Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes"

Transkript

1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter med type-2 diabetes 1. Hvert almen praksis-ydernummer var gennemsnitligt i kontakt med patienter med type 2-diabetes 1.7 gange i løbet af 213. Det svarer til over 3 kontakter med patienter med type-2 diabetes pr. uge i gennemsnit pr. ydernummer 2, eller ca. seks kontakter hver dag. Fordelt i forhold til kontaktomfang med patienter med type-2 diabetes er der en betydelig variation på tværs af almen praksis-ydernumre. Sammenlignes de 2 pct. almen praksis-ydernumre med hhv. det laveste og højeste antal kontakter til patienter med type-2 diabetes i 213 havde sidstnævnte kontakt til patienter med type-2 diabetes mere end 2 ½ gange så ofte. Der er en betydelig variation i kontakthyppigheden for patienter med type 2-diabetes på tværs af almen praksis-ydernumre. Almen praksis-ydernummeret med færrest kontakter til sine tilknyttede patienter med type-2 diabetes var i kontakt med disse gennemsnitligt syv gange pr. patient i 213, mens ydernummeret med flest kontakter gennemsnitligt var i kontakt med sine patienter med type-2 diabetes 26 gange i 213, dvs. mere end tre gange så ofte pr. patient. Forskellen i det gennemsnitlige antal kontakter pr. patient med type-2 diabetes betyder, at der ikke kan identificeres et standard-kontaktniveau, dvs. et antal af kontakter pr. patient med type-2 diabetes, der kan karakteriseres som typisk. Sammenholdes spredningen (og niveauet) for almen praksis-kontakter pr. patienter med type-2 diabetes i 29 med 213 ses, at der generelt ikke er sket en nævneværdig ændring i kontaktmønsteret, siden Sundhedsstyrelsen i 29 lancerede Forløbsprogram for diabetes. Det gennnemsnitlige antal kontakter med almen praksis er en smule lavere i 213 sammenholdt med 29. Et ydernummer, der generelt er relativt ofte i kontakt med sine patienter, tenderer til også at være i kontakt med sine patienter med type-2 diabetes relativt ofte, mens et ydernummer, der generelt har en forholdsvis lav kontakthyppighed med sine patienter tenderer til også at have en relativ lav kontakthyppighed til sine patienter med type 2- diabetes. 1 Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Registret for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS) var der i 213 ca. 26. borgere med type-2 diabetes. Hovedparten af disse, ca. 21.1, havde samme år kontakt til almen praksis i form af en konsulation, -konsultation, telefonkonsulation eller andet fremmøde mv. Jævnfør bilag 2 for kontaktdefinitioner. 2 Ud af de 2.89 ydernumre, som var i kontakt med en patient i 213, var der 1 ydernumre, som ikke var i kontakt med en patient med type 2-diabetes ydernumre indgår i beregningerne.

