FORSLAG TIL NATIONALPARKPLAN DET SYDFYNSKE ØHAV KULTURHISTORIEGRUPPENS RAPPORT TIL STYREGRUPPEN FØRSTE UDKAST!!

Transkript

1 FORSLAG TIL NATIONALPARKPLAN DET SYDFYNSKE ØHAV KULTURHISTORIEGRUPPENS RAPPORT TIL STYREGRUPPEN FØRSTE UDKAST!! Udarbejdet af den kulturhistoriske arbejdsgruppe under nationalparkprojekt Det Sydfynske Øhav, marts

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1: Indledning 1.1: Hvad er denne rapport? 1.2: Sammenhæng med de andre hovedrapporter 1.3: Gruppens kommissorium og arbejdsform 2: Sammenfatning på arbejdsgruppens rapport og indstilling til styregruppen 3: Baggrund 3.1: Nationalparkernes historie 3.2: Lovgrundlaget 3.3: Initiativet fra de fem kommunalbestyrelser 3.4: Processen omkring borgerinddragelsen 3.5: Fra ide til handling: Borgernes bekymringer og ideer 4: Visionen fra kulturgruppen 5: Den gennemførte analyse 5.1: Konklusioner Anbefalinger - Forslag 5.2: Vurdering af det faglige grundlag 5.3: Uudnyttede potentialer - styrende parametre behov for ressourcer 6: Resumé af eksisterende beskyttelse og benyttelse af kulturhistorien i undersøgelsesområdet: 6.1: Fredninger 6.2: Igangværende aktiviteter (:Registreringer, Udgravninger, Udstillinger m.m.) 7: Strategi- og handlingsplan: 7.1: Potentialerne for styrkelse af kulturhistorien 7.2: Præsentation af indsatsområder 7.3: Prioritering og valg: Behandling i arbejdsgruppen 7.4: Input fra de lokale arbejdsgrupper 7.5: Forslag til samlet kulturhistorisk indsats hen imod en nationalpark 7.6: Vurdering af konsekvenserne af indsatsen 7.7: Kulturvision for en Nationalpark Det Sydfynske Øhav: Tidshorisonter år 7.8: Samlet forslag til afgrænsning 7.9: Forslag til tidsplan for udvikling af en nationalpark 8: Referencer. 9: Bilag 2

3 Bilag: 1: Kulturhistoriegruppens - Kommissorium - Mødefrekvens - Mødedeltagere - Undergrupper og tovholdere 2: Kulturanalysen fra Faaborg Kulturhistoriske Museer 3: Bekymringer indsamlet under processen 4: Kulturhistoriske ideer, indsamlet under processen 5: De kulturhistoriske indsatsområder 6: Rapporterne fra de lokale arbejdsgrupper 1: INDLEDNING: 3

4 1.1: Denne rapport er resultatet af den kulturhistoriske arbejdsgruppes indsats under nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav Den udgør sammen med de tre andre rapporter om naturen, friluftslivet og erhvervslivet grundlaget for sekretariatets samlerapport til nationalparkundersøgelsens styregruppe. Styregruppen har fastlagt, at undersøgelsesfasen skal nå følgende delmål: - Dokumentere at områdets landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter er af national og international værdi. Dette er en forudsætning for at kunne blive en nationalpark. - Få afdækket og beskrevet visioner der har et nationalt sigte, på baggrund af lokale ideer og ønsker til områdets udvikling, og som har relevans i nationalparksammenhæng. Hvordan ønsker de lokale beboere at området skal udvikle sig på kortere og længere sigt.? - Etablere et grundlag for en evt. senere offentlig høring og for en vurdering af, om der en lokal opbakning til at etablere en nationalpark på baggrund af de foreslåede ideer. Overordnet om processen Undersøgelsesfasen indeholder en analysedel og den centrale del, som omfatter selve borgerinddragelsen. Analyser Der er blevet udarbejdet 6 analyser indenfor nationalparklovens 4 hovedformål, nemlig natur, kulturarv, friluftsliv og en styrkelse af det lokale erhvervsliv. Analyserne har haft to hovedformål: - De skal vise hvorvidt Nationalpark Det Sydfynske Øhav kan opfylde lovens formål. Dvs. om den indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier. - Og de skulle give et afsæt for den lokale borgerinddragelse omkring opbygningen af nationalparken. Den faglige viden kunne kvalificere og inspirere de lokale diskussioner, så de ikke tog afsæt i formodninger og antagelser. Borgerinddragelsen Det er et krav i nationalparkloven, at et kandiderende område skal opfylde en række faglige krav omkring natur kulturhistorie friluftsliv erhvervsliv. Desuden skal der være gennemført borgerinddragelse. Styregruppen har vedtaget en opgaveplan for hele borgerinddragelsen. Denne plan inddeler borgerinddragelsen i følgende 5 faser: A. Information Her blev informeret bredt om arbejdet, hvad er en nationalpark, hvad skal der ske nu mv. B. Idé- og holdningsfasen Indledende fase, hvor borgere og politikere præsenterede og diskuterede ideer, interesser og holdninger. 4

5 Resultatet var, at forskellige synspunkter kom frem, så man dels fik listet en række ideer, og dels fik kendskab til de forskellige holdninger, der knyttede sig til disse. C. Konkretisering og systematisering af ideer og holdninger De fremkomne ideer blev diskuteret og samlet til egentlige forslag, og det nødvendige videngrundlag og dokumentation blev fremskaffet. Resultatet var en række mere konkrete forslag til afgrænsning og indhold i en nationalpark. Der var ikke tale om ét samlet forslag, men om en række elementer der hver især kunne indgå. D. Opsamling Der blev samlet op på de forskellige forslag, der var udarbejdet, og der blev gennemført en bredere vurdering af borgernes holdning til forslagene. Resultatet var et overblik over den lokale opbakning samt en prioritering mellem de forskellige muligheder. E. Konklusion og beslutning På baggrund af alle input, forslag og tilkendegivelser udarbejdes et eller flere samlede forslag til nationalpark. Resultatet er konkrete forslag, der kan behandles kommunalt. Hver fase indeholder forskellige handlinger. Der er opstillet konkrete mål for de handlinger, hvor det er muligt (eksempelvis antal borgermøde, antal deltagere osv.). Punktet uddybes i afsnit 3.4. Styregruppen har desuden udpeget det geografiske område som skulle indgå i borgerinddragelsesprocessen. Området kaldes undersøgelsesområdet, se kortet, og er afgrænset ud fra en kombination af tre kriterier: - Området skulle indeholde de mest værdifulde naturområder, herunder alle Natura 2000 områderne, inden for selve øhavet og op til og med De Fynske Alper og Svanninge bakker. - Større byer og købsteder var ikke med, idet byer normalt vil være udelukket af en dansk nationalpark, jfr. bemærkningerne til lovforslaget - På Langeland og Ærø er brugt vandskellet langs midten af øerne til at forbinde de værdifulde naturområder. Det var inden for dette område at man skulle undersøge om området kunne leve op til lovens krav, og om der var lokal opbakning til en evt. nationalpark. 5

6 Fig. 1: Kort over undersøgelsesområdet 1.2: Kulturhistoriegruppen blev nedsat 19. oktober Gruppen blev sammen med de tre andre arbejdsgrupper - nedsat af styregruppen på baggrund af notatet Nationalpark Det Sydfynske Øhav? fra maj 2008, som led i det tredje trin ud af borgerinddragelsesprocessens fem trin. Dette trin var fasen, hvor de mange indkomne ideer og forslag skulle sorteres, udvælges og behandles, og blev udmøntet i 4 hovedarbejdsgrupper med følgende temaer: Natur Kulturhistorie Friluftsliv Erhverv. Hver arbejdsgruppe havde til opgave, på grundlag af alle de indkomne forslag og ideer og på grundlag af arbejdsgruppens egne ideer, at beskrive de potentielle udviklingsmuligheder på kort og langt sigt og de konkrete indsatsområder inden for hvert af de 4 temaer. Det var også arbejdsgruppernes opgave at formulere forslag til nationalparkens grænser ud fra vurderinger omkring det enkelte tema. Arbejdsgrupperne har været dobbelt åbne, dvs. at alle uanset bopæl, erhverv, interesser, osv. kunne melde sig til arbejdsgrupperne, og alle har kunnet melde sig når som helst i arbejdsgruppernes løbetid. Dette har sikret en helt åben proces, men har også resulteret i et vekslende antal deltagere til møderne. Udfordringen var at sikre en gruppesammensætning, som repræsenterer hele området. Der har derfor i september måned 2009 været afholdt et stort borgermøde i hver af de fem kommuner med informationer om arbejdsgrupperne, der har været løbende informeret om arbejdsgrupperne på 6

7 hjemmesiden, og der har været annoncer om arbejdsgrupperne i de kommunale fællesannoncer i samtlige ugeaviser i området. Ud over de fire hovedarbejdsgrupper har der desuden været nedsat lokale arbejdsgrupper bl.a. på Ærø, Langeland, Tåsinge, i Svendborg, på Helnæs og afholdt et seminar for de 8 småøer. Disse lokale arbejdsgrupper har udpeget repræsentanter til at deltage i hovedarbejdsgruppernes møder. Flere medlemmer af styregruppen meldte sig til hver arbejdsgruppe. Sekretariatet for nationalparksprocessen har været sekretær for grupperne. Dette har sikret en koordination og forbindelse mellem de 4 arbejdsgrupper. Der har endvidere været en medarbejder fra hver af de 5 kommuner i hver af de fire arbejdsgrupper. Medarbejderne har fungeret som ressourcepersoner med stor lokal og faglig viden, men uden stemmeret. På arbejdsgruppernes 2. møde blev der nedsat en række undergrupper. Hver undergruppe valgte et eller flere emner ud fra de indkomne ideer, som grundlag for at udarbejde en beskrivelse af indsatsområderne. Arbejdsgruppemedlemmerne fordelte sig i undergrupperne efter interesse for det enkelte emne. De kommunale medarbejdere har bistået disse grupper. 1.3: Arbejdsgruppernes grundlag har været kommissoriet, som styregruppen vedtog på sit møde i juni 2009 (bilag 1.1), og som bl.a. indeholder følgende krav: Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. Gruppen skal udpeget og prioritere de væsentligste indsatsområder inden for det pågældende tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark. Inden for hvert indsatsområde opstilles klare mål både kort og langsigtede. Gruppen skal komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre, at de opstillede mål nås. Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne og eventuelt komme med ændringsforslag. Kulturarbejdsgruppen nedsatte 4 undergrupper på sit 2. møde 10. november 2009, med følgende emner: - Sydfyn og Øerne i litteratur, musik og kunst - Søfart/Samspillet vand-land - Byggeskik/bygningsbevaring, arkitekturcenter/registrering af kulturarven - Ideer til en bedre beslutningsproces op til/i en evt. nationalpark Desuden har sekretariatet arbejdet med emner: Oldtiden. Arbejdsgruppen har fulgt følgende mødeplan, der har haft til formål at sikre at alle mødedeltagerne var orienteret om hvorledes processen skulle skride fremad, og at man kunne vurdere hvad man ville gå glip af såfremt man ikke kunne deltage i alle møderne: 1. møde, Indgangsspørgsmål: Hvad har vi at byde på? Hvad har vi at arbejde med? - Præsentation af den faglige analyse - Valg af formand 7

8 - Formulering ideer til det videre arbejde. 2. møde, : Indgangsspørgsmål: Hvad gør vi ved bekymringerne og ideerne? - Behandling af bekymringerne - Behandling og gruppering af de indkomne ideer. - Nedsættelse af undergrupper til at beskrive indsatsområder 3. møde, : Indgangsspørgsmål: Hvordan prioriterer vi ideer og forslag? - Præsentation og diskussion af gruppernes forslag til indsatsområder 4. møde, : Indgangsspørgsmål: Hvad er nationalparkens muligheder og grænser? - Diskussion af sammenskrivning af indsatsområder. - Præsentation af foreløbige indhold af afsluttende rapport - Vision for en nationalpark Det Sydfynske Øhav. - Forslag til afgrænsning 5. møde, : Indgangsspørgsmål: Er det det her vi vil? - Diskussion af udkast til endelig rapport med fokus på: Vision Indsatsområder Afgrænsning Formidling. 2: SAMMENFATNING OG INDSTILLING: 3: BAGGRUND. 3.1: På baggrund af anbefalingerne i det såkaldte Wilhjelm-udvalg fra 2001 indbød den daværende miljøminister i 2002 kommuner og amter i 8 områder til at deltage i en pilotundersøgelse af muligheden for at etablere nationalparker. I denne forbindelse blev også Fyns Amt og kommunerne omkring Det Sydfynske Øhav inviteret. På baggrund af lokal og regionalpolitisk opbakning fra 7 af disse områder blev der her igangsat en undersøgelsesfase. Da flere kommuner omkring Det Sydfynske Øhav og Fyns Amtsråd dengang takkede nej, blev dette projekt opgivet. Senere blev der på lokalt initiativ igangsat undersøgelser i yderligere 3 områder. 8

9 Der blev således på landsplan igangsat pilot- og undersøgelsesprojekter i 10 forskellige områder, hvor en lokal styregruppe fik til opgave at udarbejde et forslag til nationalpark. I sommeren/efteråret 2005 afleverede områderne deres forslag til miljøministeren. Projekterne omfattede de syv projekter, der er igangsat af miljøministeren (Kongernes Nordsjælland, Lille Vildmose, Læsø, Møn, Mols Bjerge, Thy og Vadehavet), og de tre projekter, der blev igangsat på lokalt initiativ (Skjern Å, Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejreegnen). 3.2: Loven I 2007 vedtog et bredt flertal i Folketinget Lov om Nationalparker, og efter aftale med forligspartierne udpegede miljøministeren i juni 2007 og januar 2008 de første fem nationalparker: Thy, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet, Kongernes Nordsjælland. Der er således nu vedtaget en lovgivning som sætter rammerne for danske nationalparker. Loven definerer ikke det konkrete indhold det er op til den lokale befolkning. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside omkring nationalparker står der: Ifølge den nye lov om nationalparker findes der ikke noget endegyldigt facit for, hvad en dansk nationalpark skal indeholde eller hvordan den skal se ud. Men én ting er sikkert: En nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Dvs. områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil få international opmærksomhed og betydning. Kodeordene for en dansk nationalpark er planlægning, frivillighed og lokal indflydelse. Det vil sige, at samarbejdet mellem aktørerne; staten, kommuner, beboere, lodsejere, naturgæster og andre interessenter er altafgørende for, hvordan det videre forløb med nationalparken udvikler sig. Nationalparkfonden Nationalparkloven fastsætter, at der for hver nationalpark etableres en nationalparkfond, der som et uafhængigt regionalt organ skal forvalte nationalparken, herunder udarbejde en nationalparkplan. Nationalparkfonden ledes af en nationalparkbestyrelse som udpeges af miljøministeren efter indstilling fra lokale myndigheder og organisationer. Bestyrelsen skal sammensættes af blandt andre repræsentanter fra stat, berørte kommuner, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitDenmark samt mindst en repræsentant fra skovbrugets og landbrugets organisationer. Bestyrelsen nedsætter derefter et sekretariat, der skal varetage den daglige drift - og udarbejder en plan for nationalparkens etablering og udvikling: Nationalparkplanen. Endelig nedsætter nationalparkbestyrelsen et rådgivende organ - nationalparkrådet primært blandt de organisationer der ikke får plads i bestyrelsen. Nationalparkrådet udpeger selv 1-2 medlemmer til bestyrelsen. Nationalparkplanen: Nationalparkfondens formål er ifølge loven at etablere og udvikle nationalparken inden for de rammer, som er fastsat ved oprettelsen. Nationalparkfondens første opgave er at udarbejde en nationalparkplan for hele nationalparken. 9

10 Hvad angår de kulturhistoriske værdier, skal planen skal ifølge nationalparkloven: 1) Redegøre for nationalparkens nuværende og potentielle landskabelige og kulturhistoriske værdier 2) Beskrive hvorledes man vil opfylde lovens formål med at bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i landskabet 3) Hvordan viden om områdets værdier kan formidles. Nationalparkplanen må ikke stride imod eksempelvis kommuneplaner og lokalplaner. Nationalparkfonden skal indkalde forslag til planen inden planen vedtages, så lokale borgere har mulighed for at påvirke planen. Planen skal endvidere beskrive, hvordan lokalbefolkningen inddrages i realiseringen af planens forslag. Efter fondens vedtagelse af planen, sendes den i offentlig høring i 12 uger. Planen kan påklages til Naturklagenævnet, som efter normal praksis enten kan følge klagen eller afvise den. Nationalparkfondens vigtigste opgave herefter bliver naturligvis at realisere nationalparkplanen, altså udføre de konkrete initiativer som gør området til en dansk nationalpark. Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bemyndiger således ikke fonden til at foretage indgreb via ekspropriationer, påbud, forbud e.l. Nationalparkfonden kan realisere nationalparksplanen ved blandt andet at 1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang, 2) købe, forvalte og sælge fast ejendom, 3) afholde drifts- og anlægsudgifter, 4) afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og 5) yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejendomsejere. Nationalparkfonden er endvidere klageberettiget over for eksempelvis kommuneplaner og lokalplaner, samt afgørelser efter blandt andet Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Vandløbsloven. Fonden har ikke klageret i forhold til eksempelvis husdyrloven. Nationalparkfonden kan desuden gøre indsigelser over for kommunale myndigheder i sager efter planloven. Nationalparkfonden kan også opkøbe jord, men må ikke efterfølgende eje jorden. Den skal i givet fald overdrages til kommune eller stat. Undtaget er dog arealer med større bygningsfaciliteter til eksempelvis nationalparkens information, forskning eller undervisning. 3.3: Det kommunale initiativ: Kommunalbestyrelserne eller økonomiudvalgene i de fire sydfynske kommuner Svendborg Faaborg-Midtfyn Langeland - Ærø havde i foråret 2008 indledende drøftelser omkring en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav. De 4 kommuner besluttede ikke, hvorvidt der skulle etableres en nationalpark eller ej. Denne beslutning mente man ikke kunne træffes med den daværende viden. Der manglede blandt andet at få klarlagt den lokale holdning, og hvorvidt Det Sydfynske Øhav vil kunne leve op til formålet med de danske nationalparker. 10

11 Den femte kommune Assens Kommune kom med i samarbejdet primo Alle fem kommuner besluttede at få gennemført undersøgelsen før der kunne træffes en politisk beslutning om den eventuelle etablering af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav - en politisk beslutning som både skulle tages lokalt og nationalt, før en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil kunne etableres. 3.4: Borgerinddragelsesprocessen: Som nævnt i indledningen, var processen inddelt i 5 kronologiske trin, hver med følgende indhold: A. Information (marts-august 09) Her blev der informeret bredt om arbejdet: Hvad er en nationalpark? Hvad skal der ske nu? M.v. Informationen kom bl.a. ud igennem en husstandsomdelt avis, uddelt og udleveret på møder i ca eksemplarer. Desuden blev der oprettet en hjemmeside hvor alle materialer fra processen blev samlet. B. Idé- og holdningsfasen (marts-august 09) Indledende fase, hvor borgere og politikere på borgermøder, i foreninger m.v. præsenterede og diskuterede ideer, interesser og holdninger. Resultatet var, at forskellige synspunkter kom frem, så man dels fik listet en række ideer, og dels fik kendskab til de forskellige holdninger, der knyttede sig til disse. Fase 1 og 2 kørte samtidigt, med udgangspunkt i den såkaldte idevogn en lille skurvogn fyldt med kort, informationsmaterialer, kaffe og småkager. Vognen kørte fra 1. april 2009 til 10. juli 2009 rundt i hele det sydfynske område, med knap 50 stoppesteder der på forhånd blev offentliggjort i de lokale aviser. Vognen var bemandet med en medarbejder fra sekretariatet samt en medarbejder fra den pågældende kommune. Der har været ca besøgende. C. Konkretisering og systematisering af ideer og holdninger (september 09-april 10) De fremkomne ideer blev diskuteret og samlet til egentlige forslag, og det nødvendige vidensgrundlag og dokumentation blev etableret. Dette arbejde samledes i de fire hovedarbejdsgrupper. Her blev der præsenteret en basisanalyse som var udarbejdet af en ekstern konsulent, og her blev også behandlet alle de bekymringer og ideer som var blevet samlet op under fase 1 og 2. Resultatet fra hver arbejdsgruppe er blevet en rapport, der indeholder konkrete forslag til afgrænsning og indhold i en nationalpark ud fra gruppens tema. Der kan evt. være tale om flere forslag såfremt der ikke blev opnået konsensus omkring et enkelt forslag i arbejdsgruppen. D. Opsamling (april-november 10) Arbejdsgruppernes materiale samles til et høringsforslag som behandles i nationalparkundersøgelsens styregruppe og derefter i de fem kommunalbestyrelser. Herunder gennemføres en bredere vurdering af borgernes holdning til forslagene. Forslaget sendes i otte ugers offentlig høring, hvor alle borgere kan komme med forslag og idnsigelser. E. Konklusion og beslutning (december 10) Et endeligt nationalparkforslag behandles i styregruppen og i de fem kommunalbestyrelser med henblik på om der skal sendes en ansøgning til miljøministeren. 11

