Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation
|
|
- Hanna Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akut iskæmisk stroke - Strategidokument Dokumenttype: Strategi Senest revideret: Februar, 2016 Forfattere: Rolf Blauenfeldt, Troels Wienecke Referent: Grethe Andersen Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation AIS ASD aptt ECT EVT IA INR MCA NIHSS mrs NNT PFO RCT TIA TT Akut Iskæmisk Stroke Atrie-Septum Defekt Aktiveret partiel tromboplastintid Ecarin Clotting Time Endovascular Treatment/Mekanisk Trombektomi Intra-arteriel International Normalized Ratio Middle cerebral artery (a. cerebri media) National Institute of Health Stroke Scale modified Rankin Scale Number Needed to Treat Persisterende Foramen Ovale Randomiserede kontrollerede studier Transitorisk Iskæmisk Attack (tidligere TCI) Trombin Tid Definition Akut iskæmisk stroke (AIS) Pludselig debut af fokalt symptom fra centralnervesystemet af formodet iskæmisk vaskulær genese med en varighed over 24 timer. Transitorisk Iskæmisk Attack (TIA) Pludselig debut af fokalt symptom fra centralnervesystemet af formodet iskæmisk vaskulær genese med en varighed under 24 timer, der ikke efterlader hjerneparenkym skade. 1
2 Forekomst og prognose Hvert år rammes ca danskere af stroke hvoraf 85% udgøres af AIS og lever med følger efter AIS. Incidensen er stigende med alderen og 90% af AIS patienter er over 60 år. Median alder er 75 år. Halvdelen har blivende følgesymptomer, f.eks. parese eller afasi hvoraf 50% er så invalideret, at der er brug for hjælp eller pleje i dagligdagen. Herudover, oplever en betydelig andel andre følger, eksempelvis epilepsi, træthed, smerte og depression. Den første måned efter AIS er mortaliteten 10-15%. Symptomer og kliniske fund Akut indsættende fokal neurologisk symptom. Det kliniske billede ved AIS/TIA og ICH kan ikke skelnes. Patofysiologi og risikofaktorer AIS/TIA kan optræde i alle aldersgrupper. Ætiologien vil oftest være atherosclerose, tromboemboli, hypertension eller andre og mere sjældne årsager hos børn og yngre voksne. AIS/TIA skyldes nedsat arteriel blodforsyning til et område af hjernen. AIS opdeles efter følgende klassifikation: Storkarssygdom: Kardioembolisk: Småkarssygom: Andre årsager: Kryptogent stroke: Trombose i præ- eller intracerebrale kar, arterie-til-arterie emboli. Atrieflimren/flagren, nyligt hjerteinfarkt, aneurisme, mekanisk hjerteklap, kardiomyopati, bakteriel endocarditis og højre-venstre Shunt (Atrieseptum defekt (ASD), Persisterende Foramen Ovale PFO). Trombotisk okklusion af hjernens små kar (lakunært infarkt). Kardissektion, hyperkoagulation, andre sjældne årsager Årsagen ukendt/usikker Det skal bemærkes, at der forekommer tilfælde, med flere mulige årsager (fx ICA stenose og AFLI). Infarktkernen kan de timer ekspandere ind i den iskæmiske penumbra (vitalt hjernevæv med midlertidigt funktionstab pga. kritisk lav blodforsyning). Det er afgørende, at behandlingen startes så tidligt som muligt for at genskabe blodforsyningen og redde det vitale hjernevæv i den iskæmiske penumbra. Hermed standses progression af neurondød og efterfølgende funktionstab. Risikofaktorer for AIS og TIA omfatter blandt andet arteriel hypertension, rygning, diabetes mellitus, overvægt, hyperkolesterolæmi, fysisk inaktivitet, alkohol overforbrug, perifer arteriel sygdom, iskæmisk hjertesygdom, tidligere AIS/TIA samt genetiske og inflammatoriske protrombotiske tilstande. 2