2 Antal type-2 diabetes patienter Det bemærkes, at her er tale om personer med type 2-diabetes defineret på ud fra de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, og at der er tale om alle typer af kontakter med de relevante sundhedsaktører, dvs. også kontakter der ikke vedrører diabetes. Data er ikke køn- og aldersstandardiseret. Endelig skal bemærkes, at for så vidt angår almen praksisydernumre skelnes der ikke imellem enkeltmands- og flermandspraksis. Almen praksis kontakter med patienter med type-2 diabetes Patienter med type-2 diabetes kontakter med almen praksis i 213 fordeler sig på 2.23 almen praksis-ydernumre. 3 Patienterne er fordelt på almen praksis-yderne således, at det enkelte ydernummer var i kontakt med mellem 12 og 432 forskellige patienter med type-2 diabetes hen over året, jf. figur 1 4. Halvdelen af ydernumrene var i kontakt med 77 eller flere patienter med type-2 diabetes. Figur 1: Antal patienter med type-2 diabetes i kontakt med det enkelte almen praksis-ydernummer samt kvartilinddeling fordelt på ydernumre, hele landet, Ydernumre Kvartil 2% Kvartil % Kvartil 7% Antal diabetes-2 patienter pr. ydernummer Kilde: Sygesikringsregistret og de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Med henblik på at fjerne outliers, er de fem ydernumre som havde kontakt med hhv. det mindste og det største antal patienter med type-2 diabetes ikke medregnet i figuren. I alt indgår dermed 2.13 ydernumre i opgørelsen. I gennemsnit havde almen praksis-ydernumrene i kontakt med patienter med type-2 diabetes ca. 1.7 kontakter med en patient med type-2 diabetes i løbet af 213. Det svarer til over 3 kontakter med en patient med type-2 diabetes pr. uge 6, eller ca. seks kontakter hver dag. Der er en del variation i omfanget af kontakter med patienter med type-2 diabetes for almen praksis. Sammenlignes de 2 pct. af almen praksis-ydernumre med hhv. det laveste og højeste 3 Almen praksis-ydernumre, der har været i kontakt med 1 eller færre type-2 diabetespatienter er frasorteret, hvorved i alt 2.23 ud af de 2.79 ydernumre i kontakt med en type-2 diabetespatient i 213 indgår i opgørelsen. 6 ydernumre i kontakt med type-2 diabetespatienter er dermed frasorteret. 4 Med henblik på at fjerne outliers er de fem ydernumre, som havde kontakt med hhv. det mindste og det største antal type-2 diabetespatienter, frasorteret. I alt indgår dermed 2.13 ydernumre i opgørelsen. Patienter med type-2 diabetes var i kontakt med almen praksis knap 3,2 mio. gange i løbet af 213 jf. Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen, 27. februar 21, SSI. Fordelt på 2.23 ydernumre betyder dette, at hvert ydernummer i gennemsnit har kontakt med en type-2 diabetespatient ca. 1.7 gange hen over året. 6 Baseret på 2 uger på ét år. Fratrækkes ferie- og helligdage, bliver tallet højere. Side 2

3 Antal kontakter Antal ydernumre antal kontakter til patienter med type-2 diabetes i 213 havde sidstnævnte kontakt til patienter med type-2 diabetes mere end 2 ½ gange så ofte. Således havde 2 pct. af almen praksisydernumre under ca. 78 kontakter til en patient med type-2 diabetes i løbet af året, dvs. under 1 kontakter om ugen, mens de 2 pct. med flest kontakter til denne patientgruppe havde mindst ca. 2. kontakter til patienter med type-2 diabetes i løbet af året, svarende til 4 eller flere kontakter om ugen til en patient med type-2 diabetes, jf. figur 2. 7 Knap 2 almen praksis-ydernumre (ca. 1 pct. af ydernumrene) havde eller færre kontakter til patienter med type-2 diabetes i 213, dvs. under ti kontakter om ugen, jf. figur 3. Figur 2: Antal kontakter til patienter med type-2 diabetes pr. almen praksis-ydernummer, hele landet, 213 Figur 3: Antal almen praksis-ydernumre inddelt efter antal kontakter til patienter med type-2 diabetes, hele landet, Ydernummer Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Med henblik på at fjerne outliers, er de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontakter ikke medregnet i figuren. I alt indgår 2.13 ydernumre i opgørelsen. Antal kontakter Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Med henblik på at fjerne outliers, er de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontakter ikke medregnet i figuren. I alt indgår 2.13 ydernumre i opgørelsen. Sammenhæng imellem kontakter pr. patient med type-2 diabetes og kontakter pr. patient generelt, opgjort pr. ydernummer Det gennemsnitlige antal kontakter pr. patient med type-2 diabetes fordelt på ydernumre ligger mellem ca. syv og 26 kontakter hen over året i 213, med et landsgennemsnit på knap 16 kontakter 8. Til sammenligning ligger det gennemsnitlige antal kontakter til almen praksis pr. patient i kontakt med almen praksis samlet set, fordelt på ydernummer, på mellem tre og 13 7 Et højt kontaktomfang med patienter med type-2 diabetes for det enkelte ydernummer kan i dette tilfælde både skyldes, at de enkelte patienter med type 2-diabetes ses relativt hyppigt i almen praksis og/eller, at almen praksis har relativt mange patienter med type-2 diabetes tilknyttet. Omvendt kan et lavt kontaktomfang skyldes relativt få patienter med type-2 diabetes tilknyttet praksis, eller at patienterne sjældent kontakter almen praksis. Uanset, viser opgørelse hvor meget almen praksis er i kontakt med patienter med type-2 diabetes til hverdag. 8 Almen praksis-ydernumre, der har været i kontakt med 1 eller færre patienter med type-2 diabetes er frasorteret, hvorved i alt 2.23 ud af de 2.79 ydernumre i kontakt med en patient med type-2 diabetes i 213 indgår i opgørelsen. 6 ydernumre i kontakt med patienter med type-2 diabetes er dermed frasorteret. Ydermere er de fem ydernumre, som havde kontakt med hhv. det mindste og det største antal patienter med type-2 diabetes, frasorteret. I alt indgår 2.13 ydernumre i opgørelsen. Side 3

4 Antal kontakter pr. diabetes-2 patient Antal tillægsydelser pr. diabetes-2 patient kontakter i 213, med et landsgennemsnit på 8 kontakter. 9 Det vil sige, at patienter med type 2- diabetes i gennemsnit var i kontakt med almen praksis godt dobbelt så mange gange som patienter generelt. Opgøres kontakthyppigheden for patienterne fordelt på hvert almen praksis-ydernummer ses en tydelig sammenhæng mellem antallet af almen praksis-kontakter pr. patient med type-2 diabetes og antallet af almen praksis-kontakter pr. patient generelt, jf. figur 4, hvor hver prik repræsenterer et ydernummer. Samme tydelige sammenhæng ses for antallet af tillægsydelser pr. patient og tilllægsydelser pr. patienter med type 2-diabetes, jf. figur. Det betyder, at et ydernummer, der generelt er i kontakt med sine patienter relativt sjældent, også vil tendere til at være i kontakt med sine patienter med type-2 diabetes relativt sjældent, mens et ydernummer, der ofte er i kontakt med sine patienter, også vil tendere til at være relativt ofte i kontakt med patienter med type-2 diabetes. Samme tendens ses, hvis ydernumrene inddeles på regionsniveau, jf. bilag 1, figur Figur 4: Sammenhæng mellem antal almen praksiskontakter pr. patient med type-2 diabetes og antal almen praksis-kontakter pr. patient generelt på ydernummerniveau, hele landet, Figur : Sammenhæng mellem tillægsydelser pr. patient med type-2 diabetes og tillægsydelser pr. patient generelt på ydernummer-niveau, hele landet, Antal kontakter pr. patient Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Med henblik på at fjerne outliers er de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontakter pr.patient med type-2 diabetes er ikke medregnet i figuren. I alt indgår 2.13 ydernumre i opgørelsen. 1 1 Antal tillægsydelser pr. patient Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Med henblik på at fjerne outliers er de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal tillægsydelser pr. patient med type-2 diabetes er ikke medregnet i figuren. I alt indgår 2.13 ydernumre i opgørelsen. 9 I opgørelsen indgår alene borgere (patienter), der har været i kontakt med almen praksis inden for året, dvs. at borgere, der ikke har været i kontakt med almen praksis, ikke medregnes i denne opgørelse. Almen praksisydernumre, der har været i kontakt med 1 eller færre patienter med type-2 diabetes, er frasorteret, hvorved i alt 2.23 ud af de 2.89 ydernumre i kontakt med en patient med type-2 diabetes i 213 indgår i opgørelsen. Herved er 6 ydernumre frasorteret. De fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontakter pr. patient med type-2 diabetes er ikke medregnet i figuren. I alt indgår dermed 2.13 ydernumre i opgørelsen. Side 4

5 Antal kontakter pr. patient Patienter med type-2 diabetes kontakt med almen praksis fordelt på almen praksisydernummer Patienter med type-2 diabetes i kontakt med almen praksis i 213 havde i gennemsnit knap 16 kontakter med almen praksis 1. Fordeles kontaktmønsteret på ydernummerniveau ses, at det gennemsnitlige antal kontakter med almen praksis pr. patient med type-2 diabetes varierer mellem syv og 26 kontakter i 213, jf. figur Det betyder, at ydernummeret med færrest kontakter til sine tilknyttede patienter med type 2- diabetes var i kontakt med disse patienter gennemsnitligt syv gange pr. patient i 213, mens ydernummeret med flest kontakter med sine patienter med type-2 diabetes i gennemsnit var i kontakt med disse patienter 26 gange i 213, dvs. mere end tre gange så ofte. Figur 6: Gns. antal almen praksis-kontakter pr. patient med type-2 diabetes fordelt på ydernumre, hele landet, , Ydernummer Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Almen praksis-ydernumre, der har været i kontakt med 1 eller færre patienter med type-2 diabetes er frasorteret, hvorved i alt 2.23 ud af de 2.79 ydernumre i kontakt med en patient med type-2 diabetes i 213 indgår i opgørelsen. Hermed er 6 ydernumre i kontakt med patienter med type-2 diabetes frasorteret. Med henblik på at fjerne outliers, er ydermere de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontakter pr. patient med type 2-diabetes er ikke medregnet i figuren. I alt indgår 2.13 ydernumre i opgørelsen. Opgjort på regionsniveau er der ligeledes stor variation, jf. figur 7. Således er forholdet mellem antal kontakter pr. patient hos ydernummeret med hhv. højest og lavest kontakthyppighed til sin population af patienter med type-2 diabetes en faktor 2-3 inden for alle regioner. Variationen er størst i Region Hovedstaden, hvilket formentlig delvist kan skyldes brugen af 1 I notatet: Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen, 27. februar 21, SSI, beregnes det gennemsnitlige antal kontakter med almen praksis pr. patient med type-2 diabetes baseret på alle kontakter med de 2.79 ydernumre i kontakt med type-2 diabetespatienter til 1,8. Til forskel fra nærværende analyse, hvor fokus er på hvert almen praksis-ydernummers kontakt med type-2 diabetespatienter, er fokus i notatet Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen, 27. februar 21, SSI, på patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug generelt, hvorfor al aktivitet er medtaget i beregningen. 11 Almen praksis-ydernumre, der har været i kontakt med 1 eller færre patienter med type-2 diabetes er frasorteret, hvorved i alt 2.23 ud af de 2.79 ydernumre i kontakt med en patient med type-2 diabetes i 213 indgår i opgørelsen. 6 ydernumre i kontakt med patienter med type-2 diabetes er dermed frasorteret. Ydermere er de fem ydernumre, som havde kontakt med hhv. det mindste og det største antal patienter med type-2 diabetes, frasorteret. I alt indgår 2.13 ydernumre i opgørelsen. Side

6 Antal kontakter pr. type-2 diabetespatient praktiserende speciallæger. 12 Se også notatet Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen, 27. februar 21, SSI. Det gennemsnitlige antal kontakter pr. patient med type-2 diabetes pr. ydernummer er så varierende, at der ikke kan identificeres et standard-niveau, dvs. et antal af kontakter pr. patient med type-2 diabetes på tværs af ydernumre, som kan karakteriseres som typisk. Det bemærkes, at der er tale om alle typer af kontakter til almen praksis, dvs. også kontakter der ikke vedrører diabetes, og alle der er patienter med type-2 diabetes ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS. Figur. 7: Gennemsnitlig antal almen praksis-kontakter pr. patient med type-2 diabetes fordelt almen praksisydernumre og region, samt markering af hhv. minimum og maksimum antal inden for hver region, Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Ydernummer Kontakter til AP pr. patient Landsgns. Kilde: Sygesikringsregistret og det foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Almen praksis-ydernumre, der har været i kontakt med 1 eller færre patienter med type-2 diabetes er frasorteret, hvorved i alt 2.23 ud af de 2.79 ydernumre i kontakt med en patient med type-2 diabetes i 213 indgår i opgørelsen. Herved er 6 ydernumre i kontakt med patienter med type-2 diabetes frasorteret. Med henblik på at fjerne outliers, er de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontakter pr. patient med type 2-diabetes i hver region ikke medregnet i figuren, hvor ved det højeste og laveste antal kontakter pr. patient med type-2 diabetes bliver hhv. 24 og 8. I alt indgår dermed ydernumre i opgørelsen. Sundhedsstyrelsen præsenterede i 29 Forløbsprogram for diabetes. 13 I forløbsprogrammet anføres individuelt aftalte regelmæssige besøg (2-4 gange årligt) samt en omfattende årskonsultation som grundstammen i den opfølgende indsats over for personer med diabetes. Sammenholdes spredningen (og niveauet) for almen praksis-kontakter i 29 med 213 ses, at der generelt ikke er sket en nævneværdig ændring i kontaktmønsteret, jf. figur Undtagelsen er Region Midtjylland, hvor der er sket et betydeligt fald i den højeste kontakthyppighed fra 29 til 213. Sammenlignes det gennemsnitlige antal kontakter pr. patient med type-2 diabetes er niveauet på landsplan faldet en smule fra 29 til I 21 udgjorde antallet af speciallægepraksis i Region Hovedstaden således ca. 4 pct. af det samlede antal speciallægepraksis i Danmark (Danske Regioner: Udvalg for fremtidens speciallægepraksis, 21). 13 Forløbsprogrammer for kronisk sygdom (Sundhedsstyrelsen), almen praksis-ydernumre, der har været i kontakt med 1 eller færre patienter med type-2 diabetes i 29 er frasorteret, hvorved i alt 2.97 ydernumre indgår i opgørelsen. Med henblik på at fjerne outliers, er de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontakter pr. patient med type 2-diabetes i hver region ikke medregnet i figuren. I alt indgår 2.47 ydernumre i opgørelsen. Side 6

7 Antal kontakter pr. patient med type-2 diabetes Figur. 8: Gennemsnitlig antal almen praksis-kontakter pr. patient med type-2 diabetes fordelt almen praksisydernumre og region, samt markering af hhv. minimum og maksimum antal inden for hver region, Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Kontakter til AP pr. patient Landsgns. Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Almen praksis-ydernumre, der har været i kontakt med 1 eller færre patienter med type-2 diabetes er frasorteret. Med henblik på at fjerne outliers, er de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontakter pr. patient med type 2-diabetes i hver region ikke medregnet i figuren. I alt indgår 2.47 ydernumre i opgørelsen (et andet antal end i 213-opgørelsen grundet en mindre ændring i størrelsen af populationen over årene). Patienter med type-2 diabetes kontakt til det specialiserede sundhedsvæsen fordelt på almen praksis-ydernummer Fordelingen af kontakter til praktiserende speciallæge og sygehus pr. patient med type-2 diabetes viser ligeledes betydelig variation inden for hver region fordelt på almen praksisydernummerniveau, jf. figur 9 og figur 1. Det gælder for størstedelen af almen praksis-ydernumrene i Region Hovedstaden, at disses patienter med type-2 diabetes gennemsnitligt er i kontakt med praktiserende speciallæger oftere end landsgennemsnittet på 1,7 speciallægekontakter pr. patient med type-2 diabetes i 213. Hos ca. ¾ af almen praksis-ydernumrene i Region Hovedstaden havde patienter med type-2 diabetes hyppigere kontakt med praktiserende speciallæge end landsgennemsnittet, jf. figur 9. Omvendt gælder det for relativt få af almen praksis-ydernumrene i Region Nordjylland og Region Syddanmark, at disses patienter med type 2-diabetes gennemsnitlig er i kontakt med praktiserende speciallæger oftere end landsgennemsnittet. Side 7

8 Antal hospitalskontakter pr. type-2 diabetes patient Antal speciallægekontakter pr. type-2 diabetes patient Figur. 9: Gennemsnitlig antal speciallægekontakter pr. patient med type-2 diabetes fordelt på almen praksisydernummer inden for hver region samt markering af hhv. minimum og maksimum antal inden for hver region, 213, ,7 2,8 3 2,2 2, ,,6,8,9 1, Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Ydernummer Kontakter til speciallæge pr. patient Landsgns. Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til bruf for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Almen praksis-ydernumre, der har været i kontakt med 1 eller færre patienter med type-2 diabetes er frasorteret, hvorved i alt 2.23 ud af de 2.79 ydernumre i kontakt med en patient med type-2 diabetes i 213 indgår i opgørelsen. Herved er 6 ydernumre i kontakt med patienter med type-2 diabetes frasorteret. Med henblik på at fjerne outliers, er ydermere de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal speciallægekontakter pr. patient med type 2-diabetes i hver region ikke medregnet i figuren. I alt indgår dermed ydernumre i opgørelsen. Ser man på fordelingen af sygehuskontakter pr. patient med type-2 diabetes inden for hver region opgjort pr. ydernummer, er der ligeledes en betydelig variation inden for alle regioner, jf. figur 1. Figur. 1: Gennemsnitlig antal sygehuskontakter pr. patient med type-2 diabetes fordelt på almen praksisydernummer inden for hver region samt markering af hhv. minimum og maksimum antal inden for hver region, Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Hospitals-kontakter pr. patient Landsgns. Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Almen praksis-ydernumre, der har været i kontakt med 1 eller færre patienter med type-2 diabetes er frasorteret, hvorved i alt 2.23 ud af de 2.79 ydernumre i kontakt med en patient med type-2 diabetes i 213 indgår i opgørelsen. Herved er 6 ydernumre i kontakt med patienter med type-2 diabetes frasorteret. Med henblik på at fjerne outliers, er ydermere de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal speciallægekontakter pr. patient med type 2-diabetes i hver region ikke medregnet i figuren. I alt indgår dermed ydernumre i opgørelsen. Side 8

9 Forskellen mellem sygehuskontakter pr. patient med type-2 diabetes hos almen praksisydernummeret med hhv. det største og det mindste antal kontakter i hver region var størst i Region Hovedstaden, hvor der gennemsnitligt var fem gange flere sygehuskontakter pr. patient med type-2 diabetes hos ydernummeret med hyppigst sygehuskontakt i forhold til ydernummeret med det færreste antal sygehuskontakter pr. patient med type-2 diabetes. Mindst forskel var der i Region Nordjylland, hvor der gennemsnitlig var dobbelt så mange sygehuskontakter pr. patient med type-2 diabetes hos ydernummeret med flest sygehuskontakter pr. patient i forhold til ydernummeret med færrest kontakter. Side 9

10 Antal kontakter pr. diabetes-2 patient Antal kontakter pr. diabetes-2 patient Antal kontakter pr. diabetes-2 patient Antal kontakter pr. diabetes-2 patient Bilag 1: Supplerende resultater Sammenhæng imellem kontakter pr. patient med type-2 diabetes og kontakter pr. patient generelt, opgjort pr. ydernummer inden for hver region Figur 11: Sammenhæng mellem antal almen praksiskontakter pr. patient med type-2 diabetes og antal almen praksis-kontakter pr. patient generelt, Region Nordjylland, Figur 12: Sammenhæng mellem antal almen praksiskontakter pr. patient med type-2 diabetes og antal almen praksis-kontakter pr. patient generelt, Region Midtjylland, Antal kontakter pr. patient Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Med henblik på at fjerne outliers er de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontaktser pr. patient med type-2 diabetes i regionen ikke medregnet i figuren. Figur 13: Sammenhæng mellem antal almen praksiskontakter pr. patient med type-2 diabetes og antal almen praksis-kontakter pr. patient generelt, Region Syddanmark, Antal kontakter pr. patient Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Med henblik på at fjerne outliers er de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal tillægsydelser pr. patient med type-2 diabetes i regionen ikke medregnet i figuren. Figur 14: Sammenhæng mellem antal almen praksiskontakter pr. patient med type-2 diabetes og antal almen praksis-kontakter pr. patient generelt, Region Sjælland, Antal kontakter pr. patient Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Med henblik på at fjerne outliers er de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontaktser pr. patient med type-2 diabetes i regionen ikke medregnet i figuren. 1 1 Antal kontakter pr. patient Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Med henblik på at fjerne outliers er de fem ydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontakter pr. patient med type-2 diabetes i regionen ikke medregnet i figuren. Side 1

11 Antal kontakter pr. diabetes-2 patient Figur 1: Sammenhæng mellem antal almen praksiskontakter pr. patient med type-2 diabetes og antal almen praksis-kontakter pr. patient generelt, Region Hovedstaden, Antal kontakter pr. patient Kilde: Sygesikringsregistret og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS, Statens Serum Institut. Anm.: Med henblik på at fjerne outliers er de femydernumre med hhv. det mindste og det største antal kontaktser pr. patient med type-2 diabetes i regionen ikke medregnet i figuren. Side 11

12 Bilag 2. Metode Identifikation af borgere med type-2 diabetes Borgere med type-2 diabetes er identificeret med udgangspunkt i de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Registeret over Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), som er under udvikling ved Statens Serum Institut. Der kan forekomme ændringer i såvel datagrundlag som udtræksalgoritmer, der anvendes til at afgrænse sygdomspopulationen. Borgere med type-2 diabetes, som ikke har nogen aktivitet hos almen praksis i det pågældende år, indgår ikke i aktivitetsopgørelserne. Ud af de ca. 26. borgere med type-2 diabetes i 213 ifølge de foreløbige udtræksalgoritmer i RUKS var der ca..4 borgere, som ikke var i kontakt med almen praksis i 213 svarende til 2 ½ pct. RUKS baseres på nationale registerdata fra Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, og definerer en samlet population af patienter baseret på kontakt med sygehusvæsenet og praksissektoren samt på medicinforbrug. RUKS-algoritmen identificerer patienter med diabetes type 2 i Lægemiddelstatistikregistret på baggrund af indløsning af recepter på antidiabetika. Landspatientregistret benyttes til at frasortere personer fra diabetespopulationen på baggrund af eksklusionskriterier. Sygesikringsregistret bruges ikke til identifikation af patienter med diabetes type 2. I denne analyse inkluderes borgere i live og med dansk bopælsregion pr. 1. januar 213 registreret i CPR-registret, og som er identificeret med diabetes type 2 ifølge de foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af RUKS inden denne dato. Datagrundlag og overordnet afgrænsning Alle opgørelser af aktivitet hos almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og sygehus bygger som udgangspunkt på DRG-grupperet Sygesikringsregister og DRG-grupperet Landspatientregister, Statens Serum Institut samt befolkningstal fra Danmarks Statistik. Borgere uden gyldig dansk bopælskommune på behandlingstidspunktet indgår ikke i opgørelserne. Opgørelser baseret på Sygesikringsregisteret er opgjort på data fra opdateringen pr. 1. marts 214. Til opgørelsen af aktivitet i almen praksis i 29 er Sygesikringsregistret opdateret i februar 21 anvendt. For opgørelser baseret på DRG-grupperet Landspatientregister og Landspatientregistret gælder, at de inkluderer aktivitet på danske offentlige sygehuse og offentligt betalt behandling på privatsygehuse. I opgørelsen er der kun medtaget aktivitet på somatiske sygehusafdelinger. Aktivitet på psykiatriske afdelinger er ikke medtaget. Raske ledsagere og raske nyfødte er ekskluderet. Dataopgøres på baggrund af årsopgørelsesdata pr. 1. marts 214. Opgørelser på regionsniveau Regionsfordelt aktivitet opgøres med udgangspunkt i almen praksis-ydernummerets bopælsregion på behandlingstidspunktet. Kobling af patient og almen praksis-ydernummer I opgørelsen ses udelukkende på patienternes aktivitet ved almen praksis-ydernumre, der er registreret som aktivitet hos egen læge. Borgere med aktivitet hos flere almen praksisydernumre, der er registreret som aktivitet hos egen læge kobles med det ydernummer, som de er registreret med flest ydelser hos. I de tilfælde, hvor en patient har lige mange aktiviteter hos to forskellige ydernumre sker koblingen tilfældigt. Side 12

13 I alle opgørelser på ydernummerniveau er ydernumre med kontakt til 1 eller færre patienter med type-2 diabetes frasorteret. Beskrivelse af kontaktdefinitioner Kontakter i almen praksis Kontakter til almen praksis er defineret som ydelser indberettet til Sygesikringsregistret i form af almindelige konsultationer, andet fysisk fremmøde (forebyggelse, svangerskab, børneundersøgelser, vaccination mv.), telefonkonsultationer, konsultationer og sygebesøg. Kontakterne er afgrænset på baggrund af krav om, at borgeren har dansk bopælsregion i kontaktugen, at ydelsen er foretaget i dagstid, og at borgeren er medlem af sikringsgruppe 1. Desuden er der maksimalt medtaget fem af samme kontakttype pr. borger pr. uge hos hver yder. Kontakter i speciallægepraksis Kontakter til praktiserende speciallæger dækker over ydelser i Sygesikringsregistret, der udgør en reel kontakt inden for specialerne anæstesiologi, diagnostisk radiologi, dermatologi-venerologi, reumatologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, neuromedicin, øjenlægehjælp, ortopædisk kirurgi, ørelægehjælp, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri og børnepsykiatri. Kontakterne er begrænset på baggrund af krav om, at borgeren har dansk bopælsregion i kontaktugen, der er maksimalt medtaget fem af samme kontakttype pr. patient pr. uge hos samme yder, og at borgeren er medlem af sikringsgruppe 1. For diagnostisk radiologi er der ingen decideret konsultationsydelseskode, men alene reelle ydelser, fx røntgen af hånd/håndled. På den baggrund tæller ydelser hos samme yder i samme uge som én kontakt, idet ydelserne antages at være foretaget ved samme kontakt. Inden for kirurgi, neurologi, øjenlægehjælp, ortopædkirurgi, ørelægehjælp og plastikkirurgi er der særydelser, der ikke honoreres sammen med en konsultation. Her er der maksimalt medtaget én særydelseskontakt for den enkelte borger pr. yder pr. uge. Sygehuskontakter (somatik 1 ) Sygehuskontakter opgøres som summen af indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter på somatiske afdelinger. Sygehusindlæggelser (somatik) Ved en sygehusindlæggelse forstås en tidsmæssigt sammenhængende indlæggelse på et sengeafsnit på samme sygehus. Overflytninger mellem sygehusafdelinger på samme sygehus regnes således som én sygehusindlæggelse. Indlæggelser ses som tidsmæssigt sammenhængende, såfremt afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse finder sted på samme dato. Opgørelsesåret bestemmes ud fra udskrivningstidspunktet. Ambulante sygehuskontakter (somatik) Ambulante kontakter på sygehuset opgøres som summen af ambulante besøg og ydelser på et ambulatorium. Et ambulant besøg er et fremmøde på sygehuset, hvor der er deltagelse af klinisk personale fra stamafsnittet, uanset hvor besøget fysisk finder sted. Ydelser er assistancer, såkaldte ikke-besøg, hvor der ikke registreret en besøgsdato. 1 I opgørelsen er der kun medtaget aktivitet på somatiske sygehusafdelinger. Aktivitet på psykiatriske afdelinger er ikke medtaget. Side 13

14 Skadestuekontakter (somatik) Ethvert fremmøde på en skadestueafdeling. Indskrivning sker efter selvhenvendelse, henvisning eller indbringelse på grund af tilskadekomst eller anden akut opstået tilstand. Skadestuekontakter er opgjort som summen af ambulante kontakter registreret med koden patienttype 3 fra Landspatientregistret som angiver, at kontakten har fundet sted på en skadestueafdeling. Side 14

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Status på sundhedsområdet. Sundheds og Ældreministeriet

Status på sundhedsområdet. Sundheds og Ældreministeriet Status på sundhedsområdet Sundheds og Ældreministeriet SEPTEMBER 1 Status på sundhedsområdet September 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter November 2016 NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter Antallet af korttidsindlæggelser på max. 12 timer er steget kraftigt fra 2009 til 2015, hvor der blandt alle patienter ses en stigning

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område Overbliksskabende analyse af sygehusenes patientsammensætning og -forløb på det medicinske område Indholdsfortegnelse 1. Formål og datagrundlag 2. Samlet overblik over aktiviteten i Region Sjælland 3.

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1 Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 3.712 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 52% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,

Læs mere

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter aaj Oktober 2008 Resume og konklusion: Formål: analysens formål er at belyse de faktiske ventetider til behandling i sygehusvæsenet for ti udvalgte

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser,

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed Notat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Specialkonsulent Søren From Knudsen

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003 Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for multipel sklerose under specialet: neurologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 3. maj 2016 ÅRSOPGØRELSE 2015 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. januar 2015

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012 REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Anvendelse af vikarer på sygehusene Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider. Område: Det psykiatriske område Afdeling: Psykiatri og socialstaben Journal nr.: Dato: 15. september 2010 Notat De aktuelle ventetider i Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser,

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere