Miljøvurdering af Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod Januar 2011

Transkript

1 Miljø af Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020 Januar 2011

2 Udarbejdet af: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Det Åbne Land og Friluftsliv Foto: Velling Mærsk Vindmøllepark i Ringkøbing-Skjern Kommune Januar

3 INDLEDNING IKKE TEKNISK RESUMÉ INDHOLDET I PLANLÆGNING FOR TESTPLADSER TIL PROTOTYPEMØLLER FREM MOD SCREENING AF HELE LANDET SCOPING BESIGTIGELSE ALTERNATIVET ALTERNATIVER BESKRIVELSE AF AKTIVITETER I FORBINDELSE MED TESTPLADSER TIL PROTOTYPEMØLLER MILJØFORHOLD PÅ AREALERNE, HVIS FORSLAGENE GENNEMFØRES PROBLEMER AF SÆRLIG BETYDNING FOR MILJØET F.EKS. NATURA 2000-OMRÅDER UDPEGET EFTER EU REGLER (DIREKTIVER 79/409/EØF OG 92/43/EØF) INTERNATIONALE OG NATIONALE MILJØBESKYTTELSESMÅL SANDSYNLIG INDVIRKNING PÅ MILJØET DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED FAUNA OG FLORA VAND JORDBUND KLIMA OG BEFOLKNINGENS SUNDHED MATERIELLE GODER LANDSKAB KULTURARV, HERUNDER KIRKER OG DERES OMGIVELSER ARKITEKTONISK OG ARKÆOLOGISK ARV DET INDBYRDES FORHOLD MELLEM OVENSTÅENDE FAKTORER DE ENKELTE OMRÅDER TIL TESTPLADSER OMRÅDE 19, GANER (SKJERN ENGE) I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE OMRÅDE 24, SYD FOR BROVST I JAMMERBUGT KOMMUNE OMRÅDE 69, ULLERUP I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE OMRÅDE 80, SYD FOR SKÆRBÆK I TØNDER KOMMUNE OMRÅDE 100, NORDVEST FOR LEM I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE OMRÅDE 107, VELLING MÆRSK VINDMØLLEPARK I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE OMRÅDE 116, MØGELTØNDER KOG I TØNDER KOMMUNE PLANLAGTE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER BEGRUNDELSE FOR VALG AF ALTERNATIVER OVERVÅGNING KONKLUSION REFERENCER BILAG I: VURDERING AF 29 POTENTIELLE AREALER TIL PROTOTYPEMØLLER BILAG II: KRITERIER FOR FABRIKANTDREVNE PLADSER

4 4

5 Indledning Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020 er udarbejdet i forbindelse med regeringens ønske om at bidrage til at identificere egnede pladser til test af prototypemøller. Rapporten er udarbejdet i henhold til regeringens aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om det nationale testcenter for vindmøller i Østerild, hvor det blev aftalt, at testcenteret i Østerild skulle være del af en fremadrettet helhedsløsning for placering af testmøller frem mod Baggrunden er et ønske om at fastholde og udbygge den danske førerposition inden for vindsektoren for at sikre arbejdspladser og indtjening samt at få mere vindenergi som led i at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Branchefællesskabet Megavind bestående af Vindmølleindustrien, forskningsinstitutioner og offentlige institutioner beskrev i juni 2008 i rapporten Afprøvning og demonstration af vindmøller behovet for yderligere test- og demonstrationsfaciliteter. Planlægning for testpladser omhandler: Prototypemøller, som er den første, ikke seriefremstillede mølle af en ny type, der udvikles og opstilles med henblik på teknisk verifikation af møllen som maskine, afprøvning af ydeevne og virkemåde og dokumentation. Serie 0 møller er den første, mindre produktionsserie af en ny mølletype, hvor der, modsat prototypemøllerne, ikke er behov for et veldefineret vindfelt vest for møllen, idet serie 0 møllen benyttes til test og optimering med henblik på at forbedre serieproduktionen. Vindmølleindustrien har tilkendegivet, at der mangler egnede pladser til opstilling af både prototypemøller og serie 0 møller. Derfor har en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøministeriet (formand) med inddragelse af Kommunernes Landsforening (KL), Danmarks Naturfredningsforening (DN), Risø-DTU og Vindmølleindustrien gennemgået mulighederne for at udpege potentielle pladser til prototypemøller. Naturstyrelsen har sammen med ovennævnte ministerier udarbejdet en samlet rapport om planlægning for testpladser prototypemøller frem mod 2020, der peger på 7 geografiske områder, som på det foreliggende grundlag vurderes potentielt egnede til placering af prototypemøller. I nedenstående tabel præsenteres disse arealer. De betragtes alle som potentielt egnede områder, der vil blive yderligere belyst i miljøen af rapporten om planlægning for testpladser: Der søges plads til i alt ca. 10 prototypemøller frem mod Rapporten peger på, at de 7 arealer samlet set rummer mulighed for op til 12 prototypemøller med en højde på op til 250 meters højde samt 8 prototypemøller med en højde på op til 200 meter. Forhold, som i samspil med flere faktorer, vurderes at gøre et areal egnet: Opbakning fra den berørte kommune til opstilling af prototypemøller samt Vindmølleindustriens af arealet som egnet Vindmølleindustriens af arealet som egnet samt konkret af arealet ved besigtigelse Areal Areal nr.19, nr. 100 og nr. 107 i Ringkøbing- Skjern Kommune samt areal nr. 80 i Tønder Kommune. Areal nr. 116 i Tønder Kommune, areal nr. 69 i Vesthimmerlands Kommune samt areal nr. 24 i Jammerbugt Kommune Der er ingen enkeltstående faktorer, som har gjort et areal potentielt egnet i den samlede. Derimod er det samspillet mellem forskellige faktorer, som har betydning for, hvor egnet 5

6 et areal er vurderet at være i den samlede. Formålet med miljøen er at vurdere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet i forbindelse med opstilling af testmøller i de 7 prioriterede områder. Ifølge Lov om miljø af Planer og programmer af 24. september 2009 skal planer og programmer, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af en offentlig myndighed, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser for VVM - pligtige anlæg, vurderes, såfremt de kan medføre væsentlige indvirkninger på miljøet. Vurderingen gennemføres forud for planens eller programmets vedtagelse. I følge Lov om Miljø af planer og programmer skal miljørapporten indeholde følgende elementer: En skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer. De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis planen gennemføres. Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt. Ethvert eksisterende miljøprogram, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) og Habitatdirektivet (92/43/EØF) De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesplan og medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektoniske og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes en er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på know how), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning, jfr. 9, stk 2, og 11. Et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter. Dette gælder for Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020, idet miljøen endvidere ifølge loven skal: indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse smetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt 6