3 Apopleksiafsnit Kortest mulig forsinkelse fra symptomdebut til akut behandling er afgørende for patientens prognose efter AIS. Medicinske komplikationer, varigt handicap og dødelighed reduceres ved udredning og behandling på et apopleksiafsnit. For at kvalitetssikre behandlingen skal apopleksiafsnittet registrere data i Dansk Apopleksiregister (DAP). Udredning Korrekt diagnosticering er en udfordring og sikker diagnostik er størst i specialklinikker. Udredning baseres på anamnese, risikofaktorer, kliniske symptomer og fund, hvorefter den mest sandsynlige årsag bestemmes. Hyppige strokesyndromer Anterior(carotis) gebet Hemiparese (ben > arm) (k) Hemisensoriske udfald (ben) (k) Mentale forstyrrelser( bla. aspontanitet) Primitive reflekser(k) Apraksi (k) Urin inkontiens Hemiparese(k) (arm + ansigt > ben), Hemisensorisk udfald(k) Afasi (dom) Apraksi og gnostiske vanskeligheder(dom) Neglect og visiospatiale forstyrrelser (non-dom) Dysartri Homonymous hemianopsi(k), Blikparese(k) evt hoved-øjendrejning(i) Monookulært synstab(i) Posterior (vertebro-basilaris) gebet a. cerebri anterior Vertigo Kranienerveudfald(i) Hemiparese(k) Tetraparese Ataksi Horners syndrome(i) Dysartri og dysfagi Bevidsthedspåvirkning/coma/ locked-in Kortikal blindhed Hallucinationer a. cerebri media Hemiparese(k) Hemisensoriske udfald(k) Hemiballisme Hemiataksi(k) Oculomotorius parese(i) Homonym hemianopsi(k) Aleksi uden agrafi og (dom) visiospatiale forstyrrelser(non-dom) Homonymous hemianopsi(k) Kortical blindhed, a. ophthalmica a. vertebralis/basilaris a. cerebri posterior Forkortelser: k = kontralateral, i = ipsilateral, dom = dominante hemisfære, non-dom = non dominante hemisfære Ætiologisk udredning er essentiel og har betydning for valg af behandling. Det anbefales, at der foretages CT/MR scanning før behandling startes for at skelne imellem AIS/TIA og ICH. MRcerebrum (med DWI sekvens) er en fordel ved lette symptomer og atypiske symptomer, samt mistanke om stroke i fossa posterior. Ultralyd af halskar, blodprøver og hjerterytme evaluering (EKG og evt. telemetri/r-test/holter-monitorering) anvendes i søgen efter emboli kilder. AIS/TIA er kliniske diagnoser og der skal være overensstemmelse mellem klinik og billeder. Visse tilstande kan udvise symptomer der kan forveksles med AIS/TIA: 3
4 Krampeanfald Migræne med aura CNS tumor Hypoglykæmi Attack i multiple sclerose CNS abscess Hypertensiv Encephalopati Wernickes Encephalopati Non-organisk (somatisering) Lægemiddel forgiftning Intravenøs trombolyse behandling Intravenøs trombolyse behandling er centraliseret til trombolysecentre for at sikre høj kvalitet, stor rutine samt optimeret præhospital og intrahospital logistik. Præhospital kontakt anbefales for at nedbringe tidsforbruget fra ankomst til start af behandling (dør-til-nål). Kandidater til intravenøs behandling modtages af et trænet tværfagligt team og modtager en målrettet hyperakut klinisk og paraklinisk vurdering. Der foretages CT/MR 24 timer efter intravenøs behandling for at udelukke blødning og herefter opstart af profylaktisk blodfortyndende behandling. Trombolysebehandling øger fibrinolysen og dermed opløsning af blodproppen, hvorved blodforsyningen til hjernevævet genoprettes. Den intravenøse behandling skal senest starte 4,5 time fra symptomdebut. Behandlingsresultaterne er bedst, hvis der er kortest muligt tid fra symptomdebut til behandlingsstart. Af den grund anbefales det, at tid fra ankomst til start af behandling ikke overstiger 40 minutter. Indikation for trombolysebehandling bør altid bero på en individuel vurdering af behandlingsgevinst kontra risiko. Perfusions scanning og/eller angiografi kan give supplerende oplysninger i udvalgte tilfælde, men er ikke et krav. Endovaskulær behandling(evt) Endovaskulær behandling/mekanisk trombektomi (EVT) og intra-arteriel trombolyse er centraliseret til 3 centre i DK (Rigshospitalet, Odense og Aarhus). Behandlingen er vist effektiv og bør tilbydes til patienter med kliniske symptomer og billeddiagnostik forenelig med storkarsokklusion (indikation drøftes med EVT center). Behandling bør startes mindre end 6 timer fra symptomdebut. Mekanisk trombektomi (med stent-retriever) er vist effektiv til patienter med påvist storkarsokklusion (trombe i ICA, M1 eller proximale M2) uden store iskæmiske forandringer. EVT bør overvejes til symptomatiske patienter med basilaristrombose, selv udenfor 6 timers tidsvinduet. EVT er et behandlingsalternativ ved kontraindikationer til intravenøs trombolyse behandling ( f.eks. AK behandling eller nylig operation) Såfremt der ikke er kontraindikationer til intravenøs trombolyse behandling, startes denne hurtigst muligt, og EVT foretages som add-on behandling. EVT behandling bør gennemføres uden tidsforsinkelse og patienten kan overføres som drip-and-ship, dvs. transport og samtidig intravenøs trombolyse. Ved storkarsokklusion er intravenøs trombolyse behandling alene, mindre 4
5 effektiv. EVT-behandling kan medføre ambulance/helikoptertransport, hvor der lokalt må laves instrukser for transportberedskab. Øvrig behandling Patienter som ikke behandles intravenøst/endovaskulært startes hurtigst muligt og senest 24 timer efter symptomdebut (hurtigst muligt efter CT/MR) med ASA mg efterfulgt af ASA 75 mg dagligt. Når tilstanden er stabil skiftes til Clopidogrel 75 mg dagligt, eller ASA mg kombineret med Persantin R 200 x 2. Alternativt kan ASA i monoterapi vælges. Den videre blodfortyndende behandling målrettes efter at AIS/TIA ætiologien er bestemt. Komplikationer til akut iskæmisk stroke Progredierende apopleksi/malignt mediainfarkt/cerebralt ødem Omkring 15% af større arteria cerebri mediainfarkter bliver maligne pga. ødemudvikling med tiltagende masseeffekt og forhøjet intrakranielt tryk. Klinisk ses faldende bevidsthedsniveau og ubehandlet er mortaliteten omkring 80%. Hemikraniektomi og duraplastik hos patienter <60 år reducerer dødeligheden og handicap, uden samtidig betydende øgning af overlevende med de sværeste varige udfald. Kirurgi bør foretages tidligst muligt i den maligne fase. Ved neurologisk forværring eller ophobede TIA-tilfælde bør CT/MR gentages, og der undersøges for mulige årsager, såsom kardial embolikilde, præcerebrale og intrakranielle stenoser, blodtryksfald, dehydrering, aspiration, feber og infektioner. Cerebellart infarkt Ved cerebellart infarkt kan tilstanden forværres inden for de første 2-4 døgn pga. infarktødem med kompression af hjernestamme eller afklemning af 4. ventrikel med ledsagende hydrocephalus. Dekomprimerende kirurgi og ventrikulostomi bør overvejes tidligst muligt ved faldende bevidsthed eller tegn på hjernestammeudfald. Referenceliste Nationale kliniske retningslinier for i.v trombolyse og teletrombolyse ( behandling/nationale%20kliniske%20retningslinjer%20for%20teletrombolyse.ashx Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI. Dansk selskab for Apopleksi Guidelines for the Early Management of Patients With Acute Ischemic Stroke : A Guideline for Healthcare Professionals From The American Heart Association/American Stroke Association. Jauch EC et al Stroke AHA/ASA Focused Update of the 2013 Guidelines for the Early Management of Patients With Acute Ischemic Stroke Regarding Endovascular Treatment : A Guideline for Healthcare Professionals From the American Heart Association/American Stroke Association. Powers WJ et al Stroke 5
6 6
Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling
Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,
Læs mereStatus for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus
Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor
Læs mereUdvidelse af behandlingsvinduet
STROKE FORUM 2019 Udvidelse af behandlingsvinduet Claus Z. Simonsen Overlæge, ph.d. Neurologisk afd. Aarhus Universitetshospital Penumbra (at risk) Core (irreversibly damaged) Akut stroke MR 11 min before
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Apopleksi; Side 1 af 8 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema
På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema Gældende fra 1. januar 2015 Alle patienter (alder 18+) med akut
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs merePatientforløb der indgår i. nævner, hvor dato for indlæggelse/ambulant kontakt i sekundær sektor = dato for kontakt med primærsektor.
INDIKATOR 1a og 1b: Andel af patienter med akut som indlægges indenfor henholdsvis 3 timer og 4,5 timer efter symptomdebut. (Standard 3 timer: 30%) (Standard 4,5 time: 40%) 2a. Andel af patienter med symptomer
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende
REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse Juli 2015 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
Læs mereFakta til "Er det mon en prop i hjernen?"
29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereTIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital
TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital 1 APOPLEKSI Ca. 12.000 apopleksier pr. år i Danmark Apopleksi
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereNationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi December 2008
1 Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi December 2008 Akut opstået Lammelse eller føleforstyrrelser i arm, ben, ansigt Afasi talebesvær Ring 112 Maksimal
Læs mereTrombolyse ved apopleksi
Trombolyse ved apopleksi -primær håndtering Line Lunde Afd.læge Neurologisk afdeling Glostrup Hospital 24.04.14 Dagens tekst Anatomi Apopleksi fakta Trombolyse; hvem, hvad, hvor Cases Anatomi Forreste
Læs mereApopleksi. Et af nedenstående kan være et fremtrædende symptom på Apopleksi. Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen
Apopleksi Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen apraksi, apopleksi, apleksi, amnesi Hvor mange % udgør blodprop i hjernen ved Apopleksi ca 65%, ca 75%, ca 85%, ca 95% Et af nedenstående
Læs mereVaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital
Vaskulær demens Demensdagene 2013 Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Demens Hukommelsessvækkelse især for nye data Svækkelse af mindst en anden cognitiv funktion: tale, geografisk
Læs mereEndovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport. 2014 Dansk Apopleksiregister. Endelig udgave
Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2014 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi
Læs mereEndovaskulær Terapi. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 20. november 2018
Endovaskulær Terapi 2017 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 20. november 2018 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereEndovaskulær Terapi. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 24. juni 2019
Endovaskulær Terapi 2018 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 24. juni 2019 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes
Læs mereNational retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning
National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning December 2010 Formål Redegørelse og vejledning for endovaskulær terapi
Læs mereEndovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport Dansk Apopleksiregister
Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2016 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave 9. maj 2017 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereHjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning
Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, PhD Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3 hinder omgiver CNS Dura Mater
Læs mereLaveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse
TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10
Læs mereEsbjerg d Neurologisk afdeling Esbjerg / Grindsted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg d. 24-4- 2018 Neurologisk afdeling Esbjerg / Grindsted Program: 16.45 Der serveres kaffe, te, frugt og kage 17.00 Velkommen ved ledende overlæge Allan Thimsen Pedersen, neurologisk
Læs mereReferenceprogram for behandling af patienter med apopleksi
Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 9. december 2009 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle Petersen,
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 24. juni 2019
Trombolyse 2018 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 24. juni 2019 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereGenoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital
Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres
Læs mereSekretariat Sekretær Anne Mette Østergaard, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet
Klinikchef, dr.med. Palle Petersen, Rigshospitalet (formand) Overlæge, dr.med. Grethe Andersen, Århus Sygehus Professor, overlæge, dr.med. Gudrun Boysen, Bispebjerg Hospital Forskningssygeplejerske Doris
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal)
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Alle patienter
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig version 20. november 2018
Trombolyse 2017 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig version 20. november 2018 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 13. maj 2016
Trombolyse 2015 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 13. maj 2016 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side
Læs mereForebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI
Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 10. maj 2015
Trombolyse 2014 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 10. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Læs mereVidenskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs
Læs mereBilag til Årsrapport 2012. Dansk Apopleksiregister
Bilag til Årsrapport 2012 Dansk Apopleksiregister Indholdsfortegnelse INDIKATOR (HELE INDLÆGGELSEN) OG ALL-OR-NONE OPFYLDELSE - OVERSIGTSTABEL 2 INDIKATORER HELE INDLÆGGELSEN 3 Indikator 1: Andel af patienter
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereNANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese
NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående
Læs mereAkut Stroke diagnose, behandling og prognose anno 2018
Akut Stroke diagnose, behandling og prognose anno 2018 Grethe Andersen, Overlæge, Professor dr. med Dansk Stroke Center, Aarhus Universitets Hospital Baggrund DK: 12.000 nye strokes hvert år 4.000 recidiv
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereTrombolyse. Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport. Endelig udgave 9. maj 2017
Trombolyse 2016 Dansk Apopleksiregister Tillæg til årsrapport Endelig udgave 9. maj 2017 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for
Læs mereNeurologi Cerebrovaskulære sygdom m e Apopleksi n Definition (WHO) Hurtigt udviklede tegn på fokal (eler global) cerebral dysfunktion af mere end 24 timers varighed, eler medførende død, af formodet vaskulær
Læs mereDen danske vhl koordinationsgruppe Klaringsrapport i Ugeskrift for læger, se fulde link på side 2 Side 1. von Hippel-Lindau VANDREJOURNAL.
Klaringsrapport i Ugeskrift for læger, se fulde link på side 2 Side 1 Navn: CPR Adr. von Hippel-Lindau VANDREJOURNAL for Postnr. By Tlf. Mobil e-mail Egen læge Navn: Adr. Postnr. By Tlf. e-mail vhl Tovholder:
Læs mereGrundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010
Grundlag for implantatbehandling Oral Implantologi Konference 2010 Simon Storgård Jensen, Overtandlæge, Tand-,Mund-,Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Tandlægerne i Falkonercentret, Frederiksberg Afd.
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal)
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 9 Alle patienter
Læs mereREMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial
REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge
Læs mereApopleksi i Århus Organisation og MR
The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience University of Aarhus / Aarhus University Hospital - DENMARK Apopleksi i Århus Organisation og MR Projektradiograf
Læs mereForløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade
Udkast af 7. september 2010 Bilag 5 Indholdsfortegnelse Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade 0 Indledning Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe (og Kristine) Deadline for 1. udkast vedr. definition
Læs mere4 Neurologiske lidelser
4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mere2012 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave
Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2012 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi
Læs mereDansk Apopleksiregister
Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2013 1. januar 31. december 2013 Endelig udgave 28. april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs mereDepression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital
Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Afgrænsning Kan ikke appliceres på alle typer af hjerneskade den
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 354, tirsdag den 24. maj 2011. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 24. maj 2011. I mødet deltog:
Læs mereDEN AKUT SVIMLE PATIENT. Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital
DEN AKUT SVIMLE PATIENT Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital SVIMMELHEDS- AMBULATORIUM SVIMMELHED ER HYPPIGT LIVSTIDS-PRÆVALENS 30 % UDGØR
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereEndovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport. 2015 Dansk Apopleksiregister
Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2015 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave 13. maj 2016 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner April 2014 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Statens Serum Institut (SSI). Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk
Læs mereMedicinsk teknologivurdering af trombolysebehandling af apopleksipatienter
Medicinsk teknologivurdering af trombolysebehandling af apopleksipatienter 2005 Medicinsk teknologivurdering af trombolysebehandling af apopleksipatienter Merete Bech, Lars Ehlers, Grethe Andersen, Vibeke
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereVTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI
10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS
Læs mereProjekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus
Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Marts 2012 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). RKKP præsenterer en styrket organisation
Læs mereUdkast. Præhospitale visitationsretningslinjer
Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres
Læs mereEPILEPSIKIRURGI I DANMARK
EPILEPSIKIRURGI I DANMARK 1996-2010 ET EPIDEMIOLOGISK STUDIE Ebba von Celsing Underbjerg, DNPS årsmøde, november 2014 På vegne af Rigshospitalets epilepsikirurgi-gruppe BAGGRUND 1,3 % af danske børn har
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mere