Abstracts Opgavetitel: Abstract: Navn: Sted: Opgavetitel: Abstract: Navn: Sted: Opgavetitel: Abstract:

Transkript

1 Abstracts 2013 Hvordan kan intensivsygeplejersken støtte og inddrage pårørende i krise, således den intensive patient får en værdig død ved afslutning af en udsigtsløs behandling?. I min afsluttende opgave har jeg valgt at skrive om, de vanskelige og udfordrende barriere og situationer intensivsygeplejersker møder, når intensivpatientens behandling går fra at være akut og kritisk til afsluttende og udsigtsløs behandling med døden til følge. Om hvordan, intensivsygeplejersken kan støtte og inddrage pårørende i krise, således intensivpatienten får en værdig død i en afsluttende og udsigtsløs behandling. Jeg har fundet frem til, at intensivsygeplejersken må have en stor viden om traumatiske krise for at kunne støtte de pårørende. For at inddrage de pårørende i patientens udsigtsløse behandling og bidrager til at patienten får en værdig død, kræver det at intensivsygeplejersken fra starten af patientens forløb, er tydelig og klar i kommunikationen og informationen om patientens tilstand. Teorierne belyses ud fra Johan Cullberg, Karen M. Gutierrez og Sygeplejeetisk Råd. Tenna Bøgely Nielsen OUH/VITA Inddragelse af den kritisk syge patient i plejen Så vidt muligt undgås intuberede intensivpatienter at blive sederet. Det giver intensivsygeplejersken mulighed for at medinddrage patienten i plejetiltag i det omfang patientens formåen tillader det. Det opleves, at intensivsygeplejersker ikke udnytter denne mulighed i tilstrækkeligt. Denne opgave fokuserer på, hvordan intensivsygeplejersken gennem en medmenneskelig relation kan skærpe blikket for at støtte den vågne, kritisk syge, intuberede patients muligheder for at deltage i plejen under indlæggelse på intensiv afdeling Ud fra Travelbee s teori om menneske-til-menneske-forholdet og Lévinas teori om ansigtets etik, samt Nydahl og Bartoseks teori om basalt stimulerende interaktion, analyseres en case fra praksis, hvor patientens egen psykiske og fysiske formåen ikke bliver tilstrækkeligt udnyttet. Konklusionen viser, at intensivsygeplejersken må se patienten som en unik person, hvilket indebærer godt kendskab til patienten gennem relation sygeplejerske patient imellem. Elisabeth Nøttrup Hechmann OUH/ITA2 Respiratoraftrapning Respiratoraftrapning til den vågne patient kan opleves som kompliceret, idet patienten kan blive angst og stresset, og har svært ved at medvirke til aftrapningen. Problemformuleringen lyder: Hvordan kan intensivsygeplejersken styrke patientens mestringsevne i forbindelse med respiratoraftrapningen og derved søge at mindske patientens oplevelse af stress og angst?

2 Ved hjælp af Benner og Wrubels stress- og mestringsteori og to artikler analyseres en case fra praksis. Det konkluderes, at viden om patientens baggrundsbetydning og kontinuitet i plejen er betydningsfuldt. Endvidere kan medinddragelse og information af patient og pårørende, være med til at styrke patientens mestringsevne og derved mindske patientens stress og angst under respiratoraftrapningsprocessen. Anja Dornhoff OUH/ITA2 Afsluttende Behandling af Intensive patienter i Hjemmet Denne opgave analyserer den afsluttende behandling af intensive patienter i hjemmet med særligt fokus på, hvordan tilliden bevares imellem intensivsygeplejersken, patienten og dennes pårørende, idet patienten udtrykker ønske om at komme hjem og dø. I analysen bruges Løgstrups primære værk Den etiske fordring (1991) samt en praksisnær algoritme, The Going Home Initiative (2011). Det konkluderes at algoritmen er overførbar til danske forhold, idet den er praksisnær, konkret og et letanvendeligt arbejdsredskab. Ved brug af algoritmen får intensivsygeplejersken et arbejdsredskab og en konkret handleplan til at sende patienten hjem for at dø. I Løgstrups terminologi bevares tilliden mellem patienten og dennes pårørende og intensivsygeplejersken gennem denne velfunderede sygepleje. Trine Malmvig SVS Transfer anxiety hos den intensive patient Jeg har i denne opgave søgt at besvare spørgsmålet: Hvordan kan intensivsygeplejersken reducere transfer anxiety hos den vågne intensive patient, som skal forberedes på overflytning til stamafdeling? Til dette har jeg anvendt Aaron Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng samt en artikel bragt i Journal of Critical Care i 2012, omhandlende reduktion af transfer anxiety hos intensive patienter. På baggrund af den anvendte litteratur konkluderes, at transfer anxiety hos den intensive patient kan reduceres på baggrund af 1) Kendskab til patientens oplevelse af sammenhæng og deraf følgende måde at håndtere stress på, og 2) Øget og individuelt tilpasset information til patienten som forberedelse på overflytning fra intensiv til stamafdeling. Christa Gyvel Kristensen OUH/ITA1 Ventilator-associated pneumonia VAP profylakse ved barnet indlagt på en intensivafdeling Der findes pt. ingen retningslinje som beskriver hvordan VAP kan forebygges ved børn indlagt på intensiv trods en bred viden om hvordan det forbygges ved voksne. Problemformuleringen bliver derfor: Hvordan kan intensivsygeplejersken forebygge VAP ved det intuberede og

3 respiratorkrævende barn indlagt på intensiv? Hertil kommer 3 fokuserede spørgsmål idet fremgangsmåden tilstræbes at følge National Clearinghouses retningslinje til udarbejdelse af kliniske retningslinjer. Der analyseres og diskuteres i alt 4 artikler som hver især belyser forskellige vinkler af de fokuserede spørgsmål. Det konkluderes at intensivsygeplejersken kan forbygge VAP ved barnet indlagt på intensiv ved at anvende et bundle of care indeholdende mundpleje, hævet hovedgærde og sjældnere respiratorslangeskift. Helle Lindholm Schnefeld OUH/BRITA Information og medinddragelse Opgaven handler om information og medinddragelse af den intensive patient med kommunikative vanskeligheder set ud fra et etisk perspektiv. Der er inddraget relevant empirisk materiale og en selvoplevet case. Dette er analyseret ved hjælp af etiske begreber, herunder autonomi/paternalisme, Aristoteles phronesis, pligt- og konsekvensetik. Gennem analyse og diskussion har jeg fundet frem til, at kendskab til patienten er vigtigt for at kunne give patienten en optimal oplevelse. Det kan være nødvendigt at skønne sig frem til den rigtige praksis, da mange patienter har kommunikative vanskeligheder. Uddannelse og træning kan hjælpe sygeplejersken til at give patienten den bedst mulige oplevelse. Det er emner, der skal opprioriteres og sættes fokus på i de enkelte afdelinger. Maria G. Sørensen SHS/Sdr.borg Musik til barnet indlagt på intensiv Jeg oplever ofte børn indlagt på børneintensiv er stressede, de er angste og urolige. De er taget ud af deres vante hverdag, og befinder sig blandt ukendte personer og omgivelser. Målet med opgaven er, hvordan kan jeg, som sygeplejersken, bruge musikken til at hjælpe børn med at mestre den stress, de udsættes for på intensiv? Jeg vil belyse problemstillingen ved hjælp af Sansernes Hospital, hvor der kigges på afsnit om stress, støj og musik, School-aged children s experiences of posteoperative music medicine on pain, distress, and anxiety og The psychophysiological effects of music theraphy in intensive care units. Konklusionen er, at bruges den korrekte musik, kan denne anvendes til at aflede barnet fra, hvad der sker rundt omkring, både med hensyn til støj og til procedure. Dorthe S.A. Skøtt OUH/BRITA Dagbog og opfølgningssamtaler. Halvvejs eller hele vejen hjem? I mit arbejde på intensiv, sætter jeg stor pris på at skrive dagbog til vores patienter. Og tit har jeg tænkt på hvordan vi kan hjælpe patienterne bedst muligt

