Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det så morsomt hedder. Det kan man så undre sig over efter burka-sag, Forsvarskommandoens innovative krigsførelse og meget mere, men sådan er det altså. Hvordan skal man forklare styrkeforholdet mellem partierne? I en svunden tid levede vi i et klassesamfund, og da var der ikke så meget at begribe. Folk stemte efter deres indlysende interesser, og derfor gik Socialdemokratiet frem, når der blev flere arbejdere, Radikale tilbage, når der blev færre husmænd osv. Partiernes styrke afhang ikke af hvem der 'var bedst til at løse problemerne', for alle vidste at en god løsning for én klasse ofte var en dårlig løsning for den anden klasse. Der kunne være mega-skandaler, fx Landmandsbankens krak i 1922, der kompromitterede halvdelen af overklassen, men det var jo ikke noget, der fik grossereren til at stemme anderledes. Det er selvfølgelig forenklet. Der var også mellemklasser, som alle partier bejlede til, især byernes småhandlende og funktionærer, som de Konservative, de Radikale og Socialdemokraterne kæmpede om, men det var grænsefægtninger. Der var ikke mange marginalvælgere. I dag - efter klassesamfundet - er næsten alle marginalvælgere. Den politiske analyse kan ikke længere reduceres til den økonomiske, og for at forstå den nye værdipolitik skal man måske snarere have fat i kultursociologiske værktøjer. Det undlader jeg og forsøger mig i stedet med lidt spilteori. Lad os være kyniske og antage at ethvert parti har ét og kun ét mål, nemlig magt. Det var kernen i den politiske teori hos Joseph Schumpeter (berømt østrigsk-amerikansk økonom og politolog). Ligesom virksomhederne må have maksimal profit som øverste mål for at overleve, således må grundenheden indenfor det politiske liv, partierne, maksimere stemmer; når firmaerne snakker om hensynet til kunderne, er det kun snak, og det samme gælder partiernes påkaldelse af principper, politiske standpunkter osv. Magt er ikke pænt, så det bliver altid fremstillet som kun et middel i en højere sags tjeneste, men dette er ideologi, i betydning 'tilsløring'. Magt er målet. Den teori var mestendels forkert, da Schumpeter fremlagde den i 1944 (i Capitalism, Socialism and Democracy), for i klassesamfundet er partierne blot repræsentant for klassen, dens tillidspersoner, hvilket låser den generelle politik fast på en bestemt linie. Men er det rigtigt i dag? Det kan diskuteres, hvilket jeg ikke gør her. Fx kan det argumenteres at vi har fået en ny grundmodsætning, nemlig mellem den demokratiske og den kapitalistiske sektor, en modsætning, der i høj grad involverer interesser. Jeg antager blot at Schumpeter's opfattelse i dag er korrekt, og ser på hvad der følger heraf. Hvis vi har et to-parti eller to-bloks system er der gode argumenter for at partierne/blokkene må trække mod midten for at få flest stemmer. Vælgere på fløjen har intet alternativ, så her er der ikke meget at miste; marginalvælgerne er på midten. Danmark har i dag stort set et to-bloks system med V og K på den ene side og SD og SF på den anden. Skjult under bulder og brag og gensidige beskyldninger, har de fra hver sin side nærmet sig midten, dermed hinanden. V og K har opgivet den hårde version af minimalstaten, med dybe nedskæringer, 1 / 5

2 har fredet efterlønnen og meget andet, og tager miljø og klima mere alvorligt. SD og SF har stort set accepteret regeringens 'stramme' udlændingepolitik og skattestoppet, dermed den langsigtede omprioritering fra den demokratiske til den kapitalistiske sektor, som udtrykt i Nyrup regeringens 2010 plan. Der er nok uenighed om hastigheden og radikaliteten af udviklingen, men derudover synes det ikke at være principielt modstridende versioner af fremtidens Danmark, der står overfor hinanden; dog har de to partier nyligt skærpet holdningen til udlicitering, og SD synes ved at foreslå en statsbank at fortryde at man stemte for de bankpakker, der belønnede bankerne for deres spekulationer, uden at stille modkrav om offentlig indflydelse på udlånspolitikken, - vi får se. Del jer efter anskuelser, sagde Viggo Hørup, og uddyb stedse forskellene, så man kan se forskel på skæg og snot. For demokratiets skyld, nemlig for at der skal være et reelt valg, dermed reel indflydelse for vælgerne. I dag siger de to blokke det samme, men gør i deres politik det modsatte. Lad os dernæst tage de andre partier i god ro og orden. Danske Folkeparti har som bekendt meget stor indflydelse. Hvorfor egentlig? Hvorfor kan V og K ikke banke partiet på plads? Fordi DF kan true med at samarbejde med SD om 'det sociale'. Det kort spilles jævnligt, og sidst var SD og SF i første omgang ikke helt afvisende. Det var en fejl, for dermed bliver DF's valgmulighed lidt mere troværdig, og det er denne trussel om at fravælge V og K der er eneste basis for DF's uforholdsmæssigt store magt. Anderledes med Enhedslisten. Hvis oppositionen vinder næste valg, bliver den næsten helt sikkert afhængig af EL, men dette giver ikke partiet magt, eftersom det ikke troværdigt kan true med at skifte side eller blot undlade at støtte SD og SF. Så er der de Radikale, der i gamle var tungen på vægtskålen mellem SD og de borgerlige. De kunne vælge - eller troværdigt sige at de ville vælge - og det gav magt. I dag har partiet omdefineret sig fra et sådant magtparti til et idéparti, men desværre er idéerne - human udlændingepolitik og væk med efterlønnen - lige usmagelige for begge blokke; de Radikale bryder den store konsensus. Partiet har i de sidste år vaklet mellem at stå frit mellem blokkene, at melde sig helt ud af spillet ('Jelved som statsminister') eller som nu at tilmelde sig SD/SF blokken. Men ved at gøre det sidste har partiet mistet magt. Ved at afstå fra truslen om at støtte Lars Løkke har de Radikale tilsyneladende forskertset muligheden for at påvirke SD/SF. Lad os nu betragte det fascinerende forhold mellem SD og SF. Dette forhold er egentligt mærkeligt. Vi har et SD i krise, med stabil tilslutning på et historisk lavt niveau, nemlig 23-25% af stemmerne, og et SF der er stormet frem og nu ofte ligger på knap 20%. Umiddelbart skulle man tro at dette ville tvinge SD til at tilpasse sin politik i retning af SF (jf. forholdet mellem de tyske socialdemokrater og Die Linke), men det modsatte er sket. Blokken mellem SD og SF er ikke blevet til gennem et kompromis mellem disse partiers forskellige politikker, men ved at SF på næsten alle punkter har tilpasset sig SD. Enten udtrykkeligt (fx ejendomsbeskatningen) eller ved stort ikke at tale om emnet. Det sidste har vi nyligt set i udlændingepolitikken, hvor det officielle SF stort set har været tavst omkring Brorson-kirken og burkaforbudet (hvor Helle Thorning i begge tilfælde markerede en hård linie) eller om Afghanistan, hvor vi ikke hører meget om at SF vist nok en gang har vedtaget at være imod. Hvorfor blev SF ikke stående og ventede på at SD kom krybende? Den eneste forklaring, jeg kan hitte på, er at SF vurderede at en politik baseret på en midterproportional mellem de to partier ville være for venstreorienteret til at vælte regeringen. Dermed er vi tilbage til de Radikales rolle. 2 / 5

3 SF erklærede for et par år siden at ville være den drivende kraft for at samle oppositionen. En prisværdig bestræbelse. Problemet er at det ikke rigtig er lykkedes, eftersom de Radikale 'står mere frit', som Helle Thorning udtrykker det. Og mener at partiet må vælge mellem at sige blankt ja til SD's og SF's nylige valgprogram, eller sige nej og dermed bane vej for Løkke. Begge dele er umuligt for de Radikale, og hvad så? Det forlyder at SF var utilfreds med Helle Thorning's ultimatum, men SF kunne på et tidligere tidspunkt have arbejdet mere energisk for at inddrage de Radikale i oppositionsblokken. Måske ikke for to år siden, da Anders Samuelson, Khader og andre nyliberale havde stor indflydelse i partiet, men da de heldigvis udskilte sig selv - og derefter begik nogle underholdende politiske selvmord - stod vi tilbage med et mere klassisk radikalt parti. Her kunne SF - meget firkantet udtrykt - have sagt til SD at man var enige med de Radikale om den humanistiske udlændingepolitik så at SD her måtte bøje sig; og til de Radikale at SF var enige med SD om at bevare efterlønnen så at de Radikale måtte give indrømmelser på dette punkt. På den måde ville SF for det første have samlet oppositionen, og for det andet have fremmet sin egen politik. Lad os håbe at det ikke er for sent med en sådan strategi. Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det så morsomt hedder. Det kan man så undre sig over efter burka-sag, Forsvarskommandoens innovative krigsførelse og meget mere, men sådan er det altså. Hvordan skal man forklare styrkeforholdet mellem partierne? I en svunden tid levede vi i et klassesamfund, og da var der ikke så meget at begribe. Folk stemte efter deres indlysende interesser, og derfor gik Socialdemokratiet frem, når der blev flere arbejdere, Radikale tilbage, når der blev færre husmænd osv. Partiernes styrke afhang ikke af hvem der 'var bedst til at løse problemerne', for alle vidste at en god løsning for én klasse ofte var en dårlig løsning for den anden klasse. Der kunne være mega-skandaler, fx Landmandsbankens krak i 1922, der kompromitterede halvdelen af overklassen, men det var jo ikke noget, der fik grossereren til at stemme anderledes. Det er selvfølgelig forenklet. Der var også mellemklasser, som alle partier bejlede til, især byernes småhandlende og funktionærer, som de Konservative, de Radikale og Socialdemokraterne kæmpede om, men det var grænsefægtninger. Der var ikke mange marginalvælgere. I dag - efter klassesamfundet - er næsten alle marginalvælgere. Den politiske analyse kan ikke længere reduceres til den økonomiske, og for at forstå den nye værdipolitik skal man måske snarere have fat i kultursociologiske værktøjer. Det undlader jeg og forsøger mig i stedet med lidt spilteori. Lad os være kyniske og antage at ethvert parti har ét og kun ét mål, nemlig magt. Det var kernen i den politiske teori hos Joseph Schumpeter (berømt østrigsk-amerikansk økonom og politolog). Ligesom virksomhederne må have maksimal profit som øverste mål for at overleve, således må grundenheden indenfor det politiske liv, partierne, maksimere stemmer; når firmaerne snakker om hensynet til kunderne, er det kun snak, og det samme gælder partiernes påkaldelse af principper, politiske standpunkter osv. Magt er ikke pænt, så det bliver altid fremstillet som kun et middel i en højere sags tjeneste, men dette er ideologi, i betydning 'tilsløring'. Magt er målet. Den teori var mestendels forkert, da Schumpeter fremlagde den i 1944 (i Capitalism, Socialism and Democracy), for i klassesamfundet er partierne blot repræsentant for klassen, dens tillidspersoner, hvilket låser den generelle politik fast på en bestemt linie. Men er det rigtigt i dag? Det kan diskuteres, hvilket jeg ikke gør her. Fx kan det argumenteres at vi har fået en ny grundmodsætning, nemlig mellem den demokratiske og den kapitalistiske sektor, en modsætning, der i høj grad involverer interesser. Jeg antager blot at Schumpeter's opfattelse i dag er korrekt, og 3 / 5