12 3.5: Borgernes bekymringer og ideer. Styregruppen har fra starten af lagt stor vægt på, at bekymringer og ideer fra borgerne i området skulle tages alvorligt. Ideerne er samlet ind ad forskellige kanaler, dels fra direkte møder med borgerne i Idevognen, dels via hjemmesiden hvor mange har skrevet indlæg, og dels fra borger- og foreningsmøder. Sekretariatet har fra starten af lagt alle de bekymringer og ideer som man er blevet bekendt med, ind på hjemmesiden. Bekymringerne er grupperet under en række overskrifter, og den samlede liste er bilagt denne rapport. Ideerne er mere tema-specifikke, og har dannet grundlag for nedsættelsen af undergrupperne. Listen over kulturhistorie-relevante ideer er ligeledes bilagt denne rapport. For at sikre at borgernes bekymringer blev ført med helt frem til styregruppen, og at de blev seriøst behandlet uden at lamme udviklingen af ideer og indsatsområder, har sekretariatet udarbejdet følgende model: Sekretariatet har gennemgået de godt 100 bekymringer, som har vist sig at falde sig i fire grupper, der kan karakteriseres ved hver sin overskrift: 1. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af nationalparkloven 2. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af anden lovgivning 3. Der kommer for mange gæster/for megen færdsel til lands og vands. Det går ud over beskyttelsen af naturen og/eller kulturarven og/eller helårssamfundet. 4. Beslutningsprocessen og driften af en eventuel nationalpark er problematisk Disse fire bekymringskasser er blevet transformeret til Fire Gyldne Regler som er blevet brugt som rammer for den efterfølgende udvikling af ideer og indsatsområder: 1. Alle ideer/forslag skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og skal kunne realiseres via frivillige aftaler (ingen tvang, ingen nye restriktioner). 2. Hvis en ide/et forslag indebærer ændring af andre bestemmelser end nationalparkloven, skal det fremgå af ide-beskrivelsen: Hvilke(n) ændring(er) af hvilke(n) bestemmelse(r)? 3. Alle ideer/forslag skal vurderes: Er der harmoni mellem bestræbelserne på at benytte natur/kulturværdier og beskytte dem og lokalsamfundets interesser? 4. Alle ideer/forslag skal vurderes i forhold til mulig konflikt med forslag fra andre undergrupper eller hovedarbejdsgrupper. Udgangspunktet har været, at undergrupperne har måttet formulere alle de ideer og indsatser de vil, de skulle bare forpligte sig til at spejle alle deres forslag i de fire gyldne regler inden de sendte deres forslag videre til hovedarbejdsgruppen. På denne måde blev det sikret at alle bekymringerne på en konstruktiv måde kunne bringes med frem i ideudviklingsfasen. 4. VISIONEN 12

13 Det fremgår af lovens tekst at miljøministeren kan oprette en nationalpark hvis en række forudsætninger er opfyldt, bl.a. - - hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller længere sigt at opfylde lovens formål. Det betyder at der i rapporten til ministeren skal være en vurdering af hvordan man tænker sig at området skal se ud og fungere om fx 10 eller 20 år inden for de forskellige formål. Lovens kulturhistoriske formål er formuleret således: at bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet og fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet samt styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling. Kulturhistoriegruppen har derfor udarbejdet følgende vision: 5: DEN FAGLIGE ANALYSE 5.1 Til brug for kulturgruppens arbejde med at udvikle ideer er der blevet udført en faglig analyse af nogle af de væsentligste kulturhistoriske værdier i undersøgelsesområdet ved Faaborg Kulturhistoriske Museer. Rapporten gennemgår de kulturhistoriske elementer, der er karakteristiske og unikke for det sydfynske område, og som derfor bør indgå som den kulturhistoriske rygrad i en evt. fremtidig nationalpark. Rapporten bilægges denne rapport. I det følgende citeres opsummeringen fra analysen. Undersøgelsesområdet til en eventuel nationalpark for Sydfyn og Det sydfynske Øhav er forholdsvis stort. Hvis man forstår begrebet kulturhistoriske værdier som menneskeskabte spor og monumenter i landskabet, som man kan erkende, så er der endeløst mange. I rapporten er der fremdraget nogle af de elementer, der særligt tegner området, og som også skønnes at kunne bidrage til fortællingen om en Nationalpark på Sydfyn og i øhavet. Der er valgt tre hovedtemaer, oldtiden, kystkultur og herregårdslandskabet. Under disse temaer er beskrevet forskellige karakteristiske elementer, fx omfatter herregårdslandskabet ud over selve herregårdene også elementerne møller, landsbyer, diger og hegn, og kirker. Opsummering: Især for landsbyerne og for kystkulturen vil en væsentlig del af en formidlings- og bevaringsstrategi være at skaffe et bedre grundlag for vores viden om områderne og de enkelte elementer i kulturmiljøerne. Der er tidligere foretaget både landsby- og kystkulturregistreringer, men udviklingen er gået meget hurtig i de seneste årtier. Derfor mangler der faktisk en grundig viden om, hvor mange af de helheder og enheder, der tidligere er registreret, stadig eksisterer. 13

14 Det betyder, at det vil være utroligt væsentligt at få ajourført og i mange tilfælde uddybet mange af de registreringer, der findes. Dertil kommer, at der er et tomrum i forhold til registreringsarbejdet på denne front efter at amterne er blevet nedlagt og Kulturarvsstyrelsen, der tidligere udarbejdede kommune- og kulturmiljøatlas, har meldt ud, at man ikke længere foretager den slags arbejde. Det betyder, at der er et meget uens grundlag at arbejde med. I nogle tilfælde eksisterer der forholdsvis nye registreringer, som f.eks. Kulturmiljøatlas Langeland fra 2002, og andre steder er der ikke foretaget topografiske registreringer siden den seneste udgave af Trap Danmark fra Og som situationen er i øjeblikket, er der ikke udsigt til, at dette arbejde vil blive udført. Hvis man for alvor skal arbejde videre med beskyttelse og bevaring af de kulturhistoriske værdier i området, er det helt nødvendigt først at skabe et bedre overblik. Når først man bedre ved, hvad der måtte gemme sig i landsbyer og langs kysten, kan man i langt højere grad både arbejde med at bevare og beskytte og med at formidle kulturværdierne. Oplagte eksempler, der kræver yderligere registrering er de kulturhistoriske relikter i landsbyerne og i forbindelse med kystkulturen. I andre tilfælde er de kulturhistoriske værdier meget lettere at erkende og overskue. Når det drejer sig om mere monumentale bygningsværker som vindmøller, herregårde, kirker eller fyrtårne - bygninger som har en egen, funktionsbestemt karakter - foreligger der ofte rigeligt med materiale til formidlingen af disse emner. Det samme gør sig gældende for de spor som oldtidens mennesker har afsat i landskabet i form af dysser, høje og lignende. Mange af de nævnte kulturhistoriske værdier ligger allerede på de stier og veje, der er udlagt til glæde for folk, der vil færdes i naturen, f.eks. på Øhavsstien. Andre, der falder uden for det område, der er dækket af Øhavsstien kunne måske med fordel forbindes med nye stisystemer. I forbindelse med de såkaldte sunkne landskaber er der helt spektakulære muligheder for at kunne lade folk få et kig ned under vandet og opdage en anden tid. Der eksisterer mange gode foldere, ofte udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, hvori der indgår beskrivelser af kulturhistoriske miljøer eller elementer. Disse tager ofte udgangspunkt i naturen. En anden måde at formidle på kunne være ved udarbejdelsen af kulturhistoriske temafoldere, der så vidt muligt knytter sig til forskellige ruter og muligheder for at bevæge sig i landskabet. Det bør også nævnes, at der allerede eksisterer mange museer og museumsafdelinger i området. Hovedmuseerne ligger i købstæderne, der på nær Ærøskøbing ikke er medtaget i undersøgelsesområdet, men de dækker tilsammen hele området. Museernes opgave er blandt andet at indsamle kulturhistorisk viden og formidle den. Særlige kulturhistoriske værdier for området: Landskabet og naturen har givet vilkårene for de mennesker, der beboede området i forhistorisk tid. Dengang var øerne dog landfast med Fyn, med masser af skov og en del store ferskvandssøer. Der er utallige fund i øhavet efter stenaldersamfund både over og under vandet. Netop omfanget af fundene fra oldtiden under vandet er noget, der er helt specielt for Det sydfynske Øhav. Området omkring Tranekær har vist sig at have en særlig høj koncentration af kulturhistoriske værdier med slottet, mølle og en særdeles velbevaret landsby, men ellers er elementerne forholdsvis jævnt spredt i området. Man kan sige, at det er tætheden af elementerne, der er det specielle. Der er nogle spektakulære herregårde, som har en meget høj alder i hvert fald for dele af bygningerne, herunder Østrupgård og Tranekær. Der er nogle meget gamle og velbevarede møller, og der er mange mere beskedne, men væsentlige spor efter kystkulturen. En øget fokus på kystkulturen, som kunne skaffe mere viden ville være en særdeles væsentlig opgave, der måske 14

15 kunne løftes i regi af en Nationalpark. Det skal gentages, at i forhold til den kultuhistoriske fortælling om kystkulturen, er købstæderne og byer som Marstal og Troense, meget centrale, og fra en kulturhistorisk vinkel kunne man ønske, at de var inkluderet. 5.2: Det faglige grundlag. Inden for de valgte emner udgør den faglige analyse et særdeles godt redskab til at få et indsigt i og et overblik over de væsentligste kulturhistoriske elementer der findes inden for og tæt på det udpegede undersøgelsesområde. De undergrupper der er blevet dannet har derfor koncentreret sig om andre kulturelementer end de i rapporten nævnte, som fx søfart, sydfynske litteratur, musik og kunst, byggeskik og bygningsbevaring m.m. 5.3: Uudnyttede potentialer Som det fremgår af den faglige analyse og af arbejdsgruppens valg af emner, foreligger der betydelige kulturhistoriske og kulturelle værdier i undersøgelsesområdet. 6: RESUMÉ AF EKSISTERENDE BESKYTTELSE OG BENYTTELSE 6.1: Fredninger, Registreringer Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de kulturhistoriske interesser generelt må anses for at være godt beskyttede efter gældende lovgivning som fx museumsloven, bygningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven o.l. Materialer der viser omfanget og tilstanden af kulturhistoriske værdier kan fx findes i form af de kulturmiljø-atlas der er blevet udarbejdet i Svendborg og Faaborg-Midtfyn kommuner. En oversigt over bygningsfredninger kan man finde på Kulturarvstyrelsens hjemmeside under FBB Fredede og Bevaringsværdige Bygninger. Databasen er endnu ikke fuldt brugervenlig, idet man ikke kan få en oversigt for hver kommune. Nedenfor er vist et eksempel på et kort fra databasen. Fig. : Eksempel på kort over fredede bygninger i Svendborg fra Kulturarvsstyrelsens database. Lovgivningen har imidlertid en alvorlig svaghed, idet den primært omfatter sikringen af enkeltstående kulturhistoriske minder som fx et fortidsminde eller en bygning. Lovgivningen kan vanskeligt håndtere kulturhistoriske værdier betragtet som helheder inden for kulturmiljøer. I forbindelse med oprettelsen af en nationalpark bør man derfor udpege en række kulturmiljøer som ifølge skov- og Naturstyrelsen kan defineres som geografisk afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Som eksempel på udpegede kulturmiljøer skal nævnes, at der i forbindelse med udarbejdelsen af Langeland atlas blev der udpeget 60 kulturmiljøer fordelt over hele øen. Kulturmiljøerne omfatter dels en række kulturmiljøtemaer som fx. hovedgårde, trafik og landsbyer og dels en række geografisk definerede kulturmiljøer. 15

16 Det er arbejdsgruppens opfattelse, at disse elementer rummer meget store uudnyttede formidlingsmæssige potentialer som fx koordinering af formidlingen (tema-ruter, koordinering af kulturtilbud m.v.), forbedring af den lokale formidling (skilte, guider, auditiv formidling o.l.), samt store udfordringer i form af ny og bedre registrering og bevarelse af kulturarven. At der i dag er et stort potentiale for forbedret formidling og forbedret dokumentation skyldes primært mangel på økonomiske midler hos de faglige ansvarlige. Såfremt der i forbindelse med etableringen af en nationalpark Det Sydfynske Øhav skal ske en styrket indsats på disse områder, vil det betyde at der skal tilføres flere ressourcer til de relevante museer. 6.2: Igangværende aktiviteter (: Projekter, Registreringer, Udgravninger, Udstillinger m.m.) De fire kommuner omkring Det Sydfynske Øhav har en fælles maritim kulturarv i øhavet, havnene, søfolkene og erhvervslivet med værfter, rederier, shipping, færger m.m. I et fællesprojekt 5 kulturarvshavne i det sydfynske område, hvor også områdets museer indgår, stiller kommunerne sig spørgsmålet: Hvordan kan den maritime kulturarv blive en katalysator for turisme, bosætning og erhvervsudvikling? Øhavet er snitfladen mellem de fem havne, som er det egentlige projektområde: Marstal, Ærøskøbing, Rudkøbing, Faaborg og Svendborg havne. Havnene supplerer hinanden på bedste vis, således at man på en rejse mellem havnene vil kunne få et næsten komplet billede af en typisk dansk købstadshavn. Her findes en stribe velbevarede kulturmiljøer: den oprindelige brogade, værftet, trafikhavnen, fiskerihavnen, havnepladsen med toldbod, hotel, havnekontor, vejerbod og flere andre. I Bosætningsstrategi Sydfyn fra 2006 er der beskrevet en række delprojekter under visionen Det uimodståelige Sydfyn, hvor bl.a. kulturmiljøerne spiller en central rolle. Det hedder bl.a.: Vi skal fastholde de autentiske kulturmiljøer gennem en omhyggelig planlægning, hvor der også kan være mulighed for at tilbageføre nogle miljøer uden at det bliver de rene museumskulisser f.eks. i forbindelse med byfornyelse/havnefornyelse. Vi skal sikre de autentiske havnemiljøer til vore efterkommere. Disse kommunale projekter styrker arbejdsgruppens visioner og spiller fint sammen med de beskrevne indsatsområder. Der er således allerede en kommunal platform at bygge videre på, såfremt de foreslåede handlingsplaner skal implementeres nationalpark eller ej. 7: STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 7.1: Potentialerne for styrkelse af kulturhistorien For at kunne opfylde lovens formål om en styrkelse af de kulturhistoriske værdier, er det arbejdsgruppens grundlæggende opfattelse at dette vil kunne ske gennem - forbedret bevaring - øget synliggørelse og adgang - øget formidling. 16

17 Med det omfattende kulturhistoriske materiale som Det Sydfynske Øhav kan frembyde, kan der tænkes en række nye initiativer der kan være med til at opfylde formålene, fx ændrede administrative rammer i form af sammentænkning af eksisterende love og planer hvor overskriften netop kan være kulturmiljøer. Eller etablering af lokale kulturmiljø-råd der på vegne af borgerne i kulturmiljøet kan være med til at formulere planer for udviklingen og formidlingen af kulturmiljøet, skaffe finansiering, deltage i implementeringen af planerne m.v. Et eksempel kan fx være et fortidsminde - hvoraf de fleste ligger på privat ejendom - og hvor både adgang, synlighed og formidling vil kræve et samarbejde mellem planlov, naturbeskyttelseslov, museumslov og den lokale lodsejer for at sikre at også området omkring fortidsmindet plejes for at sikre synligheden. Genetablering af nedlagte kirkestier vil ligeledes være et kulturmiljøprojekt der med fordel kan forankres lokalt, med faglig ekspertise til rådighed. Et eksempel på vanskelige adgangsforhold kan ses i forbindelse med mange fynske herregårde. Der er gode eksempler på at et samarbejde mellem godsejerne og lokale myndigheder kan resultere i positive gevinster for begge parter som fx Egeskov og Skovsgaard. Men det er kun få der er åbne og tilgængelige, hvilket naturligvis er forståeligt i og med at herregårdene også er rammerne om familiernes privatliv. I det administrative arbejde med at sikre de kulturhistoriske værdier bør man yderligere lægge vægt på den gode historie fortællingen om stenens, bygningens, områdets brug gennem historien vil oftest være det der opfattes som sammenhængen i det enkelte kulturmiljø. Det skal her fremhæves, at en nationalparkplan ikke er retslig bindende for den enkelte lodsejer, men er udtryk for nationalparkbestyrelsens målsætninger og prioriteringer. Derfor skal alle aftaler om stiforløb og evt. afgivelse af jord til at sikre adgangsforholdene ske på grundlag af frivillige aftaler med lodsejerne. 7.2: Præsentation af indsatsområder Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til nedenstående 6 indsatsområder som vil kunne indgå i en evt. nationalparkplan. Indsatsområderne er hér kort gengivet, og ligger i deres fulde længde som bilag : Sydfyn og øer i litteratur, musik og kunst Deltagere: Carl Henrik Mølgaard (tovholder), Sinnet Bunde, Torben Hansen, Klaus Eggert- Vi har fredag 5. februar ikke modtaget gruppens endelige beskrivelse : Søfart samspillet vand/land, samt kystkulturen: Deltagere: Ole Visti (tovholder), Ole Bloch-Petersen, Anne Jensen, Helen Vøge. Udvikling af attraktive havne- og kyst miljøer for både lokalbefolkning og turister, udformet med stor respekt for kulturarven. Formålet med indsatsen er, at sætte fokus på det maritime og på kystkulturen i det Sydfynske Øhav. Det betyder blandt andet, at der bør ske en mere strategisk planlægning i det Sydfynske Øhav, hvor der udvælges en række helheder og elementer inden for kystkulturen der skal bevares for eftertiden som kulturminder. Det langsigtede mål i en sådan planlægning vil være at sikre et bredt og varieret udvalg af kulturminder og kulturmiljøer langs kysten, og derved medvirke til at gøre Sydfyn og øerne til et attraktivt bolig- og erhvervsområde. 17

18 Formidling skal være en central del af hele nationalparkprojektet. Inden for de forskellige emner ligger der et meget stort formidlingspotentiale som skal tænkes sammen. Der skal formidles til mange forskellige målgrupper. Herunder er listet gruppens ideer til forskellige formidlingsformer der kan indgå i en nationalpark: Der skal etableres et hovedcenter, med moderne informationsteknologi som fx at hente information til eks. Ipod/mp3, mobiltelefoner og anvendelsen af GPS til at komme rundt i området, koblet med mere traditionel formidling gennem foldere og lokale guider Etablering af maritimt center/centre, der kan formidle den maritime historie for området med eksempelvis gamle maritime håndværk som rebslager, bødker, sejlmager, blokkedrejer m.m. Der kan etableres arbejdende værksteder, hvor gamle håndværksmetoder formidles, skibsbygning m.m. Guidede ture i maritime seværdigheder. Der skal rundt i området være informationsstandere, hvor der kan indhentes informationer elektronisk. Formidlingscentre ved lystbådehavnene, så lystsejlere der kommer til området kan hente informationer og viden om området. Informationer på ø-færgerne med digitaliserede kort/atlas og skærme, hvor man kan følge sejlruten i øhavet og få informationer om øhavet. Formidling af krydstogter med gamle træskibe, kajakture, dykkerture til undersøiske vrag/seværdigheder, smakkecentret m.fl. Registrering. Der er et behov for en mere systematisk vidensindsamling på området, så man kan sikre bevaring af den maritime kulturarv og vigtige værdier ikke går tabt: Der skal gennemføres en mere solid registrering af kystkultur og kystmiljøer i området Der bør laves en analyse af havnenes funktioner i dag, hvilke erhvervsinteresser ligger der i havnene i dag, og hvordan benyttes de, herunder en vurdering af hvilket erhvervsmæssigt udviklingspotentiale havnene har. Der bør gennemføres en analyse af lystsejlads i området. Hvem kommer som lystsejlere, hvordan bruges det Sydfynske Øhav, og hvilke faciliteter benyttes og efterspørges, og hvilke besøgsmål er planlagt hjemmefra. Har de besøgende forslag til emner der kunne gøre et besøg endnu mere attraktivt? Indsamling af fotos, smalfilm, tegninger, malerier m.m hos private, lokale arkiver, bøger, tidsskrifter m.fl. Kunne bruges til en vandreudstilling eller måske en bogudgivelse. Registrering af undersøiske vrag i området. Bevaring Etablering af pusle -pladser for renovering af gamle træbåde. Mulighed for ejere af gamle træbåde, så de kan komme med både/skibe og få vejledning i gamle håndværk omkring renovering af træbåde. Etablering af arbejdende værksteder, med fastholdelse af gamle håndværk, kan etableres i sammenhæng med de ovennævnte puslepladser, og med mulighed for at skabe et mindre men levende erhverv på området. Såfremt forslagene gennemføres, vil vi opleve, at søfartens kulturhistorie kommer i fokus i øhavet og bliver et trækplaster for alle, der blot er den mindste smule maritimt eller historisk interesseret. 18

19 Fordelene vil bl.a. være bevidstgørelsen om det sydfynske øhavs historie samt områdets betydning for Danmark. En ambition kunne jo være at skabe Danmarks største maritime kulturcenter! 7.2.3: Bygnings- og Kulturcenter omfattende et Digitalt Kulturmiljøatlas Deltagere: Michael Martin Jensen (tovholder), Rudi Rusfort Kragh, Hans Erik Bønnelykke, Sven Rask. Undergruppen foreslår etableret et center som skal være fysisk tilstede i en blanding af eksisterende og nybyggede bygninger, for eksempel omkring Tranekær landsby og Tranekær slot,og skal bl.a. omfatte et stærkt udvidet digitalt Kulturmiljøatlas. Formålet er at man kan se hvad man får, hvis og når man deltager personligt i Nationalparkprocessen. I Nationalparkens undersøgelsesområde skal projektet rettes mod de brugere som man ofte i almindelighed nævner: borgerne, museerne, erhvervsskolerne og forvaltningerne - dog med et særligt blik på dem der bor i området, dem der besøger området og dem der arbejder der som håndværkere og byggeteknikere. Men også mod den juridisk-finansielle del af samfundet : Bankerne, kreditforeningerne, advokaterne og ejendomsmæglerne. Det vil styrke Nationalparksområdets identitet og sammenhængskraft ved at husejere og besøgende får et dybere indsigt i den bygningskultur som de er omgivet af og som de er ejere af. Det vil tiltrække positive tilflyttere og fremme integrationen af dem i lokalområdet ved at vidensgrundlaget om kulturmiljøerne bliver udvidet på et højt fagligt niveau. Det vil skabe arbejdspladser i regionen gennem en faglig baseret uddannelses-, konsulent-, og kommunikationsvirksomhed med og af håndværkere og rådgivere. Det vil fremme turismen i området ved at kommunikere Sydfyns specielle bygningskulturelle værdier. Temature og kursusforløb vil blive en væsentlig del af begrebet kvalitetsturisme Det vil holdningspåvirke områdets aktører indenfor hele byggesektoren, - håndværkerne og den finansielle og juridiske sektor gennem kurser, pjecer, fagbladsartikler og direkte konsulentbistand. Det vil placere regionens bygningskultur i historiske, nationale og globale sammenhænge, og dermed styrke bevidstheden om Nationalparkens kulturelle rødder. Det vil være et samlende værktøj og synergi-skaber for det regionale kulturliv. Det vil blive en katalysator for tværfagligt kulturelt samarbejde. Det vil med erhvervslivet som medspiller skabe kontakt, samarbejde, forståelse og vidensdeling i vore landsbysamfund og i den spredte landbefolkning. Den fysiske centerdel skal opbygges over 3 overordnede emnekredse: "Basis", "Kulturliv" og "Erhvervs-, forenings- og hobbykultur". Det skal her bemærkes ordet "kultur" skal opfattes bredt, bredere end man sædvanligvis opfatter begrebet. Indenfor de enkelte emnekredse kan vi anføre en række delemner som de besøgende kan få oplysninger om og som der kan ydes konsulent bistand indenfor og som den kommende kursusaktivitet vil kunne tage udgangspunkt i. Centeret skal rumme en bred beskrivelse af kulturaktiviteterne indenfor Nationalparkens folkekultur og erhvervsliv. Det skal omfatte de initiativer og handlinger der tager udgangspunkt i det lokale samfund. 19

20 Alt det som er rundet af vores nære fysiske omgivelser og vores dagligdag, og gerne set i det bredere regionale, nationale og globale perspektiv. For at det kommende Digitale Kulturmiljøatlas skal kunne blive en solid fornyelse indenfor fomidlingssektoren skal den efter vor mening rumme oplysninger om følgende emner : - Husbeskrivelser med bevaringsniveauer og fredninger. - Beskyttelses- og byggelinier og andre planmæssige basisforhold fra kommune- og lokalplaner. - Arkæologiske reminiscenser. - Bebyggelsens grønne indslag af haver, stier, betydende solitærtræer og andre parkindslag. - Landskabsanalyse med udsigter, beplantninger, søer, vandløb, diger og hegn. - Kulturhistorisk beskrivelse med input fra de lokale arkiver, - også med fine gamle billeder. - Tekniske installationer for afløb, vand, el, telefon, antenneforhold og fibernet. - Ejendomsvurderinger og beskatningsforhold. - Lokale kontaktpersoner, rene telefonbogs og tilgængelige weboplysninger som personliggør atlasset. - Gode lokale personhistorier med beskrivelse af eksisterende sociale og kulturelle netværk : Oldtiden Deltagere: Sekretariatet. Hovedformålet med indsatsen er - gennem en spændende og engagerende formidling af Det Sydfynske Øhavs fortid - at bevidstgøre den besøgende om vore forfædres liv og levned, både til lands og til vands, og dermed om områdets historiske baggrund og betydningen for senere tiders bebyggelse og erhverv. Forslaget fokuserer på at udvikle formidlingen af oldtidens lokaliteter og landskaber og dens efterladenskaber. Det bør gøres både i form af på stedet informationer i form af skilte, foldere, mobiltelefon-informationer, guidede ture, og besøg på de relevante museer og andre samlinger. Et særligt fokusområde vil være fortidsminderne under vand i fx Lindelse Nor, der stiller helt specielle krav til beskuelse og formidling. En handlingsplan bør omfatte følgende elementer: - Samlet registrering af fortidsminder - Beskrivelse af deres tilstand og behov for restaurering - Formidling Der bør udarbejdes populære håndbøger om områdets historie, evt. opdelt efter historiske perioder og/eller geografiske områder. Indsatsen bør prioriteres således at følgende områder vægtes højest: - Pipstorn skov - Nakkebølle og Fjellebroen - Syltemade Ådal - Gudme-Lundeborg og Broholm - Lindelse Nor - Gråsten Nor - Helnæs Resultatet vil være en væsentlig bedre formidling af områdets fortidsminder, både i form af skiltning, turforslag m/u guide, foldere. 20

21 Der vil skabes muligheder for at inddrage oldtiden aktivt i undervisningen ved ekskursioner, arbejdsark m.m. Forslaget vil dels øge lokalbefolkningens kendskab til dens eget område, og give turister en stor oplevelse af historien. Undervandsarkæologien er fx noget helt specielt, og vil kunne tiltrække flere turister 7.2.5: En bedre beslutningsproces op til og i en evt. nationalpark Deltagere: Jens Zimmer (tovholder), Ulrik Møller Andreasen, Mikael Grønlykke. Vi har pr. 5. februar ikke modtaget gruppens endelige beskrivelse. 7.3: Prioritering og valg Behandlingen af indsatsbeskrivelserne i arbejdsgruppen 7.4: Input fra de lokale arbejdsgrupper Den lokale arbejdsgruppe på Ærø skriver bl.a.: Kulturhistorisk er Ærø en del af Slesvig og har som sådan ikke andet end kirken, sundhedsvæsen, uddannelse og kommunale skabte forhold til fælles med Sydfyn. Med Langeland har Ærø meget lidt til fælles. Ærøs placering midt i kongeriget er stadig intakt efter mere end tusind år. Denne placering vurderer gruppen, bidrager til en meget stærk branding i Østersøen/ Sydfynske Øhav. Navnet Ærø vil gruppen vurdere har en meget stærkere branding i området end Sydfyn. Ingen vil være i tvivl om at Ærø i kraft af navnet er en ø og her sejler man til. Afgrænsningen af Sydfyn er derimod diffus. Den ærøske fane og Ærø Kommunes ret til at bruge monarkens split flag er enkelte stærke elementer i Ærøs branding. Vi må på det stærkeste anbefale at Ærø og tilknyttede øer ikke deltager i en Sydfynsk Nationalpark Den lokale arbejdsgruppe på Tåsinge skriver bl.a.: Kulturhistoriske værdier på Tåsinge. Landskabsmæssigt er der flere ting af kulturhistorisk interesse. Analysen nævner flere mindre fiskerlejer, der vidner om tidligere fiskerihistorie. Der er dog mange flere, hvor der har været forankring af fartøjer for enden af hver eneste vej eller sti der fører til kysten. Alle steder med hver sin helt egen og specielle historie. For enden af Vårø Isvej på Sydtåsinge ligger et eksempel på sådant et lille stykke kulturhistorie. Alene vejens navn vidner om et af fortidens nødvendige tiltag. Et trafikknudepunkt hvor transport til og fra Strynø blev praktiseret i vinterperioder, hvor sejlads var umulig pga. isdannelse i øhavet. Ved grundige undersøgelser kan der sikkert skabes et bedre informationsværktøj for den interesserede, hvor man evt. vha. lyd og billeder fra gamle arkiver, samt overlevering af fortællinger sikre historien for eftertiden. Udskiftningen af landbrugsejendomme ses endnu meget tydelig i landskabet, hvis man vel at mærke ved hvad man kigger efter. F.eks. findes et fantastisk eksempel på stjerne udskiftning omkring Bjerreby. Det bedste billede fås ved luftfoto og kan findes via internetportal. eks. Google Maps. 21

22 Det kan være interessant at fremhæve udstykningen af statshusmandsbrug fra omkring 1920 langs hovedvejen mellem Bregninge mod Nord og Galgebanke mod syd ved Lundby. Flere rektangulære parceller på ca. 9 Tdr. land eller knapt 5 ha ligger på begge sidder af vejen. Flere af ejendommene samdrives i dag og da der ikke er egentlige hegn eller diger mellem parcellerne, kan det være vanskelligt at få øje på historien. Der er mange oldtidsfund på øen og til enkelte oldtidsminder er der offentlig adgang ad stisystem. Der kan i det åbne land findes bygninger, lokaliteter og stednavne der vidner om tidligere industri, som har knyttet sig til hovedsageligt landbrugserhvervet, herunder mejeri, mølledrift. Frugtavl har været væsentlig på øen og mere udbredt end i dag, derfor findes der endnu rester af lagerfaciliteter i bygningsmassen på øen. Kulturhistorisk vil interessen på Tåsinge først og fremmest samle sig om skipperbyen Troense og Herregårdslandskabet ved Valdemars Slot. Formidlingen af området vurderes at være på et forholdsvist højt niveau. Kulturhistorisk synes en udpegning af store dele af øens landområder ikke at have en væsentlig betydning for bevaringen af kulturhistoriske landskabselementer, fordi disse i forvejen er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Lokalgruppen anbefaler at arbejde videre med nogle af de indsatsområder som er anbefalet, men at det kan og bør ske uden for nationalparkregi på Tåsinge. Nationalparklovgivningen vil ikke være attraktiv for Tåsinge. Den lokale arbejdsgruppe om Skoven skriver bl.a.: Mere fokus på genopretning og vedligeholdelse af kulturminderne og gamle driftsformer i skoven - mere støtte fra f.eks. fonde. Mulighed for øget indtjening på turisme, der vil opleve kulturhistorien i skoven. guidede ture. også til de ovenfor nævnte restaurerede kulturminder. Eksponering af utilgængelige kulturminder vil imidlertid føre til øget færdsel og eventuelt begrænsninger af driftsform/træartsvalg. Øget færdsel medfører også ulemper for faunaen. Generelt ser gruppen ikke nye muligheder for skovbruget. Lokalgruppens primære ønske er at der ikke etableres en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Sekundært peges på en væsentlig mindre nationalpark, hvis udstrækning fremgår af et bilag. Småøernes arbejdsgruppe skriver bl.a.: Ø-kulturen er især en maritim kultur, som lever i bedste velgående, både i form af gamle skibe og både, som skonnerter og smakkejoller, og så den mere moderne lystsejler-kultur. Denne kulturarv bør støttes og udvikles. Og derfor er øernes havne af stor betydning for både fastboende og turister. Øernes bebyggede miljø er af høj kulturhistorisk værdi. Husene er oftest mere end 100 år gamle, og man ønsker at kunne få tilskud til at vedligeholde husene med gamle metoder og materialer, så de ikke bliver ødelagt af plastik-vinduer, mv. Det er vigtigt at fastholde at øerne ikke skal være frilandsmuseer, men hjem for moderne mennesker, men i respekt for kulturarven. Men selvom ø-samfundene også er moderne, så er ø-livet dog stadig præget af nogle af de gamle dyder, såsom tryghed, hjælpsomhed, omsorg, rolig puls og initiativ. På øerne er der et rigt og levende foreningsliv, og man er vant til ikke at få noget foræret. Der er et stort engagement i lokalsamfundet. Derfor tages der initiativ til mange projekter og arrangementer. Der er kort vej fra idé til handling. Den fremtidige ø-kultur bør mikses med det bedste fra den gamle ø-kultur og det bedste fra den moderne livsform. Blandingskulturer udgør et større udviklingspotentiale. 22