Fra Finanspagt til institutionsbudget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Finanspagt til institutionsbudget"

Transkript

1 NOTAT Enhedslistens folketingssekretariat Kontakt Anders Hadberg E T Maj 2015 Fra Finanspagt til institutionsbudget Et notat om budgetlovens konsekvenser i kommuner og regioner Indledning Hvis regeringen får sin vilje ved året forhandlinger om kommuner og regioners økonomi, vil kommuner og regioners økonomi ikke vokse meget i det kommende år. Det vil betyde, at budgetforhandlingerne i kommuner og regioner for 2016 skal gennemføres indenfor meget snævre rammer. Får regeringen sin vilje, så vil der i det store hele blive tale om små politisk bestemte omposteringer i de enkelte kommuner. Med Budgetlov (implementeringen af EU s Finanspagt) har regeringen valgt at låse rammerne så fast, at det truer det kommunale selvstyre og tvinger regionerne til at udhule driftsbudgetterne. Rammerne fastlægges for de økonomiforhandlinger, der nu indledes mellem Finansministeriet, KL og Danske Regioner. Det er i de endelige økonomiaftaler, der er færdigbehandlede ca. 15. juni, at rammen udmøntes. Både den økonomiske serviceramme og de øvrige forpligtelser, som KL og Danske Regioner binder henholdsvis kommunerne og regionerne på. Det drejer bl.a. om produktivitetsstigninger, effektiviseringsmål, offentlig-privat samarbejde og skattelofter mv. Endnu foreligger der kun foreløbige regnskabsopgørelser for regionerne og kommunerne (2014), men de tyder på, at kommunerne under ét i 2014 endnu engang har brugt færre penge end budgetteret hele 2,4 mia. kr.. Det er derfor meget vigtigt som regionsråds-politiker, kommunalpolitiker og fagligt aktive at kende de mekanismer, der i al væsentligt forårsager både underbudgetteringen og ikke mindst underforbruget. Lad os derfor med udgangspunkt i 2014 se på, hvad der egentlig sker, efter økonomiaftalerne er indgået. Nedenstående er tænkt som en overordnet politisk ramme for fælles drøftelser mellem EL s regionspolitikere, kommunalpolitikere og de fagligt aktive i de lokale fagforeninger både op til og efter økonomiforhandlingerne mellem Finansministeriet og Danske Regioner og KL. Økonomiaftale og budgetforhandlinger I august tages der fat på budgetforhandlingerne i kommunerne. Også i august skal finansministeren fremlægge en opgørelse over den strukturelle saldo, der danner udgangspunkt for de budgetlofter, der indskrives i finansloven og kommunernes og regionernes budgetter det efterfølgende år. Så i realiteten er det kun ganske få procent af de samlede budgetter, der kan forhandles om, og selv om det kan afstedkomme natlige forhandlingsseancer og spektakulære politiske slagsmål, antager forhandlingerne fra år til år mere karakter af symbolpolitik. Med økonomiaftalen for 2015 er kommunernes driftsloft aftalt til 234,6 mia. kr. plus en række reguleringer. Som i de foregående tre år er der aftalt et betinget bloktilskud. For 2015 er det på 3 mia. kr. Skal de 3 mia. kr. frigives må kommunerne under et ikke budgettere over budgetloftet og ikke hæve skatten ud over den ramme, der indgår i aftalen. Moderniseringsaftalen videreføres, hvilket indebærer fortsat effektivisering, der skal frigøre 2 mia. kr. i perioden Hvorvidt man efterhånden kan kalde økonomiaftalerne for aftaler, kan der sættes spørgsmål ved. Forhandlingerne har udviklet sig i retning af, at regeringen på lange stræk dikterer hovedlinjerne i økonomien. Afgørende er det, at de to forhandlingsparter KL og Danske Regioner ikke har ret meget at skulle have sagt overfor Finansministeriets og Økonomiministeriets udspil. Samtidig har de sanktioner, som regeringen og højrefløjen indførte med budgetloven, betydet, at det er svært at styre kommuner og regioners faktiske udgiftsudvikling gennem de aftalte lofter over service og driftsudgifter til sundhed. Sanktionerne tvinger underforbrug frem i kommuner og regioner, som indtil videre har haft en svingende størrelse. 1 Aftale om kommunernes økonomi for 2015 s. 14

