Fra Finanspagt til institutionsbudget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Finanspagt til institutionsbudget"

Transkript

1 NOTAT Enhedslistens folketingssekretariat Kontakt Anders Hadberg E T Maj 2015 Fra Finanspagt til institutionsbudget Et notat om budgetlovens konsekvenser i kommuner og regioner Indledning Hvis regeringen får sin vilje ved året forhandlinger om kommuner og regioners økonomi, vil kommuner og regioners økonomi ikke vokse meget i det kommende år. Det vil betyde, at budgetforhandlingerne i kommuner og regioner for 2016 skal gennemføres indenfor meget snævre rammer. Får regeringen sin vilje, så vil der i det store hele blive tale om små politisk bestemte omposteringer i de enkelte kommuner. Med Budgetlov (implementeringen af EU s Finanspagt) har regeringen valgt at låse rammerne så fast, at det truer det kommunale selvstyre og tvinger regionerne til at udhule driftsbudgetterne. Rammerne fastlægges for de økonomiforhandlinger, der nu indledes mellem Finansministeriet, KL og Danske Regioner. Det er i de endelige økonomiaftaler, der er færdigbehandlede ca. 15. juni, at rammen udmøntes. Både den økonomiske serviceramme og de øvrige forpligtelser, som KL og Danske Regioner binder henholdsvis kommunerne og regionerne på. Det drejer bl.a. om produktivitetsstigninger, effektiviseringsmål, offentlig-privat samarbejde og skattelofter mv. Endnu foreligger der kun foreløbige regnskabsopgørelser for regionerne og kommunerne (2014), men de tyder på, at kommunerne under ét i 2014 endnu engang har brugt færre penge end budgetteret hele 2,4 mia. kr.. Det er derfor meget vigtigt som regionsråds-politiker, kommunalpolitiker og fagligt aktive at kende de mekanismer, der i al væsentligt forårsager både underbudgetteringen og ikke mindst underforbruget. Lad os derfor med udgangspunkt i 2014 se på, hvad der egentlig sker, efter økonomiaftalerne er indgået. Nedenstående er tænkt som en overordnet politisk ramme for fælles drøftelser mellem EL s regionspolitikere, kommunalpolitikere og de fagligt aktive i de lokale fagforeninger både op til og efter økonomiforhandlingerne mellem Finansministeriet og Danske Regioner og KL. Økonomiaftale og budgetforhandlinger I august tages der fat på budgetforhandlingerne i kommunerne. Også i august skal finansministeren fremlægge en opgørelse over den strukturelle saldo, der danner udgangspunkt for de budgetlofter, der indskrives i finansloven og kommunernes og regionernes budgetter det efterfølgende år. Så i realiteten er det kun ganske få procent af de samlede budgetter, der kan forhandles om, og selv om det kan afstedkomme natlige forhandlingsseancer og spektakulære politiske slagsmål, antager forhandlingerne fra år til år mere karakter af symbolpolitik. Med økonomiaftalen for 2015 er kommunernes driftsloft aftalt til 234,6 mia. kr. plus en række reguleringer. Som i de foregående tre år er der aftalt et betinget bloktilskud. For 2015 er det på 3 mia. kr. Skal de 3 mia. kr. frigives må kommunerne under et ikke budgettere over budgetloftet og ikke hæve skatten ud over den ramme, der indgår i aftalen. Moderniseringsaftalen videreføres, hvilket indebærer fortsat effektivisering, der skal frigøre 2 mia. kr. i perioden Hvorvidt man efterhånden kan kalde økonomiaftalerne for aftaler, kan der sættes spørgsmål ved. Forhandlingerne har udviklet sig i retning af, at regeringen på lange stræk dikterer hovedlinjerne i økonomien. Afgørende er det, at de to forhandlingsparter KL og Danske Regioner ikke har ret meget at skulle have sagt overfor Finansministeriets og Økonomiministeriets udspil. Samtidig har de sanktioner, som regeringen og højrefløjen indførte med budgetloven, betydet, at det er svært at styre kommuner og regioners faktiske udgiftsudvikling gennem de aftalte lofter over service og driftsudgifter til sundhed. Sanktionerne tvinger underforbrug frem i kommuner og regioner, som indtil videre har haft en svingende størrelse. 1 Aftale om kommunernes økonomi for 2015 s. 14

2 Det er derfor ikke sikkert, at en realvækst på fx 0,5 eller 0,9 pct. omsættes til en tilsvarende vækst i de faktiske serviceudgifter eller driftsudgifter til sundhed i regionerne. Samtidig afspejler økonomiaftalerne heller ikke de anslåede udgiftsstigninger, der følger af det demografiske udgiftspres. Selvom regeringen laver mekaniske beregninger har regeringen hidtil afvist at lade disse indgå i grundlaget for fastsættelsen af bloktilskuddets størrelse i hverken kommuner eller regioner. Det betyder, at det løft, som kommuner og regioner får, udhules af aldersbetingede udgiftsstigninger. Det demografiske udgiftspres er størst i regionernes sundhedsopgaver, men også kommunerne mærker et pres fra børne-, handicap- og ældreområdernes udgifter vokser. Kommunernes underbudgettering og underforbrug De betingelser, der gør sig gældende for budgetforhandlingerne i efteråret 2014, har været bestemmende for forhandlingerne siden Kommunerne har således i tre budgetår budgetteret under Budgetlovens driftsloft/serviceramme og præsteret regnskaber uden røde tal på bundlinjen. Kommunernes regnskab for 2013 viser nu et mindreforbrug på 5,5 mia. kr. i forhold til den aftalte ramme. Her skal det tages i betragtning, at staten allerede i januar 2013 snuppede 2 mia. fra kommunerne. Det var egentlig meningen, at de 2 mia. kr. midlertidigt kunne overføres til anlægsinvesteringer, men i forbindelse med regeringens vækstudspil blev servicerammen permanent nedjusteret med de 2 mia. kr. 2 For 2014 ser det ifølge Danmarks Statistiks foreløbige beregninger ud til, at kommunerne lander på et underforbrug i forhold til budgettet på 2,4 mia. kr. Regionerne kommer ud med en stigning på 3 pct. Nettoresultatet er generelle nedskæringer i hvert budgetår og afskedigelse af fuldtidsansatte i kommunerne indenfor de sidste 5 år. Om det er forsvarligt eller ej, kan ikke vurderes ud fra tallene. Det er heller ikke det afgørende. Det er derimod, at afskedigelserne ikke er begrundet i et fald i opgavemængden, men alene er bestemt ud fra de på forhånd fastlagte driftsrammer. Hertil kommer en relativt ny praksis, hvor kommunerne i stigende omfang selvfinansierer anlægsinvesteringerne gennem besparelser på driften, hvilket er en tilpasning af kommunernes praksis til det private erhvervsliv. Det gælder i høj grad også regionerne i forhold til det ny sygehusbyggeri, hvor den afsatte ramme de facto ikke dækker de faktiske udgifter som følge af prisstigningerne. Målet for regeringen er, at kommunernes økonomi som princip bringes i balance eller er i overskud og fastholdes dér som bidrag til at indfri balancekravet i De offentlige udgifters vækst Set i lyset af de sidste 3 års udvikling og især udviklingen efter Budgetlovens ikrafttræden i 2013 er diskussionen mellem især Venstre og regeringen om størrelsen af de offentlige driftsudgifters vækst rent faktisk en smule afkoblet fra den faktiske udvikling i det offentlige forbrug. For det første medfører kommuner og regioners selvdisciplinering, at det er ganske usikkert om den faktiske vækst vil ligge under den aftalte vækstramme. For det andet indebærer Budgetlovens måltal for underskuddet på statens budget, som i øvrigt er afledt af Finanspagtens kriterier, at tilskuddet til kommuner og regioner bliver afhængig udviklingen i de økonomiske konjunkturer og den førte skattepolitik. For hvis indtægterne falder eller vokser mindre end tidligere antaget, så skal der spares penge for ikke at få et større underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP eller den faktiske saldo på 3 pct. Den nemmeste måde at bringe balance i statens budget på den korte bane er ved at reducere udgifterne; med andre ord at reducere det offentlige forbrug diskretionært. På den måde bygger Finanspagten i bund og grund på en procyklisk økonomisk politik sådan forstået, at en nedgang i BNP iværksætter et pres for at reducere de offentlige driftsudgifter, som ikke er fastsat med lov. På den måde betyder vedtagelsen af Budgetloven, som udmønter Finanspagten, at regeringen ikke har tænkt sig at føre en keynesiansk kontracyklisk finanspolitik i perioder med økonomisk stagnation eller recession. Dette er imidlertid ikke det samme som at regeringen ikke selv har indflydelse på hvor stort det offentlige forbrug skal være. Skattepolitikken er af stor betydning for råderummet. Den nuværende regering har således valgt at bruge det råderum, som var tiltænkt offentligt forbrug, på at finansiere skatte- og afgiftsnedsættelser til selskaberne i Vækstplan DK. Ligeledes kan man forestille sig, at regeringen kan reagere på en nedgang i statens indtægter med øget beskatning af de rigeste for at finansiere øget offentligt forbrug. Et af de store problemer i budgetloven er, at den er bundet sammen med EU s såkaldte Europæiske Semester, hvortil kravene til at håndtere såkaldte makroøkonomiske ubalancer gælder. Det Europæiske Semester indebærer, at EUkommissionen kontrollerer EU-medlemslandenes forslag til finanslove for at sikre overensstemmelse med budgetmålsætningerne. Samtidig overvåger Kommissionen om der er makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen kan give medlemslande henstillinger, hvis de ikke følger Kommissionens anbefalinger til finanspolitikken således også for så vidt angår det offentlige forbrug og skattepolitikken. Et af de mest restriktive problemer i Budgetloven er, at alle måltallene står i forhold til BNP. Et uændret udgiftsniveau fra ét år til det næste kan føre til overskridelse af kravet om strukturel balance, fordi dette er defineret som andel af BNP. Og da skattepolitikken overvåges af EU for at sikre konkurrencedygtighed risikerer en dansk regering at komme i konflikt med EU-systemet, hvis henstillinger om ikke at hæve skatterne for at øge/bevare det 2 Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 17/2014

3 offentlige forbrug eller overførselsindkomsterne overhøres. På den måde er manøvrerummet for en regering, der ikke ønsker at tage et opgør med EU's nedskæringspolitik, begrænset. Hvilken betydning måltallene i Budgetloven har for udmåling af driftsrammen kan ses af regeringens budgetoversigt Her skønnes det, at det offentlige underskud i 2015 holder sig på lige under de 3 pct. af BNP, som er grænsen i Finanspagten. Gælden ligger markant under grænsen på 60 pct. af BNP, hvorimod det strukturelle balanceunderskud skønnes til at placere sig lige under de 0,5 pct. - og det er det måltal, der er styrende ifølge Finanspagten og regeringens mellemfristede mål om budgetbalance i Dertil kommer målsætningen om at nedbringe de offentlige driftsudgifter fra 28.5 pct. af BNP til 26.5 pct. Om det overhovedet bliver muligt at overholde måltallene afhænger således ikke kun af overholdelsen af driftsrammerne men nok så meget af væksten i BNP. Falder den, eller udvikler den sig ikke som prognosticeret, vil der alt andet lige ske det, at måltallene overskrides. Konsekvensen vil være, at den danske regering enten må aktivere korrektionsmekanismen, som beskrevet i Budgetloven, eller igen figurere på EU s observationsliste. Den som Danmark netop lige er blevet slettet fra. Der er med andre ord vedtaget en meget grundlæggende lov i Danmark, der skal styre hele den offentlige økonomi og opgaveløsning ud fra på forhånd opstillede måltal og ikke ud fra de behov, krav og ønsker, der udspringer af den politiske debat og borgernes flertalsprioriteringer. I det omfang lovens virke for alvor siver ned i hele den offentlige forvaltning, vil der indenfor hele forvaltningssystemet på alle niveauer først og fremmest blive styret efter teknisk/økonomiske præmisser og ikke politiske/faglige. Finanspagt og budgetlov Som sagt er Budgetloven vedtaget som konsekvens af Finanspagten, som Danmark tilsluttede sig i marts 2012 stemt igennem af regeringspartierne (Socialdemokratiet, De Radikale, SF), Venstre og Konservative. Budgetloven har ifølge Finanspagten en særlig status (næsten på linje med en grundlovsbestemmelse), i og med den er obligatorisk, og de tilsluttede medlemslande kan straffes økonomisk, hvis de ikke indfører en budgetregulerende lov af en status, der rangerer over de andre love. Dertil kommer, at Danmark har tilsluttet sig EU semestret, Two-pack aftalen, der giver EU kommissionen vide kompetencer til at følge de enkelte tilsluttede landes finanslove. EU kommissionen skal have tilsendt finanslovsudspil inden 15. oktober. Herefter kan Kommissionen vurdere budgetudspillet og afgive udtalelse der i princippet får betydning for den endelige udformning af finansloven, fordi udtalelsen indeholder en vurdering af det realistiske i, at måltallene kan overholdes. 5 Det er således ikke længere et spørgsmål, om det danske Folketing vil have en Budgetlov og følge den eller ej. Danmark har med et flertal i Folketinget tilsluttet sig Finanspagten og de øvrige pagter samt Europæisk Semester. Det indebærer en forpligtelse til at respektere Budgetloven og EU kommissionens overvågning. Man kan på en måde sige, at Budgetloven er bygget ind i et overordnet EU-budgethjul, der er indeholdt i ovennævnte mellemstatslige aftaler, som så igen omsættes til et nationalt budgethjul. I virkelighedens verden kan Folketinget og den danske befolkning kun slippe af med Budgetloven, hvis Finanspagten ophæves eller ændres, og da den er en mellemstatslig aftale kræves der enstemmighed eller udtræden af pagten. Selvfølgelig kan Danmark frigøre sig fra Finanspagten, men må så forvente et spekulationspres fra finansmarkederne, ringere lånbetingelser og udelukkelse fra at benytte den Europæiske Stabilitetsmekanisme. Hele batteriet af pagter er indrettet på en sådan måde, at ethvert brud vil blive takseret som en svækkelse af budgetdisciplinen og genindførelse af en ekspansiv finanspolitik helt uden reference til, om det for et land kunne være økonomisk og vækstmæssigt rational at overskride måltallene for at gennemføre store og økonomisk vigtige infrastrukturelle investeringer. Det er i det store perspektiv som på det lokale niveau en reduktion i serviceudgifterne og velfærdsudgifterne, der skal betale for en udvidelse af anlægsudgifterne. Selve den danske Budgetlov er sådan set ganske simpel. Folketinget skal på baggrund af status for underskud, gæld, strukturel balance og driftsudgifternes andel af BNP sat i forhold til den skønnede vækst beslutte vækstlofter for stat, kommuner og regioner over en fireårig periode. Den automatiske korrektionsmekanisme træder i kraft, hvis de givne forudsætninger ændrer sig, og måltallene ikke kan overholdes. Det er op til finansministeren og finansudvalget at afgøre. Finansministeren kan også foretage omposteringer indenfor rammerne. Lovens sanktionsmekanismer overfor kommuner og regioner er i modificeret form overført fra Genopretningspolitikken fra 2010, hvor kommunerne enten samlet eller individuelt kan straffes med modregning i det betingede bloktilskud, hvis de samlet overskrider driftsrammen eller modregnes, hvis de samlet overskrider den aftalte ramme for skatten. 6 3 Budgetoversigt , maj 2014, kapitel 1 og 2 4 Almindelige bemærkninger til lovforslagets hovedpunkter afsnit 2 og bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, kapitel Folketingets EU oplysning. Dokumenter om Two-pack, Europæisk Semester og Euro-plus pagten. 6 Aftale om budgetlov, 27. marts 2012

4 Modregningsmekanismerne fra før og nu med budgetloven har, som den sidste opgørelse viser, fungeret aldeles effektivt. Kommunerne har som konsekvens i tre år lagt budgetterne langt under rammens loft og yderligere forbrugt mindre end budgetteret. Gabet er nu blevet så stort, at Det Økonomisk Råd advarer mod afstanden og mod at operere med lofter, som faktisk ikke kan ikke kan nås. 7 Måden, det er sket på, er også ganske simpel. Ifølge loven skal kommunerne aflægge regnskabsopgørelser til ministerierne midt i perioden og anholdes på, om de har holdt sig indenfor rammen ved den endelige regnskabsaflæggelse året efter. Kommunernes budgetstyring bestemmes således fuldt og helt af Budgetlovens principper, hvilket har den meget enkle dynamiske effekt, at alle led fra kommunalbestyrelse og helt ud til den enkelte institutionsleder tvinges til at indbygge buffere i budgetterne for at forebygge, at budgettet skrider og følgende eventuelle gennembrud af rammelofterne. Politiske og strukturelle konsekvenser Kommunerne kan hverken hver især eller under ét overholde økonomiaftalernes driftsrammer, hvis ikke budgetter, forbrug og regnskaber kan styres fra top til bund. I toppen får KL i den sammenhæng til opgave at overvåge kommunerne under et og sikre, at økonomiaftalens rammer og bestemmelser respekteres. Det samme gælder Danske Regioner. Kommunalbestyrelserne skal som udgangspunkt lægge budget ud fra den aftalte driftsramme omsat til en kommunal ramme. I budgettet skal der indregnes en given buffer, og størrelsen af forbrug af opsparede midler skal også fastlægges, så rammen ikke ad den vej brydes. Det indebærer et brud med principperne om decentrale budgetter og økonomisk forvaltning. Dertil kommer, at den samlede driftsramme er afgørende for, hvor meget der skal skæres ned på en række driftsområder for at frigive midler til prioriteringspuljen, som er den, budgetforhandlingerne reelt drejer sig om. Sat på spidsen kan man sige, at selv om en kommune så svømmede i penge, kunne den blive tvunget til at skære ned alene for at holde sig indenfor den lokale driftsramme. 58 kommuner havde i 2013 et driftsoverskud på mere end kr. pr. indbygger, og kun to ud af samtlige 98 kommuner havde et driftsunderskud. Det giver sig selv, at en kommunalbestyrelse kun kan sikre overholdelse af budgetrammen, for så vidt den har budgetdisciplin hele vejen ned i systemet. Fra forvaltning ud på den enkelte institution. Af samme grund indfører kommunerne budgetopfølgninger enten på månedsbasis eller kvartalsbasis fra øverste til laveste budgetled. Det afgørende i budgetopfølgningerne bliver, at forvaltninger og institutioner skal indhente underskud indenfor kort frist. Der er ikke længere noget, der hedder økonomisk genopretning over flere år. Budgetrammerne er et regnskabsår. De løbende nedskæringer og tilpasninger forskydes med andre ord fra kommunalbestyrelser, økonomiudvalg og ofte også forvaltninger ud til den enkelte institution. Alle har gode grunde til at spare og opbygge en vis opsparing for at forebygge kommende sparekrav. Af den grund vender den dynamiske effekt også den anden vej, uden at nogen instans før den sidste regnskabsopgørelse har et overblik over det faktisk forekommende underforbrug. Som konkret eksempel herpå se Økonomisk politik for Århus kommune. 8 Hverken regeringen eller kommunalbestyrelserne kan selvfølgelig leve med den situation, at de underordnede ledere og ansatte blot parerer ordre og lidenskabsløst skærer ned på forbruget. Det drejer sig jo om, at de løsninger og den service, som politikerne har stillet borgerne i udsigt, skal holdes, selv om betingelserne herfor forringes. Af samme grund kan Budgetlov og de stramme driftsrammer ikke effektueres i kommunerne uden ændrede styringsmetoder. Logisk se betyder det, at hele processen må vendes 180 grader. Politikkerne opstiller outputkrav og effektmål, hvor sidstnævnte ikke ifølge anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen skal tage afsæt i faglige standarder men i, hvorvidt indsatserne har en given effekt for den enkelte borger. Og da det også er de øverste bureaukratiske led, der måler effekten her, betyder det blot, at man ved enhver indsats definerer nogle ufravigelige effektmål. Herefter sættes mål og effekter i relation til en given økonomisk ramme, der bestemmer størrelsen af input dvs. bl.a. normeringernes størrelse. Sammenlagt får styringsmetoden som konsekvens, at der både styres på forud bestemte inputrammer (budgetlofter) og output mål uden hensyn til de faktiske betingelser og behovsbestemte mål. 9 På den måde kan kommunerne og regionerne styre produktivitetsstigninger på eksempelvis 2 pct. pr. år og samtidig hævde, at man både forbedrer kvaliteten i den offentlige service og holder sig indenfor de driftsrammer, der år for år reduceres, fordi den dynamiske effekt jo resulterer i underforbrug. Så på den måde går det jo meget godt. Men på trods af stram styring og manipulerede/(biased-design) tilfredshedsmålinger, der skal dokumentere en identificeret effekt, befinder kommunerne og regionerne sig efterhånden i en så økonomisk presset situation, at alle besparelsesmuligheder skal i spil i hvert eneste budgetår. Det samme gælder hvad angår større anlægsinvesteringer. Den kortsigtede løsning ligger i en øget anvendelse af udlicitering og Offentlig-Private Partnerskaber (OPP), der indenfor en snæver budgethorisont og uden hensyn til mellemlange- og lange afledte effekter kan billigøre driften eller muliggøre konvertering af større anlægsudgifter til drift ved, at de private kontraktholdere i OPP projekterne står for finansieringen, og kommunerne binder sig til lejekontrakter med en varighed på typisk 25 år. For det meste vil 7 Det Økonomiske Råd, Rapport 12. maj 2014, resume. 8 Økonomisk politik for Århus kommune 11. juni Aftale om kommunernes økonomi for 2015 s. 6

5 kommunernes reelle finansieringsudgifter i forbindelse med projekterne i en 25 årige kontraktperiode ligge ca. 10 pct. over, hvad de ellers skulle have betalt, hvis de havde finansieret investeringer selv og selv stået for driften. Men på grund af budgetlofterne er den mulighed reduceret. Det billede ses indenfor hele EU, hvor der er gang i OPPprojekterne som en måde at omgå de formelle budgetkriterier på. 10, 11 Regeringen og folketingsflertallet har således fået indbygget et meget potent incitament for kommunerne til at accelerere udliciteringsgraden og udbygningstempoet, når det gælder OPP-kontrakter. 12 At det så samtidigt betyder, at kommunalbestyrelser, regionsråd, forvaltninger, ministerier og styrelser spindes ind i et netværk af bindende kontrakter med relative lange løbetider, er en af de negative politisk demokratiske konsekvenser, som meget sjældent indgår i den politiske debat. Men det giver næsten sig selv, at jo flere kontrakter, desto mindre rum er der til politiske beslutninger og desto færre offentlige enheder skal bidrage til at indfri de årlige effektiviseringsmål, for kontrakterne kan som hovedregel ikke røres. Og i de tilfælde, hvor der indbygges justeringsklausuler, stiger kontraktsummen tilsvarende. Resultatet er selvfølgelig et øget demokratisk underskud. Lægges det sammen med de snævre rammer for den årlige budgetlægning bliver nettoresultatet, at det kommunale selvstyre og det decentrale politiske styringsprincip i Danmark langsomt fortrænges og opløses til en administrativ decentreret forvaltning af centralt fastlagte politiske rammer på alle områder eller private leverandørkontrakter. Sidst men ikke mindst får Budgetloven og den deraf afledte styringsstruktur også afgørende betydning for det offentlige arbejdsmarkeds fremtidige udvikling. Når de offentlige driftsudgifter skal holde sig indenfor de givne måltal, indebærer det naturligt nok, at regeringen de facto også forlods sætter grænser for de offentligt ansattes lønudvikling i stat, kommuner og regioner. Det sker rent faktisk også. Beregningerne udgår fra Moderniseringsstyrelsen og lægges til grund for overenskomstforhandlingerne på hele det offentlige område. Det kaldes det økonomiske råderum. I sin yderste konsekvens betyder det, at de offentligt ansatte enten skal slås med borgerne om, hvor meget der skal gå til service og hvor meget til løn, eller også skal de offentligt ansatte til at indstille sig på, at overenskomstforhandlingerne kan udvikle sig til tilbagevendende udfordringer af Budgetloven og de afledte driftsrammer. I så tilfælde er der kun en overenskomstpart på arbejdsgiversiden finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen). KL og Danske Regioner kommer til at spille andenviolin. Set i det perspektiv giver det god mening, hvorfor de offentlige arbejdsgivere forfølger en langsigtet strategi for et opgør med de centrale løn- og arbejdstidsaftaler, og hvorfor udvidelse af ledelsesretten i den grad sættes i fokus. Se blot statsrevisorernes beretning om hospitalernes brug af ressourcer og rigsrevisionens anbefaling om, at tættere omkostningsstyring indgår de det udredningsarbejde, der blev aftalt ved økonomiforhandlingerne i Rammerne skal præciseres, og man skal over tid (måske senest 2018) have tilpasset styringsmetoder/styringskæder og overenskomster til hinanden. Man kan simpelthen ikke politisk holde til over længere tid at skulle ud i tilbagevendende spektakulære opgør med de offentligt ansatte. Derfor er slagene delvist blevet taget ved OK-15, og vil blive fortsat i forskellige udvalg frem til OK-18 ude i de enkelte kommuner, regioner, institutioner og lokale arbejdspladser. Løndannelsen skal individualiseres. Fagforeningernes forhandlingsret begrænses. Arbejdstidsaftalerne skal smidiggøres, så det bliver lettere at nå effektiviseringsmålene med færre ansatte, og ledelsesretten skal styrkes for at omsætte de nye styringskrav og budgetdisciplinen til daglig praksis. 14 Det var i det store hele den mulige fremtid, lærerkonflikten indvarslede, og som ikke blev ændret ved OK-15. Afsluttende bemærkninger Gældskrisen var ikke nødvendig. Finanspagten var ikke nødvendig. Det samme gælder magtcentraliseringen i EU i forhold til medlemsstaterne. Euroen kunne have været indrettet lidt mere solidarisk, og reglerne for finansmarkederne kunne have været strammet betydeligt, som det blev foreslået og anbefalet før de endelige forhandlinger om Maastrichttraktaten i Hele EU kunne have understøttet den græske økonomi og afværget kapitalmarkedernes stormløb på landets økonomi. Kriserne i Spanien, Italien og Portugal kunne af samme grund være håndteret, uden opbygningen af det omfattende og udemokratiske krisestyringskompleks, der i en lind strøm og i hast blev vedtaget af regeringslederne for at inddæmme den gældskrise, som de selv havde bidraget til. Hele krisestyringskomplekset, hvoraf Finanspagten indtil videre er sidste skud på stammen, har alene gældskrisen som påskud for endeligt at få udelukket alle andre løsninger på finanskrisen end de neoliberale løsningsstrategier. Med finanspagten er det sidste opgør med velfærdsstaterne, keynesianismen og lønmodtagernes styrkepositioner blevet kodificeret og underlagt en næsten uopsigelig lovgivning. 10 Public Services International Research Unit (PSIRU), More public rescues for more private failures a critic af the EC communication on PPPs march 2010 (David Hall). 11 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Standardmodel for offentlig-private-partnerskaber, marts OPP nyt offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis, 1. halvår 2011, Ole Helby 13 Dknyt.dk 18. marts KL: Konkrete målsætninger april KL s hjemmeside, Arbejdsgiverstrategi 15 John Grahl & Paul Teague, The Big Market, kapitel 3: Money and finance in the big market.

6 Det får selvfølgelig som konsekvens, at den politiske kamp for ordentlige serviceydelser, mod udlicitering og privatisering osv. ikke når så langt, hvis den kun føres lokalt. Hvor gode intentionerne end er i den enkelte kommune, er de dømt til nederlag, hvis ikke lokalpolitikken forbindes med et landspolitisk opgør med Budgetloven. Der som bekendt også vil løbe ud i sandet, hvis der ikke indenfor EU s rammer opbygges en mere sammenhængende bevægelse for afskaffelse af hele det krisestyringskompleks, som i virkeligheden er grundlaget for magtcentraliseringen og den bureaukratiske styring af medlemslandenes økonomier og understøttelse af de nationale regeringers neoliberale politik. De offentligt ansattes fagforeninger står på sin vis i sammen situation som de lokale politikere. Hvis de vil forsvare den frie løndannelse, aftaleretten og ordentlige arbejdsvilkår for deres medlemmer, vil de med usvigelig sikkerhed igen og igen komme i konflikt med Budgetlovens rammer og bestemmelser. Noget lignende vil ske og sker allerede i flere medlemslande. Af samme grund er den europæiske fagbevægelse også begyndt at bygge op til et større opgør med Finanspagten. 16 Set i den sammenhæng bliver det en vigtig opgave for EL at kæde det politiske arbejde i fagforeningerne sammen med det politiske arbejde i kommunalbestyrelserne og regionsrådene. Det skal ske meget praktisk og konkret for især at styrke de folkevalgtes mulighed for at agere i budgetforhandlingerne og efterfølgende i de enkelte udvalg. Der skal i EL s politiske og faglige politiske arbejde skabes tre forudsætninger: den lokale modstand mod besparelser og forringelser som konsekvens af Budgetloves bestemmelser skal udvikles til et landsdækkende opgør, de faglige organisationer skal bringes til at tage denne kamp alvorligt, et politisk flertal på Christiansborg ophæver budgetloven og i EU presser på for et bredere opgør med finanspagten. Men det pres ses efterhånden også tydeligere, og hverken EU kommissionen eller Ministerrådet er en monolit, der handler og beslutter upåvirket af, hvad der sker i medlemslandenes befolkninger. Det udstillede reaktionerne på EU parlamentsvalget og de voksende modsætninger mellem parlament og regeringsledere. Måske er grænserne ved at være nået for, hvor meget de andre regeringer kan holde til, når det gælder om at følge tysk krisepolitik. Både Angela Merkel og ECB chefen har sat gang i en proces, der skal føre til en ny mellemstatslig og kontraktligt bindende Konkurrenceevnepagt som forlængelse af Finanspagten og som EU overbygning til de igangværende forhandlinger om en transatlantisk handelsaftale. Men modstanden fra flere medlemslande har simpelthen været for stor. Efter, at Angela Merkel lancerede forslaget under World Economic Forum i Davos januar 2013, var det hensigten, at forslaget skulle have været kørt igennem på EU topmødet i december Det skete ikke, og ikke meget taler for, at den bliver vedtaget på topmødet i december Det var det østrigske socialdemokrati, der startede modstanden Herefter har den bredt sig både til regeringsledere og lokale fagforeninger. 17 Noget lignende kan ske med Finanspagten hvis den vel og mærke sættes i fokus som hovedproblem. Det sker faktisk allerede, i og med modstanden mod finanspagtens bestemmelser vokser både i Frankrig, Belgien, Irland, Italien, Spanien og selvfølgelig Grækenland European Council (December 2013) summit conclusions

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2016-17 Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Spareplaner for sygehusene i 2017

Spareplaner for sygehusene i 2017 3. oktober 2017 Spareplaner for sygehusene i 2017 Regionerne skal finde besparelser for ca. 1,2 mia. kr. på sygehusenes budgetter i 2017. Det kan koste over 1200 stillinger, selvom en del af besparelserne

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Økonomi i balance. Randers Kommune, juni 2010

Økonomi i balance. Randers Kommune, juni 2010 1. Indledning. Kommunernes økonomi er under stort pres. Serviceudgifterne i kommunernes regnskaber for 2009 er ifølge Ministeriet overskredet med 5,1 mia. kr. Årsagen er primært merudgifter på det specialiserede

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Forslag. til. (Det Økonomiske Råds årlige vurdering af dansk finans- og udgiftspolitik mv.

2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Forslag. til. (Det Økonomiske Råds årlige vurdering af dansk finans- og udgiftspolitik mv. 2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsministeriet, j.nr. Fremsat den 25. april 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Martin Damm, før Økonomiaftalen

Martin Damm, før Økonomiaftalen Det nytter at kæmpe #12Maj: 20.000 ansatte, borgere og politikere i 74 kommuner fik fjernet omprioriteringsbidraget og 2,2 milliarder kroner fra Økonomiaftalen mellem regeringen og KL Tænk hvis vi var

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Økonomiaftalen for 2011

Økonomiaftalen for 2011 Økonomiaftalen for 2011 En aftale i en krisetid Naja Warrer Iversen Baggrund: Økonomisk krise og kommunal budgetoverskridelse Stort minus på de offentlige finanser Krisepakker fra regering og opposition

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Budget spørgsmål og svar

Budget spørgsmål og svar 11. februar 2016 Budget 2017 - spørgsmål og svar Den økonomiske situation Hvorfor skal vi spare? Hvor meget skal vi spare? Hvordan ser vores økonomiske situation ud? Hvad betyder det, at vi skal finde

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

Budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti

Budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti Den 21. september 2015 Budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil 2016/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-0741503 Fremsat den 16. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere