Patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter. Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012
|
|
- Jørgen Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012
2 NY AFTALE PÅ MUSKELSKELETOMRÅDET STIGENDE RYGKIRURGISK AKTIVITET => NYE NATIONALE RETNINGSLINJER DECEMBER 2010 FOR VISITATION OG HENVISNING AF PATIENTER MED RYGSYGDOMME Time to tackle unwarranted variations in practice Af John E. Wennberg, BMJ 2011;342:d1513 Region Syds forløbsbeskrivelse blev national Region Syd har en stor sekundærsektor til rygbehandling Region Nord har en lille sekundærsektor til rygbehandling UDFORDRING: Pt. uden bedring efter 8 uger SKAL henvises til tværfaglig udredning på sygehus!
3 De nye nationale retningslinjer -Retningslinjer for forløb i primærsektoren og hvornår der skal henvises -Specificerede krav til anamnese, undersøgelse, mv. Dette førte til en regional forløbsbeskrivelse: Patientforløb i primærsektoren - for patienter med lænderygsmerter
4 FORLØB FOR RYGPATIENTER T0 SES AF LÆGE (2/3)ELLER KIROPRAKTOR (1/3): TRIAGE OG PRIMÆR RISIKOSTRATIFICERING, EVT. SUPPL. BEHANDLING T2 OPFØLGNING OG RISIKOSTRATIFICERING, EVT. SUPPL. BEHANDLING / UDREDNING (FX. ULRUS) T4 OPFØLGNING, EVT SUPPL. BEHANDLING. RODTRYK: HENVISNING T8 OPFØLGNING IKKE I BEDRING: HENVISNING
5 FORLØB Course of pain over 12 months among primary care low back pain consulters, United Kingdom, The Back Pain Revolution by Gordon Waddell American Journal of Epidemiology Copyright 2006 by the Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health All rights reserved; printed in U.S.A. Dunn K M et al. Am. J. Epidemiol. 2006;163:
6 FORLØB Overall responses (VAS for pain) up to 52-week follow-up in each treatment arm of included trials. Artus M et al. Rheumatology 2010;49:
7 SAMFUNDET Udgifter for den offentlige kasse (mia. kr.): Behand -ling Sygedagpenge Førtidspension TOTAL 5,6 2,3 8,9 16,8 Koch, Davidsen & Juel. SIF 2011
8 HUSK BIOMEDICINSK -smertebehandling, øvelsesterapi, mv. PSYKOLOGISK -sygdomsbekymring<->råd, forklaring, ordvalg<->kognitiv tilgang SOCIALT -arbejdsmæssige forhold, bekymring for jobsituationen? -arbejdsskade-/forsikrings-/pensionssager
9 SAMARBEJDET SYGEHUS FYSIOTERAEPEUT KOMMUNE PATIENT KIROPRAKTOR ALMEN PRAKSIS Den samlede kvalitet er afgørende
10 Den praktiserende læges rolle Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012
11 LÆNDESMERTER: BESKRIVELSE LÆNDESMERTER: Ribben til glutealfold UDSTRÅLING: -Ben (under ligamentum inguinale) -Over/under knæ TIDSFORLØB Akut < 6 uger Kronisk > 12 uger
12 DIAGNOSEKODNING L03: Lændesmerter uden udstråling og uden bevægeindskrænkning. L84: Lændesmerter uden udstråling og med bevægeindskrænkning bekræftet ved lægelig undersøgelse L86: Lændesmerter med udstråling til ben (nerverodspåvirkning) Se mere på kodning af lænderygsmerter udvidet.
13 FØRSTE KONSULTATON Anamnese + klinisk us => TRIAGE
14 ANAMNESEN Smertevarighed, -lokalisation, -intensitet. Tidligere episoder? Hvad tror patienten der er galt? Patientens forventninger Forbrug af analgetika Funktionsniveau i forhold til almindelig daglig aktivitet inkl. jobfunktion. Sygemeldt? Evt. uddybe ift. røde flag: Almen symptomer, natlige rygsmerter, morgenstivhed, mv.
15 BASAL KLINISK UNDERSØGELSE Inspektion: Almentilstand, holdning, asymmetri af muskler, scolioser. Bevægetest: Sidebøjning, bagudbøjning og foroverbøjning (10/15 cm). Perkussionstest: På processus spinosi Grov neurologisk test: Strakt benløft, reflekser, sensibilitetsundersøgelse, hæl- og tågang, samt knæbøjning.
