Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren
|
|
- Sandra Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015 Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren
2 Vækstsæson 2014/2015 Ekstrem tidlig såning fra 20/8 til 15/9 Var I nu nede på 130 pl/kvm? = 45 kg/ha? Meget varmt ekstremt mange bladlus Masser af havrerødsot i vinterhvede/byg / rug? Ingen frost og sne ingen udvintring - vandlidende Ingen tørke Godt vejr til knækkefodsygesvampen Lang periode til vækstregulering (fra 1/4) Kun svage sene brunrustangreb Moderat skoldplet
3 Vækstsæson 2014/2015 Ekstrem tidlig såning fra 20/8 til 15/9 Var I nu nede på 130 pl/kvm? = 45 kg/ha? Meget varmt ekstremt mange bladlus Masser af havrerødsot i vinterhvede/byg / rug? Ingen frost og sne ingen udvintring Ingen tørke Godt vejr til knækkefodsygesvampen Lang periode til vækstregulering (fra 1/4) Kun svage sene brunrustangreb Moderat skoldplet
4 Sort Mini-benchmark Vinterrug 2015 Sådato Udsæd Kg/ha N-mængde Kg N/ha Vækst- Reg. 1.Mephisto 2/9 60 upløjet 134 Nej Svampebeh. 0,25 Prosaro Hkg/ha 2. Picasso 20/9? 130 Moddus_ 2 x Bono/Pa 12/9? 130 Moddus S 0,2-0,4 1 X 0, Magnifico 25/9 70 dybt 135 Moddus M 1 x Palazzo 5/9 60 øverligt 125 Moddus S 5.apr Ingen Palazzo 5/9 80 upløjet 123 ModdusM maj 0,32 Prosar Palazzo 20/ Flot K Nej Nej Palazzo 5/ ModdusS/CCC/22 0,37 Prosar 82,5 9. Palazzo 6/9 55 upløjet 118 PK,sult ModdusS/CCC/21 0,30 Prosar små aks &kerner 10. Palazzo 5/ Nej 0,20 Folicur 77
5 Konklusioner: Mini-Benchmark Forfrugt korn næsten overalt 2 marker ud af 10 falder igennem Det er 2 ud af de 3 upløjede, der skuffer Skader halm og planterester? Moddus Start i 4 ud af 10 marker Kun i den ene af de meget dårlige marker er der brugt Moddus Start Næsten alle bruger 0,25 svampebeh. Straffes mangel på P og K (og Mg, Cu)?
6 Kobbermangel i korn.
7 Kobbermangel i korn. Løsning: Mange: Lidt Kobberoxyklorid Andre mikronæringbland
8 Mulige årsager til udbyttesvigt Knækkefodsyge v. tidlig såning
9 Mere eksotiske sygdomme Bekæmpelse: Nedpløjning af planterester Skarp øjeplet Fusarium fodsyge
10 Mere eksotiske sygdomme Bekæmpelse: Nedpløjning af planterester GOLDFODSYGE? Skarp øjeplet Fusarium fodsyge
11 Næstvarmeste efterår i 140 år Havrerødsot i vinterrug ca. 1. maj
12 Næstvarmeste efterår i 140 år TAB f.eks. 28 pct. Havrerødsot i vinterrug ca. 1. maj
13 Lejesæd: Kvalitet ødelagt, udbyttetab måske 50 pct, høsttab N-mængde, N-tildeling, Sortsvalg, Udsædsmængde, Knækkefod, Såtid, Mangelfuld vækstregulering.
14 Vækstreguleringsmidler 2015 Kræver grader C: Chlormequat-clorid - Cycocel CCC-midler Mepiquat-clorid Terpal, Medax Top Trinexapac-ethyl 2 x Moddus, Cuadro, Trimaxx Prohexadion-Ca Medax Top Kræver 12 grader C: Ethephon Cerone, Terpal
15 Skadede vækstreguleringen? Undgå tørke og høje temperaturer for ikke at få skader det ved vi godt! Men der står også: Undgå at sprøjte under kolde forhold med nattefrost på stressede planter. Pas på kraftige spredeklæbemidler Primo april tørt højt vejr nattefrost Rug i stadium En del brugte Moddus Start, nogle med iblanding af CCC (restlagre eller hvad?)
16 Skadede vækstreguleringen? Påskemorgen, 5. april frøs det grader, mindst langs kysterne. Døgn middeltemp. var 5 grader C Næsten alle havde mangan og spredeklæb med. Nogen havde også CCC med vi har længe sagt at CCC skulle have varme men skader det ligefrem ved frost? CCC er dog nu snart fortid Det kan ikke udelukkes at der er sket skade!
17 Selvfølgelig rugdyrkning fremover Sorter med højere og højere udbytter meldrøjer! Så (gerne) tidligt, men obs. på grøn bro og bladlus. Så tyndt og i 2-3 cm s dybde. I snittet halm m.v. plus 20 N i efterår (+ P,K) Nu (nok) mere N = stigende lejesædsrisiko CCC er ude, Moddus, Cuadro, Trimaxx og Medax Top passer godt med første beh. mod skoldplet Hvor godt virker Cerone egentligt? Skoldplet svært at bekæmpe /rust let og billigt
18 kg mælk på vandsukker og marehalm! v. Kvægrådgiver Ole Nielsen
19 Program Analyser fra 2015 Udbytter i kl.græs 2015 Fodring majs 14 og 15 Kan vi fodre til kg mælk? Krav til fremtidens grovfoder
20 Analyse resultater af 1. slæt % nedre % øvre 2015 Tørstof % 33,7 34,2 24,9 43,3 Protein % 14,4 14,2 11,2 17,7 Sukker % 9,1 7,4 3,2 14,7 Fylde /kg ts 0,46 0,45 0,41 0,51 Kg ts / fen 1,18 1,19 1,09 1,27
21 Analyse resultater 2.slæt % nedre % øvre 2015 Tørstof % 38,4 41,5 27,2 50,4 Protein % 15,5 14,8 12,7 18,6 Sukker % 7,9 10,0 2,7 13,4 Fylde /kg ts 0,46 0,43 0,42 0,51 Kg ts / fen 1,22 1,21 1,15 1,29
22 Analyse resultater 3. slæt % nedre % øvre 2015 Tørstof % 38,5 41,9 27,6 50,7 Protein % 16,1 16,2 13,2 19,0 Sukker % 7,1 6,4 2,3 12,2 Fylde /kg ts 0,47 0,46 0,43 0,51 Kg ts / fen 1,25 1,31 1,18 1,33
23 Analyse resultater majs % nedre % øvre 2015 Tørstof % 30,0 36,3 24,5 35,9 Stivelse % 24,3 35,4 14,6 32,6 Sukker % 3,1 1,2 1,0 6,4 Fylde /kg ts 0,44 0,38 0,40 0,48 Kg ts / fen 1,21 1,17 1,15 1,26
24 Græsudbytter fra 2015 opgjort i LN 1.Slæt 2.Slæt 3.Slæt Sum af: Slæt Laveste Højeste Gns
25 Plan i ts. med god & dårlig majs Kl. græs 6,8 6,8 Majs (1,15/1,28 kg ts/fen) 8,0 6,0 Halm 0,3 0,3 Fedt 0,3 0,3 Korn 2,0 4,2 Sojamix 4,0 4,0 A-blanding 3,8 3,8 I alt 25,5 25,7
26 Plan i ts Kl. græs (1,14/1,11 kg ts/fen) 7,0 10,0 Majs (1,14 kg ts/fen) 8,0 6,0 Halm 0,2 0,2 Fedt 0,3 0,3 Korn 1,5 3,5 Sojamix 4,0 4,5 A-bla 3,8 3,8 I alt 25,1 28,7
27 Krav til ensilage kg Kl.græs Majs Ts % Protein % Stivelse % Sukker % 8-12 Fylde / kg ts 0,39 0,35 Kg ts/fen 1,11 1,15
28 Konklusion 2015 bliver et år vi helst vil glemme Græsudbytter er pænt høje Majsensilagen er meget forskellige mange er fugtige med lav stivelse Mere korn i foderplaner med dårlig majs Vi kan nå kg EKM, hvis I vil lave store mængder af ordentligt grovfoder
29 Katalysator for din økonomi v. Miljøfagchef Anna Birgitte Thing
30 Miljøafdelingen katalysator En katalysator er et stof der fremmer en proces.
31 Katalysator for din økonomi Hvordan kan miljørådgivning være en katalysator Reduktion af ammoniak Mindre foder Mere kvælstof Dyretryk i Nordjylland Tilskudsordninger Styrket økonomi
32 Mindre ammoniak (svin) Lavere foderforbrug Mere kvælstof Mindre Ammoniak Flere Penge Flere Penge
33 Foder optimering, slagtesvin Mindre foderforbrug mindre protein 2016 Slagtesvin FE pr. kg tilvækst Råprotein g pr. FE Norm, plante direktoratet 2,86 145,7 Landmand, mål 2,70 142,0 Hvad er den årlige besparelse ved lav foderforbrug? Tommelfingerregel 0,1 ned i foderforbrug +16 kr. kr. gris slagtesvin Øget indtjening kr
34 Kvælstof optimering, planteavl Gødningsregnskabet Normal (N) i gyllen Effektiv fodring Type 2 korrektion Gyllemodtager mindre N i gyllen Mere kvælstof, til afgrøder Større tilfredshed Eksemplet fra før kg ekstra N Øget indtjening????
35 Udbyttekurve vinterhvede Eks slagtesvin, 250 DE Arealkrav 178 ha Foderkorrektion kg N Vinterhvede JB 4, norm 150 Kg N 20 kg N pr. ha
36 Ammoniak Bedre foder udnyttelse Mindre ammoniak eks slagtesvin + foderkorrektion Reduceres ammoniak emissionen med 850 kg N pr år Er det meget eller lidt? Opfylde BAT Krav Ammoniak deposition natur
37 Hvad er Bat krav. Bedst tilgængelig teknologi Dette krav skal alle opfylde Udarbejdet vejl. emissionskrav. Skal opfyldes ved miljøgodkendelser og ved revurderinger.
38 Eksempel slagtesvin Gulv type Ammoniak pr. DE Drænet gulv + spalter 16, Delvis spalter 25-49% fast gulv 13, Delvis spalter 50-75% fast gulv 10, slagtesvin 250 DE 1400 kg NH3 700 kg NH3 BAT Gulv 850 kg NH3 ved foder korrektion Overdækning af gyllebeholder Forsuring -Gyllekøling
39 Flere penge Færre foder omkostninger Mere kvælstof højre udbytte Tilfredse gyllemodtagere Mindre ammoniak opfylde BAT-krav Mindre ammoniak deposition på natur Bedre udvidelses muligheder
40 Stigend husdyrtryk Hvad betyder? Miljø og arealgodkendelser Modtagere af husdyrgødning fra godkendt brug N udvaskningen = planteavl Krav til udvaskningen: Flere efterafgrøder fra 5-26% Gylleaftaler problematisk Ny kvælstofregulering
41 Stigend husdyrtryk Ny regulering i 2017? Målrettet regulering Adskillelse af stald og mark Gælder for alle Nuværende krav bortfalder? Hvad betyder? Nye og gamle godkendelser Modtagere af husdyrgødning fra godkendt brug N udvaskningen = planteavl Krav til udvaskningen: Flere efterafgrøder fra 5-26% Gylleaftaler problematisk Ny kvælstofregulering
42 Landdistriksprogram ,5 mio. til reduktion af pesticid forbrug og kvælstofudledning udstyr til sprøjter og gødningsspredere ( november 2015) 40% faste priser, krav randzoner 159 mio. til investeringsstøtte svin slagtesvinestalde (medio 2016) 20% v. ny og tilbyg. Investering på 4.300/3.700 kr. pr. stiplads 40% v. renovering. Investering på kr. pr. stiplads Krav om finansieringsplan 640 kr. pr stiplads 93 mio. til investeringsstøtte kvæg ny og ombyg (medio 2016) Krav om finansieringsplan og godkendelser 90 mio. til miljøteknologi kvæg og svin (medio 2016) 40 % til forsuringsanlæg, gyllekøling
43 Minivådområder God nyhed 100% tilskud Fordele Rent drænvand - God Afvanding Mere natur - Bedre jagt 2016 Dårlig nyhed ingen reduktion 20 mio. kr. i miljøkrav
44 Du er klar - vi er klar Miljøchef Svin Kvæg Mink Energi Energi Forretningsudvikling Sekretær
45 Katalysator for din økonomi TAK v. Miljøfagchef Anna Birgitte Thing
46 Skal vores korn dopes med fosfor Niels Arvidson Fagchef, salgsafgrøder
47 Dagsorden Forsøget Fakta om fosfor Fremtiden
48 Baggrund 3,57 hkg i merudbytte
49 Forsøget Efterår 0 kg DAP 50 kg DAP (9 kg N, 10 kg P) Forår 0 kg Trippelsuperfosfat 100 kg Trippelsuperfosfat (20 P) 200 kg Trippelsuperfosfat (40 P)
50 Blandingen
51 Forsøgsarealet Forfrugt hvede Rt 6,3 Pt 4,7 Kt 8,9 Mgt 5,0 Tilført husdyrgødning i mange år
52 Resultatet kg DAP 0 kg DAP 20 kg P i TRIP Udbytte hkg pr ha 0 kg DAP 40 kg P i TRIP 50 kg DAP 50 kg DAP 20 kg P i TRIP 50 kg DAP 40 kg P i TRIP
53 Resultatet 100,0 Nettoudbytte hkg pr ha 99,5 99,0 98,5 98,0 DAP=350 kr. Hvede=120 kr. 97,5 97,0 96,5 0 kg DAP 50 kg DAP
54 Protein indholdet stiger 10,4 10,2 10,0 9,8 9,6 9,4 9,2 9,0 8,8 0 kg DAP 0 kg DAP 20 kg P i TRIP Protein (% i tørstof) 0 kg DAP 40 kg P i TRIP 50 kg DAP 50 kg DAP 20 kg P i TRIP 50 kg DAP 40 kg P i TRIP
55 50 kg DAP
56 Fakta om fosfor 2 ton fosfor pr ha, men imobilt i jorden. ph afhængig (reaktionstallet).
57 Fremtiden Dosis-respons N og, eller P Placering kontra iblanding Vårbyg, rug
58 Konklusion 1 års forsøg Bør prøves Husk ulemperne
59 Spørgsmål
Spark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereForebyg lejesæd flertrinsraket
Forebyg lejesæd flertrinsraket Etablering (sos) Gødningsstrategi (vtl) Vækstregulering (laa) AgroPro Planteavlsdag Comwell 27. januar 2016 Vi forventer meget af en hvedeplante: Store aks med mange kerner
Læs mereKoldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS
Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereVækstregulering i vinterhvede 2016?
Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og
Læs mere2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent
2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål Christian Hansen Planteavlskonsulent 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereVÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper
VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereHVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
Læs mereMere gødning mere lejesæd?
Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereVækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016
Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereafgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.
afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet
Læs mereSådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær
Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær Indledning Fremstillingspris og fraktilanalyse (Bent Hedegaard) Udbyttefremgang (Henning Frostholm) Optimal
Læs mereHØJERE N-NORMER! Endelig får vi lov til at udnytte planternes potentiale lidt bedre. Hvor tjener vi flest penge på det?
HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lv til at udnytte planternes ptentiale lidt bedre. Hvr tjener vi flest penge på det? Lars Skvgaard Larsen Kvælstfnrmer fr 2015/16 De ffentliggjrte nrmer gælder kun frem
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereFastsættelse af N-behov v/marie Uth
Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereAGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?
AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? HVEDEUDBYTTER Stort udbyttepotentiale i DK Lin M & Huybers P, 2012 Hvedeudbytte (ton pr.
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereNY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA
NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA Per Tybirk, HusdyrInnovation Årsmøde, Svinevet 1. november 2017 Rødekro EMNER Ny miljøregulering overordnet Adskillelse af mark og stald Nye og gamle
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereAktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion
Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereMålbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning
Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereHØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, lsl@gefion.dk Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereStrategier for dyrkning af korn
Strategier for dyrkning af korn v. landskonsulent Jon Birger Pedersen og konsulent Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Strategier for dyrkning af korn Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 N-loft P-loft Førhen, dyreenheder
Læs mereForsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker
Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereProteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg
Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereSådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk
Læs mereTirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden. Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden
Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Kan god gylle gøres bedre? Nye og gamle additivers effekt Kerneudbytte, hkg pr. ha. Effekt af a. nitrifikationshæmmere
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereGodt håndværk og sparetips
Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereSpækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Læs mereVINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.
VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling
Læs mereSvinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion
Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereErhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik
university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereFremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen
Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs merehusdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 6338 Version 2 Dato 08-04-2009 Navn I/S Ny Odgaard v. Niels og Karl Georg Lyngs Adresse Torpvej 6, 7790 Thyholm Telefon 97878067
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereHvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler
Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler Disposition Kvælstofreguleringen i Danmark Andel dansk forædlede sorter Udviklingen i kernernes N-indhold Topsorter 1995-97 contra
Læs mereNY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG
NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Bent Ib Hansen og Finn Udesen Kongres 25. oktober 2016 Lovproces 2016 2017 Lov i høring Bekendtgørelser i høring Politiske forhandlinger Lovbehandling Udvikle værktøjer
Læs mereIPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL
IPM i Frøavlen Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbyttet i rødsvingel 2... Birte Boelt, AU Sammenhæng mellem udbytte og lejesæd ved blomstring i alm. rajgræs
Læs mereHjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark
KerneMAJS 2012 Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark Er du begyndt at fodre med kernemajs? En højere selvforsyningsgrad, en bedre fodringsøkonomi, højere tilvækst og bedre sundhed
Læs mereNyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Læs mereMangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed
Side 1 af 8 Mangan Manganmangel er meget udbredt i Danmark i mange afgrøder. Manganmangel kan resultere i store udbyttetab navnlig i vinterbyg og vinterhvede, hvor det kan forårsage udvintring. Forebyggelse
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereNotat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner
Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereKVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs
KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har
Læs mere