Strukturreform, spørgsmål vedr. kulturområdet

Transkript

1 Strukturreform, spørgsmål vedr. kulturområdet Spr. 1_KUM_S Det beskrives, at staten vil øge sit engagement i hele landets kulturliv og støtte synlige kulturelle fyrtårne, der har særlig kvalitet. På den baggrund bedes regeringen opliste disse kulturelle fyrtårne samt begrunde valget af disse. Svar: Regeringens udspil understreger, at der er særlige kulturelle fyrtårne, som staten vil tage et større ansvar for. Det drejer sig om institutioner, som har en særlig kvalitet i kraft af national eller international betydning, eller som kommer hele landet til gode. Desuden indgår i forlængelse af det sidste punkt hensynet til det geografiske dækningsområde. Det er de kriterier, der ligger bag deres udvælgelse. Til kategorien kulturelle fyrtårne hører de institutioner, der allerede drives af staten. I regeringens udspil tilføjes en række andre institutioner. For teaterområdet drejer det sig om landsdelsscenerne i Odense, Aalborg og Århus, inklusive skuespillerskolerne i Odense og Århus, Den Jyske Opera, Det Danske Teater og Peter Schaufuss-balletten (som dog også bevarer sin lokale tilknytning til Holstebro). På museumsområdet drejer det sig om de 18 museer, der er omfattet af museumslovens særlige tilskudsordning (musumslovens 16). Det drejer sig om Musikhistorisk Museum, Kunstindustrimuseet, De Danske Kongers Kronologiske Samling, Den Gamle By i Århus, Naturhistorisk Museum i Århus, Gammel Estrup, Teaterhistorisk Musum, Ny Carlsberg Glyptotek, Louisiana, Danmarks Tekniske Museum, Vikingeskibshallen, Moesgaard Museum, Aarhus Kunstmuseum Aros, Nordjyllands Kunstmuseum, Handels- og Søfartsmuseet, Arbejdermuseet, Kunstmuseet Trapholt og Arken. De 5 landsdelsorkestre er også kulturelle fyrtårne. Men for landsdelsorkestrenes vedkommende lægger regeringen dog op til en ordning, der bevarer det stærke lokale engagement i orkestrene i Odense, Aalborg og Århus. Staten vil øge sit engagement orkestrene i Sønderjylland og på Sjælland ved at overtage og videreføre de nuværende amtslige tilskud til de to orkestre, som staten i øvrigt allerede har et særligt økonomisk eller lovgivningsmæssigt engagement i. Spr. 2_KUM_S Det foreslås, at kommuner fremover overtager statens økonomiske ansvar for musikskolerne samt, at midlerne overflyttes fuldt ud til det kommunale

2 2 bloktilskud. Hvordan vil regeringen sikre sig, at de nævnte midler også i fremtiden vil tilgå musikskole-området? Svar: Statens midler til musikskoler skal efter 1. januar 2007 overføres til kommunerne via bloktilskuddet. Regeringens udspil er baseret på, at udpræget lokale opgaver også skal varetages lokalt. Stort set alle kommuner har i dag en musikskole, hvilket er meget positivt. Musikskolerne er oprettet som et lokalt initiativ med kommunalt engagement og primært kommunalt finansieret. Staten vil fremover via bloktilskuddet overføre de midler, der i dag gives som direkte støtte til skolernes lærerlønninger. Men det er som i dag kommunerne, der tager initiativ til og driver musikskolerne, hvilket som nævnt stort set alle kommuner gør allerede. Regeringen har derfor ingen forventning om, at det kommunale engagement i musikskolerne skulle mindskes, fordi dele af finansieringen fremover kommer via bloktilskuddet og ikke som direkte tilskud. I forbindelse med strukturreformen vil regeringen i øvrigt fremlægge forslag til en udligningsreform, der skal sikre, at de økonomiske virkninger for de enkelte kommuner af opgaveflytningerne bliver udjævnet mest muligt. Spr. 3_KUM_S I flere sammenhænge opereres der med en overgangsperiode på fire år, hvor staten overtager det nuværende amtslige økonomiske tilskud. Det gør sig eksempelvis gældende for de rytmiske spillesteder. Hvad er baggrunden for det? Svar: Det er regeringens opfattelse, at der vil være en række nuværende amtslige og statslige kulturelle opgaver, som de nye og større kommuner skal have tid til at vænne sig til. Derfor indeholder regeringens udspil også en række overgangsordninger på 4 år. I overgangsperioden administreres de hidtidige amtslige og statslige midler af staten, som sikrer at den enkelte berørte institution kan opretholde sit hidtidige tilskudsniveau. I takt med at de nye ordninger i løbet af de 4 år finder deres endelige form, overføres det hidtidige amtslige ansvar og økonomi til kommunerne. Spr. 4_KUM_S I forhold til de regionale spillesteder, hvorledes vil krone til krone princippet så se ud i fremtiden? Svar: Det er regeringens udspil, at den statslige støtte til og det statslige engagement i de rytmiske spillesteder fremover skal fortsætte på samme måde, som er gældende i dag, men at amternes i øvrigt forholdsvis beskedne - tilskud efter en overgangsperiode overføres til kommunerne. Reglerne for den statslige støtte fremgår af musikloven. Regeringen har ingen planer om at ændre på disse regler.

3 3 Spr. 5_KUM_S Vil de statslige bevillinger til de regionale spillesteder fortsat følge Kunstrådets indstilling? Svar: Der henvises til svaret på spr. 4. Spr. 6_KUM_S I forhold til de regionale spillesteder, hvor går så ansvarsfordelingen mellem Kunstrådet og kommunerne, og kan der udpeges regionale spillesteder i fremtiden uden en regional forankring? Svar: Staten overtager i en overgangsperiode på 4 år det nuværende amtslige økonomiske tilskud til rytmiske spillesteder, hvorefter dette overføres til kommunerne. Der lægges ikke op til ændringer i kompetencen mellem Kunstrådet og den/de lokale bidragsydere. Staten vil via Kunstrådet fortsat kun kunne yde tilskud til rytmiske spillesteder, der modtager et kommunalt tilskud til musikdriften. På den måde bevares den ønskede lokale forankring. Spr. 7_KUM_S Det beskrives, at en række institutioner på teaterområdet opererer i etlokalområde, men ikke kun er rettet mod dette område. Hvorfor nævnes DSTteatrene ikke i den sammenhæng? Svar: De teatre, regeringen nævner i strukturoplægget, og som har en fyrtårnskarakter, er landsdelsscenerne, Den Jyske Opera, Det danske Teater og Peter Schaufuss- Balletten. Dertil kommer Det Kongelige Teater. DST-teatrene er en del af hovedstadens teaterliv, der i regeringens forslag overgår til at være små-storbyteatre, forankret i de kommuner, hvori de er hjemmehørende. Spr. 8_KUM_S Det foreslås, at kommuner overtager finansieringsansvaret for såvel egnsteatre som små storbyteatre. På den baggrund ønskes en oversigt over de økonomiske konsekvenser for hvert enkelt teater. Svar: I hovedtal (regnskab 2002) overføres til de ca. 40 egnsteatre og små storbyteatre i alt 68,7 mio. kr. fra amterne og staten til kommunerne. I en overgangsperiode på 4 år administreres de hidtidige amtslige og statslige midler af staten, som sikrer at det enkelte berørte teater kan opretholde sit hidtidige tilskudsniveau. I takt med at en ny ordning i løbet af de 4 år finder sin endelige form, overføres ansvar og økonomi til kommunerne. I overgangsperioden modtager hvert enkelt teater et tilskud fra staten svarende til sit hidtige tilskudsniveau fra staten og amterne. Regeringen vil overføre de hidtidige bevillinger ubeskåret til kommunerne via bloktilskuddet. Regeringens ønsker, at der bliver sammenhæng mellem

4 4 lokalt engagement og lokalt ansvar. Der er i forvejen et stort lokalt engagement på kulturområdet. Regeringen har tillid til, at de nye, større og mere bæredygtige kommuner vil løfte de nye opgaver. I forbindelse med strukturreformen vil regeringen i øvrigt fremlægge forslag til en udligningsreform, der skal sikre, at de økonomiske virkninger for de enkelte kommuner af opgaveflytningerne bliver udjævnet mest muligt. Spr. 9_KUM_S Det foreslås, at kommunerne overtager finansieringsansvaret for såvel egnstreatre som små storbyteatre. Vil regeringen sikre, at midlerne samt de indbyggede mekanismer - i den eksisterende refusionsordning - i fremtiden vil tilgå kommunerne som bloktilskud? Svar: Der henvises til svaret på spr. 8. Spr. 10_KUM_S Der ønskes en beskrivelse af hvorledes midlerne i de eksisterende billetkøbsordninger i fremtiden skal kanaliseres og bevilges. Svar: Ved en nedlæggelse af abonnementsordningen anvendes midlerne fortsat indenfor teaterområdet. Regeringen foreslår, at midlerne fordeles i forhold til den nuværende fordeling af abonnementsmidlerne på forskellige typer af teatre og støtteordninger, dvs. til Den Jyske Opera, Det Danske Teater, RBOT, landsdelsscenerne og Kunstrådsstøttede forestillinger, som fremover er statens ansvar og til DST, egnsteatre og små storbyteatre, som fremover er kommunernes ansvar. De nærmere detaljer i en ny ordning vil skulle tilrettelægges i en dialog med parterne, herunder teatrene og teaterforeningerne. Spr. 11_KUM_S Hvilke fremtidsvisioner har regeringen for udviklingen af hovedstadens kulturelle aktiviteter og tilbud? Svar: Hovedstaden står i forvejen ganske stærkt i det kulturelle billede. Regeringen agter at bevare de statslige kulturelle fyrtårne, der allerede findes i hovedstaden. En række af de kulturelle fyrtårne som staten vil øge sit engagement i, ligger ligeledes i hovedstaden. Det gælder f.eks. Arken og Louisiana. Spr. 12_KUM_S Ønsker regeringen at formulere minimumskrav til kommunernes kulturpolitiske forpligtelser?

5 5 Svar: Det er regeringens grundlæggende holdning, at lokalt engagement og lokalt ansvar skal følges ad. Det gælder også for kulturområdet, og det giver det nødvendige lokale råderum for de kulturpolitiske beslutninger. Regeringen vil også i lovgivningen lægge op til, at der på visse områder fortsat i lovgivningen kan defineres visse krav eller minimumsstandarder som betingelse for de offentlige tilskud. Bl.a. fastholdes de nuværende lovginingsmæssige krav til biblioteksbetjening og for statsanerkendelse af museer. Spr. 13_KUM_S Har regeringen planlagt initiativer, der kan understøtte samarbejde på tværs af kommunegrænser, hvad angår kulturpolitiske aktiviteter i de situationer hvor en kommune ikke vil have tilstrækkelig kapacitet til selv at finansiere disse? Svar: Det er regeringens mål, at de nye, større og mere bæredygtige kommuner selv skal kunne løfte også finansielt - de opgaver, der udlægges. Såfremt grupper af to eller flere kommuner ønsker at samarbejde om løsningen af bestemte kulturelle opgaver, står det dem naturligvis frit for. I den sammenhæng kan de regionale kulturaftaler være et egnet instrument, jævnfør i øvrigt svaret på spr. 19. Spr. 14_KUM_S På hvilke områder mener regeringen, at et samarbejde på tværs af kommunegrænser vil være relevant, når det gælder kunst- og kulturpolitik? Svar: I forlængelse af svaret på spm. 13 kan det supplerende svares, at det er helt op til de enkelte kommuner at beslutte det. Spr. 15_KUM Mangler. Spr. 16_KUM_S Hvordan vil regeringen sikre, at de mange nye kommunalpolitiske forpligtelser ikke kommer til at overskygge eventuelt nye kulturpolitiske tiltag med en reel lokal forankring? Svar: Det er regeringens opfattelse, at tingene hurtigt vil finde deres naturlige leje i de nye, større og mere bæredygtige kommuner. Men for at sikre den fornødne tid til at forankre visse af de nye (eller udvidede) kulturelle opgaver i kommunerne, har regeringen som bekendt foreslået en 4-årig overgangsordning. (Se i øvrigt også svaret på spr. 3). Spr. 17_KUM_S Hvad angår 15-museerne forslås det, at ansvaret for den lokale finansiering af disse museer og dermed hovedtilskudsansvaret samles i kommu-

6 6 nerne. På den baggrund ønskes en oversigt over de økonomiske konsekvenser for hvert enkelt museum. Svar: Som bilag til besvarelsen vedhæftes en fortegnelse over de offentlige tilskud til de nu statsanerkendte 15-museer. Bestemmelserne i museumsloven, hvor der er en direkte sammenhæng mellem det lokale og det statslige tilskud, opretholdes uændret. Det er således stadig en betingelse for at opnå statstilskud, at der ydes en væsentlig lokal medfinansiering. I øvrigt henvises til svaret på spr. 8. Spr. 18_KUM_S Hvorledes forestiller regeringen sig det fremtidige landskab, hvad angår biblioteks- og arkivområdet? Svar: Regeringen tilsigter ingen ændringer for så vidt angår biblioteks- og arkivområdet. Folkebibliotekerne vil forsat i henhold til biblioteksloven være et kommunalt ansvar og få støtte gennem bloktilskudsordningen. Det lokale arkivområde forbliver lokalt forankret. Spr. 19_KUM_S Arbejdet med de regionale kulturaftaler er baseret på, at der er lokale og regionale aktører for at styrke netværkssamarbejdet og koordinationen i regionen. Hvem skal fremover udgøre den regionale rolle i udviklingen af dette samarbejde? Svar: I lov om regionale kulturaftaler 2 stk 3 fastslås det at, En kulturregion, kan være en amtskommune, en kommune, en gruppe af kommuner, Hovedstadens Udviklingsråd eller kombinationer heraf. I flere af de nuværende kulturregioner indgår således kun kommuner og det vil også fremover være muligt for kommuner eller grupper heraf at indgå sådanne aftaler. Spr. 20_KUM_S Hvordan vil regeringen sikre armslængdeprincippet efter kommunernes overtagelse af amtslige kulturopgaver? Svar: Armslængdeprincippet betyder, at den enkelte konkrete afgørelse om støtte til f.eks. et givet kunstværk ydes efter et fagligt og ikke efter et politisk skøn. Regeringens forslag til omflytning af opgaver indebærer ikke ændringer i forhold til armslængdeprincippet. Spr. 21_KUM_S Amtet sørger i dag for, at der gives et samlet tilbud om kultur til skolerne i regionen, - også til de kommuner, som ikke selv har etableret et tilbud til skolerne. Hvorledes forventes der i fremtiden at blive gjort en indsats for, at også "kultursvage" områder får tilbud om sådanne kulturarrangementer?

7 7 Svar: Det er regeringens opfattelse, at også såkaldte kultursvage områder vil få den type tilbud i de nye, større og mere bæredygtige kommuner. I regeringens udspil indgår imidlertid en særlig overgangsordning for amtslige kulturopgaver, der ikke er omfattet af egentlig lovregulering. Efter denne overgangsordning overtager staten i en overgangsperiode på 4 år sådanne opgaver, som derefter så vidt muligt overføres til kommunerne. Spr. 22_KUM_S Teaterforeninger og producerende teatre mødes i dag regionalt mhp. erfaringsudveksling, koordinering af aktiviteter mv. Svar: se svaret på spr. 23. Spr. 23_KUM_S Hvordan sikres en regional koordinering på teaterområdet fremover Svar: Der har altid været tradition for samarbejde teatre og andre kulturinstitutioner imellem, hvor der er fælles interesser og opgaver. Det har aldrig været staten eller amterne, der har været forudsætningen for dette konstruktive samarbejde. Det er derfor regeringens naturlige forventning, at et sådant samarbejde også vil finde sted fremover. Spr. 24_KUM_SF Skal formuleringerne i regeringens udspil forståes sådan, at staten de facto vil overtage hele ansvaret for de mest "seriøse" museer, og derefter vil overlade hele ansvaret for de museer, der har en mere lokal karakter og naturlig lokal forankring til kommunerne? Svar: Man kan ikke tale om, at de omhandlede museer er mere eller mindre seriøse. Der er tale om statsanerkendte museer, som naturligvis alle er seriøse. Regeringens udspil bygger imidlertid på princippet om, at de kulturtilbud som er udpræget lokale og som har en stærk lokal forankring også skal besluttes lokalt. I modsætning hertil står opgaver, som er nationale i kraft af en særlig kvalitet eller i kraft af, at tilbuddet retter sig til en meget stor del af landet eller har særlig international bevågenhed. Specielt for så vidt angår museerne har regeringen dog samtidig ønsket, at bevare museumslovens nuværende bestemmelser om statsanerkendelse og statsligt tilskud. Det sker bl.a. for at fastholde princippet om det sammenhængende musumsvæsen med færrest mulige overlapninger mellem arbejdsopgaverne. Men også for at markere statens fortsatte engagement i hele museumssektoren. Spr. 25_KUM_SF Vil de lokalt fornankrede musere få statstilskud i fremtiden - eller vil staten beholde det til "sine egne" museer? Svar: Specielt for så vidt angår museerne har regeringen som nævnt i spr. 24 ovenfor ønsket at bevare princippet om statsanerkendelse og statsligt

8 8 tilskud. Det sker bl.a. for at fastholde princippet om det sammenhængende musumsvæsen med færrest mulige overlapninger mellem arbejdsopgaverne. Men også for at markere statens fortsatte engagement i hele museumssektoren. Spr. 26_KUM_SF Hvad skal der ske med amtsmuseumsrådenes nuværende opgaver? Svar: Amtsmuseumsrådene er frivillige efter den gældende ordning. Kommunerne kan fortsat oprette frivillige lokale museumsråd, enten hver for sig eller gruppevis. Spr. 27_KUM_SF Hvad er kulturministerens kommentar til nedenstående henvendelse fra det kulturelle samråd i DK? PRESSEMEDDELELSE Strukturreformen København den 3. maj 2004 Kulturelle Samråd i Danmark ser med bekymring på de store kulturelle opgaver, der iflg. Regeringens udspil vedr. strukturreformen bliver lagt ud til kommunerne. Den nye ansvarsfordeling på det kulturelle område betyder, at egnsteatre, regionale spillesteder, lokal og kulturhistoriske museer, musikskoler m.m. i endnu højere grad skal konkurrere om de kommunale midler. Derfor er det så meget desto mere vigtigt, at der til de nye kommuner gives bloktilskud med øremærkede midler til det kulturelle område, og at kommunerne får til opgave at udarbejde kulturelle handlingsplaner ud fra statslige minimumskrav. Kulturelle Samråd i Danmark konstaterer derudover, at breddeidrætten er nævnt i strukturreformen, hvorimod det frivillige kulturelle område helt er udeladt på trods af, at de kulturelle foreninger udgør en væsentlig del af kommunernes kulturliv. Vi anbefaler derfor følgende: At der oparbejdes en kulturpolitisk arbejdsdeling, hvor kommunerne forpligtes på at skabe kulturens rammer og sikre borgernes kulturelle kompetenceudvikling. At der udarbejdes en forpligtende kulturpolitik med udgangspunkt i en enig folketings-beslutning om at iværksætte en undersøgelse af aktiviteterne på alle niveauer af det frivillige kulturområde. At man i forbindelse med ønsker om større brugerindflydelse gør de kulturelle samråd til lovbestemte høringsparter i forbin-

9 9 delse med udarbejdelse af kommunernes kultur-planer og lader dem være omdrejningspunkt for fælles planlægning og strategi for kulturpolitikken, sådan som det allerede i dag foregår i en del kommuner med kulturelle samråd. Samrådene bør desuden fungere som armslængde i forbindelse med uddeling af midler til det kulturelle område samt stå for større kulturarrangementer. Svar: Regeringens forslag baserer sig på tillid til, at kommunerne kan og vil varetage de opgaver, som regeringen placerer lokalt. Kommunerne udviser allarede et betydeligt engagement i kultursektoren, og regeringen ønsker at sikre sammenhængen mellem lokalt engagement og lokalt ansvar. Regeringen er i øvrigt enig i de kulturelle samråds påpegning af, at de kulturelle foreninger udgør en væsentlig del af kommunernes kulturliv. Sådan er det i dag og sådan vil det fortsat være. Når det ikke er nævnt eksplicit i regeringens oplæg, er det naturligvis fordi, at der ikke sker nogen forandring af det forhold efter reformen. De Kulturelle Samråds øvrige anbefalinger vil efter regeringens opfattelse bidrage til en bureaukratisering og regeldannelse for den lokale kulturpolitik, som hverken er nødvendig eller ønskelig. Spr. 28_KUM_RV Regeringen beskriver en af sine hovedintentioner med reformen som, at man ønsker en afklaring af henholdsvis det nationale og lokale ansvar. Ikke desto mindre forbliver flere områder uændrede. Er regeringens reformudspil første skridt i en fortsat reformbevægelse for at fuldende denne bestræbelse, eller mener regeringen, at man har fået fuld afklaring og gennemskuelighed med de skitserede tiltag? Svar: Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt planer om andre tiltag i den retning på kulturområdet. Spr. 29_KUM_RV I forbindelse med strukturreformen på kulturområdet, har regeringen valgt at udpege en række såkaldte nationale fyrtårne på forskellige områder såsom museer, musik og teater. Ifølge hvilke kriterier er de nationale fyrtårne blevet udpeget? I regeringens udspil har man udelukkende forholdt sig til de institutioner, der er direkte berørt af regeringens foreslåede reform i forbindelse med nedlæggelsen af amterne. Skal andre kulturinstitutioner have status af nationale fyrtårne? Hvad betyder det konkret for en institution, at den får status af nationalt fyrtårn? Hvilken forskel gør det for den enkelte institution sammenlignet med forholdene i dag? Svaret må gerne illustreres med eksempler. Flere af de udpegede institutioner synes snarere eller i hvert fald også at være regionale fyrtårne - alene i kraft af deres navn såsom landsdels-scener eller landsdels-orkestre. Betyder dette tiltag, at

10 10 staten har overtaget det primære ansvar for de regionale kulturtilbud? Svar: Som indledning til svaret henvises til svaret på spr. 1. Regeringens udspil understreger, at der er nogle kulturelle fyrtårne, som staten vil tage et større ansvar for. Det drejer sig om institutioner, som har en særlig kvalitet i kraft af national eller international betydning, eller som kommer hele landet til gode. Desuden indgår i forlængelse af det sidste punkt hensynet til det geografiske dækningsområde. Det er de kriterier,der ligger bag deres udvælgelse. Til kategorien kulturelle fyrtårne hører også de institutioner, der allerede drives af staten. I regeringens udspil tilføjes en række andre institutioner. At en institution efter de nævnte kriterier er (eller bliver) et kulturelt fyrtårn betyder, at staten påtager sig (eller allerede har) et udvidet eller det fulde økonomiske ansvar for institutionen. For landsdelsscenen i Odense betyder det f.eks., at tilskuddene i fremtiden kun skal søges i staten og at kontraktrelationerne kun har teatret og staten som parter. Staten markerer gennem udnævnelsen af Odense Teater til kulturelt fyrtårn, at man påtager sig et udvidet ansvar, fordi Odense Teater har en særlig kvalitet i sit udbud og når ud til et stort geografisk område. Regeringen vil gennem sit udspil til udpegning af fyrtårne sikre, et statsligt medansvar for, at kulturelle tilbud af særlig kvalitet forefindes i alle dele af landet. Skulle en kommune eller en gruppe af kommuner ønske at engagere sig i andre kulturelle fyrtårnsprojekter, vil regeringen kun hilse det velkomment. Spr. 30_KUM_RV I sit oplæg lægger regeringen op til, at staten skal overtage ansvar for uddannelsesområdet. Alligevel forbliver visse uddannelsessteder et lokalt ansvar med henvisning til, at de er opstået på lokalt initiativ, men hvilken relevans har det for det uddannelsessystem, disse institutioner er en del af, og som oprindeligt motiverede det overordnede statslige ansvar? Svar: De ændringer, der sker på det kunstneriske uddannelsesområde i lyset af regeringens forslag til ny struktur på det kommunale område, er nøje afstemt i forhold til de overordnede mål for Kulturområdet. Staten overtager fuldt og helt ansvaret for tilskudsfinansieringen af Odense og Århus Teater. De to teatre bliver hermed kulturelle fyrtårne for udviklingen på teaterområdet. De to skuespillerskoler i Odense og Århus har historisk været knyttet til de to teatre, og det vil de fortsat være efter regeringens udspil. Regeringen lægger imidlertid op til, at skuespillerskolerne behandles parallelt med teatrene, så staten overtager amternes hidtidige finansieringsopgave på området. Odsherred Teaterskole indgår ikke i regeringens planer om kulturelle fyrtårne på teaterområdet, men skal forankres lokalt.

11 11 Det nationale behov for uddannelse af billedkunstnere kan varetages af Kunstakademiets Billedkunstskoler i fuldt og dækkende omfang. Med hensyn til Det Jyske og Fynske Kunstakademi overlader staten ansvaret til de kommunale opdragsgivere, idet akademierne er udsprunget af lokalt intiativ og historisk har lokal forankring. Spr. 31_KUM_RV I regeringens udspil lægges på flere punkter op til, at kommunerne overtager ansvaret mod, at de til gengæld får øget bloktilskuddet. Kan ministeren forsikre, at de øgede bevillinger via bloktilskuddet faktisk forbliver på kulturområdet, så den samlede prioriteringen af kulturlivet i Danmark ikke ændres? Svar: Der henvises til svaret på spr. 8. Spr. 32_KUM_RV På teaterområdet lægger regeringen nu op til at nedlægge den nuværende abonnementsordning og anvende midlerne på en anden måde på teaterområdet, selvom kulturministeren indtil for nylig ikke kunne tilslutte sig denne idé. Hvad har fået regeringen til at ændre holdning? Svar: En nedlæggelse af abonnementsordningen har ikke tidligere været drøftet i forbindelse med regeringens teaterudspil. Derimod har regeringen tidligere foreslået, at den nuværende abonnementsordning blev gjort mere fleksibel, så de lokale aktører i højere grad kunne tilrettelægge deres egne prispolitikker. Abonnementsordningen har altid haft et dobbelt sigte: Den skal medvirke til billigere billetter og den skal få folk i teatret. Det er regeringens vurdering, at teatrenes ledelser er godt rustede til selv at beslutte, hvordan deres prispolitik skal være, fremfor at prispolitikken er fastlagt af staten. Spr. 33_KUM_RV Regeringen foreslår at nedlægge den nuværende DST-ordning og i stedet give DST-teatrene status af små storbyteatre. Umiddelbart er DST-teatrene som en samlet enhed sammenlignelige med landsdelsscenerne og i f.t. regeringens eget ræsonnement bag at gøre landsdelsscenerne til et statsligt ansvar, kunne man have givet DST-teatrene status af landsdelsscene for hovedstadsområdet og Sjælland. Hvorfor har regeringen ikke valgt denne løsning? Svar: Der henvises til svaret på spr. 7. Yderligere kan tilføjes, at DST-teatrene jo ikke er eet teater - som en landsdelsscene - men består af 8 teatre i hovedstadsområdet. Spr. 34_KUM_RV Hvordan ser den fremtidige interne organisering af DST-teatrene ud. Hvordan adskiller den sig fra organiseringen idag?

12 12 Svar: Regeringens udspil er, at DST-teatrene overgår til at være småstorbyteatre. Men som nævnt i svaret på spr. 23 har der altid været tradition for samarbejde teatre og andre kulturinstitutioner imellem, hvor der er fælles interesser og opgaver. Et fortsat samarbejde DST-teatrene og hovedstadkommunerne imellem efter strukturreformen, står de involverede parter frit for. Blot vil samarbejdet ikke længere være reguleret ved lov. Spr. 35_KUM_RV Hvorfor skal staten overtage det fulde ansvar for Det Danske Teater? Svar: Som landsdækkende og turnerende teater er Det Danske Teater som de øvrige kulturelle fyrtårne en national, statslig opgave. Der henvises i øvrigt til svaret på spr. 7. Spr. 36_KUM_RV Skal det Danske Teater bevare sin nuværende form bortset fra revisionerne vedr. finansieringskilder? Svar: Regeringen har ingen planer om at ændre på Det Danske Teaters opgaver, men har, som det vil være bekendt, netop forøget den statslige støtte til teatret for at konsolidere teatrets økonomi og sikre, at teatret også i fremtiden vil kunne producere forestillinger af høj kvalitet samt nyproducere en ekstra forestilling om året. Spr. 37_KUM_RV Regeringen foreslår, at kommunerne overtager ansvaret for de såkaldte 15 museer, mens statens ansvar for 16 museer øges. Hvordan skal denne ansvarsfordeling sikre den nødvendige koordinering samt arbejds- og indsamlingsdeling ml. de danske museer, der modtager offentlig støtte, så hele den danske kulturarv repræsenteres forsvarligt på de danske museer, og de små museer ikke konkurrerer og satser på samme periode, område, sektor, erhverv etc.? Svar: Statslige og statsanerkendte museer samarbejder med henblik på at sikre Danmarks kultur- og naturarv. De statsanerkendte museer (både 15- og 16-museer) indgår i dette samarbejde med et ansvarsområde, der er godkendt af Kulturministeriet. Ændringer af ansvarsområdet vil fortsat skulle godkendes af Kulturministeriet. Herudover har Kulturarvsstyrelsen en væsentlig koordinerende rolle, som bl.a. udmøntes i generel rådgivning og retningslinjer for indsamling og kassation. Styrelsen vil også i fremtiden spille en koordinerende rolle for museerne i Danmark. Der vil således ikke som følge af forslaget ske nogen ændringer i den nationale koordinering. Spr. 38_KUM_RV Regeringen foreslår, at kommunerne overtager ansvaret for fortidsmindeområdet. Hvordan vil regeringen sikre den nødvendige koordinering af dette område, når ansvaret lægges ud til de enkelte kommuner?

13 13 Svar: Regeringen anser det for vigtigt, at tilsynet med fortidsminder foregår lokalt, så tæt som muligt på borgeren. Kulturarvsstyrelsen opretholder sin adgang til at indklage kommunale afgørelser om jord- og stendiger samt dispensationer fra beskyttelseszoner omkring fortidsminder for Naturklagenævnet. Derved kan det nationale interesser på området sikres. Spr. 39_KUM_RV Hvordan skal regeringens model for museums- og fortidsmindeområdet sikre koordinationen vedrørende bevaringen af kulturmiljøer? Svar: Kulturmiljørådene er i dag frivillige. Kommunerne kan fortsat danne lokale kulturmiljøråd, enten hver for sig eller gruppevis. Varetagelsen af kulturmiljøet i det åbne land er i dag et regionalt planlægningsansvar. Regeringen foreslår, at de interesser, der generelt er blevet varetaget i den regionale planlægning herunder amternes udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer, flyttes til kommunerne. Udvalgte kommuner arbejder allerede i dag med beskyttelse af kulturmiljøet ved udarbejdelse af såkaldte kulturmiljøatlas i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. De statsanerkendte museer vi også fremover spille en rolle i dette arbejde. Kulturarvsstyrelsen vil fortsat følge den lokale udvikling på området. Spr. 40_KUM_S Hvordan vil regeringen sikre, at der er et tilstrækkeligt publikumsgrundlag for eksempelvis Det danske Teater, når de frivilligt arbejdende teaterforeningers vilkår forringes i kraft af nedlæggelsen af billetkøbsordningerne? Svar: Det er vigtigt at pointere, at midlerne i abonnementsordningen bliver på teaterområdet. Det vil endvidere være en kommunal opgave at tage stilling til, om teaterforeningerne skal have støtte til deres foreningsaktiviteter. Det er således ikke regeringens vurdering, at teaterforeningernes vilkår generelt forringes, hvis teaterforeningerne engagerer sig i fortsat at tilbyde teatrene attraktive partnerskaber om billetformidling. De nærmere detaljer i en ny ordning vil skulle tilrettelægges i en dialog med parterne, herunder teatrene og teaterforeningerne. I øvrigt henvises til svaret på spr. 10. Spr. 41_KUM_S Vil regeringen øremærke de nuværende statslige tilskud til DST-teatrene i fremtidige bloktilskud til kommunerne? Svar: Der henvises til svaret på spr. 31.