Marts 2016 v2 2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND. VVM-redegørelse

Transkript

1 Marts 2016 v2 2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND VVM-redegørelse

2 PROJECT 2D seismiske undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland Project No Document No Version 2 Translated version: Prepared by APA Verified by ISA Approved by ISA

3 INDHOLD IKKE TEKNISK RESUMÉ Indledning Oversigt Involverede virksomheder Projektets formål Beskrivelse af aktiviteter Oversigt og program Fase 1 (MBES, SBP og havbundsundersøgelser) Fase 2 (seismisk undersøgelse) Ekstra undersøgelsesudstyr (isovervågningsbøjer) Logistik Forslag til fartøj Isrekognoscering Forventede energikrav Brug af kemikalier Affaldshåndtering Luftemissioner Udledning til farvande Alternative Projektmuligheder Afværgeforanstaltninger Miljøledelsesplan Fysisk miljø Klima Bathymetri Oceanografi Isforhold Basis kemi- og forureningsniveau Beskyttede områder Beskyttede områder Resumé af Værdifulde Økosystem Komponenter (VECs) Biologisk miljø Bentisk økologi Pelagisk økologi Fisk og skaldyr Havfugle Havpattedyr D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland

4 INDHOLD Oversigt Isbjørn Sæler Grønlandshval (Balaena mysticetus) Vågehval (Balaenoptera acutorostrata) Pukkelhval (Megaptera novaeangliae) Andre store hvaler Nordkaper rethval (Eubalaena glacialis) Narhval (Monodon monoceros) Beluga eller hvidhval (Delphina pterusleucas) Andre tandhvaler Opsummering Menneske aktiviteter Fiskeri Jagt Turisme Miljøvurdering Vurderingsmetode Støj forårsaget af undersøgelsen Fase 1 MBES og SBP Undersøgelse Fase 2 Seismisk undersøgelse Biologisk miljø Bentisk økologi Pelagisk økologi Fisk og skaldyr Havfugle Havpattedyr Menneske aktiviteter Fiskeri Jagt Turisme Potentielle effekter af mistede isbøjer Kumulative påvirkninger Overvågning og afværgeforanstaltniger Indbyggede afværgeforanstaltninger Yderligere afværgeforanstaltninger Foreslået overvågning D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland

5 INDHOLD 10 References D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland

6 IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøgt projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at udføre en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbundsprøvetagning i det vestgrønlandske farvand ud for Nordøstgrønland i tidsrummet 4. juli til 31. oktober 2016 (begge dage inklusive). Undersøgelsesområdet (Figur A) omfatter det dybe farvand uden for kontinentalsoklen, men undersøgelsesaktiviteter er stort set planlagt over kontinentalsoklen i de forholdsvis lavvandede farvande. Undersøgelsen vil finde sted mindst 12 sømil fra kysten hele tiden og for det meste ude på væsentlige længere afstande. 2D seismiske undersøgelser som denne står i modsætning til mere intensive 3D undersøgelser, hvor meget detaljeret information bliver indsamlet, men over mindre områder. Dette er en vigtig pointe i forhold til vurderingen, da det betyder, at evt. miljøpåvirkninger fra 2D undersøgelser på et givent sted vil være kortvarige. Derimod vil undersøgelsen foregå på et relativt stort område og således kunne påvirke et større areal. Formålet med nærværende undersøgelse er at indsamle data, som kan anvendes af flere kunder (efterforskningsfirmaer) til at undersøge kulbrinte ressourcerne. Undersøgelsens data vil kunne bidrage til en mere nøjagtig og forbedret forståelse af geologien og kulbrinte potentialet i området. Ved at udføre projektet som en multiklient opgave vil det udelukke (eller væsentligt mindske) behovet for, at mange forskellige efterforskningsfirmaer skal indhente de samme data individuelt og således begrænse den generelle miljøbelastning. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland

7 Figur A Område for TGS Undersøgelsesområdet (fed rød linje). Seismiske beskyttelsesområder for havpattedyr er også angivet). TGS har udført undersøgelsesprogrammer i samme område hvert år siden I 2016 ansøges der om at indsamle data fra op til linjekilometer og op til 105 havbundssedimentprøver. Tilsvarende mængde af data var planlagt for de tidligere år, men undersøgelsens gennemførelse blev begrænset af isforhold, og det er sandsynligt, at det totale omfang af undersøgelsen vil være en del under de linjekilometer. Seismiske undersøgelser indsamler data om havbundsgeologien med underjordiske akustiske (lyd) refleksioner for at fastlægge grænserne mellem de geologiske lag. Den akustiske kilde forsynes fra en kæde af luftkanoner, som slæbes ca. 250 m efter et kilde -fartøj, som også slæber en kæde af hydrofoner, som lytter til den reflekterende lyd. Hydrofonkæderne, kendt som streamers, vil være solide (ikke væskefyldte) og vil blive slæbt ca. 8 km efter kildefartøjet. Undersøgelseslinjerne vil ligge tættere end de foregående år. En helikopter vil være til stede for at vurdere forholdene foran undersøgelsesfartøjerne. Som i 2015 vil is-sporingsbøjer blive sat ud i det nordøstgrønlandske område. Bøjerne hjælper med til at skaffe et bedre overblik over isens bevægelsesmønstre og vil gavne de foreslåede undersøgelsesekspeditioner såvel som at give et overblik over området. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland

8 Luftkanonkæden vil have et volumen på kubiktommer og har, som med alt dette teknologiske udstyr, mulighed for at generere betydelige niveauer af undervandsstøj, som denne vurdering forsøger at forstå og afværge, hvor det er muligt (herved mindske miljøbelastningen). En enkelt streamer vil blive sat ud. Undersøgelsesfartøjet foretager undersøgelsen sejlende med 5 knob og med et affyringsinterval på 10 sekunder (ca. for hver 25 m). Undersøgelsesfartøjet vil kunne arbejde i døgndrift, undtagen i perioder, hvor isforholdene ikke tillader dataindsamling. Foruden udstyret til den seismiske indsamling vil TGS også anvende multibeam ekkolod (MBES) og overfladenære profiler (SBP) til at indhente information om naturen på havbunden og den overfladenære geologi. Dette udstyr anvendes, af støtte-fartøjet, som en del af havbunds-prøvetagningen, før hovedundersøgelsen i det seismiske undersøgelsesprogram påbegyndes. MBES og SBP bruger begge akustiske refleksioner, dog ved et lavere energiniveau end luftkanoner, og risikoen for miljøpåvirkningen vurderes. Havis og isbjerge kan forekomme hele året, bragt dertil med den østgrønlandske strøm fra de arktiske farvande længere nordpå. Fastis begynder normalt at blive dannet i den nordlige del af undersøgelsesområdet i september og længere sydpå i løbet af oktober. Mindst en del af undersøgelsen vil have behov for assistance fra en isbryder, til at flytte isen væk fra kildefartøjet, for at forhindre isen i at ødelægge luftkanonkæden, hydrofon-streamerne, eller selve fartøjet. Isbryderen kan også anvendes som støtte for MBES og SBP undersøgelsen, hvis det bliver nødvendigt. I forbindelse med høring af projektbeskrivelsen, som redegjorde for de foreslåede undersøgelsesspecifikationer, har Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA) via Råstofstyrelsen (MLSA) sammen med deres videnskabelige rådgivere Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) og Grønlands Naturinstitut (GINR) anbefalet TGS, at der udarbejdes en miljøvurdering. Der er modtaget kommentarer fra Råstofstyrelsen (MLSA), hvis tekniske rådgiveres redegørelse er medtaget i VVMredegørelsen. VVM-redegørelsen er udarbejdet af Centre for Marine and Coastal Studies Ltd (CMACS) og undervandsstøjmodelleringen er udarbejdet af NIRAS Greenland. CMACS er specialister i hav- og 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland

9 kystmiljøundersøgelser og rådgivende specialister. NIRAS Greenland, en del af NIRAS gruppen, er et rådgivende ingeniørfirma med over 50 års erfaring i Grønland. NIRAS Greenland har leveret en dansk oversættelse hvorimod den grønlandske oversættelse er leveret af Greenland Consulting Services. Økologien i området og menneskelig aktivitet Det biologiske miljø i dette område af det grønlandske farvand er kraftigt påvirket af fytoplanktonens kortvarige opblomstringer, som forekommer efter brydning af havisen i foråret. Dette igangsætter en periode med intens biologisk produktion. VVM-redegørelsen opsummerer de naturlige miljømæssige egenskaber og forskellige menneskelige aktiviteter, som kunne blive påvirket af undersøgelsen. Det naturlige miljø omfatter havbundssamfund, hvor specielt områder lavere end 100 m er vigtige områder for produktion, som forsyner større havpattedyr, som f.eks. hvalros, der lever af muslinger (bløddyr) fundet på havbunden. Der er relativt lidt information om fisk og skaldyr, men det antages, at diversitet og forekomst er lavere her end i farvandet ud for Sydøstgrønland eller det kommercielt vigtige Sydvest. Der foregår forholdsvist lidt kommercielt fiskeri eller jagt. De fleste aktiviteter, herunder jagt på havpattedyr, koncentreres ved kysten og en del sydligere end undersøgelsesområdet. Kystområder er af stor betydning for havfugle i sommermånederne, hvor nogle fugle er på træk eller fouragerer i undersøgelsesområdet. Mange arter af havpattedyr forekommer i Nordøstgrønland og kan forekomme i og rundt om undersøgelsesområdet. Grønlandshval og narhval er klassificeret som specielt vigtige og potentielt følsomme overfor påvirkning fra den foreslåede undersøgelse. Hovedparten af undersøgelsesområdet er afmærket som et Problemområde ( Area of Concern ) for grønlandshvaler og en anselig del af den vestlige (kyst) del for narhval og hvalros. Der er lukkede områder kystnært for hvalros og narhval, hvor undersøgelsen ikke vil komme ind (se Afværgeforanstaltninger nedenfor). Sæler og muligvis isbjørn kan også forekomme på isen i undersøgelsesområdet. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland

10 Mulige påvirkninger Der blev konstateret et antal potentielle påvirkninger fra den seismiske undersøgelse. Effekter, der kunne forårsage påvirkning, er opgjort i Tabel A nedenfor. Tabel A Mulige påvirkninger. Effekt Receptorer Potentielle påvirkning(er) Undervandsstøj fra luftkanonkæde, multibeam og subbottom profileringsudstyr Fisk, fiskeri, økologi havpattedyr, pelagisk Fysisk skade Forstyrrelse/fortrængning (fisk og pattedyr) Uheld med olie/brændstofspild Fisk, fugle, havpattedyr, bentiske habitater Direkte/indirekte påvirkninger ved forurening af havmiljøet som drøftet. Tiltrækning til fartøjer Fugle Kollision/indblanding i normal adfærd, potentielt fatalt for individer. Isbrydning Havpattedyr Skabe åbent vand, som genfryser, indespærrer dyr Konflikter med undersøgelsesfartøjer og helikopter Støj og fysisk tilstedeværelse af helikopter Kumulativ påvirkning af undersøgelser gennem flere år Fysisk tilstedeværelse af prøvetagelses udstyr Tab af isbøje(r) og relateret udstyr Havpattedyr, Havfugle Fiskeaktivitet, jagt, turisme Havpattedyr, fugle Havpattedyr Bentiske habitater og arter Alle marine receptorer Forstyrrelse af dyr på isen Fortrængning/forstyrrelse med aktiviteter Forstyrrelse/fortrængning Forstyrrelse/fortrængning Forstyrrelse/ødelæggelse Forurening Den forventede undervandsstøj, der dannes ved undersøgelsen, er modelleret som del af VVM-redegørelsen. I sammendrag: 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland

11 Støjudbredelse fra den seismiske undersøgelse forventes at være i de lavere frekvenser af lydspektret; Der vil være en hurtig dæmpning (støjreduktion) på korte distancer (de første få hundrede meter), specielt af støj i de højere lydfrekvenser; Støjniveauer, som kunne skade havpattedyr fra enkelte luftkanonskud, forventes ikke at forekomme tættere på end 500 m fra luftkanon-kæden (potentielt farlige støjniveauer kan forekomme tæt på luftkanonerne); Støjniveauer, som kan forstyrre havpattedyr, forventes i ca. 10 kilometers omkreds af undersøgelsen; Støjniveauer, som kan skade havpattedyr fra kumulativ støj forventes at være begrænset til maksimum 2,5 km for sæler og hvalrosser og meget kortere afstande for andre havpattedyr (f.eks. hvaler). Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger omfatter elementer, der er indbygget i planlægningen af undersøgelsen, f.eks. tilstedeværelse af uddannede og erfarne observatører af havpattedyr og havfugle (MMSO er) med Passiv Akustisk Moniteringsudstyr (PAM), med hydrofoner til at lytte efter havpattedyr i vandet. MMSO erne, PAM-operatørerne og undersøgelsesteknikerne vil sammen implementere de gældende afværgeprotokoller for grønlandske havpattedyr med relevante anvisninger, hvis havpattedyr nærmer sig luftkanonerne før eller under affyring. Desuden vil der også blive implementeret yderligere foranstaltninger, som f.eks. forstærkede beskyttelsestiltag for grønlandshval, og undgåelse af lukkede områder. Følgende detaljerede afværgeforanstaltninger og best practise forslag forklares i VVM-redegørelsen: De mindst mulige seismiske kæder anvendes ved undersøgelsen. En afværgekanon er til rådighed om nødvendigt - i dette tilfælde en enkelt kanon med mindre kraft. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland

12 Luftkanoner bliver ikke anvendt unødigt på lange afstande fra transektlinjerne. To kvalificerede havpattedyrs- og havfugleobservatører (MMSO) vil være til stede på kildefartøjet, hvoraf minimum en observatør konstant visuelt overvåger forud for affyring. Passiv Akustisk Monitering (PAM) gennemføres, når det er mørkt og i dårligt vejr (over havtilstand 3), af en af de to PAM operatører (i alt fire MMSO er inklusive PAM operatører). Implementering af gældende grønlandske havpattedyrs afværgeforordninger, som har fastsat procedurer, hvis havpattedyr nærmer sig luftkanonerne før og under luftkanonaffyring, ved hjælp af MMSO er og PAM udstyr. MMSO er vil være specielt opmærksomme på evt. forekomst af grønlandshvaler og vil igangsætte forebyggende tiltag, hvis det viser sig, at dyrene er i området. Hvis muligt vil undersøgelsen blive flyttet væk fra et område, hvor grønlandshvaler bliver observeret aktive i en afstand på mindst 50 km, så at undersøgelsen starter væk fra det aktuelle område. Denne ekstra afværgeforanstaltning for grønlandshvaler blev anvendt med succes under en seismisk undersøgelse ud for Nordøstgrønland af TGS i 2013 og 2015, hvor grønlandshvaler kom til syne. Undersøgelsen vil ikke komme inden for 2,5 km fra lukkede områder (Closed Areas) for hvalrosser. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland

13 1 INDLEDNING 1.1 Oversigt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at gennemføre seismiske undersøgelser ud for Nordøstgrønland i perioden 1. juli til 31. oktober 2016 (begge dage inklusive), med forbehold for gunstige isforhold. Undersøgelsen betegnes NEG16. Undersøgelsesområdet er vist Figur 1-1. Undersøgelsen er planlagt til at gennemføres i to faser: Fase 1. Prøvetagninger af havbunden, understøttet af side scan undersøgelser af havbunden og overfladesedimenter ved hjælp af et multibeam ekkolod (MBES) og det underliggende lag ved brug af sub-bottom profiler (SBP). Fase 2. A 2D seismisk undersøgelse ved hjælp af luftkanoner. Prøvetagninger af havbunden vil dække flere mindre områder inden for undersøgelsesområdet, og det forventes, at op mod 100 gravity cores og 5 skrabe eller grab prøver indsamles. I fase 2 forventes der at blive indsamlet op mod linjekilometer af 2D seismiske analysedata (Figur 1-2). I praksis forventes det, at færre linjekilometer data bliver indsamlet, da isforholdene sandsynligvis vil forsinke opstarten og/eller afslutningen på undersøgelsen. Dog omfatter nærværende VVM-redegørelse hele undersøgelsesprogrammet. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 1

14 Figur 1-1. TGS planlagte seismiske undersøgelsesområder ud for Grønland i 2016 (bathymetriske data fra IOC, IHO og BODC, 2003). 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2

15 Figur 1-2. Undersøgelsesområde for NEG16 inklusiv de foreløbige undersøgelseslinjer (bathymetriske data fra IOC, IHO og BODC, 2003). NB total linjelængde er mere end km lang, men kun en mindre del vil bliver indsamlet. Dette års program dækker det samme undersøgelsesområde, der er vurderet for i de tidligere års undersøgelser siden 2011 (NEG11 til NEG15 undersøgelser). Et resume af det udførte arbejde i de tidligere år findes i afsnit 2.1. Miljøstyrelsen for Mineralske Råstoffer (EAMRA) og Mineral Licens og Sikkerhedsmyndighed (MLSA) har sammen med videnskabelig rådgivere i det Nationale Center for Energi og Miljø (DCE) og Grønlands Institut (GINR) anbefalet TGS, at der udarbejdes en miljøvurdering (VVM). Denne rapport er udarbejdet for at overholde EAMRA s regler, som er angivet i nuværende vejledninger (EAMRA, 2015). Miljøvurderingen (Kapitel 7) fokuserer på mulige påvirkninger af den foreslåede undersøgelse inklusive de planlagte afværgeforanstaltninger (både de som er indarbejdet i projektet (kapitel og 9.1) og de som er foreslået på baggrund af de forventede miljøpåvirkninger (kapitel 9.2)). Baggrundsinformation er samlet i kapitel 3 til 6 til brug for vurderingerne samt som hjælp til fremtidige aktiviteter af MMSO er (havpattedyrs- og havfugle-observatører). 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 3

16 Der er udarbejdet undervandstøjmodellering 1,2 i forbindelse med tidligere undersøgelser i området udført af TGS, og disse ligger til grund for nærværende miljøvurderinger. Undervandsstøjmodelleringerne beskrevet in afsnit 7.2, hvor resultaterne af undervandstøj målinger foretaget under NEG15 undersøgelsen også er præsenteret. 1.2 Involverede virksomheder TGS leverer globale geovidenskabelige dataprodukter og ydelser til olie- og gasindustrien som støtte for udbudsrunder og udarbejdelse af regionale dataprogrammer. TGS investerer i multiklient dataprojekter i grænse-, udviklings- og udviklede markeder globalt, som udgør et databibliotek af seismiske billeder, brønddata og fortolknings produkter -og ydelser. Firmaets finansielle base er i Norge med kontorer i Norge, England, Nordamerika, Brasilien og Australien. TGS har foretaget 2D og 3D seismiske undersøgelser i Nord- og Sydamerika, Europa, Afrika, Asien og Arktis, herunder tidligere undersøgelser ud for Grønland. Flere andre firmaer yder professional service sammen med TGS under udførelsen af NEG16 undersøgelsen. Disse er følgende: Sevmorneftegeofizika (SMNG) er det største marine geofysiske firma i Rusland. Det tilbyder en lang række geofysiske ydelser på global plan, herunder: 2D/3D marine seismiske undersøgelser, sejladsforhold, databehandling og integreret fortolkning af seismiske data. SMNG forventes anvendt som leverandør af det seismiske (kilde) undersøgelsesfartøj, TGS vil føre det seismiske fartøj under en charter-aftale med ejerne (f.eks. SMNG). TGS vil være ansvarlige for de maritime og seismiske undersøgelser i samarbejde med ejerne. Arctia Shipping Ltd ejes af den finske stat og er specialister i isbrydning, specialydelser udført af multifunktionsfartøjer, internationale fragtskibe, færgetrafik i det finske øhav og bekæmpelse af olieudslip. Firmaet har tidligere leveret isbrydere til TGS og forventes at levere tilsvarende fartøj til NEG16 undersøgelsen. Maritim Management A/S har base i Norge og leverer en række ydelser, herunder forsyningsfartøjer til offshore seismiske industrioperationer i arktiske farvande. TGS vil hyre M/V Bjørkhaug eller tilsvarende fartøj til undersøgelsen D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 4

