Friluftsgruppens rapport og bilag

Transkript

1 Friluftsgruppens rapport og bilag Det Sydfynske Øhav Maj 2010

2 Nationalparksekretariatet Nationalpark Det Sydfynske Øhav Abildvej Svendborg post@nationalparksydfyn.dk Titel: Rapport fra hovedarbejdsgruppen friluftsliv under nationalparkundersøgelsen i Det Sydfynske Øhav Udgivet: Maj 2010 Forfatter: Undergrupper og lokale arbejdsgrupper under friluftsarbejdsgruppen, samt Peter Blanner, naturfaglig konsulent, og Jette Purup, kommunikationskonsulent, Nationalparksekretariatet Foto/illustrationer/grafik: Claus Trøigaard Hansen, Erik Møller Nielsen, Erik Flygning, Claus Dalskov, Cees van Roeden, Lars Axel Andersen, Jesper Vagn Christensen, Trine Jensen, Nicolai Ilcus, Thomas Retsloff og Naturturisme I/S Rapporten med bilag samt den tilhørende analyse Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav findes i PDF-version til download på

3 forord Det Sydfynske Øhav er måske Danmarks mest attraktive område for friluftsliv. Et hav af øer med enestående muligheder for sejlads med pagaj, årer, sejl og motor. Bakkelandskaber med stier og små snoede veje, ideelle for vandrefugle, cyklister og motionsløbere. Lystfiskere og havjægere kan opleve naturens dynamik og høste af havets frugter i Det Sydfynske Øhav. Også for træskibs-entusiasten, fuglekiggeren og amatørhistorikeren venter nye opdagelser i hver en bugt, bag hver en bakke. Det kan være herregårde, kystmiljøer, undervandsarkæologi eller noget helt fjerde, der tiltrækker eventyrlystne gæster fra nær og fjern. Men Øhavet fascinerer også den fortravlede forretningsmand, som finder et fredeligt alternativ til en travl hverdag på en øhavs-ø, hvor stilheden betragtes som et aktiv. Et unikt område, som er værd at værne om? Et enestående naturområde som grundlag for menneskers friluftsliv - både fastboende og besøgende? Netop det - at fastholde og udvikle områdets tilbud om friluftsaktiviteter med respekt for den natur og den kulturarv, de er udsprunget af - vil være et af hovedmålene, hvis Det Sydfynske Øhav udpeges til nationalpark. Denne rapport er resultatet af indsatsen i en af fire arbejdsgrupper - friluftsarbejdsgruppen - under nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav Formålet er at sætte undersøgelsens styregruppe i stand til at vurdere, om en nationalpark kan gøre en forskel på friluftsområdet og - hvis ja - levere nogle vigtige brikker til det, der måske bliver nationalparkens første plan. God læselyst! Jette Purup og Peter Blanner

4 S L I V

5 INDHOLD 1 Friluftslivet i Det Sydfynske Øhav Sammenfatning Forslag til samlet friluftsindsats Vurdering af konsekvenserne af indsatsen Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav 10 2 Nationalpark Det Sydfynske Øhav - baggrund Fem kommuner tog et initiativ Borgerinddragelsesprocessen Undersøgelsesområdet De fire hovedarbejdsgrupper Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet Friluftsarbejdsgruppen Borgernes bekymringer og ideer 17 3 Den faglige analyse Eksperternes seks analyser Opsummering af analysen Øvrige faglige grundlag 19 4 Præsentation af indsatsområder Formidling og styring af aktiviteterne Sejlerturisme Jagt og fiskeri Flere og bedre faciliteter for friluftslivet En bedre beslutningsproces Prioritering af indsatsområderne 31 5 Præsentation af de lokale arbejdsgrupper Ærø-gruppen Tåsinge-gruppen Helnæs-gruppen Skov-gruppen Småøerne Unge øjne på nationalparken 37 6 Forslag til afgrænsning Tåsinge-forslaget Hjerteforslaget Jens Thomsens forslag 41 7 Eksisterende friluftstilbud i undersøgelsesområdet Igangværende aktiviteter Potentialerne for styrkelse af friluftslivet 43 8 Danske nationalparker - baggrund Starten i Lov om Nationalparker Nationalparkfonden Fondens midler Friluftsværdierne 46 9 Tidshorisont for udpegning af en nationalpark 46

6 Bilag 1 Arbejdsgrundlag Kommissorium Mødeplan Medlemmer og møde statistik Undergrupper og tovholdere 53 2 Bekymringer indsamlet under processen 54 3 Ideer indsamlet under processen Ideer fra hjemmesiden og borgermøder Ideer fra friluftsgruppen Ideer til afgrænsning 69 4 Undergruppernes oplæg til indsatsområder Styring af aktiviteter og tusister Sejlerturisme Billigt og nemt tilgængeligt materiale Udbygning af overnatningsmuligheder Etablering af tursejladser Tilkørselsforhold Jagt og fiskeri Flere og bedre faciliteter Cykelstier Vandrestier Ridestier Bedre adgangsveje til kysterne Aktive naturoplevelser Dykning Mountainbike Øhavsstien - dagsture og overnatning Mindretalsudtalelse Formidling Forslag til en bedre proces Rapporter fra de lokale arbejdsgrupper Ærø-gruppen Tåsinge-gruppen Helnæs-gruppen Skov-gruppen Ø-gruppen 184

