Greenpeace kommentar til høring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greenpeace kommentar til høring"

Transkript

1 Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland Juni, 2015 På vegne af Greenpeace, Jon Burgwald Mail:

2 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund Bemærkninger Lydpåvirkning og forstyrrelser Overordnede biologiske betragtninger Beskyttede områder Forstyrrelser af fisk, skaldyr og invertebrater Forstyrrelser af fuglelivet Forstyrrelse af havpattedyr Afværgeforanstalninger fsa havpattedyr Risiko for olieudslip Afsluttende bemærkninger

3 1. Baggrund Omhandlede ansøgning er en videreførelse af tidligere undersøgelser foretaget i og skal ses i sammenhæng med TGS-NOPEC undersøgelserne ud for Sydøstgrønland, idet disse to undersøgelser foretages af de samme fartøjer, bortset fra at der i NØ tillige anvendes et isbryderfartøj. Området, hvor de 2D seismiske undersøgelser skal foregå, er i sin helhed beliggende nord for den nordlige polarkreds og er udvidet fra tidligere år at dække linje km, til km i 2014 og nu i 2015 til at dække km. Undersøgelsen vil starte tidligere og finde sted mellem 5. juli og 31.oktober 2015, hovedsageligt på lavt vand på meters dybde oven for kontinentalsoklen bortset fra den østlige del, hvor man vil komme ud på dybder på mere end m. På alle tidspunkter finder undersøgelsen sted mindst 12 nm fra kysten. Formålet er at skaffe havbundsgeologiske data, der efterfølgende skal bruges af forskellige selskaber, der vil søge efter kulbrinteressourcer i området. Lydkilden består i 2015 af luftkanoner med 16 luftkanoner fordelt i en to-strenget opstilling, der slæbes omkring 250 m efter skibet. En yderligere streng med 8 luftkanoner vil ligeledes kunne tages i brug. Hydrofoner slæbes endvidere ca. 8 km bag skibet. Undersøgelsen vil foregå alle døgnets 24 timer, bortset fra når vejret forhindrer arbejdet. Undersøgelseslinjernes afstand reduceres yderligere i forhold til de seneste år, men oplyses generelt at ville være på mere end 1 km, dog således at afstanden mellem undersøgelseslinjerne i tre områder vil være ned til 500 m. I henhold til EIA henvises til, at effekten ganske vist vil være stor, men til gengæld i et mindre område. Skibet sejler med 5 knob og kanonerne affyres ca. for hver 10 sekunder og dermed hver 25 meter. Kanonbatteriet vil have en samlet maksimum volumen på kubik-inches, men det oplyses, at det er mest sandsynligt, at et volumen på kubik-inches (den 2

4 to-strengede opstilling) vil blive benyttet. Dette volumen er lidt mindre end det tidligere anvendte. Det nævnte volumen suppleres evt. med en en-strenget opstilling (med 8 luftkanoner), hvis volumen er på kubik-inches. Det forventes, at lydniveauer, der kunne skade havpattedyr, vil være til stede indenfor en afstand af 500 m fra luftkanonopstillingen. Såfremt et højere volumen end de anvendes, vil dette blive indrapporteret. Undersøgelsesfartøjet assisteres af et støttefartøj samt en isbryder. Dette er påkrævet, idet der i området kan forekomme havis og isbjerge hele året rundt, og isbryderen vil blive anvendt til at skubbe isbjerge bort. En helikopter vil være til rådighed og i år tillige et ubemandet luftfartøj (drone/ UAV), der skal bruges til at vurdere isforhold i området. UAV- fartøjet vil i almindelighed flyve i 1 km s højde og undgår at flyve lavere end 500 meter over havpattedyr, når deres tilstedeværelse er registreret. Isen føres med af den østgrønlandske strøm, som fra Arktis fører havvand her til området. Fastis begynder at dannes i den nordlige del af licensområdet i september og bevæger sig sydpå i løbet af oktober. Man forventer at lavfrekvent lyd vil forårsage mere spredning af lyden. Endvidere må det forventes, at lyde på over 150dB spreder sig adskillige km og i værste scenario op til 100 km derfra. I henhold til de i Grønland gældende guidelines (3. reviderede udgave fra 2011) må hver lydpuls fsa hvaler ikke overstige 198 db og for sæler ikke over 186 db. Det forventes ifølge EIA Rapporten, at når den kumulative effekt inddrages, vil sådanne lydniveauer fsa. sæler og hvalros kunne forekomme op til 2,5 km fra lydkilden, mens der for andre marine pattedyr vil være tale om meget kortere afstand. 2. Bemærkninger 2.1 Lydpåvirkning og forstyrrelser I 2014 reduceres afstanden mellem undersøgelseslinjerne fra km til 3-20 km og i 2015 ned til 1 km s afstand samt i tre områder helt ned til 500 m. Dette vil efter vor opfattelse ændre forstyrrelsesmønstret i uacceptabel grad og tillige øge risiko for akkumulerende effekt. Vi noterer, at der i rapporten ikke specifikt tages stilling til, hvordan den kortere afstand mellem de enkelte undersøgelseslinjer vil påvirke områdets dyreliv som helhed. Greenpeace finder, at dette aspekt 3

5 burde have været inddraget i EIA vurderingen. Vi noterer os endvidere, at i henhold til de gældende guidelines 1, er seismiske undersøgelser inde i beskyttelseszoner for havpattedyr muligt, såfremt undersøgelsen er begrænset og undersøgelseslinjerne ligger i god afstand fra hinanden, hvor 10 km angives som minimumsafstand. Da undersøgelsesområdet i stor udstrækning overlapper med beskyttelseszoner for narhval og hvalros samt den kritisk truede Spitsbergenbestand af grønlandshval, finder Greenpeace, at forslaget om at lægge undersøgelseslinjerne så tæt som planlagt bør afvises. EIA rapporten omtaler, at modelberegninger for anvendelse af det store kanonbatteri på kubik-inches konkluderer, at forstyrrelser af grønlandshval formodes at kunne forekomme, selv når hvalen befinder sig 50 km eller mere fra lydkilden. EIA rapportens modeller konkluderer endvidere, at lydeffektens påvirkning på kysten og de lukkede områder er relativ begrænset. Et er imidlertid modeller og et andet er påvirkningen i det aktuelle område, hvilket Greenpeace finder vigtigt at holde sig for øje. Det er således påvist, at lyd i havet spreder sig afhængigt af dybde/temperatur, salinitet, profil, lydkanaler, vanddybde og havbundens karakteristika i øvrigt. Det bemærkes, at der i det aktuelle område er forskellige former for is tilstede hele året, hvilket kan være med til at ændre lydspredningen. Studier af hvordan støj fra luftkanoner påvirker mærkede hvaler har vist, at lydniveauer ikke matchede de computerbaserede udregninger og modeller. Lydniveauet aftog fra 5 til 9 km. fra kilden, men øgedes igen mellem 9 og 13 km. derfra, og det konkluderedes, at lydniveauet kan være lige så højt 12 km som 2 km fra støjkilden. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til det komplicerede samspil mellem de faktorer, der påvirker, hvordan lyden spreder sig. Dette samspil kan forårsage, at et dyr vil opleve højere lyd ved at svømme bort fra lydkilden og mindre, hvis det svømmer hen imodlyd kilden, hvilket kan føre til skader, fordi dyret nærmer sig støjkilden i stedet for at flygte og evt. bliver ramt af skibet eller får nedsat hørelse. 1 Kyhn et al (2011). Guidelines to the environmental impact assessof seismic activities in Greenland waters, 3 rd revised eidition 4

6 Den ledsagende isbryder vil endvidere medføre forstyrrelser for havfugle og dyr, der færdes på isen. Endvidere forårsager isbrydere forstyrrelse af havpattedyr, herunder narhvaler, der reagerer på op til 65 km afstand 2. Endelig noterer Greenpeace, at der fsa anvendelse af UAV alene udtales, at dette vil forårsage mindre forstyrrelse end anvendelse af helikopter. Vi noterer os, at erfaringer i Danmark og udlandet viser, at havfugle forstyrres og flyver op, når droner flyver hen over dem. 2.2 Overordnede biologiske betragtninger Den Østgrønlandske havstrøm bringer koldt, arktist vand med lavt saltindhold ned langs kysten. Vinterisen begynder som nævnt allerede at formes i september. Når isen bryder op igen året efter fra sidst i april følger en kortvarig periode med meget stor primærproduktion og opblomstring af fytoplankton. Et åbent havområde i isen, hvor denne opblomstring forekommer, benævnes polynya. Polynya erne forekommer relativt stationært i samme område år efter år. Dette økosystem er et vigtigt fødesøgningsområde for havpattedyr, herunder narhval, bardehvaler og hvalros, samt for mange havfugle. I vinterperioden har de isfrie polynya er en vigtig rolle som åndehuller for havpattedyr i området. Der er konstateret 3 betydningsfulde og flere mindre polynya er i omhandlede licensområde ud for den nordøstgrønlandske kyst. I rækkefølge fra nord mod syd er der tale om Northeast Water, Sirius Water (Wollaston Forland) og Scoresby Sund (Ittoqqortoormiit), hvoraf Sirius Water er beliggende umiddelbart mellem kysten og det planlagte undersøgelsesområde. Scoresby Sund er det vigtigste polynya for havfugle i Nordøstgrønland, mens Northeast Water er det andetvigtigste, begge med vigtige ynglekolonier inden for på kysten. North East Water er tillige af stor betydning som fødesøgningsområde for den kritisk truede Spitsbergen bestand af grønlandshval. De to sidstnævnte polynya er er som nævnt beliggende henholdsvis syd for og nord for selve undersøgelsesområdet. 2 Southall B L et al (2007). Marine Mammals Noise Exposure Criteria: Initial Scientific Recommendations. Aquatic Mammals. 5

7 Netop på grund af polynya ernes betydning for dyrelivet i og ved de arktiske havområder anbefales det i CAFFs rapport om Arktis fra , at polynya er skal friholdes for fiskeri og olieudvinding. Nærværende EIA noterer at polynya er er vigtige både biologisk og oceanografisk. Det noteres videre, at de ændrer placering og form. Der inddrages imidlertid ikke hensyntagen til polynya ernes tilstedeværelse og betydelige rolle for havområdets plante og dyreliv. Greenpace skal opfordre til, at de grønlandske myndigheder stiller krav om, at polynya er inddrages direkte i IEA vurderingerne for aktiviteter i omhandlede områder samt sikrer, at disse områder beskyttes, som anbefalet af CAFF. 2.3 Beskyttede områder Undersøgelsesområdet er beliggende ved den nordøstgrønlandske nationalpark, der med sine 972,000 kvadratkilometer er verdens største. Den dækker 71oN 83o40 N and 12oW 63oW og dermed tillige kyststrækningerne i nordøst. Formålet med parken er, at bevare området i sin oprindelige form og sikre beskyttelse af dets natur og kulturarv, samt give mulighed for forskning og turisme. Undersøgelsesområdet 2015 er placeret umiddelbart udenfor lukkede områder for narhval og hvalros. Det ene område (nordlige) er beliggende tæt på undersøgelsesområdet, mens det andet (sydlige) grænser helt op til undersøgelsesområdet. Begge områder er lukkede juni-september. Det oplyses, at undersøgelsen ikke vil foregå i disse områder i den tid, hvor de er lukkede. Der er tillige et beskyttelseszoner (area of concern) for narhval og hvalros i juni-september samt i oktobernovember, som undersøgelsen overlapper med. Endelig er der beskyttelseszoner (area of concern) for grønlandshval (juni-september og et andet oktober-november), som undersøgelsen overlapper med i betydelig grad. De sidstnævnte beskyttelseszoner udelukker, som nævnt tidligere (se under lydpåvirkning og forstyrrelser ovenfor) ikke, at der foregår seismiske undersøgelser i begrænset omfang. Endvidere findes i licensområdet områder beskyttet af hensyn til fuglelivet. Se nærmere under det efterfølgende afsnit om Forstyrrelser af fuglelivet. 3 Arctic Biodiversity Assessment. Status and Trends in Arctic biodiversity, CAFF, Arctic Council 2013, p 303 6

8 Greenpeace finder ikke, at den påtænkte undersøgelse er forenelig med varetagelsen af de nævnte områders beskyttede status, og de arter som er årsag til oprettelsen af de beskyttede områder. De seismiske undersøgelser gennemføres nu for femte år i træk med stigende intensitet. Det kan derfor ikke længere påstås at seismikken er af begrænset omfang. Samtidig har Selvstyret ikke sikret, at der udføres undersøgelser af påvirkningerne på de omtalte arter. Greenpeace vil kraftigt anbefale, at man på baggrund af dette ikke godkender TGS-Nopecs ansøgning og at der initieres en proces, hvorigennem der på baggrund af den bedste videnskabelige viden (herunder førnævnte anbefalinger fra CAFF) udarbejdes konkrete retningslinjer for aktiviteter i areas of concern. 2.4 Forstyrrelser af fisk, skaldyr og invertebrater De benthiske (fastsiddende) organismer på det relativt lave vand er et rigt økosystem både hvad angår diversitet og biomasse, og dets livscyklus er nært forbundet med fytoplanktonopblomstringen og den pelagiske del af økosystemet. I den pelagiske del sker opblomstringen af fytoplankton fra sent april til ind i juni og giver grundlag for righoldigt dyreplankton og biomasseproduktion, som igen er grundlaget for havets øvrige dyreliv. Forstyrrelser i området undgås, idet der her er tale om meget sårbare økosystemer, samt områder med relativt lav vanddybde i størstedelen, hvor den planlagte undersøgelse skal foregår. Endvidere er dette økosystem et vigtigt fødesøgningsområde for en række truede havpattedyr samt for mange havfugle. Kun 47 arter af fisk er kendt fra havet ved Nordøstgrønland og data om antal og udbredelse er yderst sparsomme. Der findes kun meget sparsom viden om, hvorledes støj fra luftkanon påvirker de respektive arter af fisk, skaldyr og ligeledes invertebrater, som udgør vigtig fødekilde for fisk, fugle og mange havpattedyr. 7

9 2.5 Forstyrrelser af fuglelivet Kystområderne er af væsentlig betydning for havfugle i sommermånederne, idet der i Nordøstgrønland er fundet omkring 129 ynglekolonier. Fugle fra disse kolonier vil fouragere i undersøgelsesområdet eller passere igennem dette. De foreslåede aktiviteter i området kan have en forstyrrende effekt på fuglene og dermed negativ effekt på ynglemulighederne. Søkonger og tejster, som findes i området udgør over 20% af verdens samlede bestand, og dermed har Grønland jf. internationale bestemmelser et særligt ansvar for at bevare disse to arter. Betydningen for fuglelivet i området illustreres af, at der på kysten er oprettet forskellige områder til beskyttelse af fuglelivet. Hochstetter Forland er udpeget, som et Ramsar-område, der beskytter vigtige habitater for gæs og andre vandfugle. Dette område er af stor betydning som fældningsområde for kortnæbbet gås. Desuden har den internationale organisation BirdLife udpeget otte områder (IBA s), som er vigtige for fuglebestandes overlevelse på lang sigt. Udvalgte kystkolonier for disse fugle er på den baggrund blevet omgivet af zoner på 200 til m, hvor der bør være begrænsninger for sejlads og lufttrafik. Viden om hvordan fugle påvirkes af seismisk støj er begrænset, men man formoder, at fugle der dykker vil være mest sårbare i forhold til midlertidig eller uoprettelig skade fra selve lyd påvirkningen. Erfaringer fra andre steder i verden er at fugle reagerer voldsomt på overflyvende droner. 2.6 Forstyrrelse af havpattedyr Støjpåvirkning Der foreligger ikke detaljeret viden om, hvorledes støjen vil spredes i det aktuelle område. Den store betydning området har for havpattedyr og beskyttelsen af dem illustreres af, at der er etableret beskyttelseszoner for hvalros, narhval og grønlandshval. Disse zoner ligger i licensområdet. Se nærmere omtale heraf i afsnittet om beskyttede områder ovenfor. I undersøgelsesområdet er der lukkede områder for både narhval og hvalros. Begge er lukkede juniseptember. Det oplyses, at undersøgelsen ikke vil foregå i disse områder i den tid, hvor de er lukkede. Der er tillige beskyttelseszoner for narhval og hvalros dels juni-september og dels oktober-november, som undersøgelsen overlapper med ind mod land. Endelig er der 8

