Sygeplejerskeuddannelsen UCN Hjørring

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen UCN Hjørring Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold H09S August 2011

2 Indholdsfortegnelse Modul 9 1. HENSIGT MED BESKRIVELSE AF MODUL MODUL 9 SYGEPLEJE, ETIK OG VIDENBASERET VIRKSOMHED MODULETS FAG OG ECTS FORDELING LÆRINGSUDBYTTE I MODUL MODULETS TILRETTELÆGGELSE AF TEORETISKE ECTS FAGBESKRIVELSER SYGEPLEJEFAGET Tema 1: Sygeplejens historiske opkomst og udvikling Tema 2: Eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAG Videnskabsteori/ forskningsmetodologi HUMANVIDENSKABELIGE FAG Filosofi, religion og etik MODULETS EKSTERNE PRØVE, HERUNDER FORUDSÆTNINGER FOR AT VÆRE INDSTILLET TIL DEN EKSTERNE PRØVE EKSTERN TEORETISK PRØVE I SYGEPLEJEFAGET, ETIK OG VIDENBASERET VIRKSOMHED LITTERATUR - BØGER LITTERATUR - ARTIKLER Modul 9 August

3 1. Hensigt med beskrivelse af modul 9 Hensigten med denne beskrivelse er, at studerende fra modulets start kan danne sig et overblik over modulet og dermed få mulighed for at strukturere og planlægge eget studie. Oplysninger om modulets struktur, indhold, bedømmelser og pensum er samlet i denne beskrivelse, så studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere ved Sygeplejerskeuddannelsen kan finde de oplysninger, der er behov for. Modulets fag og ECTS fordeling giver et indtryk af, hvilke fagområder der indgår med henholdsvis teoretiske og kliniske ECTS. Afsnittet med fagbeskrivelser tydeliggør indhold, pensum, tidsmæssig placering på modulets uger, initialer på underviserne og i nogen udstrækning tillige studie- og arbejdsmetoder. Evt. supplerende materialer i form af undervisnings- og læseplaner vil blive placeret på den elektroniske læringsplatform ca. 3-4 dage før afvikling af undervisningen. I modulbeskrivelsen gentages formuleringer fra Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr 29 af 24/01/2008, vedrørende modulets tema, fordeling af teoretiske og kliniske ECTS samt de for modulet anførte læringsudbytte, der bedømmes ved afslutning af modulet. Modulbeskrivelsen præciserer og uddyber, med udgangspunkt i Studieordningen, den lokale tilrettelæggelse af modul 9 ved. Modulbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med ugeskemaer, der tydeligt angiver tidspunkter og lokaler for afvikling af den skemalagte undervisning, og evt. supplerende undervisningsmaterialer på den elektroniske læringsplatform. Retningslinjer for ophør af indskrivning på grund af manglende studieaktivitet ved sygeplejerskeuddannelsen på UCN Reglerne er fastsat i henhold til 34 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 87 af 7. februar 2011 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse). 1. Indskrivning ved s sygeplejerskeuddannelse bringes til ophør, når den studerende inden for det seneste år ikke har været studieaktiv. Stk. 2. Manglende studieaktivitet defineres således, at den studerende inden for det seneste år ingen prøve har bestået. Prøver, der er bestået som gæstestuderende (fx udlandsophold) ved en uddannelsesinstitution som led i en samlet uddannelse, der er godkendt af den pågældende uddannelse, medregnes som beståede prøver. Stk. 3. Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold. Stk. 4. Uddannelserne kan dispensere fra bestemmelserne i 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensationsansøgningen sendes til studiesekretariatet. 2. Forinden indskrivning bringes til ophør, adviseres den enkelte studerende skriftligt herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne i 1. I brevet til den studerende skal det fremgå, at vedkommende har 14 dage til at indsende dokumentation for, at perioder med manglende studieaktivitet ved uddannelsen ikke skal medtælle samt en frist for ansøgning om dispensation. Stk. 2. Hvis den studerende ikke har reageret indenfor den fastsatte frist, bringes indskrivningen til ophør. 3. Hvis den studerende anmoder om, at indskrivningen ikke bringes til ophør, har anmodningen opsættende virkning, indtil sagen er afgjort af studiesekretariatet. Modul 9 August

4 Stk. 2. Hvis den studerende retter henvendelse efter at indskrivningen er bragt til ophør og den studerende senere får medhold i, at indskrivningen ikke burde være bragt til ophør, skal studiesekretariatet annullere udmeldingen. 4. Den studerende kan klage til Undervisningsministeriet inden for 2 uger efter modtagelsen af afgørelsen, for så vidt angår retlige forhold, jf. adgangsbekendtgørelsens Regler om de prøver, som den studerende i henhold til bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet skal have bestået inden udgangen af 4. semester, og hvor der i bekendtgørelserne eller i studieordningen for den pågældende uddannelser er fastsat tidsfrister for gennemførelse af uddannelsen, gælder uafhængigt af reglerne i 1-4. Undervisere på modul 9 Interne undervisere Anne-Lise Schæbel (AHS) Sygeplejerske - Cand.Cur. Underviser i sygeplejefaget, modulkoordinator Annemarie Dalsgaard (AND) Sygeplejerske - Cand. Scient. Soc. Underviser i sygeplejefaget Helle Kronborg (HKJ) Sygeplejerske Master i hum. Sundhedsvidenskab og praksisudvikling (MHH) Underviser i sygeplejefaget Karin Naldahl (KRN) Sygeplejerske Master i hum. Sundhedsvidenskab og praksisudvikling (MHH) Underviser i filosofi og etik Gitte Nielsen (GIN) Sygeplejerske Cand. Cur. Underviser i videnskabsteori Betina Sletten Paasch (BEP) Sygeplejerske - Master i Klinisk Sygepleje (MKS) Underviser i videnskabsteori og forskningsmetodologi Fritze Kristensen (FRK) Sygeplejerske Cand.cur. Ph.d. Underviser i forskningsmetodologi Grith Romerdahl Christensen (GRC) Bibliotekar Underviser i litteratursøgning Eksterne undervisere Dorthe Buchwald (DBU) Palliationssygeplejerske - Cand. Pæd. Ph.d. Underviser i sygepleje Viggo Ernst Thomsen (VET) Cand.pæd. i kristendomskundskab/religion med sidefag i filosofi Underviser i religion Modul 9 August

5 2. Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier, kultur og livsanskuelse. Modulet retter sig ligeledes mod bearbejdning af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling, hvor der demonstreres anvendelse af grundlæggende arbejdsmetoder og samarbejde om at udforske en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. 3. Modulets fag og ECTS fordeling ECTS-POINT TEORETISK KLINISK Sygeplejefaget Sygepleje 7 0 Humanistiske fag Filosofi, religion og etik 3 0 Sundhedsvidenskabelige fag Videnskabsteori og forskningsmetodologi 5 0 Modulets ECTS bedømmes ved afslutning af modulet ved ekstern teoretisk prøve. 4. Læringsudbytte i modul 9 Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling inden for sygeplejens genstandsområde At søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling. At inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og udvikling. At formidle og argumentere sammenhængende og stringent. At reflektere over etiske aspekter vedrørende udviklings- og forskningsarbejder. At reflektere over menneskets livsanskuelse og kulturelle religiøse baggrund i relation til sygeplejerskers virksomhed. At reflektere over sygeplejefaglige fænomener i forhold til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger. At perspektivere sygepleje i relation til sygeplejefagets historiske opkomst og udvikling. At beskrive klassiske sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på sundhedsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. At planlægge og evaluere egen læring, herunder indgå i et forpligtende samarbejde med andre. Modul 9 August

6 5. Modulets tilrettelæggelse af teoretiske ECTS Modul 9 er tilrettelagt således, at sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed er omdrejningspunkter på modulet. Modulet indledes med filosofi, etik og religion. Herefter arbejdes der med sygeplejetema 1, der omhandler sygeplejens historiske opkomst og udvikling. Dernæst følger videnskabsteori og forskningsmetodologi. Til sidst kommer sygeplejetema 2, der omhandler eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger. Sygeplejen på modul 9 afsluttes med en ekstern prøve. 6. Fagbeskrivelser Afsnittet med fagbeskrivelser indeholder en detaljeret beskrivelse af modulets fag og fagenes indhold som en præcisering af, hvordan hvert fag/ tema bidrager med viden, færdigheder og kompetencer til modulets samlede kompetencer, som er de kompetencer, der bedømmes ved afslutning af modulet Sygeplejefaget I alt: 7 ECTS Sygeplejefaget er struktureret efter to udvalgte områder. Sygeplejefaget bedømmes ved ekstern teoretisk prøve Tema 1: Sygeplejens historiske opkomst og udvikling Arbejdsformer: Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg; supplerende litteratursøgning; gruppearbejde med faglig vejledning samt skriftlig og mundtlig formidling. Indhold Lektioner Emne og litteratur Undervisere 3 1. undervisningsdag: Undervisningen indledes med en drøftelse af mål med undervisningen i sygeplejens historie og aktuelle situation, temaer i undervisningen samt underviserens pædagogiske overvejelser for valg af arbejdsform. HKJ Herefter følger et oplæg fra underviseren vedrørende følgende områder: Sygeplejerskens virksomhedsområde Traditioner og værdier Relationen mellem patient og sygeplejerske Sygeplejefaglig identitet Refleksioner over dagens sygepleje Kildemateriale i sygeplejens historie Dagen afrundes med introduktion til det efterfølgende gruppearbejde samt temadagen: Sygeplejehistoriens dag Fortidens spor i fremtidens sygepleje Frederiksen, K., 2005b. Uddannelse til ordentlighed: at lære sygepleje gennem 200 år: Ph.D.-afhandling. 1 udgave, 1 oplag edn. Viborg: Puc. (kopi). Malchau, S., Et historiografisk blik på sygeplejens faghistorie, årg. 50, s Modul 9 August

7 9 2. og 3. undervisningsdag: Der arbejdes i grupper med følgende områder: 1. Sygeplejens faghistorie og herunder Florence Nightingales arbejde og betydning for den moderne sygepleje 2. Traditioner og værdier i sygeplejen og deres betydning for patient sygeplejerskerelationen 3. Kvinders muligheder for uddannelse og arbejde inden for sygepleje 4. Sygeplejerskeuddannelsens grundlag og historie ( ) 5. Sygeplejeforskningen i Danmark 6. Udvikling af sygeplejeteorier og deres betydning for den kliniske sygepleje 7. Den samfundsmæssige og videnskabelige udviklings betydning for plejeog behandlingstilbud i sundhedsvæsenet HKJ Hver gruppe skal som afslutning på gruppearbejdet udarbejde: En poster, der præsenterer gruppens arbejde Referenceliste, der omfatter anvendt materiale. 4 Referenceliste Som titel på besvarelsen anvendes ét af følgende stikord: Florence Nightingale - Traditioner og værdier Kvinders muligheder Sygeplejerskeuddannelse Sygeplejeforskning Sygeplejeteorier Sundhedsvæsen 4. undervisningsdag Temadag: Sygeplejehistoriens dag Fortidens spor i fremtidens sygepleje HKJ Grupperne præsenterer deres poster og diskuterer gruppernes arbejde med refleksioner over sygeplejefagets aktuelle situation på baggrund af sygeplejens historie. Program udleveres. Litteratur til gruppearbejde Malchau, S., Et historiografisk blik på sygeplejens faghistorie, årg. 50, s Frederiksen, K., Uddannelse til ordentlighed : at lære sygepleje gennem 200 år. Århus: Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. (kopi). Sigvaldsen B Sygeplejersker i mellemkrigstiden I: Pedersen B, Plate C, Sigvaldsen B. Sygepleje i fortid, nutid og fremtid. København: Akademisk Forlag, s (kopi). Lorensen, M., Jones, D.E. & Hamilton, G.A., Advanced practice nursing in the Nordic countries, Journal of clinical nursing, vol 7, no 3, pp Lorensen M Kristensen B Dansk Selskab for Sygeplejeforsknings historie. Mundtlig og skriftlig formidling af sygeplejeforskning. Tidsskrift for sygeplejeforskning, vol 20 no 1 pp Hall, E., Four Generations of Nurse Theorists in the US An overview of their questions and answers, Vård i Norden, vol 17, pp Nortvedt, P., Sykepleiens grunnlag : historie, fag og etikk. Oslo: Tano Aschehoug. Modul 9 August

8 Tema 2: Eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger Indhold og arbejdsformer: Indholdet i tema 2 vil være sundhedsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og praksis herunder interaktionel sygeplejepraksis. Eksistentielle, etiske og åndelige sygeplejefaglige problemstillinger og etik er omdrejningspunkter. Arbejdsformen vil være teoretisk oplæg, arbejde i grupper samt et gruppearbejde med udarbejdelse af poster og fremlæggelse på konference. Indhold Lektioner Emne og litteratur Undervisere Sundhedsvidenskabeligt bidrag til sygeplejeteori og praksis AND 6 Merry Scheel s sygeplejeteori Paradigmebegrebet System og livsverden Genstandsområdet Horisont, dialog/diskurs Magt, intuition Niveauer, forholdemåder Handlemåder Scheel M.E., 2005 Interaktionel sygeplejepraksis. 3. udgave ed. Kbh.: Munksgaard Danmark. Side 63-69, 87-91, , , , , (Videnskabsbaseret litteratur) 5 Børn i sorg Forskningsproces Teoretisk fortolkning Etisk aspekt vedrørende forskning Resultater DBU Dencker, A., Dilemmaer i sygeplejen når børn er pårørende, Sygeplejersken, vol 109, no 19, pp Dyregrov, A., Sorg hos børn: en håndbog for voksne. 2. reviderede udgave. [Kbh.]: Dansk psykologisk Forlag. Engelbrecht, P At miste forældre er svært - men at have syge forældre kan være sværere. Universitetsforlaget. Nordisk Socialt Arbeid 1(25):31-42 (kopi) 2 Begrebet trøst AHS Nortvedt, P., Sykepleiens grunnlag: historie, fag og etikk. Oslo: Tano Aschehoug, s , 69-81, (Kopi) 3 Oplæg til normativ kritisk og komparativ analyse af sygeplejeteorier for at opnå dybere forståelse af sygeplejeteorier og af normativ refleksion. Der arbejdes med at udlede teoriers Værdimæssig dimension Historisk dimension Filosofisk begrundelse AHS Modul 9 August

9 Dale LE, Indledninger til undersøgelser over tro og viden i pædagogikken. In H. Henriksen ed Kritik af undervisningslæren En debatbog. Gyldendals Pædagogiske bibliotek. Cph: Gyldendal, s (kopi) Hiim, H. & Hippe, E., Læring gennem oplevelse, forståelse og handling en studiebog i didaktik. 2. udg. København: Gyldendal. s (kopi) Inglar, T., Lærer og vejleder om pædagogiske retninger, vejledningsstrategier og vejledningsteknikker. 1. udgave. Århus: Klim. s (kopi) Kjerholt, M., Dialogen der blev væk: kommunikation under stuegangen, Sygeplejersken, vol 98, no 43, pp Lauvås, P. & Handal, G., Vejledning og praktisk fagteori. 1. udgave. Århus: Klim, s (kopi) Pettersen, R.C., Problembaseret læring. 1. udgave 1. oplag. Frederikshavn: Dafolo. s (kopi) 4 Gruppearbejde: Der arbejdes i grupper med sygeplejeteoriers værdimæssige og historiske dimension samt filosofiske begrundelse. Hver gruppe skal som afslutning på gruppearbejdet udarbejde poster, der præsenterer gruppens arbejde 4 Fremlæggelse af posters på temadag: Sygeplejeteoriernes dag AHS AHS Gruppemedlemmerne præsenterer og diskuterer gruppernes arbejde med udmøntning i en sammenligning af sygeplejeteoriernes værdimæssige og historiske dimension samt filosofiske begrundelse 2 Projekt Introduktion Sygeplejefaglige problemstillinger 1 Litteratursøgning GRC AHS+SUD 6.2 Sundhedsvidenskabelige fag I modul 9 indgår videnskabsteori/ forskningsmetodologi Videnskabsteori/ forskningsmetodologi 5 ECTS Arbejdsform: Undervisningen vil være tilrettelagt med teoretiske oplæg og diskussioner med inddragelse af sygeplejeteorier samt erfaringer fra klinisk undervisning. Desuden vil der være gruppearbejde og fremlæggelser. Modul 9 August

10 Indhold Lektioner Emne og litteratur Undervisere Videnskabsteori GIN 7 Videnskabsteoretiske positioner: Den hermeneutiske Den fænomenologiske Den kritisk teoretiske Birkler, J 2005, Videnskabsteori. Munksgaard, København, s , s Plan for de 7 lektioner følger (senest 1 uge før undervisningen). 2 Videnskabsteori: Videnskabsteoretisk position: o Den positivistiske Evidensbaseret sygeplejepraksis BEP 6 6 Birkler, J 2005, Videnskabsteori. Munksgaard, København, s Laustsen, S., Evidensbaseret praksis. I: Krøll, V. red. 2011, Kliniske retningslinjer - hvordan og hvorfor. København: Munksgaard, s Forskningsmetodologi Kvantitative metoder - Design - Bias, confoundere - Validitet, reliabilitet - Generaliserbarhed - Analysemetoder Kliniske retningslinjer Madsen, M. & Strandberg-Larsen K., Den epidemiologiske forskningsmetode I: Vallgårda, S. & Koch, L. red. 2011, Forskningsmetoder I folkesundhedsvidenskab. 4. udg. København: Munksgaard, s Pedersen, P.U., Hvorfor arbejde med kliniske retningslinjer i klinisk praksis? I: Krøll, V. red. 2011, Kliniske retningslinjer - hvordan og hvorfor. København: Munksgaard, s (kopi). Kvalitative metoder Design Fejlkilder Gyldighed, pålidelighed Overførbarhed Analysemetoder Kvale, S & Brinkmann, S., InterView. Introduktion til et håndværk. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag, Kapitel 2 Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutisk samtaler s BEP FRK Modul 9 August

11 2 4 Kapitel 7 Udførelse af et interview, s Kapitel 11 Forberedelse til interviewanalyser, s Kapitel 12 Interviewanalyser med fokus på meninger, s Kapitel 15 Den social konstruktion af validitet, s Forskningsetik og jura Sykepleiernes samarbeid i Norden, Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Revideret udgave. Århus: Sygeplejerskernes samarbejde i Norden; s Tilgængelig fra: (Lokaliseret den ). Kyvik, K. O.. Udvalgte love og regler for forskning med mennesker. I: S. Vallgårda & L. Koch red. 2007: Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, København: Munksgaard, s (kopi) Analyse af forskningsartikler Fremlæggelse af analyse af forskningsartikler Til undervisningen medbringes nedenstående to artikler samt analysespørgsmål som udsendes sammen med læseplan. Dalgaard, K M & Delmar C., Tidens betydning i en professionel omsorgspraksis for uhelbredeligt syge. Tidsskrift for Sygeplejeforskning, 1, s. 3-8 (kopi) Hundrup, Y.A., Hjerrild, J., Kuosma, K., Pedersen, P.U Effekt af ernæringsmæssig screening og intervention blandt plejehjemsbeboere. Klinisk Sygepleje, vol. 23 nr. 4, s FRK FRK og BEP 6.3 Humanvidenskabelige fag I modul 9 indgår filosofi, religion og etik Filosofi, religion og etik 3 ECTS Indhold: Lektioner Emne og litteratur Undervisere 3 1.undervisningsdag, Filosofi og etik: Undervisningen indledes med en drøftelse af mål for filosofi og etik i sygeplejen, valg af undervisningstemaer samt undervisers pædagogiske overvejelser for valg af arbejdsform. Dialogen, som filosofiens arbejdsform, vil være central i filosofi- og etikundervisningen generelt. Herefter følger oplæg fra underviser vedr.: Filosofiens oprindelse og hensigt Filosofiske grundbegreber Etik og moral Etiske dilemmaer Grundlagsetik, områdeetik og sygeplejeetiske retningslinier KRN Yderligere vil der være fælles opsamling på studiespørgsmål vedr.: Værdier og Menneskesyn hos Platon og Aristoteles Modul 9 August

12 Bøger: Birkler, J, Filosofi og sygepleje etik og menneskesyn i faglig praksis. Kbh.: Munksgaard. S , Hartnack, J, Filosofiens Historie. Kbh.: Reitzels Forlag. 4.oplag, s (om Platon og Aristoteles, udleveres i kopi) Jessen, K B, Filosofi fra antikken til vor tid. Forlaget Systime, s (om Aristoteles, udleveres i kopi) Natvig, R S., Sykepleie-etikk. Oslo: Universitetsforlaget. S (om grundlagsetik og områdeetik, udleveres i kopi) Pjece: Sygeplejeetisk Råd, 2004: Sygeplejeetiske retningslinier. DSR. Supplerende litteratur: Artikel: Izumi S. et al., Japanese patients descriptions af the good nurse : Personal Involvement and professionalism. ANS Advanced Nursing Science, 29(2):E14-E undervisningsdag, Filosofi og etik: Undervisningen vil veksle med oplæg fra underviser, klassedialog og praksiseksemplificering af dagens etiske teorier. Praksiseksemplificeringen tager afsæt i en gennemgående fortælling og varetages af en gruppe studerende eller af underviser. KRN Konsekvens / Nytteetik (2 lektioner): Det gode liv og livskvalitet Jeremy Bentham og lystkalkulen John Stuart Mill og de kvalitative værdier Pligtetik / Deontologisk etik (2 lektioner): Emanuel Kant og fornuften det kategoriske imperativ den gyldne regel Bøger: Birkler, J, Filosofi og sygepleje etik og menneskesyn i faglig praksis. Kbh.: Munksgaard. s , Nyeng, F, Etiske teorier. Kbh.: Gyldendal. 1.udg., 3. oplag, Essens af kapitlerne: Konsekvensetik, s.36 og Deontologisk etik, s.53 (kopi) Modul 9 August

13 3. undervisningsdag, Filosofi og etik: Undervisningen vil veksle med oplæg fra underviser, klassedialog og praksiseksemplificering af dagens etiske teorier. Praksiseksemplificeringen tager afsæt i en gennemgående fortælling og varetages af en gruppe studerende eller af underviser. Dydsetik (2 lektioner) : Aristoteles og dydsbegrebet (eudaimonia) den gyldne middelvej / dyden i midten Karakterdyder, intellektuelle dyder og det gode liv Nærhedsetik : Emauel Levinas og ansigtets appel Knud E. Løgstrup og interdependencen: - De suveræne livsytringer - Den etiske fordring - De kredsende tanker og følelser Bøger: Birkler, J., Filosofi og sygepleje etik og menneskesyn i faglig praksis. Kbh.: Munksgaard. s , Hartnack, J, Filosofiens Historie. Kbh.: Reitzels Forlag. 4.oplag, s (om Aristoteles dydsetik, kopi) Nyeng, F., Etiske teorier. Kbh.: Gyldendal. 1.udg., 3. oplag. Essens af kapitlerne: Dydsetik og Nærhedsetik, s. 70 og s.123 (kopi) 3 Supplerende Pahuus, AM., Selvudlevering, ansvar og magt Løgstrup og afhængighedsetikken. I: (red.) Bugge, Böwadt og Sørensen: Løgstrups mange ansigter., Kbh.: Forlaget Anis, s (kopi) 4.undervisningsdag, Filosofi og etik: Undervisningen vil veksle med oplæg fra underviser og klassedialog. Praksiseksemplificering af commoncense etikken i grupper Moralske grundværdier og etiske principper / commoncense etikken) og etiske retningslinier : Autonomiprincippet Ikke-skadeprincippet Velgørenhedsprincippet Retfærdighedsprincippet Sygeplejeetiske retningslinier - set i lyset af de etiske grundværdier og principper Etiske refleksionsmodeller KRN Evaluering af undervisningsforløbet Bøger: Birkler, J., 2007: Filosofi og sygepleje etik og menneskesyn i faglig praksis. Kbh.: Munksgaard. s Husted, J., De moralske grundværdier. I: Etik, moral og værdier. Århus: Forlaget Philosophia. 2. udgave. s (kopi) Modul 9 August

14 Sygeplejeetisk Råd Sygeplejeetiske retningslinier. DSR Supplerende litteratur: Bøger: Beauchamp & Childress, Principles of Biomedical Ethics. New York: University Express. Chapter 4-7 Slettebø, Å., Til pasientens beste. I. Sykepleie og Etikk. Oslo: Gyldendal. S Artikler: Birkler, J., Når etikken bliver synlig, I: Klinisk Sygepleje, nr 2, s Introduktion til religionsbegrebet Det religiøse sprog, ritualer Forskellige Gudsbilleder, Hvad vil det sige at tro Busch, J C, Samtalen i et eksistentielt/åndeligt perspektiv. I: Busch, Jensen og Ovid: Religion, eksistens og sygepleje. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag, s (kopi) 1 (Gives i forbindelse med videnskabsteori og forskning) Modul 9 August

15 7. Modulets eksterne prøve, herunder forudsætninger for at være indstillet til den eksterne prøve 7.1 Ekstern teoretisk prøve i sygeplejefaget, etik og videnbaseret virksomhed I modul 9 er der en ekstern prøve i form af et gruppefremstillet projekt med efterfølgende mundtlig eksamination. Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve på modul 9: Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modul 9 afsluttes med en ekstern teoretisk prøve indenfor de centrale fagområder: Sygepleje, filosofi, religion, etik, videnskabsteori og forskningsmetodologi. Forudsætninger for at deltage i prøven Forudsætninger for at deltage i prøven fremgår af den til enhver tid gældende Modulbeskrivelse for modul 9: Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed,, Sygeplejerske uddannelsen, Hjørring. Det skriftlige produkts omfang må maksimalt være tegn inklusiv mellemrum. Det skriftlige produkt afleveres i studieadministrationen i 2 papireksemplarer, senest jf. Prøveoversigt på Senest samtidig med aflevering af papireksemplarerne afleveres en elektronisk version af det skriftlige produkt - se vejledning til elektronisk aflevering på hjemmesiden. Er opgaven ikke modtaget og kan den studerende ikke vise dokumentation for rettidig aflevering, medfører dette bedømmelsen ikke bestået og der er brugt et prøveforsøg. Det er den studerendes ansvar hurtigst muligt at kontakte studievejledningen for at afklare det næste prøveforsøg/det videre studieforløb Såfremt forudsætningerne ikke er opfyldte, kan den studerende ikke deltage i prøven. Prøveform Prøven er en ekstern teoretisk individuel mundtlig prøve. Eksaminationsgrundlaget er et gruppefremstillet skriftligt produkt. Grupperne består af 4-6 studerende. Prøvens omfang udgør 15 ECTS. Prøven er påbegyndt, når det skriftlige produkt er afleveret. Der gives 5 lektioners vejledning til det skriftlige produkt. Når det skriftlige produkt er afleveret gives der ikke vejledning. Tidspunkt for den mundtlige eksamination, lokale, navn på eksaminator og censor oplyses på den elektroniske platform på dagen for aflevering af det skriftlige produkt. Det skriftlige produkt Problembeskrivelse Redegørelse for en klinisk sygeplejefaglig problemstilling og for dennes relevans, herunder litteratursøgning 1 Begrundet afgrænsning til en problemformulering Metodologiske overvejelser Redegørelse for videnskabsteoretiske og etiske overvejelser i forhold til problemformuleringen Redegørelse for teori, empiri 2 og metode til bearbejdelse af problemformuleringen 1 I redegørelsen skal indgå valg af databaser (hvilke og hvorfor), søgetermer (hvilke og hvorfor) samt sammenhæng mellem problemstilling og søgestrategi (kan vedlægges som bilag). Modul 9 August

16 Problembearbejdelse Empiri analyseres og fortolkes på baggrund af teori i forhold til problemformuleringen Diskussion af resultaternes gyldighed og relevans i forhold til problemformuleringen Konklusion Det skriftlige produkt skal overholde Redaktionelle krav til skriftlige opgaver UCN Den mundtlige eksamination Den studerende trækker ved eksaminationens begyndelse lod mellem 4 nummererede sedler med tilhørende spørgsmål udarbejdet på baggrund af modulets læringsudbytte. Når den studerende har trukket et nummer, finder eksaminator det dertilhørende spørgsmål. Spørgsmålet stilles i løbet af den mundtlige eksamen. Den mundtlige eksamination har en varighed af 25 minutter, heraf har den studerende de første 5 minutter til et individuelt oplæg. Herefter er der 20 minutter til eksamination, der tager udgangspunkt i det skriftlige produkt, det mundtlige oplæg samt læringsudbyttet for modul 9. Bedømmelse Bedømmelsen sker på baggrund af den studerendes mundtlige præstation. Bedømmelsen foretages ud fra 7-trins skalaen i forhold til modulets læringsudbytte. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Tidsrammen for votering er 10 minutter. Meddelelse til den studerende om bedømmelsen. Bedømmelsen meddeles umiddelbart efter prøven. Når alle studerende i gruppen har været til mundtlig eksamination, modtager gruppen samlet en tilbagemelding på det skriftlige produkt. Der er afsat 15 minutter til tilbagemeldingen, og denne meddeles af eksaminator og censor i et samarbejde. Indstilling til ordinær prøve, omprøve, sygeprøve m.m. Den studerende tilmeldes automatisk første ordinære prøve, som afslutter modulet. Den studerende er automatisk tilmeldt omprøve og eventuelt sygeprøve, hvis prøven ikke er bestået (enten ved ikke beståelseskarakter, ikke mødt eller sygdom). Tidspunkt for omprøve og sygeprøve fremgår af prøveoversigt, se Vedrørende afmelding fra omprøve, udeblivelse, sygeprøve m.m. se Eksamensreglement ved de Sundhedsfaglige Professionsbacheloruddannelser ved University College Nordjylland, se Vedrørende afmelding fra prøver, udeblivelse, omprøver, sygeprøver m.m. henvises til Eksamensreglementet ved de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College, Nordjylland, se Omprøve og sygeprøve aftales mellem den studerende og studievejleder efter individuel vejledning. Se prøveoversigt, Den studerende går til omprøve i det skriftlige produkt, som blev afleveret ved den ordinære prøve. Ønsker den studerende at styrke det oprindelige skriftlige produkt, kan der udarbejdes et skriftligt tillæg, indeholdende de valgte ændringer. Tillægget må maksimalt være på tegn inklusiv mellemrum. Der gives 1 lektions vejledning i forbindelse med omprøve. Det skriftlige produkt og et evt. tillæg afleveres før omprøven, se tidspunkt i prøveoversigt, Eksaminationsgrundlaget er dermed det oprindelige skriftlige produkt og det eventuelle tillæg. 2 Empiri er materiale, som er genstand for undersøgelse, og som der kan refereres til (iagttagelser, data, udsagn, tekster, kilder). Rienecker L., Jørgensen PS. Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. Udgave. Frederiksberg: samfundslitteratur; Modul 9 August

17 8. Litteratur - bøger Birkler, J, Filosofi og sygepleje etik og menneskesyn i faglig praksis. Kbh.: Munksgaard. (Lærebog) Birkler, J Videnskabsteori. Munksgaard, København: 2005 (Lærebog) Busch, Jensen og Ovid, Religion, eksistens og sygepleje. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag (kopi) (Lærebog) Dyregrov, A., Sorg hos børn: en håndbog for voksne. 2. reviderede udgave edn. [Kbh.]: Dansk psykologisk Forlag (Lærebog) Frederiksen, K., 2005a. Uddannelse til ordentlighed: at lære sygepleje gennem 200 år. Århus: Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. (kopi) Hartnack,, J., Filosofiens Historie. Kbh. Reitzels Forlag. 4.oplag (kopi) (Lærebog) H. Henriksen ed Kritik af undervisningslæren En debatbog. Gyldendals Pædagogiske bibliotek edn. Cph: Gyldendal, pp (kopi) (Videnskabsbaseret litteratur) Hiim, H. & Hippe, E., Læring gennem oplevelse, forståelse og handling en studiebog i didaktik. 2. udg edn. København: Gyldendal, s (kopi) (Lærebog) Husted, J., Etik, moral og værdier. Århus. Forlaget Philosophia. 2. udgave (kopi) (Lærebog) Inglar, T Narayana Press, Gylling. Lærer og vejleder om pædagogiske retninger, vejledningsstrategier og vejledningsteknikker. 1. udgave edn. Århus: Klim. s (Kopi) (lærebog) Jessen, K B, Filosofi fra antikken til vor tid. Forlaget Systime. (kopi) (Lærebog) Krøll, V. red. 2011, Kliniske retningslinjer - hvordan og hvorfor. København: Munksgaard. (Lærebog) Kvale, S & Brinkmann, S. InterView. Introduktion til et håndværk. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag: 2009 (Lærebog) Lauvås, P. & Handal, G., Vejledning og praktisk fagteori. 1. udgave edn. Århus: Klim (kopi) (Videnskabsbaseret litteratur) Natvig, R S., Sykepleie-etikk. Oslo: Universitetsforlaget. S (om grundlagsetik og områdeetik, udleveres i kopi) (Lærebog) Nortvedt, P., Sykepleiens grunnlag : historie, fag og etikk. Oslo: Tano Aschehoug. (Videnskabsbaseret litteratur) (Kopi) Nyeng, F, Etiske teorier. Kbh.: Gyldendal. 1.udg., 3. oplag. (kopi) (Lærebog) Pedersen, B., Plate, C. & Sigvaldsen, B., Sygepleje i fortid, nutid og fremtid. Kbh.: Akademisk forlag. (kopi) Pettersen, R.C., Problembaseret læring. 1. udgave 1. oplag edn. Frederikshavn: Dafolo. (kopi) (Videnskabsbaseret litteratur) Scheel ME Interaktionel sygeplejepraksis. 3. udgave ed. Kbh.: Munksgaard Danmark, Vallgårda, S. & Koch, L. red. 2011, Forskningsmetoder I folkesundhedsvidenskab. 4. udg. København: Munksgaard. (Lærebog) Modul 9 August

18 9. Litteratur - artikler Dalgaard, K M & Delmar C., Tidens betydning i en professionel omsorgspraksis for uhelbredeligt syge. Tidsskrift for Sygeplejeforskning, 1, s. 3-8 (Forskningsbaseret litteratur) Dencker, A., Dilemmaer i sygeplejen når børn er pårørende, Sygeplejersken, vol 109, no 19, pp (Forskningsbaseret litteratur) Engelbrecht, P At miste forældre er svært - men at have syge forældre kan være sværere. Universitetsforlaget. Nordisk Socialt Arbeid 1 (25): (kopi) (Forskningsbaseret litteratur) Hall, E., Four Generations of Nurse Theorists in the USA overview of their questions and answers. Vård i Norden, vol 17, pp Hundrup, Y.A., Hjerrild, J., Kuosma, K., Pedersen, P.U Effekt af ernæringsmæssig screening og intervention blandt plejehjemsbeboere. Klinisk Sygepleje, vol. 23 nr. 4, s (Forskningsbaseret litteratur) Kjerholt, M., Dialogen der blev væk: kommunikation under stuegangen, Sygeplejersken, vol 98, no 43, pp (Forskningsbaseret litteratur) Lorensen, M., Jones, D.E. & Hamilton, G.A., Advanced practice nursing in the Nordic countries. Journal of clinical nursing, vol 7, no 3, pp Lorensen M Kristensen B Dansk Selskab for Sygeplejeforsknings historie. Mundtlig og skriftlig formidling af sygeplejeforskning. Tidsskrift for sygeplejeforskning, vol 20 no.1 Malchau S Et historiografisk blik på sygeplejens faghistorie. Ugeskrift for læger, vol 167 no. 50 Sygeplejeetisk Råd, Sygeplejeetiske retningslinier. DSR Sykepleiernes samarbeid i Norden Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Revideret udgave. Århus: Sygeplejerskernes samarbejde i Norden. (Andet) Modul 9 August