4 videre efter kritisk sygdom, da op imod 75% af alle intensiv patienter lider af fysiske eller psykiske problemer efter intensiv terapi. Opgaven tager udgangspunkt i en selvoplevet case og søger svar på hvilken effekt har dagbogen skrevet til den kritisk syge intensivpatient og hvordan kan dagbogen til den kritisk syge intensivpatient indgå i et opfølgningsforløb? Dette forsøges besvaret ud fra et litteraturstudie bestående af 3 artikler. Det konkluderes at dagboger nedsætter forekomsten af PTSD, samt at patienten føler omsorg og at være elsket. Endvidere kan dagbogen anvendes som et refleksionsredskab i opfølgningssamtalen. Maria Andersen OUH/ITA1 Massage-terapi til kritisk syge patienter på et intensivafsnit Formålet med denne opgave er at fordybe mig i følgende sygeplejefaglige problemformulering: Hvorledes kan massage-terapi anvendes til at afhjælpe muskelsmerter og muskelspændinger og få kroppen til at slappe af, således at den intensive patient oplever øget velvære? Jeg har anvendt tre engelske artikler og uddrag af en bog skrevet af to fysioterapeuter og inddraget dem i forhold til min udvalgte praksissituation. Konklusionen er, at massage-terapi kan anvendes til intensivpatienter, og at det er vigtigt at fokusere på patienternes personlige rum og grænse samt at tage hensyn til empatisk berøring. I perspektiveringen udarbejdede jeg en mini-undersøgelse om massage-terapi til fire intensivpatienter i min egen kliniske praksis med henblik på at afprøve opgavens resultater. Khajornrat Mopor OUH/VITA Pleje til patienter med posttraumatisk amnesi på et neurokirurgisk intensiv afsnit PTA hos traumatisk hjerneskade patienter er et kendt begreb, men overset på de intensive afsnit. Længden af PTA er en værdifuld indikator for patientens endelige outcome af rehabilitering. Denne opgave fokuserer på, hvordan sygeplejersken i det daglige tilrettelægger plejen til patienten i PTA på intensivafsnit med henblik på at optimere graden af deres rehabilitering og endelige outcome. Ud fra basal stimulation og en strategi om tidlig rehabilitering i form af realitetsorientering(ro) analyseres en case fra egen praksis. Konklusionen viser, at sygeplejersken må være sig bevidst om PTA hos patienten og via RO og relevante sansestimuli hjælpe patienten til at opleve sin omgivelse som meningsfuld og derved nedsatte patientens konfusion og fordre en hensigtsmæssig interaktion med omgivelserne. Katrine Juhl Petersen OUH/NIA

5 Smertebehandling af den mekanisk ventilerede patient, som ikke kan kommunikere verbalt. Hvilke faktorer kan have indflydelse på implementeringen af CPOT som smertemålingsværktøj til patienten indlagt på intensiv afdeling? Opgaven omhandler smertebehandling og systematisk vurdering af smerter hos intensive mekanisk ventilerede patienter, uden mulighed for verbal kommunikation. Der er anvendt litteratur der viser bedre smertedækning når patientens smerter vurderes og dokumenteres regelmæssigt. Hertil er CPOT et validt værktøj, og opgaven ser på de faktorer der påvirker ny videns implementering i afdelingen. Ved hjælp af litteraturen fundet forskellige implementeringsmodeller, og jeg konkluderer, at PARIHS-rammen rummer mange faktorer, og kan anvendes ved implementering af CPOT i intensivafdelingen. Af diskussionen fremgår at delelementer fra andre modeller kunne styrke implementeringsstrategien. I perspektiveringen anføres løsningsforslag til fornyet implementering i afdelingen af CPOT. Karin Rachlitz SVS Hvordan kan intensivsygeplejersken udøve sygepleje til patienten med henholdsvis hypo eller hyperaktivt intensivt delirium. Intensivt delirium er et kendt fænomen på danske intensivafdelinger. I denne opgave fokuseres der på, hvorledes sygeplejersken yder sygepleje til denne patientkategori. Ud fra Kari Martinsens omsorgsteori, teori om sygepleje til patienter med delirium og et fokusgruppeinterview analyseres og diskuteres problematikker omkring plejen til denne patientkategori. Konklusionen viser at CAM-ICU ikke anvendes i den udstrækning den burde, hvilket specielt har betydning for patienter med hypoaktivt delirium. Ligeledes byder konklusionen på nogle relevante betragtninger i forbindelse med inddragelse af pårørende, implementering af elementer fra neurologisksygepleje til patienter med hyperaktivt delirium og betydningen af døgnrytmeplaner med specifikke personlige detaljer. Betina Nicole Ehmsen. SVS De Små pårørende Opgaven omhandler børns reaktioner som pårørende til en voksen intensiv patient, og beskriver hvordan sygeplejersken kan støtte de små pårørende til mestring af indlæggelsen. Emnet er udsprunget af en undren, over det manglende fokus på denne pårørendegruppes behov, både specifikt på afdelingsplan og mere generelt på det samfundsmæssige plan. Opgavens problemformulering lyder: Hvilke reaktioner har børn, i alderen 2-11 år, på en kritisk syg familiemedlems indlæggelse på en intensivafdeling? Hvilken rolle har intensivsygeplejersken i forhold til disse specifikke reaktioner,

6 med henblik på, at styrke børnenes mestring af indlæggelsen? Gennem en litteraturanalyse, af eksisterende empiri: artiklen The needs of children visiting on adult intensive care units: a review of the literature and recommandations for practice af Clarke et al, samt bachelorprojektet: Børns mestring af forældres alvorlige sygdom og sygeplejerskens muligheder for at støtte mestringen - en hermeneutisk-fænomenologisk analyse af narrativet om Mikkel. Udarbejdet af Ida Marie Skou Storm, sygeplejerske og har en bachelor i psykologi og sociologi. Disse defineres og fortolkes ud fra Piagets udviklingsteori, sammenholdt med Antonovskys teori om Salutogenese. Det konkluderes at børn i alderen 2-11 år, ved en kritisk syg familiemedlems indlæggelse på en intensiv afdeling, reagerer ud fra deres intellektuelle kompetencer på det specifikke udviklingsstadie og at sygeplejersken under hensynstagen hertil, kan understøtte børnenes oplevelse af sammenhæng. Den øgede viden omkring børns udvikling og reaktioner kan give familien en positiv og samlede oplevelse af lindring og velvære og internt blandt sygeplejerskerne, hvor øgede kompetencer kan mindske magtesløsheden og følelsen af utilstrækkelighed over for de små pårørende. Til slut opstilles der forslag til praksis om hvordan omsorgen til de små pårørende vil blive bibeholdt, med børnene i centrum. Anette Ellebæk Pedersen OUH/ITA1 Hvordan kan intensivsygeplejersken via kommunikation facilitere den psykosociale pleje af den vågne intuberede patient? På intensivafdeling arbejder man i en højteknologisk afdeling med risiko for at den tekniske tilgang til patienten overskygger den psykosociale pleje af patienten. Med udgangspunkt i egen praksisbeskrivelse undersøges hvordan intensivsygeplejersken via kommunikation kan facilitere den psykosociale pleje af den vågne intuberede patient. Teori omkring mestring, kommunikation og psykosocial pleje danner baggrund for analysen. Det konkluderes at intensivsygeplejersken kan facilitere patientens psykosociale behov ved at skabe ægte nærvær og kontakt med patienten. For at skabe denne kontakt skal hun gøre brug af sine kommunikative evner indenfor aktiv lytning og nonverbal kommunikation. Rikke Fallesen SVS - Esbjerg Familiecentreret sygepleje, autonomi og integritet anskuet i en voksenintensiv sygeplejekontekst. Problemstillingen viste forskelle på pårørendes inddragelse i hhv. børne- og voksen-intensiv sygepleje. Problemformuleringen søgte svar på, hvordan familiecentreret sygepleje kunne hjælpe intensivsygeplejersken til at inddrage nærmeste pårørende som ressourcer til at bevare patientens autonomi og integritet under kritisk sygdom. Et sammenlignende litteraturstudie af Langhorn, Mikkelsen og Macdonald belyste familiecentreret sygepleje- og integritetsbegrebet. Der blev fundet belæg for overførsel af viden om børneintensiv familie sygepleje

7 til vokseninitensiv sygepleje. Der blev udledt, diskuteret og konkluderet, hvilke etiske og praktiske færdigheder sygeplejersken skal bruge, når hun forholder sig til pårørende mhp. at understøtte bevarelsen af patientens integritet og autonomi. Lotte Krogh Larsen OUH/VITA Den langtidsindlagte intensivpatient & Post Intensive Care Syndrome -Hvad er det, og kan det forebygges? Med denne opgave undersøger jeg, hvordan intensivsygeplejersken kan hjælpe den langtidsindlagte patient på intensiv afsnit med at forebygge den del af postintensive-care-syndrome ( PICS ), der vedrører udviklingen af fysiske- og cognitive langtidseffekter. Jeg analyserer 2 forskningsartikler af læge ph.d J.B.Poulsen DK og professor R.O. Hopkins USA op imod en selvoplevet praksiscase, og finder herigennem frem til, at udviklingen af muskeltab og svækkelse, og neuromuskulære dysfunktioner er forløbere til udviklingen af fysiske langtidseffekter, mens intensiv delirium synes at være den altdominerende forløber for udviklingen af cognitive senkomplikationer. Jeg konkluderer, at der ikke findes nogen egentlig behandling, og at forebyggelse foreløbig er eneste intervension. Stinne Sperling Porse Paskins OUH/ITA3 Optimal sygepleje til intensivpatienten der udtrykker et ønske om at dø Formålet med denne opgave er at belyse følgende sygeplejefaglige problemformulering: Hvordan kan intensivsygeplejersken optimere sygeplejen til intensivpatienten, der udtrykker et ønske om at dø? På baggrund af Monforte-Royo m.fl., Eriksson og Morses teori er følgende emner bearbejdet: Bagvedliggende årsager til ønsket om at dø, vurdering af lidelsens udtryk hos den enkelte intensivpatient, plejelidelse eller lindrende interaktion. Analysen konkluderer, at intensivsygeplejersken gennem viden om de faktorer, der fører til ubærlig lidelse og ønsket om at dø samt ved vurdering af lidelsen udtryk kan anvende lindrende interaktioner, der er tilpasset den enkelte patient og herved minimere plejelidelsen og optimere plejen. Gitte Tarbensen OUH/ VITA Hvordan kan intensivsygeplejersken, ved at inddrage pårørende i plejen til den kritisk syge intensive patient, hjælpe dem med at mestre stress i forbindelse med kritisk sygdom hos den intensive patient, for at kunne støtte denne? Litteratur viser det er vigtigt inddrage pårørende, da de spiller en stor rolle i forhold til udfaldet af patientens sygdom. Deres afhænger af sygeplejerskens evne til at skabe en relation til dem. På baggrund af litteratur omhandlende omsorgs, stress og mestringsteorier

8 konkluderer jeg, at det er sygeplejerskens omsorg og evne til at identificere pårørendes opfattelse af situationen, der afgør om hun kan hjælpe dem til at støtte patienten. Sygeplejersken kan give pårørende fundament til at mestre ved at støtte dem i deres egenomsorg og gøre situationen håndterbar, begribelig og meningsfuld. Litteratur viser, der er forskel i sygeplejerskens og pårørendes syn på patienten, og hvis sygeplejersken er bevidst om dette kan hun skabe et miljø der er grundlag for en mestringsressource. Helene Holdensgaard OUH - VITA Hvordan kan intensivsygeplejersken, ved hjælp af elementer fra Basal Stimulation, opfylde de pårørendes behov for inddragelse i plejen og derigennem være med til af fremme tryghed hos den kritisk syge patient? I opgaven undersøges der, om intensivspl, ved hjælp af elementer fra Basal Stimulation kan inddrage de pårørende i plejen og derigennem fremme tryghed hos den kritisk syge pt. Spl har en masse viden om pårørendes behov for inddragelse, men denne viden bliver nødvendigvis ikke altid brugt i praksis. Spl og pårørende opfatter det, at inddrage de pårørende i plejen af den kritisk syge pt forskelligt. Jeg analyserer europæiske og amerikanske forskningsartikler, for at få en bred viden, om et forholdsvis nyt fokus område inden for dansk sygepleje. Jeg konkluderer, at pt erne og pårørende på intensiv har stor gavn af, at de pårørende bliver inddraget i den fysiske pleje. Det er spl s ansvar at guide de pårørende i de specifikke sygepleje opgaver, man kan tilbyde de pårørende, at deltage i. Wiebke Søgård Jørgensen OUH-Svendborg Sygehus Endotracheale tubefiksation i intensivafdeling På intensivafdelingen oplever jeg, at tubefiksation til den oral intuberede voksen patient bliver nedprioriteret i forhold til andre plejetiltag. I opgaven undersøger jeg fiksationens betydning i plejen og sammenligne traditionelle og nye metoder, tekniker og produkter mht. til tryksår og ulcerationdannelse og tubepleje. Teorifremstillingen er en teoretisk fremstilling af evidensbasert viden omkring tubefiksationsmetoder. Resultatet af opgaven er, at tubefiksationsmetoderne er svært at sammenligne, fordi metoderne og produkterne er meget forskellige og der mangler nye og mere omfattende studier. Hvor hyppig problemer viser sig med tryksår, ulcerationer og med tubepleje er ikke kun afhængig af den valgte metode til tubefiksation. Viden om anvendelsen af produktet og fagkompetence af den enkelte sygeplejerske på intensiv har en stor betydning Niels Loose SHS Aabenraa Sygehus Når pleje bliver til lidelse

9 Denne opgave handler om hvordan man kan behandle intensiv delir(id) ud fra konceptet basal stimulation med fokus på menneskesyn og den mellem menneskelige relation. På baggrund af analyse og diskussion kan det konkluderes at disse fokus områder er anvendelig i behandlingen af ID, hvis ID vel om mærket skyldes tab af autonomi. Karen B. Kristensen SHS/Sdr.borg Støj på intensivstuen Denne opgave beskæftiger sig med problematikken omkring støj på intensivstuen, både i forhold til patienternes oplevelser af støjen og i forhold til, hvilke stresspåvirkninger patienterne udsættes for. Opgaven er udformet som et litteraturstudie, hvor der arbejdes med allerede publiceret materiale, hvori der indgår objektive målinger af forskellig art. Hermeneutisk tilgang til patienternes oplevelser er brugt, understøttet af sygeplejeteoretikeren Scheel, for at afdække de subjektive oplevelser omkring støj. Opgaven afdækker et væsentligt problem på intensivstuen, med støj der overstiger de internationalt anerkendte grænser i en sådan grad, at det har negativ fysiologisk indvirkning på de indlagte patienter. Troels Agner Jørgensen OUH Svendborg Intensivsygeplejerskers fagetiske ansvar for bevarelse af patientens selvbestemmelsesret Denne opgave omhandler patientens selvbestemmelsesret, og tager udgangspunkt i en selvoplevet case. Via teoretisk og analytisk bearbejdelse, bliver autonomibegrebet og plejelidelse bearbejdet. I den teoretiske og analytiske bearbejdelse, tages der udgangspunkt i teorier fra Helle Stryhn og Katie Eriksson. Dette diskuteres op imod sundhedsloven og de sygeplejeetiske retningslinjer. Afsluttende kommer der i en perspektivering mine forslag til tiltag, som på afsnittet kan fremme nogle tværfaglige etiske diskussioner. Dette for at vi som intensivsygeplejerske kan støtte op om, patienternes selvbestemmelsesret. Stine Holm Jørgensen SHS Aabenraa Sygehus Hvilken observation og pleje skal intensivsygeplejersken yde til patienter i intra aorta ballon pumpe (IABP) terapi med henblik på at forebygge IABP relevante komplikationer. Opgaven tager udgangspunkt i observation og pleje af patienter i IABP -terapi i forhold til forebyggelse og reduktion af IABP - inducerede komplikationer. Problemformuleringen lyder således: Hvilken observation og pleje skal intensivsygeplejersken yde til patienter i IABP - terapi med henblik på at forebygge komplikationer i forbindelse med IABP - terapi? De kritiske intensivpatienter i IABP - terapi kræver en speciel og kompleks

10 observation og pleje. Disse patienter har et stort behov for et specialiseret personale. Intensivsygeplejersken skal have bred viden omkring IABP terapi. Kompetence og kontinuerlig dokumentation bidrager til at forebygge og reducere komplikationer i forbindelse med IABP terapi. Ralf Lisson OUH/VITA Fejlsynkning Denne opgave udspringer fra den tilgang til fejlsynkning, som jeg har set på afdelingen. Jeg undrede mig over, at det ikke blev iværksat handlinger ved fejlsynkning ud over afholdenhed med per os indtag, til stor frustration for vores patienter. Læseren indføres i forskellige diagnose og behandlingsmetoder, som aktuelt overvejende varetages af ergoterapeuter og læger. Coombes koncept ligger til grund for Facial-Oral Tract Therapy i daglig tale F.O.T.T. Jeg har analyseret på om F.O.T.T. kan varetages af intensivsygeplejersker med henblik på, at diagnosticere og behandle fejlsynkning, så patientens egenomsorg øges, og er kommet frem til, at det kan det. Lene Toft Clausen SHS/ Aabenraa Sygehus Forebyggelse af Intensiv delirium. Psykosocial pleje til den intensive patient, der er begyndende delirøs, ved brug af elementer i Basal stimulerende sygepleje. Specialopgavens omdrejningspunkt er psykosocial pleje, ved hjælp af Basal stimulation, med fokus på kommunikation og information, til forebyggelse af Intensiv delirium. Problemformuleringen analyseres i forhold til en kvindes fortælling om det at have været indlagt på intensiv afdeling. Kvinden husker skræmmende og urealistiske tanker og følelser. Hendes følelser inkluderer delir, angst, hjælpeløshed, frustration og følelsen af at være ekskluderet. Væsentlige resultater; patient-sygeplejerske relation, patientafstemt information, nænsom korrektion af patientens hallucinationer og pårørendes deltagelse. Psykosocial pleje kan være medvirkede til, at patienten kommer psykisk styrket og personlighedsudviklet igennem krisen og nedsætte ricikoen for PTSD. I konklusionen opridses der anbefalinger. Jytte Krog OUH/VITA Hvordan kan intensivsygeplejersken støtte den vågne, intuberede patient i forbindelse med aftrapning af respiratorbehandling? Denne opgave omhandler, hvorledes intensivsygeplejersken kan støtte den vågne intuberede patient, der oplever at være svært afhængig af respiratoren under aftrapningen af respiratorbehandlingen. Opgaven tager udgangspunkt i en selvoplevede patientcase. Ud fra Joyce Travelbees teori om mellemmenneskelig relation, Åsa Engströms studie om patienters oplevelser under respiratorbehandling, Peter Nydahls basal

11 stimulation og Mary Beth Happs artikel, der anviser, hvordan man kan sikre en god kommunikation mellem sygeplejerske og patient. Gennem litteraturstudie konkluderes det, at intensivsygeplejersken kan støtte patienten væsentlig under aftrapningsforløbet. Nadine Hermann OUH/NIA Hvad kan vi som sygeplejersker gøre,for at undgå ventilationsassocieret pneumoni (VAP) hos den neurokirurgiske intensivpatient Ud fra tre artikler undersøges, hvilke interventionsmuligheder der kan anvendes i forbindelse med forebyggelse af Ventilations associeret pneumoni (VAP) hos den voksne neurokirurgiske intensive patient. Konklusionen er, at der hovedsagligt er tre interventionsmuligheder, der ifølge artiklerne/undersøgelserne er særdeles effektive: lejring af patienten med eleveret hovedgærde (30-45 grader), trakeal sugning af patienten i forbindelse med ethvert lejringsskifte og en sufficient mundhygiejne. Udover dette nævnes kort nogle andre interventionsmuligheder. Uanset effektiviteten vil interventionsmulighederne dog i mange tilfælde skulle begrænses, da patienten muligvis vil stresses af et for højt aktivitetsniveau udover de rent plejemæssige tiltag og til fordel for et stabilt ICP/CPP indenfor normal terapeutisk niveau vil vi som intensivsygeplejersker skulle prioritere dette til fordel for VAP forebyggende tiltag. Carmen Donnelly OUH/NIA Hvordan kan intensivsygeplejersken via kommunikationen og sine følelsesmæssige kompetencer lindre lidelse hos den vågne intuberede patient der ikke ønsker intensiv behandling Emnet for denne intensivspeciale uddannelse opgave er, kan intensivsygeplejersken via sine kommunikative og følelsesmæssige kompetencer, lindre lidelse hos den vågne intuberede patient, der ikke ønsker intensivbehandling. Til at belyse problemformuleringen har jeg valgt empiri fra egen, kliniske praksis og af litteratur har jeg anvendt: Katie Eriksson, Det lidende menneske, Bent Falk om den svære samtale og Eide & Eides kommunikationsteorier. Jeg har gjort brug af tekstanalyse, som metode med inspiration fra den hermeneutiske cirkel. Konklusionen er at intensivsygeplejersken skal være meget bevidst om teknologien, at der ikke udelukkende fokuseres på den, men mere på de eksistentielle værdier, når patienten ikke længere ønsker behandling. Dette kan være med til at lindre lidelsen hos den vågne intuberede patient. Vicki Asmussen OUH/ITA 2 Transfer Anxiety - et litteraturstudie af intensivsygeplejerskens rolle i forbindelse med at reducere dette Opgaven retter fokus på begrebet transfer anxiety, som er det fænomen der kan

12 opstå, når intensivpatienter som overflyttes til stamafdelingen, føler sig utrygge og angste derved. Opgaven tager udgangspunkt i Benner og Wrubels teori om stress og mestring. Derudover anvendes en metaanalyse og systematisk review, omhandlende effektiviteten ved forskellige interventioner rettet mod at reducere transfer anxiety. Det der har vist sig at reducere transfer anxiety, er en grundig organisering af overflyttelsen, sammen med udlevering af skriftligt materiale tilegnet hver enkelt patient. I praksis kan dette være vanskeligt pga. manglende tid og hurtige beslutninger om udskrivelse. Dog er det væsentligt, at begrebet tydeliggøres for intensivsygeplejersker, så der bliver en større bevidsthed omkring fænomenet. Nina Henriksen OUH/ITA1 Medinddragelse af pårørende i det akutte behandlingsforløb på intensiv afdeling. Pårørende ytrer et større behov for at være hos patienten i den akutte, kritiske fase. Opgaven tager udgangspunkt i, hvilke oplevelser og behov pårørende har, når deres kære bliver akut kritisk syg. Derudover belyses hvordan sygeplejersken via medindragelse kan hjælpe pårørende til bedre at tilgodese disse behov. Udfra Cullbergs kristeteori analyseres udledte temaer som værende pårørendes centrale oplevelser og behov. Med Antonovskys mestringsteori som referenceramme kan det konkluderes, at medinddragelse af pårørende i sin helhed kan højne oplevelsen af sammenhæng. Sygeplejersken styrker pårørendes generelle modstandsressourcer ved at vise pårørende opmærksomhed, give praktisk og følelsesmæssig støtte, formidle information og viden omkring behandlingsforløbet og lade pårørende være tæt på deres kære. Mette Knudsen SHS Aabenraa Sygehus. Navn Sted Body image hos den intensive patient Fokus i denne opgave er den unge intensive patient med ændret body image. Den unge intensive patient er en overset patientgruppe, som er ringe belyst i relation til intensiv og indlæggelse generelt. Men de er der. Problemformuleringen spørger; hvordan kan intensivsygeplejersken støtte den unge kritisk syge patient med at mestre sygdom der ændrer kroppens udseende og fører til ændret body image? Teori om body image og mestring er anvendt. Teorien belyser vigtigheden i, at sygeplejersken må have forståelse, ikke kun for kompleksiteten i begrebet body image, men også have indsigt i den tid og kulturelle ramme patienten lever i. Ved at styrke patienten begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed kan sygeplejersken støtte patienten til, at mestre et sygdomsforløb med ændret body image. Louise Kate Vahl-Møller Madsen OUH/ITA Basal stimulation og intensivt delium

13 Denne opgave beskæftiger sig med årsager til intensivt delirium hos en intensiv patient, samt om basal stimulation kan have en beroligende effekt på agiterede, intensive patienter med hyperaktivt delirium. I opgaven er anvendt en case, som er holdt op imod teori om delirium, samt teori om basal stimulation. Resultatet af opgaven er, at delirium ikke bare skyldes én specifik faktor, men er multifaktoriel og behandlingen er derfor symptomatisk. Basal stimulation ser ud til at have en beroligende effekt på agiterede patienter, med nedsat fornemmelse af deres eget kropsbillede. Det er desuden væsentligt at have fokus på den individuelle sygepleje. Karin Jensen SLB/Kolding Søvnmangel hos intensivpatienter Søvnmangel kan skyldes utryghed, usikkerhed, ubehag, smerte, dårlig lys, støj, misbrug, vaner, ændring af sove stilling mm. Søvnmangel kan svække immunsystemet, øge risiko for septisk tilstand, øge smerte oplevelsen, medføre uoplagthed, påvirke hukommelsen og sproget. Søvnmangel kan være en af årsagerne til delirium hos intensive patienter. Ved at regulere lyset i stuen, reducere støj i afdelingen, prioritere patientens søvn, planlægge pleje interventioner og besøgstid kan vi muliggøre bedre søvn for patienten. Med delirøse patienter er der ingen andre muligheder end at bruge medicin og muligvis sedere patienten for at muliggøre plejen. Daniel Jessen SLB/Kolding Resumé: Pårørendes tilstedeværelse i akutte situationer en udfordring for sygeplejersken I akutte situationer oplever pårørende usikkerhed og føler ofte ikke tilstrækkelig medinddragelse. Problemformuleringen lyder: Hvordan kan sygeplejersken intervenere således, at de pårørende kan håndtere at være til stede hos den intensive patient i akutte situationer, at være en ressource for patienten og samtidig mindske psykosociale reaktioner efterfølgende? Jeg har anvendt litteratur af Moesmand & Kjøllesdal, Aaron Antonovsky samt en artikel af Davidson, Jones & Bienvenue omhandlende den psykiske belastning det er for familien at være pårørende til kritisk syge patienter. Konklusionen er, at sygeplejersken skal anvende redskaber, der bl.a. nedsætter de pårørendes oplevelse af angst samt styrker deres følelse af medinddragelse. Stine Rohde OUH/VITA Forældres tilstedeværelse under akut invasivt indgreb eller hjertestopbehandling af kritisk sygt barn.

14 Problemformuleringen lyder: Hvordan kan intensivsygeplejersken i en familiecentreret kontekst inkludere forældre under akutte invasive indgreb og/eller hjertestop behandling af deres kritisk syge barn? 3 selv oplevede cases er blevet analyseret vha. Fiona Maxtons forskning og Elisabeth Halls samspilsteori for at finde svar på hvilken viden og kompetencer sygeplejersken skal have og hvilke vilkår der skal være i afd. for at udøve familiecentreret sygepleje i akutsituationer. Det konkluderes at sygeplejersken skal have viden om fordele og ulemper ved forældretilstedeværelse, skal beherske instrumentelle færdigheder og være fagligt kompetent for optimalt at kunne inddrage familien i akutsituationer. Der skal ydermere være en positiv holdning til familiecentreret sygepleje i afd. Ditte Twisttmann OUH, BRITA Hvordan oplever den vågne intensive patient at være intuberet og kritisk syg, og hvordan kan sygeplejersken med sin sygepleje give patienten en følelse af empowerment? Opgaven handler om, hvordan den vågne intensive patient oplever at være intuberet og kritisk syg, ikke kan kommunikere, men føler sig hjælpeløs og afhængig af andre. Den fortæller også, at patienterne foretrækker at være vågne og ikke sederede. Sygeplejerskerne kan give dem en følelse af empowerment ved at give dem opmærksomhed, sørge for en positiv atmosfære og inddrage patienter og pårørende i samtale og i plejen. En præmis i den intensive sygepleje er, at den gode stemning hurtigt kan forsvinde. Det kan minimeres ved, at sygeplejersken kender patienten og ved at sørge for god planlægning, så negative situationer undgås. Inge Nygaard Kristensen OUH/SVB Musik og støj Musikterapi anvendes i stigende grad på opvågnings- og intensivafdelinger. Det anses at have en gavnlig effekt på patienternes angst og stressniveau, samt være med til at skærme dem for baggrundsstøj. Udvælgelsen af musik i forhold til den enkelte patient er dog en kompleks proces. Denne opgave fokuserer på, hvordan plejepersonalet kan være med til at sikre, at musik ikke blot vil opleves som støj for den intuberede bevidsthedspåvirkede patient. Ud fra bl.a. teorien om basal stimulation og to udenlandske undersøgelser sammenlignes effekten af musik med effekten af afskærmning af baggrundsstøj ved brug af høretelefoner uden musik på patienternes oplevelse af angst og stress. Konklusionen er at musik kan have en gavnlig effekt på patienternes angst og stressniveau, men at plejepersonalets evne til at observere og tolke patienternes signaler er helt centrale, da der er en risiko for at musikken ellers blot vil opleves som støj, hvis den ikke er meningsfuld for patienten. Anders Ravn OUH/NIA

15 Resumé: Stigmatisering af bariatriske patienter I denne opgave belyser jeg problemstillingen Hvordan kan intensiv sygeplejersken pleje den intensive bariatriske patient, uden at denne føler sig stigmatiseret? Jeg anvender Joyce Travelbee s teori om etablering af menneske-til-menneske forhold, Lene Plambech og Gitte Bøgedal s bariatriske respekt-model samt Erving Goffmans sociologiske teori om stigmatisering. På baggrund af bearbejdet teori kan det konkluderes, at den intensive bariatriske patient skal behandles med respekt. Når patienten mødes med respekt, føler han sig behandlet som et ligeværdigt individ. Respekt kan udvises på forskellige måder, men først og fremmest er det vigtigt, at vi som sygeplejersker gør op med egne fordomme og holdninger til bariatriske patienter. Desuden er det vigtigt, at vi udviser respekt overfor patienten ved at have det rette udstyr til patienten. Janni Luisa Svinggaard Jensen SLB/Vejle Smertevurdering og smertebehandling i forhold til den terapeutiske hypotermi behandling I den terapeutiske hypotermi behandling er det vanskeligt for intensivsygeplejersken at smertevurdere den intuberede, sederede patient. Grundet behandlingsformålet, som er en nedsættelse af metabolismen, foranlediger det en dyb sedation og en sygeplejemæssig tilgang med minimal berøring og stimulation. Dette er faktorer, som gør det svært at smertevurdere patienten i terapeutisk hypotermi behandling vha. smertescoringsredskaber, der er udviklet til at vurdere smerte hos intuberede, sederede og kritisk syge patienter. Intensivsygeplejersken må i hendes vurdering af, om patienten har smerter, lade resultatet af smertescoringen sammenholde med hendes faglige viden og erfaring samt viden om patientens smerteanamnese for at sikre en sufficient smertebehandling. Jane Jokumsen OUH/ITA 1 En værdig død for den døende patient på Intensiv Afdeling Med problemformuleringen Hvordan kan intensivsygeplejersken bistå den døende intensive patient, hvor aktiv behandling afsluttes, til en værdig død og hvordan kan de pårørende hjælpes til at mestre situationen? tages udgangspunkt i en case, som analyseres efter udvalgte teorier. Herfra konkluderes, at sygeplejersken kan gøre flere handlinger for at bistå patienten til en værdig død og hjælpe de pårørende til at mestre situationen. De fysiske rammer, brug af retningslinje relateret til den døende og tilbud til pårørende om opfølgende samtale vurderes at have betydning. Der lægges op til diskussion om dette, og en tilføjelse til eksisterende retningslinje foreslås. Lise Lotte Rousing SLB, Kolding Hvad er forskellen på standardmobilisering contra mobilisering efter

16 kinæstetisk principper, og hvordan kan kinæstetik anvendes og udvikles til brug hos den kritisk syge patient? Jeg beskriver i min opgave mobilisering ved hjælp af standardteknikken og lejring udført efter det kinæstetiske princip. Jeg belyser fordele og ulemper ved begge teknikker, når de anvendes til lejring og mobilisering hos den kritisk syge patient. Med udgangspunkt i Heidi Bauder- Missbachs teori og et undersøgelsesstudie fra Udo Wihlenda forklarer jeg den kinæstetiske teknik og diskuterer om denne, i Danmark relativt ukendte lejringsteknik, kan anvendes på en intensiv afdeling. Jeg kommer frem til, at det kinæstetiske koncept ikke kan bevises videnskabeligt, og der bliver argumenteret meget med antagelser. Men jeg ser bestemt et udviklingspotentiale på vores intensivafdeling at opstarte at arbejde ved mobilisering med de kinæstetiske principper. Kerrin Hansen SHS/Aabenraa Resumé: Forældre og tab - Analyse af den sygeplejefaglige håndtering af dødsfald i et børneintensivafsnit Formålet med denne opgave er at undersøge, hvordan det sikres at intensivsygeplejersken tør være til stede som fagperson, når forældre mister et barn i en intensiv børneafdeling. Problemstillingen belyses ved hjælp af et litteraturstudie, med metodisk anvendelse af cases som empiri og 3 forskellige kilder med hver deres perspektiv på opgavens problemstilling. Analysens fund viser, at sygeplejen indeholder stor kompleksitet. For den enkelte sygeplejerske kan det virke overvældende og svært at håndtere konfrontationen med forældrenes smerte, sorg og magtesløshed. Også selvom døden altid er en tilstedeværende realitet på en intensiv børneafdeling. Intensivsygeplejersken skal kunne kontrollere egne følelser og balancere omsorg på rette tid og sted. Mette Dall OUH/BRITA Præinformation til hjertekirurgiske patienter Forskning viser at præinformation af kirurgiske hjertepatienter reducerer postoperative smerter og fremmer helbredelse. Postoperativt stress har for den hjertekirurgiske patient en negativ virkning, da dette f.eks. øgning af blodtryk. Opgaven undersøger hvordan præinformation kan optimeres med henblik på at fremme patienternes mestringsevne i forhold til en hjerteoperation. Patientudbyttet ved den nuværende præinformation undersøges ved kvalitative interviews og mestringsteori, som inddrager begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Mundtlig præinformation i grupper sammenlignes med præinformation på DVD og diskuteres. Det konkluderes at mundtlig information i grupper har flere fordele. Dog kan DVD-metoden kombineret med supplerende tiltag inddrages i præinformationen. Helene Ancher Knudsen OUH/VITA

17 Optimal døgnrytme og søvn til intensivpatienten Formålet med denne opgave er at belyse følgende sygeplejefaglige problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken på intensivafdelingen optimere den kritisk syge patients døgnrytme og søvn i forhold til dennes behov? Til belysning af problemformuleringen har jeg opdelt den i tre områder: betydning af døgnrytme, den normale søvn og vurdering af søvn, søvnforstyrrelser og søvnmangel hos den intensive patient. Jeg har gennem et litteraturstudie analyseret og anvendt forskellige artikler, som omhandler døgnrytme, søvn og søvnforstyrrelser på intensivafdelingen. På baggrund af de analyserede artikler kan det konkluderes, at sygeplejersken kan optimere patientens døgnrytme, hvis hun sørge for, at lysforholdet i patientstuer er tilpasset den naturlige døgnrytme med en aktiv dag og tilstrækkelig nattesøvn. Til at opnå tilstrækkelig nattesøvn for patienten skal sygeplejersken identificere og reducere faktorer, som forstyrrer patientens søvn. Birte Carstensen OUH/ViTA Intensivsygeplejerskens vurdering af, hvornår præmature er stabile til at modtage udviklingsstøttende pleje. Med udgangspunkt i teori om intensivsygeplejerskens kliniske vurdering og om udviklingsstøttende pleje til præmature, konkluderes at den erfarne intensivsygeplejerske anvender klinisk forståelse og undersøgelse, til at danne sig en grundlæggende viden om, at den præmatures hjerne er umoden, og dets adfærd skal udvise balance i hvert af de systemer i The Synactive Theory of Development for at være selvreguleret. Hun anvender desuden klinisk forestillingsevne og klinisk forudseenhed, ved at forberede sig på, at barnet eventuelt skal støttes til at opnå balance igen. Opgaven tegner således et billede af, hvilke tanke og handle mønstre der ligger til grund for intensivsygeplejerskens vurdering af, om den præmature er stabil til at modtage udviklingsstøttende pleje. Susanne Refshauge Møller BRITA, afdeling V OUH. Hvordan kan der måles kontinuerlig noninvasiv SpO2 på intensive patienter med dårlig perifer perfusion? Denne opgave er inspireret af spørgsmålet om hvordan der kan måles en korrekt og pålidelig SpO2-værdi hos den perifer hypoperfunderede og/ eller hypoterme intensive patient. Gennem analyse af to videnskabelige artikler, egen undersøgelse og teori om pulsoximetri er jeg kommet frem til, at SpO2-overvågning via Max-Fastpandesensor, fungerer uafhængig af den perifere vasokonstriktion og derfor er den mest sikre SpO2-overvågningsmetode med den i tiden givne teknologi, hos den intensive patient med dårlig perifer perfusion. SpO2-overvågning via Max-Fast-pandesensor ses som et alternativ, når den konventionelle pulsoximetri ikke længere er i stand til at måle SpO2, og derved opretholdes patientens sikkerhed. Sarina Dau

18 SLB/Kolding Hvordan kan intensivsygeplejersken ved hjælp af smertescoringsredskaber bedre vurdere og afhjælpe smerter hos den kritisk syge intensivpatient, som ikke er i stand til at kommunikere? Internationale studier viser at op mod 77% af intensivpatienterne oplever smerter under deres ophold på Intensiv. Nu hvor intensivpatienterne skal være vågne, stiller det store krav til intensivsygeplejersken om, at vurdere patientens behov for smertelindring og iværksætte smertelindrende tiltag. Hvordan kan intensivsygeplejersken ved hjælp af smertescorings-redskaber bedre vurdere og afhjælpe smerter hos den kritisk syge intensivpatient, som ikke er i stand til at kommunikere? Internationale forskningsartikler og DASAIM s rekommandation for smertebehandling analyseres, og der konkluderes at smertescoringsredskabet CPOT, der anvender adfærdsmæssige indikatorer på smerter sammen med farmakologiske og nonfarma-kologiske handlinger, kan sikre intensivpatienten en individuel smertevurdering og bedre smertebehandling. Tina Rosenlyst OUH/Svendborg Sygehus Sygepleje til den døende og dennes pårørende på intensiv Som intensivsygeplejerske er man ofte udsat for andre menneskers sorg og lidelse. Intensivsygeplejersken kan til tider stå i en situation, hvor hun bliver følelsesmæssigt påvirket, og det kan være svært at agere professionelt og udføre de sygeplejeopgaver der kræves, for at patienten får en værdig afslutning på livet. Ud fra en selvoplevet case, har jeg stillet spørgsmålet: Hvordan varetager intensivsygeplejersken en professionel sygepleje til patient og pårørende ved livets afslutning? Jeg har fundet frem til, at ved hjælp af retningslinjer, som sammen med andre sygeplejeinterventioner, kan det trods alt lykkes intensivsygeplejersken at give patienten en værdig afslutning på livet og samtidig støtte de pårørende. Pia Mohr Ernst OUH/ITA1 Hvordan kan jeg som intensiv sygeplejerske medvirke til, at en kritisk syg patient i isolation, undgår, at udvikle intensivt delirium? Opgaven handler om mine muligheder som intensiv sygeplejerske at forbygge intensivt delirium, især når patienten er isoleret. Intensivt delirium er en kendt fænomen på intensiv afdelingen i mange år og isolation er en meget diskuteret emne i forskellige områder. Jeg forsøger, at sammendrager virkninger af isolation og intensivt delirium in min opgave, for at finde muligheder at pleje disse patienter bedre. Sandra Pankow SLB/Vejle Værdighed hos den vågne intuberede patient

19 Når patienten bliver kritisk syg og er afhængig af andres hjælp, vil sygeplejersken være meget tæt omkring patienten for at kunne give den bedste pleje og behandling. Opgaven omhandler, hvordan intensivsygeplejersken kan medvirke til at bevare værdigheden hos den vågne intuberede patient under indlæggelse på intensiv afdeling. Ud fra 3 forskningsartikler, Karlsson m.fl., Lin og Tsai samt Turnock m.fl. analyseres casen fra praksis, hvor patientens værdighed opleves truet. Det konkluderes at patient oplever værdigheden, når sygeplejersken medtænke patientens behov for privat rum og ved at se patienten, som en aktiv deltager under indlæggelsen. I perspektiveringen bliver værdigheds betydning vurderet, med henblik på hvilket udviklingsperspektiv det kan have for praksis. Christina Munch Overgaard OUH/ITA 2 Hvordan kan intensivsygeplejersken styrke mor-barn-relationen ved hjælp af familiecentreret sygepleje, når relationen kompliceres af mors skyldfølelse? Omdrejningspunktet i opgaven er at undersøge, hvordan sygeplejersken ved hjælp af familie-centreret sygepleje kan styrke relationen mellem mor og barn i et intensivt miljø, når relationen kompliceres af mors skyldfølelse. Elisabeth O.C.Halls Ph.d. afhandling When a newborn or small child is critically ill - Nurses, parents and grandparents experiences and dynamics in familycentered care og sygehuspræst Christian Juul Buschs artikel Skyld og skyldfølelse danner teoretisk grundlag for analysen. Det konkluderes, at intensivsygeplejersken ved hjælp af omsorg, viden og behagelig tone skal opbygge gensidighed, og herved imødekomme mors følelse af skyld ved at i tale sætte skyldfølelsen og finde kernen heri. Maibrit Eskesen Andersen OUH/BRITA Indlæggelse på intensiv til Non-invasiv ventilation. Hvordan kan sygeplejersken hjælpe den intensive KOL patient med at mestre NIV behandling? Opgavens problemformulering belyses ud fra Patricia Benner og Judith Wrubels omsorgsteori. Jeg har yderligere valgt Joyce Travelbees teori omkring kommunikation og menneske til menneske forhold samt Aaron Antonovskys teori omkring mestring. Der konkluderes, at NIV patienten oplever en stress situation pga. sygdommens trussel mod deres ve og vel. Sygeplejersken kan reducere/fjerne denne stress oplevelse, ved at gøre situationen begribelig, håndterbar og meningsfuld og dermed mulig at mestre. I perspektiveringen kommer der konkrete forslag til hvad der kan gøres, for at optimere sygeplejen til NIV patienten. Didde Lund Bøtkjær SLB/Vejle

20 Hvordan kan sygeplejersken være med til at optimere respiratoraftrapningsforløbet hos den respirator behandlede patient? Vil en aftrapningsretningslinje være til gavn i denne proces? Følgende er en afsluttende opgave for intensivsygeplejersker. Den omhandler hvordan man som intensivsygeplejerske kan optimere respiratoraftrapning hos intuberede patienter og hvorvidt en aftrapningsprotokol ville være gavnlig. Der tages afsæt i en casestudie som analyseres udefra Egerods ph.d. afhandling omhandlende beslutningstagningsprocessen hos intensivsygeplejersker og udefra en forskningsartikel skrevet at Hansen og Severinssons som handler om intensivsygeplejersker opfattelse af at bruge en aftrapningsprotokol. De to tekster supplerer hinanden og konklusionen lyder på at sygeplejersker optimerer respiratoraftrapning ved at arbejde indenfor deres kompetencer og sørge for at holde lægen opdateret i forhold til relevante observationer. Leslie A. Jensen OUH/ ITA2 Ligeværdighed og respekt i relationen til den intensive, bariatriske patient Om at give den enkelte lidt mere end de forventer Denne opgave omhandler de udfordringer, plejepersonalet møder i relationen til den bariatriske patient på intensiv. I opgaven undersøges det, hvordan en ligeværdig og respektfuld relation i plejen af disse patienter kan fremmes. Til at belyse og analysere problemet anvendes 3 cases fra praksis samt 3 teorier, som udover Travelbees sygeplejeteori omfatter Birklers udlægning af forståelseslære samt en amerikansk artikel, der lægger stor vægt på respekt i relationen. Resultatet af opgaven er, at plejepersonalet bevidst skal investere tid og kræfter i relationen til den bariatriske patient, sætte sig ind i patientens livsverden samt være villige til at sætte forforståelsen i spil. Lone Løkkegaard Lauridsen SLB, Kolding Musikterapi til den respiratorbehandlede patient - Et litteraturstudium Opgaven, som er et litteraturstudium beskriver hvordan sygeplejersken ved hjælp af musik kan mindske angst og stress hos den vågne respiratorbehandlede patient. Der kigges nærmere på angst og identificering af dette, samt på musiks effekt og hvilken musik der skal vælges. Teorien viser, at mange vågne respiratorbehandlede patienter oplever angst og stress. Angstniveau kan vurderes ud fra scoringsredskabet VAS-A. Undersøgelsesresultater viser at musik har en stress- og angstreducerende effekt. Musik skal spilles i mindst 30 minutter ad gangen, og helst i rolige omgivelser med dæmpet belysning. Den musik der vælges kan være klassik musik eller den specialdesignede musik: MusiCure. Mette Loft Hansen OUH/VITA Hvordan kan intensivsygeplejersken gennem omsorg bidrage til de pårørendes mestring i forløbet omkring organdonation?