2 Det er derfor ikke sikkert, at en realvækst på fx 0,5 eller 0,9 pct. omsættes til en tilsvarende vækst i de faktiske serviceudgifter eller driftsudgifter til sundhed i regionerne. Samtidig afspejler økonomiaftalerne heller ikke de anslåede udgiftsstigninger, der følger af det demografiske udgiftspres. Selvom regeringen laver mekaniske beregninger har regeringen hidtil afvist at lade disse indgå i grundlaget for fastsættelsen af bloktilskuddets størrelse i hverken kommuner eller regioner. Det betyder, at det løft, som kommuner og regioner får, udhules af aldersbetingede udgiftsstigninger. Det demografiske udgiftspres er størst i regionernes sundhedsopgaver, men også kommunerne mærker et pres fra børne-, handicap- og ældreområdernes udgifter vokser. Kommunernes underbudgettering og underforbrug De betingelser, der gør sig gældende for budgetforhandlingerne i efteråret 2014, har været bestemmende for forhandlingerne siden Kommunerne har således i tre budgetår budgetteret under Budgetlovens driftsloft/serviceramme og præsteret regnskaber uden røde tal på bundlinjen. Kommunernes regnskab for 2013 viser nu et mindreforbrug på 5,5 mia. kr. i forhold til den aftalte ramme. Her skal det tages i betragtning, at staten allerede i januar 2013 snuppede 2 mia. fra kommunerne. Det var egentlig meningen, at de 2 mia. kr. midlertidigt kunne overføres til anlægsinvesteringer, men i forbindelse med regeringens vækstudspil blev servicerammen permanent nedjusteret med de 2 mia. kr. 2 For 2014 ser det ifølge Danmarks Statistiks foreløbige beregninger ud til, at kommunerne lander på et underforbrug i forhold til budgettet på 2,4 mia. kr. Regionerne kommer ud med en stigning på 3 pct. Nettoresultatet er generelle nedskæringer i hvert budgetår og afskedigelse af fuldtidsansatte i kommunerne indenfor de sidste 5 år. Om det er forsvarligt eller ej, kan ikke vurderes ud fra tallene. Det er heller ikke det afgørende. Det er derimod, at afskedigelserne ikke er begrundet i et fald i opgavemængden, men alene er bestemt ud fra de på forhånd fastlagte driftsrammer. Hertil kommer en relativt ny praksis, hvor kommunerne i stigende omfang selvfinansierer anlægsinvesteringerne gennem besparelser på driften, hvilket er en tilpasning af kommunernes praksis til det private erhvervsliv. Det gælder i høj grad også regionerne i forhold til det ny sygehusbyggeri, hvor den afsatte ramme de facto ikke dækker de faktiske udgifter som følge af prisstigningerne. Målet for regeringen er, at kommunernes økonomi som princip bringes i balance eller er i overskud og fastholdes dér som bidrag til at indfri balancekravet i De offentlige udgifters vækst Set i lyset af de sidste 3 års udvikling og især udviklingen efter Budgetlovens ikrafttræden i 2013 er diskussionen mellem især Venstre og regeringen om størrelsen af de offentlige driftsudgifters vækst rent faktisk en smule afkoblet fra den faktiske udvikling i det offentlige forbrug. For det første medfører kommuner og regioners selvdisciplinering, at det er ganske usikkert om den faktiske vækst vil ligge under den aftalte vækstramme. For det andet indebærer Budgetlovens måltal for underskuddet på statens budget, som i øvrigt er afledt af Finanspagtens kriterier, at tilskuddet til kommuner og regioner bliver afhængig udviklingen i de økonomiske konjunkturer og den førte skattepolitik. For hvis indtægterne falder eller vokser mindre end tidligere antaget, så skal der spares penge for ikke at få et større underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP eller den faktiske saldo på 3 pct. Den nemmeste måde at bringe balance i statens budget på den korte bane er ved at reducere udgifterne; med andre ord at reducere det offentlige forbrug diskretionært. På den måde bygger Finanspagten i bund og grund på en procyklisk økonomisk politik sådan forstået, at en nedgang i BNP iværksætter et pres for at reducere de offentlige driftsudgifter, som ikke er fastsat med lov. På den måde betyder vedtagelsen af Budgetloven, som udmønter Finanspagten, at regeringen ikke har tænkt sig at føre en keynesiansk kontracyklisk finanspolitik i perioder med økonomisk stagnation eller recession. Dette er imidlertid ikke det samme som at regeringen ikke selv har indflydelse på hvor stort det offentlige forbrug skal være. Skattepolitikken er af stor betydning for råderummet. Den nuværende regering har således valgt at bruge det råderum, som var tiltænkt offentligt forbrug, på at finansiere skatte- og afgiftsnedsættelser til selskaberne i Vækstplan DK. Ligeledes kan man forestille sig, at regeringen kan reagere på en nedgang i statens indtægter med øget beskatning af de rigeste for at finansiere øget offentligt forbrug. Et af de store problemer i budgetloven er, at den er bundet sammen med EU s såkaldte Europæiske Semester, hvortil kravene til at håndtere såkaldte makroøkonomiske ubalancer gælder. Det Europæiske Semester indebærer, at EUkommissionen kontrollerer EU-medlemslandenes forslag til finanslove for at sikre overensstemmelse med budgetmålsætningerne. Samtidig overvåger Kommissionen om der er makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen kan give medlemslande henstillinger, hvis de ikke følger Kommissionens anbefalinger til finanspolitikken således også for så vidt angår det offentlige forbrug og skattepolitikken. Et af de mest restriktive problemer i Budgetloven er, at alle måltallene står i forhold til BNP. Et uændret udgiftsniveau fra ét år til det næste kan føre til overskridelse af kravet om strukturel balance, fordi dette er defineret som andel af BNP. Og da skattepolitikken overvåges af EU for at sikre konkurrencedygtighed risikerer en dansk regering at komme i konflikt med EU-systemet, hvis henstillinger om ikke at hæve skatterne for at øge/bevare det 2 Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17/2014

3 offentlige forbrug eller overførselsindkomsterne overhøres. På den måde er manøvrerummet for en regering, der ikke ønsker at tage et opgør med EU's nedskæringspolitik, begrænset. Hvilken betydning måltallene i Budgetloven har for udmåling af driftsrammen kan ses af regeringens budgetoversigt Her skønnes det, at det offentlige underskud i 2015 holder sig på lige under de 3 pct. af BNP, som er grænsen i Finanspagten. Gælden ligger markant under grænsen på 60 pct. af BNP, hvorimod det strukturelle balanceunderskud skønnes til at placere sig lige under de 0,5 pct. - og det er det måltal, der er styrende ifølge Finanspagten og regeringens mellemfristede mål om budgetbalance i Dertil kommer målsætningen om at nedbringe de offentlige driftsudgifter fra 28.5 pct. af BNP til 26.5 pct. Om det overhovedet bliver muligt at overholde måltallene afhænger således ikke kun af overholdelsen af driftsrammerne men nok så meget af væksten i BNP. Falder den, eller udvikler den sig ikke som prognosticeret, vil der alt andet lige ske det, at måltallene overskrides. Konsekvensen vil være, at den danske regering enten må aktivere korrektionsmekanismen, som beskrevet i Budgetloven, eller igen figurere på EU s observationsliste. Den som Danmark netop lige er blevet slettet fra. Der er med andre ord vedtaget en meget grundlæggende lov i Danmark, der skal styre hele den offentlige økonomi og opgaveløsning ud fra på forhånd opstillede måltal og ikke ud fra de behov, krav og ønsker, der udspringer af den politiske debat og borgernes flertalsprioriteringer. I det omfang lovens virke for alvor siver ned i hele den offentlige forvaltning, vil der indenfor hele forvaltningssystemet på alle niveauer først og fremmest blive styret efter teknisk/økonomiske præmisser og ikke politiske/faglige. Finanspagt og budgetlov Som sagt er Budgetloven vedtaget som konsekvens af Finanspagten, som Danmark tilsluttede sig i marts 2012 stemt igennem af regeringspartierne (Socialdemokratiet, De Radikale, SF), Venstre og Konservative. Budgetloven har ifølge Finanspagten en særlig status (næsten på linje med en grundlovsbestemmelse), i og med den er obligatorisk, og de tilsluttede medlemslande kan straffes økonomisk, hvis de ikke indfører en budgetregulerende lov af en status, der rangerer over de andre love. Dertil kommer, at Danmark har tilsluttet sig EU semestret, Two-pack aftalen, der giver EU kommissionen vide kompetencer til at følge de enkelte tilsluttede landes finanslove. EU kommissionen skal have tilsendt finanslovsudspil inden 15. oktober. Herefter kan Kommissionen vurdere budgetudspillet og afgive udtalelse der i princippet får betydning for den endelige udformning af finansloven, fordi udtalelsen indeholder en vurdering af det realistiske i, at måltallene kan overholdes. 5 Det er således ikke længere et spørgsmål, om det danske Folketing vil have en Budgetlov og følge den eller ej. Danmark har med et flertal i Folketinget tilsluttet sig Finanspagten og de øvrige pagter samt Europæisk Semester. Det indebærer en forpligtelse til at respektere Budgetloven og EU kommissionens overvågning. Man kan på en måde sige, at Budgetloven er bygget ind i et overordnet EU-budgethjul, der er indeholdt i ovennævnte mellemstatslige aftaler, som så igen omsættes til et nationalt budgethjul. I virkelighedens verden kan Folketinget og den danske befolkning kun slippe af med Budgetloven, hvis Finanspagten ophæves eller ændres, og da den er en mellemstatslig aftale kræves der enstemmighed eller udtræden af pagten. Selvfølgelig kan Danmark frigøre sig fra Finanspagten, men må så forvente et spekulationspres fra finansmarkederne, ringere lånbetingelser og udelukkelse fra at benytte den Europæiske Stabilitetsmekanisme. Hele batteriet af pagter er indrettet på en sådan måde, at ethvert brud vil blive takseret som en svækkelse af budgetdisciplinen og genindførelse af en ekspansiv finanspolitik helt uden reference til, om det for et land kunne være økonomisk og vækstmæssigt rational at overskride måltallene for at gennemføre store og økonomisk vigtige infrastrukturelle investeringer. Det er i det store perspektiv som på det lokale niveau en reduktion i serviceudgifterne og velfærdsudgifterne, der skal betale for en udvidelse af anlægsudgifterne. Selve den danske Budgetlov er sådan set ganske simpel. Folketinget skal på baggrund af status for underskud, gæld, strukturel balance og driftsudgifternes andel af BNP sat i forhold til den skønnede vækst beslutte vækstlofter for stat, kommuner og regioner over en fireårig periode. Den automatiske korrektionsmekanisme træder i kraft, hvis de givne forudsætninger ændrer sig, og måltallene ikke kan overholdes. Det er op til finansministeren og finansudvalget at afgøre. Finansministeren kan også foretage omposteringer indenfor rammerne. Lovens sanktionsmekanismer overfor kommuner og regioner er i modificeret form overført fra Genopretningspolitikken fra 2010, hvor kommunerne enten samlet eller individuelt kan straffes med modregning i det betingede bloktilskud, hvis de samlet overskrider driftsrammen eller modregnes, hvis de samlet overskrider den aftalte ramme for skatten. 6 3 Budgetoversigt , maj 2014, kapitel 1 og 2 4 Almindelige bemærkninger til lovforslagets hovedpunkter afsnit 2 og bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, kapitel Folketingets EU oplysning. Dokumenter om Two-pack, Europæisk Semester og Euro-plus pagten. 6 Aftale om budgetlov, 27. marts 2012