7 planhierarki planen eller programmet befinder sig. Eksempelvis vil en miljø skulle gennemføres mere detaljeret, når der er tale om en lokalplan, end når man laver de første overordnede arealudpegninger af potentielle pladser til prototypemøller. For Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020 er hensigten med miljøen at skaffe et overblik over de overordnede natur- og miljøpåvirkninger, som testpladserne kan få. De konkrete forhold på lokalt plan vil blive belyst som følge af, at interesserede vindmølleproducenter tager kontakt til de private lodsejere for at indgå aftale om udlejning/salg af jorden. Vindmølleproducenterne skal i den forbindelse henvende sig til Naturstyrelsen, som har ansvaret for at udstede et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse for møller over 150 meter. I den forbindelse skal Naturstyrelsen gennemføre en mere detaljeret undersøgelse af de enkelte udpegede områder og vurdere miljøkonsekvenserne ved opstilling af prototypemøllerne. By- og Landskabsstyrelsen, nu Naturstyrelsen, har forud for udarbejdelsen af miljøen hørt andre myndigheder, hvis områder berøres af planen, om udpegningen af arealer til prototypemøller. Dette gøres i henhold til Lov om miljø af planer og programmer og kaldes scoping. Denne høring foregår, inden der tages endelig stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljøen. Høringen foregik fra den 20. september 2010 til den 18. oktober By- og Landskabsstyrelsen modtog i alt 16 høringssvar, heraf 11 fra kommuner og 5 fra øvrige myndigheder. De fremsendte høringssvar vurderes ikke at give anledning til at supplere miljøen ud over kravene i lovens bilag 1. Alle høringssvar er offentliggjort på Naturstyrelsens hjemmeside ( sammen med offentliggørelsen af denne miljø. 7

8 1. Ikke teknisk resumé Det er regeringens målsætning, at Danmark skal fastholde sin førerposition inden for udvikling af ny vindmølleteknologi og fremme muligheden for en øget produktion af vedvarende energi i Danmark, herunder mere energi fra vindmøller. Vindmølleindustrien skal derfor have de bedste faciliteter til at udvikle og afprøve nye prototyper, der er stadigt mere effektive. Prototypen er den første, ikke seriefremstillede mølle af en ny type og opstilles med henblik på teknisk verifikation af møllen som maskine, afprøvning af ydeevne og virkemåde og dokumentation. I forbindelse med regeringens aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om et nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild blev det aftalt, at testcenteret i Østerild er en del af en helhedsløsning for placering af prototypemøller frem mod Der søges pladser til ca. 10 prototypemøller, der har en højde på meter. Endvidere søges plads til i alt serie-0-møller frem mod De udpegede områder skal have plads til minimum 2 prototypemøller. Dermed bliver områderne minimum 54 hektar eller ca. ½ km 2 (til sammenligning er det nationale testområde i Østerild ca. 4,6 km 2 eller 460 hektar). Modsat statens nationale testcenter for store vindmøller vil testpladserne være ejet af fabrikanterne. Rapport om planlægning for testpladser På baggrund af de overordnede udvælgelseskriterier har Miljøministeriet ved By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) screenet hele landet samt inviteret kommunerne til at byde ind med potentielle arealer, ligesom Vindmølleindustrien har foreslået arealer. Arealerne er efterfølgende gennemgået sammen med Vindmølleindustrien og Risø DTU for så vidt angår de enkelte arealers egnethed jf. bilag II, Vindmølleindustriens notat af 7. juni 2010 vedr. kriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller. Med denne rapport peges der på 7 potentielle arealer som mulige testpladser til opsætning af prototypemøller med en totalhøjde på op til meter. Den enkelte testplads kan som minimum rumme 2 prototypemøller. Det er en forudsætning, at eksisterende vindmøller, som ligger inden for testområdet samt møller, der er i konflikt med vindfeltet, vil forsvinde i takt med, at vindmøllerne bliver udfaset over den kommende 10 års periode frem mod Testmøllerne anlægges i en omtrentlig nord/sydgående retning afhængig af fremherskende vindretning, med henblik på at opnå de bedste vindhastigheder og minimere eventuelle forstyrrelser på nabomøllen. Omkring opstillingslinjen udlægges et testområde, der skal give plads til opstilling af forskellige master til henholdsvis måleudstyr og lysmarkering. Vest for opstillingslinjen udlægges et vindfelt på en afstand af op til 4 km fra opstillingslinjen. Vindfeltet er defineret ved 20 * rotordiameter fra målemasten mod fremherskende vindretning (typisk vest) i måleområdet i en vinkel på 45 grader. I vindfeltet skal terræn og vegetation tilpasses særlige krav i forhold til vind- og turbulensforhold. En testplads er ikke en konventionel vindmøllepark, hvor alle vindmøller er ens. En testplads er præget af aktivitet med henholdsvis målinger og servicearbejder samt færdsel med forskellige typer af kraner, der anvendes ved opstilling og nedtagning af vindmøller samt udskiftning af vindmøllekomponenter. En kontinuerlig udskiftning af vindmølletyper betyder samtidig, at den visuelle påvirkning fra en testplads ændrer sig over tid. Status Det planlagte nationale testcenter ved Østerild Plantage vil rumme 7 prototypemøller op til 250 meter og den eksisterende Høvsøre Prøvestation rummer 5 prototypemøller med en højde op til 8

9 165 meter. I perioden frem til 2020 er det Vindmølleindustriens ønske, at der findes arealer til yderligere testpladser til i alt ca. 10 prototypemøller med en højde op til 250 meter. De potentielle testområder til prototypemøller er udpeget på baggrund af 2 typer af kriterier: 1) En række tekniske krav bl.a. af hensyn til gennemførelsen af tests, der lever op til internationale standarder (middelvind på min. 8 m/s, plads til minimum 2 vindmøller på meters højde og en udstrækning på tværs af fremherskende vindretning) 2) En række krav af hensyn til beskyttelsesinteresser (beliggende uden for Natura områder, fredede områder samt fredskov), samt yderligere krav af hensyn til at mindske påvirkninger af omgivelserne (afstand på minimum 4 gange møllens højde til nærmeste beboelse). Udpegningen af testområder til prototypemøller er foretaget ved, at i samarbejde med kommunerne først at udpege de arealer, der lever op til disse kriterier. Herefter har Vindmølleindustrien og Risø-DTU foretaget en afvejning i forhold til egnetheden for opstilling af prototypemøller, herunder bl.a. landskabsruheden og turbulens (kombinationen af topografi, forskellige landskabstyper og fremherskende vindretning). Som en del af nærværende miljø er arealerne desuden besigtiget for nøjere at vurdere de konkrete forhold. På baggrund af høringsbidragene vil der blive udarbejdet en samlet afrapportering med henblik på en afvejning mellem de forskellige forhold, som gælder for de 7 arealer, som er vurderet potentielt egnede med henblik på at identificere arealer til 8-10 prototypemøller. Høringen af vedlagte miljø kan medføre, at nogle arealer må udgå. Først når der foreligger et anlægsprojekt, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med en VVMredegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) for de enkelte testpladser. Denne er væsentlig mere konkret og omfattende end denne miljø af overordnede natur- og miljøpåvirkninger på nationalt plan. VVM-redegørelsen skal sikre, at opstilling af prototypemøller i det enkelte område ikke får væsentlige gener for omgivelserne, og at der tages størst muligt hensyn til særligt nabobeboelser og øvrige interesser i det åbne land, herunder påvirkning af landskabet, miljø og natur, kulturhistoriske værdier mv. Gener for omgivelserne er f.eks. den visuelle og landskabelige påvirkning, støj, skyggeafkast, påvirkning af naturinteresser mv. Den konkrete af arealerne kan betyde, at de ikke vurderes egnede til opstilling af prototypemøller. Eksempelvis kan hensynet til Natura 2000-områderne og vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser ikke fraviges, hvilket kan få afgørende betydning for, om en testplads kan gennemføres. Planens miljøpåvirkninger Miljøpåvirkningerne fra anlæg og drift af prototypemøller er først og fremmest visuelle påvirkninger af landskabet, støj- og skyggegener samt eventuel påvirkning af først og fremmest fugle og flagermus. Landskab Vindmøller med en højde på op mod 250 meter vil have en væsentlig synlighed i det omgivende landskab og kunne ses på længere afstande. Vindmøllens påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Store vindmøller opleves meget forskelligt afhængigt af landskabstypen (f.eks. kystlandskab, slettelandskab, morænelandskab og overgangslandskab). I en større landskabelig sammenhæng er f.eks. kulturhistoriske og geologiske elementer små enheder, som først og fremmest har lokal betydning. Samspillet med store vindmøller er derfor mindre relevant på længere afstand, hvor ovenstående elementer visuelt overskygges af møller op til 250 m. Det er derfor primært i nærhed af testpladserne, at det er vigtigt at belyse det potentielle samspil mellem andre landskabselementer og de nye prototypemøller. Dette vil dog først være 9

10 muligt i forbindelse med VVM-en, hvor der er udarbejdet konkrete skitseprojekter for de enkelte områder. På testpladserne vil der blive afprøvet møller af forskellige fabrikater på samme tid, hvilket kan resultere i et skiftende og til tider uensartet udtryk. By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) har sammen med en række parter foretaget besigtigelser af samtlige 7 potentielt egnede arealer, hvor bl.a. de landskabelige forhold blev vurderet på stedet. Som led i denne miljø er kommunerne tillige specifikt blevet bedt om at forholde sig til landskabsinteresser, herunder udpegning af værdifulde landskaber i kommuneplanerne. På det foreliggende grundlag vurderes det, at de 7 arealer skalamæssigt kan rumme opstilling af de store møller, men det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod 250 meter totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand. Ingen landskaber vil være upåvirkede af opstilling af prototypemøller op til meter. De 7 områder er dog alle vurderet mere egnede end de øvrige arealer, som er indgået i miljøen, og herunder har landskabets robusthed været en faktor i den samlede. Især 3 af områderne (ID-Nr. 69, 100 og 107) er kendetegnet ved, at der er mange vindmøller i forvejen. Det kan evt. være en fordel at opstille testmøller i sådanne tekniske landskaber for til gengæld at friholde andre landskaber, som er mere uberørte af tekniske anlæg. Først i udarbejdelsen af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse kan påvirkningen af landskabet nærmere vurderes, idet denne på det tidspunkt kan tage udgangspunkt i den fastlagte opstilling. Natur Ingen af arealerne ligger inden for et Natura 2000-område, men flere af arealerne grænser op til Natura 2000-områder. Planer og projekter, der væsentligt kan påvirke Natura 2000-områder (EFfuglebeskyttelses- og habitatområder), skal vurderes for deres konsekvenser på de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Dette betyder også, at hvis en plan/et projekt kan påvirke ind i områderne, skal det dokumenteres, at det ikke skader de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlaget, før planen/projektet kan gennemføres (omvendt bevisbyrde). Kan skade ikke afvises, kan planen eller projektet ikke vedtages. Det skal således vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, naturtyper og arter, som er en del af udpegningsgrundlagene, er på EF-Habitatdirektivets bilag IV eller som bruger områderne til migrations- og fourageringstræk. I forbindelse med VVM-undersøgelser på de enkelte testpladser skal der foretages en registrering af arter og naturtyper i det omfang, der ikke foreligger tilstrækkelig detaljeret opdateret viden, herunder forekomst af bilag IV-arter, fugle samt udpegningsgrundlag for de tilstødende Natura 2000-områder. Det skal sikres, at testpladserne ikke påvirker arter eller naturtyper, som de nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget for at beskytte, herunder at de ikke begrænser fuglenes adgang til og fra områderne. Det samme gælder blandt andet bestande af fugle, der ikke er opført på udpegningsgrundlag (herunder særlig fokus på kollissionsrisici for trækkende fugle) eller yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Et element i aftalen om det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild er, at der skal etableres et overvågningsprogram. Der opnås derved mulighed for at opnå ny og supplerende viden om vindmøllers påvirkning af især fugle og flagermus. Så vidt det tidsmæssigt vil være muligt, kan denne viden også bruges i forbindelse med etableringen af de fabrikantejede testpladser. 10

11 Generelt om fugletrækket og kollisionsrisiko ved den jyske vestkyst 5 af de 7 potentielt egnede arealer er beliggende langs den jyske vestkyst. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) forekommer der generelt store mængder af trækkende fugle i Vestjylland og især langs den jyske vestkyst (DMU 2010). Der er ikke foretaget deciderede studier af fuglenes trækbevægelser og erne angående fugle-vindmøllekollisioner er derfor i høj grad baseret på et kvalificeret skøn, da der mangler eksakt viden på området. Ifølge DMU må det generelt forventes, at der foregår relativt store trækbevægelser over land langs den jyske vestkyst af især nattrækkende fugle om efteråret og i specielle østenvindssituationer (trækket forflyttes af vinden mod vest) om foråret. Derudover huser Vestjylland store koncentrationer af rastende vandfugle både forår, efterår og vinter, som dagligt foretager fourageringstræk ikke bare på langs af Vestkysten men også på tværs mellem lokale fødesøgnings-, overnatnings- og rasteområder. Situationer med kollisioner med vindmøller kan ifølge DMU opstå i følgende situationer: 1) Ved de årlige træk mellem yngleområder og vinterkvarterer (egentlige trækfugle, der typisk krydser landegrænser) 2) Ved lokale trækbevægelser mellem lokale yngleområder og fourageringsområder (ynglefugle) 3) Ved lokale trækbevægelser mellem lokale rastepladser og fourageringsområder (rastende trækfugle) og ved igangsættelse af træk, når rasteområdet forlades 4) Når fugle forstyrres af menneskelig aktivitet 5) Når fugle tiltrækkes af lyset på vindmøllerne 6) Når fouragerende fugle jager byttedyr i luften Der er ikke kendskab til de lokale trækhøjder i de 7 potentielt egnede arealer, men det forventes, at møller på meters højde vil udgøre en langt større kollisionsrisiko end de møller, der i dag anvendes i Danmark (op til ca. 110 meters højde). Da der udelukkende er tale om 2 møller pr. lokalitet, vil orienteringen ikke have nogen stor indflydelse på en resulterende kollisionsrisiko (DMU 2010). Generelt om fugles fouragering ved vindmøller Da områder nær vindmøller primært har lav bevoksning, er disse ifølge DMU ofte gode fourageringsområder for svaner gæs og hjejler (DMU 2010). Men det faktum, at flyvende fugle i en vis udstrækning reagerer på afstand af vindmøller, kan medvirke til, at antallet af fugle, der vil lande og fouragere i nærheden af møller, reduceres. Ved at kontrollere valget af afgrøder på arealet vil man eventuelt kunne reducere både tab af fourageringsområde og kollisionsrisiko. Arter omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre, at yngle- og rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV ikke beskadiges eller ødelægges og at undgå forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer. I område ID-nr. 19 øst for Ringkøbing Fjord og det nederste af Skjern Ådal er der registreret seks flagermus-arter, som kan forventes at forekomme i området og vindfeltet. Selvom der igennem flere år er fundet døde flagermus omkring vindmøller, mangler der ifølge DMU faktuel viden om vindmøllers effekt på trækkende såvel som lokale bestande af flagermus. Antallet af døde flagermus under vindmøller er overvejende bestemt af møllernes placering. Sandsynligheden for forøgede insektforekomster og fouragerende flagermus omkring vindmøller må forventes at være lavere ved vindmøller på åbne, ensartede arealer med få insekter, end ved vindmøller opstillet i 11

12 eller nær vigtige lokaliteter for flagermus, f.eks. insektrige områder som skove og vådområder. Der er ikke registreret nogen sammenhæng mellem højden af vindmøller og antallet af døde flagermus. De tilgrænsende strandenge til område ID-nr. 69 rummer store bestande af bilag IV-arten strandtudse. Vindmøllernes påvirkning af strandtudsens bevaringsstatus i et område knytter sig formodentligt primært til eventuel ødelæggelse af levesteder og opsplitning af disse i forbindelse med anlæggelse af opstillingspladser og adgangsveje samt trafikdrab. Disse negative effekter kan normalt erstattes eller kompenseres ved f.eks. at etablere nye vandhuller og terrestriske levesteder. Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3 I henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven er der landet over registreret en række naturtyper, som skal beskyttes. Det omhandler søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev. 3-områder findes mange steder i landskabet med både større og mindre arealmæssig udbredelse og i mange landskabssituationer. I flere af de potentielt egnede områder (ID-nr. 19, 24, 69, 80 og 100) findes mindre 3 beskyttede naturområder primært i form af eng og mose men også hede og mindre søer. Det vurderes umiddelbart, at de 3-beskyttede arealer udgør en meget lille del af de potentielt egnede arealer, og i flere tilfælde ligger i udkanten af områderne, hvorfor det sandsynligvis vil være muligt at anlægge testpladserne, sådan at anlægsarbejdet slet ikke eller kun i begrænset omfang berører de 3 beskyttede arealer. Skulle dette ikke være tilfældet, forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Ved planlægningen skal det påses, at tilstanden af de beskyttede områder ikke ændres, hverken i anlægsfasen eller under drift, jf. naturbeskyttelseslovens 3. Beskrivelsen og en af vindmøllens samspil med og påvirkning af beskyttede naturtyper bør ske med udgangspunkt i beskyttelseskriterier for det pågældende område. Støj og skyggekast Vindmøllecirkulæret fastlægger en minimumsafstand på 4 gange vindmøllens højde til nærmeste nabobeboelse med henblik på at forebygge, at nabobeboelser påvirkes væsentligt af visuelle gener som glimt og skyggekast m.v. Da en minimumsafstand på 4 gange møllens totalhøjde har været et kriterium i GIS-screeningen af hele landet for potentielle områder til opstilling af prototypemøller, ligger ingen af de 7 områder tættere på beboelse end 4 gange møllens højde. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige 44 db(a) og 39 db(a) for hhv. nabobeboelse og områder til støjfølsom arealanvendelse ved en vindhastighed på 8 m/s. Ved en vindhastighed på 6 m/s gælder, at støjbelastningen fra vindmøller ikke må overstige 42 db(a) og 37 db(a) for hhv. nabobeboelse og områder til støjfølsom arealanvendelse. Hvert af de 7 potentielt egnede arealer er ved hjælp af kortbilag gennemgået for, hvorvidt der findes byer, sammenhængende bebyggelse eller anden støjfølsom arealanvendelse i nærheden, eller om de tilgrænsende arealer er karakteriseret af spredt bebyggelse, samt om der eksisterer lokalplaner, der udlægger et givent areal til støjfølsom arealanvendelse. For 2 af områderne (ID nr. 69 og 116) vurderes det, at der kan være en risiko for, at støjbelastningen fra møllerne overstiger de tilladte grænseværdier for områder til støjfølsom arealanvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere støjberegninger, når møllernes placering kendes. Afhængig af mølleplaceringerne vurderes det for de øvrige 5 områder, at støjbelastningen fra møllerne ikke overstiger de tilladte grænseværdier for hhv. nabobeboelse og områder til støjfølsom arealanvendelse. Dette kan dog også først konstateres ved nærmere beregninger, når møllernes præcise placering er fastlagt. 12

13 For 6 af de 7 potentielt egnede arealer findes der eksisterende vindmøller i nærheden. For alle 6 områder gælder, at de eksisterende møller forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne og dermed ikke bidrager med støj til området sammen med testmøllerne. Såfremt de eksisterende møller ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, skal de indgå i støjberegningerne, og betydningen for, om grænseværdierne kan overholdes skal vurderes. For at modvirke de negative gener, kan der i de enkelte VVM-tilladelser fastsættes støjgrænser for vindmøller for at sikre nabobeboelser mod uacceptable gener, herunder gener fra lavfrekvent støj og infralyd, og der skal udarbejdes generelle retningslinjer i form af grænseværdier for skyggekast for at begrænse påvirkningen af nabobeboelser. Alternativer Hvis planen ikke gennemføres det såkaldte 0-alternativ kan der ikke rejses yderligere prototypemøller end de 5 eksisterende ved Høvsøre Prøvestation og de 7 ved det nationale testcenter ved Østerild. Disse pladser opfylder imidlertid ikke vindmølleindustriens behov, og der kan være en risiko for, at industrien søger til udlandet, hvis vilkårene ikke forbedres. De miljøpåvirkninger, som er beskrevet i rapporten, vil ved 0-alternativet ikke finde sted. Arealanvendelsen for de enkelte områder vil forblive uændret, dvs. at også miljøtilstanden forventes relativt uændret i forhold til den situation, der er gældende på nuværende tidspunkt. 2. Indholdet i planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020 Det er regeringens vision at udfase fossile brændsler som kul, olie og gas, og at Danmark på sigt skal være fossiluafhængigt. Danmark skal herudover medvirke til at opfylde EU-målet for vedvarende energi ved at øge udbygningen, så den vedvarende energi kan dække 30 procent af energiforbruget i 2020 (Klima- og Energiministeriet, 2010). De væsentligste vedvarende energikilder frem mod 2020 forventes at blive biomasse og vindenergi. Vindmølleproducenter i Danmark har traditionelt været gode til at udvikle nye og større møller og levere møller med en tilstrækkelig høj driftssikkerhed. Udviklingen er samtidig gået fra opstilling af enkeltmøller til opstilling af parker vindkraftanlæg. Vindmøller er i dag ikke blot blevet større, men også langt mere teknologisk komplekse. Den teknologiske udvikling kombineret med øget konkurrence og større krav fra kunden medfører et øget fokus på test- og demonstrationsfaciliteter herunder afprøvning af nye mølletyper. Det afgørende for vindkraftindustrien er dermed at have adgang til afprøvningsfaciliteter, hvor vindkraftanlægget kan afprøves i samspil med de geofysiske forhold. Overordnet er der stor viden om, hvilke laster der påvirker møllen, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål, når det gælder samspillet og den gensidige påvirkning mellem de forskellige dele og komponenter i vindkraftanlægget. Planlægningen for testpladser til prototypemøller er foregået på grundlag af en tretrins proces, hvor første trin har været at screene hele landet for potentielt egnede arealer til opstilling af prototypemøller ud fra en række objektive kriterier, som testpladser til prototypemøller skal leve op til samt at inddrage andre foreslåede arealer (screening). Heraf fremkom i alt 127 arealer (heraf 2 dubletter). Dernæst er der sket indsnævring i antallet af egnede arealer til prototypemøller på baggrund af Vindmølleindustriens og Risø DTU s af arealerne samt fravalg af arealer ud fra yderligere objektive kriterier. Dermed fremkom 29 arealer. Trin to bestod i en høring af de berørte myndigheder samt besigtigelse af konkrete arealer (scoping). Trin tre har bestået i en miljø, hvor alle fremkomne oplysninger er indgået i en, hvorved 29 potentielt 13

14 egnede arealer er indsnævret til 7 potentielt egnede arealer. Der er i de følgende afsnit gjort rede for aktiviteterne i de enkelte trin frem mod en endelig fokusering på de 7 potentielt egnede arealer. Figur 1 viser processen for planlægningsarbejdet for testpladser til prototypemøller. Processen frem mod udarbejdelse af VVM-redegørelse og kommuneplantillæg er beskrevet i de følgende afsnit. Figur 1: Proces for planlægningsarbejdet for testpladser til prototypemøller frem mod Screening af hele landet Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020 tager udgangspunkt i en GIS-screening af det danske landareal, foretaget af By- og Landskabsstyrelsen, ud fra en række objektive kriterier, som arealer for prototypemøller skal leve op til: En middelvind på min. 8 m/s Plads til minimum to vindmøller på op til meter og krav om vindretning. Dette kræver en arealstørrelse på min. 54 hektar En afstand til nærmeste bolig på fire gange møllens højde, dvs meter for vindmøller med totalhøjde på 250 meter. Beliggenhed uden for Natura 2000-områder Beliggenhed uden for fredede områder Beliggenhed uden for fredskov Udover disse arealer er en række arealer foreslået af Vindmølleindustrien og kommunerne. I alt er 127 arealer screenet. De 127 arealer fordelte sig på følgende arealtyper: 34 arealer fra screeningen af hele landet til brug for det nationale testcenter 8 arealer foreslået til Serie 0-møllepladser af den tværministerielle embedsmandsgruppe i arealer foreslået af Vindmølleindustrien 7 arealer vurderet umiddelbart egnede ved screeningen af de statsligt ejede arealer 20 arealer som kommunerne har budt ind som potentielle arealer til testvindmøller 14

15 22 arealer fra den supplerende screening ned til 54 ha - min. afstand på 1000 meter til beboelse 34 arealer fra den supplerende screening ned til 54 ha - min. afstand på 800 meter til beboelse. Heraf var der 2 dubletter, således at der i alt blev undersøgt 125 arealer. Derudover blev det i forbindelse med aftalen om det nationale testcenter ved Østerild aftalt, at 3 arealer ved Kallesmærsk Hede i Varde Kommune og 5 arealer ved Stauning i Ringkøbing-Skjern Kommune skulle undersøges nærmere. Disse arealer er også blevet miljøvurderet, men lever ikke nødvendigvis op til kriterierne generelt, hvilket fremgår dels af bilag 1, dels af den særskilte undersøgelse. Ud af de undersøgte 125 arealer er følgende 96 arealer frasorteret af følgende årsager: Arealer inden for EF-Fuglebeskyttelsesområder 2 arealer Arealer med EF-Habitatområder, fredede områder eller fredskov 15 arealer Arealer med en middelvindhastighed på under 8 m/s i 100 meters højde 20 arealer Arealer, som Vindmølleindustrien og/eller Risø DTU har vurderet som ikke egnede til prototypemøller (typisk pga. af vindfeltets beskaffenhed) 42 arealer (typisk pga. af vindfeltets beskaffenhed) Arealer, der på grund af nye fremkomne oplysninger ikke er relevante at undersøge nærmere, eksempelvis pga. udlæg af nyt sommerhusområde 17 arealer. Dette har resulteret i de resterende 29 arealer, som er indgået i en såkaldt scopingproces, for at få belyst de overordnede natur- og miljøpåvirkninger, som testpladserne ville kunne få på nationalt plan. 2.2 Scoping By- og Landskabsstyrelsen har anmodet berørte kommuner og myndigheder om at vurdere, om der er yderligere forhold på de 29 arealer, som bør indgå i miljøen jf. miljøslovens 7, stk. 4 om berørte myndigheder. Kommunerne er blevet bedt om at bidrage med konkrete oplysninger om: Forhold til støjfølsom anvendelse Landskabelige hensyn Forhold til eksisterende vindmøller og eksisterende vindmølleplanlægning Forhold til anden planlægning i øvrigt Øvrige forhold Endvidere har forligspartierne bag Østerildaftalen påpeget, at GIS-screeningen kan betyde, at egnede arealer eventuelt er sorteret fra, fordi screeningen helt automatisk har taget højde for afstand til nærmeste bolig for at undgå ekspropriationer. Kommunerne kunne imidlertid være vidende om, at egnede arealer på den baggrund måske er sorteret fra, eller at et areal afgrænses uhensigtsmæssigt. Eksempler kunne være eksisterende projekter om nedrivning af ejendomme eller ønske om salg. Kommunerne er derfor i anmodningen om bidrag til miljøen bedt om at angive, hvis der er konkrete områder, som By- og Landskabsstyrelsen yderligere bør undersøge. I høringssvarene fra kommunerne blev der ikke peget på eksempler på sådanne konkrete områder. Tabellen på næste side er en skematisk oversigt over de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med scopingen af de 29 arealer, og som har haft betydning for den efterfølgende miljø af de 7 potentielt egnede områder angivet med gråskravering i skemaet. Ud over 15

16 de oplysninger, som er modtaget fra de berørte myndigheder, er der også indhentet oplysninger fra kommuneplaner, Danmarks Miljøportal, topografiske kort mm. For en nærmere beskrivelse af de enkelte oplysninger henvises til bilag I. Som nævnt i indledningen er der ingen enkeltstående faktorer, som har gjort et areal potentielt egnet i den samlede. Derimod er det samspillet mellem forskellige faktorer, som har betydning for, hvor egnet et areal er vurderet at være i den samlede. I en prioritering af de registrerede oplysninger vægter faktorerne således ikke lige højt. Eksempelvis vægtes nærhed til en lufthavn højere end forekomsten af spredte 3-områder, idet opsætning af 250 meter høje vindmøller kan udelukke en fortsat drift af en given lufthavn, hvorimod møllerne ikke nødvendigvis vil berøre 3-områderne. Det samme gør sig gældende for vindfeltets egnethed, hvor Vindmølleindustrien ved besigtigelse har vurderet, at der inden for vindfeltet er forhold, der gør et givent areal uegnet, eksempelvis pga. eksisterende skov, bebyggelse eller vindmøller. 16

17 ID-nr. Stednavn Max. møllehøjde (m) Max. antal møller Grænser direkte op til Natura 2000-område Nær Natura område Landskabelig udpegning Kulturhistorisk udpegning Naturmæssig udpegning 7 Syd for Aabybro x KP F/T x x X x 19 Ganer (Skjern Enge) x KP x X x x 24 Syd for Brovst x KP KP T x x x X x x 25 Bordrup Klitplantage x KP K KP F K x x 65 Lundsmark Syd KP K x x x VI 69 Ullerup x K K x x X x 71 Syd for Lem x T x x x X 72 Vrøgum Klitplantage x KP KP F K x x x 74 Ål Klitplantage x KP KP F K x x 75 Sejersbæk K K K K K K VI 79 Øst for Hjerpsted x K K x K x X x x VI 80 Syd for Skærbæk x K x K X x 86 Hindsholm x K K K K K K x K x K K 90 Vest for Vrensted K K KP x x x K x VI 93 Øst for Fællesskov Strand K K x K x x K 94 Store Vejlø Skov x x x x x 99 Nordøst for Hillerslev KP T x x X 100 Nordvest for Lem x T x X x 101 Syd for Ranum x K K KP x X x VI 107 Vælling Mærsk Vindmøllepark x KP T x x 108 Stavkær x K K x x x K VI 114 Sydvest for Aabybro x KP F/T x x x X VI 115 Nordvest for Ulfborg x KP x K K x VI 116 Møgeltønder Kog x K K K KP K K K 118 Nordøst for Bork Havn x x X x 119 Ræhr Sø x KP x x X x VI 122 Holmsland x x X x 123 Nordøst for Stauning x KP T x X x 124 Sydøst for Rejsby K K x x X x T VI Tabel x: Registrerede oplysninger for 29 potentielle arealer til prototypevindmøller. Oplysningerne stammer fra: KP = Kommuneplan/K = Kommune/ T = Transportministeriet/F = Forsvarsministeriet/VI = Vindmølleindustrien/ x = miljøportalen, topografiske kort mm./ * = beliggende i fredskov Geologisk udpegning Rekreativ udnyttelse Nærhed til lufthavn Nærhed til militære anlæg Nærhed til beboelse Nærhed til eksisterende møller Nærhed til fredskov (i vindfeltet) Lavbundsarealer Fortidsminder Strandbeskyttelse/klitfr edning 3-områder Veje og jernbaner Vindfeltets egnethed Nationalparker/Naturka nonområde 17

18 2.3 Besigtigelse Vindmølleindustrien, Risø DTU og By- og Landskabsstyrelsen har d november 2010 besigtiget arealer i marken primært med henblik på at vurdere vindfeltets beskaffenhed. Alle berørte kommuner var inviteret med i de konkrete besigtigelser. I alt blev 13 arealer i Tønder, Esbjerg, Holstebro, Vesthimmerlands, Jammerbugt og Hjørring kommuner besigtiget. Udvælgelsen af de 13 arealer til besigtigelse blev foretaget efter drøftelse med Vindmølleindustrien på baggrund af indkomne oplysninger om arealerne som led i scopingen, Miljøministeriets egne oplysninger samt på baggrund af kortanalyser. Flere forhold har således været af betydning i udvælgelsen af arealer til besigtigelse, bl.a.: Vindmølleindustrien vurderer arealet egnet eller måske egnet Arealets størrelse samt mulighed for opstilling af op til 250 m høje møller Vindfeltets beskaffenhed Oplysninger om beskyttelseshensyn og rekreativ udnyttelse Desuden er 5 arealer ved Stauning besigtiget d. 11. oktober 2010 af Vindmølleindustrien, Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og By- og Landskabsstyrelsen som led i den særskilte undersøgelse af disse arealer (Notat: Særskilt analyse af arealer ved Kallesmærsk og Stauning, Miljøministeriet 2010) De 3 arealer ved Kallesmærsk Hede blev ikke vurderet relevant at besigtige, idet arealerne blev besigtiget i maj 2010 af Forsvarsministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Risø DTU og Vindmølleindustrien i forbindelse med undersøgelser af placeringen af det nationale testcenter. Den særskilte undersøgelse af arealerne ved Kallesmærsk Hede har haft særligt fokus på, om kriterierne for de fabrikantdrevne pladser giver anledning til nye muligheder for opstilling af testmøller sammenlignet med de eksisterende undersøgelser fra foråret De resterende 8 arealer blev ikke besigtiget. Denne blev ligeledes foretaget i samråd med Vindmølleindustrien på baggrund af indkomne oplysninger om arealerne som led i scopingen, Miljøministeriets egne oplysninger samt på baggrund af kortanalyser: Område 94 i Lolland Kommune og område 119 i Thisted Kommune blev fravalgt bl.a. pga. områdernes afgrænsning, som indebærer, at målemasterne ville skulle stå i EUfuglebeskyttelsesområder og dermed ikke leve op til de generelle kriterier om beliggenhed uden for EU-fuglebeskyttelsesområder. Område 118 og 122 i Ringkøbing-Skjern Kommune blev ikke besigtiget grundet oplysninger om nyligt vedtagne lokalplaner for opstilling af vindmøller i det foreslåede testområde. Område 86 i Kerteminde (Fyns Hoved) og område 93 i Vordingborg Kommune (Møn) blev ikke besigtiget grundet indkomne oplysninger om landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige samt rekreative værdier. Regionalt har Fyns Hoved samme betydning som Skagen i Nordjylland og er således en publikumsmagnet for friluftsliv og rekreation med mange sommerhuse. Området er også et vigtigt trækfugleområde. Tilsvarende har område 93 regional betydning som rekreativt område med mange sommerhuse. Område 99 i Thisted Kommune blev ikke besigtiget grundet nærhed til Thisted Lufthavn samt Vindmølleindustriens og Thisted Kommunes forbehold over for området. Område 124 i Tønder Kommune blev ikke besigtiget pga. nærhed til jernbane, sammenfald med vejinteressezone for forslag til ny vejlinje for en højklasset vejforbindelse for Rute 11 mellem Tønder og Esbjerg samt fredskov, bebyggelse og eksisterende vindmøller i vindfeltet.

19 2.4 0-alternativet Vindmølleindustriens behov for afprøvning og måling på meget store vindmøller ved høje vindhastigheder kan ikke opfyldes af eksisterende testfaciliteter i Danmark. Udvikling af mere effektive, sikre og pålidelige vindmøller skal sikre vindmøllebranchens fortsatte succes, men det afhænger af, at de nødvendige testfaciliteter er til stede i Danmark. Hvis udpegningen af de 7 arealer til testpladser for prototypemøller ikke gennemføres (0- alternativet), kan der ikke rejses yderligere prototypemøller end de 5 eksisterende ved Høvsøre Prøvestation og de planlagte 7 ved det nationale testcenter ved Østerild i Danmark. Der er testfaciliteter i udlandet, som de danske vindmøllefabrikanter vil kunne benytte sig af, men da de største danske vindmøllefabrikanters udviklingsenheder er etableret i Danmark, er det afgørende, at testfaciliteterne også ligger i Danmark. Hvis ikke de nødvendige testfaciliteter er til stede, vil fabrikanterne være nødsaget til at søge til udlandet. Dermed er der risiko for, at knowhow og udviklingsaktiviteter vil flytte med. Flytningen af afprøvning til udlandet vil betyde, at fabrikanternes adgang til området vanskeliggøres, og målinger, der er centrale for produktudviklingen, forsinkes på grund af afstanden fra virksomhedernes udviklingsenheder i Danmark. Dermed øges risikoen for udflytning af udviklingsenheder og ekspertise til udlandet. Den nuværende arealanvendelse for de potentielle testpladser er, at de har status som privatejede landbrugsarealer, der er reguleret af rammer og udpegninger i kommuneplanlægningen, samt af landsplanlægningen i form af gældende landsplandirektiver. Med udgangspunkt i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen påser Miljøministeriet, at kommunernes planlægning respekterer de overordnede interesser. De miljøpåvirkninger, som er beskrevet i rapporten, vil ved 0-alternativet ikke finde sted. Arealanvendelsen for de enkelte områder vil forblive uændret, dvs. at også miljøtilstanden forventes uændret i forhold til den situation, der er gældende på nuværende tidspunkt. 2.5 Alternativer Af de 29 arealer blev i alt 22 arealer vurderet uegnede til opstilling af prototypemøller. I nedenstående tabel beskrives baggrunden for, at disse arealer er vurderet uegnet til opstilling af prototypemøller. Individuelle forhold, som vurderes at gøre et areal uegnet Vindmølleindustrien vurderer arealet uegnet ud fra vindtekniske forhold Trafikstyrelsen vurderer, at arealet ligger inden for indflyvningsplan til lufthavn Nye vindmøller opstillet i det foreslåede testområde Sammenfald mellem naturgenopretningsprojekt og opstilling af testmøller Opstilling af testmøller vil indebære, at målemaster opstilles i Natura 2000-område Forhold, som i samspil med flere faktorer, vurderes at gøre et areal uegnet: Areal Område nr. 75, 79 i Tønder Kommune, område 65 i Esbjerg Kommune, område nr. 90 i Hjørring Kommune, område 114 i Jammerbugt Kommune samt område nr. 108 i Holstebro Kommune Område nr. 7 i Jammerbugt Kommune samt område nr. 71 og 123 i Ringkøbing-Skjern Kommune Område nr. 118 og 122 i Ringkøbing-Skjern Kommune samt område nr. 115 i Holstebro Kommune Område nr. 101 i Vesthimmerlands Kommune Område nr. 94 på Lolland og område nr. 119 i Thisted Kommune Areal 19

20 Vindmølleindustrien har f.eks. forbehold over for forhold i vindfeltet, som vil skulle undersøges konkret samtidigt med, at kommunen f.eks. ikke kan bakke op om udnyttelse af arealet til prototypemøller (se også begrundelse for fravalg af konkret besigtigelse ovenfor) Opstilling af testmøller vil kunne påvirke EUbeskyttede arter på udpegningsgrundlagene eller ødelægge habitatnaturtyper, og Forsvarsministeriet vurderer arealerne uegnede af hensyn til forsvarets aktiviteter Område nr. 99 i Thisted Kommune, område nr. 86 i Kerteminde Kommune, område nr. 124 i Tønder Kommune og område nr. 93 i Vordingborg Kommune Område nr. 25, 72 og 74 ved Kallesmærsk Hede I alt 7 områder blev identificeret som potentielt egnede til opstilling for prototypemøller frem mod 2020, hvoraf alle områder blev besigtiget i I nedenstående skema beskrives disse områder kort med henblik på at skabe klarhed over ejerskab, anvendelse og særlige opmærksomhedspunkter, som vil være forudsætninger i en af den nuværende miljøtilstand i de enkelte geografiske områder. Sammenfatning af 7 potentielt egnede arealer. ID/Kommune Antal møller Ejerskab/anvendelse/naturinteresser ID-nr. 116, Tønder 2 x 200 m Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Nærhed til EFfuglebeskyttelsesområde samt støjfølsom anvendelse særligt i forhold til campingplads og Møgeltønder skal undersøges. ID-nr. 80, Tønder 2 x 250 m Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Området grænser op til Natura 2000-område (Habitat) og er beliggende 2 km fra Natura område (fugle). Støjfølsom arealanvendelse (beboelse) skal vurderes. ID-nr. 19, Ringkøbing-Skjern 2-3 x 250 m Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Området grænser op til Natura 2000-områder (fugle og flagermus), er beliggende inden for kommende Nationalpark Skjern Å og udnyttes rekreativt. Støjfølsom arealanvendelse skal vurderes. ID-nr. 107, Ringkøbing-Skjern 2 x 200 m Privatejet landbrugsjord. Eksisterende vindmøllepark (66 stk.) opført i perioden (under nedtagning). Særlige opmærksomhedspunkter: Grænser op til EF-fuglebeskyttelsesområde og er fourageringsområde for svaner, og gæs. Støjfølsom arealanvendelse skal vurderes. ID-nr. 100, Ringkøbing Skjern 2-4 x 200 m Privatejet landbrugsjord. Gældende lokalplan for 11 møller op til 149,9m vil skulle ændres, således at antallet og placeringen af møllerne samtænkes med opstilling af 2 prototypemøller med en totalhøjde på 200 m. Særlige opmærksomhedspunkter: Beskyttet eng- og moseområde. Støjfølsom arealanvendelse samt nærhed til EF-fuglebeskyttelsesområde skal vurderes. ID-nr. 69, Vesthimmerlands 2-4 x 250 m Privatejet landbrugsjord. Egnetheden er afhængig af, at de eksisterende 10 vindmøller fra 1999 med en forventet restlevetid på omkring 5 år tages ned. Særlige opmærksomhedspunkter: Arealet skal vurderes i forhold til Natura 2000-områder og støjfølsom arealanvendelse. ID-nr. 24, Jammerbugt 2-3 x 250 m Privatejet landbrugsjord. Særlige opmærksomhedspunkter: Begrænsninger i forhold til indflyvningsplanen for Aalborg Lufthavn vil skulle drøftes med Trafikstyrelsen. Arealet skal vurderes i forhold til Natura 2000-områder og støjfølsom arealanvendelse. 20

21 For samtlige 7 områder, der foreløbigt er vurderet som potentielt egnede, vil en af forholdet til Natura 2000-lovgivningen samt af krav til støjfølsom arealanvendelse være særlige opmærksomhedspunkter i en efterfølgende VVM-redegørelse for de konkrete arealer. Disse forhold kan blandt andre forhold medføre, at arealerne eller dele heraf ikke vil kunne betegnes som egnede. For flere af de potentielle arealer gælder det, at arealet har karakteristika svarende til de, som findes på Høvsøre Prøvestation, dvs. at vindfeltet er delvis over vand. Vindmølleindustrien har vurderet, at de i øvrigt egnede arealer med vindfeltet delvist over vand trods dette forhold er interessante som fabrikantdrevne testpladser. Et vindfelt delvist over vand gør således ikke arealer uinteressante, men der vil ikke kunne foretages alle typer målinger af samme høje kvalitet som på det nationale testcenter. Samlet set og som supplement til det nationale testcenter - finder Vindmølleindustrien arealerne interessante. Prototypemøllerne kan ikke placeres på vandet, fordi der skal være de rette vindforhold (turbulens og ruhed) i vindfeltet, og fordi der skal være let adgang til møllerne. 2.6 Beskrivelse af aktiviteter i forbindelse med testpladser til prototypemøller Anlægsfasen Inden vindmølleproducenterne kan opstille testmøller på arealerne, skal opstillingspladserne etableres med tilhørende serviceveje, arbejdsarealer og målemaster. Figur 2: Principskitse over afstande til måle- og lysmaster og afstand mellem møller inden for testområdet 21