7 4 1 Friluftslivet i Det Sydfynske Øhav 1.1 Sammenfatning Har Det sydfynske Øhav det, der skal til for at blive en nationalpark? Har området et enestående potentiale for friluftslivet? Og hvilke friluftsaktiviteter skal man tage fat på at sikre og udvikle, hvis nationalparken etableres? I vinteren er både fagfolk og borgere blevet spurgt. Fagfolk har lavet en overordnet analyse af friluftsmulighederne i Det Sydfynske Øhav. Den dokumenterer klart, at den unikke og mangesidige natur på Sydfyn og øerne - og ude i havet - udgør et enestående og stort set uudnyttet potentiale for friluftsaktiviteter. Analysen fremhæver især de store muligheder for mange gratis oplevelser i form af vandre- og cykelaktiviteter samt for en bred vifte af sejlads i det åbne øhav. Ikke bare den varierede og værdifulde natur udgør et enestående trækplaster, men også kulturlandskaberne med slotte, herregårde, kirker og landsbyer kan styrke områdets position som destination for både danske og udenlandske besøgende - ligesom kystbyerne med deres tydelige spor fra Øhavets maritime storhedstid. Analysen Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav kan downloades på Analysen stiller også en række forslag til, hvordan nationalparken kan være med til at udvikle friluftstilbuddene, uden at naturen sættes under pres. Borgerne har leveret deres bidrag gennem tolv undergrupper under hovedarbejdsgruppen friluftsliv. Undergrupperne har taget udgangspunkt i analysen, og deres indsatsbeskrivelser dækker alle de væsentligste friluftsaktiviteter i området. De har fokuseret på, hvad en nationalpark kan udrette for at formidle og udvikle naturværdierne i området til glæde for de fastboende og for de besøgende. Analysen og borgernes bidrag hænger derfor fint sammen og kommer tilsammen vidt omkring og godt i dybden. Undergrupperne stiller en lang række konkrete forslag til, hvordan man kan formidle og udvikle friluftstilbuddene i området, hvoraf flere kan kombineres: Formidling: Lav en fælles formidling af hele området: Både i form af en samlet formidlingsstrategi der omfatter web-baseret information om cykel-, vandre- og ridestier, adgang til kysterne, jagt- og fiskerimuligheder, lejrskoler, aktive ferietilbud m.m. og i form af et fysisk formidlingscenter, hvor man typisk vil henvende sig, når man skal ind i området. Her er informationer, guider, forslag til ture. Der kan være jægerskole, udekøkkener, skoletjeneste m.m. Adgangsforhold: Bind områderne sammen ved at markere - dels på kort, dels i naturen - flere adgangsmuligheder til området, og sørg for at turisterne kommer de rigtige steder hen ved hjælp af afmærkning, skiltning, elektronisk information m.m. Varieret udbud af overnatningsformer Opsæt et netværk af primitive overnatningsformer - shelters - med et automatisk bookingsystem, så en familie kan planlægge en cykel-, vandre- eller kajakrute på forhånd. Flere tilbud til fastboende turister: Udvikle dykkerturismen bl.a. i samarbejde med Øhavsmuseet for at give dykkere mulighed for selv at opleve undervandsarkæologien. Lav flere baner for mountainbikes. Styrk de sejlende aktiviteter! Øhavet er i forvejen kendt som et attraktivt sejlerområde, men gør tilkørselsforholdene for folk med små både flere og bedre. 7

8 Lav en fokuseret indsats for at udvikle jagt- og fiskerimulighederne, fx baseret på de gode erfaringer fra havørredprojektet. Aktive naturoplevelser: Skaf flere aktive oplevelser ude i naturen, fx ved at indgå i konkrete opgaver sammen med landbrugere eller skovejere om vedligeholdelse af hegn, opsamling af marksten, markvandringer med tema Se afgrøden i blomst, Trusler mod høsten, hjælp med reparation af diger og badebroer. Undergrupperne anfører, at de fleste af forslagene i princippet vil kunne gennemføres, også selv om der ikke etableres en nationalpark, men at en nationalpark vil sikre gunstigere rammer i en organisation på tværs af kommunegrænser, og vil kunne sikre et bedre økonomisk grundlag. Én af undergrupperne har fokuseret på processen frem mod og i en eventuel nationalpark og stille bl.a. disse konkrete forslag: Lokalbefolkningen i geografisk definerede områder skal have mulighed for gennem afstemning at tilkendegive deres holdning til inddragelse i nationalparken og til eventuelle nationalpark-aktiviteter i deres område. Lodsejere skal sikres en bred repræsentation samt vetoret i nationalparkbestyrelsen. Alle forslagene er samlet i 12 indsatsområder, som arbejdsgruppen har prioriteret. Lokale arbejdsgrupper på Helnæs, Tåsinge og Ærø har beskrevet friluftsmulighederne i deres lokale områder, men ingen af dem ønsker, at deres område skal med i en evt. nationalpark. De vurderer, at deltagelse i en nationalpark samlet set ikke vil gavne deres område. En lokal arbejdsgruppe af skovfolk vurderer, at en nationalpark vil give dem flere ulemper end fordele. Afgrænsning: Hovedarbejdsgruppen har i beskrivelsen af indsatsområderne haft udgangspunkt i det såkaldte undersøgelsesområde. På gruppens sidste møde skulle gruppen forholde sig til nationalparkens placering og størrelse i forhold til det pågældende emne og evt. komme med ændringsforslag. En vandretur på Øhavsstien kan give frisk luft til både krop og sjæl. Et flertal peger på en lille nationalpark kaldet Tåsinge-forslaget, omfattende selve Øhavet med de cirka 55 - heraf 8 beboede - øer og holme. Flertallet fremhæver vigtigheden af, at friluftsaktiviteter, der knytter sig til turisterhvervet, sker på øsamfundenes præmisser og med afprøvning af modeller for fristatus - samt at der allerede er gode muligheder for at bevæge sig rundt i området. Et stort mindretal peger på et større område kaldet Hjerteforslaget, som omfatter hele undersøgelsesområdet minus Helnæs, dog udvidet med Jordløse bakker, området øst for Svendborg samt hele Ærø og Langeland. De argumenterer med, at hele dette område har en god størrelse der kan give mange og varierede friluftsoplevelser for alle både på land og vand. Et lille mindretal peger på Jens Thomsen-forslaget der udelukker Helnæs, et stort område syd for bakkerne mellem Svendborg og Vester Åby, men medtager Jordløse Bakker. Også inden for dette område er friluftsmulighederne store, og der er potentiale for meget mere. 8