4 ser på hvad der følger heraf. Hvis vi har et to-parti eller to-bloks system er der gode argumenter for at partierne/blokkene må trække mod midten for at få flest stemmer. Vælgere på fløjen har intet alternativ, så her er der ikke meget at miste; marginalvælgerne er på midten. Danmark har i dag stort set et to-bloks system med V og K på den ene side og SD og SF på den anden. Skjult under bulder og brag og gensidige beskyldninger, har de fra hver sin side nærmet sig midten, dermed hinanden. V og K har opgivet den hårde version af minimalstaten, med dybe nedskæringer, har fredet efterlønnen og meget andet, og tager miljø og klima mere alvorligt. SD og SF har stort set accepteret regeringens 'stramme' udlændingepolitik og skattestoppet, dermed den langsigtede omprioritering fra den demokratiske til den kapitalistiske sektor, som udtrykt i Nyrup regeringens 2010 plan. Der er nok uenighed om hastigheden og radikaliteten af udviklingen, men derudover synes det ikke at være principielt modstridende versioner af fremtidens Danmark, der står overfor hinanden; dog har de to partier nyligt skærpet holdningen til udlicitering, og SD synes ved at foreslå en statsbank at fortryde at man stemte for de bankpakker, der belønnede bankerne for deres spekulationer, uden at stille modkrav om offentlig indflydelse på udlånspolitikken, - vi får se. Del jer efter anskuelser, sagde Viggo Hørup, og uddyb stedse forskellene, så man kan se forskel på skæg og snot. For demokratiets skyld, nemlig for at der skal være et reelt valg, dermed reel indflydelse for vælgerne. I dag siger de to blokke det samme, men gør i deres politik det modsatte. Lad os dernæst tage de andre partier i god ro og orden. Danske Folkeparti har som bekendt meget stor indflydelse. Hvorfor egentlig? Hvorfor kan V og K ikke banke partiet på plads? Fordi DF kan true med at samarbejde med SD om 'det sociale'. Det kort spilles jævnligt, og sidst var SD og SF i første omgang ikke helt afvisende. Det var en fejl, for dermed bliver DF's valgmulighed lidt mere troværdig, og det er denne trussel om at fravælge V og K der er eneste basis for DF's uforholdsmæssigt store magt. Anderledes med Enhedslisten. Hvis oppositionen vinder næste valg, bliver den næsten helt sikkert afhængig af EL, men dette giver ikke partiet magt, eftersom det ikke troværdigt kan true med at skifte side eller blot undlade at støtte SD og SF. Så er der de Radikale, der i gamle var tungen på vægtskålen mellem SD og de borgerlige. De kunne vælge - eller troværdigt sige at de ville vælge - og det gav magt. I dag har partiet omdefineret sig fra et sådant magtparti til et idéparti, men desværre er idéerne - human udlændingepolitik og væk med efterlønnen - lige usmagelige for begge blokke; de Radikale bryder den store konsensus. Partiet har i de sidste år vaklet mellem at stå frit mellem blokkene, at melde sig helt ud af spillet ('Jelved som statsminister') eller som nu at tilmelde sig SD/SF blokken. Men ved at gøre det sidste har partiet mistet magt. Ved at afstå fra truslen om at støtte Lars Løkke har de Radikale tilsyneladende forskertset muligheden for at påvirke SD/SF. Lad os nu betragte det fascinerende forhold mellem SD og SF. Dette forhold er egentligt mærkeligt. Vi har et SD i krise, med stabil tilslutning på et historisk lavt niveau, nemlig 23-25% af stemmerne, og et SF der er stormet frem og nu ofte ligger på knap 20%. Umiddelbart skulle man tro at dette ville tvinge SD til at tilpasse sin politik i retning af SF (jf. forholdet mellem de tyske socialdemokrater og Die Linke), men det modsatte er sket. Blokken mellem SD og SF er ikke blevet til gennem et kompromis mellem disse partiers forskellige politikker, men ved at SF på næsten alle punkter har tilpasset sig SD. Enten udtrykkeligt (fx 4 / 5

