Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27."

Transkript

1 I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal handlingsplan for bæredygtighed (lokal Agenda 21) Aalborg-charteret godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. maj 1994 Europæiske byer for bæredygtighed 1.1 Europæiske byers rolle Vi, de europæiske byer, som har undertegnet dette Charter, erklærer, at vore byer op gennem tiderne har eksisteret i og overlevet imperier, nationalstater og regimer, og har overlevet som samfundslivets samlingspunkter, som de bærende led i vor økonomi og som vogtere af vor kultur, vor arv og vor tradition. Familien, lokalsamfundet og byen er grundelementerne i vore samfund og lande. Byer har været midtpunkter for industri, håndværk, handel, uddannelse og administration. Vi forstår, at vor nuværende livsstil, særlig arbejds- og funktionsdelingsmønstre, arealanvendelse, transport, industriproduktion, landbrug, forbrug og fritidsaktiviteter - og dermed vor levestandard - gør os grundlæggende ansvarlig for mange af de miljøproblemer, mennesket står over for. Dette er særligt relevant, idet 80% af Europas befolkning bor i byområder. Vi er klar over, at det nuværende ressourceforbrug i de industrialiserede lande repræsenterer et niveau, som ikke kan forventes opnået af alle nulevende mennesker, og da slet ikke af fremtidige generationer, uden at vi ødelægger den naturlige kapital. Vi er overbevist om, at en bæredygtig eksistens for mennesket på denne jord ikke kan opnås uden bæredygtige lokalsamfund. Lokaladministrationerne er nærmest der, hvor miljøproblemerne mærkes, og nærmest borgerne. Byerne har et medansvar på alle niveauer for menneskets og naturens vel. Byerne er derfor i en nøgleposition, når det drejer sig om at ændre mønstre for livsstil, produktion, forbrug og pladsudnyttelse til bedste for alt liv på jorden. 1.2 Principperne bag begrebet bæredygtighed Vi er klar over, at tanken om bæredygtig udvikling indebærer, at vor levestandard baseres på det naturlige miljøs kapacitet. Vi søger at opnå social retfærdighed, bæredygtige økonomier og miljømæssig bæredygtighed. Social retfærdighed må selvfølgelig bygge på økonomisk bæredygtighed og retfærdighed, hvilket forudsætter miljømæssig bæredygtighed. Et bæredygtigt miljø er et miljø, hvor den naturlige kapital bibeholdes. Det kræver, at vi ikke forbruger fornyelige materialer, vand- og energiressourcer hurtigere, end de naturlige systemer kan erstatte dem, og at vi ikke forbruger ikke-fornyelige ressourcer hurtigere, end vi kan udvikle bæredygtige fornyelige ressourcer. Et bæredygtigt miljø indebærer også, at der ikke udledes flere forurenende stoffer end luft, vand og jord kan absorbere og bearbejde.

2 Et bæredygtigt miljø indebærer endvidere bibeholdelse af den biologiske mangfoldighed, menneskets sundhed, samt luft, vand og jord af en sådan kvalitet, at menneskets eksistens og vel, samt dyre- og planteliv, er sikret i al fremtid. 1.3 Strategier på lokalt plan for bæredygtighed Vi er overbevist om, at byen på den ene side er den største enhed, som indledningsvis kan gå i gang med at løse de mange bygningsmæssige, sociale, økonomiske, politiske, naturressourcemæssige og miljømæssige ubalancer, der findes i byområderne, og som skamferer vor moderne verden, og på den anden side er det laveste niveau, på hvilket problemer med rimelighed kan løses på en integreret, holistisk og bæredygtig måde. Da alle byer er forskellige, må vi hver især finde vor strategi til bæredygtighed. Vi agter at integrere bæredygtighedsprincipper politisk og gøre de elementer, der udgør styrken i den enkelte by, til grundlaget for den lokale, relevante strategi. 1.4 Bæredygtighed som en kreativ, lokal og balancesøgende proces Vi erkender, at bæredygtighed hverken er en vision eller en uforanderlig tilstand, som kan opnås i nær fremtid, men en kreativ, lokal, balancesøgende proces, som omfatter alle områder for lokal beslutningstagning med vedvarende tilbagemelding til byens administration om, hvilke aktiviteter der fører til et økosystem i balance og omvendt. Hvis byens drift opbygges omkring oplysninger indsamlet på denne måde, kommer byen til at fungere som et organisk hele, og følgerne af alle væsentlige aktiviteter ses klart. Gennem en sådan proces kan byen og dens borgere træffe informerede valg. Gennem en administrationsproces, der har sine rødder i bæredygtighed, kan der træffes beslutninger, som både tilgodeser de nulevendes og fremtidige generationers interesser. 1.5 Behandling af ubalancer under hensyntagen til omverdenen Vi erkender, at byen ikke kan tillade sig at eksportere problemerne til et større miljø eller til fremtiden. Grundlaget for denne tanke er det princip, at alle ubalancer i byen først og fremmest må bringes i balance på byniveau, og først derefter afbalanceres eller absorberes af et større organ på regionalt eller nationalt niveau. Gennemførelse af dette princip giver den enkelte by stor frihed til at definere arten af sine aktiviteter. 1.6 Økonomi og bæredygtige byer Vi er klar over, at den begrænsede faktor for økonomisk udvikling i vore byer nu er den naturlige kapital (som f.eks. luft, jord, vand og skov). Vi må derfor investere i den naturlige kapital. Dette betyder i prioriteret rækkefølge: - investeringer for at bevare den resterende naturkapital, f.eks. grundvand, jord, levesteder for sjældne arter, - fremme af naturkapitalens vækst ved at reducere vort nuværende forbrug af f.eks. ikke-vedvarende energi, - investeringer i projekter, som vil afhjælpe presset på den eksisterende naturkapital ved at udvide den kultiverede naturkapital, f.eks. parker til rekreationsformål i den indre by, således at presset på naturskovene afhjælpes, og - øget produkteffektivitet, f.eks. energieffektive bygninger, miljøvenlig bytransport. 1.7 Social retfærdighed og bæredygtige byer Vi er os bevidst, at de fattige påvirkes mest af miljøproblemer (f.eks. støj, luft-

3 forurening fra trafikken, mangel på bekvemmeligheder, usunde bygninger, mangel på frie arealer), og er mindst i stand til at løse dem. Ulige fordeling af velstand forårsager både ubæredygtig adfærd og vanskeliggør ændringer. Vi har til hensigt at integrere menneskets elementære sociale behov samt sundheds-, beskæftigelses- og boligprogrammer med miljøbeskyttelse. Vi ønsker at drage nytte af de indledende erfaringer om bæredygtig livsstil, så vi kan arbejde frem imod en bedre livsstil for borgerne, i stedet for blot at øge forbruget. Vi vil forsøge at skabe arbejdspladser, som bidrager til samfundets bæredygtighed og dermed reducere arbejdsløsheden. Når vi arbejder på at tiltrække eller skabe arbejdspladser, vil vi vurdere virkningerne af enhver aktivitet med henblik på bæredygtighed for at tilskynde til skabelse af arbejdspladser på lang sigt og produkter med stor holdbarhed i overensstemmelse med principperne for bæredygtighed. 1.8 Bæredygtig arealanvendelse Vi erkender, at det er vigtigt, at lokaladministrationerne inddrager miljøaspektet i alle strategier til effektiv arealanvendelse og udviklingsplanlægning. Større befolkningstæthed giver mulighed for mere effektiv offentlig transport og energi, som bør udnyttes, samtidig med, at den menneskelige dimension bevares. Både ved saneringsprogrammer i den indre by, og ved planlægning af nye forstæder, stiler vi efter en blanding af funktioner, således at behovet for mobilitet reduceres. Et ligeligt afhængighedsforhold mellem regionerne skulle gøre det muligt at afbalancere strømmen mellem by og land og forebygge, at byerne blot udnytter ressourcerne i de omgivende områder. 1.9 Bæredygtig mobilitet i byer Vi vil stræbe efter at forbedre og bibeholde social adfærd og livsstil i byer med mindre transport. Vi ved, at det er afgørende for et bæredygtigt bymiljø, at tvungen mobilitet reduceres, og at anvendelsen af motoriserede køretøjer ikke fremmes og støttes. Vi vil prioritere økologisk forsvarlige transportmidler (dvs. mobilitet til fods, på cykel og pr. offentlig transport), og gøre en kombination af disse til et kernepunkt i vor planlægning. Motoriseret, individuel bytransport skal i fremtiden kun have en underordnet funktion, dvs. lette adgangen til lokale faciliteter og bibeholde byens økonomiske aktivitet Ansvar for jordens klima Vi er klar over, at den betydelige risiko for både det naturlige og det menneskeskabte miljø og for fremtidige generationer, der forårsages af jordklodens opvarmning, kræver en reaktion af en sådan art, at afgivelse af drivhusgasser til atmosfæren hurtigst muligt stabiliseres og derefter reduceres. Det er ligeledes vigtigt at beskytte jordens ressourcer af biomasse, f.eks. skove og phytoplankton, som spiller en afgørende rolle i jordens kulstofcyklus. Nedskæring af emissioner fra fossilt brændstof kræver politikker og initiativer, der bygger på en dybtgående forståelse af bymiljøet som et energisystem. Det eneste bæredygtige alternativ er vedvarende energi Forebyggelse af forgiftning af økosystemer Vi er os bevidst, at flere og flere giftige og skadelige stoffer hele tiden frigøres i luft, vand, jord og fødevarer og dermed udgør en stigende trussel for menneskets sundhed og for økosystemerne. Vi vil gøre alt for, at yderligere forurening standses og forebygges ved kilden.

4 1.12 Lokalt selvstyre en forudsætning Vi er overbevist om, at vi har den styrke, den viden og den kreative kapacitet, der skal til for at udvikle en bæredygtig livsstil og udforme og administrere en bæredygtig byudvikling. Som demokratisk valgte repræsentanter i vore lokalsamfund er vi rede til at tage ansvaret for at omorganisere vore byer, så de bliver bæredygtige. I hvor høj grad byerne kan gøre dette, afhænger af deres ret til lokalt selvstyre i nærhedsprincippets ånd. Det er af afgørende betydning, at der findes tilstrækkelig magt på lokalt niveau, og at lokaladministrationerne har et solidt økonomisk grundlag Borgerne som nøglefaktorer og samfundets rolle Vi forpligter os til at efterkomme mandatet i Agenda 21, som blev godkendt på Rio-topmødet, og at arbejde sammen med alle sektorer i vore lokalsamfund - borgere, virksomheder, interessegrupper - når vi udarbejder vore lokale Agenda 21-planer. Vi anerkender den opfordring, der er indeholdt i den Europæiske Unions femte miljøhandlingsprogram mod en bæredygtig udvikling om at fordele ansvaret for gennemførelsen af programmet blandt alle sektorer i lokalsamfundet. Vort arbejde bygger derfor på samarbejde mellem alle parter. Vi vil sørge for, at alle borgere og interessegrupper har adgang til oplysninger, og kan deltage i alle lokale beslutninger. Vi vil benytte enhver lejlighed at undervise og informere om bæredygtighed både med henblik på befolkningen generelt, de valgte repræsentanter og ansatte i lokaladministrationerne Administrative instrumenter til opnåelse af et bæredygtigt bymiljø Vi forpligter os til at bruge alle tilgængelige politiske og tekniske instrumenter og midler for så vidt muligt at administrere byen som et økosystem. Vi vil benytte os af en bred række instrumenter, herunder indsamling og bearbejdning af miljødata; miljøplanlægning; retsforskrifter, økonomiske midler og kommunikationsmidler, såsom direktiver, skatter og afgifter, samt midler til at øge miljøbevidstheden ved at inddrage offentligheden. Vi vil gøre en indsats for at forny miljøbudgettering, således at vore naturlige ressourcer kan forvaltes lige så økonomisk som vor kunstige ressource penge. Vi er klar over, at vi må basere udarbejdelsen af vor strategi og styring - særligt vore systemer til miljøovervågning, -revision, -paavirkning, -vurdering, - afbalancering og rapportering - på forskellige typer indikatorer, herunder indikatorer for bymiljøkvalitet, mobilitet og struktur, samt især for et system, der fører til bæredygtig byudvikling. Vi erkender, at en bred række strategier og aktiviteter er blevet anvendt med succes, og har givet positive økologiske resultater i mange byer i Europa. Disse midler er værdifulde, når det drejer sig om at nedsætte farten og presset af en ikke-bæredygtig udvikling, men de ændrer ikke i sig selv samfundets ikkebæredygtige udviklingstendens. Dette stærke økologiske grundlag udgør dog et glimrende udgangspunkt for, at byerne kan tage det afgørende skridt til at integrere disse strategier og aktiviteter i driften og administrationen af de lokale byøkonomier gennem en omfattende bæredygtig styringsstrategi. Vi må i denne forbindelse udvikle vore egne strategier, afprøve dem i praksis og dele vore erfaringer.

5 Charter om europæiske byer for bæredygtighed Aalborg-charteret Part IIEuropæiske byers kampagne for bæredygtighed Vi ønsker i fællesskab at arbejde frem mod bæredygtighed ved at lære af erfaring og gode lokale eksempler. Vi vil tilskynde hinanden til at etablere langsigtede lokale handlingsplaner (lokale Agenda 21-planer) for dermed at styrke myndighedernes samarbejde og forbinde denne proces med Den Europæiske Unions bymiljøforanstaltninger. Vi indleder hermed Europæiske byers kampagne for bæredygtighed for at fremme og støtte byers udvikling mod bæredygtighed. Kampagnen varer i første omgang to år, hvorefter resultaterne vurderes på den anden europæiske konference om bæredygtige byer, som afholdes i Vi opfordrer lokaladministrationerne på - amts-, kommune- eller byniveau - og alle lokaladministrationsnetværk i hele Europa til at tilslutte sig kampagnen ved at vedtage og undertegne dette charter. Kampagnen forventes i det væsentlige at omfatte følgende: - at fremme de europæiske byers gensidige støtte ved udarbejdelsen, udviklingen og gennemførelsen af strategier for bæredygtighed, - at indsamle og udbrede information om gode resultater på lokalt niveau, - at fremme bæredygtighedsprincippet over for andre lokale myndigheder, - at hverve flere byer til at undertegne charteret, - at organisere uddeling af en årlige pris for bæredygtighed, - at formulere politiske henstillinger til Europa-Kommissionen, - at skaffe materiale til rapporter om bæredygtig byudvikling, som udarbejdes af ekspertgruppen for bymiljø, - at støtte lokalpolitikere i arbejdet med at gennemføre hensigtsmæssige henstillinger og retsakter fra Den Europæiske Union, - at udgive et nyhedsbrev om kampagnen. For at ovenstående kan gennemføres, må en koordinering af kampagnen etableres. Vi anmoder andre organisationer om at støtte kampagnen aktivt.

6 III Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part Lokal handlingsplan for bæredygtighed (lokal Agenda 21) Aalborg-charteret Vi forpligter os ved at undertegne dette charter og tilslutte os de europæiske byers kampagne for bæredygtighed til at opnå bred enighed i vore samfund om en langsigtet lokal handlingsplan for bæredygtighed (lokal Agenda 21) senest år 1996, og således opfylde det mandat, der blev fastsat i kapitel 28 i Agenda 21 på Rio-topmødet i juni Ved hjælp af vor lokale handlingsplan vil vi bidrage til gennemførelsen af Den Europæiske Unions femte miljøhandlingsplan mod en bæredygtig udvikling. Lokale handlingsplaner udarbejdes på grundlag af del I i dette charter. Vi foreslår, at udarbejdelse af en lokal handlingsplan omfatter: - indberegning af eksisterende rammer for planlægning og økonomi, samt andre planer og programmer, - systematisk identifikation af problemer og årsagerne hertil ved hjælp af omfattende offentlig høring, - prioritering af arbejdsopgaver med henblik på at løse de identificerede problemer, - opstilling af en vision om det bæredygtige samfund i samarbejde af alle samfundets sektorer, - diskussion og vurdering af alternative strategiske muligheder, - udarbejdelse af en langsigtet lokal handlingsplan for bæredygtighed, som indebærer målelige mål, - programmering af planens gennemførelse, herunder udarbejdelse af en tidsplan og en erklæring om ansvarsfordeling, - udarbejdelse af systemer og procedurer til overvågning af, og rapportering om, planens gennemførelse. Vi må undersøge og vurdere, hvorvidt strukturerne i vore lokaladministrationer er tilstrækkeligt hensigtsmæssige og effektive til at varetage udviklingen af Agenda 21-planer, herunder langsigtede lokale handlingsplaner, for bæredygtighed. Det kan vise sig nødvendigt at forbedre organiseringen, herunder en genvurdering af politiske ordninger, administrative procedurer, tværfagligt samarbejde, tilgængelige menneskelige ressourcer og samarbejde myndighederne imellem med inkludering af sammenslutninger og net. Underskrevet i Aalborg, Danmark, d. 27. maj 1994

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

ARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE

ARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE ARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE 00327/11/DA WP 180 Udtalelse 9/2011 om industriens reviderede forslag til en ramme for konsekvensvurderinger vedrørende privatlivs- og databeskyttelse i forbindelse

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Ansøgning om ændring af prækvalifikationskrav i forhold til udbud af kystnære havmøller

Ansøgning om ændring af prækvalifikationskrav i forhold til udbud af kystnære havmøller Wind People Sverriggaardsvej 3, 9520 Skørping. Denmark Tlf. +45.50508153 SE.nr. 32057942 Info@windpeople.org www.windpeople.org 21.5.2015 Til minister Rasmus Helveg Petersen og Energistyrelsen Ansøgning

Læs mere

Fair trade-kriterier i Danmark

Fair trade-kriterier i Danmark Fair trade-kriterier i Danmark De følgende produktions- og handelskriterier udgør en fælles minimumsstandard for handel i Danmark med fair trade-varer fra ulande. Kriterierne er vedtaget i Fair Trade Danmark,

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Vedtægter for udvalg. Old English Sheepdog Klubben i Danmark. Således aftalt mellem bestyrelse og udvalg på møde 19. november 2008

Vedtægter for udvalg. Old English Sheepdog Klubben i Danmark. Således aftalt mellem bestyrelse og udvalg på møde 19. november 2008 Vedtægter for udvalg i Old English Sheepdog Klubben i Danmark Således aftalt mellem bestyrelse og udvalg på møde 19. november 2008 Vedtægter for udvalg i Old English Sheepdog Klubben i Danmark Generelle

Læs mere

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(97)36 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 2: SPECIALORGANER TIL BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Roskilde leger - Kom ud og leg! 9. januar 2010 - Kom ud og leg! Tlf.: Fax: www.roskilde.dk Roskilde leger - Kom ud og leg! Idégrundlag En ny bylivskultur er under udvikling. Roskilde leger - Kom ud og leg! er et kulturbaseret projekt

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2007/0249(COD) 14.4.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til

Læs mere

Det er afgørende, at alle spørgsmål og de relaterede svar fremstår klart i den enkelte kandidatbys indsendte materiale

Det er afgørende, at alle spørgsmål og de relaterede svar fremstår klart i den enkelte kandidatbys indsendte materiale ANSØGNING OM AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD (udfyldes af kandidatbyerne) (Dansk oversættelse af EU Kommissionens engelske version af Proposed Application. Der henvises til EU Kommissionens engelske

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet

Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet Notatet uddyber RenoSams bemærkninger til lovforslag

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab

Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningprogram 2016-2020 Indledning Arresø Boligselskab blev stiftet den 1. januar 2011, efter en sammenlægning mellem Ølsted Andelsboligforening og

Læs mere

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9 E r f a r i n g o g F o r n y e l s e 1. Jan Ferdinandsen Udvalgsformand Skibsmægler Politikerne skal styre beslutningsprocessen i kommunen. Min målsætning er at få opgraderet organisationen, for derigennem

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.4.2016 COM(2016) 225 final 2016/0117 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af listen over ikkesamarbejdende tredjelande for så vidt angår bekæmpelse

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Singapore 2016- en by med vand

Singapore 2016- en by med vand Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar

Læs mere

Småøernes Aktionsgruppe

Småøernes Aktionsgruppe Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

EUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION

EUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION EUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION Firenze, den 20. oktober 2000 Indledning De kontraherende medlemsstater i Europarådet, som tager hensyn til Europarådets mål om at opnå større enighed mellem dets medlemmer

Læs mere

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 15.2.2011 ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr..../2010 om godkendelse og markedsovervågning

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

DCF Forretningsorden

DCF Forretningsorden FORSLAG: FORRETNINGSORDEN OG ORGANISATONSMAGT DCF Forretningsorden 1. Indledning I dette dokument fastlægger bestyrelsen mandat samt beføjelser for: - Bestyrelsen. - Forretningsudvalget. - Sekretariatslederen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Titel: Full Circle Island Samsø som levende laboratorium og udstillingsvindue for cirkulær økonomi (CØ). Vision: Samsø skal være det første

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS FÆLLESSKABER MED STÆRKE VÆRDIER Vi varetager dine kooperative interesser lokalt NÅR VI ARBEJDER FOR MERE END BARE OVERSKUD Ideen om kooperativer en virksomhedsform hvor

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik. Frederiksberg Kommune

Informationssikkerhedspolitik. Frederiksberg Kommune Informationssikkerhedspolitik Frederiksberg Kommune Indledning Informationssikkerhedspolitikken er den overordnede ramme for beskyttelse af information i Frederiksberg Kommune. Kommunen behandler oplysninger

Læs mere