Kommunale og regionale budgetter 2009

Transkript

1 LIBA/JKRO Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: Kommunale og regionale budgetter 2009 Kommuner og regioner er underlagt meget stramme økonomiaftaler med regeringen for De vedtagne budgetter byder derfor på økonomisk smalhals rigtigt mange steder i 2009 med bl.a. personalereduktioner. Pga. den ændrede budgetprocedure i kommunerne bør man fremadrettet overveje at justere retningslinjerne for budgetdrøftelser i hovedudvalgene. _ Rammerne for kommunernes budgetter for 2009 er meget stramme De 98 kommuner har senest 15. oktober 2008 skullet vedtage deres budgetter for Rammen for budgetlægningen var den meget stramme økonomiaftale, som KL efter vanskelige forhandlinger indgik med regeringen tilbage i juni. Aftalen betød reelt nulvækst for kommunerne. På driftssiden blev der kun givet et meget beskedent løft, som knapt nok dækker det demografiske udgiftspres, mens der på anlægssiden blev lagt et anlægsloft på 15 mia. kr., hvilket stort set svarer til niveauet for anlægsudgifter i Hvis kommunerne ønsker serviceløft i 2009 er det således op til dem selv at effektivisere sig til et råderum. Aftalen indeholder derfor også målsætninger om, at kommunerne effektiviserer 1 mia. kr. årligt i de kommende år på bl.a. administration og indkøb, og i stedet bruger ressourcerne på borgernær service. Sideløbende blev der i foråret vedtaget en sanktionslovgivning, hvormed der kan tilbageholdes 1 mia. kr. af bloktilskuddet, hvis budgetterne ikke holdes inden for den aftalte ramme. Med den nye sanktionslovgivning indtræffer desuden en straffesanktion, hvis kommunerne under ét hæver skatten. I så fald sker der både en individuel og kollektiv modregning i bloktilskuddet. De endelige kommunale budgetter De endelige budgetter viser, at kommunerne holder sig inden for aftalen. Anlægsudgifterne bliver lidt større end aftalt, men til gengæld bliver serviceudgifterne lidt mindre, hvilket regeringen forventes at acceptere, når de endelige budgettal er indberettet i løbet af november. Desuden vil kommunerne samlet set sætte skatterne op med ca. 90 mio. kr. svarende til gennemsnitligt 0,01 pct.point, som ligeledes er blevet accepteret af regeringen. Der bliver derfor ikke tale om at genåbne budgetterne, ligesom man gjorde i forbindelse med budget Notat Side 1

2 Sidste år truede regeringen også med genåbning, indtil den under valgkampen alligevel accepterede, at budgetterne overskred rammen. Konsekvenserne er smalhals og personalereduktioner i kommunerne Konsekvenserne af de vedtagne budgetter bliver smalhals i langt de fleste kommuner. Den i forvejen stramme økonomi, som kommunerne har i år, bliver som udgangspunkt endnu strammere i 2009, fordi økonomiaftalen som nævnt er et udtryk for reel nulvækst, selvom udgiftspresset er stigende. Desuden bevirker anlægsloftet, at kommunerne ikke kan bruge flere penge på byggeri og renovering af de nedslidte faciliteter, selvom de ønsker det og har midler til det. I medierne har det da heller ikke skortet på historier om kommuner, der må skære ned på servicen og stoppe planlagte anlægsprojekter. FTF foretog en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektørerne midt under den hektiske slutspurt i budgetforhandlingerne. Undersøgelsen blev vel at mærke gennemført efter det første borgmesterstormøde og indeholdt derfor de nedjusteringer, som der blev aftalt. Undersøgelsen viste bl.a., at stort set alle kommuner forventer stigende udgiftspres næste år og derfor planlægger sparetiltag pga. den stramme økonomiaftale. 75 pct. planlægger helt nye sparetiltag, mens yderligere 18 pct. nøjes med at videreføre de besparelser, som man har indført i løbet af Flertallet af kommuner peger desuden på, at besparelserne medfører deciderede serviceforringelser. Undersøgelsen blandt kommunaldirektørerne viste også, at en bred palet af sparetiltag anvendes, jf. tabellen herunder. Det er dog særligt værd at bemærke, at hele 60 pct. af kommunerne planlægger personalereduktioner selv i en tid, hvor den offentlige sektor ellers mangler arbejdskraft. Notat Side 2

3 Spareforanstaltninger udgør en bred vifte Kommunernes anvendelse af forskellige typer foranstaltninger i budget Andel kommuner Personalereduktioner 60% Ansættelsesstop 4% Omrokeringer af ressourcer mellem forvaltninger 60% Omrokeringer af ressourcer inden for den enkelte forvaltning 49% Besparelser på alle områder 49% Strammere økonomistyring 64% Indefryse opsparede midler fra tidligere år 30% Andet: 9% Ved ikke 4% N=53. Kommunerne har kunnet sætte flere krydser, hvorfor tallene ikke summer til 100 pct. Kilde: FTF-undersøgelse blandt kommunaldirektørerne om kommunale budgetter for Endelig viste undersøgelsen, at flertallet af kommuner må stoppe eller udskyde anlægsprojekter pga. anlægsloftet, og kun en tredjedel af kommunerne tror, at regeringens særlige kvalitetsfond får nogen som helst effekt. I 2009 udlodder regeringen iflg. sommerens økonomiaftale 1 mia. kr. fra fonden til forbedringer af de fysiske rammer inden for dagtilbud, folkeskolen, ældreområdet og idrætsfaciliteter, men det sker stadig inden for anlægsloftets grænser. Derudover har regeringen i finanslovsforliget afsat en pulje på i alt 100 mio. kr. i til renovering af uhumske toiletter på skoler og daginstitutioner, men det udgør en forsvindende lille del af de samlede anlægsudgifter på 15 mia. kr. og tages i øvrigt fra den kvalitetsfond, som kommunerne alligevel ville have fået del i på et tidspunkt. Ny budgetprocedure: Hovedudvalgenes mulighed for grundig drøftelse skal sikres Den stramme økonomiaftale og de nye sanktioner fik i år KL til at indføre en ny fælles budgetprocedure, hvor kommunerne i august/september indsendte status for budgetforhandlingerne, hvorefter alle borgmestre mødtes to gange om budgetterne. Disse møder gjorde, at kommunerne måtte hjem og finde yderligere besparelser på især anlægsbudgetterne, da anlægsloftet i første omgang ville blive sprængt eftertrykkeligt. Møderne betød også, at skatten blev sat ned i nogle kommuner, fordi der var udsigt til en større skattestigning for kommunerne under et. Denne særlige proces har endvidere gjort, at budgetprocessen rundt i de enkelte kommuner har været endnu mere sammenpresset end normalt. Det er således spørgsmålet, om der i kommunernes MED-Hovedudvalg har været den fornødne tid til at gennemføre den grundige drøftelse af budgetterne, som hovedudvalgene jo er berettiget til iflg. MED-rammeaftalen. Det Notat Side 3

4 er jo fx ikke tilfældet, hvis der ikke også er en drøftelse efter kommunen nedjusterer budgetterne pga. de nye borgermestermøder i KL i løbet af september. Hvis budgetprocessen også fremover bliver som i år, bør de budgetretningslinjer, som man har aftalt i kommunerne, derfor gennemgås og justeres, så hovedudvalgene stadig får reel mulighed for en grundig drøftelse. Regionernes budgetramme for 2009 giver ikke mulighed for et løft Med gennemførslen af opgave- og strukturreformen, hvor amterne blev nedlagt og regionerne dannet, ændredes finansieringen fra skatteudskrivning til, at finansieringen sker via statslige tilskud. Regionerne er derfor overvejende finansieret af de beløb de kan forhandle sig til ved forårets økonomiaftaler med regeringen. Derudover sker en del af regionernes finansiering via et fastsat bidrag fra kommunerne, der også afspejler kommunernes træk på regionernes ydelser. De regionale opgaver er derudover opdelt i tre separate områder, nemlig sundhed, regional udvikling samt socialområdet. Det er ikke muligt at overføre midler mellem disse tre områder, der dog hver især skal levere et bidrag til den tværgående administration. Da regionerne ikke har mulighed for egen skatteudskrivning og reelt kun har mulighed for at administrere de midler de får til rådighed ved økonomiaftalen, er regionerne i modsætning til kommunerne ikke underlagt sanktionslovgivning vedrørende overholdelse af budgetter. Konsekvenser af budget 2009 i regionerne Aftalen mellem regeringen og regionerne om økonomien for 2009 har betydet, at rammerne for den regionale budgetlægning har været meget stramme. Samlet for de 5 regioner har det dog også betydet, at der skal spares ca. 1,5 mia. kr. i 2009, for at regionerne kan leve op til aftalen med regeringen. Hårdest ramt bliver Region Midtjylland, som skal gennemføre besparelser for ca. 1 mia. kr. Ganske vist betød aftalen med regeringen at regionerne fik 1,8 mia. kr. mere til rådighed, men aftalen indeholder tillige krav om øget produktivitet. Samlet skal der ske en aktivitetsvækst på 3,5 pct., hvoraf 1,8 mia. kr. er vækst i driftsudgifterne. Mens der skal ske produktivitetsstigning for 1,2 mia. kr. svarende til ca. 2 pct. Regionernes økonomi har været presset af det udvidede frie sygehusvalg, der har medført at regionerne har måttet købe et kraftigt stigende antal sundhedsydelser hos private leverandører. Specielt efter 1. oktober 2007 hvor ventelistegarantien blev nedsat 2 måneder til 1 måned har det medført et pres på regionernes økonomi. Med forårets konflikt på sundhedsområdet er denne problematik forstærket og det indgik derfor i aftalen om regionernes økonomi for 2009, Notat Side 4

5 at der skulle ske en suspension af det udvidede fri sygehusvalg, således at regionerne kan nå at afvikle en del af de ophobede behandlinger. Aftalen betød også, at regionerne fortsat skal indkøbe sundhedsydelser hos de private leverandører, svarende til det niveau der havde været gældende forud for konflikten. Det udvidede frie sygehusvalg indføres igen fra For at give regionernes sygehuse mulighed for at afvikle en del af ventelistepuklen er der under finanslovsforhandlingerne blevet afsat ekstra 100 mio. kr. i 2009 til regionerne. Regionerne er ligesom kommunerne omfattet at den særlige kvalitetsfond til investeringer i den offentlige sektor. Til investeringer i en moderne sygehusstruktur blev der i alt afsat 25 mia. kr. Med aftalen om økonomien for 2009 igangsættes udmøntningen af 15 mia. kr. fra fonden, mens 10 mia. kr. skal udmøntes i perioden I budgetterne for 2009 kan regionerne ifølge aftalen afsætte 4 mia. kr. til anlægsinvesteringer, hvoraf 1 mia. kr. kommer fra kvalitetsfonden. Notat Side 5