5 ejendomsbeskatningen) eller ved stort ikke at tale om emnet. Det sidste har vi nyligt set i udlændingepolitikken, hvor det officielle SF stort set har været tavst omkring Brorson-kirken og burkaforbudet (hvor Helle Thorning i begge tilfælde markerede en hård linie) eller om Afghanistan, hvor vi ikke hører meget om at SF vist nok en gang har vedtaget at være imod. Hvorfor blev SF ikke stående og ventede på at SD kom krybende? Den eneste forklaring, jeg kan hitte på, er at SF vurderede at en politik baseret på en midterproportional mellem de to partier ville være for venstreorienteret til at vælte regeringen. Dermed er vi tilbage til de Radikales rolle. SF erklærede for et par år siden at ville være den drivende kraft for at samle oppositionen. En prisværdig bestræbelse. Problemet er at det ikke rigtig er lykkedes, eftersom de Radikale 'står mere frit', som Helle Thorning udtrykker det. Og mener at partiet må vælge mellem at sige blankt ja til SD's og SF's nylige valgprogram, eller sige nej og dermed bane vej for Løkke. Begge dele er umuligt for de Radikale, og hvad så? Det forlyder at SF var utilfreds med Helle Thorning's ultimatum, men SF kunne på et tidligere tidspunkt have arbejdet mere energisk for at inddrage de Radikale i oppositionsblokken. Måske ikke for to år siden, da Anders Samuelson, Khader og andre nyliberale havde stor indflydelse i partiet, men da de heldigvis udskilte sig selv - og derefter begik nogle underholdende politiske selvmord - stod vi tilbage med et mere klassisk radikalt parti. Her kunne SF - meget firkantet udtrykt - have sagt til SD at man var enige med de Radikale om den humanistiske udlændingepolitik så at SD her måtte bøje sig; og til de Radikale at SF var enige med SD om at bevare efterlønnen så at de Radikale måtte give indrømmelser på dette punkt. På den måde ville SF for det første have samlet oppositionen, og for det andet have fremmet sin egen politik. Lad os håbe at det ikke er for sent med en sådan strategi. 5 / 5

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Blå blok er mest til mænd

Blå blok er mest til mænd Blå blok er mest til mænd rne flygter fra blå blok. Siden sidste valg i 2007 er den kvindelige vælgerandel hos de borgerlige partier svundet fra 42 til 38 procent, viser undersøgelse foretaget af Analyse

Læs mere

Lad os tage det mest centrale punkt i den kommende valgkamp. Er der plads til mere velfærd?

Lad os tage det mest centrale punkt i den kommende valgkamp. Er der plads til mere velfærd? En artikel fra KRITISK DEBAT De første 100 dage Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. oktober 2007 De første 100 dage starter før regeringsskiftet. Den starter med de folkelige bevægelser, der kan

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Vælgermarch fra de radikale

Vælgermarch fra de radikale Vælgermarch fra de radikale Kun 42 % af de som stemte radikalt ved valget i 2007, vil ikke, eller er tvivl om hvorvidt de vil, stemme på dem igen. De fleste frafaldne vil i stedet stemme på SF eller S.

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statens råderum vokser, men skal denne udvikling standses, er der kun én løsning: Begræns udbudet af statslige tjenesteydelser! Men dette lader

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 NOTAT Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 Den 9. marts 2012 Sagsnr.: 2012/0004537 Dok.nr.: 2012/0004537-2 Ledelsesstaben Af dette bilag fremgår, hvilke spørgsmål der er udeladt i den kommende

Læs mere

Danskerne stoler ikke på eliten

Danskerne stoler ikke på eliten Danskerne stoler ikke på eliten Næsten 60 % af danskerne tror at korruptionen er størst i blandt politikere, direktører i det private og embedsmænd i det offentlige. ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET

Læs mere

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE.

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. 1 Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. Myten om De Radikales altbestemmende rolle i regeringen krakeleret. De Radikale har fået skylden for

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Vi går videre til sag nummer 12 og 13, henholdsvis styrkelse af handicapområdet

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Vælgerne er langt fra farveblinde

Vælgerne er langt fra farveblinde Vælgerne er langt fra farveblinde 8 ud af 10 vælgere mener, det gør en forskel, hvem som har regeringsmagten. Regeringens farve er især afgørende for skatter og den økonomiske politik. ANALYSE-BUREAU I

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Lars Løkke kan halvere Venstre

Lars Løkke kan halvere Venstre Lars Løkke kan halvere Venstre Kun hver fjerde vælger forventer, at Anders Fogh Rasmussen står i spidsen for Venstre ved næste Folketingsvalg. Hvis kronprins Lars Løkke Rasmussen overtager, vil kun hver

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Vælgerne: K og V er bedst til økonomien

Vælgerne: K og V er bedst til økonomien Vælgerne: K og V er bedst til økonomien Ifølge vælgerne er Venstre og konservative de mest økonomisk ansvarlige partier tæt fulgt af Socialdemokraterne. I midterfeltet slår SF de Radikale, mens DF, EL

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I Mrs. 11 procent Effekten af Lene Espersen som formand for de konservative er begrænset udenfor V og K s egen vælgerskare. Og her er opbakningen til hende som eventuel ny statsminister halveret på 3 måneder.

