afsagt den af Vestre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Vogter, Deleuran og Vivi Kahr Rasmussen (kst.)) i ankesag

Transkript

1 Trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 side 28 VLD D O M afsagt den af Vestre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Vogter, Deleuran og Vivi Kahr Rasmussen (kst.)) i ankesag mod Den indankede dom er afsagt den af Retten i og anket til landsretten efter ankefristens udløb i overensstemmelse med Civilretsdirektoratets tilladelse af 11. oktober For landsretten har appellanten,, gentaget sin påstand i 1. instans. Indstævnte, har påstået dommen stadfæstet. I boligsparekontrakten af 1. februar 1991 mellem appellanten og siges bl.a. : Med henblik på anskaffelse eller forbedring årsbolig for kontohaver oprettes ovennævnte sparekontrakt. af hel- bolig- De nærmere regler for boligopsparing findes på bagsiden af denne kontrakt. På kontoen indbetales kr ,- hver md. første gang den '

2 - 2 - I de omtalte "Regler for boligopsparing", der er aftrykt på bagsiden af kontrakten, hedder det bl.a. : ' INDSKUD På kontoen skal der over en periode på mindst 3 år og højst 10 år indbetales mindst 100 kr. i gennemsnit pr. måned og højst kr. årligt. Til opfyldelse af kontrakten kræves en årlig egenindbetaling på mindst kr. Tilskrevne renter, som ikke hæves, betragtes som ekstraordinær indbetaling og indgår ikke i kontraktens krav om minimums- og maksimumsindbetalinger. Hvis mindsteopsparingen på kr. årligt ikke foretages, frigives det opsparede beløb, dog tidligst 3 år efter datoen for den første indbetaling på kontoen og da uden betaling af præmie. Indskuddene indsættes på en boligsparekonto, der mindst forrentes med den til enhver tid gældende højeste indlånsrente. 2. STATENS PRÆMIE Staten yder en præmie på 4% p.a. (med simpel renteberegning) af den til enhver tid foretagne opsparing, når udbetaling finder sted til formål som nævnt i punkt 3. Præmieberegningen ophører senest 10 år efter første indbetaling. 3. UDBETALING Det indbetalte beløb eller mindst kr. kan tidligst udbetales 3 år efter den første indbetaling. Udbetaling sker uden opsigelse og mod afgivelse af dokumentation for, at det udbetalte beløb benyttes til et af følgende boligformål her i landet : 4. BÅNDLÆGGELSE Kontohaveren kan ikke hæve, overdrage eller på anden måde råde over de indbetalte beløb før 3 år efter den første indbetaling. I samme tidsrum kan der ikke foretages udlæg, udpantning eller arrest i de indbetalte beløb." Begrundelsen i Pengeinstitutankenævnets kendelse af 16. juni 1994 lyder således :

3 Det er ubestridt, at klagerens boligsparekontrakt på tidspunktet for indklagedes modregning den 30. juli 1993 var opfyldt, og at klageren således var berettiget til at opnå statspræmie i forbindelse med dokumenterede præmieberettigede udgifter. Ankenævnet finder, at indklagede ved at ophæve klagerens boligsparekontrakt fratog klageren dennes mulighed for at opnå statens præmie. Indklagede bør derfor genoprette ordningen. Klageren har tilkendegivet, at han kan tiltræde, at lånets restance blev betalt med midler fra boligsparekontrakten, hvorfor det bestemmes, at der alene skal ske tilbageførsel af modregningen for så vidt angår differencen mellem indeståendet pr. 30. juli 1993 og restancebeløbet, d.v.s ,42 kr " Det er ubestridt, at restgælden på billånet oversteg indeståendet på boligsparekontoen. Appellanten har ikke for landsretten gjort gældende, at boligsparekontoen ikke er opsagt, eller at modregningen ikke opfylder de almindelige betingelser for foretagelse heraf. Appellanten har til støtte for sin påstand herefter i første række anført, at ordningen med boligsparekontrakten blev indført i 1970 med det formål at styrke den private opsparing. Ordningen eksisterede derefter i en længere årrække, indtil dette behov ikke længere skønnedes at foreligge. Med virkning fra den 2. juli 1993 ophævedes derfor reglerne om bindingsperioden på 3 år og om undtagelse fra kreditorforfølgning. Den omstændighed, at loven ændredes er imidlertid ikke ensbetydende med en ændring af parternes privatretlige aftale. Tværtimod må det med støtte i bemærkningerne til ændringsloven antages, at denne aftale, der var appellantens eneste mulighed for opsparing i "kreditorly", fortsatte på uændrede vilkår, og det er ubestridt, at appellanten havde overholdt pligten til indbetaling på kontoen. Som følge heraf har indstævnte været afskåret fra at søge sig fyldestgjort i kontoen ved modregning, ligesom appellanten har været afskåret fra at hæve beløbet før bindingsperiodens udløb den i. februar I hvert fald burde ordningen efter lovændringen have været genforhandlet mellem parterne med henblik på aftale om ændrede vilkår. Appellanten har i anden række anført, at modregning må være udelukket som følge af kontoens særlige karakter. Beløbet på kontoen

4 - 4 - er "øremærket" til boligformål, og ifølge lovens 1 præmierer staten opsparing, der finder sted i henhold til de nævnte kontrakter. Appellanten er ved den skete modregning blevet afskåret fra denne præmie, herunder retten til allerede optjente præmiebeløb. Indstævnte har heroverfor gjort gældende, at der ikke kan lægges vægt på parternes aftale, der blot er - og ifølge reglerne kun kan være - en gentagelse af de regler, der fra det offentliges side er fastsat for boligsparekontrakter. Ved lovændringens ikrafttræden pr. 2. juli 1993 ophævedes bindingen af beløbene og samtidig beskyttelsen mod kreditorforfølgning, og det må anses for uantageligt, at den privatretlige aftale mellem parterne til trods herfor skulle løbe videre med den konsekvens, at indstævnte som den eneste af alle kreditorer skulle være afskåret fra at søge sig fyldestgjort i indeståendet på boligsparekontoen. Det kan heller ikke antages, at der har bestået nogen pligt for indstævnte til at genforhandle vilkårene som følge af lovændringen. Det bestrides endvidere, at ordningens særlige karakter skulle afskære indstævnte fra modregning. I modsætning til f.eks. visse pensionskonti har boligopsparingsordningen ikke karakter af social sikring, og det beløb, som appellanten er gået glip af i statspræmie i perioden fra kontraktens indgåelse til ordningens ophævelse som følge af modregningen, er af en meget beskeden størrelse. Landsretten udtaler : Den ændring af loven om boligsparekontrakter, der blev gennemført ved lov nr. 442 af 30. juni 1993, vedrørte alene et stop for nytegning af kontrakter og en regulering for så vidt angik fremtidig præmiering, bindingstid og båndlæggelse. Lovændringen ophævede ikke boligspareordningen som sådan og tilsigtede ikke i øvrigt at gribe ind i den enkelte allerede tegnede kontrakt, jf. Folketingstidende , tillæg A, sp Oprettelsen af boligsparekontrakten, der kun kunne ske i visse nærmere opregnede former for pengeinstitutter, havde til formål gennem opsparing af et fast månedligt beløb at tilvejebringe midler til anskaffelse eller forbedring af helårsbolig for opspareren. Såfremt kontraktens vilkår blev overholdt, op-

5 - 5 - nåede opspareren ret til en skattebegunstiget statspræmie. Det var således en væsentlig forudsætning for appellanten ved kontoens oprettelse, at kontoens indestående, når betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt, med tillæg af statspræmie skulle stilles til hans frie disposition til boligformål, og det måtte stå indstævnte klart, at kontoen ved de ovenfor nævnte forhold adskilte sig fra andre konti og dispositioner i et løbende kundemellemværende mellem appellanten og indstævnte, og at appellanten med rette havde en forventning om effektiv betaling af indeståendet. Den nævnte forudsætning er ikke bortfaldet som følge af lovændringen, og det er ubestridt, at appellanten i øvrigt har opfyldt kontraktens vilkår og var berettiget til at opnå statspræmie i forbindelse med udbetaling til dokumenterede præmieberettigede udgifter. Herefter, og da appellanten ikke har krævet beløbet udbetalt til uvedkommende formål, har indstævnte været uberettiget til at benytte indeståendet til modregning i appellantens gæld til indstævnte. Idet appellanten også for landsretten har anerkendt, at restancen på lånet er betalt ved modregning i midler fra boligsparekontrakten, tager landsretten appellantens påstand til følge. T h i k e n d e s f o r r e t : Indstævnte, tilpligtes at tilbageføre den modregning, der er foretaget over for appellanten, den 30. juli 1993, for så vidt angår et beløb på ,42 kr., og at genoprette appellantens boligsparekontrakt for dette beløb med valør 30. juli Sagens omkostninger for begge retter skal indstævnte betale til statskassen med kr.

6 - 6 - Dommen skal opfyldes inden 14 dage. Vogter Deleuran Vivi Kahr Rasmussen (kst.) cfr Uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg, den 25. oktober 1996 A Laila Andersen retssekretær sk