4 Modregningsmekanismerne fra før og nu med budgetloven har, som den sidste opgørelse viser, fungeret aldeles effektivt. Kommunerne har som konsekvens i tre år lagt budgetterne langt under rammens loft og yderligere forbrugt mindre end budgetteret. Gabet er nu blevet så stort, at Det Økonomisk Råd advarer mod afstanden og mod at operere med lofter, som faktisk ikke kan ikke kan nås. 7 Måden, det er sket på, er også ganske simpel. Ifølge loven skal kommunerne aflægge regnskabsopgørelser til ministerierne midt i perioden og anholdes på, om de har holdt sig indenfor rammen ved den endelige regnskabsaflæggelse året efter. Kommunernes budgetstyring bestemmes således fuldt og helt af Budgetlovens principper, hvilket har den meget enkle dynamiske effekt, at alle led fra kommunalbestyrelse og helt ud til den enkelte institutionsleder tvinges til at indbygge buffere i budgetterne for at forebygge, at budgettet skrider og følgende eventuelle gennembrud af rammelofterne. Politiske og strukturelle konsekvenser Kommunerne kan hverken hver især eller under ét overholde økonomiaftalernes driftsrammer, hvis ikke budgetter, forbrug og regnskaber kan styres fra top til bund. I toppen får KL i den sammenhæng til opgave at overvåge kommunerne under et og sikre, at økonomiaftalens rammer og bestemmelser respekteres. Det samme gælder Danske Regioner. Kommunalbestyrelserne skal som udgangspunkt lægge budget ud fra den aftalte driftsramme omsat til en kommunal ramme. I budgettet skal der indregnes en given buffer, og størrelsen af forbrug af opsparede midler skal også fastlægges, så rammen ikke ad den vej brydes. Det indebærer et brud med principperne om decentrale budgetter og økonomisk forvaltning. Dertil kommer, at den samlede driftsramme er afgørende for, hvor meget der skal skæres ned på en række driftsområder for at frigive midler til prioriteringspuljen, som er den, budgetforhandlingerne reelt drejer sig om. Sat på spidsen kan man sige, at selv om en kommune så svømmede i penge, kunne den blive tvunget til at skære ned alene for at holde sig indenfor den lokale driftsramme. 58 kommuner havde i 2013 et driftsoverskud på mere end kr. pr. indbygger, og kun to ud af samtlige 98 kommuner havde et driftsunderskud. Det giver sig selv, at en kommunalbestyrelse kun kan sikre overholdelse af budgetrammen, for så vidt den har budgetdisciplin hele vejen ned i systemet. Fra forvaltning ud på den enkelte institution. Af samme grund indfører kommunerne budgetopfølgninger enten på månedsbasis eller kvartalsbasis fra øverste til laveste budgetled. Det afgørende i budgetopfølgningerne bliver, at forvaltninger og institutioner skal indhente underskud indenfor kort frist. Der er ikke længere noget, der hedder økonomisk genopretning over flere år. Budgetrammerne er et regnskabsår. De løbende nedskæringer og tilpasninger forskydes med andre ord fra kommunalbestyrelser, økonomiudvalg og ofte også forvaltninger ud til den enkelte institution. Alle har gode grunde til at spare og opbygge en vis opsparing for at forebygge kommende sparekrav. Af den grund vender den dynamiske effekt også den anden vej, uden at nogen instans før den sidste regnskabsopgørelse har et overblik over det faktisk forekommende underforbrug. Som konkret eksempel herpå se Økonomisk politik for Århus kommune. 8 Hverken regeringen eller kommunalbestyrelserne kan selvfølgelig leve med den situation, at de underordnede ledere og ansatte blot parerer ordre og lidenskabsløst skærer ned på forbruget. Det drejer sig jo om, at de løsninger og den service, som politikerne har stillet borgerne i udsigt, skal holdes, selv om betingelserne herfor forringes. Af samme grund kan Budgetlov og de stramme driftsrammer ikke effektueres i kommunerne uden ændrede styringsmetoder. Logisk se betyder det, at hele processen må vendes 180 grader. Politikkerne opstiller outputkrav og effektmål, hvor sidstnævnte ikke ifølge anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen skal tage afsæt i faglige standarder men i, hvorvidt indsatserne har en given effekt for den enkelte borger. Og da det også er de øverste bureaukratiske led, der måler effekten her, betyder det blot, at man ved enhver indsats definerer nogle ufravigelige effektmål. Herefter sættes mål og effekter i relation til en given økonomisk ramme, der bestemmer størrelsen af input dvs. bl.a. normeringernes størrelse. Sammenlagt får styringsmetoden som konsekvens, at der både styres på forud bestemte inputrammer (budgetlofter) og output mål uden hensyn til de faktiske betingelser og behovsbestemte mål. 9 På den måde kan kommunerne og regionerne styre produktivitetsstigninger på eksempelvis 2 pct. pr. år og samtidig hævde, at man både forbedrer kvaliteten i den offentlige service og holder sig indenfor de driftsrammer, der år for år reduceres, fordi den dynamiske effekt jo resulterer i underforbrug. Så på den måde går det jo meget godt. Men på trods af stram styring og manipulerede/(biased-design) tilfredshedsmålinger, der skal dokumentere en identificeret effekt, befinder kommunerne og regionerne sig efterhånden i en så økonomisk presset situation, at alle besparelsesmuligheder skal i spil i hvert eneste budgetår. Det samme gælder hvad angår større anlægsinvesteringer. Den kortsigtede løsning ligger i en øget anvendelse af udlicitering og Offentlig-Private Partnerskaber (OPP), der indenfor en snæver budgethorisont og uden hensyn til mellemlange- og lange afledte effekter kan billigøre driften eller muliggøre konvertering af større anlægsudgifter til drift ved, at de private kontraktholdere i OPP projekterne står for finansieringen, og kommunerne binder sig til lejekontrakter med en varighed på typisk 25 år. For det meste vil 7 Det Økonomiske Råd, Rapport 12. maj 2014, resume. 8 Økonomisk politik for Århus kommune 11. juni Aftale om kommunernes økonomi for 2015 s. 6

5 kommunernes reelle finansieringsudgifter i forbindelse med projekterne i en 25 årige kontraktperiode ligge ca. 10 pct. over, hvad de ellers skulle have betalt, hvis de havde finansieret investeringer selv og selv stået for driften. Men på grund af budgetlofterne er den mulighed reduceret. Det billede ses indenfor hele EU, hvor der er gang i OPPprojekterne som en måde at omgå de formelle budgetkriterier på. 10, 11 Regeringen og folketingsflertallet har således fået indbygget et meget potent incitament for kommunerne til at accelerere udliciteringsgraden og udbygningstempoet, når det gælder OPP-kontrakter. 12 At det så samtidigt betyder, at kommunalbestyrelser, regionsråd, forvaltninger, ministerier og styrelser spindes ind i et netværk af bindende kontrakter med relative lange løbetider, er en af de negative politisk demokratiske konsekvenser, som meget sjældent indgår i den politiske debat. Men det giver næsten sig selv, at jo flere kontrakter, desto mindre rum er der til politiske beslutninger og desto færre offentlige enheder skal bidrage til at indfri de årlige effektiviseringsmål, for kontrakterne kan som hovedregel ikke røres. Og i de tilfælde, hvor der indbygges justeringsklausuler, stiger kontraktsummen tilsvarende. Resultatet er selvfølgelig et øget demokratisk underskud. Lægges det sammen med de snævre rammer for den årlige budgetlægning bliver nettoresultatet, at det kommunale selvstyre og det decentrale politiske styringsprincip i Danmark langsomt fortrænges og opløses til en administrativ decentreret forvaltning af centralt fastlagte politiske rammer på alle områder eller private leverandørkontrakter. Sidst men ikke mindst får Budgetloven og den deraf afledte styringsstruktur også afgørende betydning for det offentlige arbejdsmarkeds fremtidige udvikling. Når de offentlige driftsudgifter skal holde sig indenfor de givne måltal, indebærer det naturligt nok, at regeringen de facto også forlods sætter grænser for de offentligt ansattes lønudvikling i stat, kommuner og regioner. Det sker rent faktisk også. Beregningerne udgår fra Moderniseringsstyrelsen og lægges til grund for overenskomstforhandlingerne på hele det offentlige område. Det kaldes det økonomiske råderum. I sin yderste konsekvens betyder det, at de offentligt ansatte enten skal slås med borgerne om, hvor meget der skal gå til service og hvor meget til løn, eller også skal de offentligt ansatte til at indstille sig på, at overenskomstforhandlingerne kan udvikle sig til tilbagevendende udfordringer af Budgetloven og de afledte driftsrammer. I så tilfælde er der kun en overenskomstpart på arbejdsgiversiden finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen). KL og Danske Regioner kommer til at spille andenviolin. Set i det perspektiv giver det god mening, hvorfor de offentlige arbejdsgivere forfølger en langsigtet strategi for et opgør med de centrale løn- og arbejdstidsaftaler, og hvorfor udvidelse af ledelsesretten i den grad sættes i fokus. Se blot statsrevisorernes beretning om hospitalernes brug af ressourcer og rigsrevisionens anbefaling om, at tættere omkostningsstyring indgår de det udredningsarbejde, der blev aftalt ved økonomiforhandlingerne i Rammerne skal præciseres, og man skal over tid (måske senest 2018) have tilpasset styringsmetoder/styringskæder og overenskomster til hinanden. Man kan simpelthen ikke politisk holde til over længere tid at skulle ud i tilbagevendende spektakulære opgør med de offentligt ansatte. Derfor er slagene delvist blevet taget ved OK-15, og vil blive fortsat i forskellige udvalg frem til OK-18 ude i de enkelte kommuner, regioner, institutioner og lokale arbejdspladser. Løndannelsen skal individualiseres. Fagforeningernes forhandlingsret begrænses. Arbejdstidsaftalerne skal smidiggøres, så det bliver lettere at nå effektiviseringsmålene med færre ansatte, og ledelsesretten skal styrkes for at omsætte de nye styringskrav og budgetdisciplinen til daglig praksis. 14 Det var i det store hele den mulige fremtid, lærerkonflikten indvarslede, og som ikke blev ændret ved OK-15. Afsluttende bemærkninger Gældskrisen var ikke nødvendig. Finanspagten var ikke nødvendig. Det samme gælder magtcentraliseringen i EU i forhold til medlemsstaterne. Euroen kunne have været indrettet lidt mere solidarisk, og reglerne for finansmarkederne kunne have været strammet betydeligt, som det blev foreslået og anbefalet før de endelige forhandlinger om Maastrichttraktaten i Hele EU kunne have understøttet den græske økonomi og afværget kapitalmarkedernes stormløb på landets økonomi. Kriserne i Spanien, Italien og Portugal kunne af samme grund være håndteret, uden opbygningen af det omfattende og udemokratiske krisestyringskompleks, der i en lind strøm og i hast blev vedtaget af regeringslederne for at inddæmme den gældskrise, som de selv havde bidraget til. Hele krisestyringskomplekset, hvoraf Finanspagten indtil videre er sidste skud på stammen, har alene gældskrisen som påskud for endeligt at få udelukket alle andre løsninger på finanskrisen end de neoliberale løsningsstrategier. Med finanspagten er det sidste opgør med velfærdsstaterne, keynesianismen og lønmodtagernes styrkepositioner blevet kodificeret og underlagt en næsten uopsigelig lovgivning. 10 Public Services International Research Unit (PSIRU), More public rescues for more private failures a critic af the EC communication on PPPs march 2010 (David Hall). 11 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Standardmodel for offentlig-private-partnerskaber, marts OPP nyt offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis, 1. halvår 2011, Ole Helby 13 Dknyt.dk 18. marts KL: Konkrete målsætninger april KL s hjemmeside, Arbejdsgiverstrategi 15 John Grahl & Paul Teague, The Big Market, kapitel 3: Money and finance in the big market.

6 Det får selvfølgelig som konsekvens, at den politiske kamp for ordentlige serviceydelser, mod udlicitering og privatisering osv. ikke når så langt, hvis den kun føres lokalt. Hvor gode intentionerne end er i den enkelte kommune, er de dømt til nederlag, hvis ikke lokalpolitikken forbindes med et landspolitisk opgør med Budgetloven. Der som bekendt også vil løbe ud i sandet, hvis der ikke indenfor EU s rammer opbygges en mere sammenhængende bevægelse for afskaffelse af hele det krisestyringskompleks, som i virkeligheden er grundlaget for magtcentraliseringen og den bureaukratiske styring af medlemslandenes økonomier og understøttelse af de nationale regeringers neoliberale politik. De offentligt ansattes fagforeninger står på sin vis i sammen situation som de lokale politikere. Hvis de vil forsvare den frie løndannelse, aftaleretten og ordentlige arbejdsvilkår for deres medlemmer, vil de med usvigelig sikkerhed igen og igen komme i konflikt med Budgetlovens rammer og bestemmelser. Noget lignende vil ske og sker allerede i flere medlemslande. Af samme grund er den europæiske fagbevægelse også begyndt at bygge op til et større opgør med Finanspagten. 16 Set i den sammenhæng bliver det en vigtig opgave for EL at kæde det politiske arbejde i fagforeningerne sammen med det politiske arbejde i kommunalbestyrelserne og regionsrådene. Det skal ske meget praktisk og konkret for især at styrke de folkevalgtes mulighed for at agere i budgetforhandlingerne og efterfølgende i de enkelte udvalg. Der skal i EL s politiske og faglige politiske arbejde skabes tre forudsætninger: den lokale modstand mod besparelser og forringelser som konsekvens af Budgetloves bestemmelser skal udvikles til et landsdækkende opgør, de faglige organisationer skal bringes til at tage denne kamp alvorligt, et politisk flertal på Christiansborg ophæver budgetloven og i EU presser på for et bredere opgør med finanspagten. Men det pres ses efterhånden også tydeligere, og hverken EU kommissionen eller Ministerrådet er en monolit, der handler og beslutter upåvirket af, hvad der sker i medlemslandenes befolkninger. Det udstillede reaktionerne på EU parlamentsvalget og de voksende modsætninger mellem parlament og regeringsledere. Måske er grænserne ved at være nået for, hvor meget de andre regeringer kan holde til, når det gælder om at følge tysk krisepolitik. Både Angela Merkel og ECB chefen har sat gang i en proces, der skal føre til en ny mellemstatslig og kontraktligt bindende Konkurrenceevnepagt som forlængelse af Finanspagten og som EU overbygning til de igangværende forhandlinger om en transatlantisk handelsaftale. Men modstanden fra flere medlemslande har simpelthen været for stor. Efter, at Angela Merkel lancerede forslaget under World Economic Forum i Davos januar 2013, var det hensigten, at forslaget skulle have været kørt igennem på EU topmødet i december Det skete ikke, og ikke meget taler for, at den bliver vedtaget på topmødet i december Det var det østrigske socialdemokrati, der startede modstanden Herefter har den bredt sig både til regeringsledere og lokale fagforeninger. 17 Noget lignende kan ske med Finanspagten hvis den vel og mærke sættes i fokus som hovedproblem. Det sker faktisk allerede, i og med modstanden mod finanspagtens bestemmelser vokser både i Frankrig, Belgien, Irland, Italien, Spanien og selvfølgelig Grækenland European Council (December 2013) summit conclusions

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

De drilske kommunale budgetter

De drilske kommunale budgetter De drilske kommunale budgetter Af Kurt Houlberg, Direktør, ECO-Analyse og Tim Jeppesen, Direktør, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). 31. oktober 2006. 1 Udfordringen For de fleste

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Herunder følger en oversigt over fag- og stabschefernes forslag til reduktion af tidligere ansøgte

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Regeringens 2011-økonomiaftale med kommunerne: Jerngrebet strammes *

Regeringens 2011-økonomiaftale med kommunerne: Jerngrebet strammes * 58 Nordisk Administrativt Tidsskrift 1/2011, 88. årgang Regeringens 2011-økonomiaftale med kommunerne: Jerngrebet strammes * Af professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Økonomicentrets notat af 14. juni 2010 Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Service Anlæg Overførsler Økonomisk trængte

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt 15. juli 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018 Råd til udvikling Økonomisk strategi 2015-2018 1 1. Indledning Den økonomiske strategi, Råd til udvikling, har til formål at skabe et økonomisk grundlag for en positiv udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 11-05-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11-05-2015

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-101 Effektivisering på alle fagområder Politikområde Tværgående I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetprocessen foreslog administrationen, at der som noget nyt udarbejdes et forslag om en

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Vurderingen omfatter alene sundhedsområdet, idet der pågår et særligt forløb omkring regional udvikling.

Vurderingen omfatter alene sundhedsområdet, idet der pågår et særligt forløb omkring regional udvikling. Dato: 12. april 2015 Analyse af regionens økonomiske situation 2015 og frem 1. Analysens afgrænsning I lighed med sidste år har administrationen udarbejdet en vurdering af de økonomiske perspektiver for

Læs mere