10 beskyttelseszone for grønlandshval (juni-september og et andet oktober-november), som undersøgelsesområdet overlapper med i betydelig grad. Grønlandshvaler er kendt for at være meget følsom over for lyde, og den reagerer på forstyrrelser med lydniveau fra 120dB re 1µPa 4. Observatørerne (MMSO) på skibet er instrueret om at være ekstra opmærksomme på grønlandshval, og at man skal være meget forsigtige, hvis der er oplysninger om grønlandshvaler i et område, som undersøgelsen bevæger sig ind i Havpattedyr Der er fortsat ikke detaljeret viden om udbredelse og antal af havpattedyr i området, selvom observationer i forbindelse med nyere undersøgelser har tilført supplerende viden. Der forekommer fire arter af sæler, tolv arter af hval, herunder narhval og grønlandshval samt hvidnæse, hvalros og isbjørn. En betydelig del af verdens bestand af isbjørn forekommer i det nordøstlige kystområde, som er af vital betydning for artens overlevelse. Isbjørn og sæler kan forekomme på is i undersøgelsesområdet året rundt. Narhval og nordkaper, der er opført på den grønlandske rødliste, som kritisk truede, forekommer i området. Hvalros er på den grønlandske liste opført som truet og grønlandshval som sårbar. Nordkaperen formodes at benytte havområderne i undersøgelsesområdet, idet arten er observeret her i forbindelse med nyere undersøgelser. Denne art blev i henhold til IUCN s Rødliste sidst bestandsvurderet i 1998, hvor antallet af hunner i den yngledygtige alder blev anslået til kun 70. Mellem 1960 og 1999 er der kun 8 sikre observationer af Nordkaper i Nordøstatlanten. Det bemærkes, at arter med 250 hunner i den yngledygtige alder eller færre anses for at være udryddelsestruede 5. Det er derfor yderst vigtigt, at undgå forstyrrelser, som på nogen måde kunne have negativ indflydelse på blot et eller to dyr fra bestanden af Nordkaper. Det er påvist, at støj fra skibstrafik er forstyrrende for denne arts kommunikation med artsfæller, idet denne art ligesom grønlandshval er meget påvirket af lavfrekvent støj. Således forventes frekvens op til 50Hz, at 4 Richardson et al. (1999). Displacement of migrating bowhead whales by sounds from seismic surveys in shallow waters of the Beaufort Sea. Journal of Acoustical Society of America, 106, pp

11 forstyrre langt ud over den 100 km afstand, som de anvendte modeller for lydspredning arbejder med. 26 observationer af grønlandshval i Nordøstgrønland og Grønlandshavet mellem 1940 og 2004 er blevet samlet og dokumenteret 6. Grønlandshvalen ved Nordøstgrønland tilhører Spitsbergenbestanden, der i henhold til IUCN er kritisk truet og vurderes til at være på under 100 individer. Antallet af observationer ved Nordøstgrønland er steget markant efter midt-1980 erne. Således blev der henholdsvis i 1980 erne og 1990 erne set seks grønlandshvaler, mens der mellem 2000 og 2004 blev set otte. Efterfølgende blev fem forskellige grønlandshvaler set mellem juli og august 2008 i forbindelse med flytællinger, og ved tællingen i 2009 blev en hun grønlandshval ledsaget af en ca. tre måneder gammel unge set. Dette er den første observation af en unge i den meget lille Spitsbergenbestand i mange årtier. Der er derfor ingen tvivl om områdets overordentlig store betydning for denne kritisk truede bestand. Området, der i vid udstrækning overlapper med det foreslåede undersøgelsesområde, er da også som nævnt ovenfor beskyttet. Således er de kystnære områder beskyttelseszone af hensyn til grønlandshval juni til og med september, mens området længere fra kysten er beskyttelseszone oktober til og med november. Som nævnt tidligere udelukker disse beskyttelseszoner desværre ikke, at der foretages seismiske undersøgelser. Bardehvaler ved Grønland, herunder vågehval, finhval, sejhval og blåhval forventes at kunne være til stede i undersøgelsesområdet, mens undersøgelsen finder sted. Vågehval og finhval er de mest hyppigt forekommende arter af hval i området, mens sejhval og blåhval er knyttet til isfrie områder. Vågehvaler forekommer her fra marts og til oktober. Pukkelhvalen er sommergæster i området, og den kan forventes at befinde sig heromkring mellem juni og oktober. Pukkelhvalerne er overvejende hunner i den fødedygtige alder, som er del af den bestand, der forekommer i Karibien og som om sommeren kommer til området for at søge føde. Den samlede bestand af karibiske pukkelhvaler er senest opgjort til , og dette udgør ca. 10% af den størrelse bestanden havde, før den blev genstand for kommerciel hvalfangst. Forstyrrelser af pukkelhvalerne på deres sommerfødesøgningslokalitet i Grønland kan ikke alene have væsentlig negativ indflydelse på de individer, der befinder sig i området, men tillige på den karibiske bestand. 6 Gilg, O. and Born, E.W. (2005). Recent sightings of the bowhead whale (Balaena mysticetus) in Northeast Greenland and Greenland Sea. Polar Biology, 28: pp

12 Pukkelhvalen udgør endvidere også i anden henseende et særligt problem, idet det er kendt, at dens adfærd er således, at den ikke som de fleste andre hvaler svømmer væk fra støj, men ofte henimod denne, og derved kan bringe sig ind i farezonen fsa. støjniveau. Dette forhold er også observeret i Grønland. 7 Narhvalen er en art af stor betydning for de grønlandske lokalsamfund, og den er endvidere som tidligere nævnt kritisk truet. Den er meget sårbar overfor menneskelig påvirkning, da den gennem lang tid har været overudnyttet og dens sommerhabitater er meget små og sårbare. Sommerhabitaterne er lavvandede bugter og fjorde, hvor hvalerne udover at søge føde tillige føder deres unger og parrer sig. 8 I august til september er det mest sandsynligt, at narhvalerne er i selve undersøgelsesområdet, idet isdækket begynder at øges og dermed flytter iskanten længere og længere væk fra kysten. Narhvalerne følger med iskanten længere ud imod havet. Der er som nævnt tidligere oprettet et lukket område ved kysten indenfor undersøgelsesområdet, samt to områder med beskyttelseszoner for narhval. Undersøgelserne vil foregå om sommeren, hvor der er stor risiko for at forstyrre narhvalerne på deres vigtige sommerpladser. Det bemærkes videre, at hvaler typisk svømmer bort, når de forstyrres, mens narhval og grønlandshval ofte fryser /forholder sig i ro, og derved opstår risiko for at de kan komme for tæt på det sejlende seismiske undersøgelsesskib og dets ledsagerskibe. Andre hvaler, der forekommer i området er kaskelothval, spækhugger, grindehval, døgling og hvidnæse. Disse sommergæster er typisk i området fra maj til oktober. Det bemærkes, at grønlandske nyheder i juli 2011 omtalte, at man langs Grønlands Vestkyst havde fundet mere end 20 døde kaskelothvaler, mens man normalt kun finder en enkelt pr år 9. Nyhederne rapporterede videre, at Naturinstituttet i Grønland endnu ikke havde fundet årsagen til de mange dødsfund. Det forlyder, at der havde været seismiske aktiviteter i området forud for fundene. 7 Notat af 6. april 2011 fra Grønland Naturinstitut, J.nr /11, Vedr.: Mulige effekter af seismiske undersøgelser på havpattedyr 8 Boertmann D, Olsen K, & Nielsen R D (2009b). Seabirds and marine mammals in Northeast Greenland. Aerial surveys in spring and summer National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark, pp 50. NERI Technical Report no

13 Hvalros forekommer langs med kysten indenfor undersøgelsesområdet. Om sommeren søger hvalrosserne længere ud i forbindelse med fødesøgning. Hvalrosser anses for at være ret følsomme overfor lyde og vil allerede på lang afstand reagere og forlade et område, når de udsættes for støj. Derfor formodes de ikke at være så udsatte for at få høreskader, men der er høj risiko for at støjen kan have negativ effekt på hvalrosserne, herunder deres yngle- og fødesøgningsmuligheder. I forbindelse med den planlagte undersøgelse vil niveau for lyd ved lydkilden være på 234 til 263 db re 1µPa. Et lydniveau på 218 db re 1µPa kan give permanente høreskader på sæler, og allerede ved 186 db er der konstateret midlertidige høreskader. Sæler reagerer imidlertid oftest på lang afstand og vil søge væk fra lydkilden. Et lydniveau på 200 db vides at forårsage midlertidig nedsat hørelse (TTS) hos hvaler 10, og sådan påvirkning kan ofte spores allerede ved 180 db. Den nedsatte hørelse fører til at tærskelværdien for, hvornår hvalerne reagerer øges med risiko for, at de kommer tættere på lydkilden, og dermed skades yderligere. Den nedsatte hørelse kan vare op til 12 timer og kan have fatale følger i den periode f.eks. i forbindelse med påsejling og rovdyrangreb. Det er derfor vigtigt i forbindelse med den seismiske undersøgelse, at benytte afværgeforanstaltninger fuldt ud, således at det undgås, at havpattedyr udsættes for skadelige lydniveauer eller påsejles. Det er påvist, at selv lavere støjniveau på 145 db påvirker bl.a. marsvin mere end 70 km borte 11, og at en støjkilde på db påvirker grønlandshval op til 30 km borte 12 eller på endnu større afstand. Der er derfor risiko for, at hvaler der forstyrres forlader vigtige fødesøgningsområder. Derudover ved man i dag, at også mange arter af byttedyr påvirkes af støjen og søger andre steder hen. Dette kan ligeledes have meget uheldige følger for havpattedyr, der befinder sig i og er afhængige af området. 10 Lucke, K et al, Temporary shift in masked hearing thresholds in a harbour porpoise (Phocoena phocoena) after exposure to seismic airgun stimuli. Journal of the Acoustical Society of America 125(6): Bain, D. E., Williams, R.W., Long range effects of airgun noise on marine mammals: responses as a function of received sound level and distance, IWC58, SC58/E35 12 Richardson et al, Displacement of migrating bowhead whales by sounds from seismic surveys in shallow waters of the Beaufort Sea. Journal of the Acoustical Society of America 106,

14 Det er vanskeligt at afgøre, hvilke biologiske konsekvenser forstyrrelser har for hvalerne. Studier har påvist, at forhøjet niveauer af stresshormoner i blod fra hvidhval, øresvin og Nordkaper kunne tilskrives, at disse havde været udsat for høje lydniveauer Afværgeforanstalninger fsa havpattedyr To erfarne MMSO ere (observatører af havpattedyr og havfugle) er på skibet og mindst en vil være på vagt, mens arbejdet overtages af PAM-operatører (passiv akustisk monitering), når det er mørkt eller dårligt vejr med havtilstand over 3. I henhold til JNCC 14 guidelines for minimising the risk of injury and disturbance to marine mammals from seismic surveys fra marts 2010 understreges det, at der altid bør anvendes MMSO ere med lokal kendskab, samt at disse skal være veluddannede. Vi går ud fra at de planlagte observatører lever op til dette. Som nævnt tidligere er MMSO erne instrueret om særlig agtpågivenhed i forhold til forekomst af grønlandshval. Hvis det er muligt vil undersøgelsen blive flyttet bort fra et område, hvor man ved, der er grønlandshval. Undersøgelsen vil først blive fortsat, når man er mindst 50 km borte. Denne afværgeforanstaltning er blevet anvendt fra og med TGS F.s.a. anvendelsen af PAM, har Greenpeace følgende bemærkninger: Hvaler kan naturligt forholde sig tavse i lange perioder, ligesom det er velkendt, at de, såfremt der er uro i et område, ofte forbliver tavse. Derfor bør PAM ikke anvendes alene, men udelukkende som supplement til egentlig udkig udført af de trænede MMSO ere. En meget vigtig aktivitet for at afværge risiko for skader er, at iagttage området for at se, om der er hvaler tilstede før affyring startes. Det foreslås i JNCC Guidelines, at denne observation strækker sig over 60 minutter. Det er imidlertid i dag praksis, at anbefale overvågning i mindst 120 minutter, 13 Romano et al, Anthropogenic sound and marine mammal health: measures of the nervous and immune systems before and after intense sound exposure. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences, 61, pp Og Rolland et al Evidence that ship noise increases stress in right whales. Proceeding of the Royal Society of Biological Sciences, /rspb Joint Nature Conservation Committee, UK 13

15 og ikke som her kun 60 minutter, såfremt havdybden er over 200 meter 15. Derved er der større mulighed for at sikre sig, at der ikke findes arter i området, som dykker dybt, herunder bl.a. kaskelothvaler. Ved bevægelig lydkilde, som her baseret på et skib, antager man at støjen langsomt stiger og derfor vil skræmme hvaler og andre havpattedyr bort. Dette er ikke altid er tilfældet fsa angår visse arter af hvaler herunder pukkelhval. Derfor er overvågning ved hjælp af MMSO ere meget vigtig. Den zone, som iagttages af MMSO erne, er på kun 500 meter. Det er vigtigt at have for øje, at der er risiko for skadelig påvirkning over en langt større afstand afhængigt af, hvorledes lyden spreder sig i netop dette område. Affyring vil ifølge det oplyste ikke blive foretaget, med mindre man er mindst 2 km borte fra tilstedeværende grønlandshvaler. 2.8 Risiko for olieudslip Der er, som allerede nævnt, mange områder i undersøgelsesområdet, som er af vital betydning for hvaler. Undersøgelser har vist, at hvaler ikke opdager olieforurening og derfor ikke undgår forurenede områder. 16 Hvaler, der søger føde i havets overflade, så som grønlandshval, vågehval, fin, sej, blåhval og pukkelhval er meget sårbare overfor olieforurening til havs. 3. Afsluttende bemærkninger I forbindelse med nærværende undersøgelse anses den forstyrrende påvirkning, undersøgelsen potentielt udgør selv på stor afstand, som det helt store problem. Vi finder det særdeles betænkeligt, at undersøgelsesområdet er helt eller delvis sammenfaldende med vigtige sommerhabitater for narhval og hvalros, og finder at en afstand på 12 nm til kysten her er alt for kort afstand. Afstanden fra støjkilden til sommerhabitaterne bør til enhver tid holdes på ikke under 100 km. 15 ACCOMBAMS resolution 4.17, 4th Meeting of the Contracting parties, November Harvey J T, & Dalheim M E (1994). Cetacenas in oil, pp , in Loughin T R (ed) Marine Mammals and the Exonn Valdez- Academic Press, San Diego 14

16 Endvidere er undersøgelsesområdet for en stor del sammenfaldende med områder, som i juni til september og oktober til november benyttes af en betydelig del af den kritisk truede Spitsbergen bestand af grønlandshval. Det bemærkes endvidere, at observation i 2009 af en hun med en få måneder gammel unge i området tyder på, at området tillige har en vigtig rolle som yngleområde. I forhold til en så kritisk truet bestand har Grønland et internationalt ansvar og bør afstå fra at give tilladelse til forstyrrende aktiviteter, som den omhandlede seismiske undersøgelse. Her vejer forsigtighedsprincippet tungt. Det bemærkes, at området endvidere formodes at spille en væsentlig rolle for den stærkt truede Nordkaper, hvilket tillige taler for at undgå seismiske aktiviteter i området. Seismiske undersøgelser i området udfor Nordøstgrønland er endvidere ikke foreneligt med de eksisterende beskyttede områders status. På den baggrund anbefaler vi, at tilladelse til seismiske undersøgelser ikke gives. Såfremt man alligevel vælger at give tilladelse til seismiske undersøgelser, bør støj holdes på et langt lavere niveau end det planlagte, undersøgelsesperioden bør begrænses til det yderste, og lægges således at undersøgelserne foregår før iskanten i august begynder at bevæge sig ind i undersøgelsesområdet fulgt af narhvalerne. Endelig bør støjkilden som nævnt holdes på mindst 100 km s afstand fra narhvalernes og hvalrossers sommerhabitater samt områder af potentiel betydning for grønlandshval eller Nordkaper. I 2015 reduceres afstanden mellem undersøgelseslinjerne således, at de i almindelighed vil ligge på mindst 1 km afstand, dog i tre områder ned til 500 m afstand, hvilket vil ændre forstyrrelsesmønstret herunder bl.a. øget risiko for akkumulerende effekt. Der er dog i rapporten ikke taget stilling til, hvordan den meget korte afstand mellem de enkelte undersøgelseslinjer i detaljer vil påvirke områdets dyreliv. Greenpeace finder, at dette aspekt burde have været tydeligt inddraget i EIA vurderingen, samt at tilladelse til undersøgelser med kortere afstand end 10 km mellem undersøgelseslinjerne ikke bør gives. Greenpeace vil her gerne henvise til klagebilag tidligere udarbejdet af henholdsvis biolog Birgith Sloth og PhD Lindy Weilgart, der beskriver de potentielle konsekvenser af reduceret linjeafstand. Disse er vedlagt dette høringssvar som henholdsvis bilag 1 og 2. 15

17 Tilladelse til undersøgelse eller udvinding i dette område bør under ingen omstændigheder gives. Hvis tilladelse til undersøgelser i området gives, er det grundet isforhold og livscyklus for områdets dyreliv ikke muligt at anbefale en tidsperiode, hvor der ikke vil være overordentlig stor risiko for forstyrrelser og uoprettelig skade på truede bestande af dyr. De grønlandske myndigheder opfordres endvidere til at sikre fornøden beskyttelse af de vigtige polynya er, som forekommer ud for Nordøstgrønland. Til sidst vil Greenpeace gentagne anbefalingen af, at man ikke godkender TGS-Nopecs ansøgning og at der initieres en proces, hvorigennem der på baggrund af den bedste videnskabelige viden (herunder førnævnte anbefalinger fra CAFF) udarbejdes konkrete retningslinjer for aktiviteter i areas of concern. 16

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report

IKKE TEKNISK RESUMÉ.  2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse i det vestgrønlandske hav ud for Sydøstgrønland mellem

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring Shell Greenland forundersøgelse i Baffinbugten, blok 5 (Anu) og blok 8 (Napu). Foreløbig VVM Maj,

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser

Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser Greenpeace Norden, herefter refereret til som Greenpeace, afgiver hermed høringssvar til retningslinjer for seismiske undersøgelser.

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Den biologiske betydning af polyniet Nordøstvandet, Nordøstgrønland, januar 2011.

Den biologiske betydning af polyniet Nordøstvandet, Nordøstgrønland, januar 2011. BILAG 3 Den biologiske betydning af polyniet Nordøstvandet, Nordøstgrønland, januar 2011. Introduktion Nordøstvandet er et polynie ud for Grønlands nordøstkyst (figur 1). Et polynie er et område med åbent

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord December 2015 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88

Læs mere

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT) 1 2

Læs mere

Choktest af fregatten PETER WILLEMOES

Choktest af fregatten PETER WILLEMOES Choktest af fregatten PETER WILLEMOES Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. marts 2013 Jeppe Dalgaard Balle Jakob Tougaard Ib Krag Pedersen Karsten Dahl Institut for Bioscience

Læs mere

Olieefterforskning i Grønland 2014

Olieefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Olieefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juli 2014 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2014 Udgivet juli 2014

Læs mere

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 Udarbejdet for CAPRICORN GREENLAND EXPLORATION 1 LTD Rapport nr. EHE2108 RPS Energy Forfatter(e)

Læs mere

Nordøst!Grønland! 2016!Seismisk!Efterforskning!