9 1.2 Forslag til samlet friluftsindsats Ud fra de prioriterede indsatsområder og de lokale arbejdsgruppers rapporter har arbejdsgruppen udarbejdet tre forslag til afgrænsning, der tegner forskellige billeder af en eventuel nationalpark Det Sydfynske Øhav. A: En mindre nationalpark, kaldet Tåsinge-forslaget, der kun dækker selv øhavet med de otte beboede øer og tilhørende småøer. Den omfatter hverken Sydfyn, Langeland, Ærø, Thurø eller Tåsinge. Begrundelse for forslaget: Det centrale i Det Sydfynske Øhav er netop - Øhavet. Det er havet med alle småøerne. Det er vigtigt at friluftsaktiviteterne sker på øsamfundenes præmisser, og at menneskelig aktivitet i og på øhavet generelt samt på ubeboede holme og naturlandskaber på land reguleres, så beskyttelse vægtes højere end benyttelse. A Der er en frygt for, at flere af de fremsatte forslag på friluftsområdet kan forringe kvaliteten af beboernes og de besøgendes oplevelse af områderne som levende lokalsamfund i samspil med naturen, da flere gæster vil forrykke balancen hen imod større nedslidning af naturen. Det er i højere grad de nationale og internationale naturinteresser for netop øhavet, der ligger til grund for forslaget end egentlige friluftsværdier. Aktørerne i realiseringen af dette forslag er primært lodsejere, de fire kommuner og nationalparkbestyrelsen. B: En større nationalpark, kaldet Hjerteforslaget, der dækker hele øhavet dog minus Helnæs, hele Ærø, Langeland, Tåsinge, Thurø og Sydfyn, samt Jordløse Bakker og området nord og øst for Svendborg. Bag forslaget ligger ønsket om en inkluderende og samlende nationalpark, der har en forsvarlig størrelse og en fælles historie. Forslaget inddrager byerne, der på hver deres måde repræsenterer øhavets kulturarv. Formålet er at styrke mulighederne for alsidige friluftsoplevelser for alle, men med naturlig respekt for jordejere og lokalbefolkningen, og hvor lokalbefolkningen indgår i planlægningen af stier m.m. B Det handler om god formidling af hensigtsmæssig adfærd i naturen og optimering af eksisterende muligheder frem for etablering af nye anlæg. Der skal være et øget fokus på naturen og jord til bord i skolerne, således at der skabes bevidsthed om lokalområdets unikke natur, spisekammer og kulturarv. Børnene kan også inddrages i fx planlægning og fremstilling af naturlegepladser, spændende rastepladser med bænke og borde skabt af naturlige overskudsmaterialer, eller de kan deltage i aktive naturoplevelser på egnens bedrifter. Aktørerne i realiseringen af dette forslag er primært lodsejerne, kommunerne og nationalparkbestyrelsen, men også lokale beboerforeninger og naturforeninger. C: Jens Thomsens forslag, der ligger midt imellem og som følger den røde streg, men undtager Helnæs og et område vest for Svendborg og syd for bakkerne samt området omkring Gudbjerg. C 1.3 Vurdering af konsekvenserne af indsatsen Det fremgår af Nationalparkloven, at miljøministeren kan oprette en nationalpark hvis en række forudsætninger er opfyldt, bl.a. hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller længere sigt at opfylde lovens formål. Det betyder, at der i rapporten til ministeren skal være en vurdering af, hvordan området skal se ud og fungere om fx 10 eller 20 år inden for de forskellige formål. 9

10 Lovens formål omkring friluftslivet er formuleret således: - fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet og - styrke formidlingen af viden om områdernes værdier. Konsekvenserne af at etablere forslag A: Om fx 20 år er der et større antal fastboende og gæster, der besøger øerne. Forslaget bekymrer sig primært om de negative konsekvenser af en øget turiststrøm til øerne, da det forventes, at en større turiststrøm vil forrykke balancen hen imod større nedslidning af naturen. Konsekvenserne af at etablere forslag B: Om fx 20 år fremstår Det Sydfynske Øhav som ét af landets mest attraktive områder for udfoldelse af friluftsliv, både for de fastboende og for besøgende, med et stort udvalg af friluftstilbud både til lands og til vands i form af anbefalede sejlruter for kajakker, sejlbåde, motorbåde m.m., samt formidling - på papir og på nettet - af afmærkede vandre-, cykel- og ridestier med et varieret tilbud om overnatning på ruterne. En række specialtilbud for fx moutainbikes, naturlegepladser, aktivitetsstier i trætoppene, dykkerstier m.m. har set dagens lys. Alle nye stier og anlæg er etableret under hensyn til yngle- og rastefugle og andre naturhensyn og i samarbejde med lodsejerne. Alle besøgende får informationer om. hvilke muligheder, de har for at dyrke deres interesser i området, hvordan de kan tilrettelægge deres besøg, og hvad de må og ikke må. Et større fokus på naturen har skabt grundlaget for et sundt liv, og naturhensyn og naturvenlige produktionsformer indgår nu også som en fast del af folkeskolernes undervisning. Området har fået en klar profil, og er således blevet landskendt for sin smukke, varierede og tilgængelige natur. Herved har området oplevet en stigning i antallet af tilflyttere. Konsekvenserne af at etablere forslag C: De forbedringer der gør sig gældende for forslag B vil også gælde for forslag C, dog i sagens natur i et mindre område. 1.4 Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav Friluftsgruppen har som nævnt besluttet, at tre forslag til indhold og afgrænsning af en evt. nationalpark, A, B og C, skal indgå i rapporten. Forslagene er vidt forskellige og bygger på forskellige visioner om, hvordan området skal se ud i fremtiden. De to af forslagene støttes af en række undergrupper/lokale arbejdsgrupper, derfor har arbejdsgruppen ikke formuleret én fælles vision for den eventuelle nationalpark, men ønsket at præsentere de visioner, der er udarbejdet for hvert forslag. Visioner for forslag A, Tåsinge-forslaget Tåsinge-gruppens vision: Fastholde og helst udbygge infrastrukturen i øhavet under hensyntagen til naturværdierne og herved sikre bosætningen og støtte potentiel erhvervsudvikling på de små øer. Samtidig sikres at friluftsaktivitet der knytter sig til især turismeerhvervet, sker på øsamfundenes præmisser og at menneskelig aktivitet i og på øhavet generelt, samt færdsel på ubeboede holme og naturlandskaber på land reguleres, så beskyttelse vægtes højere end benyttelse. Skov-gruppens vision: Nationalparken sigter mod forbedrede levevilkår for flora og fauna til havs. Der skabes en passende balance mellem bosætning, beskyttelse og benyttelse - gerne sektioneret Bosætningen understøttes gennem tiltag, der fremmer den lokale indtjening. Nationalparken får status af Fri-nationalpark med henblik på afprøvning af lokale ideer til ovenstående udvikling. 10

11 Børn og voksne mødte talstærkt op, da en ny naturlegeplads ved vandrerhjemmet i Ærøskøbing blev indviet i Helnæs-gruppens vision: Opretholde, beskytte og videreudvikle øhavets natur og kulturhistoriske værdier, herunder bosætning og traditionelle og nye erhverv. Målrettet at skabe balance mellem bosætning, beskyttelse, benyttelse og besøg - gerne med regulering med respekt for lokal udfoldelse og traditioner. At afprøve mulighederne for bevilling af fristatus på udvalgte områder for lokalbefolkníngen i en nationalpark. Gruppen Syd-Vest Langelands vision: Forbedring af havmiljøet i området. En styret balance i mellem benyttelse, beskyttelse og bosætning. Afprøvning af lokale ideer, specialproduktioner m.m. Øget bosætning. Visioner for forslag B, Hjerteforslaget Visionen for befolkningens nationalpark er at sikre og styrke lokalbefolkningens trivsel og områdets attraktivitet ved at skabe adgang til gode friluftsoplevelser og nye indtægtsmuligheder i et stærkt Nationalpark-brand, og ved at styrke fællesskab og fælles forståelse, gennem stærk lokal forankring og indflydelse. Der skal være alsidige friluftsoplevelser for alle, baseret på respekt for lodsejerne og lokalbefolkningen, som indgår i planlægning af stianlæg m.m. Et øget fokus på naturen og fra jord til bord i skolerne skal skabe bevidsthed om lokalområdets unikke natur, spisekammer, kulturarv og anvendelsesmuligheder. Børnene kan inddrages i fx planlægning og fremstilling af naturlegepladser, spændende rastepladser med bænke og borde skabt af naturlige overskudsmaterialer. Eller deltage i aktive naturoplevelser på egnens bedrifter m.v. Nationalparken skal bygge på lokalbefolkningens kærlighed til og ansvar for naturen og kulturarven i det område, de bor i, og på glæden ved at gæster søger de samme oplevelser som de lokale. 11

12 2 NATIONALPARK DET SYDFYNSKE ØHAV - baggrund Etableringen af en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil ske med baggrund i den danske Nationalparklov. Hvordan den blev til og hvad den indeholder, kan læses i kapitel 8. Her i kapitel 2 beskrives forløbet på Sydfyn og øer fra 2008 og frem til den dag, projektet eventuelt havner hos miljøministeren. Styregruppens medlemmer april 2010 Jørgen O. Jørgensen, Ærøskøbing Peter Lund, Marstal Henning Andersen, Espe Peter Jensen, Faaborg H.C. Rasmussen, Ennebølle Rene Larsen, Rudkøbing Flemming Madsen, Svendborg Morten S Petersen, Svendborg Ole Knudsen, Skallebølle Christian G Andersen, Odense Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Hvidkilde Christian Ulrich, Skjoldemose Ib Jensen, Glamsbjerg Michael Martin Jensen, Tranekær Ole Bloch-Petersen, Årslev Michael Rasmussen, Emmerbølle Jacob Salvig, Svendborg Vagn Gram, Faaborg Arne Greve, Horne Ole Nielsen, Ristinge Finn Eriksen, Ringe Mogens Windeleff, Lyø Martin Jørgensen, Skarø Torben Kjærulff, Faaborg 2.1 Fem kommuner tog et initiativ De fem sydfynske kommuner - Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø og Assens - besluttede i 2008 at igangsætte en undersøgelse af den lokale interesse for en evt. nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Politikerne besluttede ikke, hvorvidt der skulle etableres en nationalpark eller ej, for den beslutning mente de ikke at kunne træffe med deres daværende viden. Men de besluttede altså at få gennemført en undersøgelse for at skaffe et grundlag for beslutningen, som i øvrigt skal træffes både lokalt og nationalt, før en eventuel nationalpark vil kunne etableres. Til at lede undersøgelsen på kommunernes vegne blev nedsat en styregruppe med 24 medlemmer: 10 politikere fra de fem kommuner Svendborg, Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn, Assens og fra Region Syddanmark, 12 fra forskellige organisationer, der har interesser i nationalparken, samt to fra de små øer. 2.2 Borgerinddragelsesprocessen Det er et krav i nationalparkloven, at et kandiderende område skal opfylde en række faglige krav til natur - kulturhistorie - friluftsliv - erhvervsliv. Desuden skal der være gennemført borgerinddragelse. Styregruppen vedtog i 2008 en opgaveplan for hele borgerinddragelsen. Denne plan inddelte borgerinddragelsen i 5 faser. Fase 1: Informationsfase + fase 2: Ide- og holdningsfase (marts-august 09) Her blev der informeret bredt om arbejdet: Hvad er en nationalpark? Hvad skal der ske nu? Informationen kom bl.a. ud igennem en husstandsomdelt avis, uddelt og udleveret på møder i ca eksemplarer, og der blev oprettet en hjemmeside, hvor alle materialer fra processen blev samlet. Der blev også holdt en lang række borgermøder i foreninger m.v., hvor politikere og borgere præsenterede og diskuterede ideer, interesser og holdninger. Resultatet var, at man fik listet en række ideer og fik kendskab til de forskellige holdninger, der knyttede sig til disse. Samtidig kørte den såkaldte idevogn - en lille skurvogn fyldt med kort, informationsmaterialer, kaffe og småkager - rundt i Det Sydfynske Øhav. Fra 1. april 2009 til 10. juli 2009 besøgte den knap 50 stoppesteder, der på forhånd blev offentliggjort i de lokale aviser. Vognen var bemandet med en medarbejder fra sekretariatet samt en medarbejder fra den pågældende kommune. Den har haft ca besøgende. Fase 3: Konkretisering og systematisering af ideer og holdninger (september 09-april 10) De fremkomne ideer blev diskuteret og samlet til egentlige forslag, og det nødvendige vidensgrundlag og dokumentation blev etableret. 12

13 Nationalparksekretariatets idevogn besøgte i foråret og sommeren 2009 næsten 50 lokaliteter på Sydfyn og øerne. Naturfaglig konsulent Peter Blanner fik besøg af Helene og Anton Hansen i Troense. Dette arbejde foregik i fire hovedarbejds-grupper. Her blev også præsenteret en stribe basisanalyser, udarbejdet af eksterne konsulenter, og her blev alle de bekymringer og ideer, som var samlet op under trin 1 og 2, behandlet. Hver af de fire arbejdsgruppe har afleveret en rapport (som denne fra friluftsarbejdsgruppen). De fire rapporter indeholder konkrete forslag til indhold og afgrænsning af en nationalpark ud fra gruppens tema. Der kan - som i denne rapport - være tale om flere forslag til afgrænsning, hvis ikke gruppen har opnået konsensus omkring ét forslag. Fase 4: Opsamling (april-november 10): Arbejdsgruppernes materiale fremsendes til styregruppen og er udgangspunkt for styregruppens samlede forslag til en nationalparkplan. Efter behandling i styregruppen fremsendes det til de fem kommunalbestyrelser. Herunder gennemføres en bredere vurdering af borgernes holdning til forslagene. Kommunalbestyrelserne kan herefter beslutte at sende forslaget i otte ugers offentlig høring, hvor alle borgere kan komme med forslag og indsigelser. Fase 5: Konklusion og beslutning (december 10): Et endeligt nationalparkforslag behandles i styregruppen og i de fem kommunalbestyrelser med henblik på at afgøre, om der skal sendes en ansøgning til miljøministeren. Hvis ministeren godkender nationalparkforslaget for Det Sydfynske Øhav, udarbejdes et forslag til bekendtgørelse om nationalparken. Det sendes i 12 ugers offentlig høring, før nationalparken evt. etableres. 13