17 Denne VVM-redegørelse er udarbejdet af Center for Marine and Coastal Studies Ltd (CMACS). Undervandsstøjmodellering nævnt i VVM-redegørelsen er udarbejdet af NIRAS Greenland. CMACS er specialister i hav- og kyst-miljøundersøgelser og rådgivning. NIRAS Greenland er en del af NIRAS-gruppen, som er et rådgivningsfirma med over 50 års engagement i Grønland. Grønlandsk oversættelse er udarbejdet af Greenland Consulting Services. Dansk oversættelse er udarbejdet af NIRAS Greenland. 1.3 Projektets formål Det overordnede formål med projektet er, at indhente multi-klient seismiske data og andre geofysiske og geologiske data, som kan bruges af forskellige efterforskningsfirmaer i forbindelse med efterforskning efter kulbrinteressourcer. Data, som er indhentet ved undersøgelsen, vil bidrage til en mere nøjagtig og dybere forståelse af geologien og kulbrintepotentialet i området. Ved at udføre projektet som et multiklient projekt, vil det udelukke (eller nedsætte betydeligt) behovet for, at mange efterforskningsfirmaer skal indhente de samme data individuelt. Dermed begrænses den generelle påvirkning af miljøet. TGS ønsker at gennemføre undersøgelserne af kulbrintepotentialet i området hurtigst muligt og så effektivt som muligt, for at minimere både miljøpåvirkning og omkostninger. Undersøgelser vil være nødvendige i de følgende år pga. den store udstrækning af licens-området, den korte undersøgelses-sæson og vanskeligheder med at arbejde i is-påvirkede arktiske farvande. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 5

18 2 BESKRIVELSE AF AKTIVITETER 2.1 Oversigt og program I Fase 1 vil MBES og SBP undersøgelserne blive brugt til at optimere beliggenheden for direkte prøvetagning af havbunden (Afsnit 2.2). Dette arbejde vil medvirke til at give bedre indblik i undersøgelsesområdet. MBES og SBP bruger reflektionsenergi til at få information om havbundsforholdene mht. dybde- og overflade-geologi og lavvandet overfladenær geologi. Denne undersøgelse finder sted i en tidlig fase af programmet, hvor is-forholdene kan være vanskelige. Selvom en isbryder vil være til stede, vil undersøgelsen stadig begrænses af forholdene og kun kunne udføres i områder, hvor det er sikkerhedsmæssigt praktisk. Antallet og placeringen af prøver er endnu ikke fastlagt, men det antages, at der skal indsamles op til 100 gravity cores og 5 supplerende (skrabe) prøver i området vist på Figur 2-1. Fase 2 (seismisk undersøgelse) forventes at følge efter afslutningen af Fase 1 aktiviteterne, men det kræver fleksibilitet i programmet, hvilket beskrives i Tabel 2-1. Tabel 2-1. Nøgledatoer i undersøgelsesprogrammet. Aktivitet Dato Ankomst i grønlandske farvande (tidligst) 01/07/2016 Start på havbundsundersøgelse (tidligst) 01/07/2016 Start på seismisk undersøgelse (tidligst) 01/07/2016 Færdiggørelse af havbundsundersøgelse (senest) 31/10/2016 Færdiggørelse af seismisk undersøgelse (senest) 31/10/2016 Programmet dækker den samme kontinental-hylde (mellem 75 o og 80 o nord), som har været undersøgt årligt siden 2011 (Tabel 2-2 og Figur 2-1). Tabel 2-2. Tidligere undersøgelser udført ud for NØ Grønland af TGS. Undersøgelse (nummer står for år, Seismisk Havbundsundersøgelse? start 2011) Undersøgelse Distance (km) NEG11 1, gravity core og 7 skrabeprøver NEG12 3, gravity core og 5 skrabeprøver NEG13 6,355 Nej NEG14 5,528 Nej NEG15 7,618 Nej 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 6

19 Figur 2-1. Tidligere seismiske (øverst) og havbunds (nederst) undersøgelser udført af TGS ud for Nordøstgrønland. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 7

20 Det foreslåede undersøgelsesområde kan hele året have havis (drivis) og isbjerge, som ledes til af den østgrønlandske strøm fra nordlige, arktiske farvande. Fastis dannes normalt i den nordlige del af undersøgelsesområdet i september og bevæger sig længere sydpå i løbet af oktober. Mindst en del af undersøgelsen vil sandsynligvis kræve brug af en isbryder. Der er gode erfaringer med at arbejde i is i dette område fra tidligere undersøgelser; i tidligere år har is-forholdene i løbet af undersøgelsen været forholdsvis gunstige, og der har kun været lidt skrueis. Hovedformålet med isbryderen er at flytte isen væk fra undersøgelses (kilde) fartøjet, for at forhindre skader på undersøgelsesudstyret eller fartøjet selv. Is afværges fra det seismiske fartøj ved forskellige teknikker; bump og skyl, knus of skyl og skær og skyl, afhængig af størrelsen af isflager, som skal flyttes. Ved løsere isflager af småt havis anvendes skub og skyl -teknikken til at tvinge isen væk fra det seismiske fartøj, knus og skyl -teknikken anvendes til at bryde større stykker havis op, før det bliver ledt væk fra det seismiske fartøj. Skær og skyl -teknikken anvendes til at brække store isflager fra hinanden, som ikke kan ledes væk. Is, der er blevet flyttet med isbryderens bov, ledes væk fra det seismiske fartøj ved brug af vinklet fremdrift for at skubbe isen til side. Ved hjælp af isbryderen kan man bevare åbent hav rundt om undersøgelsesfartøjet, så det kan fortsætte indsamlingen i farvand, der er % dækket med is. Ved nogle undersøgelser udført af TGS ud for Østgrønland har pakis været en hindring under seismiske undersøgelser. Pakis får isflager til at lukke sig om hinanden og gør det vanskeligt for en isbryder at holde vandet åbent rundt om det seismiske undersøgelsesfartøj. Når isen bliver skubbet væk, lukker det sig bag fartøjet. Pakis har også en større kraft og udgør dermed en langt større risiko for at ødelægge både det seismiske undersøgelsesfartøj på slæbs udstyr (luftkanoner og undervandsmikrofoner) og selve fartøjet. Af disse årsager kan seismiske dataindsamlinger kun foretages i vande med ca. 60 % tæthed i pakis. Inden for denne grænse kan skær og skyl -teknikker anvendes til fjernelse af is, mens bevaring af åbent vand er vanskeligere. Ultimativt kræves en god planlægning, brug af meteorologiske og metocean data og rekognoscering (med helikopter se afsnit 2.5.2) for at arbejde sikkert og effektivt i dette miljø. Brug af is-overvågningsbøjer vil også give værdifuld information om isforhold. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 8

