Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi"

Transkript

1 Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 9. december 2009

2 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle Petersen, Rigshospitalet (formand) Overlæge, dr.med. Grethe Andersen, Århus Sygehus Professor, overlæge, dr.med. Gudrun Boysen, Bispebjerg Hospital Forskningssygeplejerske Doris Christensen, Århus Sygehus Direktør, cand.jur. Lise Beha Erichsen, HjerneSagen (patientrepræsentant) Overlæge Vagn Eskesen, Rigshospitalet Ledende neuropsykolog Hysse Forchhammer, Glostrup Hospital Overlæge Anne-Mette Homburg, Odense Universitetshospital Overlæge, dr.med. Steen E. Husted, Århus Sygehus Proceskonsulent, Cand. scient. san., fysioterapeut Annette Ingeman, Århus Overlæge, dr.med. Helle Iversen, Glostrup Hospital Lektor, ph.d. Lise Randrup Jensen, Københavns Universitet Forskningsleder, overlæge, PhD Søren Paaske Johnsen, Århus Universitet Overlæge Bo Traberg Kristensen, Aalborg Sygehus Overlæge, dr.med. Tom Skyhøj Olsen, Hvidovre Hospital Neuropsykolog, dr.med. Palle Møller Pedersen, Hillerød Klinikchef, dr.med. Henrik Sillesen, Rigshospitalet Udviklingsergoterapeut Peter Vögele, Glostrup Hospital Klinisk oversygeplejerske Susanne Zielke, Bispebjerg Hospital Sekretariat Sekretær Anne Mette Østergaard, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet

3 Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi Udgiver: Dansk Selskab for Apopleksi Ansvarlig Institution: Dansk Selskab for Apopleksi København 2009 Emneord: referenceprogram; apopleksi Sprog: dansk URL: Version: 3.0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af: Dansk Selskab for Apopleksi, 9. december 2009 Design: Opsætning: Denne publikation citeres således: Dansk Selskab for Apopleksi, Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi, København: 2009 For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Dansk Selskab for Apopleksi c/o Faglig sekretær, klinisk oversygeplejerske Susanne Zielke Neurologisk Afdeling N, Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV Tlf Hjemmeside:

4 Forord 6 Introduktion 7 Resumé af anbefalinger (2009) 9 1 Indledning Baggrund Afgrænsning Målgruppe December Anden opdatering 15 2 Præhospital behandling Iltterapi Antitrombotisk behandling Neuroprotektiv behandling 17 3 Akut medicinsk og kirurgisk behandling Trombolysebehandling Diagnostik Intravenøs vævsplasminogen aktivator Intraarteriel intervention ved akut apopleksi Trombocythæmmende behandling ved akut iskæmisk apopleksi Akutbehandling efter transitorisk cerebral iskæmi Anden antitrombotisk behandling Progredierende apopleksi/malignt mediainfarkt/cerebralt ødem Cerebellart infarkt Cerebral venetrombose Behandling af dissektion af cervikale cerebrale arterier Intracerebral hæmoragi 24 4 Apopleksiafsnit 26 5 Udredning og behandling Klinisk vurdering Diagnostik Cirkulationsforstyrrelser Blodtryksmåling Ekg/ekg-monitorering Henvisning til kardiologisk udredning Forebyggelse af dyb venetrombose Forebyggelse af lungekomplikationer Metaboliske forstyrrelser Temperaturforhøjelse Ernæringsproblemer Dysfagi Underernæring Vurdering af ernæringsrisiko Behandling af insufficient ernæring Ernæring og apopleksi 36

5 5.8 Vandladningsproblemer Urinretention Urinvejsinfektion Overaktiv blære med eller uden inkontinens Undersøgelse med blærescanning Behandling af vandladningssymptomer Afføringsproblemer Obstipation og fækal inkontinens Undersøgelser og særlig udredning på speciel indikation Tidlig vurdering, mobilisering, og start på genoptræning Tidlig vurdering og mobilisering Undersøgelse og vurdering ved fysio - og ergoterapeut Tidlig iværksat genoptræning og mobilisering Sproglige, kognitive og personlighedsmæssige forstyrrelser Depression og patologisk gråd Depression Patologisk gråd Effekt af antidepressiv behandling på rehabilitering Alternative behandlingsstrategier mod depression Behandling med hypnotika og neuroleptika 47 6 Sekundær forebyggelse Antitrombotisk behandling Trombocythæmmende behandling Antikoagulansbehandling Antihypertensiv behandling Kolesterolsænkende behandling Hyperglykæmi Forebyggelse af apopleksi ved carotisstenose Symptomatiske stenoser Asymptomatiske stenoser Perkutan transluminal angioplastik (PTA) Udvælgelse og udredning af patienter Sekundær profylakse livsstilsfaktorer P-piller Postmenopausal hormonbehandling og apopleksirisiko Rygeophør Fysisk aktivitet Nedsættelse af alkoholindtag Kostomlægning 68 Bilag 1: Litteratursøgning søgningskriterier 69 Bilag 2: Standarder, indikatorer og prognostiske faktorer for apopleksi i Det Nationale Indikatorprojekt 70 Bilag 3: Screening for dysfagi 71 Bilag 4: Flowchart over screening, vurderinger og handlinger i forbindelse med udskillelse af fæces 73 Ord- og forkortelsesliste 74 Litteraturliste 77

6 Forord Dansk Selskab for Apopleksi (DSfA) udsender hermed en tredje opdateret version af referenceprogram for apopleksi. Sekretariatet for Referenceprogrammer blev oprettet i 2000 på opfordring fra Sundhedsstyrelsen med henblik på at støtte udarbejdelsen af evidensbaserede referenceprogrammer. Opgaven er nu overgået til de videnskabelige selskaber. Apopleksi er en folkesygdom, som allerede i starten af 90 erne var emne for et referenceprogram. De seneste års meget hastige udvikling inden for undersøgelse og behandling af denne alvorlige lidelse har imidlertid gjort det påkrævet endnu en gang at opdatere den dokumenterede viden på disse områder. Det aktuelle referenceprogram er initialt udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe under forsæde af klinikchef, dr.med. Palle Petersen. Første udgave af programmet udkom i bogform og elektronisk version i april Anden udgave udkom elektronisk i maj Arbejdsgruppen har ydet en meget stor arbejdsindsats med søgning, læsning og vurdering af litteratur inden for emnet apopleksi. Gruppen har især analyseret og drøftet den videnskabelige litteraturs evidens og relevans i en dansk sammenhæng. Den aktuelle udgave er en opdatering udarbejdet af en redaktionsgruppe, som primært har bestået af et udvalg af medlemmerne fra den oprindelige arbejdsgruppe. Opdateringen er foretaget på baggrund af litteratursøgninger medio 2008 og primo 2009, og redaktionsgruppen afholdt sit afsluttende møde i foråret Redaktionsgruppen takkes for dens indsats med at opdatere referenceprogrammet på baggrund af den nyeste litteratur. Dansk Selskab for Apopleksi 9. december 2009

7 Introduktion Metode Referenceprogrammer er en særlig form for klinisk retningslinje og indeholder overordnede anbefalinger for organisation og behandlingsforløb for en given patientgruppe. Referenceprogrammer sammenfatter og omsætter videnskabelige forskningsresultater til systematiske anbefalinger. Dansk Selskab for Apopleksi har valgt at anvende den metode, som den skotske SIGN-institution, The Scottish Intercollegiate Guidelines Network, benytter(1). Metoden er beskrevet i detaljer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: (Bilag 1). Arbejdsgrupperne er tværfagligt sammensat med repræsentanter for såvel relevante lægelige specialer som øvrigt sundhedspersonale og patienter. Der er strenge metodologiske krav til systematisk litteratursøgning, vurdering af litteraturens kvalitet, anførsel af evidensens styrke mv. Den anvendte litteratur vurderes således, at metaanalyser (fx Cochranes) eller andre systematiske oversigtsarbejder tillægges det højeste evidensniveau, Ia. Velgennemførte randomiserede studier har evidensniveau Ib etc., jf. nedenstående skematiske fremstilling. Systemet er velkendt, ikke kun fra SIGN, men også fra Eccles M et al(2). Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, systematisk oversigt Randomiseret, kontrolleret studie (RCT) Ia Ib A Kontrolleret, ikke-randomiseret studie Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) Casekontrolundersøgelse Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel IIa IIb III IV B C D I teksten vil arbejdsgruppernes anbefalinger vedrørende en behandling eller en diagnostisk metode være markeret med A, B, C eller D. Disse anbefalinger bygger på den samlede evidens vedrørende det enkelte emne og vil således ofte være baseret på flere artikler med forskelligt evidensniveau. Der er en eksplicit sammenhæng mellem den videnskabelige evidens og styrken af de anbefalinger, som gruppen fremsætter. I visse tilfælde kan arbejdsgrupperne dog nedgradere en anbefaling, såfremt der er metodologiske mangler i de 7

8 anvendte forskningsresultater (fx fra A til B, hvis der kun ligger et enkelt RCT til grund, og dette har en meget lille population e.l.). En sådan nedgradering vil være markeret med en *. Endelig kan arbejdsgrupperne hvis de ønsker at understrege et godt klinisk tip, der er konsensus om, men som ikke er evidensbaseret markere en anbefaling, som de opfatter som god klinisk praksis, i teksten markeret med et. For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at en arbejdsgruppe godt kan give høj evidens for negative fund. Det vil fx ses, hvis der er videnskabeligt belæg for at anbefale, at man ikke anvender et bestemt ellers gængs anvendt præparat. Det skal understreges, at graderingen A, B, C og D ikke går på vigtigheden af en bestemt anbefaling, men alene på den tilgrundliggende evidens. Inden et referenceprogram kan publiceres, forelægges et udkast til diskussion ved en offentlig høring, og der foretages uafhængigt peer review. Implementering af referenceprogrammer Anbefalingerne i referenceprogrammet bør som anden evidensbaseret faglig viden indgå i beslutningsgrundlagene for patientbehandlingen. Det er i sidste instans altid den enkelte læges eller øvrige sundhedspersonales eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation, ud fra vedkommendes erfaring, viden, kliniske skøn etc. og patientens ønsker. Implementeringen af referenceprogrammerne i sundhedsvæsenet vil ofte kræve en tilpasning af anbefalingerne til lokale forhold. Udløbsdato m.v. Dette referenceprogram er en opdatering af referenceprogrammet fra maj Næste opdatering er planlagt 2011, medmindre der på et tidligere tidspunkt fremkommer ny evidens, som nødvendiggør ændringer. Ved implementering af referenceprogrammets anbefalinger bør man være opmærksom på de udmeldte indikatorer fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), se bilag 2.

9 Resumé af anbefalinger (2009) Præhospital behandling D Patienter, som mistænkes for akut apopleksi, bør straks indlægges (ambulance kørsel 1) på hospital med IV specialiseret apopleksiafsnit, der kan yde ultra-tidlig behandling. D Ved akut apopleksi bør der nøje observeres og behandles med henblik på at sikre frie luftveje. IV D Hvis der er risiko for hypoksi, eller hvis hypoksi ikke kan udelukkes, bør der gives ilttilskud via næsekateter IV under transport. D Der er ingen evidens for effekt af ASA ved akut apopleksi i præhospitalsfasen. IV Akut medicinsk og kirurgisk behandling A Intravenøs trombolyse med rt PA anbefales til udvalgte patienter inden for 4½ timer efter debut af symptomer 1a på akut iskæmisk apopleksi. Det anbefales, at behandlingen startes hurtigst muligt efter symptomdebut. Behandlingen bør registreres i SITS protokollen A ASA mg efterfulgt af 75 mg daglig bør gives ved akut apopleksi med start af behandling inden for 24 Ia timer efter symptomdebut. D Det anbefales, at der foretages CT/MR scanning, før behandling med ASA startes. IV B Ved TCI anbefales start af behandling med ASA indenfor 24 timer, eventuelt suppleret med blodtryks- og IIa statinbehandling. D Det anbefales, at der foretages CT/MR scanning, før behandling med ASA startes. IV A Antikoagulerende behandling efter akut iskæmisk apopleksi eller TCI kan ikke Ia anbefales anvendt som rutine. A Antikoagulerende behandling anbefales ikke rutinemæssigt inden for de første 48 Ia timer efter akut iskæmisk apopleksi eller TCI og samtidig atrieflimren. A Der er evidens for, at hemikraniektomi ved malignt arteria cerebri media infarkt reducerer den akutte Ia dødelighed D Ved neurologisk forværring eller ophobede TCI-tilfælde bør CT/MR gentages, og der undersøges for mulige IV årsager såsom kardial embolikilde, blodtryksfald, dehydrering, aspiration, feber og infektioner. B Der er ingen evidens for, at heparinbehandling kan standse eller mindske følgerne af neurologisk forværring IIa ved progredierende apopleksi eller ophobede TCI-tilfælde, hvorfor behandlingen ikke anbefales på denne indikation. A Der er ikke evidens for effekt af intravenøs indgift af mannitol eller glycerol til behandling af cerebralt ødem Ia ved akut apopleksi. D Ved cerebellart infarkt kan dekomprimerende kirurgi og ventrikulostomi være indiceret. IV D Ved cerebral venetrombose gives antikoagulansbehandling med hepariner, og samtidig indledes behandling IV med oral antikoagulantia. Heparinbehandlingen ophører, når INR har været i terapeutisk niveau (2-3) i minimum to dage. Den orale antikoagulationsbehandling fortsætter 3-6 måneder eller længere, baseret på en individuel risikovurdering. D Ved cerebral venetrombose med progredierende bevidsthedssvækkelse kan lokal trombolysebehandling have IV gavnlig effekt. D Ved dissektion af arteria carotis eller vertebralis er der ikke fundet forskel på resultaterne af IV trombocythæmmende behandling og antikoagulansbehandling. D Kirurgisk fjernelse af intracerebrale hæmatomer kan overvejes ved større hæmatomer og anbefales, hvis de IV skønnes at være livstruende. D Ved intracerebrale hæmatomer hos patienter i AK-behandling eller med forhøjet INR af anden årsag kan IV infusion af koagulationsfaktorkoncentrat forsøges eller friskfrosset plasma samt vitamin K intravenøst. D Hæmatomer hos yngre eller med en speciel lokalisation indicerer en snarlig angiografi med henblik på en IV mulig vaskulær malformation. B Blodtrykssænkende behandling ved akut intracerebral blødning kan forsøges med start indenfor 6 timer efter Ib debut mhp. at forebygge reblødning. Apopleksiafsnit A Hospitaler, som skal behandle patienter med akut apopleksi, bør etablere specialiserede apopleksiafsnit. Ia A Ved akut apopleksi bør der visiteres til specialiserede apopleksiafsnit, uanset alder og uanset apopleksiens Ia sværhedsgrad. D Ved formodning om apopleksi anbefales hurtig ambulancetransport til nærmeste hospital med apopleksiafsnit. IV Udredning og behandling D Ved indlæggelsen bør apopleksiens sværhedsgrad bestemmes ved en standardiseret scoringsskala, fx IV Scandinavian Stroke Scale. B Ved TCI eller akut apopleksi bør der foretages CT- eller MR-scanning med diffusionsvægtede billeder inden for det første døgn, helst straks ved indlæggelsen. IIb 9

10 B Ved formodning om infratentoriel apopleksi er MR-scanning den foretrukne metode. IIb D I den akutte fase måles blodtrykket jævnligt. IV B* Effekten af blodtrykssænkende medicin i den akutte fase af apopleksi er uafklaret. Ia D I tilfælde af hypertensiv encefalopati kan et højt blodtryksniveau fx >220/120 nedsættes forsigtigt med IV labetolol i.v. i refrakte doser eller med diuretika i.v. C Ved apopleksi bør der ved indlæggelsen udføres en kardiologisk anamnese, hjertestetoskopi, ekg og eventuel III ekg-monitorering gennem et døgn. D Risikoen for dyb venetrombose og dermed lungeemboli bør vurderes individuelt for alle apopleksipatienter. IV A Ved høj risiko for dyb venetrombose, fx immobilisering, svær parese, paralyse eller andre medicinske Ia komplikationer, anbefales profylaktisk behandling med lavmolekylært heparin. A Brug af støttestrømper til forebyggelse af DVT kan ikke anbefales. Ib D Immobiliserede patienter med øget risiko for lungekomplikationer bør tilbydes profylaktisk lungefysioterapi IV og et individuelt tilpasset lejringsregime. D Blodsukker bør monitoreres i den akutte fase af apopleksi, og hyperglykæmi bør behandles. IV B Temperaturen bør overvåges i den akutte fase af apopleksi, da temperaturforhøjelse kan forværre prognosen. IIb D Årsagen til temperaturforhøjelse bør findes og behandles. IV C Ved indlæggelsen, og inden oral føde- eller væskeindtagelse, screenes for dysfagi. Screeningen bør omfatte en III standardiseret test af synkefunktionen. B Ved dysfagi må ernæring kun gives peroralt efter anvisning fra ergoterapeut eller ifølge GUSS. Der bør Ib tilbydes et tidligt, intensivt behandlingsprogram omfattende vejledning, specifikke synketeknikker og øvelser inklusive tilpasning af kostens konsistens. B Ernæringsrisiko bør vurderes straks ved indlæggelsen med efterfølgende vægtkontrol. IIb A Ved underernæring bør der tilbydes et ernæringstilskud, der kan forbedre protein- og energistatus. Ib B Ved dysfagi bør ernæring tilføres via Naso-Gastrisk sonde. Ib D Percutan Endoskopisk Gastrostromi (PEG) sonde bør alene anvendes til patienter, der ikke tolererer Naso- IV Gastrisk sonde. D Alle bør tilbydes forebyggende vejledning i at spise frugt og grønt. IV A* Patienter med blæreproblemer bør under indlæggelsen tilbydes en struktureret og systematisk vurdering med Ib efterfølgende tilpasset behandling udført af personale med specialviden. C* Blærescanning med et tredimensionelt ultralydsapparat kan anvendes som metode til identificering af III residualurin/urinretention. D Der bør anvendes steril intermitterende katerisation frem for permanent kateter ved urinretention/residualurin. IV A* Patienter med afføringsproblemer eller med risiko herfor bør under indlæggelsen tilbydes en struktureret og Ib systematisk vurdering med efterfølgende tilpasset behandling udført af personale med specialviden. C Hos yngre patienter, hvor årsagen til apopleksien er uafklaret, foretages transøsofageal ekkokardiografi, og der III undersøges for hyperkoagulabel tilstand (trombofiliudredning) for bindevævslidelse ved mistanke om vasculitis, og der foretages evt. genetisk testning. B* Systematisk vurdering og udarbejdelse af tværfaglig plan for lejring, mobilisering, spisevejledning og Ib genoptræning bør foreligge hurtigst muligt efter indlæggelse. B* Alle patienter bør mobiliseres, så snart almentilstanden tillader det. Ib B* Specifik fysioterapeutisk genoptræning opstartes hurtigst muligst efter indlæggelse som følge af den 1. IIb vurdering. B* Specifik ergoterapeutisk genoptræning opstartes hurtigst muligt efter indlæggelse som følge af den 1. IIb vurdering. D Ved sproglige og kognitive forstyrrelser bør der foretages logopædiske og neuropsykologiske undersøgelser IV med henblik på prognose og planlægning af rehabilitering. D Ved afasi og dysartri kan inden for de første to uger overvejes at henvise patienten til taleundervisning og IV vejledning om kommunikation hos logopæd. Logopæden bør have mulighed for at tilbyde kommunikationshjælpemidler til patienten. D Ved visuel neglect bør der tilbydes træning i kompensering, fx i form af scannestrategier til bedre afsøgning af IV synsfeltet. C Træning, som ikke forudsætter sygdomsindsigt, fx visuel scannetræning med Fresnel-prismer, kan anbefales. III D Ved manglende sygdomsindsigt bør der tilbydes behandling i forhold til dette, fx i form af gruppeforløb, som IV øger viden og bevidsthed om neglect. D Reduceret hukommelse kan ikke genoptrænes, men afhjælpes med hjælpemidler og strategier, fx brug af IV kalendere og særlige hukommelsesbøger. D Reduceret opmærksomhed og eksekutive dysfunktioner (vedrørende overordnet impuls- og handlekontrol) bør IV forsøges genoptrænet direkte. D Patienter og pårørende i krise bør have mulighed for støttende samtaler med en person, som kender til såvel IV krisebehandling som til patientens symptomer og det forventede forløb. A Antidepressiv behandling af deprimerede apopleksipatienter er effektiv. Ib D SSRI-behandling anbefales som første valg. IV

11 A Ved patologisk gråd efter apopleksi bør der tilbydes SSRI-behandling, som er effektiv selv i en beskeden Ib dosis, inden for få dage. B* Der er ikke dokumentation for, at antidepressiv medicinsk behandling bedrer den neurologiske funktion. Ib C Der er ikke studier, der kan dokumentere, at psykoterapi kan bruges i behandlingen af depression efter III apopleksi, men studier fra andre patientgrupper viser en positiv virkning. B Lysterapi kan tillægges SSRI behandling med god virkning og er veltålt. Ib A Diazepam kan anvendes som sedativum i den akutte fase uden skadelig virkning. Ib A ASA-behandling med initial dosis på mg dagligt efterfulgt af vedligeholdelsesdosis på 75 mg daglig 1a er indiceret hos patienter med iskæmisk apopleksi og TCI. A ASA (50-75 mg daglig) i kombination med dipyridamol retard (200 mg x 2 daglig) anbefales ved iskæmisk Ia apopleksi/tci. A Clopidogrel 75 mg daglig forebygger vaskulære hændelser mere effektivt end ASA. Ia B Clopidogrel 75 mg daglig giver færre blødningskomplikationer end Asasantin R. Ib B Clopidogrel 75 mg daglig kan anbefales som førstevalg til patienter med aterotrombotisk TCI/apopleksi. Ib D Clopidogrel 75 mg daglig kan anvendes ved ASA-intolerans og/eller allergi. IV D Ved bivirkninger af ASA + DP retard og recidiverende apopleksi kan anbefales skift til clopidogrel. IV A Antikoagulansbehandling med vitamin K-antagonister indenfor 2 uger er indiceret ved TCI og iskæmisk Ia apopleksi og atrieflimren, medmindre der foreligger kontraindikation. A Antikoagulansbehandling er ikke indiceret til patienter med ikke-kardioembolisk apopleksi eller TCI. Ia B Antikoagulansbehandling med warfarin anbefales ved kardioembolisk apopleksi på baggrund af reumatisk IIa hjerteklapsygdom eller reduceret venstre ventrikel-funktion (EF 30-40% eller lavere), fx efter AMI. D ASA er ikke indiceret til patienter med apopleksi og atrieflimren, medmindre der er kontraindikationer for Ib antikoagulansbehandling. A Kombinationsbehandling med vitamin K-antagonist og ASA hos patienter med apopleksi/tci og atrieflimren IV anbefales til patienter med mekanisk hjerteklap. A Kombinationsbehandling med vitamin K-antagonist og ASA hos patienter med apopleksi/tci og atrieflimren Ia er ikke indiceret hos patienter med stabil koronar sygdom uden tidligere stentning. A Ved hypertension efter iskæmisk eller hæmoragisk apopleksi eller TCI bør antihypertensiv behandling Ib iværksættes når tilstanden er stabil, og ved alder under 75 år bør blodtrykssænkende behandling overvejes uanset blodtryksniveau. A Kombinationsbehandling med ACE-hæmmer + diuretikum er mere effektiv til forebyggelse af 1b recidivapopleksi end monoterapi med ACE-hæmmer. A Angiotensin receptor blokkere er effektive mod recidivapopleksi og andre vaskulære hændelser blandt Ib apopleksipatienter (Ib) og kan påbegyndes når tilstanden er stabil og hemodynamisk apopleksi er udelukket uanset blodtryksniveau. D Det vigtigste er at opnå god blodtrykskontrol som forebyggelse mod recidiv apopleksi og vaskulære IV hændelser. Der er ikke dokumentation for, at en gruppe af antihypertensiva er mere effektive end andre, men der kan være forskelle i bivirkninger hos den enkelte patient. B Kraftig blodtrykssænkende behandling ved akut intracerebral blødning kan forsøges med start indenfor 6 timer Ib efter debut mhp. at forebygge reblødning. A Ved dyslipdemi bør der instrueres i kolesterolsænkende diæt og startes statinbehandling med behandlingsmål Ia total S-kolesterol <4,5 mmol/l og LDL-kolesterol <2,5 mmol/l). A Selvom total S-kolesterol allerede er <4,5mmol/l og/eller LDL-kolesterol <2,5 mmol/l, kan Ib kolesterolsænkende behandling være indiceret, såfremt patienten har en høj risiko for nye iskæmiske tilfælde i hjernen eller i hjertet, og patienten har en aterotrombotisk apopleksi. Beslutningen må baseres på en individuel risikovurdering. D Der anbefales en stram blodsukkerkontrol ved diabetes og akut apopleksi. IV A Operativ behandling af symptomatisk carotisstenose >70 % (NASCET) anbefales, medmindre patienten har Ib svære sequelae efter tidligere apopleksi eller lider af intraktabel sygdom. B* Operativ behandling bør ske så hurtigt som muligt og helst indenfor få dage efter det primære event. Moderate Ib stenoser kan eventuelt tilbydes operation, hvis det kan gennemføres hurtigt indenfor førnævnte tidsramme. A Operativ behandling af asymptomatisk carotisstenose er forbundet med en meget beskeden absolut Ib risikoreduktion, som er helt afhængig af obstipationsrisikoen. Ved optimal medicinsk behandling synes gevinsten således marginal. B* Perkutan transluminal angioplastik behandling kan ikke anbefales til patienter med carotisstenose, som ellers Ib opfylder kriterierne for operativ behandling. Såfremt operation ikke er attraktiv, kan perkutan transluminal angioplastik eventuelt tilbydes. B* Udredning af patienter med TCI eller apopleksi, herunder ultralydundersøgelse af halskar, bør ske i løbet af få Ib dage, helst indenfor 24 timer, således at eventuel operation kan gennemføres så hurtigt som muligt (indenfor få dage). B Brug af p-piller, herunder især p-piller med højt østrogenindhold, er forbundet med en øget risiko for primær IIa apopleksi hos præmenopausale kvinder. D Brug af p-piller hos kvinder med tidligere apopleksi må frarådes. IV 11

12 A Postmenopausal hormonbehandling er forbundet med en øget risiko for primær apopleksi og kardiovaskulær Ia sygdom hos raske kvinder. D Klimakterielle bortfaldssymptomer bør således være den primære indikation for postmenopausal IV hormonbehandling, også hos patienter med tidligere apopleksi. B Ved apopleksi anbefales rygeophør. IIa D Der anbefales regelmæssig fysisk aktivitet efter apopleksi i det omfang, det er muligt. IV B Ved apopleksi frarådes et højt alkoholindtag (>14/21 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd). IIa D Ved apopleksi bør der motiveres til en salt- og fedtfattig kost med et højt indhold af frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter og fisk. IV

13 1 Indledning 1.1 Baggrund Apopleksi er et folkesundhedsproblem af væsentlig størrelse. Omkring nye tilfælde af apopleksi forekommer hvert år i Danmark danskere lever med følger efter apopleksi, og dødeligheden er op til 15% alene den første måned. Sygdommen udgør den tredjehyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Der er således tale om en hyppig tilstand med en betydelig dødelighed og hos de overlevende ofte med en betydelig invaliditet til følge. Siden Sundhedsstyrelsens rapport om apopleksibehandling i Danmark fra 1994 udkom, er der sket en rivende udvikling. Der er foretaget store multicenterundersøgelser, og nye behandlingsformer både vedrørende den akutte apopleksi og den sekundære forebyggelse af ny apopleksi er blevet introduceret. Den store informationsmængde, som disse undersøgelser har resulteret i, har affødt behov for en systematisk gennemgang af de eksisterende behandlingers evidens, således at et ensartet behandlingsniveau for patienter med apopleksi kan fastsættes et behandlingsniveau, der bør kunne efterleves, uanset hvor i landet og på hvilken afdeling patienten bliver indlagt. På baggrund af ovenstående nedsatte Sekretariatet for Referenceprogrammer i efteråret 2001 en arbejdsgruppe med det kommissorium bl.a. at give: En beskrivelse af den optimale håndtering i Danmark af patienter med apoplexia cerebri/transitorisk cerebral iskæmi (TCI) fra debut i primærsektoren med fokus på indlæggelsesprocedure til hospitalsfaciliteter, klinisk vurdering, udredning (neuroradiologisk) og akut behandling (AKbehandling, trombolyse m.m.). En redegørelse for sekundær profylakse med medicin, karkirurgi og livsstilsfaktorer. Udgivelsen af referenceprogrammer er aktuelt udlagt til de videnskabelige selskaber, og Dansk Selskab for Apopleksi har fundet det naturligt at varetage denne opgave. Formålet med dette referenceprogram er via en systematisk gennemgang af litteraturen at fastslå evidensniveauet for de forskellige behandlings- og plejeformer i den akutte fase, og på dette grundlag fremlægge rekommandationer for behandling og pleje af patienter med akut apopleksi. 13

14 1.2 Afgrænsning Apopleksi er defineret som pludseligt opståede fokalneurologiske symptomer af formodet vaskulær genese med en varighed på over 24 timer. TCI er pr. definition afgrænset til en symptomvarighed på under 24 timer. I dette referenceprogram er der i modsætning til tidligere mere fokus på TCI, men de forskellige anbefalinger om behandling og forebyggelse gælder for en stor dels vedkommende også patienter med TCI, medmindre andet er anført. American Stroke Association har anbefalet nye diagnostiske kriterier for TCI (TIA): TCI er en forbigående epsiode af neurologisk dysfunktion forårsaget af iskæmi i hjerne, rygmarv eller retina uden akut infarkt. Det anbefales, at patienter med TCI undersøges med MR DWI indenfor 24 timer. Hvis der herved påvises infarkt, er diagnosen apopleksi og ikke TCI. Hvorvidt man i Europa vil ændre definitionen er endnu ikke klarlagt (3). I kommissoriet har man valgt at fokusere på det iskæmiske cerebrovaskulære insult og intracerebral blødning. Referenceprogrammet omhandler således ikke subaraknoidalblødning og subduralt hæmatom, hvor den akutte behandling som oftest varetages af neurokirurgiske afdelinger. Referenceprogrammet omfatter rekommandationer vedrørende den akutte behandling i forbindelse med hospitalsindlæggelse for patienter med apopleksi. Ved behandling forstås den samlede tværfaglige indsats i forbindelse med medicinsk behandling, pleje og start på genoptræning. Den akutte fase er af varierende længde. Nogle patienter er færdigudredt og i stabil fremgang efter et døgn. Hos andre kan progression af symptomerne og komplikationer medføre, at den akutte (ikke stabile) fase kan være af ugers varighed. Rekommandationer omkring behandling og pleje i den senere fase er ikke medtaget i dette referenceprogram, idet man med baggrund i kommissoriet har skønnet, at dette vil kræve et særskilt referenceprogram. Arbejdsgruppen anbefaler, at der tages initiativ til at udarbejde et referenceprogram for behandling og pleje af apopleksipatienter i den senere fase. Indtil der foreligger en dansk version af et sådant, henvises til SIGN (4). 1.3 Målgruppe Målgruppen for referenceprogrammet er fagpersoner inden for den primære og sekundære sundhedssektor, der undersøger og behandler patienter med apopleksi, dvs. læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer, logopæder og andre personer ansat på apopleksiafsnit, såvel ved neurologiske som internmedicinske afdelinger.

15 Personer, der ikke er sundhedsfagligt uddannet, og som måtte have interesse i at læse programmet, henvises til ordlisten for forklaring af medicinske fagudtryk. 1.4 December Anden opdatering Siden det første referenceprograms udgivelse for 6 år siden og det andet i 2005 er der sket væsentligt nyt inden for behandling af patienter med akut apopleksi, og referenceprogrammet er ændret svarende til de nye undersøgelsesresultater. Enkelte steder har nye undersøgelser medført ændringer i rekommandationerne, og andre steder er rekommandationerne fra sidste referenceprogram blevet styrket eller svækket. Det er fortsat planen, at referenceprogrammet opdateres jævnligt og igangsættes senest hvert 2. år. Arbejdsgruppen anbefaler fortsat, at der tages initiativ til udarbejdelse af et referenceprogram for behandling og pleje af apopleksipatienter i den senere fase, idet aktuelle referenceprogram fortsat koncentrerer sig om den akutte behandling. 15

16 2 Præhospital behandling Som hovedregel bør alle patienter, som mistænkes for at have akut apopleksi, straks indlægges på hospital med specialiseret apopleksiafsnit, der kan yde ultra-tidlig behandling (se kapitel 4). D Patienter, som mistænkes for akut apopleksi, bør straks indlægges (ambulance kørsel 1) på hospital med specialiseret apopleksiafsnit, der kan yde ultra-tidlig behandlig (IV). 2.1 Iltterapi Optimal iltning af blodet anses for at være af afgørende betydning for hjernevæv, der er truet af iskæmi, den iskæmiske penumbra. De hyppigste årsager til hypoksi er obstruktion af luftveje, hypoventilation, aspiration og atelektase. Apopleksipatienter med påvirket bevidsthedsniveau og svælgparese er i en særlig risiko for at komme til at lide af disse komplikationer. Patientobservation og sikring af frie luftveje er derfor påkrævet allerede i den præhospitale fase (5). Der er imidlertid ikke holdepunkt for, at rutinemæssigt ilttilskud via næsekateter til patienter med apopleksi forbedrer prognosen (6). Ilttilskud er således kun indiceret, hvis iltning af blodet synes utilstrækkelig eller truet. D Ved akut apopleksi bør der nøje observeres og behandles med henblik på at sikre frie luftveje (IV). D Hvis der er risiko for hypoksi eller hvis hypoksi, ikke kan udelukkes, bør der gives ilttilskud via næsekateter under transport (IV). 2.2 Antitrombotisk behandling Der findes omfattende dokumentation for gunstig effekt af behandling med acetylsalicylsyre (ASA) inden for 48 timer efter symptomdebut ved cerebralt infarkt (7, 8). Metaanalyserne omfatter randomiserede, kontrollerede undersøgelser af over patienter, hvor behandling med ASA inden for 48 timer medførte reduktion af dødelighed og recidivfrekvens samt en forbedring af neurologisk status og funktionsniveau. Det er imidlertid ikke muligt gennem en subgruppeanalyse at vurdere effekten af ASA givet præhospitalt, ligesom det ikke er muligt at estimere risikoen ved at give ASA, før cerebral hæmoragi er udelukket ved fx CT.

17 D Der er ingen evidens for effekt af ASA ved akut apopleksi i præhospitalsfasen (IV). 2.3 Neuroprotektiv behandling Flere præparater med påstået neuroprotektiv effekt ved såvel cerebralt infarkt som hæmoragi, som kunne være interessante allerede i den præhospitale fase, har været afprøvet i præliminære, små, randomiserede, kontrollerede studier gennem de senere år, men uden at det hidtil er lykkedes at skaffe dokumentation for en gunstig effekt (9, 10). 17

18 3 Akut medicinsk og kirurgisk behandling 3.1 Trombolysebehandling I de senere år har intravenøs trombolysebehandling (11) til patienter med iskæmisk apopleksi vundet indpas i Danmark og andre lande Diagnostik Ved trombolysebehandling tæller hvert minut. Det er derfor vigtigt, at både præhospital og intrahospital logistik er nøje planlagt og aftalt. Det modtagende hospital bør have en fastlagt indøvet procedure for patienthåndteringen, således at undersøgelsesprogrammet, CT/MR-scanning samt indgift af medicin kan udføres med kortest muligt tidsforbrug. Et trænet trombolysehold, involverende neurolog eller en apopleksilæge med trombolyseerfaring (evt. i telemedicinsk samarbejde med neurolog ved trombolysecenter), plejepersonale, laborant, sekretær og portør, deltager i modtagelse af patienten. Anamnese helst med bistand fra personer, der har observeret apopleksiens debut med henblik på fastlæggelse af debuttidspunkt, co-morbiditet samt medicinforbrug. Somatisk og neurologisk undersøgelse. Apopleksiens sværhedsgrad vurderes ved enten National Institute of Health Stroke Scale (NIHSS) eller Scandinavian Stroke Scale. Der tages blodprøver, ekg og måles blodtryk, puls og saturation. Herefter foretages kraniel CTscanning eller MRI. Billeddiagnostikken skelner mellem iskæmisk apopleksi og intrakraniel hæmoragi og apopleksilignende tilstande. Inden for 4½ time efter apopleksiens debut giver almindelig CT-scanning sædvanligvis tilstrækkelig vejledning for rutinetrombolyse. Ved store infarkter vil 2/3 af patienterne have synlige iskæmiske forandringer inden for de første få timer, men ved mindre infarkter udvikles forandringerne senere. Disse består i tegn på øget vandindhold i infarktet med udviskning af sulci og begyndende udvikling af hypodensitet samt evt. hyperdens arteria cerebri media på grund af intraluminal trombose. Patienter med en hypodens iskæmisk læsion, som overskrider 1/3 af arteria cerebri medias område vil have mindre gavn af trombolyse. MR perfusion og diffusion samt perfusions-ct kan bidrage til at vurdere iskæmiens udbredning, men der er ikke evidens for, at brugen heraf bedrer behandlingsresultatet. CT angiografi eller MR angiografi udføres i udvalgte tilfælde. Ved påvisning af større intrakranielle okklusioner kan intraarteriel trombolyse eller trombektomi komme på tale. Vedrørende anvendelse af MRI diagnostik henvises til international litteratur (12, 13) og til lokale instrukser herom Intravenøs vævsplasminogen aktivator Trombolysebehandling med intravenøs rekombinant human vævsplasminogen aktivator (rt-pa) inden for de første 3 timer medfører reduktion i risikoen for afhængighed af andre (modified Rankin Scale 3-6) (OR = 0.56;95% CI: ), men ændrer ikke risiko for død (13). Trombolysebehandling er godkendt til

19 udvalgte patienter mellem 18 og 80 år af Den Danske Lægemiddelstyrelse i Antallet af patienter, der skal behandles (NNT) for, at én patient opnår et klinisk gavnligt resultat efter 3 måneder er syv afhængig af tid efter debut. Cochrane-review vedrørende trombolyse ved akut iskæmisk infarkt fra 2003 indeholder en særskilt analyse af trombolyse med rt-pa givet inden for 6 timer efter symptomdebut. Her påvistes en OR = 1.24 (95%CI: ) for død inden for 10 dage, men en OR = 0.80 (95% CI: ) for død eller risiko for afhængighed af andre (mrs 3-6) efter 3 måneder eller ved undersøgelsernes afslutning (14). Trombolysebehandling med 0.9 mg/kg rt-pa intravenøst, 10 % bolusinjektion over 2 minutter efterfulgt af infusion af resten over 60 minutter, inden for 4½ time efter symptomdebut er indført i alle danske regioner. Ved trombolysebehandling skal blodtrykket være under 185/110 mmhg. Antallet af behandlede patienter har i 2007 været 360 på landsbasis (15) og i patienter. SITS-MOST (Safe Implementation of Trombolysis in Stroke: A Multinational, Multicenter Monitoring Study of Safety and Efficacy of Thrombolysis in Stroke), omfattende 6483 patienter, viste en 3 måneders dødelighed på 11%. Efter justering for risikovariable som apopleksiens sværhedsgrad og andre faktorer fandtes risiko for symptomatisk intrakraniel blødning på 8.5% (95% CI, ) versus 8.6% ( ) i de randomiserede studier i henhold til NINDS definitionen. Efter SITS-MOST definitionen af symptomatisk ICH, som indebærer en neurologisk forværring på mindst 4 point på NIHSS, var forekomsten af symptomatisk ICH 1.7 %. Dødeligheden efter 3 måneder var 15.5% ( ) versus 17.3% ( ) i de randomiserede studier. Selvhjulpenhed var 50.4% ( ) versus 50.1% ( ). De justerede resultater af SITS-MOST var således helt sammenlignelige med dem fra de randomiserede studier (16). Trombolysebehandling af akut cerebral iskæmi i tidsrummet 3 4½ time blev undersøgt i ECASS 3 (17). Flere patienter havde et godt behandlingsresultat med alteplase end med placebo (52.4% vs. 45.2%, odds ratio 1.34 (95% confidens interval 1.02 til 1.76; P=0.04). Symptomatisk intrakraniel blødning, 2.4% vs 0.2%; P= Dødelighed efter 3 måneder var 7.7% vs 8.4% i placebogruppen. Resultatet af ECASS 3 understøttes af SITS-ISTR publikationen vedrørende trombolysebehandling i tidsrummet 3 til 4½ time, hvor 634 behandlede patienter havde samme hyppighed af godt behandlingsresultat, som dem der blev behandlet indenfor 3 timer efter symptomdebut. De havde ikke flere symptomatiske intrakranielle blødninger eller større dødelighed (18). Det skal understreges at behandlingsresultatet er bedst, jo tidligere behandlingen indledes. 19

20 Patienter med kramper ved apopleksidebut har været udelukket fra videnskabelige forsøg, men der er kliniske data, der støtter, at trombolysebehandling kan anvendes hos sådanne patienter, hvis der påvises et nyt iskæmisk infarkt. Der er påvist øget risiko for ICH efter rt-pa ved svært forhøjet blodsukker, sukkersyge, svære neurologiske udfald, høj alder, tidligere brug af acetylsalisylsyre og ved hjertesvigt. Imidlertid betragtes ingen af disse faktorer i sig selv om kontraindikation for rt-pa. Dog er kombinationen af tidligere iskæmisk apopleksi og sukkersyge kontraindikation Intraarteriel intervention ved akut apopleksi Intraarteriel og kombineret intravenøs og intraarteriel trombolysebehandling er lovende teknikker, men overlegenhed overfor intravenøs trombolysebehandling er ikke dokumenteret ved randomiserede kontrollerede forsøg. Intraarteriel behandling ved akut basilarisokklusion med urokinase eller rt-pa har været udført i over 20 år, men der er endnu ikke udført en sufficient randomiseret kontrolleret undersøgelse (19). Intraarteriel trombektomi er fortsat en eksperimentel behandling, hvor der ikke findes randomiserede kontrollerede studier.(20, 21) A Intravenøs trombolyse med rt-pa anbefales til udvalgte patienter inden for 4½ timer efter debut af symptomer på akut iskæmisk apopleksi. Det anbefales at behandlingen startes hurtigst muligt efter symptomdebut. Behandlingen bør registreres i SITS protokollen (1a). 3.2 Trombocythæmmende behandling ved akut iskæmisk apopleksi Kun ASA er undersøgt ved akut apopleksi (7, 8, 22). Mere end patienter blev randomiseret i de foreliggende undersøgelser. Ved at give ASA inden for 48 timer efter symptomdebut og med en gennemsnitlig behandlingstid på tre uger opnåede man fem færre tilfælde af vaskulær død og fire færre tilfælde af ikke-letal apopleksi pr behandlede (22). Under behandlingen var der 1,9 flere tilfælde af hæmoragisk apopleksi mod 6,9 færre tilfælde af iskæmisk apopleksi pr behandlede (22). Blandt patienter randomiseret uden forudgående CT-scanning synes ASA netto at have en gavnlig virkning (7). Herudover blev 800 patienter med hæmorhagia cerebri utilsigtet randomiseret til ASA-behandling. Der kunne ikke påvises øget dødelighed eller progression af apopleksien i denne gruppe (7). Der foreligger ikke dokumentation for anvendelse af andre trombocythæmmende stoffer (fx dipyridamol eller clopidogrel) i den akutte fase. A ASA mg efterfulgt af 75 mg daglig bør gives ved akut apopleksi med start af behandling inden for 24 timer efter symptomdebut (Ia).

Sekretariat Sekretær Anne Mette Østergaard, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet

Sekretariat Sekretær Anne Mette Østergaard, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Klinikchef, dr.med. Palle Petersen, Rigshospitalet (formand) Overlæge, dr.med. Grethe Andersen, Århus Sygehus Professor, overlæge, dr.med. Gudrun Boysen, Bispebjerg Hospital Forskningssygeplejerske Doris

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,

Læs mere

SEKRETARIATET FOR REFERENCEPROGRAMMER SfR. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi

SEKRETARIATET FOR REFERENCEPROGRAMMER SfR. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi SEKRETARIATET FOR REFERENCEPROGRAMMER SfR Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af SfR April 2003 Ansvarlig for udgivelsen Medlemmer af arbejdsgruppen

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter

Læs mere

Forløbsprogram for voksne med apopleksi og TCI

Forløbsprogram for voksne med apopleksi og TCI Bilag 3 Forløbsprogram for voksne med apopleksi og TCI 2. Den sundhedsfaglige indsats Afsnittet opdeles i: Præhospital del Akut udredning, behandling og start på sekundær profylakse på sygehus Videre behandling

Læs mere

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse Juli 2015 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 17. juni 2013 1 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle

Læs mere

Anmeldelse af Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi

Anmeldelse af Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Anmeldelse af Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi I april måned 2003 udkom i regi af Sekretariat for Referenceprogrammer, Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation

Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation Akut iskæmisk stroke - Strategidokument Dokumenttype: Strategi Senest revideret: Februar, 2016 Forfattere: Rolf Blauenfeldt, Troels Wienecke Referent: Grethe Andersen Forkortelser ABC Airway, Breathing,

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Apopleksi; Side 1 af 8 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Apopleksi Medlemsblad / Dansk Selskab for Apopleksi

Apopleksi Medlemsblad / Dansk Selskab for Apopleksi Apopleksi Medlemsblad / Dansk Selskab for Apopleksi Tema: Referenceprogram 2010/nr.1 Asasantin Retard (Dipyridamol + Acetylsalicylsyre): Beskyttelse mod recidiv af iskæmisk apopleksi og TCI 1,2,3 Apopleksi

Læs mere

Patientforløb der indgår i. nævner, hvor dato for indlæggelse/ambulant kontakt i sekundær sektor = dato for kontakt med primærsektor.

Patientforløb der indgår i. nævner, hvor dato for indlæggelse/ambulant kontakt i sekundær sektor = dato for kontakt med primærsektor. INDIKATOR 1a og 1b: Andel af patienter med akut som indlægges indenfor henholdsvis 3 timer og 4,5 timer efter symptomdebut. (Standard 3 timer: 30%) (Standard 4,5 time: 40%) 2a. Andel af patienter med symptomer

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

NOTAT. Redegørelse for apopleksibehandlingen i Region Sjælland

NOTAT. Redegørelse for apopleksibehandlingen i Region Sjælland NOTAT Redegørelse for apopleksibehandlingen i Region Sjælland Indledning I uge 18 og 19 har medierne omtalt apopleksibehandlingen på sygehusene i Region Sjælland. Anledningen var blandt andet, at en overlæge

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2013 1. januar 31. december 2013 Endelig udgave 28. april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi December 2008

Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi December 2008 1 Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi December 2008 Akut opstået Lammelse eller føleforstyrrelser i arm, ben, ansigt Afasi talebesvær Ring 112 Maksimal

Læs mere

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner April 2014 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Statens Serum Institut (SSI). Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus

Læs mere

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011 Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse

Læs mere

Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade

Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade Udkast af 7. september 2010 Bilag 5 Indholdsfortegnelse Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade 0 Indledning Ansvarlig for dette afsnit/skribent: Dorthe (og Kristine) Deadline for 1. udkast vedr. definition

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Marts 2012 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). RKKP præsenterer en styrket organisation

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2014 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave 15. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygning 10, 8000 Aarhus C Program Kl. 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Program. Aktuelle indsatsområder herunder en Stroke Plan Danmark. Aarhus Universitetshospital Dansk Stroke Center

Program. Aktuelle indsatsområder herunder en Stroke Plan Danmark. Aarhus Universitetshospital Dansk Stroke Center Program Fredag den 17. juni 2016 på Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard, Hovedindgang 6, 8200 Aarhus N Aktuelle indsatsområder herunder en Stroke Plan Danmark Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital

Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Afgrænsning Kan ikke appliceres på alle typer af hjerneskade den

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Invitation Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygn. 10 Aarhus Universitetshospital inviterer

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 354, tirsdag den 24. maj 2011. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 24. maj 2011. I mødet deltog:

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

HjerneSagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet.

HjerneSagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 227 Offentligt HjerneSagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet. Indledning Nærværende anbefalinger har deres udgangspunkt i et tværfagligt konsensusmøde

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP)

DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP) DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP) FREQENTLY ASKED QUISTIONS SPØRGSMÅL SVAR Inklusion af patienter med akut apopleksi Hvilke afdelinger skal indberette til Dansk Apopleksiregister? Skal de almen medicinske

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

5. Status for planlægningen af generalforsamlingen a. indkaldelse b. udskiftning af bestyrelsesmedlemmer, forslag til kandidater c.

5. Status for planlægningen af generalforsamlingen a. indkaldelse b. udskiftning af bestyrelsesmedlemmer, forslag til kandidater c. 13-02-2007 Referat strategimøde 2007 Sixtus 18 januar 2007 Deltagere: Anne-Mette Homburg, Palle Petersen, Inger Henriksen,Teresa Bjorholm, Anne-Lise Bak, Susanne Zielke, Nete Hornes, Søren Påske Johnsen,

Læs mere

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Camilla Pedersen Fysioterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Afdelingen anvender primært følgende præparater: 1. Farmaka der nedsætter dannelsen af normale koagulationsfaktorer: Marevan 2. Farmaka der øger

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Anvendes af læger/personale på Bispebjerg Hospital i forbindelse med behandling af akut forgiftede patienter. Giftlinjens

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Mette Schreiber Ørts Ergoterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR

DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR 2013 Faglig visitationsretningslinje for personer med diabetiske fodsår Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema Gældende fra 1. januar 2015 Alle patienter (alder 18+) med akut

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Hvad er årsagen til apopleksi?

Hvad er årsagen til apopleksi? A POPLEKSI 989 Hvad er årsagen til apopleksi? Dorte Damgaard, Paul von Weitzel-Mudersbach, Leif Sørensen & Grethe Andersen I en tidligere artikel har vi gennemgået, hvorfor moderne apopleksibehandling

Læs mere