16 DIAGNOSTISK TRIAGE ANAMNESE & KLINISK UNDERSØGELSE NEJ NEJ RØDE FLAG (1-5 %) skal udredes RODIRRITATION (5-10%) evt. tidlig henvisning USPECIFIKKE SMERTER (80-90 %)
17 RISIKOSTRATIFICERING Underopdeling af patienterne mhp. at forudsige forløb og identificere barrierer for helbredelse mhp. at målrette behandling mod disse!
18 RISIKOSTRATIFICERING: FLAG Grønne flag: Ukompliceret patient Røde flag: Alvorlig specifik sygdom Orange flag: Psykiatrisk sygdom Gule: Psykologiske barrier-katastrofe-tænkning, fearavoidance adfærd Blå flag: Psykiske arbejdsmiljø Sorte flag: Systemmæssige barrierer som fysiske arbejdsmiljø, social lovgivning, forsikringsforhold, mv. MK Nicholas, SJ Linton, PJ Watson and CJ Main The Decade of the Flags Working Group, Physical Therapy 2011
19 RISIKOSTRATIFICERING: SOCIALMEDICINSKE FORHOLD Usikkerhed omkring jobsituation Forsikrings-/arbejdsskade/pensionssager Andre forhold (misbrug, depression, økonomiske forhold, personlige forhold, osv.)
20 RISIKOSTRATIFICERING: Start Back Skema
21 BEHANDLING PÅ BAGGRUND AF RISIKOSTRATIFICERING Start Back Skema Risiko for langvarigt forløb LAV MIDDEL HØJ Supplerende behandling Ingen Fysisk (øvelser, manuel terapi) +Kognitiv terapi / tilgang Morsø L, Albert H, Kent P, Manniche, C, and Hill J. Eur Spine J, 2011: Translation and discriminative validation of the STarT Back Screening Tool into Danish.
22 Patientinformation Rådgiv om: Det sædvanligvis godartede forløb Så vidt muligt at fortsætte med sædvanlige aktivitetsniveau inkl. arbejde. Smertestillende iht. vejledning for non-maligne smerter Sengeleje kan være nødvendigt i få dage på grund af meget voldsomme smerter, men frarådes generelt da det har en række negative følgevirkninger f.eks. vævssvækkelse. Ved svære tilfælde af diskusprolaps kan behovet for hvile være større. At fysisk aktivitet har mange positive helbredseffekter og der anbefales mindst 30 minutters daglig motion Undgå sygeliggørende information!
23 FØRSTE KONSULTATON Anamnese & klinisk undersøgelse Triage Risikovurdering evt. supplerende behandling Patientinformation Er der behov for revurdering før, der er gået 2 uger?
24 OPFØLGNING EFTER 2 & 4 UGER Revurdering: Bedring? Suppl. anamnese & objektiv undersøgelse ved behov Ved manglende bedring: risikostratificering & overvej henvisning til suppl. behandling i primærsektoren
25 OPFØLGNING EFTER 8 UGER Ingen bedring: Henvisning til reumatologisk afdeling I hele forløbet: Henvis ved invaliderende smerter som gør pt. plejekrævende til trods for relevant smertebehandling.