14 2.3 Undersøgelsesområdet Styregruppen udpegede i foråret 2009 det geografiske område, som skulle indgå i borgerinddragelsesprocessen. Området kaldes undersøgelsesområdet (se kortet) og er afgrænset ud fra en kombination af tre kriterier: 1. Området indeholder de mest værdifulde kulturlandskaber og naturområder, herunder alle Natura-2000 områderne, inden for selve øhavet og op til og med De Fynske Alper og Svanninge bakker. 2. Større byer og købstæder er udeladt, idet byer ikke normalt indgår i en dansk nationalpark, jfr. bemærkningerne til lovforslaget 3. På Langeland og Ærø er vandskellet langs midten af øerne brugt til at forbinde de værdifulde naturområder. Det er her, man er i gang med at undersøge, om området kan leve op til lovens krav, og om der er lokal opbakning til en eventuel nationalpark. Styregruppen besluttede i starten af 2009, at nationalparken som udgangspunkt skal ligge inden for denne røde streg. 2.4 De fire hovedarbejdsgrupper I forbindelse med fase 3 blev der som nævnt nedsat 4 hovedarbejdsgrupper i oktober 2009 med hver sit tema: Natur Kulturhistorie Friluftsliv Erhverv. Arbejdsgrupperne skulle på grundlag af alle indkomne forslag og ideer og på grundlag af arbejdsgruppens egne ideer beskrive områdets udviklingsmuligheder på kort og langt sigt og kvalificere forslagene til konkrete indsatsområder inden for hvert af de 4 temaer. Det var også arbejdsgruppernes opgave at formulere forslag til nationalparkens grænser ud fra vurderinger omkring det enkelte tema. 14

15 En gruppe under friluftsgruppen beskæftigede sig med flere og bedre frilufts-aktiviteter i en eventuel nationalpark. Fra venstre: Carl Olav Fruerlund Nielsen, Håstrup, Lars Axel Andersen, Svendborg, Mette Marie Hansen, Troense (med ryggen til, formand for friluftsgruppen), Dietmar Herweg, Faaborg, Karl Georg Andreasen, Vester Skerninge og Hanne Ellebæk, Helnæs. Arbejdsgrupperne var åbne, dvs. at alle - uanset bopæl, erhverv, interesser, osv. - kunne melde sig til når som helst i arbejdsgruppernes løbetid. Dette har sikret en åben proces og har resulteret i et vekslende antal deltagere til møderne. For at sikre en gruppesammensætning, som repræsenterede hele området, blev der i september 2009 holdt et stort borgermøde i hver af de fem kommuner med informationer om arbejdsgrupperne. Der har løbende været informeret om arbejdsgrupperne på hjemmesiden, og der har været annoncer om arbejdsgrupperne i de kommunale annoncer i samtlige ugeaviser i området. Ud over de fire hovedarbejdsgrupper har der desuden været nedsat lokale arbejdsgrupper bl.a. på Ærø, Langeland, Tåsinge, Helnæs og i Svendborg samt afholdt et seminar for de otte småøer. Disse lokale arbejdsgrupper har ud-peget repræsentanter til at deltage i hovedarbejdsgruppernes møder. Flere medlemmer af styregruppen meldte sig til arbejdsgrupperne. Sekretariatet for nationalparksprocessen har været sekretær for grupperne. Dette har sikret en koordination og forbindelse mellem de fire arbejdsgrupper. Der har endvidere været en medarbejder fra hver af de fem kommuner i hver af de fire arbejdsgrupper. Medarbejderne har fungeret som ressourcepersoner med stor lokal og faglig viden, men uden stemmeret. 2.5 Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet Arbejdsgruppernes grundlag har været kommissoriet (bilag 1.1), som styregruppen vedtog på sit møde i juni 2009, og som bl.a. indeholder følgende krav: Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. Friluftsgruppen mødtes fem gange fra oktober 2009 til marts I gennemsnit deltog 35 af medlemmerne i gruppens møder. Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder inden for det pågældende tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark. Inden for hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort og langsigtede. Gruppen skal komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre, at de opstillede mål nås. 15

16 Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne og eventuelt komme med ændringsforslag. Styregruppen har desuden fastlagt, at undersøgelsesfasen skal nå følgende delmål: Dokumentere, at områdets landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter er af national og international værdi. Dette er en forudsætning for at kunne blive en nationalpark. Afdække og beskrive visioner, der har et nationalt sigte, på baggrund af lokale ideer og ønsker til områdets udvikling, og som har relevans i nationalparksammenhæng. Hvordan ønsker de lokale beboere at området skal udvikle sig på kortere og længere sigt? Etablere et grundlag for en evt. senere offentlig høring og for en vurdering af, om der en lokal opbakning til at etablere en nationalpark på baggrund af de foreslåede ideer. 2.6 Friluftsarbejdsgruppen Friluftsgruppen blev nedsat 2. november 2009 samtidig med de tre andre arbejdsgrupper. På baggrund af den faglige analyse (se kapitel 3) og den samlede liste over ideer, der er kommet til gruppens arbejde, nedsatte friluftsgruppen på sit andet møde 1. december 2009 seks undergrupper med følgende emner: Formidling Styring af aktiviteterne Udbygge sejlerturismen Jagt og fiskeri Flere og bedre faciliteter for friluftslivet generelt Forslag til en bedre proces Arbejdsgruppemedlemmerne fordelte sig i undergrupperne efter interesse for det enkelte emne. De kommunale medarbejdere har bistået disse grupper. Arbejdsgruppen har fulgt en på forhånd fastlagt mødeplan, der har haft til formål at sikre at alle mødedeltagerne var orienteret om hvorledes processen forløb. Mødeplanen fremgår af bilag 1.2. Sydfyn og øerne her Tåsinge - er herligt cykelland. 16