21 2.2 Fase 1 (MBES, SBP og havbundsundersøgelser) Det foreslås at anvende et multibeam ekkolod 3 og sub-bottom profileringsudstyr 4 til at skaffe yderligere information om bathymetri/natur på henholdsvis havbunden og overfladenære forhold på havbunden. Gravity cores og skrabe-prøver vil så muliggøre indsamling af havbundssedimenter samt en analyse af disse, for at skaffe pålidelig information og eventuelt bevis på kulbrinte-udsivninger. MBES og SBP vil blive anvendt af hjælpe-fartøjet (f.eks. M/V Bjørkhaug, se afsnit 2.5.1). I modsætning til luftkanoner, som lukkes ned (eller reduceres til en enkelt afværgekanon ) ved linjeskift på mere end 20 minutter, planlægges dette udstyr at arbejde kontinuerligt, når isforholdene tillader det, så dataindsamlingen maksimeres. Havbundsprøvetagningen foretages udelukkende i henhold til undersøgelseslicens-området (Figur 2-1). Aktuelle positioner bliver bekræftet i feltet efter MBES og SBP undersøgelsen. Prøvetagning vil blive foretaget i overensstemmelse med NORSOK (2004) prøvetagningsstandard. Tabel 2-3 viser en opgørelse over anvendt udstyr. Tabel 2-3. Specifikationer for prøvetagningsudstyr. Aspekt Forventet sedimenttype Anvendt udstyrstype Udstyrsvægt i luften Nødvendigt dæk-areal Kran-løft kraft og armlængde Udstyrsfabrikant Forhindringer (vanddybde, sedimenttype) Geometri og dimensioner for skære-sko Indre diameter af kernebeholder og kerneprøvebeholder og fartøj Ydre diameter af kernebeholder og fartøj Anvendes der stempel? Tilgængelig vægt og længde Specialbehandlingskrav, f.eks. frit fald mekanisme. Parametre for undersøgelse (ca.) Blødt ler og stenprøver Gravity core og skraber/grab Gravity core: 800 kg skraber/grab: 100 kg 8 x 4 m Der kræves ingen kran under arbejdet OSIL (osil.co.uk) Kabellængde, havbundssedimenters stivhed Hul cylinder, indre/ydre diameter, 90/100 mm ydre diameter. 94/86 mm 100/90 mm Der anvendes ikke stempel 3 m core beholder Spil med frit fald ae_em710_product_specification.pdf?OpenElement 4 ochure-ps-40.pdf?openelement 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 9

22 2.3 Fase 2 (seismisk undersøgelse) Seismiske undersøgelser indsamler data om havbundsgeologi ved brug af undervandsakustisk (lyd) reflektering til at identificere stratigrafiske grænser. Den akustiske kilde bliver forsynet med en kæde af luftkanoner, der bugseres bag undersøgelsesfartøjet (eller kilde ) (Figur 2-2), som også bugserer hydrofon-kabelslange til at lytte til lydrefleksionerne. Kæden af luftkanoner bugseres forholdsvis tæt på kildefartøjet, hvorimod hydrofoner befinder sig nogle kilometer væk. Figur 2-2. Venstre: Opstilling af klargjort luftkanon. Til; højre: Igangværende undersøgelse. Der findes flere typer af seismiske undersøgelser. Den foreslåede undersøgelse ud for Nordøstgrønland kaldes en regional todimensionel (2D) undersøgelse. I denne type undersøgelse er seismiske data (dvs. information om havbundsgeologi, her specielt relateret til forekomst af kulbrintepotentiale) anvendt over et meget stort areal ved at bruge en enkelt kabelslange og linje, som adskiller afstande på typisk 10 km eller mere. For NEG16 vil linjerne generelt være spatieret mere end 10 km væk, selvom der, for et begrænset antal arealer, vil være en spatiering på ca. 1-2 km. Det er usandsynligt, at der vil være belæg for at undersøge tilstødende linjer efterfølgende, da vende-radius på undersøgelsesskibet er begrænset. Denne type undersøgelse står i kontrast til mere intensive undersøgelser, som f.eks. 3D og vertikal seismisk profilering (VSP), som begge har fokus på mindre, mere detaljerede områder. Dette er et vigtigt punkt i forhold til VVM-undersøgelsen, da det betyder, at evt. miljøeffekter, på en given placering, vil være kortvarig. I modsat fald vil undersøgelsen blive udført over et relativt stort område og således have potentiale til at påvirke et større område. Nøgleparametre for luftkanon-opstillingen ses på Tabel 2-4. TGS vil udføre undersøgelsen ved at bruge en opstilling af 16 boltpistoler, i alt kubiktommer og med et totalt tryk på psi. Den planlagte opstilling for kanonerne er to strenge med 8 kanoner med individuelle kanon-tryk fra psi (Figur 2-3). En analyse af de enkelte kanon-volumener fremgår af Tabel D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 10

23 Kildeopstillingen vil blive monteret ved stævnen af fartøjet, normalt med mindre end 250 meters afstand med en kilde-dybde på mellem 7 9 m fra overfladen. De reflekterede lydsignaler modtages af hydrofoner i kabelslanger, som også er monteret fra det seismiske fartøj. Kabelslangen har en længde på op til 8 km og kan reduceres for at minimere risiko for ødelæggelse. Der anvendes kun én kabelslange. Lydreflekteringen fra luftkanonerne, der modtages af hydrofonerne, bliver analyseret for at give information om geologiske mål mellem 500 og m under havbunden. Dette er en relativt dyb seismisk visualisering, men NEG16 er af regional målestok, og et af hovedmålene er, at kortlægge sedimentære bassiner. Disse bassiner er meget dybe - så dybe, at seismisk visualisering er nødvendig. Kildefartøjet kan foretage undersøgelser, mens det passerer med 5 knob med affyringsintervaller på 10 sekunder (ca. hver 25 m). Undersøgelses-fartøjet skal kunne arbejde døgnet rundt i perioder, hvor vejret og isforhold tillader dataindsamling. Tabel 2-4. Seismiske undersøgelsesparametre. Parameter Sandsynlig værdi (maksimum) Antal aktive kanoner 16 (24) Total aktivt volumen (kubiktommer) 3,350 (5,025) Kædelængde/inline spredning (m) 19 Kædebredde/Krydslinje spredning (m) 6 Totalt tryk (psi) 2,000 ± 10% Peak to peak tryk (bar-m) 90 (151) Planlagt kildedybde (m) 7-9 Fartøjshastighed (knob) 5 Affyringsfrekvens (s) 10 Affyringsinterval (m) 25 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 11

24 Figur 2-3. Foreslåede opstillinger for 3,350in 3 kæde. Tabel 2-5. Individuelle kanon-volumener. Streng 1 Streng 2 Kanon Volumen (in 3 ) Kanon Volumen (in 3 ) Ekstra undersøgelsesudstyr (isovervågningsbøjer) For at skaffe information om strømningen af ekstreme isformationer/isbjerge i NØ Grønland planlægger TGS at anvende isovervågningsbøjer til at understøtte operationer, såvel som en grundigere undersøgelse af isens bevægelsesmønstre i NØ Grønlands-området. Operationelt vil monitering i realtid af drivis gøre det muligt for undersøgelsesteamet at kunne fastlægge drivmønstre og evt. forudsige rydningen i området foran undersøgelsesfartøjet bedre. Driv-mønstre kan evt. også gøre det muligt for TGS at forudse udviklingen i istrykket, hvor der er lagt et større antal bøjer ud i et område. De indsamlede bevægelsesdata bidrager til forståelse af langtidsprognoser og evt. sæsonvariationer, når der er samlet tilstrækkelige data. Øget viden om ekstreme isforekomster og bevægelsesmønstre vil være nyttige på kort sigt for en effektiv indsamling og yder ligeledes et langtidsholdbart bidrag til den miljømæssige forståelse. Syv 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 12

25 isovervågningsbøjer blev sat ud under NEG2015 undersøgelsen, og et tilsvarende program forventes i De anvendte is-overvågningsbøjer 5 kan skaffe realtidsdata på is-bevægelser. Det samme bøjedesign er anvendt i det internationale Arctic Buoy Programme 6. Det er planen, at alle bøjer tages op, når de er drevet mod det sydlige undersøgelsesområde, og genudsat længere nordpå. Hver bøje vejer 11 kg og er næsten kugleformet med den længste dimension på ca. 40 cm. Farven er lys orange, og de er lavet af plastik. De er robuste og indeholder et langtidsholdbart litium batteri. Tabel 2-6 giver information om batterierne. Det er tanken, at bøjerne så vidt muligt skal kunne tages op og genanvendes i kommende sæsoner. Seks ud af syv bøjer, der blev anvendt i 2015, blev genanvendt med succes. Tabel 2-6. Is-overvågningsbøjer. Litium batteri specifikation. Egenskab Hver bøje (7 bøjer) Antal celler 32 (224) Litium indhold per celle (g) 5 Totalt litium indhold (g) 161 (1.127) Vægt af batteripakke (kg) 3.2 (22.4) Dimensioner (tommer) 10¾ x 2¼ x 4¾ 2.5 Logistik Forslag til fartøj Fartøjerne vist nedenfor, og i Figur 2-4 er de, der vurderes bedst egnede at bruge i dette stadie af undersøgelsesplanlægningen. Alternative fartøjer kan bruges, men det ville ikke gøre nogen væsentlig forskel mht. konstaterede undersøgelsesparametre. Det foreslåede indsamlingsfartøj (dvs. til at slæbe luftkanonen og hydrofon-kæden i Fase 2 undersøgelsen) er M/V Akademik Shatskiy eller et tilsvarende fartøj. Dette primære fartøj vil blive assisteret af yderligere to fartøjer; en isbryder (f.eks. M/V Otso) til at rydde ruten for D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 13

26 kildefartøjet under isrige forhold og et hjælpefartøj (f.eks. M/V Bjørkhaug). Fase 1 undersøgelsesarbejdet foretages af hjælpefartøj sammen med isbryder, hvis nødvendigt. Figur 2-4. Foreslået undersøgelsesfartøj: øverst, Akademik Shatskiy (kildefartøj); nederst til venstre: Bjørkhaug (hjælpefartøj); nederst til højre, Otso (isbryder). Skibene har alle omfattende sikkerhedssystemer og overholder de strengeste krav til at arbejde for ledende firmaer i olieindustrien. Den indledende mobiliseringshavn er planlagt til at være Tromsø i Norge. Det vil være muligt at bruge havne i Bergen (Norge), Longyearbyen (Svalbard) eller Reykjavik (Island), hvis fartøjet på noget tidspunkt skulle have behov for det. Der er indledningsvis ingen planer om mandskabsudskiftning, men skulle det være tilfældet, vil dette ske enten i Longyearbyen eller Reykjavik, afhængigt af logistik og rådighed. Eventuelle mandskabsudskiftninger vil blive foretaget med hjælpefartøjet. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 14

27 Der ikke planlagt opfyldning (tankning) eller genforsyning på nuværende tidspunkt; det forventes, at fartøjerne vil være tilstrækkeligt udrustet til at gennemføre undersøgelsen Isrekognoscering En helikopter vil være til rådighed til at levere information om isforhold omkring og forude i forhold til den seismiske undersøgelse. Eventuelle flyvninger kræver en flyveplan, som skal registreres hos grønlandske myndigheder, og det er undersøgelsesteamets intension at sikre, at eventuelle konflikter identificeres før igangsættelsen Forventede energikrav Det beregnede daglige forbrug på hvert fartøj er opgjort i Tabel 2-7. Tabel 2-7. Typiske brændstofforbrugsmængder for foreslåede undersøgelsesskibe (fra tidligere TGS undersøgelser i området). Skibstype Brændstoftype Typisk dagsforbrug (m 3 ) Seismisk undersøgelse Marine Gas Oil (MGO) 8.6 (kildefartøj) Support (1 fartøj) Marine Gas Oil (MGO) 2.4 Isbryder Marine Gas Oil (MGO) 23 Marine Diesel Oil (MDO) 2.2 TOTAL Marine Diesel Oil (MDO) 2.2 Marine Gas Oil (MGO) 36.4 Svovlindhold i brændstoffer vil være mindre end 1,5 % efter vægt Brug af kemikalier Det vil være nødvendigt, at benytte forskellige kemikalier til undersøgelsen. Dog kræves der ikke væske til at fylde kabelslangerne, da der anvendes faste kabelslanger. Alle kemikalier, der anvendes, er blevet testet og vurderet for økotoksikologiske egenskaber i overensstemmelse med OSPAR Harmonised Offshore Chemical Notification Format (HOCNF) regulativet. Potentiel risiko for spild behandles i Kapitel 7. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 15

28 2.5.5 Affaldshåndtering Hvert fartøj har en affaldshåndteringsplan og udfører en affalds-logbog. Udledning af affald til havs er forbudt. Alt fast affald afskaffes på godkendte steder i havnen, hvor affaldet sorteres. Alt affald der bringes på land registreres Luftemissioner Undersøgelsen vil medføre udledninger til atmosfæren. Disse udledninger søges minimeret på følgende måder: Brug af tidssvarende, vedligeholdte fartøjer og udstyr Brug af brændstof af god kvalitet med lavt svovlindhold (<1.5 %) Minimering af fartøjets hastighed (uden for undersøgelsesområdet, hvor det begrænses til 5 knob), hvor det er muligt, for maksimal udnyttelse af brændstoffet Mindst muligt brug af maskinen under fortøjning under eventuelle havnebesøg (selvom ingen af disse planlægges i Grønland) Udledning til farvande Olieudledning til vandet forventes at være minimal, og styringssystemer til olielækage er på plads. Specifikke kommunikationsprocedurer vil være på plads til at rapportere om eventuelle oliespild til lokale myndigheder. Eventuel risiko for brændstof- og oliespild omtales i Kapitel 7. Spildevand udledes udelukkende i henhold til MARPOL (Bilag IV Forebyggelse af forurening ved spildevand fra skibe). Bundvand udledes kun i henhold til MARPOL (Bilag I Regulativ for forebyggelse af forurening med olie). Eventuel ballast-udledning sker i henhold til IMO ((Resolution MEPC.127(53)) og OSPAR (D1 Ballast Vandudskiftning) vejledning Alternative Projektmuligheder Der findes ingen alternativer til indsamling af seismiske data fra dette område. Der udvikles løbende teknologier, så fremtidige seismiske undersøgelser kan udføres med meget reduceret støj i havmiljøet (CSA Ocean Sciences, 2014), men disse teknologier er endnu ikke velegnede i områder som Nordøstgrønland, hvor dybe geologiske mål i dybe farvande, sammen med udfordrende miljøforhold til undersøgelse pga. havis, medfører, at afprøvet teknologi (f.eks. luftkanoner) er den eneste anvendelige mulighed. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 16

29 Undervandsstøjniveauer vil blive begrænset så vidt muligt, især ved brug af den mindst mulige kæde (3.350 kubiktommer i forhold til kubiktommer, som har været anvendt i tidligere undersøgelser) med god nedadvendt styring for at minimere unødig forekomst af sidestøj. Desuden anvender undersøgelsen færrest mulige under-kæder (to), for at opfylde de miljømæssige betingelser. Det formodes, at konfigurationen med tre underkæder producerer mere højfrekvent støj, hvilket vil være forstyrrende for følsomme havarter (se afsnit 7.3.5). De indsamlede data vil blive anvendt af flere klienter. Dette i sig selv repræsenterer eventuelt betydelige miljøgevinster ved at minimere antallet af gentagne undersøgelser Afværgeforanstaltninger Foruden den gode miljøadfærd, som er specificeret i afsnit ovenfor, vil følgende afværgeforanstaltninger beskrevet i Tabel 2-8 blive fulgt og implementeret, når miljøkonsekvenserne af de foreslåede undersøgelser behandles i Afsnit 7. Yderligere detaljer gives i Afsnit Miljøledelsesplan Dette afsnit beskriver arbejdsgangen for ledelse, styring og minimering af miljøbelastninger i forbindelse med rutine-aktiviteterne for den foreslåede undersøgelse. Miljøledelsesplanen (EMP), som er skitseret, er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i ISO standarder for miljøledelse. Som krævet af EAMRA (2015) er Miljøledelsesplanens fokus rettet mod andre aktiviteter end seismisk støjudbredelse, som er beskrevet andetsteds i VVMredegørelsen (se Kapitel 7, hvor alle potentielt betydelige miljøpåvirkninger er beskrevet). Miljøledelse vil blive udført inden for de vide politiske og principielle rammer, baseret på TGS Virksomheds Sociale Ansvars (CSR) politik, herunder firmaets Miljøpolitik og entreprenør HSE Ledelsessystemer. Entreprenører tilknyttet projektet er oplyst i Afsnit 1.2. Aktiviteterne i projektet er udspecificeret i Kapitel 2. Denne Miljøledelsesplan gælder for alle aktiviteter, men følgende fremhæves: o o o o o o Bunkringsoperationer Brændstofbrug Kemikaliebrug Affaldshåndtering Luftemissioner Udledninger i havet 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 17

30 o Entreprenører udfører aktiviteterne i henhold til deres respektive ledelsessystemer og planer, som inkluderer Miljøbeskyttelsesprocedurer, Nødplan, Olieforureningsplan, Affaldshåndteringsplan. Monitering og afværgeforanstaltning til at forklare og reducere miljøpåvirkninger er beskrevet i Kapitel 9 i denne VVM-redegørelse. Hvert firma i undersøgelsen har deres egne fastlagte retningslinjer for miljøprojekter. TGS har det overordnede ansvar for opsyn med entreprenørens arbejde. Arbejdsprocedurer såvel som tydeligt definerede ansvarsområder og kommunikationslinjer mellem TGS og nøgle-entreprenørerne bliver fastlagt forud for påbegyndelsen af aktiviteterne. Flowdiagrammet viser en oversigt over nøglepersoner for miljøledelse og ansvarsområder for projektet. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 18

31 TGS Klient TGS projekt leder/koordinator for undersøgelse Kildefartøj (Skibsfører/Klientens repræsentant) Isbryder (Skibsfører) Støttefartøj (Skibsfører) 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 19

32 Tabel 2-8. Indbygget afbødning. Potentiel påvirkning Indbygget afbødning Bemærkninger Konflikter med andre fartøjer (f.eks. fiskere, erhvervstrafik). Støtte (følge) fartøj skal være forbindelsesled via radio, for alarmering af andre fartøjer om aktivitet og afværge af konflikter. Forstyrrelse af havpattedyr/havfugle fra undersøgelsesfartøjer og fly. Helikopterpilot skal have instruktion i at undgå at flyve lavt (<500 m) over havpattedyr eller flokke af havfugle, når de observeres. Hvis det overhovedet er muligt aldrig at svæve over dem med vilje eller nærme sig havpattedyr (inklusive isbjørne og sæler) eller havfugle. Undersøgelsesfartøjer skal undgå mærkbare ændringer i hastighed eller retning, når fartøjet er i nærheden af havpattedyr, medmindre undvigelsesmanøvre er påkrævet. Skader og forstyrrelser af havpattedyr fra luftkanonstøj. Under og omkring affyring af luftkanon affyringer følges navigeringsretningslinjer, udspecificeret i EAMRA (2015) Retningslinjer vil blive implementeret af et team bestående af 4 havpattedyrsog havfugle-observatører (MMSO), ifølge retningslinjer givet af Johansen et al. (2012). Passiv akustisk monitering (PAM) bliver udført døgnet rundt (af to PAM operatører på skift) og to MMSO er vil foretage visuel overvågning i dagtimerne. Skade og forstyrrelse af Udstyr tændes ved at anvende en Som ovenstående for luftkanoner. havpattedyr forårsaget af SBP øgnings-procedure (ramp up). MMSO er støj. skal følge samme regelsæt som for luftkanon-undersøgelse. Skade og forstyrrelse af grønlandshval. MMSO er vil være særligt opmærksomme på potentialet for, at grønlandshvaler kan forekomme, og vil handle i henhold til Efter gennemgang af præ-udkast af projektbeskrivelsen har EAMRA s rådgivere DCE/Grønlands Naturinstitut udtalt, at denne afværgeforanstaltning forsigtighedsprincippet, hvis det er kendt, betragtes som vigtig og skal at dyrene er i området. Hvis muligt skal overholdes. undersøgelsen flytte væk fra området, hvor grønlandshvaler er blevet rapporteret aktive, til en afstand på mindst 50 km, så undersøgelsen sejler væk fra området. Forurening af farvande Hydrofon-kabelslanger skal være massive og ikke væskefyldte. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 20

33 3 FYSISK MILJØ 3.1 Klima Klimaforhold i undersøgelsesområdet er kraftigt påvirket af havis det meste af året. Temperaturer i de nordlige kystområder kan være helt ned til -30 o C i vintermånederne, og sommertemperaturerne ligger højst lige over frysepunktet. Isen har stor indflydelse på kystområderne med begrænset varmeveksling mellem havet, luften og den reflekterende termiske stråling, der således hæmmer opvarmning af havvandet. Nordatlantiske vejrsystemer har stor indvirkning på den grønlandske østkysts vejrmønstre. Sydligere regioner er udsat for cyklon-aktivitet og stærke storme, om vinteren kan vindhastigheder overstige 110 mph (Przybulak, 2003). Disse vinde kommer som regel sydfra og bringer varmere luft og nedbør. TGS har stor erfaring med sommerforholdene fra tidligere undersøgelser ud for Nordøstgrønland; ved undersøgelse mellem 14. august og 4. oktober 2012 faldt dagtemperaturerne gradvist fra ca. 3 o C midt i august (med maksimum op til 6,5 o C) ned til -10 o C ultimo september. Maks. målte vindhastighed var 32 knob. 3.2 Bathymetri Undersøgelsesområdet dækker både havet ved kontinentalsoklen og dybere hav ud for soklen, som ligger over dybhavsplateauet (Figur 3-1). Bredden af kontinentalsoklen varierer fra ca. 120 km fra kysten ved det smalleste punkt til 310 km på det bredeste. Størstedelen af undersøgelsesaktiviteterne vil blive centreret om havet ved den mere lavvandede kontinentalsokkel, hvor dybderne typisk varierer mellem 80 m og 300 m. Det meste af kontinentalskråningen i undersøgelsesområdets gradient er forholdsvis lavvandet med stejlere gradienter mod øst i undersøgelsesområdet, hvor skråningen er. Dybhavsplateauet er ca m dybt, og der er en højderygsformation i havet, som er et fremspring mod dybhavsplateauet fra kontinentalsoklen, der omtrent starter ved 77 o N 5 o W og strækker sig mod sydvest. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 21

34 Figur 3-1. Bathymetri i undersøgelsesområdet (bathymetriske data fra IOC, IHO og BODC, D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 22

35 3.3 Oceanografi Farvandet omkring Grønland, især Nordgrønland, er væsentlige områder for overfladevandskøling, som skaber pakis, kendt som det Nordatlantisk Dybhav (NADW). Dette hav synker og menes at være dannet af et større termohalint cirkulationssystem, kaldet det globale thermohaline cirkulationssystem (Global Ocean Conveyor Belt). Dette system hjælper med at forsyne dybhavsplateauer i verdenshavene med ilt og næringsstoffer, vandbevægelserne forhindrer havene i at blive permanent lagdelte og stagnerede (Knauss, 1996; Boertmann & Mosbech (eds), 2011). Mange oceanografiske processer i overfladelagene i den grønlandske kystregion forekommer pga. tilstedeværelsen af den Østgrønlandske Strøm (EGC). Dette er en strøm, der er formet i Arktisk ved nedkøling af varmere nordligere strømmende nordatlantiske vande (NAW), som føres til Arktis med den norske atlantiske strøm. Her tilstrømmer varmere vand til det Grønlandske Hav, Gyre, hvor det udsættes for nedkøling ved kontakt med det arktiske ocean og tilhørende havis. Kold ferskvandsafstrømning fra den arktiske havis skaber lagdelt, lavt saltholdigt overfladevand (Polart Overfladevand), hvorimod mere saltholdigt vand synker og skaber den kolde dybhavsmasse i NADW, hvor der dannes skarpe thermohaline skel. I de sene sommer- og vintermåneder er det i dette lag, med lavt saltholdigt overfladevand, at havisen dannes (Knauss, 1996; Boertmann & Mosbech (eds), 2011). Større havoverfladestrømme er beskrevet i Figur D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 23

36 Figur 3-2. Større overfladestrømme omkring Grønland (Boertmann & Mosbech (eds), 2012). 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 24

37 Vand fra det Nordlige Stillehav strømmer også til Arktis gennem Beringstrædet, hvor det opblandes, før det bliver optaget i EGC. Det kolde vand i EGC, med lav salinitet transporteres herefter sydpå langs østkysten af Grønland, før det løber ud i Nordatlanten (Bacon et al., 2002) sammen med evt. havis eller isbjerge, som fanges i strømmen. Dette er hovedtransportruten for havis, som driver sydpå fra høje Arktis. Irminger Strømmen er en gren af den Nordatlantiske Strøm, som skilles og løber til det vestlige Island pga. det forhøjede havbundshøjdedrag, kaldet Reykjane s Højdedrag Her forgrener Irminger Strømmen sig i nordlige og sydlige strømme. Den nordlige gren sender varmt vand parallelt med EGC i den modsatte retning rundt om det nordlige Island, før den optages i de sydligt løbende kolde vandmasser. Irminger Strømmen har et højere saltindhold (ca. 34 psu) og en højere temperatur (4-6 o C) end den EGC, og den danner en skarp front mellem de to vandmasser (Gyory, et al., 2008). Disse frontalskel har betydelig indvirkning på de biologiske forhold, da de er forbundet med høje produktionsniveauer. Det ferske smeltevand samt jordkilder bidrager til en sænkning af både temperatur og salinitet i de grønlandske kystfarvande i sommermånederne. Dette vand bliver lagdelt og forholdsvis stabilt, især omkring iskanter, og skaber et stabilt oceanografisk overfladelag, hvor blomstring af phytoplankton kan forekomme. Det er også sandsynligt, at der ved frontale regioner eller hydrodynamiske afbrydelser forekommer opstigning af næringsstoffer til overfladevande, som får phytoplankton til at blomstre (Boertmann & Mosbech (eds), 2011). 3.4 Isforhold Havisformation og reduktion er en vigtig funktion i Arktis, som har indflydelse på de oceanografiske processer, både regionalt og globalt. Om vinteren, når havis dannes, vil koldt vand, med et lavere saltindhold, lægge sig oven på mere saltholdigt vand og der dannes en skarp haloklin rand. Det mindre saltholdige vand køler ned til frysepunktet, og iskrystaller dannes, idet ferskvand skubber salt ud og danner lommer af oversaltet vand (saltlage). Når havisen trækkes sig tilbage i foråret, vendes denne proces, og isen begynder at bryde op og danner områder af åbent hav. Når isen begynder at danne fragmenter og bryde op, bliver den transporteret sydpå langs den østgrønlandske kyst. Formationen og nedbrydningen af havis har også vigtig indflydelse på den kystnære oceanografiske proces ved at ændre thermohaline profiler, som til gengæld stabiliserer vandsøjlen og opløser hydrografien og lokale områder med opstigning af næringsrigt vand fra havbunden, hvilket er vigtigt for den lokale biologiske produktion (Boertmann & Mosbech (eds), 2011). Der er to typer havis i undersøgelsesområdet: fastis og drivis. Fastis dannes typisk i kystområder, formes ud fra fastlandet og danner en stabil platform, som fungerer, som en forlængelse af fastlandet. Denne fastis er permanent i de nordlige områder af Grønland, og det er sandsynligt, at den vil forekomme i et vist omfang hele året i de nordlige områder af 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 25