9-47 TRÆFORBINDELSER ' FOR BRÆDER, PLANKER OG TØMMER SAMLEDE OG ORDNEDE KJ0BENHAVN. I KONiMISSION HOS RUDOLPH KLEINS EFTERFØLGER

Transkript

1 EX.EMPLER.. TRÆFORBINDELSER ' f FOR BRÆDER, PLANKER OG TØMMER SAMLEDE OG ORDNEDE AF G. v. HUTH L.2ERER VED~DETTEKNISKESELSKAHSSKOLEe l KJØBENHAVN 24 '[l\\:ler ~led \letledende BEi\1ÆRI{NINGER KJ0BENHAVN I KONiMISSION HOS RUDOLPH KLEINS EFTERFØLGER I)AClIT & CROl'ES ETABLISSEMENT

2 F. FORORD. ORELIGGENDE Samling Træforbindelser er nærmest udarbejdet som Haandbog til Brug ved den første Undervisning Fagtegning for Tømrere, der af Hensyn til en eventuel Skærpelse af Fordringer"ne ved Svendeprøvens Aflæggelse, udentvivl vil komme til at -undergaaden Forandring, at der indføres smaa Konstruktionsopgaver, lig dem, der alt i nogle Aar benyttes ved den tekniske Skole i Kjøbenhavn, og hvis l--øsningnavnligt gaar ud" paa at bestemme og afbilde Træforbindel-, serne i paagjældende Konstruktion. Naar" Opgaver af nævnte Art hidtil ikke ere blevne almindelige, skyldes dette vistnoksavn~t af et Værk som omh-andlede, i hvilket der saavelkan søges Ideer til Opgaver, som til Løsning af disse. Med Hensyn til Va'get af de i Samlingen viste Exempler bemærkes, at dette væsentlig har tnaattet indskr~nkes til saadanne almindelige Tilfælde, hvor de -til "samme Forbindelse henhørende Træstykker have ens Dinlensioner. HvadV-alget af Benævnelserne for de forskjellige Forbindelser angaar, da har jeg bestræbt mig for at benytte de mest gængse, og hvor der findes flere, de lnest betegnende Udtryk, medens jeg for sjældnere forekommende Forbindelser, der ikke have havt Navn, efter Overenskomst med Fagmænd og andre Sagkyndige' har valgt Benævnelser,der bedst udtrykker det, der særligt er Kjendetegn for dem. Forbindelserne, der ikke ere tegnede i noget ensartet Maalestoksforhold, eje viste i alminde lig retvinklet Projectlon, og for at lette Eleven Forstaaelsen, saafremtmodeller ikke haves ved Haanden, tillige i axonom-etrisk Afbildning. Hermed anbefaler jeg Bogen, idet jeg haaber, at den -maa møde samme gunstige Modtagelse som mine tidligere udgivne Uddannelsesmic;ller for Bygningshaandværkere. For den Støtte, der fra,den ReiersenskeFondc er ydet mig til Bestridelse af Omkostning ved Bogens Trykning, tillader jeg mig herved at udtale- min ærbødige Tak. G. v. Huth Lærer ved.det tekniske Selskabs Skole- i Kjøbenllnvn.

3 Ė. INDLEDNING. NHVER Træk.onstrukt.. ion maa,.~.or at svare til sin Best..emmelse,oPfYld.e visse FO.rdrin.ger, blandt hvilke en solid Sammenføjning af Konstruktionens enkelte Dele er en af de væsentligste. Et saadant sammenføjet Parti kaldes en Træforbindelse, og kan olnfatte to eller flere Træ stykker. Træforbindelserkan være af højst forskjellig Beskaffenhed, idet derved deres Tildannelse ikke alene maa tages Hensyn til Træstykkernes ensartede ~lier uensartede Dimensioner og indbyrdes Stilling, men ogsaa. til de Kræfter, saasom.træk, Tryk og Vridning, der kan komme til at virke i Retning. af.træets Fibre eller paa tværs af disse. Paa vedføjede Tavler ses Exempler paa saadanne Træforbindelser, valgte navnlig blandt de Tilfælde hvor de to Stykker, som Inødes, have ens Dimensioner" Med Hensyn til,dimensionerne af Forbindelsernes Enkeltheder bemærkes,.at disse kunne varieres efter Træets Dimensioner, der i foreliggende Exemplernærmest ere tænkte Ctm. De valgte Exempler ere fordelte saaledes, at. Tavle I-Smed Fig viser Bræde- og Plankeforbindelser, hvorimod Tavle 9-24 med Fig viser Temmerforbindelser. Efter de sammenføjede Stykkers indbyrdes Stilling, og'den deraf betingede ydre Form ere disse Forbindelser ordned.e i følgende Hovedgrupper, nemlig: l. Længdeforbindelser, der finde Anvendelse, naar man kun ved Sammenføjning af to eller flere Stykker kan faa de fornødne Trælængde~ ses Tavle I for Brædder og Planker~ Tavle 9-13 for Tømmer" II. Breddeforbindelser, der anvendes, hvor der af Bræder eller. Planker, sjældnere af Tømmer, skal dannes Flader saasom Gulve, Lofter, Skillerum, Spundsvægge etc. ses Tavle 2 og 3 for Bræder og Planker. m. Bjælkers Fordobling og Forstærkning anvendes, naar der er Brug for Tømmer af større Tværdimension end det, der staar til Raadighed; ses Tavle 12 og 13 for Tømmer

4 IV. Tværforbindelser eller T-formede Sammenstød. Denne Gruppe olnfatter de Forbindelser, der dannes af to Stykker Træ, af hvilke det ene er gjennemgaaende og under en eller anden Vinkel anbringes paa tværs af det andet, der standser i Samlingsstedet, og saaledes faar Form af et T. Stykkerne have enten Sideflader i samme Plan, i hvilket Tilfælde de siges at være bindige, eller de have Sideflader i forskjellige, men med hinanden parallele Planer, og ere altsaaikke blndige. Bindige Forbindelser ses ~aa Tavle 4 og S for Brædder og Planker, Tavle for Tømmer..Ikke bindige.forbindelser ses Tavle 16 og 17 for Tømmer. v. Krydsninger eller korsformede Forbindelser. Disse omfatter saadanne Tilfælde, hvor to Stykker Træ under en eller anden Vinkel skal krydse eller.overskjære hinandeq. hvorved altsaa Forbindelsen faar ~"orm af et.kors. Ogsaaher skjælnes mellem bindige og ikke bindige Forbindelser; Exempler af sidstnævnte Art ere dog ikke medtagne for Bræders ogplankers Vedkommende. BindigeForbindelser..ses Tavle S for Brærler og Planker, Tavle 18 for Tømmer. Ikke bindige Forbindelser ses Tavle 19 for Tømmer. VL Hjørneforbindelser. I disse Forbindelser ende begge Stykkerne i Samlingspunktet. anden Vinkel og. ere enten bindige eller ikke bindige. Bindige Forbindelser ses Tavle 6-8 for Brreder og Planker, Tavle 20-2 I Ikke bindige Forbindelser "ses Tavle 22 for Tømmer. De mødes under en eller for Tømmer. Indenfor hver af nævnte 6 Hovedgrupper ere Forbindelserne ordnede i Henhold til Sammenføjningsmaadens Beskaffenhed. Særlige Forbindelser. paa Forbindelser, Hovedgrupper. -6-

5 FORTEGNELSE MED VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER. Længdeforbindelser for Bræder og Planker. Tavle l. Stødforbindelser. Fig. I. Det lige Stød Lige Stød med Dybler. Sammentapning. Fig. 3. Fjedertap Almind-elig Slidstap.» -S- Tapudvexlingmed retvinklet Bryst do. :. skraat do. Fig. 7. Det lige Blad. Overbladning.» 8. Lige Blad med Gratkile og skraat Bryst.» 9. Hageblad med Fjedertapstyr og Kile.. ~aar Træstykker skal anbringes i Forlængelsen af hinanden, beror Valget af Sammenføj... ningsmaarlen paa, i hvilken Re~ning Stykkerne vil blive paavirkede. Stødet og Fjedertappen, Fig. 1-3 vil saaledes ikk~kunne benyttes til Sammenføjning. af Stykker, der ~dsættes for Længdetræk eller Sidetryk;.de egne sig nærmest kun i Tilfælde, hvor Stykkerne kan fastgjøres til andre Konstruktionsdele~ blandt andet til Gulve og Fodbræder. Tap.. og Bladforbindelserne, Fig. 4--9, modstaa Træk, ja vil endog kunne undvære en fast Understøttelse, navnlig gjælder dette Forbindelser som Fig. 8-9; stilles Forbindelserne paa Højkant, vil- de desuden kunne.yde Modstand mod lodret Tryk.~

6 Breddeforbindelser for Bræder og Planker. Tavle 2 og 3.. Sammenstrygning eller Sammenfugning. Alm. Sammenstrygning eller Fugning.. Fordyblet Sammenstrygning. Samrnenpløjning. Fig. 12. Pløjning med løse Fjedre i Not Pløjning med faste Fjedre. 14~ Amerikansk Pløjning. IS. Pløjning med Dobbeltfi.eder Dobbeltpløjning med Fjederudvexling. Revlesamling. Indskydning "SJaagratet Revle. Fig. 18. Overfalsning.. Almindelig Fals i -Fals.. Fig..19. Etpaa to. ~ 20. Et paa to i Not. Kantforskydning. Klinkforbindelser. Fig. 21. Almindelig Klinkbeklædning Overfalset Klinkbeklædning. 23. Notet Klinkbeklædning.» 24. Overfalset Klinkbeklædning med plan Inderside Dobbeltklinkbeklædning. De unclerfig viste Forbindelser anvendes baade tir vandrette og lodrette Flader " og i sidstnævnte Tilfælde. ~denhensyn til om Fugerne blive vandrette eller lodrette.. Forbindelserne Fig vil ligeledes-kunne anvendes.for Flader med vandret eller lodret.anbringelse; i sidstnævnte Tilfælde maa Brædernes Længderetning dog være lqdret, navnlig i fri Luft, for at forebygge at Regnvand trænger ind i Sammenføjningerne. Klinkforbindelserne Fig anvendes aldrig til vandrette Flader. Bedst egnede. sig til lodretteel1er stærkt hældende Flader, hvis ene Side vender ud mod det Fri og saaledeser udsat for Regn. Selvfølgelig maabrædernes Kanter her altid være vandrette, og selve Bræderne anl u,..n,:l~~ sclau~aes. at kan iøbe fra det ene Brædt ned over det nedenfor anbragte. Tavle 4 og s. Stykke,ne-- h~ve"bred~(jerne,: samme Plan.. '.. Overbladning. Almindeligt Blad. Blad indskudt paa Grat. -8-

7 Fig. 28. Svalehale-dannet Blad.... ~9. Skraat Svalehaleblad med Bryst- og Bladforsætning Skraat SvalehaJeblad med Bryst-Forsæ~ning. Fig. 35. Tavle 5 Overskramninger. med Stykkernes Breds,:der,: sal1tme.plan. Fig. 36. Almindelig Overskramning. 37. Overskramning med Gjæring~bryst_ Fig. 38. Sf)fkkernes Bredszaer danne V,:nkel medki1zanden. Højkantoverskramning ~ed. Styrebryst. Indtapninger. med Stykkernes Bredsz,aer i samme Plan~ Fig. 39. Tap med Gjæring. 40. J;ap med kontraskaaret Brystgjæring. Fig. 41. Fig. 42.

8 Overbladning. Fig. 43. Det lige Blad Blad med Gjæring.. ~ 45. Blad med Hjørnegjæring. Sammentapning. Fig.,46. Almindelig SHdstap Slidstap med Gjæring. 48. Forkilet og straffet Tap med Fjedertapstyr Skjult Tap med Gjæring. Stykkernl!s Bredstaer danne Vt:nkel med htnanden. Stødforbindelser. Fig. 50. Gjæringstød'lned løs Fjeder... 5l. Gjæringstød med Snitindskud. 5z~ Stutnpt Stød med Dybler.» 53. Overbladet Stød Overbladet Stød med Hjørnegjæring Stød med FJedertap Overbladet Stød med Fjedertap. Fig; 57. Slidstapfortanding. Sammentapning. Sammensinkning. Fig. 58. Almindelig Sinkning Sinkning lnedfjedertap HalvskJult Sinkning. 6 I. Skjult Sinkning.» 62. Sinkning med Gjæring. 63. Sinkning med.fal~nakke.» 64- Enkeltsl<raa Sinkning.» 65. Dobbeltskraa Sinkning. Ogsaad~ her omhandlede Forbindelser anvendes med Stykkernes Bredsider i lodrette saa- _ som i vandrette Stillinger. Med Hensyn til Sammensinkningerne paa Tavle 8 er følgende at bemærke: Derskjælnes mellem Hulsl:nker, med hvilke det'i den vandrette Billedplannedlagte Stykke Fig. 58, ses forsynet, og Tapsinker, der ses paa det ligeledes nedlagte Stykke T. Tapsinkerne,;;;,n.I'Uwo,"'"..;;;I først til, og nøjagtig efter disse tilridses da Hulsinkerne. Sædvanlig skjæres Tapsinkerne 0jelnaalog gives,størrelseeft~rskjøn, idet der dog altid begyndes o~ endes mede"n Fig. 58.er. etskema for.tilridsnitlgenaftapsinker, efter hvilk~dissesformog..., vil.. kunne bestemm'es, naarstykkernes. Bredde.mindst er to.gange Træets Tykkelse.. Dette _~.",,_ kan ogsaaanvencles for de skraasammensinkninger, Fig. 64 og 65, dog maa her anbefales '!"at Tapsinkerne gives samme Retning SOffi Træets Fibre og at Tappens- Midtlinje m gjøresparallej med de korte Sider i 'det med E betegnede Parallelogram, det viser Stykkets Endeflade i sand Størrelse. Denne Sammensinkningsmaade er ubetinget at foretrække for den, der almindeligst anvendes og hvor Træets Fibre i Tapsinkerne mere eller mindre overskjæres, -idet Snitretningen..gjøres saa godt som. vinkelret paa Endefladen

9 Slidstap med dobbeltskraat Bry~t. Tapudvexling med lige Bryst. ~. Tap med Underblad. Overbladninger. Fig. 73. Lige Blad med skraat Bryst.» 74, Lige Blad med skraat Bryst Skraat underskaaret Blad. 76. Skraat Blad med Vinkelstyr. :t 77. Lige Blad med Endet~p, skraat Bryst og Dobbeltkiler Forkilet lige Blad med kløftet Fjedertapstyr.» 79. Forsænket Svalehaleblad Lige Hageblad. 8 l. Lige Hageblad med skraat Bryst.» 82~ Forkilet Hageblad med skraat Bryst og,. 83. Den franske Laas.» 84. Halvskjult skraat Hageblad. 85. Forkilet skraat Hageblad med Tapstyr. :t 86. In.dlagt Hageblad tne.d D9bbeltforkilning. Fig. 87. Stykkerne t lodrette Sltll.,:nger. Stødforbindelser. Lige Stød med Jærndorn med Enderinge. Sammentapninger. Fig. 88. Slidstap filed skraat Bryst Kileformet Slidstap med Spænderinge~ tvtidtetap. Fig. 91. Lige Blad lned Spænderinge Aftrappet skraat Blad. Fi g

10 Tapforb.indelserne, Fig~ 6g-72,og Bladforbindelserne, Fig , egne sig ligeledes bedst, hvor Stykkerne kun ere udsatte for Tryk fra oven, og Sammenføjningen kan faa Understøttelse. Forbindelserne Fig. 70 og74 kræve ikke ubetinget Understøttelse, idet.brystfladernes skraastil I~ng mod hinanden i Forening med Trænaglerne, om end kun i ~indre Grad, vil byde Modstand mod lodret Tryk., Bladforbindelserne77-86 egne sig navnlig til Sammenføjning af Tømmer der udsættes for Træk. Den saakaldte.:tfranske Laasc, Fig. 83, kan nævnes som den mest fuldkomne af disse, idet den modstaar saavel Træk, Tryk og Forskydning. Ogsaa disse Forbinclelser maagives et fast Støttepunkt, dog vil ~agebladet Fig. 81,. samt 82 og 83, naar de stilles paa Højkant, i Satnmenligningmed de øvrige Forbindelser, bedst kunne undvære et saadant. LængdeforbindelserneFig.. 88, 8g, 9 I og 92 anvendes navnlig for Tømmer til høje Stilladser el1er'taarnspir, medens' de under Fig. 87, go og 93 viste, nærmest anvendes til Funderingspæle for store Dybder, idet de bedre taalenedramning. Disse Forbindelser maa kun udsættes for lodret Tryk; 'hyor Endetræ' støder sammen, kan man for at forhindre at Fibrene arbejde sig ind i hinanden, anbringe Blyplader ilnellem Endefladerne. Bjælkers Fordobling eller Forstærkning. Tav.IeI2 og 13. Fortanding. Tømmerstykkerne i. c;ie heromhandlede Forbindelser samholdes ved Skruebolte. Den skraa Fortanding benyttes kun for Tømmer i vandrette Stillinger og enten med eller uden Kiler. Anvendes ikke Kiler, indlægges Bly- eller Zinkplader for Enden af Tænderne for at forhindre, at disse 'presses ind i hinanden. Fig. 9Sviser Midterpartiet og' Endepartierne af en fortandet Drager. der er samlet af.~ Stykker af hvilke det un~erste ergjennemgaaende.maaden 'paahvilken den tijridses er. følgende: Som vist delesbver Bjælkes Højde, der for hvert Tømmer. 'y' stykke.' maa været/lo af Dragerens endelige Højde. i begge Ender og paa,midten i 6ligestore '". ;,'l)t:1e,og der trækkesparatlele Linjer' fra Punkterne S og 6 paa' Midten til Punkterne 4 0 g 5 i :;i :,.:).,,;.,,; ~ndeme~ Imenemdisse.~il\jerån1>ring.esT(enderne hv~indad- cog udadspringende Vinkler maa [,:.>;,',være rette. Under Tildannelsen gives den underliggende Bjælke en,j:3øjning' opad, hvis PiIlløjde ". ka~ gjøres 1/ 6 0 a'f Bjælkens Længde. Denne. ~øjning, der maabibeholdes, medens de fsverstliggende...e' '_".. Stykker anbringes o g indtil Skruebolteneere fast~jortet bidrager meget til Forøgelse af Dragerens Bæreævne. Tandlængden kan passende gjøres 1/~_1/10 (ca. I Meter) år Dragerens Længde., Den lige Fortanding, Fig. 96, egner sig kun til Tømmer i lodret Stilling, 'saasom til Dragerstolper. Ved Fortanding af Bjælker udnyttes ikke Træets fulde Dimensioner saa godt som ved de r "- '" øvrige viste Samlingsmaader med Dybler eller Kiler. -- 1% -

11 Fordyblingen, Fig. 97, egner sig knn for Dragere. 'Dyblerne maa tildannes af haardt Træ og anbringes med Fibrene i Bjælkens Længderetning. Dyblernes Bredde gjøreslig det halve af Dragerhøjden og gives undertiden Kileform. Forbindelserne, Fig. 98 og 99, egne sig kun,il Tømtner i lodrette Stillinger, saa som til. Dragersto1per. :-,:.,".~.';"'. _~:,,::,;~::,,_':'";:;;..:;. :~~:'::_. Afstanden mellem Dybler og Kiler kan gjøres' ens medafstandenmejlem Tænderne i fortandede Tavle Fig Stykkerne ere b-illdtge. Overbladning. Blad lned Kam. Trempelblad med Bærebryst. Svalehaleblad med Bærebryst. Skævt Svalehaleblad med Bærebryst. Skraat Svalehaleblad med Bærebryst. Dobbeltblad med Hæl. Fig Fig ~ 12 I. 122.» Overbladninger. Dobbeltblad med Bærebryst. Indtapninger.-- Sidetap med Blad. Indskudt dobbelt Sidefjedertap. Bloktap med Kam. Blok;:ap med Udsnit for Sidefjedertappe. Svalehaleforluet Bloktap, -,13 -,

12 Med Hensyn til Bladforbindelserne, Fig , og Tapforbindelserne, Fig. 106 og I 12, der ere forsynede med Bærebryst, bemærkes, at disse kun kan benyttes, hvor de bindige Sideflader skal være vandrette, da Bærebrystet ellers ikke kommer til sin Ret. BJadforbindelsen, Fig. IOS, egner sig nærm~st til Sammenføjning af Tagspær med Tagbjælke, saafremt. Taget skal springe frenl over Facadernuren. Tapforbindelserne, Fig og 110-'1 IS, der ere forsynede med Forsætning, egne. sig af Hensyn til denne kun i saadanne Tilfælde, hvor de bindige Sider faa lodret Stilling.. Kamforbindelserne, Fig , anvendes navnligt, hvor Tømret indtager vandrette Stil.,. linger; Bladforbindelserne, Fig.. 119, deriinod bedgt hvor Stykkerne faa lodret Stilling.' Forbindelserne, 'Fig. 120 og 124, benyttes især ved Sammenføjning af Blokvægge. Krydsninger eller korsformede Forbindelser for Tømmer. Tavle 18 og 19- Stykkerne b1:ndtge. Overskramninger. Fig Almindelig Overskramning. 126,. Overskramningmed Bærebryst. 127, Svalehaleformet Overskramning.» Skraa Overskramningmed Over- og Underforsætning. Indtapninger. Fig Diagonaltap med kontraskaaret Brystflade. ~ 130. Tap med Gjæring for Rundtømmer. Stykkerne t"kke bz"ndtge. Overkæmninger. Fig Dobbeltkam.» 13 2 Korskam eller Krydskam. :t 133. Skraa Dobbeltkam Kam med udvendigt Styrebryst Kam med ind og udvendigt Styrebryst. 136, Kam for Rundtømmer

13 Fig HJørneforbindelser for Tømmer. Tavle Stykkerne ere bin.dige. Overbladhinger:- Det lige Hjørneblad. ~_ Dobbeltskraat Hjørneblad~ Kamblad eller 140. Skjult Hjørnekamblad. Fig Slidstap. :.t 142 Halvskjult Hjørnetap,' Spærtap. :.t 143". Skjult Gæringstap. :.t 144. Straffet Tap med Forsætning: :.t 145. Dobbelt Slidstap. :.t 146. Straffet Tap med Falsnakke. :t 147. Sinkeslidstap. ~ Svalehaletap. Sf)'kkcrne.tÆke bindt'ge. Overkæmninger. Fig EnkeltHjørnekam. ~ 150. Dobbelt Hjørnekam. :.t IS I_ Overfalset Hjørnekam. Fig. 1,52. Blad med Fjederkam. Overbladninger. Sinkninger. Fig Salnmensinkning. med Fjedertap Dobbeltskraa Tapsinker. Af de her anførte Forbindelser anvendes de paatavle 20 under Fig. 132 og 139 og samtlige paa Tavle 22 kun med Stykkerne i vandrette Stillinger, alle øvrige derimod kan anvendes i hvilkensomhelst Stilling. Fig er Hjørneforbindelser for Blokvægge. 'Fig Tredelt Overskramning.» 156. i\lidtetap Vinkeltap.. Særlige. Forbindelser. Tavle 23 og 24. :t IS8. Dobbeltskraa Tap med Forsætning

14 Fig Styretapmed. Afsats og Forsætning.» Straffet Tap med Hæl Styretap lned Afsats Styretap med Bærebryst Klo med Bærebryst. ~ 164. DobbeltSaddelkam. Disse Forbindelser ere viste i de Stillinger i hvilke de bedst egne sig og mest anvendes. Forbindelserne, Fig , der navnlig benyttes til Hængværker, i hvilket. Tilfælde det i Figurerne lodret stillede Stykke bliver den øverste Ende af Hængesøjlen, maa paa forsvarlig Maade forsynes med Jærnbeslag.. Almindeligt. anbringes paa begge Sider afforbindeisenjærnskinner, som da forenes lned Skruebolte. Den, Fig. 164, viste Forbind else finder Anvendelse i Tagværker, hvor Spærene understøttes af vandret anbragte Tømmerstykker, saasom Aase- og Remstykker. &~

15 1. () n,... f.,r 1- -I I={-..:l 5 I.I I I i I I 1. ~ o I : r-~-~ o I o L..l, ~ r- Jd ---1 t-..ld -i I-./cl --4 : :--L [-;;;;;;;;J !1! I I,l 'I :: l' l, O,I l' 'f ~j :: l' I jl 1111 tt t', t O,l il II,I l t 11/1,l l! 1\1, ~ I f-l-nd-l t- 2- ~d. -1 t- 2- :.lid. ~ t I æ: ;L... j.:.~..?

16 _ ~_.::..._ _--: '.... '... " ~ l ~. n n -----_... _;...~--- t -1 I -----~-----~~--- *," - -'-;"" _._---~ ~---~-----~ ] 1

17 25...., ~--..., II==---~~ ~ :-...-._--- -' =-~-- --~~~~~~~~~~~=~~ r ~ ~

18 5(. r, f O I ~ 1 O 1l...:-I----~..._.-iiI 52..A8 _

19 r ~I---- t------"'--;r Ja f t tf.-- --rl-. " u _ -It------"---l

20 l~m_'h_aw...,"'"...~1jid... " D_l..;..l! ----'I 46.." o o t l ~ J 48. ~f: 1 - _ t---_...,..-_ =:'"2.--,,

21 Il li.. Il: \ *" ~----- \.(')

22 ~ ~.'\-....\.I. U (J.. '. t~ --" [JEE tti~>< ~ ~- IJ []

23 I "":$ l I. J I- l...~d-4 I \ il" I ~ l \., o i \\ '\ \ I-j.rlj-2d -f I; Ol I I l I

24 , t,.,,

25 11 o o o Cl o o o ti A,.- """"'-... l"1

26 ."

27 ,; 1 ~ '-I) I..._:-_-_-_--,_: L 0 :_-_-_-_ l.l L,-.J _1 -_. _,---.., l......