17 2.7 Borgernes bekymringer og ideer Styregruppen har fra starten lagt stor vægt på, at bekymringer og ideer fra borgerne i området skulle tages alvorligt. Ideerne er samlet ind ad forskellige kanaler, dels fra direkte møder med borgerne i idevognen, dels via hjemmesiden, hvor mange har skrevet indlæg, og dels fra borger- og foreningsmøder. Sekretariatet har fra starten af lagt alle bekymringer og ideer ind på hjemmesiden. Alle bekymringerne: Se bilag 2. Alle friluftsideerne (bilag 3) er mere tema-specifikke, og har dannet grundlag for nedsættelsen af undergrupperne. For at sikre at borgernes bekymringer blev ført med helt frem til styregruppen, og at de blev seriøst behandlet uden at lamme udviklingen af ideer og indsatsområder, havde sekretariatet udarbejdet følgende model: Sekretariatet har gennemgået de godt 100 bekymringer, som har vist sig at falde sig i fire grupper. Arbejdsgruppen vedtog følgende overskrifter for grupperne: 1. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af nationalparkloven 2 Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af anden lovgivning 3. Der kommer for mange gæster/for megen færdsel til lands og vands. Det går ud over beskyttelsen af naturen og/eller kulturarven og/eller helårssamfundet. 4. Beslutningsprocessen og driften af en eventuel nationalpark er problematisk, fx hvis beslutninger ikke forankres lokalt. Disse fire bekymringskasser blev transformeret til Fire Gyldne Regler som blev brugt som rammer for den efterfølgende udvikling af ideer og indsatsområder: 1. Alle ideer/forslag skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og skal kunne realiseres via frivillige aftaler (ingen tvang, ingen nye restriktioner) 2. Hvis en ide/et forslag indebærer ændring af andre bestemmelser end nationalparkloven, skal det fremgå af ide-beskrivelsen: Hvilke(n) ændring(er) af hvilke(n) bestemmelse(r)? 3. Alle ideer/forslag skal tilstræbe harmoni mellem benyttelse af natur/kulturværdier og beskyttelse af dem og lokalsamfundets interesser 4. Alle ideer/forslag skal vurderes i forhold til mulig konflikt med forslag fra andre undergrupper eller hovedarbejdsgrupper. Som opfølgning på bekymringskasse 4 blev nedsat en undergruppe med det formål at udarbejde et forslag til en bedre proces hen imod og efter beslutningen om at oprette en nationalpark. Udgangspunktet har været, at undergrupperne måtte formulere alle de ideer og indsatser,de ville, de skulle blot forpligte sig til at spejle alle deres forslag i de fire gyldne regler inden de sendte dem videre til hovedarbejdsgruppen. På denne måde sikredes at alle bekymringerne på en konstruktiv måde blev bragt med frem i ideudviklingsfasen. 17

18 3 DEN FAGLIGE ANALYSE 3.1 Eksperternes seks analyser Undersøgelsesfasen har været to-delt og omfattet dels borgerinddragelsen, dels en analysedel. I forbindelse med analysedelen er der udarbejdet i alt 6 analyser indenfor nationalparklovens 4 hovedformål: natur, kulturarv, friluftsliv og erhvervsliv. Analyserne har to hovedformål: De skal vise, hvorvidt Nationalpark Det Sydfynske Øhav kan opfylde lovens formål. Dvs. om den indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier. De skulle give et afsæt for den lokale borgerinddragelse omkring opbygningen af nationalparken. Den faglige viden kunne kvalificere og inspirere de lokale diskussioner, så de ikke tog afsæt i formodninger og antagelser. 3.2 Opsummering af analysen: Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav Til brug for friluftsgruppens arbejde med at udvikle ideer er der blevet udført en faglig analyse af nogle af de væsentligste friluftsmæssige værdier i undersøgelsesområdet. Rapporten gennemgår de vigtigste friluftsaktiviteter, der er karakteristiske og unikke for det sydfynske område, og som derfor bør indgå som den friluftsmæssige rygrad i en evt. fremtidig nationalpark. Opsummering fra analysen Med hensyn til befolkningens ønsker for friluftsliv i det åbne land /skovene generelt konkluderes: Hensynet til det uorganiserede friluftslivs ønsker bør have meget høj prioritet i en friluftspolitik, da størstedelen af befolkningens brug af naturen foregår uorganiseret. Der er generelt ønske i befolkningen om flere naturområder og skove, renere strande og søer, snoede vandløb og flere muligheder for rundture til fods og på cykel. Disse ønsker går forud for ønsker om publikumsfaciliteter. I brugerundersøgelsen foretaget af Fyns Amt (2004) er der lavet en række konklusioner som kan danne udgangspunkt for nye initiativer. Det drejer sig dels om hvilke barrierer de adspurgte friluftsgrupper havde oplevet, og dels om hvilke ønsker og behov de havde: Barrierer Begrænset adgang til egnede områder i rimelig afstand var den mest udbredte barriere. Orienteringsløbere og ryttere syntes specielt at have problemer med at få tilladelse. Lystfiskerne angav problemer med tilgængelighed pga. nedlæggelse af stier og veje. De mere aktivitetsprægede foreninger oplevede, at hensyn til jagtinteresser begrænsede deres adgang til egnede områder. Jægerne oplevede ingen konflikter eller adgangsproblemer. Foreningerne oplevede ikke, at det almindelige, uorganiserede friluftsbrug gav problemer. Kano- og kajakbrugere fandt dog, at det kunne give dem et dårligt image. Flere foreninger pegede på, at besøgspresset var for stort på enkelte af de mest besøgte områder. Jægere og lystfiskere oplevede ikke brugerbetaling som et problem. Idrætsefterskolerne oplevede brugerbetaling som et økonomisk problem for dem. Ønsker og behov Der blev generelt peget på bedre adgang til egnede områder. Foreninger med søsportsaktiviteter pegede entydigt på behov for kystnære landgangspladser og primitive overnatningspladser med mulighed for spejderlignende aktiviteter. Spejdere og idrætsefterskoler efterlyste sammen med DN desuden flere opholdsarealer 18

19 med vand og toilet, flere stier, herunder til specialgrupper, primitive overnatningsmuligheder og mere information. De aktivitetsprægede foreninger pegede på bedre adgang, bl.a. i form af stier og information. DN og DOF pegede også på behov for flere og bedre naturområder samt på bedre beskyttelse af specielt ynglende kystfugle i relation til stigende sejlads med havkajak. Formidling Det er afgørende at formidle friluftslivets muligheder, så potentielle brugere bliver opmærksomme på deres eksistens Det nuværende niveau af formidlingen er spredt og meget traditionelt Der er igangsat et større formidlingssamarbejde for at få styrket en samlet formidling for området (ved Naturturisme). Eksisterende formidlingsinstitutioner indgår i samarbejdet (Naturvejledere, Naturskoler, Museer m.m.) Det skal overvejes hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt til formidling af områdets friluftsaktiviteter om der etableres ét centralt center eller flere små Den fremtidige formidling af områdets friluftstilbud bør udbygges med nye og spændende formidlingsformer fx i form af naturvejledere, Kys Frøen - tilbud o.l. Forslag til fokusområder Adgangsmulighederne til de sydfynske kyster bør forbedres markant De eksisterende stier i hele området bør kortlægges og offentliggøres De eksisterende stier bør forbindes, således at der etableres bedre adgang til det åbne land i Det Sydfynske Øhavsområde I udvidelsen af stisystemerne bør indtænkes både cykelstier og ridestier Opholdsfaciliteterne langs kysterne og langs de offentligt tilgængelige stier bør udbygges med især toiletter, borde-bænke, grillpladser, udsigts-tårne og informationsskilte Antallet af primitive overnatningssteder bør øges, især langs områdets stier, men fx også nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters Mulighederne for dykkeroplevelser bør kortlægges og formidles Der bør gennemføres udredninger som dokumenterer brugen af frilufts-faciliteterne og som kan danne grundlag for udviklingsplaner for friluftslivet. En net og noget vand og den gode oplevelse er næsten hjemme. Marianne Krag Petersen (th) er en kyndig naturvejleder på godset Skovsgaard på Langeland. 3.3 Øvrige faglige grundlag Inden for de valgte emner udgør den faglige analyse et godt redskab til at få et indsigt i og et overblik over de væsentligste friluftsinteresser der findes inden for og tæt på det udpegede undersøgelsesområde. Det viser sig også, at flere af undergrupperne har taget udgangspunkt i de i analysen nævnte forslag/anbefalinger. Analysen er blevet kritiseret for at hvile på et forældet grundlag, især fordi der ofte henvises til Fyns Amts analyse fra Der ikke er lavet opfølgende eller tilsvarende analyser siden, som kunne indgå i analysen. Et nyere materiale er fx Faaborg-Midtfyns friluftsstrategi fra 2008, som indgår i kommuneplanen. I denne strategi hedder det bl.a.: Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Disse værdier rummer særlige potentialer i et fynsk, nationalt og internationalt perspektiv. Vi skal styrke tilgængeligheden til landskabet og naturværdierne og skabe nye friluftstilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder. I strategien er opstillet kommunens vision i form af otte elementer, og på dette grundlag er følgende fem hovedudfordringer formuleret: Forbedring af tilgængeligheden til landskab og havet Bynære rekreative områder Markante friluftstemaer - herunder turridning og søsport Formidling af muligheder og profilering Beskyttelse og styrkelse af naturen og landskabet. 19

20 4 INDSATSOMRÅDER - præsentation Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til nedenstående indsatsområder, som kan indgå i en evt. nationalparkplan. Indsatsområderne er hér kort gengivet og ligger i deres fulde længde som bilag. 4.1 Formidling og styring af aktiviteterne Deltagere: Karen Mann (tovholder), Rikke Fink, Palle Kefer, Carsten V. Nielsen, Lilian Nielsen, Birgit Bjerring, Mette Ingeman Madsen, Marianne Krag Petersen, Ninna Larsen, Per Brunsgaard, Jørgen Jørgensen, Anne Nielsen og Jens Ladekarl. Gruppen har valgt at fokusere på de områder der er helt unikke for Nationalpark Det Sydfynske Øhav, og som besøgende i Nationalparken efterfølgende vil kunne huske netop denne Nationalpark for: Det maritime Ø-samfundene Geologien Øhavet som raste- og fourageringsområde for vandfuglene. Formålet med indsatsen er: At give brugerne viden om naturen bl.a. med hensyn til bæredygtighed (benyttelse og beskyttelse) At styrke folkesundheden At skabe gode betingelser/vækst for turismen i området At skabe gode betingelser/vækst i udviklingen frem for, at der vil ske en tilfældig udvikling. Indsatsen henvender sig primært til: Turister (danske/udenlandske) Borgere, herunder børnefamilier, unge, voksne m.fl. Lokale skoler og øvrige børne- og ungeinstitutioner Foreninger Lejrskoler Alle der har del interesser i Øhavet Hvordan skal det gøres? Herunder følger nogle eksempler på formidling og styring i Nationalpark Det Sydfynske Øhav: Skiltning og info i naturen, Det kan bl.a. være elektroniske plancher der står på bemandede støttepunkter/turistkontorer. Tryk på interesseområde/aktivitet, og de elektroniske plancher giver aktuel information i billeder og tekst for hele nationalparken. Derefter kan trækkes delområder med aktuelle aktivitet, hvilket medfører skærmvisning af eventuelle begrænsninger eller forbud mod aktiviteten. Fx hvor der er beskyttede områder, forbud mod brætsejlads/kitesurfing, forbud mod havjagt etc. IT-portal, så brugeren/turisten kan forhåndsorientere sig inden besøg i Nationalparken. Formidlingscentre, hvorfra vejledere/observationspersoner opererer. Centrene forestiller gruppen sig i områdets større byer - evt. under turistkontoret eller fra nyoprettede friluftsgårde/centre. En friluftsgård må gerne indeholde naturskole og vandrehjem som Kongskilde ved Tystrup Sø. 20

21 Formidlingskorps - Øhavsguiderne Guidekorpset har flere formål og er tænkt at udgøre kernen i felt formidling, opsyn og aktiv naturbeskyttelse i nationalparken. Guiderne skal være kernen i en aktiv task force formidling som tager turister, lejrskoler og borgere ud i nationalparken og formidler. Der tænkes på havkajakture, fisketure, flerdages vandreture og cykelture i nationalparken. Derfor er det et krav til den enkelte guide at han er erfaren formidler, og skal have kompetencer indenfor friluftsliv og natur, og at de via deres virke, sikrer en bæredygtig udnyttelse af nationalparkens værdier(natur, kultur og friluftsliv). Det er oplagt at gøre dem til en slags opsynsmænd der registrerer og eventuelt anmelder uhensigtsmæssigt adfærd, ulovlig færden, ulovlig jagt/fiskeri og lignende. De vil være oplagte personer til at henvise folk der campere ulovligt til den nærmeste lovlige lejrplads. Guiderne vil samtidig være de lokale borgeres og de aktive foreningers forsikring på, at turister og andre der kommer til øhavet vil blive introduceret til regler om naturophold og færdsel. Planlægger man et besøg i øhavet skal det være oplagt at man kontakter en af guiderne om råd og regler for turen. Aktiv formidling i form af styrede aktiviteter - med vejleder: Ture hvor man kigger på gravhøje, kirker, godser osv. Ture hvor man fisker fra båd. Ture hvor man besøger én eller to øer og kigger på hvad øen har at byde på På arrangerede ture med (vej)leder er vedkommende samtidig garant for at deltagerne bliver orienteret om eventuelle restriktioner der lovmæssigt måtte gælde i området. Undersøiske stier som i Lindelse Nor på Langeland kan give dykkere en ekstra god oplevelse. Turistinformation, fx udvidet information vedrørende de enkelte aktiviteter/anbefalede områder til udøvelse af aktiviteten. Eks.: Dykning på anbefalede områder (Lindelse Nor) Lystfiskeri (Havørredguide) - vejledende kort med angivelse af gode fiskepladser, parke-ringspladser, fiskeforbud osv. Rosport/sejlsport (Øhavskort/Havkajakguiden) med angivelse af beskyttede områder, primitive lejrpladser, slæbesteder osv. Det er gruppens anbefaling, at bestyrelsen for Nationalpark Det Sydfynske Øhav i samarbejde med offentlige myndigheder holder fokus på de lovfæstede beskyttelseszoner for dyr, fisk og planter, så naturen i Nationalparken ikke lider overlast. Nationalparkbestyrelsen kan udpege områder/baneanlæg til fx støjende aktiviteter efter indstilling fra organiserede aktivitetsudøvere, der i samråd med naturbeskyttere finder frem til ideelle områder, fx til kitesurfing, mountainbikes, vandski m.m. Der foreligger en mindretalsudtalelse fra Jørgen Jørgensen og Anna Nielsen, Helnæs: Mindretallet mener, at det forventede øgede pres i brugen af nationalparkområdet vil gå ud over beskyttelsen af området, herunder specielt fuglelivet. De få centre og guider, der er penge til, vil være helt utilstrækkelige. Hvis der er eller opstår behov for beskyttelse af ikke lovfæstede områder, kan det vare år at få nye steder lovfæstede. Er skaden sket viser erfaringen, at eksempelvis fuglene har meget svært ved at genetablere sig. Det anbefales, at bestyrelsen for Nationalparken i samarbejde med offentlige myndigheder straks overvejer, om yderligere begrænsning/restriktioner i dele eller hele området for 21

22 støjende eller generende aktiviteter bør indføres. Eks. begrænsning i hastighed ved motorbådssejlads, kittesurfing, vandscooter o.l. Der bør i den forbindelse tages hensyn til lokalbefolkningen og deres mangeårige brug af naturen. Det er vor opfattelse, at Nationalparken bør begrænses betydeligt, idet de økonomiske midler og derved beskyttelse ikke er tilstrækkelig til et så stort område. 4.2 Sejlerturisme Deltagere: Nicolai Birkedal (tovholder), Karin Skov-hus, Ruth Sommer og Vagn Adler Sørensen Formålet med indsatsen er delt i følgende fire punkter og skal give lokalbefolkningen og turister: 1. Informationsmateriale En billig og nemt tilgængelig information om mulig-heder for oplevelser i/på og omkring Øhavet, samt at informere om årstidsbestemte restriktioner, så dyrelivet samtidigt bliver tilgodeset. Folderen skal udleveres ved udlejning (evt. som krav til kajak-udlejere). 2. Overnatningsmuligheder Mulighed for en større rækkevidde i småbåde og kajak med op til flere overnatninger, samt at give mulighed for at variere mht. turniveau: længde af tur, hvor krævende forhold man bevæger sig under, standart for overnatning etc. Antallet af ureglementerede overnatninger og bortskaffelse af affald på stranden bør minimeres. (Småbåde er her defineret som ikkemotoriserede både såsom sejljoller, robåde etc. ). 3. Tursejlads Mulighed for at opleve Øhavet på guidede ture i forskellige bådtyper. 4. Tilkørselsforhold Udvidede/forbedrede tilkørselsforhold til Øhavet for småbåde og kajakker, så det bliver nemmere for dem at bruge Øhavet. Det Sydfynske Øhav er som skabt til sejlerturisme. Udfordringen er - som i mange andre sammenhænge - at afpasse hensynet til naturen med gæsternes interesser. 22

23 Dette iværksættes ved bl.a.: Billig eller gratis folder/kort over Øhavet med en beskrivelse af muligheder og restriktioner ved sejlads i småbåde og i kajak. Folderen kan indeholde en beskrivelse af Øhavets dyreliv samt geologien i området, isætnings- og overnatningsmuligheder, regler vedr. generel færdsel og færdsel i naturbeskyttede områder samt overnatning og seværdigheder. Folderen skal desuden indeholde oplysninger om hvor der er indkøbsmuligheder, adgang til madlavningsfaciliteter, badefaciliteter, toiletforhold, affaldsstativer/-containere. Udbygge mulighederne for overnatning på øer og langs kysten for småbåde og kajakker. Små primitive lejrpladser og mere velorganiserede lejrpladser. Få oprettet eller profileret guidede ture med forskellig længde i Øhavet. Nogle ture med overnatning, andre som kortere en-dagsture. Turene kan foregå i forskellige bådtyper fx: kajak, smakke og sejlbåd. Fx: Ø-hop: Ture med fokus på øernes særlige natur og kultur. Indhold: Historier fra Øhavet, kultur, natur. Overnatning enten om bord eller i land på teltplads, campingplads, B&B eller hotel. Kortlægning af egnede p-pladser, isætningssteder, ramper etc. til brug for småbåde og kajakker. Efterfølgende etablering af p-pladser, isætningssteder, ramper etc., hvis og hvor der er mangel på disse. Opsætning af informationstavler og bokse med kajak- og småbådsfolder ved disse steder. 4.3 Jagt og fiskeri Deltagere: Terkel Broe Christensen (tovholder), Jørgen Storm, Jens Henrik Holme, Per Brunsgaard og Jens Thomsen. Der bør sættes fokus på bl.a. følgende indsatsområder til gavn for jægere og fiskere, men også for mange andre grupper som finder at vores emner er vigtige elementer i en evt. nationalpark omkring Det Sydfynske Øhav: Mere og bedre natur (fisk og vildt) til gavn for alle Øget adgang til kysten Slæbesteder Reetablering af rev og havbund Øget adgang til jagt og fiskeri på offentlige arealer og i ferske vande Formidling af rekreativt fiskeri og jagt Jægerskole Videnscenter om jagt & fiskeri Kommerciel udnyttelse af jagt og lystfiskeri Kajakfiskeri Mere og bedre natur (fisk og vildt) til gavn for alle Der bør sættes fokus på flere og bedre sammenhængende ledelinjer gennem landskabet som sammenbinder de store naturlige levesteder for dyrelivet, fx i form af levende hegn eller jord- eller stendiger med dyrkningsfrie zoner på begge sider. I ådalene bør det ikke være sammenhængende nye hegn, men lavt voksende spredte buske som danner ledelinjer. Hvor ledelinjer krydser trafikerede veje bør der etableres faunapassager, som minimum hastighedsbegrænsning og gode udsigtsforhold for at forhindre påkørsler. Der skal fortsat være fokus på genopretning af åerne i og uden for Nationalpark undersøgelsesområdet, jo bedre og sundere vandløb jo mere varieret dyre og planteliv til gavn og glæde for området som helhed. 23