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Et C - eller en boomerang?

Et C - eller en boomerang? C-NYT nr. 3: August 2010 Medlemsblad for Fredericia Konservative Vælgerforening AGURKETID Et C - eller en boomerang? ADRESSELISTE: Byrådsmedlemmer i Fredericia : John Bader, Havepladsvej 4, 7000 Fredericia

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Der er brug for mere idealisme i dansk politik

Der er brug for mere idealisme i dansk politik 20.08.09 Idealister efterlyses Notat fra Cevea, 25. september 2009 Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf +45 2296 9949 ad@cevea.dk www.cevea.dk 3 ud af 4 danskere mener, der er brug for mere idealisme

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Islamisk Stats fremfærd i Irak er den katastrofe/konflikt danskerne anser for at være mest alvorlig. Herefter følger ebolas udbredelse i Afrika

Læs mere

TNS Gallup - Public Præsidentvalg 2007

TNS Gallup - Public Præsidentvalg 2007 TNS Gallup - Public Præsidentvalg 07 Anders Fogh Rasmussen vs. Helle Thorning Smith Public Metode Feltperiode: 2. november 07 Tema: Præsidentvalg: Anders eller Helle Målgruppe: Alle vælgere landet over

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Og så kan vi gå videre til sag nummer 5, orientering om fattigdom i Aarhus. Der skal jeg bede om indtegnede. Hvem ønsker ordet? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne,

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Danskerne elsker Obama

Danskerne elsker Obama Danskerne elsker Obama Danskernes forventer meget af USA s nyvalgte præsident Barack Obama. To ud af tre forventer at han vil gøre verden fredeligere, forbedre forholdet mellem Europa og USA og mellem

Læs mere

Om at være borger i Danmark

Om at være borger i Danmark + 0 IP. nr.: Int. nr.: Om at være borger i Danmark Us. 5708 November - December 2004 + 0 + 0 Udfyld venligst spørgeskemaet med sort eller blå kuglepen. Vi vil bede dig om at udfylde alle spørgsmål og aflevere

Læs mere

Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS?

Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS? 1 - Notat 1 - Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS? 2. rev. udgave marts 2012. 1 ) Dette notat er en opdatering og udbygning af notatet: S + SF fortsætter opgivelse af mærkesager.

Læs mere

KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER?

KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER? KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER? GENERELLE OVERVEJELSER Mange unge er ikke særligt interesserede i politik, og politikere har et dårligt ry hos dem. Dette er uheldigt, fordi de unge skal kunne tage del

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Krydstabeller Thorning, side 1/23

Krydstabeller Thorning, side 1/23 Krydstabeller, 25. 27. juni 2012 MEGAFON/TV 2 Nyhederne/Politiken Thorning, 1.030 respondenter 04. Regeringen med Helle 03. Hvad stemte du på ved folketingsvalget den 15. september 2011? A. Socialdemo

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Det mener partierne om HK s fokuspunkter

Det mener partierne om HK s fokuspunkter Kommunalvalg 2013 i Østjylland: Det mener partierne om HK s fokuspunkter Støtter listens kandidater et forslag om, at alle virksomheder, der udfører større arbejdsopgaver for kommunen/ regionen, bliver

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903

Læs mere

Hvad vil vi med skolen? eller Hvorfor holder vi skole?

Hvad vil vi med skolen? eller Hvorfor holder vi skole? Hvad vil vi med skolen? eller Hvorfor holder vi skole? Jeg har valgt at indlede min beretning med dette spørgsmål, på baggrund af en artikel i Dagbladet Politikken fra januar måned 2016. Overskriften var:

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven.

L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. Page 1 of 9 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået?

Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? De borgerlige partier har ikke taget initiativ til forbedringer af arbejdsmiljøforholdene, mens de har siddet i opposition. De har derimod stemt

Læs mere

Venstre taber slaget om ghettoer

Venstre taber slaget om ghettoer Venstre taber slaget om ghettoer Kun 12 procent af vælgerne peger på Venstre som bedst til at løse problemerne i landets ghettoer. Størst tiltro til Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Målingen er

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere