Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svovl. I jorden. I husdyrgødning"

Transkript

1 Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser er tilførslen af svovl fra atmosfæren siden 1970 erne faldet fra mere end 30 kg til kun 5 kg svovl pr. ha, og det er utilstrækkeligt for planterne. Og da tilgængeligheden af svovl i husdyrgødning er lav i udbringningsåret, skal der normalt suppleres med svovl i handelsgødning. Svovlmangel påvirker ud over udbyttet også proteinindhold og proteinkvalitet i afgrøden. Svovl indgår i amonisyrerne cystein og methionin. Tilførsel af svovl for at forbedre kvaliten af afgrøden er vigtigst i proteinrige afgrøder som græs og til brødhvede. I jorden Svovl i jord er hovedsageligt bundet i det organiske stof (humus). I gennemsnit er der ca. 400 kg svovl pr. ha i dansk landbrugsjord. Indholdet af svovl i jord følger stort set indholdet af kvælstof, som er typisk er 8 gange højere end svovlindholdet på lerjord og 10 gange højere på sandjord. Organisk svovl er ikke tilgængeligt for afgrøden. Organisk svovl mineraliseres til sulfat-svovl, der er tilgængeligt. Sulfatsvovl er ligesom nitrat-kvælstof opløst i jordvandet og kan optages af afgrøden. Udvaskning Sulfatsvovl vil imidlertid også udvasket om vinteren. Dyrkning af efterafgrøder, herunder navnligt korsblomstrede efterafgrøder reducerer udvaskningen af såvel nitratkvælstof som sulfatsvovl. Eftervirkningen af svovl af efterafgrøder kan fastsættes som 10 procent af eftervirkningen af kvælstof i en græsefterafgrøde 20 procent af eftervirkningen af kvælstof i en korsblomstret efterafgrøde. I husdyrgødning Indholdet af svovl i husdyrgødning er bundet i organiske forbindelser, mens kun en mindre del foreligger som sulfat-svovl eller sulfid-svovl. Svovlindholdet er proportionalt med tørstofindholdet i gylle. Indholdet af svovl i forskellige husdyrgødningstyper ses i nedenstående tabel. Indhold af svovl i husdyrgødning: Type Kg total-svovl pr. ton Svinegylle søer 0,27 Svinegylle slagtesvin 0,43 Kvæggylle 0,4 Fast gødning, kvæg og svin 1,0 Kyllingegødning, dybstrøelse 3,2 Første års virkningen af svovl i husdyrgødning er meget begrænset, og i praksis skal man se bort fra den. Første års virkningen af svovl regnes kun til 10 pct. af tilførslen af totalsvovl i husdyrgødning. Ved tilførsel af 30 ton svinegylle eller 50 ton kvæggylle vil første års effekten udgøre henholdsvis 1 og 2 kg svovl pr. ha. På arealer, der jævnligt tilføres husdyrgødning vil der være en vis eftervirkning af husdyrgødning fra tidligere år. Denne eftervirkning vil være forholdsvis den samme som for kvælstof.

2 Side 2 af 6 På ejendomme med svin vil eftervirkningen typisk svare til 4 kg svovl pr. ha og for kvæg typisk 6 kg svovl pr. ha. Som tommelfingerregel kan man regne med, at behovet på husdyrejendomme er 5 kg svovl pr. ha mindre end på ejendomme uden tilførsel af husdyrgødning, hvis der tilført husdyrgødning i en årig periode forud. Forsuret gylle, hvor forsuringen sker med svovlsyre, har et højt indhold af sufatsvovl, som er tilgængeligt for afgrøden, og her er afgrødens svovlforsyning dækket af husdyrgødning. I handelsgødning Svovl i handelsgødning tilføres typisk i form af sulfatsvovl, der indgår i ammonium-, calcium-, kalium- eller magnesiumsulfat. Svovl i form af sulfatsvovl er hurtigopløseligt og har en hurtig effekt. Svovl kan også tilføres i form af elementært svovl. Elementært svovl skal først omsættes til sulfatsvovl, før det kan optages i planten. Tilføres elementært svovl ved udsprøjtning, sker denne omdannelse hurtigt, og effekten er lige så god som for sulfatsvovl. Ved udstrøning af elementært svovl sker omdannelsen også hurtigt, hvis det har en lille partikelstørrelse. Svovl i handelsgødning er normalt tilgængeligt, uanset om det er vandopløseligt eller ej. Indhold af svovl i et udvalg af handelsgødninger: Betegnelse Pct. svovl NS 27-4* 3,7 NS 24-7* 6,5 Ammonsulfatsalpeter NS ,0 Svovlsur ammoniak, NS ,0 PK Mg,S,Cu 7,4 Superfosfat 12,0 Triplefosfat** 3,3 Kaliumsulfat 17,5 Patentkali 17,0 Magnesiumsulfat(Kiserit) 20,0 *Der markedsføres en række NS-, NPKS-, PKS-gødninger med forskelligt svovlindhold **Der findes også triplefosfat, hvor svovlindholdet ikke er deklareret I vandingsvand Svovlindholdet i grundvand ligger typisk på 15 ppm svovl. Ved vanding tilføres der 1,5 kg svovl pr. 10 mm vanding. Specielt i græs kan dette have betydning. I raps og korn sker tilførslen ofte for sent i vækstsæsonen til at få optimal effekt. Tid for tilførsel Svovl tilføres normalt på et tidspunkt, så planternes behov dækkes ved optagelse af svovl gennem rødderne. Dvs. lige før eller efter såning af vårsæd, og i vintersæd inden midten af april. Svovl skal tilføres om foråret, idet sulfatsvovl udvaskes med vinternedbøren. Ved mangel Opstår der svovlmangel i væskstsæsonen kan svovl udsprøjtes på afgrøden i form af sulfatsvovl eller elementært svovl. Virkningen er hurtigere, end når den samme mængde svovl udstrøes på jorden. Forskellige svovlholdige gødninger velegnet til udsprøjtning. Produkt Pct. svovl Indhold af andre næringsstoffer Pioner S 80*(elementært svovl) 80,0 Svovlsur ammoniak (teknisk kvalitet) 24,0 Kvælstof Magnesiumsulfat (Epso bittersalt) 13,0 Magnesium

3 Side 3 af 6 *Der kan være flere produkter på markedet. Raps kvitterer godt for tilførsel af svovl i tilfælde af svovlmangel frem til begyndende blomstring. Ved udbredt svovlmangel kan det anbefales at tilføre ekstra svovl frem til afsluttende blomstring. I korn falder merudbyttet for tilførsel af svovl, hvis det gives senere end på buskningsstadiet. Ved konstateret svovlmangel kan det dog anbefales at give svovl helt frem til skridning. Hvad er behovet? Behovet for tilførsel af svovl kan ikke fastlægges ud fra jordanalyser. Bladanalyser Planteanalyser er et værdifuldt hjælpemiddel til at fastslå, om afgrøden er tilstrækkeligt forsynet med svovl. Krav til minimumindhold af svovl i korn, græs og raps. Afgrødetype Minimum svovlindhold i sidst fuldtudviklede blad Maksimalt forhold mellem N og S Korn 0,15 <20 Græs 0,35 <16 Korsblomstrede (raps og kål) 0,4-0,5 Hvis svovlindholdet i sidst udviklede blad er mindre end den angivne minimumsværdi, er plantevæksten sandsynligvis begrænset af svovlmangel, og ekstra svovl bør tilføres hurtigst muligt. N/S-forholdet Man skal sikre sig, at afgrøderne er tilstrækkeligt forsynet med svovl. Generelt anbefales det at tildele kvælstof og svovl i et forhold på 10:1 i korn og græsafgrøder og i et forhold på 5:1 i korsblomstrede afgrøder (f.eks. raps og kål). I kvælstoffikserende afgrøder uden behov for kvælstof (ærter, lucerne o.l.) anbefales at tilføre kg svovl pr. ha. Afgrødernes behov Forskellige afgrøders behov for svovl: Afgrøde Svovlbehov, kg S pr. ha Vårsæd Vintersæd Vinterraps* Vårraps Markært Frøgræs Sukkerroer Kartofler Majshelsæd, kolbe- og kernemajs Græs, slæt** Kl.græs og lucerne, slæt** Græs, kl.græs afgræsning** * Hvis vinterraps har kvælstofbehov om efteråret, bør der anvendes en svovlholdig kvælstofgødning (NS-gødning). **Følsomheden i græs stiger med stigende tildeling af kvælstof. Behovet er derfor størst i rent græs, slæt. Græs er normalt mest følsom i 2. og 3. slæt, men mangel kan også optræde i 1. slæt. Anvend en svolvholdig NS-gødning. Svovl til de enkelte slæt kan følge fordelingen af kvælstof, men alt svovl kan også tildeles forud for første slæt. Merudbyttet for tilførsel af små mængder svovl er meget stort ved kraftig svovlmangel. Merudbyttet for tilførsel af kun 5 kg svovl pr. ha i raps er f.eks. 90 pct. af merudbyttet for tilførsel af 40 kg svovl pr. ha. Ved jævnlig tilførsel af husdyrgødning korrigeres svovltilførslen 5 kg svovl ned. Til vinterhvede, hvor der tilføres svinegylle, vil der ofte være et restbehov på ca. 50 kg kvælstof pr. ha og 15 kg svovl pr. ha. Det giver behov for en NS gødning med et

4 Side 4 af 6 forhold mellem kvælstof og svovl på 3:1, som f.eks. opfyldes med en NS Jordtype Behovet for svovl varierer ikke meget mellem jordtyperne. Sandjord er normalt mest følsom for svovlmangel, men til gengæld er udbyttet større på lerjord, så svovlbehovet er stort set ens. Vurdering af risiko Hvis afgrøden ikke tildeles handelsgødning, eller der bruges billige kvælstofgødninger uden svovl, opstår spørgsmålet om en tilførsel af svovl helt kan udelades. Risikoen tiltager i følgende rækkefølge: Fra ikke følsomme til følsomme afgrøder Fra lerjord til sandjord Fra husdyrgødede arealer til handelsgødede arealer Fra svagt kvælstofgødede til stærkt kvælstofgødede marker Efter en tør vinter til en nedbørsrig vinter (følger N-prognosen) Risiko for svovlmangel: Afgrøde Husdyr-gødning Sandjord Lerjord Vårbyg - Stor Stor Vårbyg + Lille Lille Vintersæd - Meget stor Meget stor Vintersæd + Meget stor Stor Frøgræs - Stor Lille Frøgræs + Stor Lille Raps, korsblomstrede - Meget stor Meget stor Raps, korsblomstrede + Meget stor Meget stor Kartofler, majshelsæd, sukkerroer - Stor Lille Kartofler, majshelsæd, sukkerroer + Lille Lille Rent græs, slæt + Meget stor Stor Kl.græs, slæt, middelt N-niveau + Stor Lille Kl.græs, slæt, afgræsning, lavt N-niveau + Lille Lille Der er altid en risiko ved at udelade tilførsel af svovl. Hvis risikoen for svovlmangel er meget stor vil det være meget risikabelt at undlade svovltilførsel. Hvis risikoen er stor vil der stadig være en stor risiko for udbyttetab, hvis der ikke tilføres svovl. Hvis risikoen for svovlmangel er lille vil der sandsynligvis ikke ske et større udbyttetab ved at undlade tilførsel af svovl, men da depositonen fra atmosfæren er helt nede på 5 kg svovl pr. ha, kan et udbyttetab ikke udelukkes og tilførsel af svovl anbefales generelt. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt afgrøden mangler svovl, kan der udtages planteanalyser på et tidligt tidspunkt. Symptomer Svovlmangel i minder om kvælstofmangel. Men svovlmangel viser sig først på de nye blade, da svovl er immobilt i afgrøden. Vinterhvede Svovlmangel i vinterhvede forekommer ofte pletvis. Ofte på de lidt mere sandede områder i en mark. De yngste blade bliver lyse og stribede. Svovlmangel i vinterhvede forekommer pletvis ofte på de lidt mere sandede områder i en mark. Foto: Ghita Cordsen

5 Side 5 af 6 Nielsen Svovlmangel i vinterhvede bemærk de lyse striber på yngste blade. Foto: Ghita Cordsen Nielsen Svovlmangel i vinterhvede. De yngste blade bliver lyse og stribede. Modsat kvælstofmangel er der typisk ingen rødfarvning af bladskeder. Foto: Ghita Cordsen Nielsen Raps I raps ses lyse striber mellem bladnerverne og skeformede blade. Lyse blomster er et tydeligt tegn på svovlmangel. Svovlmangel i raps Bemærk de lyse striber mellem bladnerverne, og de opadbøjede bladrande Foto: Ghita C. Nielsen Svovlmangel i raps Bemærk de lyse blomster, som er et tydeligt tegn på svovlmangel. Foto: Ghita C. Nielsen Svovlmangel i raps Bemærk den dårlige

6 Side 6 af 6 skulpedannelse med få frø i hver skulpe. Foto: Ghita C. Nielsen

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed

Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed Side 1 af 8 Mangan Manganmangel er meget udbredt i Danmark i mange afgrøder. Manganmangel kan resultere i store udbyttetab navnlig i vinterbyg og vinterhvede, hvor det kan forårsage udvintring. Forebyggelse

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016 Knowledge grows Gødningssortiment Sæson 2015-2016 Velkommen til Yaras gødningssortiment 2016 som bl.a. indeholder flere nyheder i produktserien YaraMila. I år har vi endvidere valgt at tilføje en oversigt

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent 2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål Christian Hansen Planteavlskonsulent 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Resultater af analyser af vandprøver

Resultater af analyser af vandprøver Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Vækststartmøder. Steen Aarup

Vækststartmøder. Steen Aarup Vækststartmøder 2015 Steen Aarup Program Mikronæringsstoffer Planteanalyser Produkter Formulering Blandbarhed Forsøgsresultater Opsummering Hvor kan de købes Afbryd og stil spørgsmål! Plantenæringsstoffer

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015

Miljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Maj 2016 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i maj 2016 Foto:

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE METSULFURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr.,

Læs mere

TEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter

TEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter TEMA: Jordprøver Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter grobund TEMA JORDPRØVER Hver anden kalker Halvdelen af landmændene får aldrig eller alt for sjældent Lilli Snekmose Redaktør

Læs mere

Vejledning og skemaer

Vejledning og skemaer Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet

Læs mere

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Foto: Rita Hørfarter. Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på fremtidens husdyrbrug

Foto: Rita Hørfarter. Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på fremtidens husdyrbrug Foto: Rita Hørfarter Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på fremtidens husdyrbrug FORFATTERE Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion, Videncentret for Landbrug Specialkonsulent Rita Hørfarter, Planteproduktion,

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere