Kulturhistoriegruppens rapport og bilag

Transkript

1 Kulturhistoriegruppens rapport og bilag Det Sydfynske Øhav April 2010

2 Nationalparksekretariatet Nationalpark Det Sydfynske Øhav Abildvej Svendborg post@nationalparksydfyn.dk Titel: Rapport fra hovedarbejdsgruppen kulturhistorie under nationalpark-undersøgelsen i Det Sydfynske Øhav Udgivet: April 2010 Tekst: Undergrupper og lokale arbejdsgrupper under den kulturhistoriske hovedarbejdsgruppe samt Peter Blanner, naturfaglig konsulent, og Jette Purup, kommunikationskonsulent, Nationalparksekretariatet Foto/illustrationer/grafik: Thomas Retsloff, Claus Trøigaard Hansen, Cees van Roeden, Kristina Holt, Gitte Jensen, Peter Blanner, Sydfyns Turistbureau, Turist- og Erhvervsforeningen Langeland, Langelands Museum, Faaborg Kulturhistoriske Museer, Naturisme I/S m.fl. Rapporten med bilag samt den tilhørende kulturhistoriske analyse SYDFYN OG ØHAVET - Herregårdslandskab og Kystkultur findes i pdf-version til download på K U L T U R

3 forord Fra ydmyge fiskerlejer til summende søkøbstæder. Fra druknede gravhøje til knejsende fyrtårne. Fra prunkløse landsbyer til eventyrlige herregårde. Sydfyn og Øer nærmest svømmer i spor af det liv, øboer har levet på og mellem øerne, til lands og til vands gennem tusinder af år. En unik kulturarv, værd at værne? Et mylder af salte beretninger om mennesker og miljøer, som bør huskes og spredes viden om? Netop det - at bevare og synliggøre kulturhistorien - vil være et af hovedmålene, hvis Det Sydfynske Øhav udpeges til nationalpark. Denne rapport er resultatet af indsatsen i én af fire arbejdsgrupper - den kulturhistoriske - under Nationalpark-undersøgelsen Det Sydfynske Øhav Formålet er at sætte undersøgelsens styregruppe i stand til at vurdere, om en nationalpark kan gøre en forskel på det kulturhistoriske område og - hvis ja - levere nogle vigtige brikker til det, der måske bliver den første nationalparkplan. God læselyst! Jette Purup og Peter Blanner K U L T U R

4 K U L T U R

5 indhold 1 Kulturhistorien i Det Sydfynske Øhav Sammenfatning Forslag til samlet kulturhistorisk indsats Vurdering af konsekvenserne af indsatsen Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav 11 2 Nationalparkprojekt Det Sydfynske Øhav - baggrund Fire kommuner tog et initiativ Borgerinddragelsesprocessen Undersøgelsesområdet De fire hovedarbejdsgrupper Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet Den kulturhistoriske hovedarbejdsgruppe Borgernes bekymringer og ideer 17 3 Den faglige analyse: Herregårdslandskab og Kystkultur Eksperternes seks analyser Opsummering af analysen Herregårdslandskab og Kystkultur 19 4 Præsentation af de fem indsatsområde Fire undergrupper - fem indsatsområder Indsatsområde 1: Visuel kunst - Det kunstneriske landkort for Sydfyn og Øerne Indsatsområde 2: Søfart - samspillet mellem land og vand - kystkultur Indsatsområde 3: Bygnings- og kulturcenter/digitalt kulturmiljøatlas Indsatsområde 4: Oldtiden Indsatsområde 5: En bedre beslutningsproces Prioritering af indsatsområder 26 5 Præsentation af de lokale arbejdsgrupper Fire lokale arbejdsgrupper Ærø-gruppen Tåsinge-gruppen Helnæs-gruppen Skov-gruppen Småøerne 32 6 Forslag til afgrænsning Tåsinge-forslaget Det Kulturhistoriske Forslag 35 7 Eksisterende beskyttelse og benyttelse - og nye muligheder Nuværende fredninger og registreringer Udpegning af kulturmiljøer Formidling - et stort potentiale Igangværende aktiviteter Potentialer for styrkelse af kulturhistorien 39 8 Danske nationalparker - baggrund Starten i Lov om Nationalparker Nationalparkfonden Fondens midler De kulturhistoriske værdier 43 9 Tidshorisont for udpegning af en nationalpark 44 K U L T U R

6 Bilag 1 Arbejdsgrundlaget Kulturhistoriegruppens kommissorium Kulturhistoriegruppens mødeplan Kulturhistoriegruppens medlemmer og mødestatistik Kulturhistoriegruppens undergrupper og tovholdere 51 2 Bekymringer indsamlet under processen 52 3 Kulturhistoriske ideer indsamlet under processen 62 4 De kulturhistoriske indsatsområder Visuel kunst - Det kunstneriske landkort for Sydfyn og Øerne Søfart - samspillet mellem vand/land Bygnings- og kulturcenter/digitalt kulturmiljøatlas Oldtiden i og omkring Det Sydfynske Øhav En bedre beslutningsproces frem mod/i en nationalpark 97 5 Rapporterne fra de lokale arbejdsgrupper Ærø-gruppen Tåsinge-gruppen Helnæs-gruppen Skov-gruppen Småøerne 133 Den kulturhistoriske analyse SYDFYN OG ØHAVET - Herregårdslandskab og Kystkultur udarbejdet af Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009 findes i pdf-version til download på K U L T U R

7 1 Kulturhistorien i Det Sydfynske Øhav 1.1 Sammenfatning Har Det Sydfynske Øhav det, der skal til for at blive en nationalpark, nemlig nogle enestående kulturværdier? Og hvor skal man tage fat på det kulturhistoriske område, hvis nationalparken etableres? SYDFYN OG ØHAVET Herregårdslandskab og Kystkultur Nationalparksekretariatet har i vinteren spurgt både fagfolk og borgere. Fagfolkene, Faaborg Kulturhistoriske Museer, har lavet analysen Herregårdslandskab og Kystkultur, som klart dokumenterer en unik og mangesidig kulturarv på Sydfyn og øerne - og ude i havet. Analysen fremhæver især miljøerne omkring de mange herregårde, kystkulturmiljøerne og oldtidsminderne. Museumsfolkene stiller også en række forslag til, hvordan nationalparken kan være med til at bevare kulturarven og sørge for, at spor og levn bliver synlige og tilgængelige for nutiden. Borgerne har leveret deres bidrag gennem fire undergrupper under hovedarbejdsgruppen kulturhistorie. Tre af undergrupperne har fokuseret på, hvad en nationalpark kan udrette for historien og for os nulevende. De har valgt at fokusere på andre områder end dem, der er belyst i analysen, nemlig søfartens historie, bygningskulturen og formidlingen af visuel kunst. Faaborg Kulturhistoriske Museer har udarbejdet en grundig analyse af kulturhistorien i og omkring Det Sydfynske Øhav. Se den på www. nationalparksydfyn.dk Analysen og borgernes bidrag supplerer altså hinanden og kommer tilsammen vidt omkring og godt i dybden. Det sidste er vigtigt, for som én af undergrupperne formulerer det: Uden kendskab til fortiden kan vi ikke forstå fremtiden. Dermed også sagt, at en indsats for kulturarven er en indsats for alle, fra barn til olding, fra lokalpatriot til verdensborger. De tre undergrupper stiller en stribe konkrete forslag til bevaring og formidling, bl.a. disse, hvoraf flere kan kombineres: Oprettelse af et digitalt kunstatlas. Det kunstneriske landkort for Sydfyn og øerne skal være et digitalt formidlingsforum/en vidensbank for visuel kunst både i fortid (eks. Faaborg-malerne, kirkekunst) og nutid (eks. Tickon med landart i Tranekær, udstillingsbygningen SAK i Svendborg). Banken skal baseres på input fra udøvende kunstnere, kunstinstitutioner, kunstguider og borgere - fastboende og gæster. De kan alle både levere og hente informationer, så der skabes en frugtbar fødekæde til udbredelse af den visuelle kunst. Oprettelse et bygnings- og kulturcenter, gerne i Tranekær. Det skal være et center for byggeskik og håndværk i hele nationalparken. Formålet er at udbrede kendskabet til bygningskulturen på Sydfyn og øer, bl.a. gennem kurser og rådgivning, og det skal oprettes med særligt blik på dem, der bor i området, dem, der besøger området og dem, der arbejder som håndværkere og byggeteknikere i området. Oprettelse af et digitalt kulturmiljøatlas i tilknytning til bygnings- og kulturcentret. Alle informationer om bygninger, arkæologi, landskaber, erhverv og meget mere kan lægges ind på hjemmesiden og dermed blive tilgængelige for både fagfolk, lokale beboere, turister m.fl. Etablering af et eller flere maritime centre, som formidler søfartens kulturhistorie og gamle håndværk som rebslager, bødker, sejlmager, blokkedrejer. Kan evt. suppleres med arbejdende værksteder. Ambitionen kan være at skabe Danmarks største maritime center. Solid registrering af den maritime kulturarv, kystkulturen og kystmiljøer med henblik på bevaring af det mest værdifulde. K U L T U R 7

8 Etablering af informationsstandere, hvor besøgende kan hente informationer om kulturhistorien - også i f.eks. lystbådehavne og på ø-færgerne. Tryk på en knap og du får mundtlig information eller en ajourført folder printet ud. Etablering af nye muligheder for sejlture i og til kulturarven: Krydstogter med gamle træskibe, kajakture, dykkerture til undersøiske vrag. Etablering af puslepladser for renovering af gamle træbåde. Forslagene kan formentlig gennemføres og gavne områdets udvikling uanset, om nationalparken kommer eller ej, og bl.a. områdets museer arbejder allerede i flere af de samme retninger. Men en nationalpark kan skabe gunstigere rammer i en organisation på tværs af kommuneskel og sikre bedre økonomi, mener disse undergrupper. Den fjerde undergruppe har fokuseret på processen frem mod og i en eventuel nationalpark og stiller bl.a. disse konkrete forslag: Lokalbefolkningen i geografisk definerede områder skal have mulighed for gennem afstemning at tilkendegive deres holdning til inddragelse i nationalparken og til eventuelle nationalpark-aktiviteter i deres område. Lodsejere skal sikres en bred repræsentation samt vetoret i nationalparkbestyrelsen. Forslagene herover er samlet i fire indsatsområder, som af arbejdsgruppen vurderes at være cirka lige vigtige. Nationalparksekretariatet har selv beskrevet oldtiden som et femte indsatsområde, men arbejdsgruppen har prioriteret dette på en klar femte- og sidsteplads. Oldtiden er da også beskrevet i et selvstændigt afsnit i analysen Herregårdslandskab og Kystkultur. Lokale arbejdsgrupper på Helnæs, Tåsinge og Ærø har beskrevet de kulturhistoriske værdier i lokalområderne, men ingen af dem ønsker, at deres område skal med i nationalparken - de vurderer, at deltagelse i en nationalpark samlet set ikke vil gavne deres område. En lokal arbejdsgruppe af skovfolk vurderer, at en nationalpark vil give dem flere ulemper end fordele. Afgrænsning: Hovedarbejdsgruppen har i beskrivelsen af indsatsområderne haft udgangspunkt i det såkaldte undersøgelsesområde. Til sidst skulle hovedarbejdsgruppen taget stilling til nationalparkens placering og størrelse ud fra, hvor de kulturhistoriske værdier er. Et flertal peger på en lille nationalpark omfattende selve Øhavet med de cirka 60 - heraf otte beboede - øer og holme. Flertallet fremhæver, at især oldtiden og kystkulturen er af stor betydning i det område, de har udpeget, og at netop øhavskulturen er unik og truet og bør have førsteprioritet i forhold til den økonomiske ramme. Udover økomomisk priotering fremføres ikke kulturhistoriske argumenter for fravalget af Sydfyn, Thurø, Ærø og Langeland. Fra Tåsinge fremhæver lokalgruppen, at yderligere sikring, registering og formidling af Tåsinges kulturhistoriske værdier kan iværksættes uden en nationalpark. Lokalgruppen på Helnæs fremhæver, at Helnæs som et aktivt og engageret lokalsamfund med fordel kan varetage opgaverne på det kulturhistoriske område sammen med Assens Kommune uden deltagelse i en nationalpark. Et mindretal har udpeget et område, som følger en tre-kilometer grænse fra kysterne ind i landet med modifikationer. Det medfører, at kulturhistoriske lokaliteter som havneområderne i søkøbstæderne Faaborg, Svendborg og Rudkøbing inkluderes ligesom skipperbyerne Thurø, Troense og Marstal. Ud fra kulturhistoriske kriterier har mindretallet fravalgt Helnæs, Nordlangeland og bakkerne på Sydfyn. 8 K U L T U R

9 1.2 Forslag til samlet kulturhistorisk indsats Ud fra de udvalgte indsatsområder, de lokale arbejdsgruppers rapporter samt de to forslag til afgrænsning tegner der sig to vidt forskellige billeder af en eventuel Nationalpark Det Sydfynske Øhav. A: En mindre nationalpark, der kun dækker selve øhavet med de otte beboede øer og tilhørende småøer. Den omfatter hverken Sydfyn, Langeland, Ærø, Thurø eller Tåsinge. Her gøres en særlig indsats for at bevare de gamle ø-huse og hele den fysiske maritime kulturarv, samt for at modernise ø-samfundene i pagt med den gamle ø-kultur. Den lokale udvikling bygger på lokale initiativer, og nationalparkmidlerne stilles til rådighed for de lokale foreninger/initiativer. Nationalparken giver for eksempel tilskud til vedligeholdelse af bygninger med gamle metoder og materialer, støtte til alternative og lokale energiformer, samt sikring af lokale indkøbsmuligheder. A De traditionsrige jagt- og fiskerikulturer bør kunne forvaltes mere lokalt, således at lokale ressourcer primært tilfalder øboerne. Aktørerne vil være øernes lodsejere, beboerforeninger, nationalparkbestyrelsen og de fire respektive kommunalbestyrelser. B: En nationalpark, der dækker hele Øhavet, hele Ærø, Langeland, Tåsinge, Thurø og Sydfyn (incl. skipperbyerne Marstal, Troense og Thurø) samt havnemiljøerne i søkøbstæderne Rudkøbing, Svendborg og Faaborg. Her bevares og formidles den maritime kultur, bygningskulturen, herregårdsmiljøerne, områdets historie gennem 8000 år samt den visuelle kunst. B Et bygnings- og kulturcenter, som skal være center for byggeskik og håndværk i hele nationalparken, oprettes, og i den sammenhæng etableres et omfatternde digitalt kulturmiljøatlas. Der etableres et eller flere maritime centre - måske skabes Danmarks største maritime center. Nationalparkens kulturtilbud formidles gennem en primært web-baseret vidensbank, der rummer konkrete forslag til tema-ture, video- og lydklip om de forskellige emner, som kan hentes via mobiltelefon og I-pod, oversigter over kunstbegivenheder og udstillinger. Der er tilbud til grupper og skoleklasser i form af arbejdsark, tur-guider, videofilm om håndværk og livet om bord. Ude ved lokaliteterne findes fx mobilnumre, man kan ringe til og få informationer og oplysninger samt foldere til at tage med hjem. Formidlingen af de sydfynske kulturmiljøer vil indtage en central placering både i lokalsamfundene og over for de besøgende. Landskabskulturen, landsbykulturen, bygningskulturen og ø-kulturen er alle emner med en solid forankring i Det Sydfynske Øhav, fra håndværkere og daglejere over fiskere og landmænd til skibsredere og godsejere. Det digitale miljø vil - sammen med fysiske bygninger, udstillinger og arbejdende værksteder - være omdrejningspunktet for den moderne registrering og formidling af kulturen. Bevaring af bygningskulturen vil være et væsentligt indsatsområde i en eventuel nationalpark. Her et smukt eksempel fra Lyø. Aktørerne kan være lodsejere, borger- og beboerforeninger, nationalparkbestyrelsen, museerne og kommunalbestyrelserne. For både A og B gælder, at undergruppen vedrørende en bedre proces peger på en række problemer med processen og lodsejeres indflydelse i en eventuel nationalpark. De ønsker blandt andet, at lokalbefolkningen skal have mulighed for at takke nej til at blive indlemmet i en eventuel nationalpark. 1.3 Vurdering af konsekvenserne af indsatsen Det fremgår af Nationalparkloven, at miljøministeren kan oprette en nationalpark hvis en række forudsætninger er opfyldt, bl.a....hvis oprettelsen giver mulighed for på K U L T U R 9

10 Den gamle skipperby Marstal på Ærø fortæller en spændende kulturhistorie og bør måske være med i en eventuel nationalpark? kortere eller længere sigt at opfylde lovens formål. Det betyder, at der i rapporten til ministeren skal være en vurdering af, hvordan man tænker sig, at området skal se ud og fungere om fx 10 eller 20 år inden for de forskellige formål. Lovens kulturhistoriske formål er formuleret således: - at bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet. - at styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling. Konsekvenserne af at etablere forslag A: Om 20 år vil flere af de kulturhistoriske bygninger på småøerne fremstå autentisk istandsat, og den særlige ø-havs og sejlerkultur med tilknyttede gamle håndværk vil være en levende del af livet på øerne som grundlag for bevarelsen af øernes karakteristiske landsbymiljøer. Øernes søfarts-, sejler- og fiskerikultur vil være styrket som følge af restaurering og eventuelt genopbygning af de bygninger, der knytter sig til erhvervene, og de indgår i den samlede formidling af øernes kulturhistoriske baggrund, måske med arbejdende værksteder. Øhavets unikke islæt af undervandsarkæologi vil være formidlet i form af dykkerstier til både snorkel- og flaskedykning, og der vil være glas-bunds-både der - når vandet er klart nok - giver turister mulighed for selv at se resterne af stenalderskovene og bopladserne. De lokale samfund vil være styrket med bla. netbaserede erhvervsvirksomheder og indkøbsmuligheder og daglige leverancer udefra, såfremt der ikke kan opretholdes lokale dagligvareforretninger. Der vil især i sommerhalvåret være et besøg af et antal turister, som kan styrke øernes omsætning, men er afpasset til de turistfaciliteter som øerne kan tilbyde, baseret på et varieret udbud af overnatningsformer og bespisning. Naturen og kulturtilbuddene vil være velbeskrevne og til rådighed for alle, og adgangsvejene og -tidspunkterne er tilrettelagt, så dyre- og plantelivet beskyttes. Øhavets ressourcer (jagt og fiskeri) udnyttes primært af øboerne, og gæster er velkomne til at tage del i udnyttelsen efter aftale med de lokale foreninger. 10 K U L T U R

11 Indsatsen vil medføre en større bosætning på småøerne i forhold til i dag, i og med at levevilkår og trafikforhold forbedres samtidig med, at man fastholder de gamle ø-dyder. Konsekvenserne af at etablere forslag B: Om 20 år vil Det Sydfynske Øhav være et nationalt og internationalt kendt område for formidling af den maritime kulturhistorie. Det er her, man oplever en velbeskrevet og tilgængelig sammenhæng mellem historiens gang - bygningskulturen - herregårdsmiljøerne - den maritime kultur - den visuelle kunst. Takket være et nyetableret bygnings- og kulturcenter går området forrest i bevaring af bygnignskulturen. Centret har etableret et frugtbart og fagligt velfunderet samarbejde mellem fagfolk og bygningsejere, mange bygningsværker er bedre bevaret, og enkelte forsvundne nøglebygninger er genopført. Sammenhængen i kulturhistorien er nøgleordet i formidlingen. Uanset om man interesserer sig for landskaber, kirker, møller, landsbyer, gamle træskibe, herregårde, havne eller kunst, vil man både på internettet og ude på lokaliteterne møde lettilgængelige informationer på papir og via elektroniske medier, der fremhæver stedets betydning lokalt og nationalt. Den elektroniske indgangsportal er en vidensbank der kan nås fra en computer, fra en mobiltelefon, fra en I-pod. Langt flere seværdigheder er autentisk restaurerede og ombyggede til at rumme eventuelt nye funktioner. Der er arbejdende værksteder i havnene, hvor familier enten sammen eller hver for sig kan deltage aktivt i arbejdet med fx at restaurere gamle skibe eller opleve livet om bord. Der er opstået nye funktioner i de gamle bygninger, hvor den oprindelige funktion er udtømt. Det kan være udstillinger, musikarrangementer, turistinformationer, overnatningssteder el. lign i gamle pakhuse, lader, fiskerhuse m.m. Der er sket en markant stigning i antallet af besøgende og tilflyttere, da hele Det Sydfynske Øhav er blevet meget kendt for sin historie og sine smukke og enestående miljøer. Lokalsamfundene vil nyde godt af de flere besøgende, som udgør et stort potentiale for at skabe øgede indtægtsmuligheder for lokale producenter og for den lokale turistbranche. Derudover gælder naturligvis OGSÅ alle de forhold, der gør sig gældende for forslag A. 1.4 Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav Kulturhistoriegruppen har som nævnt besluttet, at to vidt forskellige forslag til afgrænsning af en eventuel nationalpark, A og B, skal indgå i denne rapport. Arbejdsgruppen har derfor ikke formuleret én fælles vision for den eventuelle nationalpark, men ønsket, at nedenstående fire visionsforslag indgår i rapporten. To af de lokale arbejdsgrupper, som har udarbejdet/støttet forslag om den lille nationalpark (A), har udarbejdet hver sin vision: Tåsinge-gruppens vision: Fastholde og helst udbygge infrastrukturen i øhavet under hensyntagen til naturværdierne og herved sikre bosætningen og støtte potentiel erhvervsudvikling på de små øer. Sikre at friluftsaktivitet, der knytter sig til især turismeerhvervet, sker på øsamfundenes præmisser, og at menneskelig aktivitet i og på øhavet generelt, samt færdsel på ubeboede holme og naturlandskaber på land reguleres, så beskyttelse vægtes højere end benyttelse. Helnæs-gruppens vision: Opretholde, beskytte og videreudvikle øhavets natur og kulturhistoriske værdier, herunder bosætning og traditionelle og nye erhverv. Målrettet at skabe K U L T U R 11

12 Grubbe Mølle fungerer som både vandmølle og vindmølle og er den eneste fungerende dobbeltmølle på Fyn. balance mellem bosætning, beskyttelse, benyttelse og besøg - gerne med regulering med respekt for lokal udfoldelse og traditioner. At afprøve mulighederne for bevilling af fristatus på udvalgte områder for lokalbefolkníngen i en nationalpark To af de undergrupper, som støtter Det Kulturhistoriske Forslag (B), har udarbejdet en vision for nationalparken. Vision fra undergruppen Søfart/samspillet mellem land og vand: Det sydfynske vandskab er enestående i en national og international sammenhæng. Nationalparkens mange og forskellige kvaliteter skal dokumenteres, formidles og opleves af beboere og gæster. Den maritime kulturhistorie og de nutidige maritime erhvervsaktiviteter og fritidsaktiviteter skal opleves som centrale i denne fortælling. Øhavet, kystkulturen og de maritime byer og miljøer er et integreret landskab. Forslaget er en nationalpark med sammenhæng. Vision fra undergruppen Bygningskultur mv: Øhavets specielle natur- og erhvervsmæssige kvaliteter har rod i kystarealerne, og afgrænsningen rummer Danmarks største koncentration af bevaringsværdige bygninger og sammenhængende kulturmiljøer. Afgrænsningen fremhæver kystkulturen i og omkring Det Sydfynske Øhav, for kystkulturen er den natur-, kultur- og erhvervsmæssigt vigtigste værdi for Nationalparkens betydning som værende national og international unik. De havnearealer i Svendborg, Faaborg og Rudkøbing, der er overleveret os fra middelalderen, rummer i nationalt og internationalt sammenhæng enestående kvaliteter. De har et stort formidlingspotientiale og den foreslåede afgrænsning vil fremme kvalitetsbaserede erhvervsog fritidsaktiviteter. I samspil med de herregårdsmiljøer, som er tilknyttet købstæderne og landsbyerne, vil alle områdets ressourcer kunne udvikles på harmonisk vis. Det Sydfynske Øhavs bevaring og benyttelse sikres med denne nationalparks-afgrænsning som en national betydningsfuld kærneværdi. 12 K U L T U R

13 2 NATIONALPARK DET SYDFYNSKE ØHAV - baggrund Etableringen af en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil ske med baggrund i den danske Nationalparklov. Hvordan den blev til og hvad den indeholder, kan læses i kapitel 8. Her i kapitel 2 beskrives forløbet i Det Sydfynske Øhav fra 2008 og frem til den dag, projektet eventuelt havner hos miljøministeren. 2.1 Fem kommuner tog et initiativ De 5 sydfynske kommuner - Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø og Assens - besluttede i 2008 at igangsætte en undersøgelse af den lokale interesse for en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Politikerne besluttede ikke, hvorvidt der skulle etableres en nationalpark eller ej, for den beslutning mente de ikke at kunne træffe med deres daværende viden. Men de besluttede altså at få gennemført en undersøgelse for at skaffe et grundlag for beslutningen, som i øvrigt skal træffes både lokalt og nationalt, før en eventuel nationalpark vil kunne etableres. Til at lede undersøgelsen på kommunernes vegne blev nedsat en styregruppe med 24 medlemmer: 10 politikere fra de fem kommuner Svendborg, Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn, Assens og fra Region Syddanmark, 12 fra forskellige organisationer, der har interesser i nationalparken, samt to fra de små øer. 2.2 Borgerinddragelsesprocessen Det er et krav i nationalparkloven, at et kandiderende område skal opfylde en række faglige krav til natur - kulturhistorie - friluftsliv - erhvervsliv. Desuden skal der være gennemført borgerinddragelse. Styregruppens medlemmer april 2010 Jørgen O Jørgensen, Ærøskøbing Peter Lund, Marstal Henning Andersen, Espe Peter Jensen, Faaborg H.C. Rasmussen, Ennebølle Rene Larsen, Rudkøbing Flemming Madsen, Svendborg Morten S Petersen, Svendborg Ole Knudsen, Skallebølle Christian G Andersen, Odense Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Hvidkilde Christian Ulrich, Skjoldemose Ib Jensen, Glamsbjerg Michael Martin Jensen, Tranekær Ole Bloch-Petersen, Årslev Michael Rasmussen, Emmerbølle Jacob Salvig, Svendborg Vagn Gram, Faaborg Arne Greve, Horne Ole Nielsen, Ristinge Finn Eriksen, Ringe Mogens Windeleff, Lyø Martin Jørgensen, Skarø Turistforeningerne (vakant) Styregruppen vedtog i 2008 en opgaveplan for hele borgerinddragelsen. Planen inddelte borgerinddragelsen i 5 faser: Fase 1: Informationsfase + fase 2: Ide- og holdningsfase (marts-august 09) Her blev der informeret bredt om arbejdet: Hvad er en nationalpark? Hvad skal der ske nu? Informationen kom bl.a. ud igennem en husstandsomdelt avis, uddelt og udleveret på møder i ca eksemplarer, og der blev oprettet en hjemmeside, hvor alle materialer fra processen blev samlet. Nationalparksekretariatets idevogn besøgte i foråret og sommeren 2009 næsten 50 lokaliteter på Sydfyn og øerne. Her gør den stop på Faaborg Havn. Der blev også holdt en lang række borgermøder i foreninger m.v., hvor politikere og borgere præsenterede og diskuterede ideer, interesser og holdninger. Resultatet var, at man fik listet en række ideer og fik kendskab til de forskellige holdninger, der knyttede sig til disse. Samtidig kørte den såkaldte idevogn - en lille skurvogn fyldt med kort, informationsmaterialer, kaffe og småkager - rundt i Det Sydfynske Øhav. Fra 1. april 2009 til 10. juli 2009 besøgte den knap 50 stoppesteder, K U L T U R 13

14 der på forhånd blev offentliggjort i de lokale aviser. Vognen var bemandet med en medarbejder fra sekretariatet samt en medarbejder fra den pågældende kommune, og den har haft cirka 1400 besøgende. Fase 3: Konkretisering og systematisering af ideer og holdninger (september 09-april 10) De fremkomne ideer blev diskuteret og samlet til egentlige forslag, og det nødvendige vidensgrundlag og dokumentation blev etableret. Dette arbejde foregik i fire hovedarbejdsgrupper. Her blev også præsenteret en stribe basisanalyser, udarbejdet af eksterne konsulenter, og her blev alle de bekymringer og ideer, som var samlet op under trin 1 og 2, behandlet. Hver af de 4 arbejdsgruppe har afleveret en rapport (som denne fra den kulturhistoriske arbejdsgruppe). De fire rapporter indeholder konkrete forslag til indhold og afgrænsning af en nationalpark ud fra gruppens tema. Der kan - som i denne rapport - være tale om flere forslag til afgrænsning, hvis gruppen ikke har opnået konsensus om ét forslag. Fase 4: Opsamling (april-november 10): Arbejdsgruppernes materiale fremsendes til styregruppen og er udgangspunkt for styregruppens samlede forslag til en nationalparkplan. Efter behandling i styregruppen fremsendes det til de fem kommunalbestyrelser. Herunder gennemføres en bredere vurdering af borgernes holdning til forslagene. Kommunalbestyrelserne kan herefter beslutte at sende forslaget i otte ugers offentlig høring, hvor alle borgere kan komme med forslag og indsigelser. Fase 5: Konklusion og beslutning (december 10): Et endeligt nationalparkforslag behandles i styregruppen og i de fem kommunalbestyrelser med henblik på at afgøre, om der skal sendes en ansøgning til miljøministeren. Hvis ministeren godkender nationalparkforslaget for Det Sydfynske Øhav, udarbejdes et forslag til bekendtgørelse om nationalparken. Det sendes i 12 ugers offentlig høring, før nationalparken eventuelt etableres (se også kapitel 9). M/S Mjølner, som har sejlet paketfart i det sydfynske, er godkendt til sejlads med passagerer. Når skibet ikke er på søen, kan det ses i Rudkøbing Trafikhavn. 14 K U L T U R

15 2.3 Undersøgelsesområdet Styregruppen udpegede i foråret 2009 det geografiske område, som skulle indgå i borgerinddragelsesprocessen. Området kaldes undersøgelsesområdet og er afgrænset ud fra en kombination af tre kriterier: 1. Området indeholder de mest værdifulde kulturlandskaber og naturområder, herunder alle Natura 2000-områderne, inden for selve øhavet og op til og med De Fynske Alper og Svanninge bakker. 2. Større byer og købstæder er udeladt, idet byer ikke normalt indgår i en dansk nationalpark, jfr. bemærkningerne til lovforslaget 3. På Langeland og Ærø er vandskellet langs midten af øerne brugt til at forbinde de værdifulde naturområder. Det er her, man er i gang med at undersøge, om området kan leve op til lovens krav, og om der er lokal opbakning til en eventuel nationalpark. Styregruppen besluttede i starten af 2009, at nationalparken som udgangspunkt skulle ligge inden for denne røde streg. 2.4 De fire hovedarbejdsgrupper I forbindelse med fase 3 blev der som nævnt nedsat 4 hovedarbejdsgrupper i oktober 2009 med hver sit tema: Natur Kulturhistorie Friluftsliv Erhverv. Arbejdsgrupperne skulle på grundlag af alle indkomne forslag og ideer og på grundlag af arbejdsgruppens egne ideer beskrive områdets udviklingsmuligheder på kort og langt sigt og kvalificere forslagene til konkrete indsatsområder inden for hvert af de 4 temaer. Det var også arbejdsgruppernes opgave at formulere forslag til nationalparkens grænser ud fra vurderinger omkring det enkelte tema. K U L T U R 15

16 Arbejdsgrupperne var åbne, dvs. at alle - uanset bopæl, erhverv, interesser, osv. - kunne melde sig til når som helst i arbejdsgruppernes løbetid. Dette har sikret en åben proces og har resulteret i et vekslende antal deltagere til møderne. For at sikre en gruppesammensætning, som repræsenterede hele området, blev der i september 2009 holdt et stort borgermøde i hver af de fem kommuner med informationer om arbejdsgrupperne. Der har løbende været informeret om arbejdsgrupperne på hjemmesiden, og der har været annoncer om arbejdsgrupperne i de kommunale annoncer i samtlige ugeaviser i området. Ud over de fire hovedarbejdsgrupper har der været nedsat lokale arbejdsgrupper på Ærø, Langeland, Tåsinge, Helnæs og i Svendborg. Der har været afholdt et seminar for de 8 småøer, og skovejerne har haft en arbejdsgruppe. Disse lokale grupper har alle udpeget repræsentanter til at deltage i én eller flere hovedarbejdsgruppers møder. Flere medlemmer af styregruppen meldte sig til arbejdsgrupperne. Sekretariatet for nationalparksprocessen har været sekretær for grupperne. Dette har sikret en koordination og forbindelse mellem de 4 arbejdsgrupper. Der har endvidere været en medarbejder fra hver af de 5 kommuner i hver af de fire arbejdsgrupper. Medarbejderne har fungeret som ressourcepersoner med stor lokal og faglig viden, men uden stemmeret. Helnæs Fyr - et godt eksempel på de mange velbevarede anlæg til støtte for skibsfarten. Tårnet er 28 meter højt og bygget i Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet Arbejdsgruppernes grundlag har været kommissoriet (bilag 1.1), som styregruppen vedtog på sit møde i juni 2009, og som bl.a. indeholder følgende krav: Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder inden for det pågældende tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark. Inden for hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort- og langsigtede. Gruppen skal komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre, at de opstillede mål nås. 16 K U L T U R

17 Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til, hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne og eventuelt komme med ændringsforslag. Styregruppen har desuden fastlagt, at undersøgelsesfasen skal nå følgende delmål: - Dokumentere, at områdets landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter er af national og international værdi. Dette er en forudsætning for at kunne blive en nationalpark. - Afdække og beskrive visioner, der har et nationalt sigte, på baggrund af lokale ideer og ønsker til områdets udvikling, og som har relevans i nationalparksammenhæng. Hvordan ønsker de lokale beboere at området skal udvikle sig på kortere og længere sigt? - Etablere et grundlag for en evt. senere offentlig høring og for en vurdering af, om der en lokal opbakning til at etablere en nationalpark på baggrund af de foreslåede ideer. 2.6 Den kulturhistoriske hovedarbejdsgruppe Kulturhistoriegruppen blev nedsat 19. oktober På baggrund af den faglige analyse (se kapitel 3) og den samlede liste over ideer, der er kommet til gruppens arbejde, nedsatte kulturhistoriegruppen på sit andet møde 10. november undergrupper med følgende emner: En af kulturhistoriegruppens undergrupper - Søfartsgruppen - diskuterer, hvor stor den eventuelle nationalpark skal være. Fra venstre: Ole Bloch- Petersen, Helen Vøge, konsulent Jette Purup, Ole Visti Petersen og Anne Jensen. 1. Visuel kunst - Det kunstneriske landskort for Sydfyn og Øerne 2. Søfart/Samspillet mellem vand og land 3. Byggeskik/bygningsbevaring, arkitekturcenter/registrering af kulturarven 4. Ideer til en bedre beslutningsproces op til/i en evt. nationalpark Desuden har sekretariatet udarbejdet et oplæg til indsatsområdet Oldtiden. Arbejdsgruppemedlemmerne fordelte sig i undergrupperne efter interesse for det enkelte emne. De kommunale medarbejdere har bistået disse grupper. (bilag 1.3 og 1.4) Arbejdsgruppen har fulgt en på forhånd fastlagt plan for fem møder (bilag 1.2). Den har haft til formål at sikre, at alle mødedeltagerne var orienteret om, hvorledes processen forløb. 2.7 Borgernes bekymringer og ideer Styregruppen har fra starten lagt stor vægt på, at bekymringer og ideer fra borgerne i området skulle tages alvorligt. Ideerne er samlet ind ad forskellige kanaler, dels fra direkte møder med borgerne i idevognen, dels via hjemmesiden, hvor mange har skrevet indlæg, og dels fra borger- og foreningsmøder. Sekretariatet har fra starten af lagt alle bekymringer og ideer ind på hjemmesiden. Alle bekymringerne: Se bilag 2. Alle de kulturhistoriske ideer (bilag 3) er mere tema-specifikke og har dannet grundlag for nedsættelsen af undergrupperne. For at sikre, at borgernes bekymringer blev ført med helt frem til styregruppen, og at de blev seriøst behandlet uden at bremse udviklingen af ideer og indsatsområder, har arbejdsgruppen brugt følgende model: De godt 100 bekymringer blev samlet under 4 overskrifter eller - om man vil - i 4 kasser: K U L T U R 17

18 1. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af nationalparkloven 2. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af anden lovgivning 3. Der kommer for mange gæster/for megen færdsel til lands og vands. Det går ud over beskyttelsen af naturen og/eller kulturarven og/eller helårssamfundet. 4. Beslutningsprocessen og driften af en eventuel nationalpark er problematisk Området omkring Tranekær Slot på Langeland har en høj koncentration af kultur-historiske værdier. Disse fire bekymringskasser blev derefter transformeret til Fire Gyldne Regler, som har dannet rammerne om den efterfølgende udvikling af ideer og indsatsområder: 1. Alle ideer/forslag skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og skal kunne realiseres via frivillige aftaler (ingen tvang, ingen nye restriktioner). 2. Hvis en ide/et forslag indebærer ændring af andre bestemmelser end nationalparkloven, skal det fremgå af ide-beskrivelsen: Hvilke(n) ændring(er) af hvilke(n) bestemmelse(r)? 3. Alle ideer/forslag skal vurderes: Er der harmoni mellem bestræbelserne på at benytte natur/kulturværdier og beskytte dem og lokalsamfundets interesser? 4. Alle ideer/forslag skal vurderes i forhold til mulig konflikt med forslag fra andre undergrupper eller hovedarbejdsgrupper. For at imødekomme behandlingen af problemerne i bekymringskasse 4, nedsatte arbejdsgruppen en undergruppe til at udarbejde forslag til bedre proces hen imod og i en evt. nationalpark Udgangspunktet har været, at undergrupperne har måttet formulere alle de ideer og indsatser, de ville, men de forpligtede sig til at spejle alle deres forslag i de fire gyldne regler, før de sendte dem videre til hovedarbejdsgruppen. På den måde blev det sikret, at alle bekymringerne på en konstruktiv måde blev bragt med frem i ideudviklingsfasen. 18 K U L T U R

19 3 DEN FAGLIGE ANALYSE Herregårdslandskaber og Kystkultur 3.1 Eksperternes seks analyser Undersøgelsesfasen har været to-delt og omfattet dels borgerinddragelsen, dels en analysedel. I forbindelse med analysedelen er udarbejdet 6 analyser inden for nationalparklovens 4 hovedformål, natur, kulturhistorie, friluftsliv og erhvervsliv. Analyserne har to hovedformål: - De skal vise, hvorvidt Nationalpark Det Sydfynske Øhav kan opfylde lovens formål. Dvs. om den indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier. - De skulle give et afsæt for den lokale borgerinddragelse omkring opbygningen af nationalparken. Den faglige viden kunne kvalificere og inspirere de lokale diskussioner, så de ikke tog afsæt i formodninger og antagelser. 3.2 Opsummering af analysen: Herregårdslandskab og Kystkultur Til brug for kulturgruppens arbejde med at udvikle ideer har Faaborg Kulturhistoriske Museer udført en faglig analyse af nogle af de væsentligste kulturhistoriske værdier i undersøgelsesområdet. Analysen gennemgår de kulturhistoriske elementer, der er karakteristiske og unikke for det sydfynske område, og som derfor bør indgå som den kulturhistoriske rygrad i en evt. nationalpark. Opsummering fra analysen: Undersøgelsesområdet til en eventuel nationalpark for Sydfyn og Det sydfynske Øhav er forholdsvis stort. Hvis man forstår begrebet kulturhistoriske værdier som menneskeskabte spor og monumenter i landskabet, som man kan erkende, så er der endeløst mange. I rapporten er der fremdraget nogle af de elementer, der særligt tegner området, og som også skønnes at kunne bidrage til fortællingen om en Nationalpark på Sydfyn og i øhavet. Der er valgt tre hovedtemaer, oldtiden, kystkultur og herregårdslandskabet. Under disse temaer er beskrevet forskellige karakteristiske elementer, fx omfatter herregårdslandskabet ud over selve herregårdene også elementerne møller, landsbyer, diger og hegn, og kirker. Især for landsbyerne og for kystkulturen vil en væsentlig del af en formidlings- og bevaringsstrategi være at skaffe et bedre grundlag for vores viden om områderne og de enkelte elementer i kulturmiljøerne. Der er tidligere foretaget både landsby- og kystkulturregistreringer, men udviklingen er gået meget hurtig i de seneste årtier. Derfor mangler der faktisk en grundig viden om, hvor mange af de helheder og enheder, der tidligere er registreret, stadig eksisterer. Det betyder, at det vil være utroligt væsentligt at få ajourført og i mange tilfælde uddybet mange af de registreringer, der findes. Dertil kommer, at der er et tomrum i forhold til registreringsarbejdet på denne front efter at amterne er blevet nedlagt og Kulturarvsstyrelsen, der tidligere udarbejdede kommune- og kulturmiljøatlas, har meldt ud, at man ikke længere foretager den slags arbejde. Det betyder, at der er et meget uens grundlag at arbejde med. I nogle tilfælde eksisterer der forholdsvis nye registreringer, som f.eks. Kulturmiljøatlas Langeland fra 2002, og andre steder er der ikke foretaget topografiske registreringer siden den seneste udgave af Trap Danmark fra Og som situationen er i øjeblikket, er der ikke udsigt til, at dette arbejde vil blive udført. Hvis man for alvor skal arbejde videre med beskyttelse og bevaring af de kulturhistoriske værdier i området, er det helt nødvendigt først at skabe et bedre overblik. Når først man bedre ved, hvad der måtte gemme sig i landsbyer og langs kysten, kan man i langt højere grad både arbejde med at bevare og beskytte og med at formidle kulturværdierne. Oplagte eksempler, der kræver yderligere registrering er de kulturhistoriske relikter i landsbyerne og i forbindelse med kystkulturen. K U L T U R 19

20 I andre tilfælde er de kulturhistoriske værdier meget lettere at erkende og overskue. Når det drejer sig om mere monumentale bygningsværker som vindmøller, herregårde, kirker eller fyrtårne - bygninger som har en egen, funktionsbestemt karakter - foreligger der ofte rigeligt med materiale til formidlingen af disse emner. Det samme gør sig gældende for de spor som oldtidens mennesker har afsat i landskabet i form af dysser, høje og lignende. Mange af de nævnte kulturhistoriske værdier ligger allerede på de stier og veje, der er udlagt til glæde for folk, der vil færdes i naturen, f.eks. på Øhavsstien. Andre, der falder uden for det område, der er dækket af Øhavsstien kunne måske med fordel forbindes med nye stisystemer. I forbindelse med de såkaldte sunkne landskaber er der helt spektakulære muligheder for at kunne lade folk få et kig ned under vandet og opdage en anden tid. Der eksisterer mange gode foldere, ofte udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, hvori der indgår beskrivelser af kulturhistoriske miljøer eller elementer. Disse tager ofte udgangspunkt i naturen. En anden måde at formidle på kunne være ved udarbejdelsen af kulturhistoriske temafoldere, der så vidt muligt knytter sig til forskellige ruter og muligheder for at bevæge sig i landskabet. Det bør også nævnes, at der allerede eksisterer mange museer og museumsafdelinger i området. Hovedmuseerne ligger i købstæderne, der på nær Ærøskøbing ikke er medtaget i undersøgelsesområdet, men de dækker tilsammen hele området. Museernes opgave er blandt andet at indsamle kulturhistorisk viden og formidle den. Særlige kulturhistoriske værdier for området Landskabet og naturen har givet vilkårene for de mennesker, der beboede området i forhistorisk tid. Dengang var øerne dog landfast med Fyn, med masser af skov og en del store ferskvandssøer. Der er utallige fund i øhavet efter stenaldersamfund både over og under vandet. Netop omfanget af fundene fra oldtiden under vandet er noget, der er helt specielt for Det sydfynske Øhav. Området omkring Tranekær har vist sig at have en særlig høj koncentration af kulturhistoriske værdier med slottet, mølle og en særdeles velbevaret landsby, men ellers er elementerne forholdsvis jævnt spredt i området. Man kan sige, at det er tætheden af elementerne, der er det specielle. Der er nogle spektakulære herregårde, som har en meget høj alder i hvert fald for dele af bygningerne, herunder Østrupgård og Tranekær. Der er nogle meget gamle og velbevarede møller, og der er mange mere beskedne, men væsentlige spor efter kystkulturen. En øget fokus på kystkulturen, som kunne skaffe mere viden ville være en særdeles væsentlig opgave, der måske kunne løftes i regi af en Nationalpark. Det skal gentages, at i forhold til den kultuhistoriske fortælling om kystkulturen, er købstæderne og byer som Marstal og Troense, meget centrale, og fra en kulturhistorisk vinkel kunne man ønske, at de var inkluderet. 20 K U L T U R

21 4 DE FEM INDSATSOMRÅDER - præsentation 4.1 Fire undergrupper - fem indsatsområder Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til 4 indsatsområder, som er blevet beskrevet af undergrupper, fremlagt mundtligt og skriftligt i arbejdsgruppen og diskuteret på gruppens tredje møde, hvor forfatterne til beskrivelserne modtog kommentarer fra resten af arbejdsgruppen og fra sekretariatet. På det grundlag har undergrupperne lavet de endelige beskrivelser af indsatsområder, som indgår i hovedarbejdsgruppens rapport dels som uredigerede bilag (se bilag), dels med korte beskrivelser herunder. Desuden har sketariatet udarbejdet en beskrivelse af indsatsområdet oldtiden. Der er ikke udarbejdet et særskilt indsatsområde for herregårdsmiljøerne, hvilket man kunne have forventet ud fra de store kulturhistoriske værdier, der knytter sig til emnet. Dette er ikke udtryk for, at området ikke prioriteres, men at arbejdsgruppen finder emnet godt belyst med ideer og forslag til formidling i den faglige analyse og mere generelt har prioriteret områder, som ikke er belyst i analysen. Desuden har et flertal i arbejdsgruppen prioriteret afgrænsning A, som kun omfatter småøerne - og altså ingen herregårde. 4.2 Visuel kunst - Det kunstneriske landkort for Sydfyn og Øerne (bilag 4.1) Deltagere: Carl Henrik Mølgaard (tovholder), Sinnet Bunde, Torben Hansen, Klaus Eggert og Karl Ejnar Petersen. Beskrivelse Ønsket er at formidle den mangfoldighed af visuel kunst, der kan opleves i området, og gruppen ønsker til det formål at oprette en hjemmeside som skal fungere som en vidensbank: Det kunstneriske landkort for Sydfyn og Øerne. En hjemmeside, der vil give såvel verdensborgere, faste beboere i området som turister mulighed for at gå på kunstopdagelse i området. Mange historiske og kulturhistoriske elementer er synlige i det sydfynske landskab. Man kan se stendysserne, stengærderne, kirkerne, herregårdene og de levende hegn, når man bevæger sig i det landskab. Skal man have øje på kunsten, skal man hjælpes lidt på vej. Der er i området en stor kunstarv: Faaborg-malerne, Landart på Tranekær, SAK, kirkekunst for blot at nævne nogle få, ligesom der er et aktivt kunstmiljø med mange herboende kunstnere. Gruppen ønsker en vidensbank med registrering af områdets kunstarv, nulevende kunstnere/ billedmagere, kunstskoler - og oplysning om kunstudstillinger, events, malekonkurrencer, åbne værksteder m.m. Ikke mindst skal der kunne hentes oplysninger/viden med tilknyttede historier om tidligere tiders store kunstnere til nuværende udøvende kunstnere. Turisten skal på tur i det sydfynske kunne hente forslag til kunstruter og have mulighed for at downloade oplysninger fra hjemmesiden på I-pod, mobiltelefon eller andet elektronisk medie. En landskabstur krydret med kunstoplevelser eller omvendt vil løfte totaloplevelsen til et andet niveau. 4.3 Søfart - samspillet vand/land - kystkultur (bilag 4.2) Deltagere: Ole Visti Petersen (tovholder), Ole Bloch-Petersen, Anne Jensen og Helen Vøge. Beskrivelse Hensigten er at udvikle attraktive havne- og kyst miljøer for både lokalbefolkning og turister, udformet med stor respekt for kulturarven. K U L T U R 21

22 Attraktive havne- og kystkulturmiljøer kan tiltrække både fastboere og gæster. Det Sydfynske Øhav er ikke et landskab, men et vandskab. Havet er bindeleddet, og sammen med de mere end 60 øer er det internationalt et særdeles unikt område. Denne danske skærgård er en perle og en naturlig kandidat til en dansk nationalpark. Formålet med indsatsen er at sætte fokus på det maritime og på kystkulturen i det Sydfynske Øhav. Det betyder blandt andet, at der bør ske en mere strategisk planlægning i det Sydfynske Øhav, hvor der udvælges en række helheder og elementer inden for kystkulturen der skal bevares for eftertiden som kulturminder. Det langsigtede mål i en sådan planlægning vil være at sikre et bredt og varieret udvalg af kulturminder og kulturmiljøer langs kysten, og derved medvirke til at gøre Sydfyn og øerne til et attraktivt bolig- og erhvervsområde. Formidling skal være en central del af hele nationalparkprojektet. Inden for de forskellige emner ligger der en meget stor formidlingsopgave. Der skal formidles til mange forskellige målgrupper og af mange forskellige aktører. Herunder er listet gruppens ideer til forskellige formidlingsformer der kan indgå i en nationalpark. Der skal etableres et hovedcenter, med moderne informationsteknologi som f.eks. at hente information til eks. Ipod/mp3, mobiltelefoner og anvendelsen af GPS til at komme rundt i området, koblet med mere traditionel formidling gennem foldere og lokale guider. Etablering af maritimt center/centre, der kan formidle den maritime historie for området med eksempelvis gamle maritime håndværk som rebslager, bødker, sejlmager, blokkedrejer m.m. Der kan etableres arbejdende værksteder, hvor gamle håndværksmetoder formidles, skibsbygning m.m. Guidede ture i maritime seværdigheder. Der skal rundt i området være informationsstandere, hvor der kan indhentes informationer elektronisk. Formidlingscentre ved lystbådehavnene, så lystsejlere der kommer til området kan hente informationer og viden om området. Informationer på ø-færgerne med digitaliserede kort/atlas og skærme, hvor man kan følge sejlruten i øhavet og få informationer om øhavet. 22 K U L T U R

23 Formidling af krydstogter med gamle træskibe, kajakture, dykkerture til undersøiske vrag/ seværdigheder, smakkecentret m.fl. Registrering Der er et behov for en mere systematisk vidensindsamling på området, så man kan sikre bevaring af den maritime kulturarv og vigtige værdier ikke går tabt: Der skal gennemføres en mere solid registrering af kystkultur og kystmiljøer i området. Der bør laves en analyse af havnenes funktioner i dag, hvilke erhvervsinteresser ligger der i havnene i dag, og hvordan benyttes de, herunder en vurdering af hvilket erhvervsmæssigt udviklingspotentiale havnene har. Der bør gennemføres en analyse af lystsejlads i området. Hvem kommer som lystsejlere, hvordan bruges det Sydfynske Øhav, og hvilke faciliteter benyttes og efterspørges, og hvilke besøgsmål er planlagt hjemmefra. Har de besøgende forslag til emner der kunne gøre et besøg endnu mere attraktivt? Indsamling af fotos, smalfilm, tegninger, malerier m.m. hos private, lokale arkiver, bøger, tidsskrifter m.fl. Kunne bruges til en vandreudstilling eller måske en bogudgivelse. Registrering af undersøiske vrag i området. Bevaring Etablering af pusle -pladser for renovering af gamle træbåde. Mulighed for, at ejere af gamle træbåde kan komme med både/skibe og få vejledning i gamle håndværk omkring renovering af træbåde. Etablering af arbejdende værksteder med fastholdelse af gamle håndværk kan etableres i sammenhæng med de ovennævnte puslepladser, og med mulighed for at skabe et mindre men levende erhverv på området. Hvis forslagene gennemføres, vil man opleve, at søfartens kulturhistorie kommer i fokus i øhavet og bliver et trækplaster for alle, der er blot den mindste smule maritimt eller historisk interesseret. Fordelene vil bl.a. være bevidstgørelsen om det sydfynske øhavs historie samt områdets betydning for Danmark gennem tiderne. Og områdets museer er helt centrale i virkeliggørelsen af registrering, bevaring og formidling. En ambition kunne jo være at skabe Danmarks største maritime kulturcenter! 4.4 Bygnings- og Kulturcenter omfattende et Digitalt Kulturmiljøatlas (bilag 4.3) Deltagere: Rudi Rusfort Kragh (tovholder), Michael Martin Jensen, Hans Erik Bønnelykke, Sven Rask og Helle Juul Kristensen. Beskrivelse Gruppen foreslår, at der bliver etableret et center, som på den ene side skal være fysisk tilstede i en blanding af eksisterende og nybyggede bygninger, for eksempel omkring Tranekær landsby og Tranekær slot, og som på den anden side skal omfatte et stærkt udvidet digitalt kulturmiljøatlas. Centeret skal etableres som et kombineret Sydfyns- og Øhavs-center i et samarbejde mellem de relevante foreninger, museerne i området og kommunerne, med det overordnede tema Kystkulturmiljøerne. Det skal være forankret i Nationalparken med et klart sigte på, at man kan se, hvad man får, hvis og når man deltager personligt drifts- og ejermæssigt i Nationalpark-processen. K U L T U R 23