Nordøst!Grønland! 2016!Seismisk!Efterforskning! NordøstGrønland 2016SeismiskEfterforskning EndeligudkastProjektbeskrivelse Udarbejdetfor:TGS0NOPECGeophysical CompanyASA NØGrønlandSeismiskEfterforskning2016 TGS Dokument:J3293TGS(NEG16Projektafgrænsning)v2

Læs mere

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Vurdering af Virkningen på Miljøet, 3D seismisk undersøgelsesprogram for Pitu i havet vest for Grønland Version 2 12/07/2011 www.erm.com Delivering sustainable solutions in

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr o te t havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN. Olieefterforskning i Grønland 2013

GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN. Olieefterforskning i Grønland 2013 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Olieefterforskning i Grønland 2013 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juli 2013 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2013 Udgivet juli 2013

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Marts 2016 v2 2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND. VVM-redegørelse

Marts 2016 v2 2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND. VVM-redegørelse Marts 2016 v2 2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND VVM-redegørelse PROJECT 2D seismiske undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland Project No. 224171 Document No. 1219055193 Version

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. Maj 2017

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. Maj 2017 STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS Maj 2017 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Indhold Indledning 2 1. Generelle vilkår 3 2. Afværgeforanstaltninger

Læs mere

Skema til brug for høringssvar til BL-udkast og bemærkninger hertil (Comment response sheet)

Skema til brug for høringssvar til BL-udkast og bemærkninger hertil (Comment response sheet) Skema til brug for høringssvar til BL-udkast og bemærkninger hertil (Comment response sheet) Udkast til BL (titel): BL 7-15, Bestemmelser om særligt støjfølsomme naturområder i Danmark Bestemmelse: Høringssvar:

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG MEMO Job 2013-forundersøgelse i Baffinbugten Kunde Shell Greenland A/S Memo nr. 1100003404-042-006 3 Dato 01/07/13 Til Fra Cc Shell Ditte Marie Mikkelsen Claus Fischer Jensen Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

Høringssvar vedr. udkast til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland Høringssvar vedr. udkast til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland Greenpeace Nordic (herefter Greenpeace) vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE

PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE FACTSHEET CAMERON DUECK / WWF PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE I den arktiske vinter er revner og åbninger i havisen essentielle for en række havpattedyr. Sæler, hvalrosser og isbjørne

Læs mere

Regelgrundlag. Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs

Regelgrundlag. Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Undergrundsenheden Dato 16. maj 2017 J nr. 2016-1174 Dette dokument beskriver Energistyrelsens baggrund for

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Grønlands dyreverden

Grønlands dyreverden Grønlands dyreverden David Boertmann Århus Universitet, Inst. Bioscience, sektion for arktisk miljø & DCE Forsker: fugle, havpattedyr, moskusokser, svampe Rådgiver: de grønlandske myndigheder; olieefterforskning

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

VURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER

VURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER VURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER Del 2 - Påvirkninger Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 45 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige. Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008

Læs mere

Råstofdirektoratets retningslinjer

Råstofdirektoratets retningslinjer Råstofdirektoratets retningslinjer for udarbejdelse af vurdering af virkning på miljøet (VVM) redegørelse for kulbrinte efterforskningsog udnyttelsesaktiviteter, offshore Grønland Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009 university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup

Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø e-post: nst@nst.dk Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej,

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

December Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

December Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne.

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne. Dansk resumé Dette dokument er en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af aktiviteter forbundet med efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Sydgrønland, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd

Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Sydgrønland, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Sydgrønland, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd 22-07-2011 Danish 1 Resumé af høringssvar NERI Ref Danmarks

Læs mere

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Råstofdirektoratets bemærkninger til relevante dele af høringssvaret Ref Kommentar Svar fra Capricorn Råstofdirektoratet s kommentarer til Greenpeace s høringssvar

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Test af LF sonar AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli Jakob Tougaard

Test af LF sonar AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli Jakob Tougaard Test af LF sonar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli 2013 Jakob Tougaard Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Antal sider: 9

Læs mere

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ref. Kommentar Svar Ændringer af VVM eller VSB, hvor dette måtte være relevant 15.1 Hermed høringssvar fra Fangstafdelingen

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Inuit Circumpolar Council - Grønland Høringssvar vedrørende: Dialogoplæg om Skibsfart og Klimaændringer

Inuit Circumpolar Council - Grønland Høringssvar vedrørende: Dialogoplæg om Skibsfart og Klimaændringer 1 Inuit Circumpolar Council - Grønland Høringssvar vedrørende: Dialogoplæg om Skibsfart og Klimaændringer 19. august 2014 Inuit Circumpolar Council Grønland (ICC Grønland) har gennemgået den fremsendte

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

En foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og udvinding i den østlige del af Davis Stræde

En foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og udvinding i den østlige del af Davis Stræde DAVIS STRÆDET En foreløbig, strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og udvinding i den østlige del af Davis Stræde Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark.

Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Lemvig kommune Aalborg d. 16-9-2013 Teknik og miljø Att: Anja Mauritsen teknik@lemvig.dk Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Indhold Opsummering...1 Baggrund...2

Læs mere

Livet på den arktiske havbund

Livet på den arktiske havbund k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 9 3 Livet på den arktiske havbund Dyr og planter på bunden af nordøstgrønlandske fjorde lever i mørke gennem syv vintermåneder ved en temperatur, der aldrig når over

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere