Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Transkript

1 Plan for sygehuse og speciallægepraksis

2 Plan for sygehuse og speciallægepraksis Nordjylland Sundhed Plan og Kvalitet/Primær Sundhed Niels Bohrs Vej Aalborg Øst tlf foto ( udgivelsesdato Læs mere om Nordjylland på 2

3 1. Forord Baggrund for Plan for sygehuse og speciallægepraksis Strategi for sundhedsområdet Effekt, herunder fokus på sammenhængende patientforløb Patientfokus, herunder fokus på kommunikation med patienten og patientinddragelse Patientsikkerhed, herunder videreudvikling af sikkerhedskulturen Lighed, herunder sikring af lige adgang for borgerne til sundhedsbehandling og nedbrydning af barriere i forhold til sårbare grupper Rettidighed, herunder fokus på at behandling gives i rette tid og ventetider Omkostningseffektivitet, herunder fokus på prioritering og enhedsomkostninger Planprocessen Resume af Plan for sygehuse og speciallægepraksis Strukturændringer på sygehusområdet Strukturændringer på speciallægepraksisområdet Rammer for planlægning af sygehusstruktur og struktur for speciallægepraksisområdet Nationale rammer ale rammer Nordjylland nu og i fremtiden Status for speciallægepraksisområdet og sygehusområdet Status for speciallægepraksisområdet Kapacitet praktiserende speciallæger i Nordjylland Aktivitet og forbrug i speciallægepraksis Status for sygehusområdet Benchmarking på regionsniveau Det medicinske område Målsætning for det medicinske område Indsatser på det medicinske område Udgående funktioner Fokus på overgange Telemedicin og telehomecare Sammenhæng mellem indsatsen i det somatiske sygehusvæsen og det psykiatriske sygehusvæsen Strukturændringer Det akutte område Målsætning for det akutte område Indsatser på det akutte område Servicemål for skade-modtagelser Behandlersygeplejerskernes rolle i modtagelsen af akutte patienter Snitflader og samarbejde med øvrige aktører Strukturændringer Elektive og ambulante funktioner Målsætning for elektive og ambulante funktioner Indsatser Fra akut til elektiv behandling Fra behandling under indlæggelse til ambulant behandling Samtænkning af sygehuse og speciallægepraksis Samarbejde med privatsygehuse Strukturændringer Øvrige funktioner Målsætning og indsatser for palliation og rehabilitering Organisering af de palliative teams Etablering af hospicepladser Akutstruktur skal fuldt implementeres for modtagelse af apopleksipatienter Etablering af regionalt center for neurorehabilitering Fokus på opfyldelse af nationale kvalitetsindikatorer vedrørende apopleksipatienter Neurorehabilitering af patienter på hovedfunktionsniveau Målsætning og indsatser for tværgående kliniske og parakliniske specialer

4 Indsatser inden for tværgående kliniske og parakliniske specialer samt inden for rationel farmakoterapi Målsætning og indsatser for kræftbehandling i Nordjylland Højtspecialiserede funktioner, forskning, udvikling og universitetshospitalssamarbejdet Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning Aalborg Universitetshospital og sundhedsforskning International strategi Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser Strukturændringer Et sygehusvæsen under forandring Patientforløb som ledestjerne De fire principper og virkelighedens patientforløb En forandringsproces på tre niveauer Organisering: Fra afdelinger til klinikker Ledelse: Nye roller og ansvarsområder Medarbejdere: Teams som arbejdsform Økonomiske og personalemæssige konsekvenser Økonomi Omplaceringsproces for ledere Øvrige praktiske skridt til den nye model Opsummering af planelementer i forhold til strategi for sundhedsområdet Ordliste Bilagsliste

5 1. Forord Udfordringerne på sundhedsområdet er mangfoldige. Vi står over for stramme økonomiske rammer, og sideløbende hermed er der stigende fokus på hurtige patientforløb, maksimale ventetider og produktivitet alt imens borgernes forventninger til sundhedsvæsenet stiger. Samtidig ved vi, at befolkningssammensætningen ændrer sig, så andelen af ældre over 65 år stiger. Det betyder, at flere borgere får behov for sygehusbehandling samtidig med, at der bliver flere borgere med kroniske sygdomme. Heldigvis får vi også flere behandlingsmuligheder, men det betyder også, at flere patienter kan tilbydes behandling. For nogen er ovenstående opremsning af udfordringer en kærkommen mulighed til at smide håndklædet i ringen. I Nordjylland er det anderledes. Udfordringerne betyder, at vi higer efter at gøre tingene bedre, smartere og mere rationelt. Det betyder også at vi skal prioritere, og det gør vi ved at sætte kvalitet øverst på dagsorden. Vi skal skabe den bedste behandling af patienterne frem for mest behandling, for derigennem skaber vi de bedste løsninger for patienterne. Det er, og bliver, vores fornemmeste opgave. Denne Plan for sygehuse og speciallægepraksis er endnu et skridt hen imod en mere helhedsorienteret planlægning for sundhedsområdet. Tidligere har vi lavet separate planer for sygehusområdet og for speciallægepraksisområdet. Med denne plan er disse to områder samlet i samme planlægningsgrundlag. På ganske få områder lægger vi op til strukturelle ændringer, og på andre områder igangsætter vi analyser og strategiarbejde for at undersøge, om opgaver kan løses på i et mere hensigtsmæssigt setup eller i en anden arbejdsdeling mellem sygehuse og speciallægepraksis. Hensigten er at sikre optimal udnyttelse af de ressourcer, vi har til rådighed på sygehusområdet og i speciallægepraksis. Også internt på sygehusene evaluerer vi hele tiden vores måde at gøre tingene på for at kunne levere effektive og sammenhængende patientforløb til de nordjyske patienter. I den fremtidige kliniske ledelsesmæssige organisering lægges der op til teamorganisering, samling af specialer i fagligt meningsfulde enheder og et større ledelsesmæssigt fokus på patientforløb og drift. Den helhedsorienterede tilgang, som denne plan er eksponent for, bringes med andre ord ind i forhold til den måde vi organiserer os på internt på de nordjyske sygehuse. Målsætningen er, at vi med denne plan giver Nordjylland et solidt udgangspunkt for at løse sundhedsopgaverne i årene fremover. Denne plan kan dog ikke alene bære sundhedsvæsenet ind i fremtiden. Det skal vi gøre i samarbejde med almen praksis og kommunerne, for patienterne er vores fælles ansvar, og vi skal skabe patientforløb, der giver mening både fagligt, økonomisk og i allerhøjeste grad for patienterne. Med venlig hilsen Ulla Astman srådsformand 5

6 2. Baggrund for Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det er en grundlæggende udfordring for det samlede sundhedsvæsen at medvirke til effektive og sammenhængende patientforløb. Det kræver blandt andet et godt samarbejde mellem de forskellige sektorer og parter, idet mange patientforløb går på tværs af primær og sekundærsektor. I erkendelse af at regionens plangrundlag skal understøtte fleksible og sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne, er den tidligere sygehusplan og den tidligere speciallægepraksisplan slået sammen i denne Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Herudover er også den fremtidige kliniske ledelsesmæssige organisering af det nordjyske sygehusvæsen skrevet ind i planen, og på den måde indeholder planen såvel strukturelle som organisatoriske og ledelsesmæssige elementer. Det er med andre ord en plan, der kommer hele vejen rundt om sygehusvæsenet. Høringen af den fremtidige kliniske ledelsesmæssige organisering af det nordjyske sygehusvæsen har været i en særskilt intern høring, hvor høringsparter foruden MED-systemet og de faglige organisationer har været sygehusledelser, specialeudvalg, Sundhedsbrugerrådet og Psykiatribrugerrådet. Dette er sket således, idet denne del alene vedrører sygehusenes indre anliggender. Planen er en delplan til regionens samlede sundhedsplan, og der er flere sammenhænge mellem denne plan og de øvrige delplaner til sundhedsplanen, herunder eksempelvis tillæg til Psykiatriplan, Fødselsplan, Sundhedsberedskabsplan samt Praksisudviklingsplan for almen praksis. srådet har i januar 2011 besluttet at arbejdet omkring sundhedsplanen og delplanerne skal tage udgangspunkt i de seks værdier, som regionerne i fællesskab har formuleret for sundhedsområdet og som er godkendt i Danske ers bestyrelse, og som også den kommende Strategi for sundhedsområdet 2014 i Nordjylland tager udgangspunkt i Strategi for sundhedsområdet 2014 De seks værdier, som regionerne sammen har formuleret og som danner grundlag for Nordjyllands Strategi for sundhedsområdet 2014 er følgende: Effekt Patientfokus Patientsikkerhed Lighed Rettidighed Omkostningseffektivitet Strategi for sundhedsområdet 2014 har til formål at udstikke de overordnede pejlemærker på sundhedsområdet i Nordjylland. Disse pejlemærker vil i strategien også blive konkretiseret i en række mål og delmål, som regionen skal arbejde hen imod. Strategien beskæftiger sig imidlertid ikke med strukturen på sundhedsområdet, som derimod vil blive beskrevet i Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Plangrundlaget for sygehuse og speciallægepraksis skal understøtte den kommende Strategi for sundhedsområdet 2014, og herunder sikre at planelementerne understøtter patientforløbene bedst muligt, sikrer høj effekt og kvalitet i alle led samt skaber et gennemskueligt og lige sundhedsvæsen i hele regionen. Nedenfor er de seks værdier konkretiseret i relation til Nordjyllands sundhedsplan og de tilhørende delplaner, herunder således også Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Det skal bemærkes, at der er betydelig sammenhæng og/eller overlap på tværs af de seks værdier Effekt, herunder fokus på sammenhængende patientforløb ernes konkretisering: Patienterne skal have den behandling, der virker bedst. Der skal være sikkerhed for, at den behandling, der tilbydes i det danske sundhedsvæsen virker efter hensigten og mindsker danskernes sygelighed og 6

7 dødelighed. Patienterne skal møde et fagligt kompetent personale, der anvender den nyeste viden på deres felt så patienterne får den rette diagnose og behandling. Patienten skal også møde et velorganiseret sundhedsvæsen, hvor ressourcerne anvendes optimalt. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan sikrer/arbejder vi med, at sundhedsvæsenet under hensyn til prioritering og økonomiske rammer tager den nyeste, og om muligt evidensbaserede, viden i brug i forebyggelse af sygdom, diagnostik og behandling, og i alle dele af sundhedsvæsenet? Hvordan sikrer/arbejder vi med, at forældede behandlinger og nye behandlinger, herunder medicin, med ingen eller meget begrænset effekt udfases eller slet ikke tages i brug? Hvordan arbejder vi med variationer i sundhedsvæsenets praksis? Her tænkes på, at de samme symptomer/sygdomme jævnligt udløser forskellige undersøgelser eller behandlinger afhængigt af, hvor patienten undersøges og behandles. Hvordan sikrer/arbejder vi med koordinering på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, og dermed fokuserer på den samlede effekt af hele behandlingen? Hvordan sikrer vi/arbejder herunder med sammenhængen mellem det nære og det specialiserede sundhedsvæsen? Og hvordan måler vi effekten af behandlingen? Hvordan sikrer/arbejder vi med opgaveoverdragelse på de områder, hvor udviklingen giver behov for at ændre opgavefordelingen mellem sygehus, praktiserende læger, andre ydere i det primære sundhedsvæsen og kommunerne? Patientfokus, herunder fokus på kommunikation med patienten og patientinddragelse ernes konkretisering: Patienten og de pårørende skal være i fokus og inddrages. Patienten skal være sundhedsvæsenets centrum og udgangspunkt. Omdrejningspunktet for behandlingen skal være patientens behov og det sammenhængende patientforløb. Der skal være respekt for det hele menneske og derfor være fokus på hele patienten - både de fysiske, psykiske og sociale aspekter. Sundhedsvæsenet skal betragte patienter og pårørende som en vigtig ressource. Der skal lyttes til patienten og de pårørende, og de skal inddrages aktivt i beslutninger om deres behandlingsforløb og om sundhedsvæsenets organisering og tilbud. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan sikrer/arbejder vi med at fokusere på og inddrage patienter og pårørende? Hvordan sikrer/arbejder vi med, at patienter og pårørende konkret oplever et sammenhængende patientforløb? Hvordan kommunikerer sundhedsvæsenets parter mellem hinanden for at sikre sammenhæng? Hvordan sikrer/arbejder vi med, at der er fokus på såvel fysiske, psykiske som sociale aspekter, i respekt for den arbejdsdeling der er, for eksempel mellem region og kommuner? Hvordan sikrer/arbejder vi med, at patienten (og eventuelt pårørende) er en aktiv del af beslutningerne om det enkelte undersøgelses- og behandlingsforløb? Og hvordan afstemmer vi forventningerne i forhold til, at valget af behandling under forudsætning af patientens samtykke i sidste ende er en sundhedsfaglig beslutning? Patientsikkerhed, herunder videreudvikling af sikkerhedskulturen ernes konkretisering: Behandlingen skal være sikker for patienterne. Patienten skal møde et sundhedsvæsen, som er sikkert og systematisk arbejder med at forebygge fejl og skader på patienterne. Sikkerhed skal tænkes ind i arbejdsgange og processer for at mindske risikoen for fejl. Når der sker en fejl, skal sundhedsvæsenet lære af det, så gentagelser forebygges. Når der sker fejl skal der også være åbenhed overfor patienten og de pårørende om, hvad der er sket, og der skal tages hånd om patientens fysiske og psykiske behov. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan sikrer/arbejder vi med patientsikkerhed og forebyggelse af fejl og utilsigtede hændelser? Hvordan sikrer vi/arbejder herunder med arbejdsgange og processer? 7

8 Hvordan kommunikerer vi med patient og pårørende, når der er sket fejl eller utilsigtede hændelser? 8

9 Lighed, herunder sikring af lige adgang for borgerne til sundhedsbehandling og nedbrydning af barriere i forhold til sårbare grupper ernes konkretisering: Der skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere. Alle skal modtage behandling af samme høje kvalitet uanset, hvem de er, hvor de bor og, hvad de fejler. Hverken den enkeltes økonomiske situation, sociale status, køn eller om man lider af en psykisk eller somatisk sygdom må få betydning for tilgængeligheden til - eller kvaliteten og resultatet af - den pleje og behandling, den enkelte patient modtager i det danske sundhedsvæsen. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan arbejder vi med forebyggelse og sundhedsfremme for at øge ligheden, før borgeren bliver patient? Hvordan sikrer/arbejder vi med lighed i behandling i forhold til økonomi, social status, køn, sygdomstype og etnicitet og hvilke faktorer er der herunder fokus på? Hvordan sikrer/arbejder vi med, at sundhedsvæsenet tilbyder den bedste behandling og sammenhæng for patienter, som ikke kan fungere som egen koordinator? Rettidighed, herunder fokus på at behandling gives i rette tid og ventetider ernes konkretisering: Behandlingen skal foregå til rette tid. Patienter skal have den behandling og pleje, de har brug for, når og hvor de har behov for den. De skal tilbydes veltilrettelagte undersøgelses- og behandlingsforløb og dermed behandling af høj kvalitet. Unødvendige ventetider skal undgås til undersøgelser og behandling i såvel primær- som sekundærsektoren. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan sikrer/arbejder vi med, at den enkelte patient får et tilbud, når det sundhedsfaglige behov er der? Hvordan forventningsafstemmer vi med patienten om eventuelle forskelle mellem behov og ønsker? Hvordan arbejder vi generelt med at mindske ventetider? Hvordan sikrer/arbejder vi med, at patientens ressourcer udnyttes forud for behandling, for eksempel ved livsstilsændringer og træning gør ventetid til forberedelsestid? Hvordan arbejder vi med forud tilrettelagte undersøgelses- og behandlingsforløb, for eksempel i form af pakkeforløb? Omkostningseffektivitet, herunder fokus på prioritering og enhedsomkostninger ernes konkretisering: Samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene. Patienter skal ikke igennem unødige undersøgelser og behandlinger. De skal heller ikke modtage behandling, der ikke har den nødvendige effekt. Både penge og personale skal anvendes på den bedste måde og i overensstemmelse med LEON (Laveste Effektive Omsorgs Niveau) princippet. Spild skal reduceres mest muligt. Fokus i sundhedsplan og delplaner: Hvordan sikrer/arbejder vi med omkostningseffektivitet? Hvordan sikrer/arbejder vi med at sikre, at patienterne ikke udsættes for unødvendige undersøgelser og behandlinger? Hvordan sikrer/arbejder vi med at flytte opgaver til de dele af sundhedsvæsenet og til de faggrupper, hvor opgaven kan løses sundhedsfagligt godt og til laveste udgifter? Hvordan arbejder vi med at reducere spild i sundhedsvæsenet? Spild forstås bredt som spild af ressourcer i forbindelse med utensilier, udstyr, tid, arbejdsprocesser osv. 9

10 2.2. Planprocessen Plan for sygehuse og speciallægepraksis er udarbejdet i perioden fra oktober 2011 til februar/marts 2012, hvor planen forelægges til politisk behandling forud for en to måneders høringsperiode. I høringsperioden vil alle relevante aktører få mulighed for at indsende høringssvar til planen. Høringsversionen af Plan for sygehuse og speciallægepraksis er udarbejdet af Administrationen, blandt andet på baggrund af input fra en række tværfaglige og tværsektorielle temagrupper samt på baggrund af Forretningsudvalgets behandling af første planudkast den 27. februar Planen er opbygget omkring fire temaer: akutområdet, det medicinske område, elektive og ambulante funktioner samt øvrige funktioner, og for hvert tema er der etableret en temagruppe. Temagrupperne har sammen med projektledelsen haft til opgave at udarbejdet input til planen. I temagrupperne er regionens sygehuse, almen praksis, kommunerne samt Foreningen af Praktiserende Speciallæger repræsenteret. Sammensætning af strategigruppe og temagrupper samt grunddokument for planprocessen er beskrevet i bilag 1. I dette bilag fremgår endvidere oplægget til temagruppernes arbejde. Planen har været sendt i høring i perioden fra 15. marts til 11. maj Resumé af Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis er opbygget omkring fire temaer: det medicinske område, akutområdet, ambulante og elektive funktioner samt øvrige funktioner, som har srådet særlige interesse. For hvert tema er der formuleret en målsætning med en række tilhørende indsatsområder. Målsætning og indsatsområder på det medicinske område: For at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de samlede sundhedsressourcer på det medicinske område, er det Nordjyllands målsætning, at sikre fortsat fokus på anvendelse af alternativer til indlæggelse. Dette skal ske ved at prioritere samarbejdet med kommunerne og almen praksis højt, så patienterne behandles på lavest effektive omsorgsniveau (LEON). Det skal også ske ved at fokusere på udviklingen af tilbud inden for telehomecare og telemedicin, så flere patienter kan behandles i eget hjem. Derudover skal de ambulante tilbud som alternativer til indlæggelse fortsat udvikles og udvides. I sygehusregi skal der være fokus på at de rigtige patienter ligger i de rigtige senge i den rigtige udstrækning, for dermed at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Målsætningen er at levere den samme produktivitet og samme høje kvalitet på alle sygehusmatrikler i regionen. Borgerne i regionen skal således have lige adgang til den mest effektive behandling af samme høje kvalitet også når det gælder brede medicinske funktioner. Fortsat fokus på sektorovergange, samarbejde på tværs af sektorerne, patientinventering og fokus på kvalitet i alle led af patientforløbene, skal bidrage til at indfri disse målsætninger. Dermed opnås også en bedre udnyttelse af de medicinske senge. I de kommende år skal der sættes særligt fokus på den skrøbelige ældre medicinske patient, blandt andet på grundlag af Regeringen handlingsplan for den ældre medicinske patient (december 2011), samt den multisyge medicinske patient. en skal have særligt fokus på og prioritere tilbud, som kan forbedre patientforløbene for disse patientgrupper. På det medicinske område skal følgende indsatser prioriteres i de kommende år: Udgående funktioner, indsatser som letter og forbedrer sektorovergange, indsatser som forbedrer mulighederne for optimal udnyttelse af den medicinske sengekapacitet på tværs af sygehusene og telehomecare-løsninger. Målsætning og indsatser på akutområdet: Der skal skabes en enstrenget struktur på akutområdet i Nordjylland, så hverken borgere eller sundhedspersonale er i tvivl om, hvorledes patientforløbene er organiseret. Adgangen til de akutte modtagelser skal være visiteret og visitationen sker via almen praksis/lægevagten (112-kørsler undtaget), og 10

11 samarbejdet med almen praksis/lægevagten skal konsolideres og udvides i de kommende år. Hensigten er at skabe en mere helstøbt indsats over for akut syge borgere ud fra erkendelsen om at primær- og sekundærsektor bliver mere og mere afhængig af hinanden. Fokus skal være på det samlede patientforløb, som starter allerede ved den præhospitale indsats, og som oftest først slutter i kommunerne og hos almen praksis. Patientforløbet skal glide uhindret, og de enkelte elementer af patientforløbet skal varetages af fagpersonale med de rigtige kompetencer. De bærende elementer i patientforløbet skal være kvalitet, flow og rettidighed. Ingen patienter skal fremover tabes mellem afdelinger, sygehuse eller sektorer. Tingene skal gøres rigtigt første gang og med samme høje kvalitet hver gang. På akutområdet retter indsatserne sig i høj grad mod at skabe et bedre flow i hele den akutte indsats på tværs af sektorer. Derudover fokuseres på at sikre et optimalt flow i den akutte indsats på akutmodtagelserne på regionens sygehuse, blandt andet i form af opgaveglidningsprojekter samt ved vedvarende fokus på at sikre at opgavefordelingen og overdragelsen mellem de forskellige aktører i alle henseender understøtter optimale og sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet. Målsætning og indsatsområder for elektive og ambulante funktioner: Omfanget af ambulante behandlinger er steget voldsomt i en lang årrække sammenlignet med behandling under indlæggelse, og andelen forventes fortsat at stige betydeligt i de kommende år. Det samme gælder for omfanget af elektiv behandling, men ikke mindst inden for det intern medicinske område sker en meget stor andel af diagnostik og behandling fortsat akut. Ambulant behandling, for de patienter som ikke har et egentligt plejebehov, har fordele for såvel patienterne som for ressourceudnyttelsen i sundhedsvæsenet. For patienterne har ambulant behandling den fordel, at de fortsat kan være i hjemmet og opretholde deres funktionsniveau. Hertil kommer, at ambulante og accelererede patientforløb ofte har vist at give bedre resultater end traditionel behandling med længere indlæggelser. Ressourceudnyttelsen bliver desuden bedre, fordi sundhedsvæsenets indsats kan rettes mod diagnostik og behandling, mens der ikke anvendes ressourcer på hotel-funktionen. Hvis elektiv behandling gennemføres adskilt fra den akutte behandling, kan den gennemføres mere effektivt end ellers, fordi aktiviteten ikke forstyrres af akutte patienter. Der bliver dermed bedre muligheder for at fokusere på at udvikle den pågældende behandling og at effektivisere arbejdsgangene. Området er desuden kendetegnet ved at der hidtil ikke har været en overordnet strategi for, hvorledes opgaver løses inden for et speciale i forhold til, om kapaciteten tilvejebringes i sygehusregi, i praksisregi eller i begge sektorer. Tilsvarende er der mulighed for gennem udbud at tilkøbe kapacitet hos privatsygehusene, hvis det er fordelagtigt, såvel i forhold til udvidet frit sygehusvalg som hvis de private sygehuse kan levere ydelserne billigere end regionens egne sygehuse. I lyset af ovenstående er målsætning og indsatser i høj grad sammenfaldende: At flytte mest mulig aktivitet fra akut til elektiv. At flytte mest mulig udredning og behandling fra at ske under indlæggelse til at ske ambulant, herunder at anvende dagkirurgi mest muligt. At samtænke og planlægge den elektive aktivitet på sygehuse og i speciallægepraksis. At indtænke og udnytte kapaciteten på privatsygehusene i den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet. Målsætning og indsatsområder for øvrige funktioner: De øvrige funktioner omfatter en række funktioner og indsatsområder, som går på tværs af den organisatoriske struktur på sygehusområdet, og som har srådets særlige interesse. Der er ikke udarbejdet en samlet målsætning for indholdet i dette tema, idet der er stor variation i emnerne. Der peges derimod på en række indsatsområder: 11

12 Indsatsområder: Implementering af beslutning vedrørende ændring i organisering af de palliative teams Principiel stillingtagen til placering af seks hospicepladser (finansieret fra Kræftplan III) Udarbejdelse af regional kræftplan Etablering af en Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aalborg Sygehus Fuld implementering af akutstruktur, således at akutte apopleksipatienter kun modtages på sygehuse med fælles akutmodtagelse eller Akut Modtage Afsnit Implementering af srådets beslutning fra 2009 vedrørende etablering af regionalt center for neurorehabilitering Fokus på opfyldelse af nationale kvalitetsindikatorer for behandling af apopleksipatienter Optimering af patientforløb for apopleksipatienter, der skal behandles på hovedfunktionsniveau Analyse af de tværgående kliniske og parakliniske specialer med henblik på, og for det billeddiagnostiske område også specifikt med fokus på eventuelt at etablere fælles beskriverfunktion, visitation og booking. Strategisk arbejde i forhold til næstkommende ansøgningsrunde i forbindelse med Sundhedsstyrelsens specialeplan Implementering af uddannelsespolitisk strategi Udarbejdelse af regional forskningsstrategi 3.1. Strukturændringer på sygehusområdet Med udgangspunkt i målsætninger og indsatsområder for de fire temaer, fremstilles der i planen følgende muligheder for ændringer i sygehusstrukturen med henblik på at opnå kvalitetsforbedringer, rationaliseringsgevinster samt at imødekomme rekrutteringsproblemer: Sygehusfunktionerne i Brovst flyttes til Aalborg Sygehus. Ansvaret for bygningsdriften overgår fra Aalborg Sygehus til Nordjylland, og hensigten er at udbygge aktiviteten på matriklen med borgernære sundhedscenter-funktioner. Ændringerne for Brovst gennemføres under forudsætning af, at der etableres et fuldtidsydernummer inden for intern medicin: kardiologi på matriklen. Brønderslev Neurorehabiliteringscenter: De bygningsmæssige rammer understøtter ikke regionens planer om at centret skal fungere som regionalt center for neurorehabiliteringscenter. Der er to muligheder i forhold til funktionen: A) Funktionen kan forblive i de nuværende bygningsmæssige rammer såfremt bygningen renoveres. Renoveringsudgifterne er vurderet til cirka 67,5 mio. kr. ved en fuld renovering og 37,5 mio. kr. ved en delvis renovering eller B) Funktionen forbliver beliggende i Brønderslev, men der opføres en ny bygning til funktionen. Vurderingen er, at nybyggeri koster minimum 46,5 mio. kr. Ændringer i driften af sygehusmatriklen i Dronninglund, således at profilen for sygehusmatriklen ændres ved at omlægge behandlingen af apopleksipatienter Strukturændringer på speciallægepraksisområdet Der foretages kun mindre tilpasninger af den aktuelle kapacitet på speciallægeområdet. Antallet af fuldtidsog deltidskapaciteter ændres generelt ikke, ligesom der ikke lægges op til geografiske ændringer i kapacitetens placering. Der foretages dog en tilpasning af kapaciteten inden for intern medicin: kardiologi, således at der fremadrettet placeres et fuldtidsydernummer i Brovst, jf Denne kapacitetsændring vil blive tænkt sammen med den nuværende kardiologiske kapacitet i speciallægepraksis. På længere sigt må det imidlertid forventes, at den samlede strategi for speciallægeområdet kan afføde behov for tilpasning af kapaciteten inden for flere specialer. Der er på nuværende tidspunkt flere ubesatte overlægeydernumre inden for specialet anæstesiologi. 12

13 Denne ubesatte kapacitet vil skulle tilpasses. Denne beslutning harmonerer med overenskomstparternes målsætning om, at speciallægekapaciteten hovedsageligt skal tilvejebringes i form af fuldtidsydernumre, og vil skulle ske i sammenhæng med den nærmere organisering af børneanæstesiologisk team på Aalborg Sygehus. 4. Rammer for planlægning af sygehusstruktur og struktur for speciallægepraksisområdet Der er en række nationale og regionale rammer, som er med til at definere rammerne for Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Plan for sygehuse og speciallægepraksis er udarbejdet under hensyntagen til disse rammer og med formål om at skabe en plan som både i dag i de kommende år matcher de krav og forventninger, der stilles til vores sundhedsvæsen. I afsnit 4.1. er de nationale rammer oplistet og kort beskrevet, og i det efterfølgende afsnit 4.2. fremgår de regionale rammer for planen Nationale rammer - Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger - Anbefalinger for fremtidens akutte beredskab - Overenskomst om Speciallægehjælp - Sundhedsaftalerne Planlægningen af sundhedsvæsenet sker inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger, herunder specialevejledningerne for de kliniske specialer. Fordelingen af specialiserede funktioner inden for de lægelige specialer på regioner og sygehuse er således fastsat i Sundhedsstyrelsens specialeplan fra Plan for sygehuse og speciallægepraksis omfatter ikke ændringer, der påvirker regionens varetagelse og placering af funktioner på regionsfunktionsniveau og højtspecialiseret niveau. Anbefalinger for fremtidens akutte beredskab. I 2007 udgav Sundhedsstyrelsen Anbefalinger for det akutte beredskab. Dette oplæg danner grundlag for den måde, hvorpå akutstrukturen i Nordjylland og i resten af landet er organiseret. Den nuværende struktur på akutområdet i Nordjylland er politisk vedtaget i forbindelse med sygehusplanen for 2009, og vil ikke blive ændret i denne plan. Der vil være fælles akutmodtagelser på Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy/Mors. På Sygehus Himmerland vil der være et Akut Medicinsk Modtageafsnit. Det er planen, at der ikke skal modtages akutte patienter på Sygehus Himmerland når det nye Aalborg Universitetshospital er etableret i 2020, hvorfor modtagelsen af akutte patienter på Sygehus Himmerland udelukkende er en overgangsløsning. Planlægningen af initiativer på det akutte område skal derfor ske inden for ovenstående strukturelle rammer. Overenskomst om Speciallægehjælp udgør den overordnede ramme for aktiviteten i speciallægepraksis. Der er indgået ny overenskomst med ikrafttræden 1. oktober I den forbindelse lægges der op til en række kvalitetssikringstiltag på speciallægeområdet. Derudover åbnes der op for, at en del af kapaciteten kan reserveres til særlig aktivitet. Denne mulighed skaber nye vilkår for i højere grad at indtænke regionens praktiserende speciallæger i den samlede specialiserede behandling. Der er dog også fortsat mulighed for at indgå mere traditionelle aftaler om løsning af opgaver i speciallægepraksis. Overenskomst om Speciallægehjælp udgør ligeledes rammen for beslutninger vedrørende speciallægekapaciteten indenfor de enkelte specialer. Også her er der åbnet op for nye muligheder for at skabe fleksibel kapacitet - eksempelvis ved etablering af satellitpraksis. For en kort uddybning af overenskomstens vilkår og muligheder henvises til bilag 3. Sundhedsaftalerne er lovbestemte og udgør en fint netværk af aftaler mellem regionen og de 11 nordjyske kommuner. De lovbestemte sundhedsaftaler skal sikre koordinering og sammenhæng af indsatsen inden for sundhedsområdet med det formål, at sikre sammenhængende patient forløb der går på tværs af regioner og kommuner. Sundhedsaftalerne er bygget op omkring seks obligatoriske emner: indlæggelses og udskrivningsforløb, utilsigtede hændelser, indsatsen for mennesker med sindslidelser, træningsområdet, behandlingsredskaber og hjælpemidler samt forebyggelse og sundhedsfremme (herunder patientrettet 13

14 forebyggelse). Sundhedsaftalerne 2010 består af to dele: En generel sundhedsaftale, der gælder i alle de nordjyske kommuner og en bilateral sundhedsaftale, der indgås mellem regionen og den enkelte kommune. Udover de lovbestemte sundhedsaftaler, er det i Nordjylland besluttet at udarbejde supplerende sygdomsspecifikke sundhedsaftaler for en række kroniske sygdomme (KOL, demens, hjerte-kar, diabetes type 2, overfølsomhedssygdomme, muskel- og skeletlidelse, osteoporose samt kræftrehabilitering). Den regionale/kommunale udmøntning af bekendtgørelse vedrørende sundhedsaftalerne fungerer som regionale rammer for sundhedsplanlægningen i Nordjylland ale rammer Plan for sygehuse og speciallægepraksis omhandler driften på sygehusområdet samt speciallægepraksisområdet. Planarbejdet er underlagt en række rammebetingelser nogle nationale og andre regionale. De regionale rammer for Plan for sygehuse og speciallægepraksis er skitseret nedenfor: Nyt Aalborg Universitetshospital Kvalitet frem for kvantitet Medicinuddannelsen i Nordjylland samt mulighederne for rekruttering af sundhedspersonale Lægelig videreuddannelse Den nuværende praksisplan for speciallægeområdet Der pågår en større planlægningsarbejde omkring etablering af Nyt Aalborg Universitetshospital. Det nye sygehus forventes at stå færdigt i 2020, hvorfor etableringen af det nye sygehus ikke har direkte effekt på nærværende Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Plan for sygehuse og speciallægepraksis gælder således fra 2012 og frem til en nye plan for området vedtages i næste valgperiode. I den udstrækning at der på nuværende tidspunkt allerede foreligger planer og visioner for driften af Nyt Aalborg Universitetshospital, vil disse dog fungere som pejlemærker for udviklingen af især funktionerne på Aalborg Sygehus i dag. Der er tiltagende fokus på kvalitet frem for kvantitet, hvilket også ses af Budgetforliget for Budget Sundhedsvæsenet har i det seneste årti fokuseret meget på kvantitet og på at behandle flere patienter, men et kursskiftet er ved at opstå, hvorfor fokus nu i højere grad rettes mod kvaliteten i behandlingen af patienterne. Kvalitet og sammenhængen mellem øget kvalitet og en samtidig omkostningsreduktion er emner, der præger den sundhedspolitiske dagsorden og en udfordring der kræver nye styringsredskaber. Det gælder både nationalt og regionalt, hvor der er igangsat flere initiativer, hvor fokus er på højere kvalitet, mindre variation i behandlingen samt bedre økonomi 1. I Plan for sygehuse og speciallægepraksis vil kvalitet frem for kvantitet også have en betydende vægt i forhold til at sikre, at de strukturelle rammer giver regionen de bedste muligheder for at sikre et fortsat fokus på kvalitet frem for kvantitet. De tre gennemgående elementer vil være: den behandling, der virker bedst, sikker behandling hver gang samt tilfredshed med behandlingen. Og så er det afgørende at slå fast at mere kvalitet ikke altid koster flere penge tværtimod. Der er med etableringen af medicinuddannelsen i 2010 på Aalborg Universitet opnået muligheder for at sikre en øget rekruttering af læger til regioner. Dette betyder også at behovet for uddannelsesstillinger på de nordjyske sygehuse og speciallægepraksisområdet stiger, hvorfor plan specialiseret behandling skal understøtte uddannelsesfunktionerne, således at der er et frugtbart uddannelsesmiljø både på Universitetet, på sygehusene og i speciallægepraksisser. Etableringen af medicinuddannelsen betyder endvidere, at der er skabt grobund for udviklingen af attraktive stillinger inden for sundhedsforskning. Erfaringerne viser således, at afdelinger med et aktivt forskningsmiljø hurtigere tager nye behandlingsmetoder i brug, hvilket sikrer at de nordjyske borgere tilbydes de nyeste behandlingsmetoder. Samtidigt er et aktivt forskningsmiljø med til at tiltrække yderligere højt kvalificeret 1 Eksempler på kvalitetsudviklingsprojekter: Den Danske Kvalitetsmodel, Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP), ernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram (en samling af flere landsdækkende kvalitetsdatabaser, blandt andet det tidligere Nationale Indikator Projekt), Patientsikkert Sygehus. På speciallægeområdet er der i overenskomstmæssig regi arbejdet med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis (KVIS-projektet), ligesom der i den netop indgåede overenskomstfornyelse er taget en række initiativer i forhold til bl.a. diagnosekodning, datafangst m.m., som skal medvirke til et øget fokus på kvalitetsaspekterne i speciallægepraksis samt skabe fundamentet for en øget sammenhæng. 14

15 arbejdskraft til regionen. Et aktivt forskningsmiljø er fundamentet for bevarelse af de højt specialiserede funktioner på sygehusene primært på Aalborg Sygehus. Med etableringen af den nye medicinuddannelse vil der ske en vedvarende udbygning af professorater i området, hvilket samtidigt også vil ske på Aalborg Universitet. Med dette er der skabt mulighed for nye forskningsmæssige synergieffekter. Udover den grundlæggende medicinuddannelse er det ligeledes væsentligt at holde fokus på mulighederne for efterfølgende speciallægeuddannelse (lægelig videreuddannelse), der ligeledes har indflydelse på mulighederne for rekruttering af uddannelsessøgende læger og speciallæger til regionens sygehuse såvel som speciallægepraksis. En vigtig faktor for sundhedsvæsenets funktion er netop, at der findes den nødvendige lægelige arbejdskraft, og at der sikres en hensigtsmæssig fordeling mellem de forskellige specialer (38). Målet er derfor at der kun uddannes det antal læger der efterspørges. Sundhedsstyrelsens 5- årige dimensioneringsplaner for den lægelige videreuddannelse er de centrale sundhedsmyndigheders måde at imødekomme dette mål. Dimensioneringsplanerne regulerer antallet af speciallæger via fordeling af uddannelsesforløb inden for de enkelte specialer. Den nye Dimensioneringsplan ligger op til, at der i forhold til gældende dimensioneringsplan kommer et stabilt niveau af uddannelsesstillinger. Der vil dog ske en vis omfordeling mellem specialerne. Konkret vil dimensioneringen i 11 specialer være uændret, 15 specialer være øget, og 12 specialer være reduceret. Omfordelingen er med til at sikre, at der fremadrettet uddannes en passende mængde speciallæger. Den nuværende praksisplan for speciallægeområdet er gældende for perioden I planen indgår anbefalinger vedrørende etablering af trepartsudvalg med henblik på at styrke samarbejde og koordinering på tværs af primær- og sekundærsektoren samt analyse af henvisningsmønstre. Disse tanker vil ligeledes blive tænkt ind i den forestående proces. 5. Nordjylland nu og i fremtiden Over de næste årtier ændres befolkningssammensætning med stadigt flere ældre mennesker og relativt færre personer i den erhvervsdygtige alder. På landsplan forventes andelen af befolkningen i aldersgruppen over 65 år at stige fra 16 procent i 2008 til godt 24 procent i I Nordjylland vil samme tendens gøre sig gældende samtidig med at flere områder af regionen er udfordret af en forholdsvis stor fraflytning. Befolkningsprognosen for Nordjylland viser, at antallet af ældre over 65 år fra 2011 til 2025 må forventes at stige med mere end borgere samtidig med, at antallet af borgere i alderen år vil falde med cirka borgere. 15

16 Tabel 1: Befolkningsprognose for Nordjylland for perioden Aldersinddelte befolkningsgrupper år år I alt På sundhedsområdet betyder denne udvikling, at efterspørgslen efter sundhedsydelser alt andet lige vil stige i og med at den ældre del af befolkningen traditionelt efterspørger flere sundhedsydelser end den yngre del af befolkningen. Derudover betyder nye og mere avancerede behandlingsmetoder, at flere patienter vil kunne tilbydes en behandling ligesom langt flere patienter med kronisk sygdom vil kunne leve længere med deres sygdom. Tabel 2: Procentuel fordeling af aldersgrupper i Nordjylland for perioden Aldersinddelte befolkningsgrupper år år I alt Det er derfor en særlig udfordring at skabe et sundhedsvæsen, hvor der er fokus på at udvikle og forske i nye og mere avancerede behandlingsmetoder, så flere patienter kan tilbydes en behandling. Der er desuden et stort potentiale forbundet med teknologiske muligheder, som muliggør egenomsorg og egenbehandling. Samtidig skal der fokuseres på at løse opgaverne på lavest effektivt omsorgsniveau (LEON), idet presset på ressourcerne på sundhedsområdet tvinger os til at sikre den mest hensigtsmæssige allokering af vores ressourcer. Patienterne skal mødes med behandlingstilbud svarende til deres sygdomskompleksitet. Disse tiltag bidrager til at sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten i det samlede sundhedsvæsen, men sideløbende skal der fortsat fokuseres på samarbejdet på tværs af sektoren, som også er en væsentlig faktor. Kommuner, almen praksis og sygehusene skal supplere hinanden i sundhedsindsatsen. 6. Status for speciallægepraksisområdet og sygehusområdet Status for såvel sygehusområdet som speciallægepraksisområdet er beskrevet nedenfor. Status er i høj grad baseret på aktivitetsopgørelser over tid samt en kortfattet sammenligning med de øvrige regioner Status for speciallægepraksisområdet Nedenfor følger en kort status for speciallægeområdet inklusiv en overordnet redegørelse for udviklingen i perioden Der er tale om en overordnet præsentation af speciallægeområdet. For en mere detaljeret gennemgang vedrørende de enkelte specialer henvises der til bilag 2. Det bemærkes generelt vedrørende nedenstående talmateriale, at data vedrørende 2011 bygger på estimater, der kan være usikre specielt vedrørende specialer, hvor der er sket generationsskifte, ydernumre er nybesat og lignende. Talmaterialet vil blive opdateret i den endelige plan, således at de reelle tal vedrørende 2011 indgår i planen Kapacitet praktiserende speciallæger i Nordjylland Den samlede kapacitet af praktiserende speciallæger i Nordjylland udgør 84 ydernumre. Heraf er 68 aktive. Ydernumrene fordeler sig på fuldtids-, deltids- og overlægeydernumre. Speciallægekapaciteten defineres som antallet af fuldtidsydernumre. Øvrige ydernumre er derfor omregnet til fuldtidsydernumre. I den 16

17 forbindelse indgår deltidsydernumre som 1/3 fuldtidskapacitet og overlægeydernumre som 1/10 fuldtidskapacitet. Nedenstående skema giver et overblik over fordelingen af ydernumre mellem de enkelte specialer samt den samlede aktive kapacitet. Tal i parentes angiver eventuelle ledige ydernumre indenfor specialerne. Tabel 3: Ydernumre fordelt på speciale og praksistype 2 Nordjylland Fuldtidspraksis Deltidspraksis Overlægepraksis Aktiv kapacitet Anæstesiologi (5) 2,2 Dermato-venerologi ,0 Reumatologi 1 (2) 0 0 1,0 Gynækologi ,0 Intern Medicin ,8 Kirurgi ,0 Neurologi 0 (1) 2 (1) 0 0,6 Øjenspecialet ,0 Ortopædkirurgi ,0 Øre-næse-hals 14 (1) ,0 Psykiatri (3) 7,0 Pædiatri 4 (1) 0 0 4,0 Børnepsykiatri (2) 1,0 I alt 60 (5) 4 (1) 4 (10) 61,6 * Ydernummer i Frederikshavn er besat men endnu ikke aktivt I tilknytning til ovenstående oversigt skal det bemærkes, at der er tale om antal ydernumre. Dette er ikke udtryk for antallet af speciallæger, idet enkelte praksis ejes i fællesskab af flere praktiserende speciallæger, som praktiserer under et og samme ydernummer. Derudover er der i flere tilfælde tilknyttet såkaldte assisterende speciallæger til praksis. Antallet af ydernumre vedrørende de enkelte specialer sat i forhold til indbyggertallet i Nordjylland og sammenlignet med tilsvarende tal for de øvrige regioner fremgår af bilag 2. Ydernumrenes geografiske fordeling fremgår ligeledes af bilaget Aktivitet og forbrug i speciallægepraksis Aktivitet anvendes som betegnelse for den samlede mængde ydelser, der er leveret af regionens praktiserende speciallæger. En mindre del af disse ydelser er ydet til borgere med bopæl udenfor Nordjylland. Tilsvarende opsøger nordjyske borgere i et vist omfang praktiserende speciallæger i de øvrige regioner (primært Midtjylland). Derfor opereres der i det følgende også med begrebet forbrug. Forbruget forstås i denne sammenhæng som nordjyske borgeres forbrug af speciallægeydelser uanset hvor i landet den praktiserende speciallæge driver sin praksis. Aktivitetsniveauet i speciallægepraksis er generelt stigende. Således har der i perioden for området som helhed været en vækst i leveret antal ydelser på 18 %, jf. tabel 4. 2 Intern medicin: Dækker her over aktivitet inden for specialerne hæmatologi og endokrinologi. Hæmatologi: Omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme i blodets, knoglemarvens, bloddannende organers og lymfesystemets celler. Endokrinologi: Omfatter forebyggelse, diagnostik, rehabilitering og behandling af patienter med sygdomme som eksempelvis diabetes, knogleskørhed, ernæringsforstyrrelser og stofskiftesygdomme. 17

18 Tabel 4: Indeks aktivitet i speciallægepraksis (2008 = indeks 100) Antal ydelser Ydelser Speciale (estimeret) Total Anæstesiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenspecialet Ortopædkirurgi Øre-næse-hals Psykiatri Pædiatri Børnepsykiatri Denne generelle vækst fordeler sig dog ujævnt over specialerne, idet det bemærkes, at der for et par af de mindre specialer er tale om negativ vækst. Dette gør sig specielt gældende for specialerne neuromedicin og intern medicin. Årsagerne til denne udvikling drøftes i bilag 2. Samlet set er der i 2011 udbetalt cirka 242 mio. kr. (estimat) i honorar til regionens praktiserende speciallæger. Nedenstående diagram viser den udgiftsmæssige fordeling mellem specialerne. Figur 1 Udgiftsmæssig fordeling mellem praksisspecialerne Det fremgår tydeligt, at øjenspecialet, øre-næse-hals-specialet og dermato-venerologi er de langt største praksisspecialer. 18

19 Diagrammet illustrerer aktiviteten hos de praktiserende speciallæger i Nordjylland. Til sammenligning har de nordjyske borgere i perioden januar-november 2011 forbrugt speciallægeydelser for 234 mio. kr. Nedenfor ses en samlet opgørelse over de nordjyske borgeres forbrug af ydelser samlet set og fordelt på de enkelte specialer. Som for speciallægernes aktivitet gælder det også, at borgernes forbrug af ydelser generelt har været stigende. Tabel 5: Udviklingen i Nordjyllands borgeres forbrug af speciallægeydelser (2008 = indeks 100) Antal ydelser Antal personer Ydelser Speciale (estimeret) 2011 (estimeret) Total Anæstesiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenspecialet Ortopædkirurgi Øre-næse-hals Psykiatri Pædiatri Børnepsykiatri Borgernes stigende forbrug af ydelser kommer også til udtryk i tabel 6, hvoraf det fremgår, at de borgere, som i løbet af et kalenderår opsøger praktiserende speciallæger, gennemsnitligt modtager flere ydelser end tidligere. Der er tale om en landsdækkende tendens. Tabel 6: Forbrug af ydelser pr. borger, der opsøger praktiserende speciallæge Forbrug - ydelser pr. patient (estimeret) Landsgennemsnit 6,24 6,37 6,56 6, Nordjylland 5,42 5,58 5,70 5, Midtjylland 5,72 5,94 6,08 6, Syddanmark 5,27 5,25 5,50 5, Hovedstaden 7,18 7,34 7,56 7, Sjælland 5,59 5,67 5,71 5,67 Den gennemsnitlige nordjyske borger, der søger speciallægehjælp, har i 2011 forbrugt 5,72 ydelser, hvilket ligger under landsgennemsnittet på 6,54 ydelser pr. borger. Det gennemsnitlige antal ydelser pr. borger trækkes op af Hovedstaden, der adskiller sig væsentligt fra de øvrige regioner Status for sygehusområdet Der er fire sygehusenheder i Nordjylland: Sygehus Himmerland Består af sygehusmatriklerne i Farsø og Hobro Sygehus Vendsyssel Består af sygehusmatriklerne i Hjørring og Frederikshavn, samt Brønderslev Neurorehabiliteringscenter og Skagen Gigt- og Rygcenter Aalborg Sygehus - Består af i følgende sygehusmatrikler: Aalborg Sygehus Afsnit Syd og Aalborg Sygehus Afsnit Nord samt Dronninglund samt en mindre aktivitet i det tidligere Brovst Sygehus, nu Jammerbugt Sundhedshus. Derudover har sygehuset en række lejemål i Aalborg, eksempelvis til Smerteklinikken samt Gynækologisk Ambulatorium. 19

20 Sygehus Thy/Mors består af sygehusmatriklerne i Nykøbing og Thisted Sygehusmatriklerne i Nordjylland er fordelt på følgende måde i dag. Aktiviteten på sygehusområdet består grundlæggende af tre hovedområder: ambulant behandling, elektive (planlagte) indlæggelser samt akutte indlæggelser. Det samlede antal indlæggelser er i perioden faldet svagt med under 1 procent i Nordjylland. Indlæggelsesmønstret er imidlertid ændret, idet antallet af akutte indlæggelser er steget fra til indlæggelser fra 2009 til 2011, mens antallet af elektive indlæggelser er faldet fra til indlæggelser. Tabel 7: Antal indlæggelser fordelt på sygehusmatrikler i Nordjylland, Sygehusmatrikel Akut Elektiv I alt Akut Elektiv I alt Akut Elektiv I alt Brønderslev Dronninglund* Farsø Frederikshavn* Hjørring Hobro Skagen Thisted Aalborg Sygehus,

21 Afsnit Nord* Aalborg Sygehus, Afsnit Syd Hovedtotal *Akutte indlæggelser i Dronninglund og Frederikshavn udgøres primært af kendte kronikere og derudover i Dronninglund apopleksipatienter. Sidstnævnte ændres i forbindelse med denne plan. For Aalborg Sygehus, Afsnit Nord, består de akutte indlæggelser primært af akutte neurologiske patienter. Stigningen i antallet af akutte indlæggelser er primært sket på Aalborg Sygehus (Aalborg Sygehus Syd) og Sygehus Vendsyssel i Hjørring. Denne udvikling er blandt andet foranlediget af ændringer i akutstrukturen, som betyder at indtaget af akutte patienter på Sygehus Himmerland og Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn er indskærpet. For de øvrige matrikler gælder at antallet af akutte indlæggelser har været stabilt i årene For alle sygehusmatrikler på nær Sygehus Himmerland, Hobro - gælder, at antallet af elektive indlæggelser har været faldende fra 2009 til På Sygehus Himmerland i Hobro har antallet af elektive indlæggelser stort set været konstant, men dog let stigende i Tabel 8: Indlæggelser fordelt på hovedgrupper af specialer på de enkelte sygehusmatrikler Sygehusenhed Sygehusmatrikel Specialegruppe Sygehus Thy/Mors Thisted Medicin Aalborg Sygehus Bemærk at sygehuset også har aktivitet på andre sygehusmatrikler end sygehuset egne matrikler) Sygehus Vendsyssel Kirurgi Øre-næse-hals samt øjenspecialet Gynækologi Dronninglund Medicin Farsø Ortopædkirurgi Frederikshavn Ortopædkirurgi Hjørring Ortopædkirurgi Hobro Kirurgi Thisted/Mors Ortopædkirurgi Aalborg, Afsnit Nord Gynækologi Kirurgi Pædiatri Medicin (Neurologi og reumatologi) Aalborg, Afsnit Syd Øjenspecialet og Øre-næse-halsspecialet Ortopædkirurgi Onkologi Kirurgi Medicin Brønderslev Neurorehabilitering Skagen Gigt- og Rygcenter Frederikshavn Medicin Kirurgi Gynækologi Hjørring Medicin Kirurgi

22 Sygehus Himmerland Pædiatri Gynækologi Farsø Medicin Hobro Medicin *Medicin omfatter følgende specialer: lungemedicin, nyremedicin, endokrinologi, hæmatologi, neurologi, kardiologi, infektionsmedicin, medicinsk gastroenterologi, reumatologi, geriatri. **Kirurgi omfatter følgende specialer: kirurgisk gastroenterologi, karkirurgi, urologi, plastikkirurgi og thoraxkirurgi I tabel 8 fremgår hvorledes aktiviteten målt i indlæggelser er fordelt inden for hovedgrupper af specialer på de enkelte sygehusmatrikler i årene Opgørelsen viser den aktivitet, der reelt finder sted på matriklen uafhængigt af, hvilken sygehusenhed, der er ansvarlig for aktiviteten. Således er den ortopædkirurgiske aktivitet delt ud på de enkelte sygehusenheder til trods for at ortopædkirurgien er en del af Hoved, Orto-, Hjertecentret på Aalborg Sygehus. For Sygehus Himmerland gælder endvidere at den kirurgiske aktivitet i Hobro udføres af Anæstesi-, Børne- og KirurgiCentret, Aalborg Sygehus. Gennem de seneste år har der på landsplan været fokus på at øge den ambulante aktivitet, hvilket har resulteret i stigende ambulante aktivitet. Denne udvikling ses også i Nordjylland, hvor den ambulante aktivitet er steget fra 2009 til Udviklingen har været gældende på stort set alle regionens sygehuse, hvilket ses i nedenstående tabel. Fra 2010 til 2011 har der været et betydeligt fald i antallet af kirurgiske indlæggelser på sygehusmatriklen i Hobro. Det skyldes at den akutte kirurgi er flyttet fra Sygehus Himmerland, Hobro til Aalborg Sygehus og derudover er der generelt en tendens til at antallet af kirurgiske indlæggelser falder i takt med at flere kirurgiske indgreb kan foregå som dagkirurgi. Tabel 9:Ambulant aktivitet i årene Sygehusenhed Sygehusmatrikel Sygehus Thy/Mors Nykøbing Thisted Sygehus Thy/Mors TOTAL Aalborg Sygehus Brovst Dronninglund Farsø Frederikshavn Hjørring Hobro Thisted/Mors Aalborg, Afsnit Nord Aalborg, Afsnit Syd Aalborg Sygehus TOTAL Sygehus Vendsyssel Brønderslev Frederikshavn Hjørring Sygehus Vendsyssel TOTAL Sygehus Himmerland Farsø Hobro Sygehus Himmerland TOTAL Hovedtotal Det markante fald i antal ambulant aktivitet skyldes, at der i 2009 og 2010 blev vaccineret for influenza, og denne aktivitet blev registreret på matriklen. Der registreres nu anderledes. 22

23 Den ambulante aktivitet i Nordjylland er således steget med knap kontakter i årene 2009 til Ovenstående tabel viser den ambulante aktivitet fordelt på hvilken sygehusenhed, der har ansvaret for aktiviteten og udfører den, men viser også, på hvilken sygehusmatrikel aktiviteten er udført. For Sygehus Himmerland gælder eksempelvis at Aalborg Sygehus udfører en større ambulant aktivitet på sygehusmatriklerne i Farsø og Hobro (i alt cirka ambulante kontakter årligt). Den ambulante aktivitet er primært steget på Sygehus Vendsyssel (stigning på cirka ambulante kontakter), men også på Sygehus Thy/Mors og på Aalborg Sygehus er den ambulante aktivitet steget. På Sygehus Himmerland har den ambulante aktivitet været konstant. Viden, ny medicin samt udviklingen af flere mindre indgribende behandlingsmetoder har været kraftigt medvirkende til at flere behandlinger nu kan foregå uden indlæggelse. Disse ændringer betyder mere skånsom behandling med dertilhørende kortere genoptræning efter eksempelvis kirurgiske indgreb. Til trods for flere års fokus på at omlægge fra stationær til ambulant behandling, kan der i samme periode ikke ses et tilsvarende fald i antallet af indlæggelser. Antallet af indlæggelser er således kun faldet med under 1 procent (jf. tabel 7), mens den ambulante aktivitet er steget med 5 procent (jf. tabel 9). Når den ambulante aktivitet derimod relateres til antallet af elektive indlæggelser (se tabel 7), så er sammenhængen mere signifikant, idet antallet af elektive indlæggelser er faldet med 11 procent i årene 2009 til Flere faktorer kan være medvirkende til denne udvikling i antallet af indlæggelser, men det vedvarende fokus på at omlægge fra stationær til ambulant behandling har været kraftigt medvirkende til denne udvikling, eksempelvis fjernelse af galdestensblære, som er omlagt fra stationær kirurgi til dagskirurgi Benchmarking på regionsniveau I nedenstående tabel er udviklingen i Nordjylland sammenlignet med de øvrige regioner på to parametre: antal indlæggelser pr indbyggere og gennemsnitlig liggetid. Tabel 10: Antal indlæggelser pr indbyggere i de fem regioner (estimeret) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Gennemsnit på landsplan Opgjort på baggrund af Landspatientregistret februar 2012, og eksklusiv vugger og raske ledsagere I ovenstående sammenligning af antal indlæggelser pr indbyggere fremgår det, at de vestlige regioner har færre indlæggelser pr indbyggere end regionerne i Østdanmark. Nordjylland ligger desuden væsentligt under landsgennemsnit i hele perioden. Der er i tabellen ikke korrigeret for øvrige indlæggelser af andre regioners borgere, hvilket giver en mindre bias, som blandt andet må antages at være medvirkende til Hovedstadens høje niveau i forhold til landsgennemsnit. Set over tid i perioden 2009 til 2011 er antallet af indlæggelser pr indbyggere i Nordjylland faldet. Denne tendens ses kun i Syddanmark, og ikke i de øvrige regioner. Af tabel 11 fremgår det, at den gennemsnitlige liggetid er højere i Nordjylland end i de øvrige regioner. Umiddelbart kan dette indicere at Nordjylland bruger sengekapaciteten til at behandle patienter, som er mere kritisk syge, end de indlagte patienter i de øvrige regioner. Landsgennemsnittet trækkes især ned af Sjælland. Tabel 11: Gennemsnitlig liggetid i de fem regioner (estimeret) Nordjylland 4,2 4,1 4,0 Midtjylland 3,7 3,5 3,3 Syddanmark 3,7 3,5 3,6 Hovedstaden 4,0 3,7 3,6 23

24 Sjælland 3,7 3,2 3,0 Gennemsnit på landsplan 3,8 3,6 3,5 Opgjort på baggrund af Landspatientregistret februar 2012, og eksklusiv vugger og raske ledsagere På den anden side, så viser tabel 11 også at Nordjylland ikke har oplevet samme fald i gennemsnitlige liggetider, som nogle af de øvrige regioner, eksempelvis Sjælland, Hovedstaden og Midtjylland. Hvor udvikling på landsplan har været nedadgående med 0,3 procentpoint, så er de gennemsnitlige liggetider i Nordjylland faldet med 0,2 procentpoint. I årene er antallet af indlæggelser pr indbyggere i Nordjylland således faldet fra 204 indlæggelser pr indbyggere til 201 indlæggelser pr indbyggere uden at de gennemsnitlige liggetider er reduceret tilsvarende eller har nærmet sig landsgennemsnittet. Såfremt Nordjylland skal opnå landsgennemsnit i forhold til gennemsnitlige liggetider, vil antallet af senge i Nordjylland med udgangspunkt i 2011-tal skulle reduceres med 154 senge. Der var i indlæggelser (se tabel 7) og den gennemsnitlige indlæggelsestid var 4,0 dage. På landsplan var den gennemsnitlige liggetid 3,5 dage. Det giver en difference på sengedage, som omregnet i antal senge giver 154 senge, hvis der forudsættes fuld belægning (dvs. 100 procent). 7. Det medicinske område Det medicinske område behandling af patienter med medicinske lidelser, men også behandling af visse kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter med samtidig medicinsk diagnose. I nærværende plan afgrænser dette tema sig til regionens samlede sengemasse og ambulante aktivitet inden for de medicinske specialer 4. På de fleste af regionens sygehuse er de medicinske specialer samlet i brede intern medicinske sengeafdelinger og ambulatorier, mens sengeafdelinger og ambulatorier på Aalborg Sygehus som udgangspunkt er organiseret inden for hvert enkelt af de medicinske specialer. I dag er der medicinske senge på 8 ud af 12 sygehusmatrikler i Nordjylland 5. Det medicinske område er et af de områder, der i høj grad bliver udfordret af den demografiske udvikling som betyder at andelen af ældre over 65 år stiger. Flere medicinske patienter skal fremover behandles, flere medicinske patienter lever længere med deres kroniske sygdom og paletten af sundhedstilbud skal tilpasses til at levere sundhedstilbud til flere patienter med flere samtidige sygdomme (komorbiditet). Samlet set betyder det, at der på det medicinske område er et stort potentiale forbundet med at skabe et velfungerende samarbejde på tværs af sektorerne, således at de medicinske patienter håndteres af den rette aktør med den rette specialisering, hvorved vi samlet set opnår den bedste udnyttelse af de samlede ressourcer på det medicinske område Målsætning for det medicinske område For at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de samlede ressourcer på det medicinske område, er det Nordjyllands målsætning for det medicinske område, at sikre fortsat fokus på anvendelse af alternativer til indlæggelse. Dette skal ske ved at prioritere samarbejdet med kommunerne og almen praksis højt, så patienterne behandles på lavest effektive omsorgsniveau (LEON). Det skal også ske ved at fokusere på udviklingen af tilbud inden for telehomecare og telemedicin, så flere patienter kan behandles i eget hjem. Derudover skal de ambulante tilbud som alternativer til indlæggelse fortsat udvikles og udvides sideløbende med et vedvarende fokus på at nedbringe antallet af forebyggelige genindlæggelser. I sygehusregi skal der være fokus på at de rigtige patienter ligger i de rigtige senge i den rigtige udstrækning, for dermed at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Målsætningen er at levere den samme produktivitet og samme høje kvalitet på alle sygehusmatrikler i regionen. Borgerne i regionen skal således have lige adgang til den mest effektive behandling af samme høje kvalitet også når det gælder brede 4 Medicinske specialer: endokrinologi, hæmatologi, nyremedicin, lungemedicin, kardiologi, neurologi, infektionsmedicin, geriatri, reumatologi, arbejdsmedicin og medicinsk gastroenterologi. Se i øvrigt kapitel 13, hvor der i ordlisten er angivet en forklaring på, hvad specialerne omfatter. 5 Sygehusmatrikler: Sygehus Vendsyssel: Skagen, Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev. Aalborg: Aalborg Syd, Aalborg Nord, Dronninglund og funktioner på Jammerbugt Sundhedscenter, Brovst. Sygehus Himmerland: Farsø og Hobro. Sygehus Thy/Mors: Nykøbing og Thisted. Der er medicinske senge på alle matrikler på nær Nykøbing, Brovst, Skagen og Brønderslev. 24

25 medicinske funktioner. Fortsat fokus på sektorovergange, samarbejde på tværs af sektorerne, patientinventering og fokus på kvalitet i alle led af patientforløbene, skal bidrage til at indfri disse målsætninger. Dermed opnås også en bedre udnyttelse af de medicinske senge. I de kommende år skal der sættes særligt fokus på den skrøbelige ældre medicinske patient, blandt andet på grundlag af Regeringen handlingsplan for den ældre medicinske patient (december 2011), samt den multisyge medicinske patient. en skal have særligt fokus på og prioritere tilbud, som kan forbedre patientforløbene for disse patientgrupper Indsatser på det medicinske område På det medicinske område skal følgende indsatser prioriteres i de kommende år: Udgående funktioner, indsatser som letter og forbedrer sektorovergange, indsatser som forbedrer mulighederne for optimal udnyttelse af den medicinske sengekapacitet på tværs af sygehusene og telehomecare-løsninger Udgående funktioner I Budgetaftalen for 2012 er specifikt nævnt, at udgående funktioner skal prioriteres i de kommende år. Der er generelt gode erfaringer med flere projekter vedrørende udgående funktioner, men evidensen er ofte ikke afdækket. Der er utvivlsomt god effekt af flere udgående funktioner, men når projekterne prioriteres er det afgørende, at der er en klar analyse af effekter over for økonomi, kvalitet og produktivitet. For udgående funktioner gælder endvidere at flere funktioner er placeret i gråzonen mellem den kommunale og den regionale opgaveløsning. Der skal derfor udarbejdes en strategi for denne gråzone, således at skellet mellem kommunal og regional opgaveløsning står mere klart i forhold til udgående funktioner. Denne strategi skal udarbejdes af koordineringsgruppen vedr. indlæggelse og udskrivning i Fremtidige beslutninger vedrørende udgående funktioner som ikke befinder sig i grænseområdet mellem kommunal og regional opgaveløsning - bør fremover være forankret på det enkelte sygehus i forhold til at vurdere hvilke projekter, der giver bedst effekt i sygehusets optageområde. Jf. værdierne i delstrategi for sundhed 2014, så skal der være fokus på effekt, mest mulig sundhed for pengene samt sikring af evidens i forbindelse med forskellige tiltag/behandlinger. Udgående funktioner foreslås fokuseret på områder, hvor indsatsen bidrager til at lette sektorovergange (f.eks. følge-hjem-ordninger), eller hvor indsatsen er specielt rettet mod sårbare patientgrupper, f.eks. geroteam til den skrøbelige ældre medicinske patient Fokus på overgange I sundhedsaftalen vedrørende indlæggelse og udskrivning er det grundlæggende aftalekoncept mellem kommunerne og regionen vedrørende indlæggelse og udskrivning forankret. Denne sundhedsaftale er omdrejningspunktet for sektorovergangene mellem region og kommune. Af Budgetaftalen for 2012 blev det dog påpeget, at der er behov for konstruktiv dialog med henblik på, at fremtidens aftalekompleks bliver mere operationelt og konkret. Med etableringen af de nye fælles akutmodtagelser, det vedvarende fokus på at afkorte indlæggelsestider samt indsatserne for at omlægge fra stationær til ambulant behandling, får aftalekomplekset mellem regionen og kommunerne en afgørende betydning i forhold til at sikre gode patientforløb på tværs af sektorgrænserne. Klare aftaler, klar kommunikation samt IT-redskaber, der understøtter hurtig og sikker kommunikation på tværs af sektorgrænserne (medcom7) er vigtige elementer i forhold til at sikre gode sektorovergange. en og kommunerne er allerede langt i forhold til implementering fælles elektronisk kommunikation (medcom7). Der er på flere sygehuse etableret fremskudt kommunal visitation. Dette initiativ skal søges udbredt, så alle sygehuse og kommuner indgår aftaler herom. Andelen af ældre medicinske patienter vil stige i årene fremover, idet behandlingsmulighederne er flere, og fordi andelen af ældre borgere vil stige. Ældre medicinske patienter bruger ofte flere medicinske præparater, og for at mindske risikoen for fejlmedicinering eller overmedicinering, skal sygehusene sørge for medicingennemgang før patienterne udskrives fra 25

26 sygehusene (jf. Den Danske Kvalitetsmodel, standard ) ligesom den nødvendige hjælp til medicinering efter hjemkomst bør sikres. I forhold til almen praksis, så er det afgørende, at sygehusenes fokus på rettidig udsendelse af epikriser fastholdes. I forhold til indlæggelse, er det tilsvarende afgørende, at der fokuseres på mulighederne for subakutte tilbud som alternativ til indlæggelse. Patientfokus er det bærende princip i forbindelse med overgange mellem sektorer, og der skal arbejdes med at sikre den bedste behandling i hele behandlingsforløbet også på tværs af sektorer Optimeret udnyttelse af sengemasse Der skal sikres en optimal udnyttelse af den samlede sengemasse på det medicinske område. Det skal for det første ske ved at basere visitation af akutte medicinske patienter på opdaterede data vedrørende belægning på de enkelte sygehuse. Dermed kan patienterne visiteres til de sygehuse, hvor belægning er lavest dog under hensyntagen til patientens bopæl. Hermed opnås bedre udnyttelse af sengemassen på tværs af sygehusene samt færre overflytninger af patienter mellem sygehusene på grund af overbelægning. På Sygehus Vendsyssel og Aalborg Sygehus er der implementeret cybertavler som hele døgnet viser den konkrete belægning på samtlige medicinske senge. Denne løsning skal også implementeres på Sygehus Himmerland og Sygehus Thy/Mors for at sikre tidstro opdatering af belægning og dermed bedre muligheder for at udnytte regionens samlede medicinske sengekapacitet. Aalborg Sygehus har i dag mulighed for at overflytte patienter til de øvrige sygehuse i regionen, såfremt der er overbelægning på det medicinske område på Aalborg Sygehus. Modellen gælder udelukkende for det medicinske område, og modellen er vedtaget i forbindelse med Strukturplanen for det somatiske sygehusvæsen i Modellen har til formål at sikre en mere optimal udnyttelse af den samlede medicinske sengemasse i regionen samt afhjælpe Aalborg Sygehus i spidsbelastningssituationer, idet Aalborg Sygehus erfaringsmæssigt oplever en større belastning qua sygehusets specialiserede funktioner. Erfaringer fra modellens funktion viser, at der er behov for et mere tidstro værktøj til opgørelse af ventetiderne, hvilket også fremhæves ovenfor. Belastningen er dog fortsat ujævnt fordelt på regionens sygehusmatrikler (se eksempelvis tabel 13). Optimeret udnyttelse af sengemassen kan derfor for det andet ske ved at revidere overbelægningsmodellen eller ved eksempelvis at etablere central visitation for alle akutte indlæggelser inden for samtlige specialer på alle regionens sygehuse. Sidstnævnte gælder således for samtlige specialer, og ikke kun det medicinske område. Optimeret udnyttelse af sengemassen skal for det tredje ske ved at der gennemføres patientinventering på alle regionens sygehuse i løbet af Fokus er på at de rigtige patienter ligger i de rigtige senge i den rette udstrækning. Der er allerede gennemført patientinventering på Aalborg Sygehus i 2011, som blandt andet viste at en andel af de medicinske patienter, der var indlagt, vil kunne udskrives tidligere i forløbet, eller kunne behandles i et mere åbent behandlingsforløb uden indlæggelse. Andre vil kunne behandles uden indlæggelse direkte i de medicinske afdelinger, men derimod på patienthotel. Patientinventering kan derfor bidrage til at optimere anvendelsen af den eksisterende sengemasse. Derudover vil etableringen af de fælles akutmodtagelser og Akut Modtage Afsnit få en betydning for det medicinske område. Det forventes især at være de medicinske patienter, der før har haft indlæggelser på under 48 timer, som der bliver mulighed for at tilse, diagnosticere og opstarte i behandling allerede i den akutte modtagelse, således at patienterne ikke behøver indlæggelse. Patientinventering og etablering af den nye akutstruktur kan derfor give anledning til at reducere antallet af medicinske senge, hvilket betyder at de medicinske senge i løbet af nogle åre vil kunne samles på færre matrikler. I tabel 12 ses udviklingen i antallet af medicinske senge i perioden 2009 til

27 Tabel 12: Antallet af medicinske senge fordelt på sygehusmatrikler, Sygehusenhed Sygehusmatrikel Sygehus Vendsyssel Frederikshavn Hjørring * Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Aalborg Sygehus Aalborg Sygehus Dronninglund ** Sygehus Himmerland Farsø *** Hobro Sygehus Thy/Mors Thisted Nordjylland i alt * Der er 113 senge, med heraf er 13 senge femdøgnssenge. Disse er omregnet til syvdøgnssenge, således at sengetallet af 109,3 og nedjusteret til 109. ** Sengetal ændret primo 2011 fra 60 senge til 40 senge ***Inklusiv 8 palliative senge Fra 2009 til 2011 har antallet af senge varieret, hvilket skyldes at der i forbindelse med Analysen af det intern medicinske område, som blev politisk behandlet i 2009, blev besluttet at udvide den medicinske sengekapacitet på de mest belastede medicinske afdelinger på Aalborg Sygehus. Dette er hovedårsagen til at antallet af medicinske senge er steget fra 2009 til Reduktionen i antallet af medicinske senge fra 2010 til 2011 skyldes primært beslutningen om at lukke et medicinsk sengeafsnit på sygehusmatriklen i Dronninglund med effekt fra 1. marts Som grundlag for en eventuel reducering af antallet af medicinske senge eller ændringer i fordelingen af de medicinske senge mellem sygehusmatrikler, kan fokus rettes mod gennemsnitlige liggetider og antal indlæggelser pr. seng. Hverken antal indlæggelser pr. seng eller gennemsnitlige liggetider tager højde for omlægninger fra stationær til ambulant, idet begge mål udelukkende tager udgangspunkt i den stationære aktivitet. En sammenligning med den ambulante aktivitet kan nuancere billedet, men en sådan sammenligning er ikke retvisende, idet de ambulante funktioner ikke er ligeligt fordelt mellem regionens sygehusmatrikler. I tabel 13 er antallet af indlæggelser pr. medicinsk seng fordelt på sygehusmatrikler opgjort med udgangspunkt i antallet af senge og indlæggelser i Tabel 13: Antal indlæggelser pr. medicinsk seng fordelt på sygehusmatrikler Sygehusenhed Sygehusmatrikel Medicinske senge (2011-tal) Indlæggelser pr. seng Sygehus Frederikshavn 52 46,8 Vendsyssel Hjørring 109* 102 Aalborg Sygehus Aalborg Sygehus Afsnit 61 senge (neurologi og reumatologi) 40,5 Nord Aalborg Sygehus Afsnit ,6 Syd Dronninglund 43,5** 44,2 Sygehus Farsø 50 (inklusiv 8 palliationssenge) 63,4 Himmerland Hobro Sygehus Thy/Mors Thisted 78 74,7 Nordjylland gennemsnit ,1 * Antallet af senge på Sygehus Vendsyssel i Hjørring er omregnet til syvdøgnssenge, således at de 13 femdøgnssenge er omregnet til 9 senge. ** Sengetal for Dronninglund er udregnet som gennemsnittet for 2011, idet der blev lukket en sengeafsnit på matriklen i marts Tabellen viser, at belastningen varierer betydeligt mellem sygehusmatriklerne, idet antallet af indlæggelser pr. seng er 40,5 på Aalborg Sygehus Nord og 102 på Sygehus Vendsyssel i Hjørring. Sygehusmatriklerne i Frederikshavn og Dronninglund afviger fra de øvrige sygehusmatrikler i forhold til antallet af indlæggelser pr. seng. De forholdsvis lave tal skyldes blandt andet som tidligere anført at en 27

28 væsentlig del af sengene anvendes til apopleksipatienter, som har længere liggetid end øvrige medicinske patienter. Den samme tendens gør sig gældende for Aalborg Sygehus Nord, hvor de medicinske senge består af Neurologisk Afdeling og Reumatologisk Afdeling, som erfaringsmæssigt omfatter patientgrupper med længere liggetid. Antallet af indlæggelser pr. medicinsk seng er højest på Sygehus Vendsyssel i Hjørring og på Aalborg Sygehus Afsnit Syd (Medicinsk Center inklusiv Kardiologisk Afdeling). Gennemsnitlige liggetider har gennem flere år været i fokus i Nordjylland både i forhold til sammenligninger med de øvrige regioner samt i forhold til at optimere drift og behandlingsforløb. Dette fokus har også omfattet det medicinske område. I tabel 14 er den gennemsnitlige liggetid på de medicinske senge fordelt på sygehusmatrikler opgjort. Optimeret udnyttelse af sengemassen kan således også ske ved at nedbringe liggetiden. Tabel 14: Gennemsnitlig liggetid på de medicinske senge fordelt på sygehusmatrikler Sygehusenhed Matrikel Sygehus Vendsyssel Hjørring 4,8 4,2 3,6 Frederikshavn* 7,3 6,7 7,4 Sygehus Thy/Mors Thisted 5,2 5,2 4,8 Sygehus Himmerland Farsø 4,7 4,7 4,4 Hobro 6,4 6,1 5,6 Aalborg Sygehus Aalborg, Afsnit Syd og Afsnit Nord 4,8 4,7 4,6 Dronninglund* 8,2 7,5 7,2 Hovedtotal 5,5 5,2 4,9 * For matriklerne i Dronninglund, Frederikshavn og Hobro gælder, at cirka 1/4-1/3 af sengene er dedikeret til apopleksipatienter, som generelt har en højere gennemsnitlig liggetid end den almene medicinske patient. Tabel 14 viser at liggetiderne på det medicinske område har været faldende i perioden 2009 til De medicinske patienter er således indlagt i cirka et halvt døgn mindre i 2011 end det var tilfældet i For det andet viser tabellen at der forskel i liggetider mellem de enkelte sygehusmatrikler. Liggetiderne i Dronninglund, Frederikshavn og Hobro er eksempelvis højere end på de øvrige matrikler. En del af forklaringen herfor er, at der på de to matrikler er en del apopleksisenge/rehabiliteringssenge (som også er medicinske senge), hvor liggetiden generelt er høj, idet patientklientellet i disse senge er patienter, som behandles og rehabiliteres efter blodpropper eller langvarige sygdomsforløb eksempelvis efter større kirurgiske indgreb. En sammenligning af Nordjylland med de øvrige regioner i forhold til gennemsnitlig liggetid som beskrevet i afsnit viser at der antallet af senge i regionen skal nedjusteres med 154 senge, hvis Nordjylland skal levere samme gennemsnitlige liggetid som de øvrige regioner. En del af disse senge ville i givet fald være medicinske Telemedicin og telehomecare Telemedicin og telehomecare er digitalt understøttet sundhedsfaglige ydelser over afstand. Med telemedicin og telehomecare er det muligt, at en sundhedsperson konsulteres af enten en patient eller en anden sundhedsperson med videobilleder, lyd eller måleresultater, hvor en af parterne ikke er fysisk til stede, med henblik på diagnostik, behandling eller supervision/rådgivning. Telemedicinske løsninger er et vigtigt redskab i planlægningen af fremtidens sundhedsvæsen, og især i forhold til patientbehandlingen af patienter med kroniske sygdomme og herunder flere ældre medicinske patienter. I Regeringens handlingsplan for den ældre medicinske patient (2011) er telemedicin således også fremhævet som et indsatsområde i forhold til patientbehandling af de ældre medicinske patienter i fremtiden. Fordelene ved telemedicinske løsninger, og herunder telehomecare er, at patienterne sygeliggøres langt mindre, end hvis behandlingen foregår på sygehuset. Patienterne bliver desuden inddraget i behandlingen, og bliver dermed bedre rustet til at mestre egen sygdom med et minimalt ressourcetræk på sygehusvæsenet. De telemedicinske løsninger åbner desuden dørene i forhold til at omlægge behandling fra sygehusregi til eksempelvis almen praksis eller kommunerne. Indførelse af telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet kan desuden øge kvaliteten af behandlingstilbuddene og skabe et mere patientcentreret 28

29 sundhedsvæsen, hvor patienterne støttes i deres ønske om at være aktive, selvbehandlende og inddragede i deres behandlingsforløb. I Nordjylland er der allerede gode erfaringer med telemedicinske løsninger og telehomecare på flere områder, eksempelvis inden for selvstyret AK-behandling, hjertemonitorering i eget hjem samt i forhold til behandling og kontrol af KOL-patienter. I Budget 2012 blev der således afsat midler til at opruste TeleCare Nord, som er et telehomecaretilbud, hvormed erfaringer fra tidligere projekter opskaleres til fuld skala. Projektet er indledningsvist målrettet KOL-patienter men projektet tænkes generisk, således at løsningen kan understøtte det samlede sygdomsbillede for borgere med kronisk sygdom. Disse gode erfaringer skal danne grundlag for et fortsat fokus på telemedicinske løsninger i Nordjylland. Indsatsen skal ske i forlængelse af den nationale strategi for telemedicin, som National Sundheds-it er ved at udarbejde, hvormed blandt andet rammerne for tværsektoriel telemedicin forventes fastsat Sammenhæng mellem indsatsen i det somatiske sygehusvæsen og det psykiatriske sygehusvæsen I nogle tilfælde bliver somatisk sygdom hos psykiatriske patienter ikke diagnosticeret. Den mangelfulde diagnostik kan for eksempel skyldes, at patienten på grund af den psykiske sygdom ikke er opmærksom på de fysiske symptomer og derfor ikke søger læge, eller fordi den somatiske undersøgelse i psykiatrien er utilstrækkelig. Samtidig kan psykiatriske patienter, som har fået en somatisk diagnose, risikere at blive underbehandlet. Det kan ske, fordi patienten på grund af den psykiske sygdom kan have brug for særlig støtte og motivation til at følge en behandling for den somatiske sygdom. Forskningen viser f.eks., at psykiatriske patienter med hjerte-karsygdomme kun i halvt så mange tilfælde som andre patienter opereres i forbindelse med deres hjertesygdom. Enhver alvorlig eller langvarig fysisk sygdom giver en øget risiko for udvikling af depression eller anden psykisk sygdom, dels udløst af den psykiske belastning dels relateret til direkte påvirkning af hjernen. Det er derfor et indsatsområde i hele den somatiske indsats men mest udpræget på det medicinske område at styrke indsatsen over for psykiatriske patienter i forhold til tidlig opsporing samt adækvat behandling af eventuelt somatiske sygdomme, ligesom der skal fokus på de tilfælde hvor den somatisk syge patient har en psykiatrisk lidelse. Der skal fokuseres på at styrke kompetencerne hos sundhedspersonalet, så de bestrider de rette kompetencer i forhold til at kunne opspore psykiatriske lidelser hos den somatisk syge patient samt opspore somatiske sygdomme hos den psykiatriske patient, herunder motivere og støtte patienten i at følge behandlingen og dermed medvirke til at nedbringe overdødeligheden for psykiatriske patienter Strukturændringer Der peges ikke på strukturændringer inden for det medicinske område. 8. Det akutte område På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007 har regionerne arbejdet på at planlægge og implementere en ny akutstruktur med en række større fælles akutmodtagelser. Et vigtigt mål er, at der skal ske en samling af antallet af akutmodtagelser på færre sygehuse for at sikre, at akut syge eller tilskadekomne patienter mødes af en bred vifte af specialiserede lægelige og sundhedsfaglige kompetencer og specialiseret udstyr. Den grundlæggende struktur på akutområdet i Nordjylland blev fastlagt i 2007, da srådet, i forbindelse med vedtagelsen af Strukturplan for det somatiske sygehusvæsen, besluttede at etablere fælles akutmodtagelser på tre sygehuse i regionen (Sygehus Thy/Mors i Thisted, Sygehus Vendsyssel i Hjørring samt Aalborg Sygehus). Siden er det i forbindelse med vedtagelsen af sygehusplanen i 2009 besluttet at modtagelsen af akutte medicinske patienter på Sygehus Himmerland skal samles på matriklen i Hobro (Akut Modtage Afsnit). Strukturen på akutområdet er i høj grad defineret af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for det akutte beredskab. 29

30 Der er igangsat nybyggerier i forbindelse med beslutningen om at etablere de tre fælles akutmodtagelser. Således opføres der på Sygehus Thy/Mors i Thisted og på Sygehus Vendsyssel i Hjørring nybyggeri til de fælles akutmodtagelser. På Aalborg Sygehus etableres der i 2012 en midlertidig fælles akutmodtagelse, som en tilbygning til den nuværende skade-modtagelse. Denne midlertidige modtagelse skal fungere indtil en ny fælles akutmodtagelser er klar i Det Nye Aalborg Universitetshospital. På Sygehus Himmerland i Hobro er der opført en ny bygning til Akut Medicinsk Modtageafsnit. Der er således tale om store bygningsmæssige ændringer, men etableringen af den nye struktur på akutområdet betyder også betydelige ændringer i det organisatoriske setup internt på sygehusene. Det er imidlertid ikke kun på sygehusene, at ændringerne opleves, idet den nye akutstruktur også får stor betydning for samarbejdet med almen praksis, kommunerne og aktørerne på det præhospital område. Et velfungerende samarbejde på tværs af disse sektorer er afgørende for at sikre gode patientforløb Målsætning for det akutte område Der skal skabes en enstrenget struktur på akutområdet i Nordjylland, så hverken borgere eller sundhedspersonale er i tvivl om, hvorledes patientforløbene er organiseret. Adgangen til de akutte modtagelser skal være visiteret og visitationen sker via almen praksis/lægevagten (112-kørsler undtaget), og samarbejdet med almen praksis/lægevagten skal konsolideres og udvides i de kommende år. Hensigten er at skabe en mere helstøbt indsats over for akut syge borgere ud fra erkendelsen om at primær- og sekundærsektor bliver mere og mere afhængig af hinanden. Fokus skal være på det samlede patientforløb, som starter allerede ved den præhospitale indsats, og som oftest først slutter i kommunerne og hos almen praksis. Patientforløbet skal glide uhindret, og de enkelte elementer af patientforløbet skal varetages af fagpersonale med de rigtige kompetencer. De bærende elementer i patientforløbet skal være kvalitet, flow og rettidighed. Tingene skal gøres rigtigt første gang og med samme høje kvalitet hver gang Indsatser på det akutte område På akutområdet retter indsatserne sig i høj grad mod at skabe et bedre flow i hele den akutte indsats på tværs af sektorer samt på at sikre et optimalt flow i den akutte indsats på akutmodtagelserne på regionens sygehuse, blandt andet ved at indføre behandlersygeplejerskespor til varetagelsen af behandling af patienter med småskader samt ved vedvarende fokus på at sikre at opgavefordelingen og overdragelsen mellem de forskellige aktører i alle henseender understøtter optimale og sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet Servicemål for skade-modtagelser Forventningen er, at de store strukturelle ændringer, der sker i forhold til modtagelsen af akutte patienter i disse år, vil skabe grundlag for en mere hensigtsmæssig håndtering af akutte patienter. Kvaliteten skal hæves, flowet skal optimeres og borgerne skal opleve forbedringer i den akutte indsats. Kvalitet og flow skal dokumenteres og monitoreres, og udviklingen på centrale parametre skal følges og løbende evalueres. Der skal opstilles klare mål for, hvad borgerne kan forvente at vores organisation på det akutte område, ligesom det eksempelvis er tilfældet med forløbstiderne for kræft- og hjertepakker. Det er derfor relevant at opstille og vedtage fælles servicemål for den akutte betjening af borgerne i Nordjylland. Der bør i den henseende ikke skelnes mellem de fælles akutmodtagelser og akutte medicinske modtageafsnit. Den seneste tids fokus på ventetider i skade-modtagelser har givet anledning til at Regeringens udvalg om det præhospitale akutberedskab i maj 2012 kom med en række anbefalinger til, hvordan ventetiden i akutmodtagelser kan nedbringes. I forlængelse heraf fremgår det af Økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og Danske er, at samtlige regioner skal opstille servicemål for ventetider i akutmodtagelser og løbende monitorere disse. Parterne vurderer samtidig, at et vigtigt element i patientens samlede oplevelse af behandlingsforløbet er, at patienterne oplyses om de forventede ventetider i akutmodtagelserne. 30

31 Nordjylland vil således i løbet af 2013 og 2014 opstille servicemål for ventetiderne i skademodtagelserne samt sikre monitorering heraf. Disse servicemål vil blive udarbejdet i andet halvår af 2012, og vil efterfølgende blive fremlagt til politisk beslutning. en vælger dog allerede nu at slå fast, at alle patienter triageres 6 umiddelbart ved ankomst til skade-modtagelserne, idet dette er en af grundstenene i for den nye organisering af indsatsen i skade-modtagelserne. Servicemålet betragtes som opfyldt, hvis der er en målopfyldelse på 85 procent ud af alle samtlige akutte kontakter i skade-modtagelserne. 1) Alle patienter triageres (vurderes og prioriteres efter hastegrad) umiddelbart efter ankomst til skademodtagelserne Alle akutte patienter triageres ved ankomst til skade-modtagelsen. Såfremt der før ankomst til sygehuset er foretaget triage enten af præhospital aktør eller lægevagt/almen praksis, vil der dog ikke altid være behov for triage også ved ankomst. Triage er et prioriteringsredskab, som skal sikre, at patienterne bliver vurderet (og behandlet) i rækkefølge efter alvorligheden af den enkelte patients sygdomsbillede Behandlersygeplejerskernes rolle i modtagelsen af akutte patienter Flere andre regioner har implementeret og haft gode erfaringer med behandlersygeplejersker med funktion i skade-modtagelserne. Behandlersygeplejersker er sygeplejersker med en særlig efteruddannelse, som hermed har kompetencerne til at varetage flere patientforløb selvstændigt under delegeret ansvar fra lægen. Etableringen af et behandlersygeplejerskespor i modtagelserne i Nordjylland giver mulighed for en højere grad af opgaveglidning fra læger til sygeplejersker. For de ukomplicerede akutte henvendelser vil behandlersygeplejersken ofte kunne klare hele patientforløbet med kun kort konferering hos relevante speciales lægelige backup. Behandlersygeplejerskefunktionen vurderes at være relevant på alle fire sygehuse i regionen dog i varierende omfang - og funktionen anbefales derfor implementeret på alle skade-modtagelserne i regionen. Behandlersygeplejerskefunktionen skal beskrives for hvert sygehus, idet behandlersygeplejerskens konkrete opgavefelt vil være afhængig af det enkelte sygehus s funktioner. Opgavefeltet vil desuden være afhængigt af sygehusets patientsammensætning samt den øvrige bemanding i modtagelserne. Gældende for alle sygehuse er dog, at funktionen skal kobles op på den modtagende enhed (de fælles akutmodtagelser og akut medicinsk modtageafsnit) i samarbejde med relevante specialers lægelig backup. På Sygehus Himmerland er der allerede uddannet et antal behandlersygeplejersker, og initiativet er således allerede implementeret her Snitflader og samarbejde med øvrige aktører Samarbejdet med almen praksis, den præhospitale indsats samt kommunerne har en væsentlig betydning for den akutte betjening af regionens borgere. Indførelsen af de nye fælles akutmodtagelser i Aalborg, Thisted og Hjørring samt etablering af AMA på Sygehus Himmerland i Hobro medfører udover nye bygningsmæssige rammer også store ændringer i måden, hvorpå akutte patienter udredes, diagnosticeres og startes op i behandling. Effekterne af den nye organisering betyder at akutte patienter er klar til udskrivning tidligere end det er tilfældet i dag, og det betyder endvidere at patienter udskrives fra sygehusene i et udvidet tidsrum (udgangspunktet er fra kl. 8 til kl. 21). Dette påvirker rammerne for samarbejdet både omkring indgangen til og udgangen fra sygehuset. Der er derfor i de kommende år behov for vedvarende fokus på at sikre og øge samarbejdet på tværs af sektorerne. Samarbejdet med kommunerne er primært forankret i sundhedsaftalen vedrørende indlæggelse og udskrivning, som også fremover skal være det bærende element i samarbejdet mellem sygehuse og kommuner, når patienter overgår fra sygehusets regi til kommunalt regi. Kommunerne og regionen er i 6 Triage er et prioriteringsredskab, som skal sikre, at patienterne bliver vurderet (og behandlet) i rækkefølge efter alvorligheden af den enkelte patients sygdomsbillede. Prioriteringen sker med udgangspunkt i fastlagte kriterier. Triageringen inddeler patienterne i fem farvekategorier, der styrer, hvilke patienter der skal tilses først. Rød er mest alvorlig, herefter kommer orange, gul og grøn, mens blå er mindst hastende. 31

32 fællesskab i øjeblikket i gang med at afklare konsekvenser og eventuelle nye aftaler i forhold til de ændringer i samarbejdet, som implementeringen af de fælles akutmodtagelser giver anledning til. Dette gælder eksempelvis udskrivning af patienter, som fremover vil kunne ske fra kl. 8 til kl. 21, hvilket giver anledning til at kommunernes tilgængelighed i forhold til modtagelse af patienter fra sygehusene skal udvides. Der pågår i øjeblikket en dialog mellem kommunerne og regionen herom. Hvis regionen skal leve op til målsætningen om en helstøbt akut indsats hele vejen i forløbet, så skal der ske en lignende prioritering af samarbejdet mellem indsatsen i almen praksis/vagtlægesystemet og indsatsen i sygehusregi. Hensigten om at styrke de nære sundhedstilbud gælder således også på akutområdet, hvor de nære sundhedstilbud almen praksis og lægevagten har en vigtig rolle i forhold til at håndtere de mange sygdomstilfælde og skader, hvor det ikke er nødvendigt at tage til et specialiseret sygehus med fælles akutmodtagelser eller AMA. Samarbejdet skal også styrkes ved at styrke fælles referencerammer og indsatser på akutområdet på tværs af sektorerne. Dette skal eksempelvis ske ved, at alle aktører i den akutte indsats herunder således også almen praksis og lægevagten anvender triagemanualen til at vurdere patienter, der henvises til akut behandling på skade-modtagelserne. Dermed opnås en ens referenceramme for vurdering af patienter, ligesom kommunikation mellem sektorerne gøres mere smidig. Eventuelle ændringer i forhold til aftaler mellem regionen og PLO Nordjylland afklares i løbet af På samme vis, som de nære sundhedstilbud skal styrkes for at sikre en helstøbt og integreret indsats over for akutte patienter på tværs af sektorer, så skal der også fremover være fokus på sammenhængen mellem indsatsen i sygehusregi og den præhospitale indsats. Det præhospitale system er således grundlaget for at den akutte indsats kan ske rettidigt. Nordjylland er allerede langt fremme i forhold til at integrere indsatsen i den præhospitale fase og indsatsen i sygehusregi, hvilket blandt andet ses i forhold til den dataintegration, der er mellem de to faser i den akutte indsats. Dette fokus skal bibeholdes og udvides i de kommende år, således at vi kan levere en sammenhængende akutindsats på tværs af sektorerne startende fra første kontakt til det samlede akutsystem. I forhold til sammenhængen mellem somatikken og psykiatrien, så gælder det fremover at samarbejdet mellem de to områder inden for sygehusvæsenet skal udvides. Når Nyt Aalborg Universitetshospital står klar, er det besluttet at modtagelsen af akutte psykiatriske og akutte somatiske patienter skal samles i den fælles akutmodtagelser. I tiden indtil det nye sygehus er etableret, skal samarbejdet mellem Psykiatrien og de somatiske sygehuse i regionen udvides, blandt andet i form af klare samarbejdsaftaler vedrørende lægelige tilsyn af patienter på tværs af sygehuse samt i form af etablering af liaisonklinikken, jf. Psykiatriplan fra Strukturændringer Akutstrukturen i Nordjylland blev fastlagt i Strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Nordjylland samt Sygehusplan for det somatiske sygehusvæsen, som blev vedtaget i 2007/2009. Der er ikke på nuværende tidspunkt behov for at ændre i akutstrukturen, hvorfor Plan for sygehuse og speciallægepraksis fastholder den nuværende organisering på området. I forhold til samarbejdet mellem sygehusene, almen praksis, kommunerne samt Præhospital og Beredskabsenheden skal det dog fastslås, at strukturen og samarbejdet på akutområdet til enhver tid skal understøtte akutbehandling på højeste faglige niveau. Der skal derfor løbende være fokus på at opgavefordelingen og overdragelsen mellem de forskellige aktører i alle henseender understøtter optimale og sammenhængende patientforløb. 9. Elektive og ambulante funktioner Omfanget af ambulante behandlinger er steget voldsomt i en lang årrække i forhold til behandling under indlæggelse, og andelen forventes fortsat at stige betydeligt i de kommende år. I Ekspertudvalgets forudsætninger for nye sygehusbyggerier forudsættes eksempelvis, at den ambulante aktivitet fra 2007 til 2020 stiger med op mod 50 procent. Omfanget af elektiv (planlagt) behandling har ligeledes været stigende i en årrække, men ikke mindst inden for det intern medicinske område sker en meget stor andel af diagnostik og behandling fortsat akut. I

33 var 70 % af indlæggelserne på de nordjyske sygehuse akutte, mens den tilsvarende andel på det medicinske område var 84 % og 61 % på de øvrige sygehusafdelinger. Ambulant behandling, for de patienter som ikke har et egentligt plejebehov, har fordele for såvel patienterne som for ressourceudnyttelsen i sundhedsvæsenet. For patienterne har ambulant behandling den fordel, at de fortsat kan være i hjemmet og opretholde deres funktionsniveau. Hertil kommer, at ambulante og accelererede patientforløb ofte er vist at give bedre resultater end traditionel behandling med længere indlæggelser. Ressourceudnyttelsen bliver desuden bedre, fordi sundhedsvæsenets indsats kan rettes mod diagnostik og behandling, mens der ikke anvendes ressourcer på hotel-funktionen. Hvis elektiv behandling gennemføres adskilt fra den akutte behandling, kan den gennemføres mere effektivt end ellers, fordi aktiviteten ikke forstyrres af akutte patienter. Der bliver dermed bedre muligheder for at fokusere på at udvikle den pågældende behandling og at effektivisere arbejdsgangene. Området er desuden kendetegnet ved at der hidtil ikke har været en overordnet strategi for, hvorledes opgaver løses inden for et speciale i forhold til, om kapaciteten tilvejebringes i sygehusregi, i praksisregi eller i begge sektorer. Tilsvarende er der mulighed for gennem udbud at tilkøbe kapacitet hos privatsygehusene, hvis det er fordelagtigt, såvel i forhold til udvidet frit sygehusvalg som hvis de private sygehuse kan levere ydelserne billigere end regionens egne sygehuse Målsætning for elektive og ambulante funktioner I lyset af ovenstående er målsætningen for elektive og ambulante funktioner derfor: At flytte mest mulig aktivitet fra akut til elektiv. At flytte mest mulig udredning og behandling fra at ske under indlæggelse til at ske ambulant, herunder at anvende dagkirurgi mest muligt. At samtænke og planlægge den elektive aktivitet på sygehuse og i speciallægepraksis. At indtænke og udnytte kapaciteten på privatsygehusene i den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet. De indsatser, der skal ske i forbindelse med udfordringerne, skal vurderes såvel ud fra, om de er hensigtsmæssige i forhold til patientbehandlingen, som for deres effektiviseringspotentiale. Der er således en række muligheder for både at forbedre patientbehandlingen og effektivisere brugen af sundhedsvæsenets ressourcer Indsatser For området vedrørende ambulante tilbud og elektive funktioner skal der i de kommende år fokuseres på nedenstående indsatser: Fra akut til elektiv behandling En stor del af aktiviteten i de kirurgiske specialer sker allerede i dag elektivt, som det også ses af, at andelen af indlæggelser, der sker akut, er betydeligt lavere end på det medicinske område. På det medicinske område er akutandelen af indlæggelser fortsat meget høj, men Nordjylland har med etableringen af de diagnostiske centre skabt muligheder for hurtig, planlagt udredning af medicinske patienter, herunder patienter der mistænkes for at have kræft. Konceptet for de diagnostiske centre skal evalueres, og funktionen af dem eventuelt justeres i forhold til evalueringens pointer. Det enkelte sygehus og den enkelte sygehusafdeling skal i planperioden fortsat omlægge til planlagt behandling. Dette indsatsområde indeholder følgende: De diagnostiske centre skal videreudvikles i lyset af den kommende evaluering. Herunder skal der fokuseres på henvisninger internt på sygehusene og praktiserende lægers adgang til konkrete undersøgelser. De enkelte sygehuse og sygehusafdelinger skal løbende omlægge til elektiv behandling, hvor det er behandlingsmæssigt og driftsmæssigt fornuftigt. Omlægninger, der medfører ændringer i patienternes plejebehov, skal drøftes med kommunerne, jf. aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger. 33

34 Fra behandling under indlæggelse til ambulant behandling Der vurderes fortsat at være et stort potentiale i at omlægge fra udredning og behandling under indlæggelse til ambulant behandling, hvilket også illustreres af, at de nye sygehusbyggerier skal planlægges med betydeligt forøget ambulatoriekapacitet og markant formindsket sengeantal. En del af effekten kommer ved omlægning fra akut til elektiv udredning og behandling. Med gennemførelsen af patientinventeringer på de nordjyske sygehuse sker der også en vurdering af, hvornår indlagte patienter har et reelt plejebehov, eller om de reelt kunne behandles ambulant eller være på patienthotel. Patientinventeringen er derfor også med til at omlægge til ambulant behandling. Det kan desuden overvejes at lade patienter i speciallægepraksis overnatte på patienthotel, hvis overnatning er en forudsætning for, at behandlingen kan udføres. Dette indsatsområde indeholder følgende: De enkelte sygehuse og sygehusafdelinger skal omlægge fra behandling under indlæggelse til ambulant behandling, hvor det er behandlingsmæssigt og driftsmæssigt fornuftigt herunder ved brug af patientinventering. Der gennemføres desuden et regionsdækkende projekt om dagkirurgi, som skal medføre, at operationer gennemføres dagkirurgisk på alle områder, hvor dette er lige så god behandling som kirurgi under indlæggelse. Omlægninger, der medfører ændringer i patienternes plejebehov, skal drøftes med kommunerne, jf. aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger Samtænkning af sygehuse og speciallægepraksis Der er hidtil ikke sket en samlet planlægning for kapaciteten på henholdsvis sygehuse og i speciallægepraksis i Nordjylland. Det skal ske fremover, med fokus på nedenstående områder: Der skal udarbejdes en strategi for speciallægepraksisområdet en samling af strategier, der skal udarbejdes for hvert speciale. Der skal fokuseres på en øget koordinering af kapacitetsplanlægning mellem speciallægepraksisområdet og sygehusene Der skal etableres trepartsudvalg, hvor der sikres samarbejde mellem speciallægepraksis, sygehus og almen praksis inden for konkrete specialer. Nordjylland er karakteriseret ved, at der i visse specialer er relativt få speciallægepraksis sammenlignet med andre dele af Danmark. Der er desuden meget stor forskel fra speciale til speciale, idet der i en række specialer er meget få ydere, mens der i andre er betydeligt flere. Nedenfor ses en opgørelse over den ambulante aktivitet på henholdsvis Nordjyllands sygehuse og speciallægepraksis i regionen i de specialer, hvor der findes speciallægepraksis i regionen: Tabel 15: Ambulant aktivitet i speciallægepraksis og sygehusregi for udvalgte praksisspecialer 2011 *)**) I alt, Speciallægepraksislægepraksis' Special- Sygehuse, Speciallægepraksislægepraksis, Special- dagbesøg antal Sygehuse, og I alt, andel af andel af Område dagbesøg antal CPR antal ydelser antal CPR ydelser CPR ydelser CPR Anæstesiologi % 86 % Dermatovenerologi % 100 % Reumatologi % 29 % Gynækologi % 18 % Intern medicin % 3 % Kirurgi % 15 % Neurologi % 13 % Øjenspecialet % 83 % Ortopædkirurgi % 19 % Øre-næse-hals % 88 % Psykiatri % 30 % Pædiatri % 40 % Børne- og ungdomspsykiatri % 34 % 34

35 *) Aktivitet i speciallægepraksis er estimeret. **) Antal dagbesøg på sygehusene og antal ydelser til sikrede nordjyder i nordjyske speciallægepraksis. Som det fremgår, er der betydelige forskelle på, hvor stor en andel speciallægepraksis udgør af den ambulante kapacitet i regionen. Da hver konsultation i speciallægepraksis kan indeholde flere ydelser, er antallet af ydelser ikke direkte sammenlignelige med antallet af dagbesøg på sygehusene, og det er derfor mest relevant at sammenligne antallet af behandlede patienter. Inden for dermato-venerologi, øjenspecialet og øre-næse-hals-specialet udgør speciallægepraksis en dominerende del af den ambulante aktivitet. I anæstesiologi har speciallægepraksis også en høj andel, men det skyldes dels, at praksis leverer mange ydelser i forbindelse med mindre operationer i andre speciallægepraksis, dels at der på sygehusene stort set kun registreres besøg på Smerteklinikken. Tallene er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige. Inden for pædiatri, reumatologi, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri behandler speciallægepraksis cirka en tredjedel af de ambulante patienter. For de resterende specialer udgør speciallægepraksis andel en mindre del af den samlede kapacitet. Strategi for speciallægepraksisområdet Der skal fremover udarbejdes en strategi for hvert praksisspeciale og disse strategier skal samlet udgøre Nordjyllands strategi for speciallægepraksisområdet. Denne strategiproces skal opstartes i andet halvår Proces herfor er beskrevet i bilag 4. Behovet for en strategi for de enkelte specialer bunder blandt andet i det faktum, at de nuværende tretten praksisspecialer er vidt forskellige for så vidt angår en række parametre; herunder aktuel speciallægekapacitet, rekrutteringsmuligheder nu og på sigt, overenskomstmæssige forhold vedrørende henvisning samt graden af sammenfald mellem sundhedsopgaver, der løses i henholdsvis praksisregi og sygehusregi. Strategien skal desuden udarbejdes med henblik på at få konkretiseret, hvor der eventuelt er mulighed for i højere grad at benytte kapacitet hos de praktiserende speciallæger aktivt og som en mere integreret del af det samlede nordjyske tilbud om specialiseret behandling. Det analyse- og udredningsarbejde, der ligger forud for den egentlige strategi, kan dog også pege i retning af, at nogle specialer fremadrettet vil komme til at spille en mindre central rolle i det samlede sundhedstilbud, hvilket vil kunne medføre en hel eller delvis nedjustering. Øget fokus på arbejdsdeling mellem speciallægepraksis og sygehuse inden for specialerne Det er en overordnet målsætning, at de sundhedsfaglige ressourcer skal udnyttes bedst muligt på tværs af primær- og sekundærsektoren. Dette forudsætter blandt andet en villighed til at se på den nuværende arbejdsdeling mellem praktiserende speciallæger og sygehuse. Der sker til stadighed en faglig udvikling, som eksempelvis ofte indebærer, at stationær aktivitet kan omlægges til ambulant aktivitet. Denne udvikling skaber også et løbende behov for at vurdere, hvorvidt opgaver med fordel kan flyttes fra sygehuse til speciallægepraksis. Det er dog væsentligt, at sådanne beslutninger om flytning af opgaver træffes på et kvalificeret grundlag og under hensyntagen til politiske og faglige prioriteringer samt regionens økonomiske rammer.. Samtidig skal det vurderes, hvilke konsekvenser flytning af aktivitet har for eksempelvis uddannelseskapacitet og forskning. Det foreslås på den baggrund, at der arbejdes målrettet med at klarlægge den nuværende arbejdsdeling mellem sygehusregi og speciallægepraksis samt afdække potentialet for at flytte opgaver på kort og lang sigt. I den sammenhæng skal det ligeledes vurderes, hvilke muligheder der er for opgaveflytning indenfor den eksisterende speciallægekapacitet, samt eventuelt hvilke muligheder og/eller behov der er for kapacitetsudvidelse på speciallægeområdet. 35

36 Hvis der er potentiale for hel eller delvis flytning af opgaver til speciallægepraksis, vil de nye muligheder for at indgå kapacitetsaftaler med praktiserende speciallæger, jf. Overenskomst om Speciallægehjælp, blive bragt i spil på linje med øvrige muligheder for mere eller mindre permanent opgaveflytning. Afgørende er i den sammenhæng blandt andet speciallægepraksis mulighed for fortsat at løfte basisopgaven på forsvarlig vis samt karakteren af og tidsperspektivet i forhold til de opgaver, der ønskes flyttet. I første omgang vil der blive fokuseret på øre-næse-hals-specialet og øjenspecialet, idet disse specialer umiddelbart kapacitetsmæssigt er de største i speciallægepraksis. Efterfølgende vil alle øvrige praksisspecialer dog også blive vurderet. Vurderingen af potentialet for øget samtænkning forudsætter derfor, at ændringer sker med dokumenteret høj kvalitet med udgangspunkt i fælles retningslinjer for diagnosticering og/eller behandling, og at den er økonomisk gavnlig for regionen. Det er desuden vigtigt, at de nødvendige IT-systemer er på plads, og at der kan kommunikeres elektronisk mellem sygehuse og speciallægepraksis. Tilsvarende er der behov for at se på og udvikle sygehusenes elektive funktioner og effektiviteten af disse. Der skal ske yderligere omlægning til dagbehandling, herunder dagkirurgi, og mulighederne for at anvende sygehusenes kapacitet fleksibelt, for eksempel ved udvikling og udbredelse af friklinikkoncepter, skal udnyttes. Etablering af trepartsudvalg Det er en forudsætning for en øget samtænkning af kapaciteten i sygehusregi og speciallægepraksis, at der til stadighed fokuseres på relationerne mellem sygehuse, speciallægepraksis og almen praksis, idet samarbejdet og kommunikationen mellem disse parter i mange tilfælde er grundlæggende for sammenhængende patientforløb. Derfor foreslås der etableret specialespecifikke trepartsudvalg for udvalgte specialer; konkret øjenspecialet og øre-næse-hals-specialet. Baseret på erfaringerne kan der senere etableres lignende udvalg indenfor andre specialer. Trepartsudvalgene har til formål at understøtte drøftelser mellem repræsentanter for almen praksis, speciallægepraksis samt speciallæger fra relevante sygehusafdelinger. Drøftelserne kan eksempelvis tage udgangspunkt i, hvordan det sikres, at patienterne får tilbudt den behandling, der virker bedst, og at der ikke er forskel på det faglige sundhedstilbud, patienter får tilbudt i henholdsvis primær- og sekundærsektoren. Sundhedstilbuddet skal i den sammenhæng forstås bredt, idet det ikke alene gælder egentlige behandlingstilbud (herunder også medicinering) men også udredning, hvor der kan være behov for drøftelser af, hvilke symptombilleder, der udløser hvilke undersøgelser mv. Sådanne drøftelser kan således også bidrage til at minimere eller undgå forekomsten af unødvendige dobbeltundersøgelser og behandlinger med mangelfuld effekt. Løbende kommunikation mellem parterne samt henvisningsmønstre er andre væsentlige emner, som trepartsudvalgene med fordel kan tage fat på. Klar og rettidig kommunikation letter arbejdet for de involverede aktører, men systematisk forebyggelse og opfølgning på knas i kommunikationen har også den væsentlige sidegevinst, at det gavner patientsikkerheden Samarbejde med privatsygehuse Den grundlæggende betingelse for sundhedsvæsenet er, at der skal leveres mest mulig sundhed for færrest mulige udgifter. Nordjylland har over de senere år udviklet en løbende overvågning af kapacitetsproblemer på sygehusene og har gennemført en række udbud på områder, hvor der er ventelister, eller hvor regionen sender mange patienter ud på udvidet frit sygehusvalg. Det er erfaringen, at de private sygehuse i en række tilfælde kan levere elektive ydelser billigere, end de kan ydes på regionens egne sygehuse. Det er derfor en stadig opgave for Nordjylland at sikre, at der købes aktivitet på private sygehuse, hvor disse er billigst, og at regionen selv udfører de behandlinger, der enten ikke findes på private sygehuse eller er for dyre. 36

37 Nordjylland ønsker samtidig at afsøge mulighederne for et bredere samarbejde med privatsygehusene om udredning og behandling. Blandt mulighederne er f.eks. at lade private sygehuse benytte regionens sygehuse, f.eks. operationsstuer, mod betaling eller mod rabat på operationerne. Etablering af konkret samarbejde forudsætter dels en juridisk vurdering dels en politisk beslutning. Der skal ske en løbende forbedring i samarbejdet i forhold til henvisninger, patientinformation, udskrivningsbreve m.v., således at patienten oplever et sammenhængende patientforløb, uanset hvor udredning og behandling foregår. Indsatsområderne er derfor følgende: Nordjylland vil fortsat arbejde med kapacitetsovervågning og gennemføre udbud, hvor der vurderes at være fordele ved det. Herudover skal der ske en vurdering af, hvor Nordjylland med fordel kan benytte privathospitaler til behandling, som i dag sker i eget regi med henblik på i stedet at gennemføre andre typer behandling på egne sygehuse. Der skal ske en afklaring af muligheder for bredere samarbejde med privatsygehuse. Konkret samarbejde forudsætter politisk beslutning i det enkelte tilfælde Strukturændringer På to matrikler foregår der i dag udelukkende ambulant behandling på sygehusmatriklen i Nykøbing og på Jammerbugt Sundhedshus i Brovst. Der peges på ændringer således at funktionerne i Brovst flyttes til Aalborg Sygehus under forudsætning af, at der etableres et fuldtidsydernummer inden for speciallægepraksis på matriklen. Derudover skal der igangsættes en analyse af driften på Sygehus Thy/Mors samlet set, for at vurdere om fordelingen af funktioner mellem de to matrikler kan ske mere hensigtsmæssigt. Sygehusfunktionerne i Brovst flyttes til Aalborg Sygehus Der i dag kardiologisk ambulatorium i Jammerbugt Sundhedshus i Brovst (det tidligere Brovst Sygehus) samt aktivitet inden for billeddiagnostik. Aktiviteten inden for billeddiagnostik er yderst begrænset, og en samling inden for specialerne på Aalborg Sygehus betyder at driften kan optimeres. Aktiviteten flyttes derfor til Aalborg Sygehus, og kan rummes uden større tilpasninger. Til den kardiologiske funktion er tilknyttet én overlæge, og denne overlæge stopper pr. 1.marts Denne overlæge har desuden et overlægeydernummer i speciallægepraksisregi. Rekruttering til den kardiologiske ambulatoriefunktion vurderes at være vanskelig, og såfremt Aalborg Sygehus ikke har mulighed for at rekruttere til matriklen, samles ambulatorieaktiviteten med den ambulante kardiologiske aktivitet på Aalborg Sygehus. Det vil desuden betyde større mulighed for faglig sparring inden for det kardiologiske speciale. En flytning af den kardiologiske ambulatoriefunktion kan dog kun ske under forudsætning af, at der etableres et fuldtidsydernummer inden for intern medicin: kardiologi i bygningen. Udover ambulante sygehusfunktioner, er der på matriklen i Brovst i dag kommunale sundhedstilbud og aktivitet inden for speciallægepraksis. Der skal fokuseres yderligere på at tiltrække lignende aktører til Brovst, således at principperne omkring sundhedshuskonstruktionen bliver udfoldet på matriklen. Ændret profil for Sygehus Thy/Mors i Nykøbing: Sygehusmatriklen i Nykøbing omfatter i dag dagkirurgiske og ambulante funktioner med en række endagsbehandlinger, forundersøgelser, behandlinger og efterkontroller inden for specialerne kirurgi, urologi, ortopædkirurgi og gynækologi/obstetrik. Herudover er der funktioner inden for billeddiagnostik, blodprøvetagning og blodtapning samt servicefunktioner. På sygehusmatriklen i Nykøbing er der derudover et behandlerhus med sundhedsfaglige klinikker inden for almen praksis, øjenspecialet samt øre-næse-hals specialet. Herudover har Morsø Kommune etableret Sundhedscenter Limfjorden med sundhedsfremmende tilbud til alle borgere i kommunen i bygningen. Der skal udarbejdes en analyse af, om der er muligheder for at ændre fordelingen af sygehusfunktioner mellem de to matrikler på Sygehus Thy/Mors, så der opnås en mere hensigtsmæssig drift og med dertilhørende bedre ressourceudnyttelse. Analysen skal blandt andet tage hensyn til den igangværende 37

38 ansøgningsrunde i regi af Sundhedsstyrelsen vedrørende varicekirurgi, hvoraf det fremgår at Nordjylland vælger at placere hovedfunktioner inden for varicekirurgi på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn og Sygehus Thy/Mors i Nykøbing. Der ansøges Sundhedsstyrelsen om, at regionsfunktionen inden for varicekirurgi tildeles Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn. Speciallægepraksisområdet Det er til stadighed en central regional opgave at tilpasse kapaciteten i speciallægepraksis til de aktuelle behov. Kapacitetsbehovet indenfor de enkelte specialer påvirkes af en række faktorer; herunder den demografiske udvikling, Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, den faglige udvikling indenfor specialerne, strukturforandringer i det samlede sundhedsvæsen med samling af specialer og funktioner på større enheder samt omlægning fra stationær til ambulant aktivitet, ligesom rekrutteringssituationen for specialerne er en væsentlig faktor med potentielt stor betydning for udviklingen af et praksisspeciale. I forhold til afpasning af det aktuelle kapacitetsbehov med det aktuelle aktivitetsudbud er dette udfordret af selve områdets karakter i form af en konstruktion med overenskomst indgået med selvstændigt erhvervsdrivende. Det er i altovervejende grad den enkelte speciallæge selv, der bestemmer ydelsesniveau og art. Altså hvor meget og hvad den pågældende vil lave indenfor overenskomsten. Der er i den seneste overenskomst indført redskaber som har til hensigt at skabe muligheder for større integration og opgaveoverførsel mellem sekundær og primær sektor. Det skal undersøges nærmere, i hvor stor grad disse redskaber kan anvendes, jf. nærmere nedenfor. Arbejdet med nærværende plan har vist et behov for at få udarbejdet en strategi for speciallægepraksis i Nordjylland, der angiver retningen for, hvordan speciallægepraksis fremadrettet bidrager til et sammenhængende og velfungerende nordjysk sundhedsvæsen. En sådan strategi forudsætter mere dybdegående analyser og inddragelse af relevante parter i en dialog omkring fremtidige muligheder. Derfor initieres der med afsæt i nærværende plan en proces i forhold til at udarbejde en regional strategi, idet de nuværende praksisspecialer overordnet set inddeles i to grupper, hvor der på forskellig vis vil blive arbejdet videre med en fremtidig strategi. Som konsekvens heraf foretager Nordjylland for hovedparten af praksisspecialerne ikke umiddelbart tilpasninger af kapaciteten i form af fuldtidsydernumre. Det må imidlertid forventes, at der på baggrund af den videre strategiproces vil blive identificeret behov for at tilpasse kapaciteten for et eller flere specialer, hvilket kan omfatte oprettelse såvel som nedlæggelse af ydernumre. Såfremt der viser sig behov for at tilpasse kapaciteten indenfor et speciale, vil det under hensyntagen til ønsket om en så ligelig speciallægebetjening af regionens borgere som muligt og ydernumrenes nuværende placering blive tilstræbt at opnå en jævn geografisk fordeling af speciallægepraksis indenfor specialet. Såfremt der viser sig behov for at udvide kapaciteten indenfor et speciale, vil det indgå i overvejelserne, hvorvidt behovet er varigt eller tidsmæssigt begrænset. I tilfælde af et tidsbegrænset kapacitetsbehov vil overenskomstens muligheder for at etablere fleksibel kapacitet i forskellige former indgå i overvejelserne. Ved eventuelt nyopslag af ydernumre vil ydernumre som udgangspunkt blive opslået med den fornødne fleksibilitet i forhold til geografisk placering. Under hensyn til den bedst mulige geografiske dækning vil det være en målsætning, at nyetablering sker i eksisterende eller kommende behandler- eller sundhedshuse. Der bør dog ske etablering i større bysamfund med en dækkende infrastruktur. De samme betragtninger vil blive gjort, hvis der viser sig behov for flytning af ydernumre, hvad enten det drejer sig om ubesatte ydernumre eller eventuelt aktive ydernumre. Siden der senest blev udarbejdet praksisplan for speciallægeområdet, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet nye specialevejledninger, som påvirker arbejdsdelingen mellem primær- og sekundærsektor. For det anæstesiologiske speciale indebærer dette, at der i Nordjylland skal ske en tilpasning af den anæstesiologiske kapacitet. De senere år er flere overlægeydernumre i anæstesiologi blevet ledige. Der er ikke blevet gjort en aktiv indsats for at genbesætte ydernumrene, idet der har været en forventning om, at Sundhedsstyrelsens specialevejledning ville medføre et behov for omstrukturering på området. Denne ubesatte kapacitet vil blive tilpasset, hvilket vil ske i sammenhæng med den nærmere organisering af børneanæstesiologisk team på Aalborg Sygehus. Der udestår afklaring vedrørende ubesatte overlægeydernumre i psykiatri og børnepsykiatri. 38

39 10. Øvrige funktioner De øvrige funktioner dækker over en lang række funktioner af forskellig art, som går på tværs af sygehusene, og som har srådets særlige interesse. I nærværende plangrundlag er følgende funktioner/områder omfattet: rehabilitering, neurorehabilitering og palliation samt de tværgående kliniske og billeddiagnostiske specialer. Derudover indgår også strategi for højtspecialiseret behandling i regionen set i lyset af Sundhedsstyrelsens specialeplan samt kræftområdet, forskning og udvikling samt universitetshospitalssamarbejdet. Målsætning og indsatser inden for dette felt er qua de mangeartede funktioner opdelt i tre grupper: - Målsætning og indsatser for palliation og rehabilitering - Målsætning og indsatser for tværgående kliniske og parakliniske specialer, herunder rationel farmakoterapi - Målsætning og indsatser for kræftbehandling - Målsætning og indsatser i forhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan, forskning, udvikling og Universitetshospitalssamarbejdet Målsætning og indsatser for palliation og rehabilitering Både rehabilitering og palliation er præget af, at der i disse år foregår flere nationale processer. Der er netop udgivet reviderede anbefalinger for den palliative indsats (december 2011), der er udsendt forløbsprogram for rehabilitering og palliation samt forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade. Derudover vil der i næstkommende runde for Sundhedsstyrelsens specialeansøgningsproces komme en specialeplan for rehabilitering og neurorehabilitering. For både rehabilitering, neurorehabilitering samt palliation gælder det fælles, at der er behov for væsentlige tilpasninger i forhold til at imødekomme de krav og anbefalinger, som regionen vil blive stillet over for og allerede står over for på disse områder. Den overordnede målsætning for rehabilitering og palliation er derfor, at skabe et solidt strukturelt grundlag for at kunne implementere de nationale anbefalinger og retningslinjer. Hensigten er at skabe en struktur, som understøtter patientforløbene og giver de bedste muligheder for høj faglig kvalitet og høj patienttilfredshed. Dette skal ske ved at tegne en struktur og en arbejdsdeling, som giver de mest optimale rammer for den faglige udvikling på området Organisering af de palliative teams Der er i dag fire palliative teams i Nordjylland et ved hver sygehusenhed. De palliative teams er tværfaglige konsulentteams, som tager på tilsyn hos alvorligt syge og døende patienter, hvor de end måtte befinde sig, i eget hjem, på plejehjem/plejecenter eller på sygehus. De palliative teams er en del af regionens specialiserede palliative tilbud, som udover de fire teams også består af hospicerne. De palliative teams giver forslag til og vejledning om, hvordan den enkelte patients tilstand kan lindres, men også tilbud om en mere general undervisning vedr. den palliative indsats hos alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende. Teamet har således nære samarbejdsrelationer til læger og plejepersonale på sygehusene samt de praktiserende læger og hjemmeplejen i primærkommunerne. Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats (2011) fremgår forudsætningerne for at varetage specialiseret, palliativ behandling. For de palliative teams fremgår følgende: For at sikre god kvalitet af den specialiserede palliative indsats er det vigtigt at: Et palliativt team (også på palliative afdelinger og hospicer) som minimum består af fire faggrupper, herunder læge og sygeplejerske, der er fuldtidsbeskæftiget med palliation og det fremgår at teamet har adgang til andre relevante fagprofessionelle for eksempel præst/repræsentant for trossamfund eller diætist/ernæringsassistent 7 De fire palliative teams i Nordjylland lever alle op til disse anbefalinger i forhold til at varetage specialiseret palliativ behandling. I 2009 besluttede srådet at de palliative teams skal fungere som selvstændige organisatoriske enheder koblet op på sygehusene, men at lægerne skal ansættes ved det palliative team i Aalborg 8. På 7 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats (2011). Side 47 og 55 8 srådet 16. juni Fra indstilling: Beslutter at de palliative teams i Nordjylland skal fungere som selvstændige enheder, dog bundet sammen af, at lægerne i de tre teams er ansat ved det palliative team i Aalborg, men med funktionssted ved de 39

40 daværende tidspunkt ønskede Sygehus Thy/Mors at stå uden for det ansættelsesmæssige samarbejde. Denne beslutning er endnu ikke implementeret, idet Kræftplan III og revideringen af anbefalingerne for den palliative indsats ret hurtigt derefter startede op. En implementering af organiseringen af de palliative teams, som eventuelt ville skulle ændres, når de reviderede retningslinjer var klar, var derfor ikke fordelagtig. Siden vedtagelsen af denne organisering er der desuden etableret endnu et palliativt team i regionen på Sygehus Himmerland. I de reviderede anbefalinger for den palliative indsats er der opstillet en række krav til en fremtidig organisering på det palliative område, herunder at hver region/kommune skal inden udgangen af 2013 udarbejde planer for organiseringen af de palliative tilbud i regionen/kommunen. Der opstilles imidlertid ikke konkrete anbefalinger i forhold til den organisering af de palliative teams, idet det fremgår palliative teams kan være tilknyttet en palliativ afdeling eller et hospice, men kan også være selvstændige 9. Sundhedsstyrelsens anbefalinger giver derfor ikke direkte anledning til at ændre den nuværende organisering. Af anbefalingerne fremgår imidlertid, at regionerne i henhold til udmøntningsplan for Kræftplan III skal sikre, at det basale palliative niveau har adgang til rådgivning og vejledning fra det specialiserede palliative niveau hele døgnet. Dette er heller ikke tilfældet i Nordjylland. Anbefalingerne giver derfor anledning til at se på organiseringen af den specialiserede palliative indsats, og herunder specifikt de palliative teams. Derudover er den nuværende organisering ikke fremtidsholdbar fordi lægedækningen ved de fire teams er skrøbelig, samtidig med at rekruttering til området er en udfordring. For at sikre rekruttering af læger til området og for at gøre den lægedækning mere robust, så stadfæstes beslutningen fra Dermed sikres desuden en organisering, der støtter op om de reviderede anbefalinger for den palliative indsats, som regionen skal implementere i 2012 og De palliative teams organiseres fremover således, at de fire teams fungerer som selvstændige teams med fast funktionssted ved den enkelte sygehusenhed. De palliative teams organiseres selvstændigt på de fire sygehusenheder. De fire teams organiseres som selvstændige enheder under enten sygehusledelsen/ /klinikledelsen eller i konneks med lignende enheder, f.eks. palliativ enhed. De palliative teams får eget budget, og teamet får egen ledelse. Teamets ledelse refererer direkte til klinikledelse/centerledelse/sygehusledelse 10. Lægeressourcerne samles dog i det palliative team i Aalborg, fortsat med fast funktionssted ved nuværende sygehusenhederne. Lægerne får dog samlet til ansvar at dække samtlige funktioner ved de fire teams samt de palliative senge på Sygehus Himmerland, således at lægerne dækker ind for hinanden ved ferie, sygdom, kurser og lignende. Organiseringen implementeres inden udgangen af 2012, og gælder for samtlige team i regionen. Der skal udarbejdes en samarbejdsaftale, hvori de konkrete forhold herved beskrives. Dette skal ske samtidig med beskrivelse af rådgivningsforpligtelsen fra det specialiserede niveau over for aktørerne ved de basale palliative tilbud. I forbindelse hermed skal de palliative teams funktionsbeskrivelser revideres og ensrettes, således at der sikres en hensigtsmæssig udnyttelse af knappe lægeressourcer, jf. LEONprincippet Etablering af hospicepladser På nuværende tidspunkt er der 12 hospicepladser på KamillianerGaardens Hospice i Aalborg samt 6 pladser på Hospice Vendsyssel i Frederikshavn. I forbindelse med Budgetforliget for 2011, besluttede srådet at etablere yderligere tre pladser på Hospice Vendsyssel i Frederikshavn. Der er endnu ikke afsat driftsmidler til disse pladser, idet pladserne først vil blive taget i brug når den nye hospicebygning står klar i Frederikshavn primo Fra og med 2013 skal der således afsættes driftsmidler til disse tre pladser. enkelte teams. I beslutningen ønskes forbehold for at det palliative team i Thisted på nuværende tidspunkt ikke ønsker at træde ind i lægesamarbejdet. 9 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats (2011) side 47 og

41 I forlængelse af Kræftplan III er der bevilget statsligt tilskud til etablering og drift af 42 nye hospicepladser på landsplan. Heraf får Nordjylland tilskud til drift og etablering af seks hospicepladser, og hermed vil regionen fremover være forpligtet til at have driftsoverenskomst omkring drift af 24 hospicepladser. Der er grundlæggende to muligheder for at etablere disse seks pladser i Nordjylland, som forudsættes placeret samlet: som en ny enhed med seks pladser eller som en finansiering af driften de tre pladser, der blev bevilget til Hospice Vendsyssel i forbindelse med Budget 2011 plus tre ekstra hospicepladser i Frederikshavn. Placering af de seks hospicepladser kan grundlæggende ske ud fra to hensyn: - Med sigte på at hospicerne i regionen skal være på mindst 12 enheder, idet enheder af denne størrelse er driftsmæssigt optimale i forhold til økonomi og faglighed - Med sigte på at opnå geografisk spredning af hospicepladserne i Nordjylland, hvilket umiddelbart taler for at etablere hospicepladserne i Himmerland eller i Thy. Ud fra en økonomisk vinkel, giver hospicer med mindst 12 pladser bedre muligheder for at udforme en vagtstruktur, som er økonomisk fordelagtig sammenlignet med drift af hospicer med eksempelvis 6 pladser. Erfaringer fra den nuværende struktur viser, at bruttoomkostningerne for en hospiceplads i enhed med seks hospicepladser er 1,813 mio. kr. årligt, mens bruttoudgifterne til en hospiceplads i en enhed med 12 hospicepladser er 1,533 mio. kr. årligt. Behovet for regional finansiering udover det statslige tilskud er således større, hvis hospicepladserne etableres i en enhed med seks pladser sammenlignet med en udvidelse af Hospice Vendsyssel. Ud fra en faglig vinkel, så giver større enheder bedre mulighed for at opretholde et højt fagligt niveau på hospicerne, da et tilstrækkeligt patientgrundlag er afgørende i forhold til at personalet på hospicerne kan opretholde kompetencer på området. På landsplan er der desuden en klar tendens til at hospicepladser er placeret i blokke af 12 pladser. I dag er der i Nordjylland kun hospicepladser i Aalborg samt nord for Limfjorden. I hele Himmerland samt Thy/Mors-området er der således ikke hospicepladser. Til trods for at hospicernes optageområde i teorien er hele regionen, så viser erfaringerne, at afstand til hospice har en afgørende betydning for, om patienter og pårørende ser hospicepladserne som et reelt alternativ i et fase af livet, hvor nærhed til familien er af afgørende betydning. Ud fra en geografisk vinkel, så vil en placering af nye hospicepladser være at foretrække i Himmerland eller Thy/Mors, hvor der i dag ikke er hospicepladser. Hermed opnås en mere lige adgang til hospicepladserne, ligesom der kan stilles spørgsmålstegn ved en fuld udnyttelse af pladserne, såfremt de placeres i Frederikshavn i forhold til optageområdets størrelse. På nuværende tidspunkt er der kendskab til følgende initiativer i forhold til at etablere hospicepladser: - Mariagerfjord - Thy/Mors - Vesthimmerland - Hospice Vendsyssel en udvidelse Endelig ansøgning af tilskud til de seks hospicepladser skal ske til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse inden den 1. august Beslutning vedrørende placering af de seks hospicepladser skal derfor tages senest i juni Det er de selvejende hospicer, som kan ansøge om midler til etablering og drift af nye hospicepladser, men det er regionen, der bestemmer, hvilket hospice der indgås driftsoverenskomst med. I høringsperioden er det derfor muligt for initiativgrupper/støttegrupper og hospicer at sende materiale til Administrationen som grundlag for srådets stillingtagen til, hvor i regionen de seks hospicepladser skal placeres. Ud fra en økonomisk, faglig vinkel anbefales det at etablere pladserne som udvidelser enten i Frederikshavn eller Aalborg og en supplering af de øvrige tilbud, herunder palliative senge på regionens sygehuse i de øvrige områder af regionen. Alternativt kan det ud fra en geografisk betragtning være rimeligt, at overveje udbygning i Himmerland eller Thy/Mors i givet fald bør en sådan udbygning være på minimum seks enheder ud fra driftsmæssige hensyn. 41

42 Akutstruktur skal fuldt implementeres for modtagelse af apopleksipatienter I forbindelse med fastlæggelse af akutstrukturen i Nordjylland, indskærpede Sundhedsstyrelsen i sin faglige rådgivning, at modtagelse af akutte patienter udelukkende skal ske på matrikler med fælles akutmodtagelse. en lever ikke fuldt op til denne rådgivning, idet der modtages akutte apopleksipatienter på sygehusmatriklen i Dronninglund. Det giver uhensigtsmæssige patientforløb for patienter, som eksempelvis ikke kan få foretaget CT-scanning i Dronninglund, hvorfor de transporteres til sygehusmatriklen i Aalborg. Transport af apopleksipatienter fra Dronninglund til Aalborg til CT-scanning koster årligt 2-3 mio. kr. i transportudgifter. På sygehusmatriklen i Dronninglund lever man desuden ikke op til kvalitetsmålet i Det Nationale Indikator Projekt, hvoraf det fremgår at mindst 80 % af apopleksipatienterne skal have foretaget en CT/MR-scanning af hjernen på indlæggelsesdagen. Derudover er der på sygehusmatriklen i Dronninglund ikke samme kompetencer til sted i forhold til modtagelse af akutte patienter, som det er tilfælde på regionens skade-modtagelser og AMA. Der skal derfor ikke ske modtagelse af akutte apopleksipatienter i Dronninglund fremover Etablering af regionalt center for neurorehabilitering I 2009 blev der udarbejdet en analyse af rehabiliteringsområdet i Nordjylland. På baggrund af anbefalingerne i denne analyse vedtog srådet, at der skal etableres et regionalt center for neurorehabilitering som en videreudvikling af den nuværende neurorehabiliteringsfunktion i Brønderslev. Neurorehabiliteringsfunktionen i Brønderslev varetager neurorehabilitering af voksne patienter med apopleksi, traumatiske hjerneskade og beslægtede lidelser på hovedfunktions- og regionsfunktionsniveau. Funktionen består af 37 senge i alt, fordelt på 29 senge til regionsfunktioner og 8 senge til behandling af patienter på hovedfunktionsniveau. Sidstnævnte er Aalborg Sygehus senge og dedikeret til patienter fra Aalborg Sygehus. For at styrke neurorehabiliteringsfunktionen på regionsfunktionsniveau i Brønderslev og dermed samle al neurorehabilitering af patienter på regionsfunktionsniveau, er der behov for at skærpe centrets profil. Det skal ved at ændre profilen for centrets 37 senge. I dag varetager centret både funktioner på hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau. Centrets aktivitet fokuseres fremover på funktioner på regionsfunktionsniveau, således at alle 37 senge er dedikeret til neurorehabilitering på regionsfunktionsniveau. Dette indebærer at funktionen skal tilføres finansiering og det betyder endvidere at den neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau, der i dag foregår på centret, skal flyttes til et af regionens sygehuse med modtagelse akutte patienter. Centrets omprofilering sker koordineret med Sundhedsstyrelsens specialeansøgningsrunde vedrørende neurorehabilitering, som foregår medio Centrets konkrete funktioner tilpasses de funktioner, som regionen og sygehuset tildeles i denne proces. Denne skærpelse af Brønderslev Neurorehabiliteringscenters profil er et blandt flere elementer, som indgår i en analyse af neurorehabiliteringsområdet, som vil blive forelagt politisk i august Der tages stilling til de enkelte elementer i analysen i forbindelse hermed. Se desuden afsnit Bygningen i Brønderslev er af dårlig stand, og der vil inden for en kort årrække skulle investeres cirka 67 mio. kroner til renovering af bygningen, såfremt driften på matriklen skal opretholdes. Bygningens stand besværliggør desuden eventuelle udvidelser, hvorfor bygningen i sin nuværende stand ikke er fremtidssikret til at rumme neurorehabiliteringsfunktionen, jf. regionens planer om at konsolidere og eventuelt udvide centrets funktioner (Analyse af rehabiliteringsområdet, 2008). Der er to muligheder i forhold til fremtidig drift af funktionen: A. Renovering af den nuværende bygningsmasse, hvilket vurderes at koste cirka 67 mio. kr. ved en fuld renovering af hele sygehusmatriklen. Såfremt kun arealet, hvor neurorehabiliteringen foregår skal renoveres, vurderes renoveringsudgifterne at være 37,5 mio. kr. B. Opførsel af en ny bygning i Brønderslev til funktionen, som vurderes at medføre etableringsudgifter på minimum 46,5 mio. kr. I forhold til sidstnævnte er det ikke muligt præcist at angive udgiftsbehovet for det samlede byggeri, idet prisen på en eventuel grund ikke er afdækket. Opførelsen af nybyggeri til funktionen vurderes at være minimum 46,5 mio. kr. Dette overslag vil blive yderligere kvalificeret i høringsperioden. Uanset hvilke bygningsmæssige rammer, der vælges for funktionen, så skal samtlige af centrets senge fremover anvendes 42

43 til neurorehabilitering på regionsfunktionsniveau og centret skal inden for disse funktioner dække hele regionen. Såfremt der opføres nybyggeri kan det overvejes om andre neurorehabiliteringsfunktioner skal samles med centret. Etableringsudgifterne vil i givet fald blive højere. Hvis model A vælges, kan driften af Brønderslev Neurorehabiliteringscenter fortsætte som i dag og i de samme bygningsmæssige rammer, som dog skal gennemgå en større renovering. Vejledende renoveringspriser for sygehusbyggeri af samme stand er pr. m2. Hvis model B vælges, forudsættes det, at bygningen skal opføres i Brønderslev. Prisen på en eventuel grund er ikke afdækket. Bygningen formodes at kunne opføres til en m2-pris på kr. og arealbehovet vurderes at være m2, hvilket giver en pris på minimum 46,5 11 mio. kr. for nybyggeri. Såfremt der opføres en ny bygning, bør det sikres at bygningsmassen er fleksibel i forhold til den fremtidige drift, herunder eksempelvis at flere funktioner samles på matriklen. Etableringsudgifterne vil blive kvalificeres yderligere i høringsperioden. I forbindelse med beslutning om renovering af bygningen i Brønderslev eller opførelse af en ny bygning i Brønderslev, vil det være hensigtsmæssigt at overveje om centret eventuelt skal udvides med andre funktioner. Eksempelvis er der i regionen ingen ambulante tilbud til neurorehabiliteringspatienter, og herunder heller ingen tilbud om brush-up/revurdering af patienterne. I MTV-rapporten vedrørende hjerneskaderehabilitering (Sundhedsstyrelsen 2011) påpeges hensigtsmæssigheden ved organisatorisk fleksible forløb for patienter med erhvervet hjerneskade, og herunder også muligheden for revurdering (ny neurofaglig vurdering), adgang til ambulatorier samt mulighed for at konsultere sekundærsektor efter udskrivelse Fokus på opfyldelse af nationale kvalitetsindikatorer vedrørende apopleksipatienter ernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (en samling af flere landsdækkende kvalitetsdatabaser, blandt andet det tidligere Nationale Indikator Projekt) indeholder pr. 1. maj indikatorer for behandling og rehabilitering af apopleksipatienter. Heraf fremgår det blandt andet at apopleksipatienterne senest på 2. indlæggelsesdøgn skal være tværfagligt vurderet (ergoterapeutisk, ernæringsmæssigt og fysioterapeutisk) og i forlængelse heraf skal der foretages en undersøgelse af halspulsåre enten ved hjælp af ultralydsscanning eller CT/MR-scanning. Ved seneste opgørelse (for kalenderåret 2010) levede Nordjylland kun op til to af de dengang ni indikatorer. Det er derfor et indsatsområde, at der skal sættes fokus på initiativer, som kan medvirke til at regionens sygehuse opfylder disse indikatorer Neurorehabilitering af patienter på hovedfunktionsniveau I forbindelse med srådets behandling af Analyse af rehabiliteringsområdet i Nordjylland, blev det besluttet at nedsætte to grupper, som fik til opgave dels at facilitere implementeringen af de beslutninger, der blev truffet på baggrund af rapporten. Derudover fik grupperne til opgave at udarbejde forslag til arbejdsdeling mellem regionens sygehuse inden for henholdsvis neurorehabilitering samt rehabilitering af øvrige patienter med tilhørende sengefordelingen. Arbejdsgruppen, som har beskæftiget sig med neurorehabiliteringsområdet afrapporterer i august 2012, hvor analysen vil blive forelagt politisk. Af gruppens afrapportering vil det fremgå, at modtagelse af akutte apopleksipatienter og patienter med TCI 12 udelukkende sker på de matrikler, hvor der er fælles akutmodtagelse. Aktuelt er det Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Sygehus Thy/Mors i Thisted. Der modtages i dag imidlertid også akutte apopleksipatienter på Sygehus Himmerland i Hobro, hvorfor denne anbefaling giver anledning til at revurdere den nuværende organisering. Baggrunden for anbefalingen er, at man dermed sikrer patienter modtages i et miljø, hvor alle fornødne kliniske og parakliniske funktioner er til stede. I forlængelse heraf skal det nævnes, at der i dag ikke er formaliserede aftaler mellem Neurologisk Afdeling, Aalborg Sygehus og de øvrige akutsygehuse vedrørende 11 Priserne er ekskl. moms, eventuelt køb af grund og tilslutningsafgifter som er interessant for nybyggeriet, genhusning, flytning og eventuelt personaleudgifter er ikke medregnet. 12 TCI er betegnelsen for en midlertidig (transitorisk) iltmangel (iskæmi) i hjernen (cerebralt). TCI er ikke det samme som et slagtilfælde. TCI skyldes oftest, at en lille blodprop fra en forsnævret blodåre. TCI kan være tegn på alvorlig sygdom. 43

44 muligheden for neurologisk og neuropsykologisk undersøgelse og vurdering. Sådanne aftaler skal derfor udarbejdes. Dette vil også fremgå af arbejdsgruppens analyse og gælder såvel den akutte fase som neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau. Arbejdsgruppen anbefaler i forlængelse heraf at neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau indtil patienten er stabiliseret udelukkende sker i tilknytning til den akutte fase, og derfor kun finder sted på sygehuse med fælles akutmodtagelse. Det giver mere hensigtsmæssige rammer for at hæve kvaliteten, og dermed leve på til de nationale kvalitetsindikatorer, som oven for nævnt. Hvor der forventes kort indlæggelsestid er det anbefalingen, at patienten forbliver på den modtagende sygehusmatrikel. For patienter, hvor der vurderes at være behov længere indlæggelse, indføres der en arbejdsdeling mellem sygehusmatrikler med akutmodtagelse og sygematrikler med neurorehabiliteringsfunktioner på hovedfunktionsniveau (Dvs. Sygehus Vendsyssel og Aalborg Sygehus), således at patienten tidligst kan overføres til efterfølgende matrikel efter den akutte fase (efter cirka 72 timer) eller når patienten har opnået et stabilitetsniveau, der gør det muligt at vurdere dennes behov for videre rehabilitering. Inden overførsel til efterfølgende neurorehabilitering på anden sygehusmatrikel, skal der være udført de kliniske og parakliniske undersøgelser, der til enhver tid er gældende for de første tre indlæggelsesdøgn, jf. de nationale kvalitetsindikatorer. Denne anbefaling afføder, ligesom den ovenstående, behov for at revurdere den nuværende organisering, blandt andet for at sikre hovedfunktionskapacitet på sygehusmatriklen i Aalborg. Samlet for ovenstående gælder, at eventuelle organisatoriske eller funktionsmæssige ændringer, som anbefalingerne fra gruppen giver anledning til, vil blive forelagt til politisk beslutning. Når Nyt Aalborg Universitetshospital er etableret bør det genovervejes, om der er muligheder for at samle neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau på de sygehusmatrikler, hvor patienterne modtages akut Målsætning og indsatser for tværgående kliniske og parakliniske specialer 13 Nordjyllands sygehusvæsen er kendetegnet ved at en række af de kliniske funktioner er beliggende på flere af regionens sygehuse. Da der i kraft af regionens størrelse er tale om mindre funktioner, så er det målsætningen, at enheder inden for funktioner skal samles. Alternativt kan der etableres et tættere samarbejde mellem funktionerne. Dermed skal der skabes kvalitetsforbedringer og højere grad af ensretning af behandlingsmetoder. Målet er højere patientsikkerhed og fokus på omkostningseffektivitet, således at regionen leverer mest mulig sundhed for pengene samt behandling af samme høje kvalitet på alle enheder Indsatser inden for tværgående kliniske og parakliniske specialer samt inden for rationel farmakoterapi I forbindelse med Budget 2012 blev der peget på rationaliseringspotentialer forbundet med øget arbejdsdeling mellem de kliniske og parakliniske funktioner. Nordjyllands sygehusvæsen er således kendetegnet ved at en række af de kliniske og parakliniske funktioner er beliggende på flere af regionens sygehuse. Der igangsættes derfor en analyse af de tværgående kliniske og parakliniske specialer. Analysen skal indeholde detaljerede beskrivelser af muligheder inden for de enkelte specialer. Analysen skal desuden afdække om der er områder, hvor der er behov for at ensrette undersøgelsesmetoder og kliniske retningslinjer. Inden for billeddiagnostikken gælder desuden, at der skal ses på mulighederne for at etablere en fælles radiologisk funktion til beskrivelse af billeder, som alle sygehusene bidrager til at dække, eksempelvis via teleradiologi. Teleradiologi kan som redskab både medvirke til at reducere ventetiden på beskrivelser af billeder samt give en mere fleksibel platform i forhold til samarbejde på det radiologiske område. Derudover skal analysen afdække muligheder i forhold til at opnå bedre udnyttelse af kapaciteten på det billeddiagnostiske område, eksempelvis via fælles visitation og booking. Hensigten er at øge aktiviteten, nedbringe ventetiderne til undersøgelse samt mindske eventuelt overløb til private aktører og øvrige regioner. Denne proces forankres i regionens LEAN-organisation. 13 Se ordliste, kapitel 13 for forklaring af, hvilke specialer, der indgår i denne kategori. 44

45 Antallet af patienter, der har flere konkurrerende samtidige sygdomme, hvor antallet af patienter, der bliver behandler med flere samtidige lægemidler (polyfarmaci) er stigende. Medicin til disse patientgrupper udskrives ofte i flere sektorer, og det kan være en stor udfordring dels at sikre opdaterede medicinoversigten og dels af sikre jævnlig gennemgang af patientens præparater for at undgå overmedicinering samt uhensigtsmæssige sammensætninger af præparater. I forhold til førstnævnte, vil indførelsen af Fælles MedicinKort (FMK) skabe en ny og langt mere hensigtsmæssig platform for medicinhåndtering på tværs af sektorer. I Regeringens handlingsplan for den ældre medicinske patient er der på landsplan afsat 15 mio. kr. i perioden til at styrke indsatsen over for medicinske patienter, der er i behandling med mere end seks lægemidler. Finansieringen afsættes til at styrke Lægemiddelenhedens funktioner i regionerne med henblik på at understøtte almen praksis og intern medicinske afdelinger. Dette initiativ hverken kan eller skal stå alene. I Nordjylland er der på nuværende tidspunkt ikke en Afdeling for Klinisk farmakologi 14, idet funktionen i dag udelukkende fungerer i kraft af et formaliseret samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Når Nordjylland sammenlignes med øvrige regioner, er klinisk farmakologi desuden stærkt underdimensioneret, jf. tabel 21. Tabel 16: Oversigt over antallet af speciallæger ved klinisk farmakologiske afdelinger/funktioner i Danmark. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Antal speciallæger ,5 0,5 Antal speciallæger pr indbyggere 0,47 0 0,25 0,35 0,08 Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at der i alle regioner findes en Klinisk Farmakologisk Afdeling, der arbejder på regionsniveau. For at styrke funktionen i Nordjylland samt leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, etableres der derfor en Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, som får til opgave at varetage rådgivning, undervisning og udvikling i primær- og sekundærsektor. I denne afdeling er også placeret funktioner vedrørende rationel farmakoterapi. Etableringen af afdelingen prioriteres i planperioden Målsætning og indsatser for kræftbehandling i Nordjylland Af oplæget til finansloven for 2011 fremgår det at Kræftplan III blandt andet særligt skal føre til hurtigere diagnostik ved mistanke om kræft samt styrkelse af den tidlige opsporing. Der er desuden fokus på bedre efterforløb med et markant løft af rehabiliteringen og den palliative indsats samt fokus på initiativer, der kan øge overlevelsen for danske kræftpatienter samt fokus på forbedring af livskvaliteten for patienterne både før, under og efter behandlingen. Kræftplan III fokuserer primært på de dele af patientens forløb, som ligger før og efter selve behandlingen og herunder specifikt: Indførsel af en diagnostisk pakke for patienter med uspecifikke symptomer på kræft, så deres situation afklares hurtigt som led i et sammenhængende diagnostisk forløb Indførsel landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft som et tilbud til personer i alderen år Indførsel af et samlet forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation, så de mennesker der har haft kræft finder tilbage til et meningsfuldt liv, og de der desværre ikke kan helbredes får den nødvendige støtte og lindring Styrkelse af den palliative indsats både på det basale og specialiserede niveau og afsætte midler til nye hospicepladser Styrke inddragelsen af patienternes pårørende, og det skal ske med særligt fokus på børn, der som pårørende er en sårbar - men ofte tavs gruppe Styrke forebyggelsen af kræft, så endnu færre danskere overhovedet rammes af sygdommen Styrke danskernes kendskab til symptomer på kræft Det blev samtidigt understreget, at de tidligere initiativer, herunder Kræftplan I og Kræftplan II, naturligvis ikke går i glemmebogen men tværtimod er fundamentet for Kræftplan III. 14 Se ordliste i kapitel 13 for forklaring af, hvilke funktioner, der ligger inden for rammerne af en Klinisk Farmakologisk Afdeling. 45

46 Nordjylland har allerede i 2011 oprettet diagnostiske centre, som kan varetage den diagnostiske pakke for patienter med uspecifikke symptomer på kræft, og man har også påbegyndt detailplanlægningen af screeningsprogrammet for tarmkræft. For andre elementer i Kræftplan III pågår arbejdet fortsat med at implementere elementerne i Kræftplan III. Dette arbejde skal fortsættes, men herudover skal der også udarbejdes en regional kræftplan. Initiativerne på kræftområdet er efterhånden så mangfoldige, at der er behov for en særlig regional kræftplan med det sigte at indføre de nye initiativer samt fastholde og udvikle de initiativer der allerede er sat i gang med de forudgående kræftplaner. Administrationen vil derfor i løbet af 2012 udarbejde en regional kræftplan til politisk godkendelse primo Højtspecialiserede funktioner, forskning, udvikling og universitetshospitalssamarbejdet Nedenfor gennemgås indsatsområder i forhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, samt indsatser inden for forskning, udvikling og universitetshospitalssamarbejdet Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning Sundhedsstyrelsen skal ifølge sundhedsloven godkende specialiserede funktioner på sygehusene, dvs. regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Ved den seneste specialeplan fra 2010 blev langt hovedparten af de ansøgte regionsfunktioner godkendt, og lidt mere end halvdelen af de ansøgte højt specialiserede funktioner blev godkendt, enten selvstændigt eller i formaliseret samarbejde med fortrinsvis Aarhus Sygehus og Skejby Sygehus. Specialiserede funktioner er overvejende placeret på Aalborg Sygehus. Der er desuden etableret samarbejdsaftaler med sygehusene i Aarhus på områder, hvor Aalborg Sygehus ikke er godkendt til funktionerne. Varetagelse af specialiserede funktioner er afgørende for at sikre behandling af nordjyske borgere, men er herudover en afgørende parameter i den langsigtede udvikling af det nordjyske sundhedsvæsen herunder for forskning, rekruttering og uddannelse. Det betyder, at der frem mod næste ansøgningsrunde i Sundhedsstyrelsen skal ske konsolidering og udvikling af de nuværende specialiserede funktioner, og at Nordjylland i øvrigt skal forberede sig på ansøgningsrunden. Der arbejdes med følgende regionale spor: Sikre kvalitet og forsyningsforpligtelse for de tildelte specialiserede funktioner Det vil være en afgørende forudsætning i næste ansøgningsrunde, at Nordjylland har og kan dokumentere at have varetaget de tildelte specialiserede funktioner på bedste vis og herunder har levet op til sin forsyningsforpligtelse. Der er også behov for at udpege, hvilke specialiserede funktioner, der er særligt strategiske for sygehusene, ikke mindst i lyset af at der også i en kommende specialeplan må forventes en yderligere centralisering af funktioner. Udbygge arbejdet med de formaliserede samarbejdsaftaler Sygehusene i Nordjylland har allerede indgået formaliserede samarbejdsaftaler med Midtjylland indenfor en række funktioner. Det er vurderingen, at der også i en kommende ansøgningsrunde vil blive stillet krav til Nordjylland om formaliserede samarbejdsaftaler, og det er derfor centralt at fokusere på og udvikle de nugældende samarbejdsaftaler. Tilsvarende er der behov for at arbejde med samarbejdsaftalerne inden for regionen om regionsfunktioner og akutfunktionerne på Sygehus Thy-Mors. Opbygge argumentation for mere differentieret tilgang til specialeplanarbejdet Der er i den nuværende specialeplan brugt en overordnet tilgang, hvor antallet af behandlinger alene har betydet meget, og hvor alle lægelige specialer er blevet vurderet efter samme målestok uanset forskelle mellem dem. Der er derfor behov for at konkretisere og diskutere med Sundhedsstyrelsen, hvordan den næste ansøgningsrunde bør adskille sig fra den sidste, og herunder bør lægge mere vægt på den konkrete, kliniske kvalitet i de funktioner, der ansøges om. Dokumentere sammenhæng mellem nærhed og behandling I den nuværende specialeplan går kvalitet forud for nærhed. Der er imidlertid behov for at se nærmere på betydningen af nærhed for, i hvilket omfang patienterne faktisk modtager en given behandling. Der er en risiko for, at patienter i praksis ikke får tilbudt en behandling eller ikke tager imod den, hvis der er for 46

47 langt til behandlingstilbuddet. Der skal derfor ske en nærmere analyse af, om det er tilfældet, og der skal være en dialog med Sundhedsstyrelsen om det. Aalborg Sygehus arbejder inden for ovenstående rammer med en mere konkret strategi for de højt specialiserede funktioner på sygehuset, ikke mindst i lyset af samarbejdet med Aalborg Universitet om Aalborg Universitetshospital og arbejdet med en forskningsstrategi Aalborg Universitetshospital og sundhedsforskning I 2013 etableres Aalborg Universitetshospital i samarbejde med Aalborg Universitet. Formålet med universitetshospitalet er at drive lægeuddannelse i Nordjylland samt at styrke den sundhedsvidenskabelige forskning. Det er forventningen, at etableringen af lægeuddannelsen kan være med til at øge antallet af læger, herunder praktiserende læger, i landsdelen. Samtidigt er en forøget forskningsindsats med til at fremme, at den nyeste viden anvendes til gavn for behandlingen af den nordjyske befolkning. En forstærket forskningsindsats er med til at understøtte de højt specialiserede sygehusfunktioner på Aalborg Sygehus og derigennem det samlede nordjyske sundhedsvæsen. Endeligt er det velkendt, at en forskningsmæssig aktiv afdeling har bedre mulighed for at rekruttere yngre læger. I sundhedsplanperioden vil en stor del af regionens og universitetets kræfter således være koncentreret om at få etableret og udbygget det regionale universitetssamarbejde. Etableringen af universitetshospitalssamarbejdet indebærer blandt andet, at der skal ske en betydelig udvidelse af antallet af professorater, såvel i relation til undervisning som til forskning, Der er således en tæt sammenhæng mellem lægeuddannelsen, universitetshospitalssamarbejdet og sundhedsforskning. Der vil i planperioden blive udformet en ny forskningsstrategi for hele regionen. Et kernepunkt i strategien vil være universitetshospitalet og hvorledes Sygehus Vendsyssel, Sygehus Thy/Mors og Sygehus Himmerland tilknyttes universitetssamarbejdet, således at forskningen på de regionale sygehuse kan fremmes. Der skal også fokuseres på, hvordan der etableres forskningssamarbejder mellem stærke forskningsmiljøer på universitet og regionens sygehuse, ikke mindst Aalborg Sygehus. I forskningsstrategien vil tillige indgå, hvorledes forskningssamarbejdet med de nordjyske kommuner kan styrkes. Som universitetshospital har Aalborg Sygehus et særligt fokus på forskningsområdet. Der er derfor også udarbejdet en forskningsstrategi for Aalborg Sygehus. Som universitetshospital er det målsætningen, at sygehuset vil gennemføre forskning ved alle sygehusets afdelinger. Det er herunder et mål, at Aalborg Sygehus nationalt og internationalt markerer sig inden for sundhedsforskning og sundhedsteknologi, og at der arbejdes hen imod en førende international position inden for specifikke, højtprofilerede forskningsområder. Derudover vil der i den regionale forskningsstrategi være en forbindelse over til den regionale innovationsstrategi, hvor der peges på, at der i personalet, patienterne og de pårørende er et store kompetencer, som kan anvendes med innovation for sigte. I denne proces spiller bl.a. Idéklinikkens 15 aktiviteter en væsentlig rolle, sammen med etableringen af One Stop Shop 16 som regionens indgang for private virksomheder ved bygningen af Nyt Aalborg Universitetshospital. Nordjylland og Aalborg Universitet har i 2011 indgået en aftale om etablering af Dansk Center for forbedringer i sundhedsvæsenet (Danish Center for Improvement in Healthcare). Centeret er etableret med det formål at planlægge, gennemføre og formidle resultater fra forskning i forbedringer af sundhedsvæsenet, hvor der ved forbedringer her forstås en ændring af strukturer eller processer i klinisk praksis som på en gang giver øget patientsikkerhed, bedre kvalitet og en økonomisk besparelse / øget omkostningseffektivitet. 15 Formålet med Idéklinikken er, at ansatte på sygehusene i Nordjylland, patienter, pårørende og andre interesserede har et sted, de kan henvende sig for at få præcis den hjælp, de har brug for, til at komme videre med deres idé. 16 One-stop-shop er et center for samarbejde med erhvervslivet om udviklingsaktiviteter på sygehusene i Nordjylland. 47

48 International strategi Det er politisk besluttet at Nordjylland skal have en koncerndækkende international strategi, som samler tidligere internationale strategier inden for regionens tre forretningsområder: sundhed, regional udvikling og specialsektoren. Strategien skal danne rammen for regionens internationale engagement og definere de overordnede mål for indsatsen. Strategien skal desuden være en integreret del af regionens almene virke og bruges aktivt i det regionalpolitiske arbejde med at sikre udvikling og vækst i Nordjylland. Strategien tager afsæt i de mange erfaringer, som regionen allerede har med internationalt samarbejde og hviler på fælles værdier og principper for implementering af mål, indsatser og handlinger. Formålet med den internationale strategi er at give retning og skabe rammer for regionens indsats på den internationale bane. En indsats der på den ene side handler om at hente viden og ressourcer til Nordjylland, og på den anden side handler om at profilere Nordjylland internationalt og præge den europæiske dagsorden Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser erne vil udvikle sundhedsvæsenet med kvalitet som omdrejningspunkt. Derfor har Danske er primo februar 2012 offentliggjort et uddannelsespolitisk udspil. Hensigten er at sætte gang i diskussionen om hvordan sundhedsuddannelserne fremtidssikres. Det skal blandt andet ske med mere fælles indhold på tværs af uddannelserne og mere klinisk træning, der matcher hverdagen. erne ønsker større indflydelse på indholdet og organiseringen af sundhedsuddannelserne, blandt andet med fokus på at den praktiske kliniske del skal foregå der, hvor patienterne er. Sundhedsuddannelserne skal derfor løbende indrettes efter de kompetencer, der skal til for at skabe kvalitet og sammenhæng for patienterne. erne har derfor væsentlige interesser på uddannelsesområdet. Som sygehusejere og ansvarlige for driften og udviklingen af sundhedsvæsenet, er regionerne afhængige af at have tilstrækkeligt med sundhedspersonale med kompetencer, der er målrettet sundhedsvæsenets behov. Samtidig er regionerne selv en vigtig medspiller for både drift og udvikling af sundhedsuddannelserne. erne stiller kliniske uddannelsespladser og dynamiske uddannelsesmiljøer til rådighed for de sundhedsfaglige erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser og medicinstuderende. erne har desuden ansvaret for driften af den lægelige videreuddannelse. Sundhedsuddannelserne skal tilrettelægges og dimensioneres så der er kvalificeret sundhedspersonale i hele landet. Erfaringer viser, at mange unge bosætter sig i det område, hvor man har taget sin uddannelse. Derfor er det afgørende at uddannelsespladser og uddannelsesstillinger (læger) er fordelt på en måde, der styrker rekrutteringen af sundhedspersonale til hele landet Strukturændringer srådets beslutning fra 2009 vedrørende organisering af de palliative teams stadfæstes og implementeres inden udgangen af De fire teams organiseres som selvstændige enheder, men lægerne i de palliative teams ansættes ved det palliative team i Aalborg med fortsat funktionssted ved de nuværende teams. Aalborg Sygehus: Der etableres en Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, og der bør i forbindelse med Budget 2013 afsættes midler til etablering og drift heraf. Aalborg Sygehus, sygehusmatriklen i Dronninglund: Der er en nær sammenhæng med driften på det medicinske område og organisering af neurorehabiliteringsindsatsen i Nordjylland, fordi der blandt de medicinske senge på flere sygehusmatrikler også indgår apopleksisenge. Ændringer i strukturen på neurorehabiliteringsområdet påvirker således driftsvilkårene for de medicinske senge, og omvendt. Elementerne i afsnit og peger på uhensigtsmæssigheder i patientforløbene for apopleksipatienter på to afgørende områder: Sundhedsstyrelsen anbefalinger for akutområdet efterleves ikke for apopleksipatienter. Nordjylland lever ikke op til de nationale kvalitetsindikatorer for behandling af apopleksipatienter. 48

49 Det giver anledning til at anbefale en ændret profil for sygehusmatriklen i Dronninglund. For det første, så lever Nordjylland i dag ikke op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger for modtagelse af akutte patienter, idet der modtages akutte apopleksipatienter direkte på sygehusmatriklen i Dronninglund. Der er behov for at ændre dette setup med heraf følgende konsekvenser for driftsvilkårene for de samlede medicinske senge (heri også apopleksisengene) på sygehusmatriklen i Dronninglund. For det andet lever regionen ikke op til flere af de nationale kvalitetsindikatorer for apopleksi (NIP apopleksi). Det gælder også for Dronninglund Sygehus, der ikke lever op til en række indikatorer, blandt andet indikatorerne vedrørende CT/MR-scanning på indlæggelsesdagen, vurdering af synkefunktion på indlæggelsesdagen samt ernæringsmæssig, ergoterapeutisk samt fysioterapeutisk vurdering senest på 2. indlæggelsesdøgn. For det tredje oplever apopleksipatienterne unødvendige skift i deres indlæggelse, idet alle scanninger af patienterne foregår på Aalborg Sygehus. Det er ikke optimalt for patienterne og desuden ikke omkostningseffektivt, idet udgifterne til transport af patienterne mellem de to matrikler årligt udgør 2-3 mio. kr. Med udgangspunkt i ovenstående, så foreslås der en omlægning på sygehusmatriklen i Dronninglund, således at patientforløbene for apopleksipatienterne forbedres. Det betyder at der fremover ikke skal modtages akutte apopleksipatienter på sygehusmatriklen i Dronninglund. Det betyder endvidere, at patientforløbene for apopleksipatienter ensrettes for at skabe højere kvalitet og mere ensartethed i patientforløbene. Det betyder at der indføres en arbejdsdeling mellem sygehusmatrikler med akutmodtagelse og sygematrikler med neurorehabiliteringsfunktioner på hovedfunktionsniveau (Dvs. Sygehus Vendsyssel og Aalborg Sygehus), således at patienter tidligst kan overføres til efterfølgende matrikel efter cirka 72 timer eller når patienten er stabil. Apopleksipatienter kan derfor først eventuelt overføres fra Aalborg Sygehus til sygehusmatriklen i Dronninglund efter den akutte fase i patientforløbet og når patienterne er stabile. Det nuværende sengetal opretholdes. Hensigten er at forbedre kvaliteten i behandlingen samt at optimere patientforløbene samt at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for akutberedskabet og de nationale kvalitetsindikatorer vedrørende apopleksi. 11. Et sygehusvæsen under forandring Det danske og ligeså det nordjyske sundhedsvæsen har igennem de seneste årtier gennemgået store forandringer og opnået store resultater. En af de væsentligste forandringer, er en gennemgribende faglig specialisering og subspecialisering, som har betydet, at sygehusvæsenet i dag er kendetegnet ved en høj faglig kvalitet inden for de enkelte specialer. Alt tyder på, at denne specialisering vil fortsætte også i de kommende år, og specialisering er også en gevinst for patienterne. Den er med til at sikre at den enkelte patient får en høj kvalitet i den enkelte behandling. Det er et gode, som patienterne ønsker og bør kunne forvente. Ud over faglig kvalitet har patienterne dog også andre krav og forventninger. De ønsker, at deres møde med sygehus- og sundhedsvæsenet er kendetegnet ved sammenhæng, helhed og medindflydelse på patientforløbet. 17 Patienterne ønsker at opleve et veltilrettelagt forløb fra A til Z, opleve kontinuitet og smidigt samarbejde og selv være en del af løsningen. Såvel hensynet til patienten som hensynet til den stramme økonomi i de kommende år rejser derfor udfordring hvordan kan vi i det nordjyske sundhedsvæsen skabe bedre patientforløb uden at give køb på den faglige specialisering, og hvordan kan vi gøre det med afsæt i de eksisterende ressourcer? Situationen kræver, at vi ser på sundhedsvæsenet med friske øjne og ser fordomsfrit på de roller og den organisering, som har kendetegnet sygehusvæsenet i de seneste årtier. 17 Freil M, knudsen JL: brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, Ugeskrift for læger,

50 Resultatet af analysen af den fremtidige ledelsesmæssige organisering indeholder to dele, som tilsammen skal skabe de nødvendige rammer for et sundhedsvæsen, som er både specialiseret og forløbsorienteret. Den nye ledelsesmæssige organisering omfatter for det første en vision og en beskrivelse af sammenhængende og effektive patientforløb som det primære formål med arbejdet i det nordjyske sygehusog sundhedsvæsen. For det andet beskrives de organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer, som i sygehusvæsenet er nødvendige for at støtte op om dette formål. De organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer kommer til at ske på tre niveauer: Organisatorisk ændres organiseringen fra de nuværende afdelinger til større klinikker, der samler de specialer, som naturligt hænger sammen. Ledelsesmæssigt sættes patientforløbene i højsædet i de enkelte klinikker, så patientforløb og sammenhæng på tværs bliver et selvstændigt ledelsesområde på linje med faglig udvikling mv. På medarbejderniveau introduceres en ny måde at samarbejde også med patienten. Den begyndende teamorganisering udvides til at være en generel arbejdsform på tværs af alle sygehuse og alle klinikker. Den nye fremtidige ledelsesmæssige organisering skitserer dermed en ny og anderledes model for det nordjyske sygehusvæsen, som vil sætte dagsordenen for de kommende års udvikling Patientforløb som ledestjerne For at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb, skal det at tænke i patientforløb være et grundlæggende træk ved det nordjyske sundhedsvæsen. Visionen for sygehusvæsenet i Nordjylland er at vi er de bedste i landet til at skabe sammenhængende og effektive patientforløb, så alle patienter i Nordjylland oplever, at deres samlede patientforløb hænger sammen, og at hver kontakt med sygehusvæsenet har værdi. De følgende fire hovedprincipper, skal fremover være kendetegnende for alle patientforløb i Nordjylland. Al indsats er koordineret (koordination) Koordination sker både mellem patient og fagpersoner og mellem de fagpersoner, der er involveret i patientens behandling, herunder også plejen. Koordinationen skal sikre, at patienten får den behandling, der bedst svarer til de behov og ønsker patienten har, og at al behandling og pleje af patienten sker koordineret. Patienten skal være med (patientinddragelse) Patienten er ikke en passiv genstand for sundhedspersonalets indsats. Patienten skal, i det omfang det er muligt, aktivt indgå i det team, der varetager behandlingen, og dermed selv spille en aktiv rolle i behandlingsforløbet. Patienten skal på et oplyst grundlag være med til at træffe beslutning om og deltage i egen behandling. Det er allerede veldokumenteret, at patientinddragelse har en positiv effekt på behandlingens effekt. Patientinddragelse er dermed en del af løsningen på at sikre en endnu bedre kvalitet i behandlingen i det nordjyske sygehusvæsen Sundhedsstyrelsen refererer i en medicinsk teknologivurdering, at godt informerede patienter udviser større tilfredshed med behandlingen og bedre behandlingsresultater: 50

51 Styr på tiden (tidsmæssig styring) Der skal ideelt set ikke være ventetid i et patientforløb, med mindre ventetiden er fagligt velbegrundet. Det kan eksempelvis være fagligt velbegrundet at prøve med ingen eller konservativ behandling i en vis periode, hvis der dermed er chance for at man så kan undgå operative indgreb med de risici det indebærer. Anden ventetid uagtet at den ikke skader patienten er i princippet uønskelig, og skal over tid elimineres i videst muligt omfang. Samarbejde (teamtankegang) Der skal arbejdes systematisk og struktureret med teams som et generelt princip for opgaveløsning, herunder særligt i forbindelse med at sikre sammenhængende patientforløb De fire principper og virkelighedens patientforløb Alle patientforløb i det nordjyske sundhedsvæsen er i princippet unikke, og kun få behandlingsforløb er helt ens. Patientforløbene udviser dog en række fællestræk, når man ser på, hvilken form for koordination, der er behov for i forløbene. Figur 2 - Tre typer af patientforløb Simple patientforløb kan i hovedtræk mest effektivt koordineres ved at udarbejde regler, planer og samarbejdsaftaler, som de involverede parter følger. I de sekventielle patientforløb er der i tillæg behov for koordination i form af møder, forløbsledelse, som vi kender det fra kræftpakkerne, og personlig 51

52 kommunikation. I komplicerede forløb skal der yderligere suppleres med et udstrakt teamsamarbejde og tværgående strukturer En forandringsproces på tre niveauer For at skabe de ledelsesmæssige og organisatoriske rammer for sammenhængende patientforløb er der behov for en koordineret forandring, så der på flere niveauer indføres logikker og tækning, som understøtter sammenhæng og forløbstænkning. De tre niveauer er organisering, ledelse og medarbejdere Organisering: Fra afdelinger til klinikker Den fremtidige ledelsesmæssige organisering omfatter en ny model for organisering af den kliniske del af sygehusene i Nordjylland, så hvert sygehus får tre organisatoriske niveauer sygehusledelse, klinikledelse og afsnits- og specialeledelser. Klinikkerne samler specialer, der fagligt og patientforløbsmæssigt hænger godt sammen. Samtidig er klinikkerne mindre end de centre, der kendes i dag. Det betyder, at de er af en størrelse som gør en indre sammenhængskraft mulig, så den faglige og patientforløbsmæssige sammenhæng, der eksisterer imellem specialerne også kan omsættes i daglig, klinisk praksis. De organisatoriske ændringer sker inden for de nuværende sygehusorganiseringer. Der lægges således ikke op til en ændring af at den måde, som funktioner og specialer er organiseret på i forhold til selve sygehusniveauet. Figur 3 - Fremtidig klinikstruktur på de nordjyske sygehuse I den nye model bliver der på hvert af de fire sygehuse i regionen mellem tre og otte klinikker. Alle somatiske sygehuse indeholder en Klinik AKUT, som indeholder enten Fælles Akutmodtagelse (FAM) eller Akutmedicinsk modtageafsnit (AMA). Herudover betyder størrelses- og volumenforskelle mellem sygehusene, at der vil være behov for et forskelligt antal klinikker med forskellige sammensætning. Eksempelvis vil Sygehus Thy-Mors Klinik Kirurgi indeholde de fire specialer kirurgi, mammakirurgi, karkirurgi, urologi og gynækologi obstetrik, mens disse specialer på Sygehus Vendsyssel vil være placeret i to forskellige klinikker og på Aalborg Sygehus i tre forskellige klinikker. Ud over disse generelle forhold, er der en række særlige overvejelser i forbindelse med organiseringen i klinikker. Sammenhæng mellem somatik og psykiatri er meget væsentlig, når det handler om sammenhængende patientforløb, da der blandt andet på grund af uopdagede somatiske sygdomme i dag er en væsentlig overdødelighed for psykiatriske patienter. 52

53 Psykiatrien bliver med den nye model også opbygget i en klinikstruktur, som vil skulle ledes af de samme ledelsesfigurer som på de somatiske sygehuse. Da Psykiatrien geografisk dækker hele regionen og kun repræsenterer to specialer vil klinikstrukturen i Psykiatrien til forskel fra den somatiske klinik-struktur have et geografisk element indbygget. Psykiatrien vil blive opbygget i en Klinik Børn og Unge, der rummer børne- og ungdomspsykiatri (inklusive universitære funktioner) og to klinikker indenfor voksenpsykiatri en Klinik Syd og en Klinik Nord, der begge varetager voksenpsykiatri på hovedfunktionsniveau, men hvor de specialiserede funktioner og universitetssamarbejdet samles i Klinik Syd. Den nuværende af deling i Thy- Mors bliver en del af Klinik Nord, med den forudsætning, at der bliver ledelsesmæssige repræsentation i Thy-Mors. Diagnostiske Centre er sammen med FAM væsentlige elementer i en mere sammenhængende patientforløbstankegang. Da der i juni juli 2012 foregår en evaluering af de nuværende diagnostiske centre, og da der endnu ikke er klarhed over det konkrete indhold af den kommende udrednings- og behandlingsgaranti, vil der først på et senere tidspunkt (formentlig august-september 2012) kunne tages endelig stilling til den klinikmæssige forankring af de diagnostiske centre. Samarbejde og sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer er et vigtigt fokusområde, som skal have ledelsesmæssig opmærksomhed. Der vil derfor være én klinik på hvert sygehus, der får et særligt ansvar for at følge op på det tværsektorielle samarbejde for sygehuset som helhed, mens der i hver klinik vil være en person, der har et særligt ansvar for det tværsektorielle samarbejde Ledelse: Nye roller og ansvarsområder De kommende klinikker skal ikke bare være større og mere sammenhængende enheder. De skal også ledes på en ny måde, som i højere grad også sætter fokus på den tværgående ledelse, hvor funktioner og processer kommer til at hænge sammen på tværs. Udgangspunktet for ledelsesmodellen er entydig ledelse, hvor hver leders opgaver og referencer er klare og velbeskrevne. En ledelse kan bestå af en eller flere personer, men der vil altid være en overordnet ansvarlig. Modellen lægger samtidig vægt på, at der skabes et helt præcist ledelsesmæssigt ansvar for patientforløb. Det nuværende ledelsesgrundlag for Nordjylland, vil også fremover være gældende. Klinikkerne vil være sammensat af specialer og afsnit, men til forskel fra den nuværende situation gøres der i den nye model op med den snævre 1:1 sammenhæng mellem specialer og afsnit. Det sker for at reducere antallet af organisatoriske lag i modellen og for at sikre, at de enkelte afsnit har en robust størrelse og at driften optimeres på tværs af afsnit. 19 Dette er særligt vigtigt i den nuværende situation, hvor aktiviteterne på Aalborg Sygehus om cirka otte år skal kunne rummes i et nybygget Aalborg Universitetshospital med betydeligt færre senge end der er i det nuværende Aalborg Sygehus. Modellen lægger ledelsesmæssigt større vægt på patientforløb, og Klinikledelsen indeholder derfor dels en Klinikchef, en HR-ansvarlig viceklinikchef og en forløbsansvarlig viceklinikchef. Patientforløb bliver også på topledelsesniveau en særskilt ledelsesopgave. 19 En robust størrelse betyder her, at de enkelte enheder har en størrelse som sikrer en effektiv drift, men et span of control et ledelsesspænd hvor den enkelte leder har mulighed for at varetage en kvalificeret personaleledelse. For ledere af medarbejdere har et nyere dansk studie vist, at det som leder af medarbejdere er mest hensigtsmæssigt hvis man er leder for op til cirka 40 medarbejdere. Studiet beskæftigede sig med store afdelinger, og indeholder derfor ikke en nedre grænse for ledelsesspænd, men en sådan vil eksistere, med tanke på at sikre robuste enheder. 53

54 Figur 4 - Referenceforhold i den enkelte klinik Modellen er generel, så den i princippet dækker alle klinikker. Der vil dog være mulighed for tilpasninger og konkretiseringer af modellen i de enkelte klikker. Der vil være en vurdering af, om konkrete faggrupper og funktioner skal være et speciale eller et afsnit. Der vil være en vurdering af antal specialer og afsnit. Der vil være en vurdering af sekretariatets indretning, funktioner og placering, herunder om det skal placeres i enkelte specialer og afsnit, i klinikken eller på sygehusniveau. I klinikkerne er der en række nye ledelsesfigurer. Flere af disse ledelsesfigurer har træk til fælles med ledelsesfigurer, der findes i dag, men er ikke fuldstændig overlappende. Blandt nyskabelserne er den forløbsansvarlige viceklinikchef med ansvar for sammenhængende forløb og den HR-ansvarlige viceklinikchef med ansvar for de personalemæssige forhold i både specialer og afsnit. Speciale- og afsnitslederne har klare referencer til lederfigurer, vi kender i dag, men det er væsentligt at gøre klart, at der er tale om nye lederfigurer, der har andre opgaveporteføljer, end det kendes fra lederfigurer, der eksisterer i dag Medarbejdere: Teams som arbejdsform Nøglebegrebet på medarbejderniveau bliver teamdannelse, som også er et af de overordnede principper for de fremtidige patientforløb i det nordjyske sygehusvæsen. Et team er her defineret som en mindre enhed af medarbejdere, der har etableret så gode professionelle arbejdsmæssige relationer, at de er i stand til at agere som en enhed. Arbejde i faglige og tværfaglige teams og teamstrukturer er i dag udbredt i det nordjyske sygehusvæsen. Det ønskes at udbrede den nuværende teamorganisering og samtidig skabe en større grad af ad hoc teamorganisering om den enkelte patient. Det betyder, at der for alle patienter til hver en tid er et patientens team, hvor de relevante fagligheder koordinerer så effektivt, at patienten bliver opfattet som en helhed, og ikke som en sum af enkeltdele. 54

55 Figur 5 - To typer af teams i et patientforløb Sammensætning af patientens team og faglige teams vil variere alt afhængig af, om der er tale om simple, sekventielle eller komplicerede patientforløb. Når der er tale om helt simple forløb, vil patientens team være en del af enkelt fagligt team. I andre, mere komplekse tilfælde, kan der være flere faglige teams involveret end den nedenstående figur illustrerer. Patientens team og de faglige teams skal supplere og understøtte hinanden i de enkelte patientforløb. Faglige (herunder tværfaglige) teams organiserer en bestemt opgaveløsning med et bestemt formål. Faglige teams består udelukkende af fagpersoner, som sammen løser en given opgave og udvikler denne. Patient-teams varetager behandling og koordination i et konkret patientforløb. De fagpersoner som varetager væsentlige roller i patientforløbet, er en del af patientens team. Patientens team kan bestå af få personer, når patientforløbet er simpelt og af flere personer, når patientforløbet er komplekst. Som minimum vil teamet bestå af patienten, behandlingsansvarlig læge og forløbskoordinator (se nedenfor om særlige roller). Det er væsentligt for patientforløbet, at den enkelte kliniker har og påtager sig et personligt ansvar for en given patients forløb. Stafetholderen er den person i patientens team, der på et givet tidspunkt i patientens forløb har behandlingsansvaret for patienten. Stafetten som begreb kendes allerede i dag i pakkeforløbene på kræft- og hjerteområderne. I alle forløb vil der endvidere være en forløbsansvarlig, som er ansvarlig for, at patientens samlede forløb bliver så effektivt og sammenhængende som muligt. Den forløbsansvarlige er dermed i udgangspunktet den samme gennem hele forløbet uanset af behandlingsansvaret skifter Økonomiske og personalemæssige konsekvenser Indførelse af en ny model med ny organisering og nye ledelsesformer har en række konsekvenser særligt på det økonomiske og personalemæssige område. Herudover er der en række andre praktiske og udviklingsmæssige skridt, som er nævnt i afsnit 5. 55

56 Økonomi Et væsentligt element i en ny budgetmodel er, at der skal være en ny kontoplan parat pr. 1. januar Der arbejdes derfor videre med den mere tekniske del af kontoplanstrukturen. En arbejdsgruppe har i foråret og vil fremadrettet mod 2013 drøfte den kommende budgetmodel, herunder hvordan budgetansvaret skal håndteres i en given klinik, samt hvordan man kan skabe hensigtsmæssige incitamentsstrukturer, der understøtter patientforløbstænkningen. Det kommende forslag til en budgetmodel skal være driftssikkert, og der skal kunne etableres en vis form for historik til tidligere års budgetter, så overgang til ny model ikke skaber unødige udfordringer på de forskellige klinikker. Den nye organisering vil være baseret på en økonomimodel med følgende principper: - Det bærende princip er, at der hvor det ledelsesmæssigt og styringsmæssigt er meningsfuldt, bør budgetansvaret decentraliseres helt ned til niveauet for hhv. specialelederen og afsnitslederen. - Så længe en udgift er henførbar og styringsrelevant, bør udgiften falde der, hvor den er udløst og belaste det tilhørende budget. Med andre ord bør en disponering, et indkøb eller en handling, der udløser en udgift, have en konsekvens på den udførende leders budget. - Det vurderes, at den mest effektive styring sikres ved en så høj grad af budgetmæssig decentralisering som muligt. Jo mere ledelsen på de enkelte afsnit / inden for de enkelte specialer selv kan tilrettelægge om behandlingernes økonomiske konsekvenser, jo bedre beslutninger vil der blive truffet. Budgetansvaret vil i sidste ende ligge ved sygehusledelsen, idet det vedrører udgifter, der ikke styringsmæssigt (eller i meget lille grad) kan påvirkes af personalet på klinikken. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at en række elementer uddelegeres konkret til eksempelvis den tværgående serviceblok ( teknisk afdeling ) Omplaceringsproces for ledere Til forskel fra tidligere omstillingsprocesser i Nordjylland vil de personalemæssige ændringer i forbindelse med ny organisering og nye ledelsesroller alene berøre en afgrænset kreds af ledere på regionens sygehuse. Processen hen imod en ny model vil blive tilrettelagt ud fra to væsentlige grundvilkår: - Der skal tages højde for mange, forskelligartede og generelt komplekse ansættelsesformer for de berørte. Forandringerne må gennemføres, sådan at der på det individuelle niveau tages højde for tjenestemands- eller funktionærretlige rettigheder og forpligtelser samt de individuelle kontraktlige forhold. - Der vil være behov for en proces i flere tempi, sådan at klinikcheferne kommer på plads først og dermed får indflydelse på rekrutteringen af øvrige ledelsesfunktioner i klinikkerne. Der vil på hvert sygehus blive nedsat en koordinationsgruppe med deltagelse fra sygehusledelse og sektor MED som varetager en lang række opgaver og træffer en lang række beslutninger i forbindelse med omplaceringsprocessen. Der forventes en proces i tre etaper: Etape 1 (Klinikchefer): I umiddelbar forlængelse af vedtagelsen af den fremtidige kliniske organisering rekrutteres det nødvendige antal klinikchefer. Den formelle tiltræden for klinikcheferne vilvære den 1. januar 2013, men klinikchefen må være indforstået med at løse opgaver, der relaterer sig til planlægningen af klinikdannelsen forud for denne dato. Den kommende klinikchef er udset en nøglerolle i relation til rekrutteringen af øvrige ledere i klinikken. 56

57 Etape 2 (Viceklinikchefer): Når klinikchefniveauet er funktionsdygtigt, iværksættes anden etape af rokaden. Anden etape indebærer besættelse af den resterende klinikledelse, altså den forløbsansvarlige vicechef og den HR-ansvarlige vicechef. Klinikchefen tilrettelægger i samspil med den nedsatte koordinationsgruppe den konkrete besættelse af viceklinikchefstillingerne i klinikken. Det prioriteres at fastlægge holdet omkring klinikchefen hurtigst muligt. Vicecheferne må være indforstået med at løse funktioner, der relaterer sig til planlægningen af klinikdannelsen forud for den formelle tiltræden. Etape 3 (Øvrige ledere): Som tredje trin besættes de øvrige lederstillinger i de nye klinikker. Det vil sige afsnits-, speciale- og sekretariatsledere. Klinikledelsen udarbejder i samspil med koordinationsgruppen en plan for besættelse af stillinger i klinikken. Stillingsopslagene udformes i et samarbejde mellem den kommende klinikchef og sygehusledelsen Øvrige praktiske skridt til den nye model Herudover er der en række praktiske og analytiske øvelser, som i efteråret 2012 vil forberede implementering af modellen pr.1. marts 2013: Analyser og Konkretisering af patientforløb og teams Konkretisering af tværsektorielt samarbejde Etablering af ny MED-struktur Overvejelser om incitamentsstruktur Forberedelse af IT-systemer i efterår / vinter 2012 o Ændring af IT-systemer påbegyndes konkret efter årsskiftet 2013, hvorefter processen vil tage minimum et halvt år. Kompetenceudvikling o I første omgang primært i forhold til de nye ledelsesroller, og derefter i forhold til medarbejderniveauet. Koordinering med øvrige processer Koordinering med øvrige processer vedrører især forskning og FAM 12. Opsummering af planelementer i forhold til strategi for sundhedsområdet 2014 De seks værdier, som regionerne sammen har formuleret og som danner grundlag for Nordjyllands Strategi for sundhedsområdet 2014 er følgende: Effekt Patientfokus Patientsikkerhed Lighed Rettidighed Omkostningseffektivitet I afsnit 2.1 konkretiseres de seks værdier i relation til sundhedsplanen med tilhørende delplaner, herunder også Plan for sygehuse og speciallægepraksis. Målsætningerne og indsatsområderne, som der peges på i temaerne, har til formål at støtte op regionens strategi på sundhedsområdet, og det samme gælder for de muligheder, der opstilles i forhold til strukturelle ændringer. Når der står effekt i værdierne, så betyder det at Nordjylland til enhver tid skal fokuseres på at tilbyde den behandling, der virker bedst samt på at sikre koordinering på tværs af sundhedsvæsenet for derigennem at opnå den bedst mulige effekt af det samlede patientforløb. Det er blandt andet derfor at der i planen peges på analyser af de tværgående kliniske og parakliniske specialer, for det kan sikre at behandlings- og undersøgelsesmetoder ensrettes, således at de bedst mulige behandlingsmetoder anvendes over hele regionen. Det er også derfor at der både under temaet om akutområdet og under temaet 57

58 om det medicinske område peges på vigtigheden i at fokusere på sektorovergange og foranstaltninger, som bidrager til smidige patientforløb, hvor patienten reelt ikke oplever sektorovergange. Patientfokus og patientsikkerhed er essentielle elementer i sundhedsvæsenet, for enhver behandling skal ske ud fra målsætningen om at skabe det bedste, mest effektive og sikre og for patienten mest meningsfyldte patientforløb. Det er blandt andet derfor, at der flere steder i planen er peget på at styrke samarbejdet både indenfor og mellem sygehuse, samt med kommunerne og almen praksis, og det er ligeledes derfor at der i planen fremhæves områder og behandlinger, hvor fokus er at levere behandling på lavest effektive omsorgsniveau, hvilket ofte også betyder så tæt på patienten som muligt, og med mest mulig inddragelse af patienten. Fokus på telemedicin og telehomecare er andre områder, hvor behandlingen sker under inddragelse af patient og til tider pårørende, og når der peges på ændringer i patientforløbene, eksempelvis for apopleksipatienter, som kan mindske antallet af overgange, så er det blandt andet fordi at det kan hæve patientsikkerheden. Lighed er i afsnit 2.1 konkretiseret således, at der i relation til sundhedsplanen med tilhørende delplaner skal fokuseres eksempelvis på forebyggelse og sundhedsfremme for at hæve sundheden samt på arbejdet med at fokusere på lighed, så alle borgere tilbydes behandling af samme høje kvalitet uanset alder, køn, social status eller økonomi. Det er eksempelvis derfor, at der i planen peges på kvalitetsforbedringer i behandling af apopleksipatienter, således at alle apopleksipatienter i regionen kan tilbydes behandling af samme høje kvalitet, som også lever op til de nationale kvalitetsindikatorer. Det er også derfor at peges på en mulighed for at placere hospicepladserne ud fra et geografisk hensyn, og dermed enten i Thy/Morsområdet eller Himmerland, for at fordele de specialiserede palliative tilbud over hele regionen. Den femte værdi i strategien er rettidighed, hvilket i relation til sundhedsplanen og delplanerne betyder fokus på at den enkelte patient får et tilbud, når det sundhedsfaglige behov er der. Det er også konkretiseret i form af fokus på at mindske ventetider, bedst mulig udnyttelse af patientens ressourcer samt fokus på effektive og sammenhængende patientforløb, eksempelvis pakkeforløb. I denne henseende peges der for eksempel på en analyse af de kliniske og parakliniske specialer, herunder specifikt det billeddiagnostiske område for at se på mulighederne for at opnå bedre ressourceudnyttelse ved eventuelt at lave fælles booking og visitation. Af samme grund peges på mulighederne for at etablere en fælles billeddiagnostisk beskriverfunktion, så ingen patienter skal vente mere end højest nødvendigt på resultater af scanninger. Afslutningsvist peges der på omkostningseffektivitet i det fælles værdisættet fra regionerne og sundhedsstrategien for Nordjylland. Denne værdi er konkretiseret blandt andet ved et fokus på at flytte opgaver til de dele af sundhedsvæsenet og til de fagpersoner, hvor sundhedsopgaven løses godt og til de laveste udgifter. Denne værdi imødekommes overordnet ved at denne plan er en samling af planlægning på sygehusområdet og planlægningen på speciallægepraksisområdet. Det giver et bedre grundlag for ud fra en helhedsbetragtning at placere opgaver i det regi, hvor de løses bedst og til lavest mulige pris. Det er også derfor at der er lavet et fælles planlægningsgrundlag på tværs af sygehuse og speciallægepraksis. Omkostningseffektivitet kan også opnås ved at etablere effektive og sammenhængende patientforløb ved eksempelvis at undgå spild samt ved rationel anvendelse af ressourcer. Dette kan dels den Fremtidige, Kliniske Ledelsesmæssige organisering bidrage til, men også konkrete tiltag, som etablering af Klinisk Farmakologisk Afdeling. 58

59 13. Ordliste Ambulant: Ambulant betyder omvandrende, og ambulant behandling dækker over behandling af oppegående patienter uden indlæggelse. Ambulant behandling dækker såvel akut som planlagt behandling (uanset om det sker på sygehusene eller i speciallægepraksis), men i denne plan fokuseres på planlagt behandling. Anæstesiologi: Specialet, der blandt andet omfatter bedøvelse af patienter, intensiv terapi, smertebehandling og funktioner i den præhospitale indsats. Dermato-venerologi: Omfatter behandling, rehabilitering, diagnostik og forebyggelse for patienter med hudsygdomme samt patienter med kønssygdomme. Elektiv: Elektiv betyder udvalgt og er således planlagte funktioner, uanset om de sker ambulant eller under indlæggelse, og uanset om det sker på sygehus eller i speciallægepraksis Funktionsniveauer: I specialeplanlægning anvendes nedenstående begreber for hvor specialiseret en funktion er. Sundhedsstyrelsen beslutter placeringen af kravene til specialfunktionerne, som omfatter to niveauer. Hovedfunktioner. Langt størstedelen af sygehusenes basale opgaver, de såkaldte hovedfunktioner. Sundhedsstyrelsen rådgiver om hovedfunktionerne, men beslutter ikke hvor de skal placeres. Specialfunktioner: sfunktioner, dvs. funktioner, som har en vis kompleksitet, er relativt sjældent forekommende og/eller kræver en del ressourcer, herunder for eksempel samarbejde med flere andre specialer. En regionsfunktion varetages typisk i hver region. Højt specialiserede funktioner, dvs. funktioner, som har en stor kompleksitet, er sjældent forekommende og/eller kræver mange ressourcer, f.eks. samarbejde med flere andre specialer. En højt specialiseret funktion varetages typisk 1-3 steder i landet. Gynækologi: Sygdomme og kirurgi i kvindelige kønsorganer. Intern medicin: Hvor intet andet angivet, dækker det i denne plan over følgende specialer: Lungemedicin: Behandling, forebyggelse, diagnostik og rehabilitering inden for lungesygdomme. Nyremedicin: Behandling, forebyggelse, diagnostik og rehabilitering inden for nyresygdomme. Kardiologi: Behandling, forebyggelse, diagnostik og rehabilitering inden for hjerte- og kredsløbssygdomme. Reumatologi: Omfatter forebyggelse, diagnostik, rehabilitering og behandling af patienter med sygdomme i muskler, led, ryg og knogler. Neurologi: Omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, specialiseret genoptræning (neurorehabilitering) og palliation af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler Geriatri: Hæmatologi: Omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme i blodets, knoglemarvens, bloddannende organers og lymfesystemets celler. Endokrinologi: Omfatter forebyggelse, diagnostik, rehabilitering og behandling af patienter med sygdomme som eksempelvis diabetes, knogleskørhed, ernæringsforstyrrelser og stofskiftesygdomme. Medicinsk Gastroenterologi (og hepatologi): Forebyggelse, diagnostik og udredning samt medicinsk behandling inden for mave-tarm og leversygdomme. Infektionsmedicin: Behandling, forebyggelse, diagnostik og rehabilitering af patienter med infektionssygdomme. Klinisk farmakologi: Omfatter analyser og rådgivning om rationel og sikker anvendelse af lægemidler LEAN: En produktionsfilosofi, der handler om at skabe mere værdi for færre ressourcer ved at slanke eller trimme en organisation. 59

60 LEON: LEON-princip er en forkortelse for Laveste Effektive Omsorgs Niveau. Det betyder, at behandling altid skal foregå på det laveste (billigste) men tilstrækkelige specialiseringsniveau. Pædiatri: Omfatter forebyggelse, diagnostik og behandling inden for børnesygdomme. Rationel farmkoterapi: Rationel udnyttelse af det forhåndenværende lægemiddelsortiment ud fra såvel virkningsmæssige som økonomiske synspunkter. Reumatologi: Reumatologiske sygdomme er medicinske sygdomme i bevægeapparatet, som omfatter et bredt udsnit af såvel gigt- og rygsygdomme, bindevævssygdomme og overbelastningsskader. Satellitpraksis: Etablering af konsultationssted under en eksisterende praksis, men med anden lokalitet end den primære praksis. Derfor udgør satellitpraksissen ikke en selvstændig praksis i forhold til overenskomsten. Tværgående kliniske og parakliniske specialer: Følgende specialer er omfattet af denne betegnelse Klinisk biokemi: Biokemiske analyser af blod og andre væsker i forbindelse med diagnostik, monitorering og behandling Klinisk mikrobiologi: Analyser af bakterier, vira med mere Klinisk genetik: Genetisk diagnostik og udredning Klinisk immunologi: Blodbank og diverse blodundersøgelser Diagnostisk radiologi: Billeddiagnostik med mere Patologisk Anatomi og Cytologi: Omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og. Urologi: Omfatter udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. 60

61 14. Bilagsliste Bilag 1 Proces for planarbejdet Bilag 2 Status for speciallægepraksis i Nordjylland Bilag 3 Overenskomstmæssige rammer på speciallægepraksisområdet Bilag 4 Strategi for speciallægepraksisområdet 61

62 BILAG 1 Beskrivelse af planprocessen 1. Baggrund: erne skal ifølge Sundhedslovens 206 udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Indholdet i denne plan - sundhedsplanen fremgår ikke konkret af lovgrundlaget, men der er anført en række bemærkninger om, hvad der naturligt kan indgå i planen. Planer for sygehusvæsenet samt planer for samarbejdet med private aktører, herunder speciallægepraksisser er blandt disse naturlige emner. Nærværende plan for specialiseret behandling omfatter disse to område og er en samling af de to planer, der i forrige valgperiode blev benævnt sygehusplan og speciallægepraksisplan. Plan for specialiseret behandling (sygehusplan og speciallægepraksisplan) er gældende indtil en ny plan vedtages i næste valgperiode. Arbejdet med plan for specialiseret behandling påbegyndes i fjerde kvartal 2011 og planen forventes endeligt politisk godkendt i andet kvartal Udgangspunkt i Sundhedsplanen og regionens Sundhedsstrategi Plan for specialiseret behandling er en samlet plan for det, der tidligere har heddet sygehusplan og speciallægepraksisplan. Plan for specialiseret behandling er en del af regionens samlede sundhedsplan. srådet har i januar 2011 besluttet at arbejdet omkring sundhedsplanen og delplanerne skal tage udgangspunkt i de værdier, der er udarbejdet for sundhedsområdet af Danske er, udkast til Nordjyllands Strategi for sundhedsområdet 2014 samt Sundhedskoordinationsudvalgets visioner. Sundhedsplanen og dermed også plan for specialiseret behandling er således tematiseret ud fra værdierne i udkastet til regionens strategi for sundhedsområdet 2014: Effekt, patienterne skal have den behandling, der virker bedst Patientfokus, patienten og dens pårørende er omdrejningspunktet for behandlingen Patientsikkerhed, behandling skal være sikker for patienten Lighed, der skal være lige pleje og behandling for alle borgere Rettidighed, borgerne skal have behandling og pleje når og hvor de har behov Omkostningseffektivitet, samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene For hver af de ovenstående værdier, er der i udkast til strategien for sundhedsområdet i Nordjylland opstillet en række konkrete mål, indsatser og handlinger. Overordnet set skal plan for specialiseret behandling bidrage til at sikre de rette konditioner for indfrielsen af sundhedsstrategiens elementer og konkret betyder det, at de planelementer og anbefalinger, der skitseres i plan for specialiseret behandling, aktivt skal bidrage til at indfri de mål, indsatser og handlinger, der er skitseret i strategi for sundhedsområdet Udvælgelsen af temaer samt konkretisering heraf er sket under hensyntagen til udkast til strategi for sundhedsområdet 2014, således at de mål, handlinger og indsatser der beskrives i strategien afspejles i plan for specialiseret behandling. 3. Rammer og indhold Plan for specialiseret behandling omhandler driften på sygehusområdet samt speciallægepraksisområdet. Rammen for arbejdet er følgende: Sundhedsstyrelsens rolle i forhold til krav og anbefalinger Sundhedsaftalerne og Kronikerindsatsen de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler Analyse af ledelsesstrukturen Plan for akutområdet etablering af fælles akutmodtagelser Nyt Aalborg Sygehus Kvalitet frem for kvantitet Budgetforliget for Budget 2012 Medicinuddannelsen i Nordjylland samt mulighederne for rekruttering af sundhedspersonale Overenskomst om Speciallægehjælp Den nuværende praksisplan for speciallægeområdet 62

63 Planlægningen af sundhedsvæsenet sker inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger, herunder specialevejledningerne for de kliniske specialer. Fordelingen af specialiserede funktioner inden for de lægelige specialer på regioner og sygehuse er således fastsat i Sundhedsstyrelsens specialeplan fra Plan for specialiseret behandling omfatter ikke ændringer, der påvirker regionens varetagelse og placering af funktioner på regionsfunktionsniveau og højtspecialiseret niveau. Sundhedsaftalerne er lovbestemte og udgør en fint netværk af aftaler mellem regionen og de 11 nordjyske kommuner. Udover de lovbestemte sundhedsaftaler, er det i Nordjylland besluttet at udarbejde supplerende sygdomsspecifikke sundhedsaftaler for en række kroniske sygdomme. Analysen af ledelsesstrukturen i det nordjyske sygehusvæsen er foranlediget af den analyse, der blev gennemført af Muusmann i Analysen er fordelt på tre spor: modernisering af klinisk ledelse, patientforløb og centerstruktur. De organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer, analysen giver anledning til inden for de enkelte sygehusenheder, vil blive indarbejdet i plan for specialiseret behandling i den grad fordelingen af funktioner og struktur for det specialiserede sygehusvæsen påvirker heraf. I Nordjylland er der ikke lavet en samlet plan for det akutte område indeholdende den akutte indsats i sygehusregi, den præhospitale indsats samt indsatsen i almen praksis/lægevagt. Der pågår en større planlægningsarbejde omkring etablering af Nyt Aalborg Sygehus. Det nye sygehus forventes at stå færdigt i 2020, hvorfor etableringen af det nye sygehus ikke har direkte effekt på nærværende plan for specialiseret behandling. Plan for specialiseret behandling gælder således fra 2012 og frem til en nye plan for området vedtages i næste valgperiode. I den udstrækning at der på nuværende tidspunkt allerede foreligger planer og visioner for driften af Nyt Aalborg Sygehus, vil disse dog fungere som pejlemærker for udviklingen af især funktionerne på Aalborg Sygehus i dag. Der er tiltagende fokus på kvalitet frem for kvantitet, hvilket også ses af Budgetforliget for Budget 2012 samt regionens sundhedsstrategi. Dette fokus ses allerede på nuværende tidspunkt i form af Den Danske Kvalitetsmodel, LUP, NIP, patientsikkert sygehus samt flere andre initiativer. På speciallægeområdet er der i overenskomstmæssig regi arbejdet med kvalitet i KVIS-projektet, ligesom der i den netop indgåede overenskomstfornyelse er taget en række initiativer i forhold til bl.a. diagnosekodning, datafangst m.m., som skal medvirke til et øget fokus på kvalitetsaspekterne i speciallægepraksis samt skabe fundamentet for en øget sammenhæng. I plan for specialiseret behandling vil kvalitet frem for kvantitet også have en betydende vægt i forhold til at sikre at de strukturelle rammer giver regionen de bedste muligheder for at sikre et fortsat fokus på kvalitet frem for kvantitet. De tre gennemgående elementer vil være: den behandling, der virker bedst, sikker behandling hver gang samt tilfredshed med behandlingen. Af Budgetforliget for Budget 2012 fremgår det, at den økonomiske situation betyder, at Nordjylland må indkassere gevinsterne ved stordriftsfordele, hvor det er muligt. Der er derfor behov for løbende at evaluere sygehusstrukturen for at sikre, at sygehusene drives økonomisk rationelt og at den faglige udvikling og specialisering, der er behov for sikres. Af Budgetforliget fremgår det endvidere at de ændringer, som plan for specialiseret behandling eventuelt må lægge op til, skal effektueres hurtigst muligt efter planens vedtagelse. Ovenstående betyder konkret, at nærværende plan vil indeholde et katalog over muligheder i forhold til revurdering af strukturen for det nordjyske sygehusvæsen. Der er med etableringen af medicinuddannelsen i 2010 på Aalborg Universitet opnået muligheder for at sikre en øget rekruttering af læger til regioner. Dette betyder også at behovet for uddannelsesstillinger på de nordjyske sygehuse go speciallægepraksisområdet stiger, hvorfor plan specialiseret behandling skal understøtte uddannelsesfunktionerne, således at der er et frugtbart uddannelsesmiljø både på Universitetet, på sygehusene og i speciallægepraksisser. Etableringen af medicinuddannelsen betyder endvidere, at der er skabt grobund for udviklingen af attraktive stillinger inden for sundhedsforskning. Erfaringerne viser således, at afdelinger med et aktivt forskningsmiljø hurtigere tager nye behandlingsmetoder i brug, hvilket sikrer at de nordjyske borgere tilbydes de nyeste behandlingsmetoder. Samtidigt er et aktivt forskningsmiljø med til at tiltrække yderligere højt kvalificeret arbejdskraft til regionen. Et aktivt forskningsmiljø er fundamentet for bevarelse af de højt specialiserede funktioner på sygehusene primært på Aalborg Sygehus. Med etableringen af den nye medicinuddannelse 63

64 vil der ske en vedvarende udbygning af professorater i området, hvilket samtidigt også vil ske på Aalborg Universitet. Med dette er der skabt mulighed for nye forskningsmæssige synergieffekter. en har således også i 2012 bevilget 5-6 nye professorater, som er drivkraften for den forsatte udvikling, forskning og de højt specialiserede behandlinger. Overenskomst om Speciallægehjælp udgør den overordnede ramme for aktiviteten i speciallægepraksis. Der er indgået ny overenskomst med ikrafttræden 1. oktober I den forbindelse lægges der op til en række kvalitetssikringstiltag på speciallægeområdet. Derudover åbnes der op for, at en del af kapaciteten kan reserveres til særlig aktivitet. Denne mulighed skaber nye vilkår for i højere grad at indtænke regionens praktiserende speciallæger i den samlede specialiserede behandling. Der er dog også fortsat mulighed for at indgå mere traditionelle aftaler om løsning af opgaver i speciallægepraksis. Overenskomst om Speciallægehjælp udgør ligeledes rammen for beslutninger vedrørende speciallægekapaciteten indenfor de enkelte specialer. Også her er der åbnet op for nye muligheder for at skabe fleksibel kapacitet - eksempelvis ved etablering af satellitpraksis. Den nuværende praksisplan for speciallægeområdet er gældende for perioden I planen indgår anbefalinger vedrørende etablering af trepartsudvalg med henblik på at styrke samarbejde og koordinering på tværs af primær- og sekundærsektoren samt analyse af henvisningsmønstre. Disse tanker vil ligeledes blive tænkt ind i den forestående proces Tematisering Formålet med plan for specialiseret behandling er for det første at lave én samlet plan for den specialiserede behandling i Nordjylland omfattende både speciallægepraksisområdet og sygehusområdet. Ved at lave et samlet plangrundlag for de til hidtil adskilte områder i planmæssig forstand er det forventningen, at der kan opnås en højere grad af koordinering i forhold til opgavevaretagelse og en mere hensigtsmæssig opgavefordeling mellem de to områder. For det andet er det planens formål at sikre at strukturen på området bedst muligt understøtter en dynamisk og helstøbt udvikling for hele regionen. Strategi for sundhedsvæsenet i Nordjylland danner platform for arbejdet med plan for specialiseret behandling. Det betyder konkret at de handlinger, initiativer og ændringer, som planen måtte give anledning til, vil blive valgt med hensigt på at indfri regionens strategi for sundhedsområdet. Når plan for specialiseret behandling tematiseres omkring fem temaer, så betyder det ikke at strategien for sundhedsområdet træder i baggrunden. Strategien for sundhedsområdet er derimod det pejlemærke, som udviklingen inden for de fem temaer skal sigte efter. Temaerne i plan for specialiseret behandling er valgt som en metode at anskue det samlede planområde på, og temaerne er disse: Det medicinske område Det akutte område Elektive funktioner Ambulant behandling /diagnostiske muligheder/subakut indsats Tværgående områder Nedenfor er der for hvert tema formuleret en konkret problemformulering, som skal danne udgangspunkt for den kreative proces, der skal finde sted i forhold til at give retning for det nordjyske sundhedsvæsen i de kommende år. Det medicinske område: Visitation og mulighederne for setup i forhold til at samle visitation skal undersøges Udgående funktioner skal prioriteres hvor (hvilke specialer) og hvordan sker det bedst? Medicinske senge: Hvordan skal området planlægges fremover konneks til patientinventering på sygehusene i regionen samt konneks til omlægninger fra stationær til ambulant blandt andet via fokus på forebyggelige indlæggelser? Sektorovergange hvordan sikrer vi sektorovergangene bedst muligt ved en indsats på følgende områder: kommunikation (herunder videreudvikling og implementering af elektronisk kommunikation i form af FMK og MedCom7), logistik omkring udskrivning samt medicinproblematikker? 64

65 Det akutte område: Der skal udarbejdes servicemål for relevante parametre i skade-modtagelserne. Der skal ses på mulighederne for at indføre et behandlersygeplejerske-spor på skademodtagelserne. Der skal ses på erfaringerne fra de øvrige regioner. Der skal sikres sammenhæng mellem den præhospitale indsats og den akutte indsats på sygehusene Elektive funktioner/patientforløbet i fokus: Hvordan skabes færre flaskehalse i selve forløbet fra modtagelse til udskrivning? Input. i forhold til funktioner inden for elektiv kirurgi Mest mulig sundhed for pengene via fokus på initiativer, der nedbringer antallet af patienter, der ikke møder til undersøgelse/behandling, løbende koordinering af kapacitet mellem sygehusene samt ved omlægning fra stationær til ambulant. Der skal ses på patienthotelfunktionen, jf. Budgetaftale for 2012 Ambulante tilbud fokus på hensigtsmæssig og patientrettet organisering: De ambulante tilbud i sygehusregi og speciallægepraksis skal samtænkes. På baggrund heraf skal der ske en stillingtagen til kapaciteten i speciallægepraksis og dennes placering. Der differentieres mellem de større praksisrelevante specialer i privat praksis og de mindre specialer, hvor tilbuddet i dag primært er at finde i sekundær sektor. De nye muligheder i overenskomst om speciallægehjælp i forhold til kapacitetsaftaler (80/20 model) og fleksible ydernumre skal indgå heri. Der skal fastlægges en model for samarbejde mellem sekundær sektor og primær sektor (speciallæger og almen læger) til sikring/drøftelse af sammenhæng og koordinering, eksempelvis via trepartsudvalg Diagnostiske centre og subakutte ambulatorietider der skal ses på mulighederne for videreudvikling af tilbuddene Der skal ske en nærmere undersøgelse af henvisningsmønstre og praksis på tværs af sygehus- og praksisområdet med henblik på at sikre det patientrettede fokus. Der skal udarbejdes forslag til videreudvikling af patientbehandling/-kontrol i eget hjem. Tværgående områder Tværgående kliniske specialer: Er den nuværende organisering en hensigtsmæssig platform i forhold til at sikre øget fokus på kvalitet/patientsikkerhed og samt i forhold til at sikre de bedst mulige forhold vedrørende rekruttering? Tværgående kliniske specialer: Mulighederne for i højere grad at sætte fokus på fælles retningslinjer/protokoller skal drøftes. Det palliative område: Området skal organisatorisk tilpasses de nye tilbud, der er etableret igennem de sidste år. Der skal eksplicit tages stilling til hvorledes de palliative teams skal organiseres og eventuelt oprustes på baggrund af midler fra Kræftplan III. Det palliative område: Der skal udarbejdes ens visitationsretningslinjer for de palliative tilbud i regionen, jf. anbefalinger for den palliative indsats (SST, 2011) Neurorehabilitering: Der skal udarbejdes plan for den fremtidige organisering på hovedfunktionsniveau med tilhørende forslag til fordeling af senge og patientgrupper. Planen skal desuden indeholde en konkretisering af Brønderslev Neurorehabiliteringscenters rolle som regionalt center for neurorehabilitering. Planen skal udarbejdes inden for rammerne af den kommende specialevejledning for neurorehabilitering og under hensyntagen til forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade. Eventuelle konsekvenser i forhold til rehabiliteringsfunktionen ved Sygehus Himmerland skal fremgå af planen. Forskning og udvikling: Hvordan sikrer vi at der er en stærk konneks mellem stærke forskningsmiljøer og de regionale sygehuse med henblik på at sikre at de mest moderne metoder anvendes på alle regionens sygehuse? Specialiseret behandling: Hvordan sikrer vi konsolidering og udvikling af specialiserede funktioner, og herunder behandling af kræft og hjertesygdomme? På baggrund af beslutningerne vedr. de oplistede temaer, afsluttes planen med en oplistning af, hvilken sygehusstruktur, der tegner sig på den baggrund. Beslutningerne vedrørende de oplistede temaer skal ses i 65

66 sammenhæng med de forslag, der ligger i Omstillings- og Sparekataloget, som blev anvendt i forbindelse med budgetforhandlingerne til budget Med udgangspunkt i ovenstående, er der skitseret følgende forslag til disposition for plan for specialiseret behandling Forslag til disposition: Indledning baggrund for arbejdet Resume af plan for specialiseret behandling Nuværende status, generelt befolkning, demografi, forbrug af sundhedsydelser Nuværende status fordelt på sygehuse og speciallægepraksisser baseret på data fra Datafunktionen i Sundhed Plan og Kvalitet samt Primær Sundhed Rammer, udfordringer og mål for sygehus- og speciallægepraksisområdet i årene fremover Katalog over mulige strukturelle ændringer, jf. Omstillings- og Sparekatalog Tema 1: status + konkrete anbefalinger fremover Tema 2: status + konkrete anbefalinger fremover Tema 3: status + konkrete anbefalinger fremover Tema 4: status + konkrete anbefalinger fremover Tema 5: status + konkrete anbefalinger fremover Opsamling/konsekvenser samlet beskrivelse af sygehusområdet og speciallægepraksisområdet fremover ud fra anbefalinger under hvert tema. Afslutning Bilag 4. Organisering af processen/projektet: Udvidet Direktion er projektejer, og vil løbende blive orienteret om udviklingen i processen. Strategigruppe: Der nedsættes en strategigruppe, hvor relevante aktører er repræsenteret. Gruppen foreslås sammensat således: Repræsentation fra Sundhed Plan og Kvalitet Repræsentation fra Primær Sundhed Repræsentation fra Foreningen af Praktiserende Speciallæger Sygehusrepræsentation (behov for repræsentant(er), der har både klinisk og administrativt kendskab) Repræsentation fra Psykiatrien En repræsentant udpeget af Sundhedsbrugerrådet En repræsentant udpeget af den administrative styregruppe for sundhedsaftaler Strategigruppen er ansvarlig for den overordnede ledelse af projektet, og herunder ansvarlig for at den angivne tidsplan overholdes. Gruppen holdes løbende orienteret om processen, og gruppen skal godkende eventuelle afvigelser fra proces og tidsplan. Strategigruppen er i høj grad praktisk funderet, og strategigruppens funktion er at sikre løbende afklaring af og opsamling på de problematikker, der kan opstå i løbet af processen. Formandsposten varetages af repræsentanten fra Sundhed Plan og Kvalitet, og formanden har ansvaret for at tage endelige beslutninger hvis der er divergerende holdninger til en problematik. Projektlederen og formanden for strategigruppen aftaler indbyrdes en kontinuerlig kontakt, således at processen ikke forsinkes i tilfælde, hvor der er behov for afklaring af principielle spørgsmål før processen kan fortsætte. Referencegruppe(r): Klinikforum vil fungere som referencegrupper i processen. Klinikforum skal især bidrage med input i forhold til det faglige indhold. Udvidet Direktion vil qua dets rolle som projektejer løbende blive forelagt status for arbejdet med udarbejdelsen af planen og vil i forbindelse hermed kunne bidrage med input i forhold til de driftsmæssige forhold. 66

67 Projektledelse: Planlægningskontoret, Sundhed Plan og Kvalitet leverer ressourcer til varetagelse af projektlederfunktion og sekretariat. Projektlederrollen varetages af Malene Møller, Planlægningskontoret. Projektgruppen: Projektets proces forankres konkret i en projektgruppe, som tilsammen med projektlederen skal sørge for udarbejdelsen af det konkrete materiale, der skal udgøre plan for specialiseret behandling. Projektgruppen består udover projektlederen af Lotte Bak Pedersen og Lars Juhl Jakobsen fra Primær Sundhed samt Hans-Victor Nielsen fra Datafunktionen i Planlægningskontoret. Projektlederen er overordnet ansvarlig for gruppens arbejde. Projektlederen er ligeledes ansvarlig for at inddrage relevante aktører i arbejde samt ansvarlig for at øvrige aktørers leverancer til processen leveres under hensyntagen til den angivne tidsplan. Temagrupper: Der etableres et antal temagrupper, som har til opgave at udarbejde input til de enkelte temaer. Temagrupperne sammensættes, således at alle relevante interessenter er repræsenteret og den konkrete sammensætning af grupperne afhænger af, hvilke temaer, der vedtages at skulle danne struktur for planen for specialiseret behandling. Temagrupperne skal producere overordnet strategi gældende for det pågældende tema og på den baggrund udarbejde konkrete anbefalinger for den fremtidige drift på området. Strategi og anbefalinger skal udarbejdes i tråd med regionens sundhedsstrategi. Temagruppens arbejde foregår hovedsagligt via mail, og mødeaktiviteten vil være begrænset. Datafunktionen i Sundhed Plan og Kvalitet leverer data til temagrupperne i det omfang, der er behov for dette. Temagruppernes sammensætning ses nederst i dette dokument. Arbejdet i temagrupperne indledes med en udsendelse af materiale til temagruppernes medlemmer. Temagrupperne skal i første fase arbejde selvstændigt og deres opgave er konkret at komme med forslag til indhold og struktur inden for det pågældende tema. Forslagene tager udgangspunkt i den problemformulering, der er formuleret for hvert tema. I bilag 2 ses konkret oplæg til temagrupperne. 5. Involvering og kommunikation: Plan for specialiseret behandling skal sendes i høring hos relevante parter. Der planlægges en høringsperiode på cirka to måneder, således at kommunerne har mulighed for at nå politisk behandling af deres høringssvar. Tidsplan for arbejdet med plan for specialiseret behandling, og herunder information om høringsperiode, sendes til orientering hos relevante aktører snarest efter godkendelse i Udvidet Direktion. Høringsparter: Sundhedsstyrelsen Øvrige regioner Kommunerne Sygehusledelserne MED-systemet Almen praksis Lægekredsforeningen, Lægeforeningen Faglige organisationer DSR, YL, FAS, PLO, Fys i Nordjylland, Jordemoderforeningen i Nordjylland, Danske Bioanalytikere, FOA Sundhedsbrugerrådet Sundhedskoordinationsudvalget Faglige rådgivningsudvalg specialeudvalg, regionsterapeutrådet Kronikerenheden For sidstnævnte gælder, at enheden siden udarbejdelsen af grunddokument for planen, er lagt sammen med dele af Primær Sundhed. Det nye navn for enheden er Sundhed og Sammenhæng. 67

68 6. Sammensætning af grupper De fire temagrupper er sammensat således: Tema Deltager Det medicinske område Praktiserende læge Ole Friis Junge, Lægeforeningen Oversygeplejerske Mai-Britt Nielsen, Sygehus Thy/Mors Centerchef Nils Winther Johannesen, Sygehus Vendsyssel Oversygeplejerske Mette Berntsen, Sygehus Himmerland Centerchef Uffe Niebuhr, Aalborg Sygehus Forvaltningschef Dorthe Jende, kommunal repræsentant Den akutte indsats Praktiserende læge Eddie Nielsen, Lægeforeningen Ledende overlæge Hansjörg Dr. Selter, Sygehus Thy/Mors Ledende overlæge Jørn Munkhof Møller, Aalborg Sygehus Cheflæge Per Sabro Nielsen, Sygehus Vendsyssel Oversygeplejerske Else Snerum, Sygehus Himmerland Distriktsleder Agnete Holm Rasmussen, kommunal repræsentant Elektive og elektive Kim Frost, Foreningen af Praktiserende Speciallæger funktioner Ledende overlæge Hans Kristian Madsen, Sygehus Thy/Mors Oversygeplejerske Birgit Boe, Sygehus Vendsyssel Centerchef Carl Otto Gøtzsche, Aalborg Sygehus Vicedirektør Roeland Löfberg, Sygehus Vendsyssel Gunnar Lauge Nielsen, Sygehus Himmerland Anne Dorthe Bjerrum, Aalborg Sygehus Praktiserende læge Karen Margrethe Bjerre, almen praksis Tværgående funktioner Praktiserende læge Jonna Thomsen, Lægeforeningen Chefterapeut Irene Vils, Sygehus Thy/Mors Vicechefsygeplejerske, Jytte Aaen, Sygehus Vendsyssel Chefterapeut Helle Koij, Sygehus Himmerland Oversygeplejerske Jørn Bols, Aalborg Sygehus Ad-hoc inddragelse: Lægelig konsulent Carsten Erik Larsen, Sundhed Plan og Kvalitet Ad-hoc-inddragelse: AC-fuldmægtig Malene Horsholt Jensen, Sundhed Plan og Kvalitet Strategigruppen er sammensat således: Konstitueret planlægningschef Jacob Bertramsen, SPK (formand) Afdelingschef Henrik Sprøgel, Primær Sundhed Praktiserende speciallæge Kristian G. Bundgaard, Foreningen af Praktiserende Speciallæger Sygehusdirektør Jens Ole Skov, Aalborg Sygehus Sygehusdirektør Michael Storm Klausen, Sygehus Thy/Mors Formand for Sundhedsbrugerrådet Henning Olsen Kontorchef Susanne Jensen, Psykiatrien AC-fuldmægtig Malene Møller Nielsen, SPK Derudover ad hoc-deltagelse fra projektgruppen (Hans-Victor Nielsen SPK, Lars Jul Jakobsen og Lotte Bak Pedersen, Primær Sundhed). 68

69 På første møde i strategigruppen besluttede man at udvide gruppen, således at der er sygehusledelsesrepræsentation fra samtlige sygehusenheder. Udvidet Direktion har således godkendt at sygehusdirektør Christen Lyhne, Sygehus Himmerland samt sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard, Sygehus Vendsyssel er trådt ind i strategigruppen. Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler har valgt ikke at udpege til strategigruppen, men har i stedet udpeget repræsentanter til temagrupperne vedrørende akutområdet og det medicinske område. 69

70 BILAG 2 Status for speciallægepraksis i Nordjylland I dette bilag er der i flere tilfælde beregnet gennemsnit pr. ydernummer. Disse gennemsnit er generelt beregnet pr. aktivt ydernummer. Der er således ikke taget højde for, at der indenfor visse specialer er ledige ydernumre. Beregningerne tager endvidere udgangspunkt i antallet af ydernumre uanset ydertypen. Overlæge- og deltidsydernumre vægtes således lige så højt som fuldtidsydernumre. Disse beregningsforudsætninger kan særligt for specialer med få ydernumre have en relativt stor betydning for de beregnede gennemsnit, som derfor bør tolkes med en vis forsigtighed. Der er taget udgangspunkt i antal aktive ydernumre, idet gennemsnittene dermed beregnes ud fra de aktuelle og reelt tilstedeværende tilbud indenfor de enkelte specialer. Det bemærkes generelt vedrørende nedenstående talmateriale, at data vedrørende 2011 bygger på estimater, der kan være usikre specielt vedrørende specialer, hvor der er sket generationsskifte, ydernumre er nybesat o.l. Talmaterialet vil blive opdateret i den endelige plan, således at de reelle tal vedrørende 2011 indgår i planen. 1. Søgning fra øvrige regioner Der er i afsnit 5 givet en overordnet status for aktiviteten hos Nordjyllands praktiserende speciallæger samt det overordnede forbrug af speciallægeydelser, som regionens borgere tegner sig for. Det er imidlertid et grundlæggende vilkår for speciallægepraksis, at borgerne har frit valg mellem alle praktiserende speciallæger indenfor et givet specialet. Dette indebærer, at en del af ydelserne hos nordjyske speciallæger forbruges af borgere fra øvrige regioner. Nedenstående tabel 1 viser, at borgere fra øvrige regioner i 2011 totalt set har forbrugt 2,7 % af det samlede volumen for leverede ydelser. Der er specielt søgning fra øvrige regioner indenfor specialerne dermatologi, psykiatri, reumatologi, øjenlægehjælp og ortopædkirurgi. Søgningen til speciallæge i anden region kan i høj grad forklares på baggrund af den geografiske placering af ydernumrene, og det vurderes ikke, at ovenstående har et problematisk omfang. Leverede speciallægeydelser fordelt efter sikredes region Patienter Ydelser 2011 Sikredes tilhørsforhold Procentandel af ydelser forbrugt af borgere fra anden region Nordjylland Anden region 01 Anæstesiologi , Dermato-venerologi , Reumatologi ,3 07 Gynækologi , Intern medicin ,9 09 Kirurgi ,2 18 Neurologi ,3 19 Øjenspecialet , Ortopædkirurgi ,3 21 Øre-næse-halsspecialet ,4 24 Psykiatri ,4 25 Pædiatri ,7 26 Børnepsykiatri ,2 I alt ,7 70

71 Nordjyske borgere søger også mod speciallæger i de øvrige regioner. Omfanget af denne søgning vil fremgå af de følgende afsnit vedrørende de enkelte specialer. 71

72 2. Oto-rhino-laryngologi Bemærkninger vedrørende specialet Orto-rhino-laryngologi er øre-næse-hals-specialet. Patienter kan henvende sig direkte til praktiserende øre-næse-hals-læge (ØNH-læge) uden henvisning fra egen læge. Der er ud fra rekrutteringsmæssige hensyn i et af regionens yderområder indgået aftaler vedrørende allergivaccination og høreapparatbehandling. Der er endvidere indgået en aftale om praksisophold for speciallæger i hoveduddannelsesforløb med en ØNH-klinik i Aalborg. Aftalen sikrer grundlaget for, at der hvert år kan gennemføres to halvårlige uddannelsesforløb i praksis. Aktivitet I Nordjylland er der i alt 14 aktive fuldtidsydernumre. Hertil kommer et ledigt ydernummer med placering i Brovst. Fordelingen af ydernumrene i den nordjyske region fremgår på kortet nedenfor. De praktiserende ØNH-lægers gennemsnitsalder er 56 år. Der er gennemsnitligt borgere pr. aktivt fuldtidsydernummer i Nordjylland. Til sammenligning er landsgennemsnittet borgere, jf. nedenstående tabel 2. Borgere pr. aktivt ydernummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landsgennemsnit Der er p.t. et ledigt fuldtidsydernummer indenfor specialet. Såfremt dette ydernummer bliver besat, vil det gennemsnitlige antal borgere pr. ydernummer falde til Tabel 3 giver et overblik over den gennemsnitlige aktivitet pr. ydernummer i årene Tabellen afspejler en generel tendens til stigende aktivitet hos ØNH-lægerne. 72

73 Aktivitet total og pr. ydernummer (estimeret) Ydelser i alt Ydelser i alt, indeks Ydelser i gennemsnit pr. ydernummer Antal patienter Antal patienter, indeks Patienter i gennemsnit pr. ydernummer De praktiserende ØNH-læger har i 2011 i alt leveret ydelser, hvilket svarer til en gennemsnitlig aktivitet på ydelser pr. ydernummer fordelt på gennemsnitligt patienter. Borgerne kan frit vælge praktiserende ØNH-læge. Nogle borgere vil derfor vælge at opsøge ØNH-læge udenfor Nordjylland. Dette mønster ses typisk hos borgere i de nordjyske kommuner, der grænser umiddelbart op til Midtjylland. I tabel 4 nedenfor følges de nordjyske borgeres forbrug af ØNHydelser i perioden Borgernes forbrug af ørelægeydelser (estimeret) Ydelser forbrugt i alt af egne borgere Ydelser forbrugt i alt af egne borgere, indeks Ydelser fra egne ørelæger i regionen Difference Total antal patienter, der har søgt behandling Total antal patienter, der har søgt behandling, indeks Patienter behandlet af Nordjyllands speciallæger Patienter der har søgt behandling udenfor regionen Tabellen viser, at væksten i borgernes forbrug svarer til væksten i speciallægernes aktivitet. Kun en mindre andel af de nordjyske patienter søger ØNH-læge udenfor Nordjylland, og søgningen ud af regionen har været svagt faldende i perioden

74 3. Oftalmologi Bemærkninger vedrørende specialet Oftalmologi er øjenspecialet. Patienterne kan henvende sig direkte til praktiserende øjenlæge uden henvisning fra egen læge. For de praktiserende øjenlæger gælder, at otte øjenlæger har særaftaler om udførelse af grå stær operationer. Grå stær er en hyppig årsag til synsnedsættelse hos ældre. Ved operationen fjernes den naturlige linse og erstattes af en plastiklinse. Nogle patienter oplever, at der efter en operation for grå stær opstår uklarheder i linsekapslen såkaldt efterstær. Nordjylland har i forbindelse med regionsdannelsen fra det tidligere Viborg Amt overtaget to rammeaftaler med særlige opsigelsesvilkår vedrørende behandling af efterstær med YAG-laser. Udover aftalerne omkring grå stær har Nordjylland aftale med en enkelt speciallæge vedrørende vitrektomi. Vitrektomi indebærer, at øjets glaslegeme fjernes og erstattes med saltvand. Vitrektomier foretages ved uklarheder, der opstår i glaslegemet og ikke forsvinder af sig selv. Endelig er der indgået aftaler vedrørende flere diagnostiske undersøgelser, der benyttes i relation til nogle af de store aldersrelaterede øjenlidelser. Konkret er der indgået aftale vedrørende nethindeundersøgelser og diagnosticering ved hjælp af OCT (optical coherence tomography) med fire øjenlæger. Derudover er der med en enkelt øjenlæge indgået aftale vedrørende HRT (Heidelberg retina tomography), CCT (central corneal thickness) og eksternafoto. De førstnævnte ydelser benyttes i forbindelse med kontrol og diagnostik ved grøn stær, mens eksternafoto benyttes i tilfælde, hvor der er behov for fotodokumentation af forandringer i patientens øjenomgivelser. Der har i en længere periode pågået en moderniseringsproces vedrørende specialet oftalmologi. Moderniseringen ventes afsluttet primo I den forbindelse vil der formentlig blive introduceret såkaldte blokydelser, der relaterer sig til udvalgte diagnosegrupper som eksempelvis diabetes, glaukom (grøn stær) og AMD (maculalidelser). Disse blokydelser ventes at gøre flere af ovennævnte aftaler overflødige. Der er endvidere indgået en aftale med øjenklinikken i Dronninglund, der sikrer grundlaget for at der årligt kan gennemføres to årlige uddannelsesforløb i praksis. Aktivitet Aktiviteten indenfor øjenspecialet fordeler sig på 16 fuldtidsydernumre. Fordelingen af de enkelte øjenlæger fremgår af nedenstående kort. De praktiserende øjenlæger har en gennemsnitsalder på 56 år. 74

75 Pr. aktivt fuldtidsydernummer er der borgere i Nordjylland, jf. nedenstående tabel 5. Dermed placerer regionen sig en anelse over landsgennemsnittet. Det er dog kendetegnende, at øjenlægedækningen er på stort set samme niveau i samtlige fem regioner. Borgere pr. aktivt ydernummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landsgennemsnit Aktiviteten på øjenlægeområdet har generelt været stigende i perioden , jf. nedenstående tabel 6. Det aktive antal ydernumre er steget i samme periode, men det viser sig også, at det gennemsnitlige antal ydelser pr. ydernummer er stigende. Således udfører den gennemsnitlige praktiserende øjenlæge i flere ydelser end i 2008, hvilket er en stigning på 13,3%. Aktivitet total og pr. ydernummer (estimeret) Ydelser i alt Ydelser i alt, indeks Ydelser i gennemsnit pr. ydernummer Antal patienter Antal patienter, indeks Patienter i gennemsnit pr. ydernummer Et stigende antal borgere har søgt øjenlægehjælp de senere år, men set over perioden er niveauet pr. øjenlæge dog nogenlunde uændret. Der er dog en klar tendens til, at den enkelte borger modtager flere ydelser end tidligere, hvilket er en væsentlig forklaring på den stigende aktivitet. Ovenstående tabel giver et billede af aktiviteten hos de nordjyske øjenlæger. De nordjyske borgere søger dog også i et vist omfang øjenlæge i de øvrige regioner, primært Midtjylland. Tabel 7 viser de nordjyske borgeres samlede forbrug af øjenlægeydelser. Borgernes forbrug af øjenlægeydelser (estimeret) Ydelser forbrugt i alt af egne borgere Ydelser forbrugt i alt af egne borgere, indeks 100,0 107,5 116,1 129,5 Ydelser fra egne øjenlæger i regionen Difference Total antal patienter, der har søgt behandling Total antal patienter, der har søgt behandling, indeks Patienter behandlet af Nordjyllands speciallæger Patienter der har søgt behandling udenfor regionen Tabellen viser samme billede som tabel 6 med hensyn til udviklingen i antal forbrugte ydelser samt antal patienter, der søger behandling. Der er et nogenlunde stabilt antal nordjyske borgere, som søger øjenlæger i andre regioner. 75

76 4. Dermato-venerologi Bemærkninger vedrørende specialet I det nordjyske sygehusvæsen er der ingen dermatologisk afdeling. Dette indebærer, at der er indgået en række aftaler med de praktiserende dermato-venerologer. Dermato-venerologerne varetager blandt andet opgaver i relation til behandling af kønssygdomme, og aktivitet i den sammenhæng friholdes fra den såkaldte knækberegning. Patienter med seksuelt overførte sygdomme kan henvende sig til praktiserende dermato-venerolog uden henvisning og modtage behandling anonymt. Samtlige praktiserende dermatologer i Nordjylland er omfattet af følgende aftaler: Botulismetoksinbehandling af svær svedtendens i armhulen. Behandlingen kan iværksættes, såfremt der ikke kan opnås tilfredsstillende resultater ved anden lokalbehandling eller iontoforese. Behandlingen består af injektioner i armhulen med et botulismetoksin (botox). Lokalbehandling af eksem. Behandlingen dækker borgere med eksempelvis svær hårbundseksem, hårbundspsoriasis eller svær atopisk eksem, der ikke lader sig behandle af patienten selv eller andre. Fotodynamisk terapi (PDT) anvendes til behandling af vorter samt forstadier til hudkræft. Huden påføres creme med efterfølgende behandling med lys, hvorved cellerne dræbes. Røde bade. Behandlingen anvendes i forbindelse med væskende og inficerede eksemer, psoriasis samt andre hudsygdomme. Patienten bader i en kaliumpermanganatopløsning, der har en rensende og kløestillende effekt. Derudover er der indgået to aftaler med to klinikker vedrørende laserbehandling af visse hudsygdomme hhv. med og uden generel anæstesi. Aktivitet I Nordjylland er der i alt seks ydernumre i specialet dermato-venerologi. Den geografiske fordeling fremgår af nedenstående kort. Ydernummeret i Frederikshavn har i en periode været ledigt men er nu besat og forventes i aktivitet i første halvår Borgere pr. aktivt ydernummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landsgennemsnit Det fremgår af tabel 8, at der umiddelbart er væsentligt flere borgere pr. ydernummer i Nordjylland end landet som helhed. Det bemærkes i den sammenhæng, at der er tilknyttet i alt otte speciallæger til de seks fuldtidsydernumre. Såfremt der tages højde for dette forhold, er der omkring borgere pr. speciallæge i Nordjylland. 76

77 Gennemsnitsalderen for de praktiserende dermatologer er 52 år. Nedenstående tabel 9 viser ret stor variation i den dermatologiske speciallægeaktivitet i perioden En del af disse udsving er begrundet i, at der frem til 2010 har været et ledigt fuldtidsydernummer med placering i Brønderslev. Aktiviteten ser ud til at have fundet et nogenlunde stabilt leje de seneste to år. Aktivitet total og pr. ydernummer (estimeret) Ydelser i alt Ydelser i alt, indeks Ydelser i gennemsnit pr. ydernummer Antal patienter Antal patienter, indeks Patienter i gennemsnit pr. ydernummer Det forhold, at den reelle kapacitet i en periode har været reduceret, kan påvirke borgernes søgning mod speciallæger i de øvrige regioner. Som det fremgår af tabel 10, kan der konstateres en faldende tendens til at søge praktiserende dermatolog udenfor Nordjylland. Borgernes forbrug af dermatologiydelser (estimeret) Ydelser forbrugt i alt af egne borgere Ydelser forbrugt i alt af egne borgere, indeks Ydelser fra egne speciallæger i regionen Difference Total antal patienter, der har søgt behandling Total antal patienter, der har søgt behandling, indeks Patienter behandlet af Nordjyllands speciallæger Patienter der har søgt behandling udenfor regionen

78 5. Psykiatri Aktivitet I Nordjylland er der 7 fuldtidsydernumre i psykiatri. To af disse ydernumre fungerer som delepraksis; det vil sige, at der i alt er 9 psykiatriske speciallæger tilknyttet speciallægepraksis. Den geografiske fordeling af de praktiserende psykiatere er illustreret på nedenstående kort. Umiddelbart viser tabel 11, at det gennemsnitlige antal borgere pr. ydernummer i Nordjylland er væsentligt over landsgennemsnittet. Det bemærkes i den anledning, at Nordjylland alene har aktive fuldtidsydernumre, hvorimod cirka 25 % af de psykiatriske ydernumre på landsplan er deltidsydernumre med en overenskomstmæssigt begrænset aktivitet. Såfremt der tages højde for dette forhold, er der på landsplan gennemsnitligt borgere pr. ydernummer forstået som fuldtidskapacitet. Borgere pr. aktivt ydernummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landsgennemsnit Ud af de i alt syv psykiatriske fuldtidspraksisser er to etableret som delepraksis. Der er således ni speciallæger tilknyttet de aktive ydernumre. Såfremt der tages højde for dette forhold ved ovenstående beregning, er der borgere pr. psykiatrisk speciallæge. De praktiserende psykiatere er i gennemsnit 59 år. Aktiviteten hos de praktiserende psykiatere har været stigende i perioden , hvorefter der ses et mindre fald, jf. tabel 12. Udviklingen skyldes, at der i en periode har været ekstra speciallægekapacitet i forbindelse med to generationsskifter. Disse generationsskifter er nu afsluttet, og 2011 betragtes dermed som udtryk for den normale aktivitet. 78

79 Aktivitet total og pr. ydernummer (estimeret) Ydelser i alt Ydelser i alt, indeks Ydelser i gennemsnit pr. ydernummer Antal patienter Antal patienter, indeks Patienter i gennemsnit pr. ydernummer Aktiviteten hos de praktiserende psykiatere afspejler i høj grad antallet af speciallæger, idet der ikke er tilknyttet andre faggrupper end speciallægen selv til behandlingen i speciallægepraksis. Nedenstående tabel 13 viser, hvor mange psykiatriske speciallægeydelser de nordjyske borgere forbruger, samt i hvor høj grad denne speciallægehjælp hentes udenfor Nordjylland. Borgernes forbrug af psykiatriydelser (estimeret) Ydelser forbrugt i alt af egne borgere Ydelser forbrugt i alt af egne borgere, indeks Ydelser fra egne speciallæger i regionen Difference Total antal patienter, der har søgt behandling Total antal patienter, der har søgt behandling, indeks Patienter behandlet af Nordjyllands speciallæger Patienter der har søgt behandling udenfor regionen Tabel 12 viser, at et faldende antal nordjyder er i behandling hos de praktiserende psykiatere med ydernummer i Nordjylland. Tabel 13 viser, at antallet af nordjyske borgere, som er i behandling hos praktiserende psykiater, er på stort set samme niveau i 2011 som i Omtrent 83 % af de patienter, som i løbet af et år opsøger praktiserende speciallæge i psykiatri, konsulterer en psykiater med ydernummer i Nordjylland. 79

80 6. Børnepsykiatri Aktivitet I Nordjylland er der én fuldtidspraksis indenfor specialet børne- og ungdomspsykiatri med placering i Nørresundby. Der er tale om en delepraksis med to speciallæger, som har en gennemsnitsalder på 55 år. Tabel 14 illustrerer, at der generelt er få praktiserende børnepsykiatere. Der er dog relativt store variationer mellem regionerne indbyrdes. Borgere pr. aktivt ydernummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landsgennemsnit Som det fremgår af nedenstående tabel 15 har aktiviteten hos den praktiserende børnepsykiater de seneste år været stigende, hvad angår antal ydelser såvel som antal patienter. Aktivitet (estimeret) Ydelser i alt Ydelser i alt, indeks Antal patienter Antal patienter, indeks Tabel 16 viser, at borgernes søgning til børne- og ungdomspsykiater de seneste år har været nogenlunde konstant. Langt størstedelen af borgernes forbrug af børne- og ungdomspsykiatriske ydelser leveres hos praktiserende børne- og ungdomspsykiater i Nordjylland. Borgernes forbrug af børne- og ungdomspsykiatriske ydelser (estimeret) Ydelser forbrugt i alt af egne borgere Ydelser forbrugt i alt af egne borgere, indeks Ydelser fra egne speciallæger i regionen Difference Total antal patienter, der har søgt behandling Total antal patienter, der har søgt behandling, indeks Patienter behandlet af Nordjyllands speciallæger Patienter der har søgt behandling udenfor regionen

81 7. Pædiatri Bemærkninger vedrørende specialet Der er med tre praktiserende pædiatere indgået aftale omkring behandling af ADHD (attention deficit hyperactivity disorder). ADHD er forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet, og er en neuropsykiatrisk lidelse. Aftalen har blandt andet til formål at aflaste det børnepsykiatriske speciale. Derudover er der med en enkelt praktiserende pædiater indgået aftale vedrørende uroflowmetri og blærescanning. Dette er en undersøgelse af vandladningens hastighed og mængde, som benyttes i forbindelse med vandladningsproblemer for at fastslå blærens funktion. Endelig er der indgået en forsøgsaftale omkring måling af NO i udåndingsluften med henblik på mere sikker diagnosticering og monitorering af patienter som grundlag for løbende justering af astmabehandling. Aktivitet Der er i alt fire fuldtidspraktiserende pædiatere i Nordjylland med en gennemsnitsalder på 53 år. Klinikkernes geografiske placering i regionen fremgår af nedenstående kort. Tabel 17 viser, at der i Nordjylland er borgere pr. aktivt pædiatrisk ydernummer. Det er væsentligt færre end landsgennemsnittet på borgere pr. ydernummer. Landsgennemsnittet dækker som det fremgår over store variationer mellem de enkelte regioner. Borgere pr. aktivt ydernummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landsgennemsnit Det bemærkes, at der er et ledigt fuldtidsydernummer indenfor specialet pædiatri. Såfremt dette ydernummer besættes, vil der i Nordjylland være borgere pr. ydernummer. Det fremgår af tabel 18, at aktiviteten i pædiatrisk speciallægepraksis har ligget nogenlunde stabilt i årene , hvorefter der sker et fald i 2011 for så vidt angår antal ydelser såvel som antal behandlede patienter. 81

82 Aktivitet total og pr. ydernummer (estimeret) Ydelser i alt Ydelser i alt, indeks Ydelser i gennemsnit pr. ydernummer Antal patienter Antal patienter, indeks Patienter i gennemsnit pr. ydernummer Der kan umiddelbart peges på to mulige forklaringer på denne udvikling. For det første er der i 2011 gennemført et generationsskifte i en af de pædiatriske speciallægepraksisser, hvilket kan give et mindre aktivitetsfald i umiddelbar sammenhæng med praksisoverdragelsen. Derudover har der i en periode været udført allergivaccination af voksne patienter i pædiatrisk speciallægepraksis, hvilket indebærer flerårige behandlingsforløb med mange årlige konsultationer. Denne aktivitet er stort set ophørt i 2011, hvilket må antages at reducere specialets samlede aktivitet. Det fremgår af tabel 19, at regionens egne pædiatere leverer langt størstedelen af de ydelser, som regionens borgere forbruger. Således genfindes den samme udvikling som ovenfor med et fald i forbruget i Forbrug af pædiatriydelser (estimeret) Ydelser forbrugt i alt af egne borgere Ydelser forbrugt i alt af egne borgere, indeks Ydelser fra egne speciallæger i regionen Difference Total antal patienter, der har søgt behandling Total antal patienter, der har søgt behandling, indeks Patienter behandlet af Nordjyllands speciallæger Patienter der har søgt behandling udenfor regionen

83 8. Gynækologi Aktivitet Nordjylland har to fuldtidspraktiserende speciallæger indenfor specialet gynækologi begge med praksis beliggende i Aalborg. Gennemsnitsalderen for de praktiserende gynækologer er 51 år. I Nordjylland er der relativt få gynækologiske ydernumre. Dermed er der et forholdsvist højt antal borgere pr. ydernummer sammenlignet med landets øvrige regioner, jf. tabel 20. Borgere pr. aktivt ydernummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landsgennemsnit Det fremgår af tabel 21, at der i perioden har været stigende aktivitet hos de praktiserende gynækologer. Aktivitet total og pr. ydernummer (estimeret) Ydelser i alt Ydelser i alt, indeks 100,0 105,0 112,5 113,8 Ydelser i gennemsnit pr. ydernummer Antal patienter Antal patienter, indeks 100,0 99,9 98,4 106,0 Patienter i gennemsnit pr. ydernummer Væksten i antal leverede ydelser i perioden er sket på trods af, at antal behandlede patienter ikke har ændret sig. Det kan således konstateres, at den gennemsnitlige patient modtager flere ydelser end tidligere. Denne udvikling er bremset op i 2011, hvilket eventuelt kan skyldes, at lovgivningen vedrørende fertilitetsbehandling blev ændret primo Denne lovændring er tilbagerullet pr. 1. januar Tabel 22 viser, at de nordjyske borgeres forbrug af gynækologiske ydelser har udviklet sig i samme takt som gynækologernes aktivitet. Tabellen viser endvidere, at en del nordjyder opsøger gynækologisk speciallæge udenfor Nordjylland. Forbrug af gynækologiske ydelser (estimeret) Ydelser forbrugt i alt af egne borgere Ydelser forbrugt i alt af egne borgere, indeks Ydelser fra egne speciallæger i regionen Difference Total antal patienter, der har søgt behandling Total antal patienter, der har søgt behandling, indeks Patienter behandlet af Nordjyllands speciallæger Patienter der har søgt behandling udenfor regionen

84 9. Anæstesiologi Bemærkninger vedrørende specialet Speciallæger i anæstesiologi beskæftiger sig i praksissammenhæng med anæstesi og smertebehandling. Den anæstesiologiske aktivitet består hovedsageligt i bistand til regionens praktiserende ØNH-læger. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet ny specialevejledning for specialet anæstesiologi, hvilket har affødt et behov for tættere integration mellem den børneanæstesiologiske aktivitet i henholdsvis primær- og sekundærsektoren. Specialet står således overfor en aktuel udfordring med at opnå denne integration. Aktivitet Indenfor specialet anæstesiologi er der i Nordjylland to fuldtidsydernumre samt to overlægeydernumre, som i varierende grad er aktive. De to fuldtidspraksis er beliggende i henholdsvis Aalborg og Frederikshavn. Gennemsnitsalderen for specialet er 61 år. Den anæstesiologiske speciallægekapacitet fordeler sig på landsplan nogenlunde ligeligt mellem overlæge-, deltids- og fuldtidsydernumre. Der er ikke taget højde for denne fordeling i nedenstående tabel 23, som derfor skal tolkes med forsigtighed. Borgere pr. aktivt ydernummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landsgennemsnit Tabel 24 viser, at der i perioden har været mindre udsving i aktiviteten hos de praktiserende anæstesiologer. Aktivitetsniveauet er dog overordnet set nogenlunde uændret i 2011 med cirka ydelser fordelt på knap patienter. Aktivitet total og pr. ydernummer (estimeret) Ydelser i alt Ydelser i alt, indeks Ydelser i gennemsnit pr. ydernummer Antal patienter Antal patienter, indeks Patienter i gennemsnit pr. ydernummer Antal smertepatienter Antal smertepatienter, indeks Antal smerteydelser Antal smerteydelser indeks Antal patienter der har modtaget anæstesiydelser Antal patienter der har modtaget anæstesiydelser, indeks Antal anæstesiydelser Antal anæstesiydelser indeks Den overordnede udvikling dækker over, at der behandles 10% flere smertepatienter, hvilket har affødt en stigning i antal smerteydelser på cirka 13%. Derimod udfører regionens egne praktiserende anæstesiologer et let faldende antal anæstesiydelser. 84

85 Borgernes forbrug af anæstesiydelser og smertebehandling (estimeret) Ydelser forbrugt i alt af egne borgere Ydelser forbrugt i alt af egne borgere, indeks Ydelser fra egne speciallæger i regionen Difference Total antal patienter, der har søgt behandling Total antal patienter, der har søgt behandling, indeks Patienter behandlet af Nordjyllands speciallæger Patienter der har søgt behandling udenfor regionen Antal smertepatienter Antal smertepatienter, indeks Smertepatienter behandlet uden for Nordjylland Smertepatienter behandlet uden for Nordjylland, indeks 100 Antal patienter der har modtaget anæstesiydelser Antal patienter der har modtaget anæstesiydelser, indeks Anæstesiydelser leveret af anæstesiologer udenfor regionen Anæstesiydelser leveret af anæstesiologer udenfor regionen, indeks En stigende andel af anæstesiydelserne leveres af anæstesiologer udenfor Nordjylland, jf. tabel

86 10. Ortopædkirurgi Aktivitet Der er i Nordjylland fire fuldtidspraktiserende ortopædkirurger. Gennemsnitsalderen for de fire speciallæger er 52 år. Klinikkernes geografiske placering fremgår af nedenstående kort. Nordjylland ligger med borgere pr. aktivt ydernummer under landsgennemsnittet, som dog trækkes væsentligt op af Midtjylland, jf. tabel 26. Borgere pr. aktivt ydernummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landsgennemsnit Aktiviteten hos de praktiserende ortopædkirurger har i perioden ligget meget stabilt med hensyn til antal ydelser, selvom der har været en vækst i antal patienter, jf. tabel 27. Der sker dog en markant aktivitetsøgning i 2011, hvilket hovedsageligt kan forklares med, at der er gennemført et generationsskifte i april Det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient ligger dog nogenlunde stabilt i perioden. Aktivitet total og pr. ydernummer (estimeret) Ydelser i alt Ydelser i alt, indeks Ydelser i gennemsnit pr. ydernummer Antal patienter Antal patienter, indeks Patienter i gennemsnit pr. ydernummer De nordjyske borgeres søgning mod andre regioner er minimal, som det fremgår nedenfor. I øvrigt afspejler borgernes forbrug af ortopædkirurgiske ydelser den aktivitetsstigning, der har fundet sted hos speciallægerne. 86

87 Borgernes forbrug af ortopædkirurgiske ydelser (estimeret) Ydelser forbrugt i alt af egne borgere Ydelser forbrugt i alt af egne borgere, indeks Ydelser fra egne speciallæger i regionen Difference Total antal patienter, der har søgt behandling Total antal patienter, der har søgt behandling, indeks Patienter behandlet af Nordjyllands speciallæger Patienter der har søgt behandling udenfor regionen

88 11. Kirurgi Aktivitet I specialet kirurgi er der en samlet kapacitet på tre fuldtidsydernumre, der geografisk fordeler sig som illustreret på kort. De praktiserende kirurgers gennemsnitsalder er 56 år. Nedenstående tabel 29 viser meget store variationer mellem regionerne i forhold til antal borgere pr. aktivt ydernummer. Borgere pr. aktivt ydernummer Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landsgennemsnit , , , , , ,4 Omkring to tredjedele af ydernumrene i specialet kirurgi er deltids- og overlægeydernumre. Dette forklarer noget af variationen mellem regionerne, idet nogle regioner (som Nordjylland) udelukkende eller stort set udelukkende har fuldtidsydernumre, mens andre har en forholdsvis stor andel deltidsydernumre. Nedenstående tabel 30 viser, at der generelt er en stigende aktivitet indenfor specialet kirurgi. Den stigende aktivitet skal ses i sammenhæng med, at der i sidste halvår 2009 blev opstartet aktivitet på et nyoprettet ydernummer. Aktivitet total og pr. ydernummer (estimeret) Ydelser i alt Ydelser i alt, indeks Ydelser i gennemsnit pr. ydernummer Antal patienter Antal patienter, indeks Patienter i gennemsnit pr. ydernummer Der kan dog konstateres en noget større vækst i antal ydelser end i antal behandlede patienter, og det viser sig således, at det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient er steget i perioden