26 SEKUNDÆR SEKTOR NON-OPERATIVT FORLØB Arbejdsgruppe i sygehusregi Varighed op til 12 uger Sandsynlige aspekter (jf. retningslinjerne fra ): -Reumatologisk forankret -Tværfaglig, f.eks. sygeplejerske & fysioterapeut -Kognitiv tilgang -Samarbejde med arbejdsgiver og kommune? -MR scanning Udvidet frit sygehusvalg til private sygehuse/klinikker ved ventetid ud over 4 uger
27 KIRURGI Kirurgi kan være indiceret ved: 1. Discusprolapser 2. Isolerede lændesmerter på baggrund af deg. forandringer 3. Spinalstenose 4. Akut nerverodspåvirkning (cauda equina) Forud for kirurgi altid non-operativt forløb i primær- og sekundærsektoren (fraset cauda equina)
28 FLOWDIAGRAM Første konsultation Anamnese & Objektiv undersøgelse Diagnostisk triage: Røde Flag, Rodpåvirkning. Uspecifikke lændesmerter Vurdering af risiko for langvarigt forløb (Risikostratificering) og evt. suppl. behandling Patientinformation Er der behov for revurdering før, der er gået 2 uger? Efter 2 og 4 uger Revurdering: Bedring/ Ingen bedring/ Invaliderende symptomer? Suppl. anamnese og objektiv undersøgelse Vurdering af risiko for langvarigt forløb (Risikostratificering) og evt. supl. behandling Henvisning til Reumatologisk afd.: Pt. med rodpåvirkning uden bedring efter 4 uger Efter 8 uger Revurdering: Bedring/ Ingen bedring/ Invaliderende symptomer? Suppl. anamnese og objektiv undersøgelse Henvisning til reumatologisk rygambulatorium: Pt. som ikke er i bedring
29 Der kommer forløbsbeskrivelse på /praksisinformation/almenpraksis/nordjylland/patientforloeb/
30 SUPPLERENDE DIAS OM TRIAGE
31 RØDE FLAG: ALVORLIG SPECIFIK SYGDOM Fraktur Cancer el. Inflam. Svært neurologisk udfald Anamnese Objektivt Traume Osteoporose Perkussionssmerter Alder>50 Cancerdiagnose Almen sympt. Perkussionssmerter Abnorm biokemi Progredierende pareser Ridebukse anæstesi Urinretention Flatusinkont. Sphinctertonus Sens. forstyr. i ridebukseområdet Pareser Konsekvens Udredes Rygkirurg Efter DSAM 2006
32 CASE 1- RØDE FLAG Tom, 38 år. Lændesmerter ca. 1 md. (uspecifikke) Kl 15 vrid =>sovende fornemmelse i ben Kl 19 ses af vagtlæge, udstrålende smerter hø ue, analgetika. Kl 21 UE følelsesløse & paretiske. Ingen vand-ladning i 8 timer. Kalder vagtlæge, rykker x 2. Kl Kørelæge. Kan ikke stå, følelsesløse ue. Analgetika & madras på gulvet. Derefter 112 -> centralsygehus. 12 timer efter cauda equina ankomst til sygehus med rygkirurgisk ekspertise (L1/L2 prolaps)
33 MISTANKE OM RODIRRITATION DSAM Klinisk vejledning 2006
34 RODIRRITATION DSAM, klinisk vejledning 2006
35 Number of days on sick leave during the first month after onset of LBP stratified by outcome of straight leg raising test; patients having a positive test had more days on sick leave than others during the first month, but at the end of the first month no obvious difference was found. Oxford University Press 1999 Schiøttz-Christensen B et al. Family Practice 1999;16:
36 USPECIFIKKE LÆNDESMERTER DISKOGENE PROBLEMER FACETLEDSPROBLEMER SACROILIACALEDSPROBLEMER OSV.
37 FORSKNINGSPROJEKT: BEDRE BEHANDLING AF RYGPATIENTER I PRIMÆRSEKTOREN Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012
38 Baggrund Ny ryg forløbsbeskrivelse - Ingen bedring efter 8 uger -> Rygcenter Problem Mangler Rygcenter kapacitet - Dyrt Løsning Bedre behandling i primærsektoren Implementeringsstudie i almen praksis
39 BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED LÆNDESMERTER Et implementeringsstudie
40 Projektets indsatsområder Kompetence (middel) (Viden / Færdighed) Handlemuligheder PL Motiv Bedre rygbehandling
41 PL Information & smertestillende Reumatologisk afdeling Sundhedscenter PL handlemuligheder Socialmedicinsk enhed Supplerende behandling (fysioterapeut / kiropraktor) Projektmulighed Arbejdsgiver, fagforening, Jobcenter
42 Henvisning socialmedicin Hvis patienten er sygemeldt og ikke umiddelbart står overfor en raskmelding, og der ikke er en umiddelbar biomedicinsk grund til dette, kan patienten henvises til en fokuseret socialmedicinsk samtale på Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus.
43 PL Kompetencer Skriftlig information Beslutningsværktøj Informationsmøder PL kompetencer Opfølgning Besøgskonsulent
44 MBJ/LLV Jens Erik Laila NordKAP Anne Marie Marit Karen BESØGSKONSULENTER
45 Besøg af konsulent: Gennemgang af retningslinjer a. Anamneseoptagning b. Klinisk undersøgelse c. Triage d. Diagnosekodning e. Opfølgning f. Almindelige råd til patienten g. Start Back Skema h. SOS skema i. Supplerende behandling j. Henvisning
46 INTERVENTIONSGRUPPE 2. KONS -manglende fremgang-
47 INTERVENTIONSGRUPPE 2. KONS -manglende fremgang-
48 OPFØLGNING BESØGSKONSULENT AFTALE OM OPFØLGNING: Efter 4 uger Efter 12 uger DAK-E Evt diskutere cases
49 DELTAGELSE I FORSKNINGSPROJEKT Patienter år som henvender sig med lændesmerter. Ikke gravide, skal forstå dansk. Datafangst pop-up koblet på, som udløses af en rygdiagnose (L02, L03, L84, L86) Udlevering af konvolut til patienterne Randomisering efter ydernummer til kontrolgruppe eller interventionsgruppe Interventionsgruppe: besøgskonsulent, beslutningsværktøj, opfølgning.
50 DELTAGELSE I FORSKNINGSPROJEKT BETALING: Kontrol: 1500 kr. for 14 pt. Intervention: 2500 kr. for 14 pt. FORHÅBENLIGT VIL MANGE DELTAGE I DETTE PROJEKT OG FREMTIDIGE PROJEKTER. ØNSKER MAN AT DISKUTERE DET NÆRMERE ER MAN VELKOMMEN TIL AT RINGE PÅ
51 VI HAR BRUG FOR DIG!
Patientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter
Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter 17-12-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en høj aktivitet
Læs mereForløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,
Læs merePatientforløb i primærsektoren - for patienter med lænderygsmerter. Region Nordjylland
Patientforløb i primærsektoren - for patienter med lænderygsmerter Region Nordjylland ARBEJDSGRUPPEN FOR LANGVARIGE LÆNDERYG SMERTER under TVÆRSEKTORIELT MUSKEL-SKELETFORUM Januar 2012 Arbejdsgruppens
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereUNDERSØGELSE AF RYGGEN
UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet
Læs mereLændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:
Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet
Læs mereRedegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet
April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte
Læs mereUdvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen
Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereRygmonitorering i Region Syddanmark
Rygmonitorering i Region Syddanmark Rapport fra kronikerpuljeprojekt 2013 Peter Qvist, Center for Kvalitet, John Banke, Praksisafdelingen I. Baggrund og formål Projektet er gennemført som led i den forstærkede
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereSTarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Læs mereLændesmerter i Fyns Amt
Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver
Læs mereMette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereRegion Hovedstaden September 2014
Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante
Læs mereRodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)
KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis
Læs mereStatusnotat Montebello forår 2016
Indledning I lighed med statusnotatet fra tidligere år, er dette notat skrevet for at skabe overblik over de ændringer af såvel patient rettet karakter som bygningsmæssige forhold der har fundet sted på
Læs mereICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
Læs mereVelkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation
Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte
Læs mereLogbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk
Logbog Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke
Læs mereReferat af møde i Muskel-skeletforum tirsdag den 6. september 2011
Til Deltagere i Muskel-skeletforum Referat af møde i Muskel-skeletforum tirsdag den 6. september 2011 Dagsorden: 1. Diskussion af revideret udkast til patientforløb i primærsektoren med fokus på følgende
Læs mereForløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren
Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren Udvidet Rygudredning Revision kvalitetsudviklingsdatabasen FysDB Ny forskning Stratificering af lænderygpatienter: STarT9 v.
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereEn undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender
Læs merePatientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt
Patientens vej i Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt 1 RYGCENTER SYDDANMARK Alle rygpatienter har én indgang til undersøgelse af rygsmerter Rygcenter Syddanmark er indgangen for alle ikke-akutte rygpatienter
Læs mereRygkirurgi i Danmark 2009-2012 Årsrapport 2012 Dansk Rygkirurgisk Selskab
Rygkirurgi i Danmark 2009-2012 Årsrapport 2012 Dansk Rygkirurgisk Selskab For DRKS Søren Eiskjær Martin Gehrchen Karen Højmark Mikkel Andersen Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 DaneSpine... 3 Generelle
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereSammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Læs mereKRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam
KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic
Læs mereHVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Læs mereHvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?
Kommunikation med læge i pakkeforløb Landsoverenskomst om Kiropraktik 2017-20 Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb? Konkrete eksempler relateret til pakkeforløb (speciale 64) i Landsoverenskomst
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereKursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København
Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereMekanisk Diagnostik og Terapi MDT
Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Nakkebesvær Et klinisk eksempel på undersøgelse, klassifikation og behandling, Fysioterapeut DipMDT MDT en klinisk ræsonneringsmodel Undersøgelse, klassifikation og behandling
Læs merePROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB
KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal
Læs mereKick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013
Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk
Læs mereColumna Cervicalis Operationsindikationer
Columna Cervicalis Operationsindikationer Sygdomsgrupper Degenerative sygdomme Inflammatoriske (RA, Mb Bechterew) Udviklingsanomalier (Klippel-Feil, os odontoideum) Neoplasmer (primære, sekundære) Spondyliter
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereDet er meget almindeligt at have ondt i ryggen...
Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereA-kursus Middelfart 2014
A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mere01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet intern medicin: reumatologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs mereICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark
ICPC kodningskursus ICPC-teamet, Region Syddanmark KEU 2008: Klassifikation af patienters symptomer og sygdomme skal være et særligt indsatsområde i Region Syddanmark. Derfor er der nedsat et ICPC-team,
Læs mereAnamnese - Columna Thoracalis
Anamnese - Columna Thoracalis 3,01 3,00 B A 1. Data: alder erhverv, fritidsinteresser, sport. (begrænsninger i disse pga. smerter?) 2. Symptomområder: (indtegn på personkort) a. lokalisation: angiv - dyb/superficiel,
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereLOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.
Læs mereDemensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff
Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereMiniguide: Stærk ryg - hurtigt
Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Passer du ikke på din ryg, kan du få kroniske smerter. Her får du fem simple øvelser, der er med til at holde din ryg stærk hele livet Af Trine Kjærside, måned 2012 03 Tag
Læs merePatienter med lænderygproblemer i Region Sjælland
Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Svarrapport Et tværfagligt auditprojekt for praktiserende læger, praktiserende kiropraktorer og fysioterapeuter 2012 Patienter med lænderygproblemer i
Læs merePræsentation af de 3 grupper.
Præsentation af de 3 grupper. Hanne Rasmussen, fysioterapeut, Cert. MDT, Cand. Stud. Totalscore score 3 eller mindre 4 eller mere Subscore 3 eller mindre 4 eller mere Lav kompleksitet Medium kompleksitet
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereMultisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation
Læs mereUndersøgelse og Vurdering
Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af
Læs mereHVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Læs mereKortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning
Læs mereDe aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.
Område: Det psykiatriske område Afdeling: Psykiatri og socialstaben Journal nr.: Dato: 15. september 2010 Notat De aktuelle ventetider i Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser,
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mere9. Opfølgning efter demensudredning
9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereFysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter
Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs merePatientvejledning. Uracyst. Kondroitinsulfat 2,0 %
Patientvejledning Uracyst Kondroitinsulfat 2,0 % 2 Forord Denne vejledning er til dig som skal i behandling med Uracyst. Vejledningen er tænkt som et supplement til den information, som du får af din læge
Læs mereFormålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk
Formålsbeskrivelse Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med rygpatienter
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereLDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme. Historie. Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom. Rådgivning og prognose. 2? www.regionmidtjylland.
LDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme Historie Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom Rådgivning og prognose 2? www.regionmidtjylland.dk Historie 1932 opdagelse af discus prolapsen herefter gennem flere årtier
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Baggrund og formål Det skønnes, at 1-10 % af danske patienter med
Læs mereBorgernetværk i fællesskab mod ensomhed
Borgernetværk i fællesskab mod ensomhed Jannie Rasmussen, forebyggende fysioterapeut og Anne Marie Olsen, forebyggende sygeplejerske Baggrund Befolkning i Silkeborg kommune: 89.633 Ældre > 75 år: 5.518
Læs mereKRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Læs mereKvalitet og kompetencer i demensindsatsen
Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker
Læs mereDISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...
DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps
Læs mere