Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2005

Transkript

1 Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2005 Adresse: Sundhedsstyrelsen - Islands Brygge København S Tlf Fax E-post 2@sst.dk

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Ankenævnets grundlag, opgaver og sammensætning Grundlag og opgaver Sammensætning Sagsbehandlingen Regelgrundlaget Den praktiske arbejdsgang Ankesager Tilsynsfunktionen Samrådenes virksomhed i Svangerskabsafbrydelse Ansøgninger om abort efter udløbet af 12. svangerskabsuge Ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Fosterreduktion Sterilisation Ankenævnets virksomhed i Ankesager Svangerskabsafbrydelse Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Fosterreduktion Sterilisation Sager indsendt til gennemsyn Bemærkninger af generel interesse Møder med samrådene Andet, herunder generelle udtalelser Kravet til indikationen for tilladelse efter 3, stk. 1 nr Høringssvar m.v De konkrete sager Sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Sager om sterilisation Bilag Referat af ankenævnets møder med samrådene i foråret Stedlig kompetence Gældende forskrifter Lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Bekendtgørelse nr. 541 af 16/06/ Cirkulære nr. 56 af 16/06/ Lov om sterilisation og kastration Bekendtgørelse om sterilisation og kastration Cirkulære om behandling af sager om sterilisation... 55

3 3 1. Ankenævnets grundlag, opgaver og sammensætning 1.1. Grundlag og opgaver. Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i daglig tale: Abortankenævnet er oprettet i medfør af lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion (lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004) 4, stk. 2.) Ankenævnet behandler tillige sager vedrørende sterilisation og kastration, jf. lov om sterilisation og kastration 5. Ved kongelig resolution af 18. februar 2005 blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, lov om sterilisation og kastration samt lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. overført fra justitsministeren til indenrigs- og sundhedsministeren. Ankenævnet har ifølge lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion 4, stk. 2 til opgave, - at behandle klager over de afgørelser, som træffes i de amtskommunale samråd. - at føre tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnets sagsbehandling er omtalt nærmere nedenfor i afsnit Sammensætning Ankenævnet er nedsat af justitsministeren, men nedsættes for fremtiden af indenrigs- og sundhedsministeren og består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst tre medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at være formand. Af de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi eller kirurgi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. I praksis består ankenævnet af 3 medlemmer, en dommer, en speciallæge i gynækologi og en speciallæge i psykiatri, med to suppleanter for hvert medlem. Ankenævnet bestod i år 2005 af følgende medlemmer: dommer Torben Hvid (formand) overlæge Erik B. Obel (gynækologisk medlem) lektor Birgit Petersson (psykiatrisk medlem)

4 4 Suppleanter for formanden: dommer Ingrid Drengsgaard dommer Lene Hjerrild Gynækologiske suppleanter: overlæge Katrine Sidenius afdelingslæge Lisa Maria Bang Psykiatriske suppleanter: overlæge Marianne Kastrup overlæge Karin Garde Sekretariat: Nævnets sekretariatsfunktion har indtil den 30. juni 2005 været varetaget af Civilstyrelsen. Siden den 1. juli 2005 har sekretariatsfunktionen været varetaget af Sundhedsstyrelsen, Enhed for Tilsyn, Islands Brygge 67, 2300 København S. Tlf.: Nævnets sekretær: Indtil 30. juni 2005: Afdelingsleder Grethe Bramow Fra 1. juli 2005: Fuldmægtig Katrine Winkel. Ankenævnet har oprettet en hjemmeside. Hjemmesiden findes foreløbig som en pind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, under menuen kvalitet og tilsyn. Den direkte adresse er:

5 5 2. Sagsbehandlingen Regelgrundlaget. Reglerne om ankenævnets sagsbehandling findes dels i lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion (lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004) 4, stk. 3, dels i cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse (cirkulære nr. 91 af 11. september 2002, med virkning fra 1. juli 2004 afløst af cirkulære nr. 56 af 16. juni 2004) kapitel 5 og tilsvarende i lov om sterilisation og kastration (lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994 med senere ændringer) 5 stk. 4 og i cirkulære om behandlingen af sager om sterilisation (cirkulære nr. 207 af 16. december 1998) kapitel 5. Det fremgår af cirkulæret, at votering sker mundtligt under et møde, men at formanden kan bestemme, at votering undtagelsesvis sker på anden måde, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i særligt hastende sager Den praktiske arbejdsgang Ankenævnet holder møder 3 4 gange årligt. På disse møder drøftes generelle spørgsmål og de nedenfor under nævnte tilsynssager, samt eventuelle konkrete sager. De fleste konkrete sager er af hastende karakter og behandles ved telefonmøder Ankesager Ankesager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion er altid af hastende karakter, og det fremgår da også af cirkulæret, at arbejdet skal tilrettelægges således, at det sikres, at afgørelser træffes hurtigst muligt. Sagerne indbringes som regel ved, at den pågældende meddeler amtskommunen (samrådets sekretariat), at samrådets afgørelse ønskes indbragt for ankenævnet. Samme dag eller senest dagen efter underrettes ankenævnets sekretær, og samtidig fremsendes sagen, ofte pr. telefax til ankenævnets sekretariat. Der aftales mødetidspunkt med de ankenævnsmedlemmer, der skal deltage. Mødet i ankenævnet holdes som telefonmøde, og finder normalt sted dagen efter, eller senest den næst følgende dag. I praksis træffes der således afgørelse i ankenævnet inden for 2 3 arbejdsdage efter, at klageren har meddelt samrådssekretariatet, at hun ønsker at anke samrådets afgørelse. Hvert medlem af ankenævnet kan dog kræve, at der tilvejebringes yderligere oplysninger. Det forekommer derfor, at sagsbehandlingen tager lidt længere tid. Sagerne afgøres på grundlag af det skriftlige materiale, der ligger i sagen. Det forekommer, at klageren ønsker foretræde for ankenævnet. Som følge af sagernes hastende karakter, ankenævnsmedlemmernes opgaver i deres faste job og medlemmernes spredte geografiske placering, er det imidlertid forbundet med store prakti-

6 6 ske vanskeligheder at imødekomme et sådant ønske. Hidtil har de pågældende erklæret sig tilfredse med at forelægge deres synspunkter telefonisk for ankenævnets formand. Tilladelse kan kun gives, såfremt ankenævnets medlemmer er enige om, at tilladelse skal gives. Straks efter at ankenævnet har truffet afgørelse underrettes amtskommunen (kommunen) telefonisk om resultatet, og en eventuel tilladelse bekræftes foreløbigt pr. telefax, således at svangerskabsafbrydelsen kan iværksættes uden yderligere forsinkelse. Ankenævnets afgørelse indeholdende en redegørelse for sagen og ankenævnets begrundelse fremsendes i løbet af nogle dage. Ankesager om sterilisation er ikke af tilsvarende hastende karakter, men tilstræbes også behandlet hurtigt, enten på et telefonmøde, eller ved et af ankenævnets faste møder Tilsynsfunktionen Ankenævnets forpligtelse til at føre tilsyn med samrådene opfyldes ved at samrådene indsender ca. 1/4 af de behandlede sager til gennemsyn i ankenævnet. Nævnets sekretær udfærdiger et kort referat af hver sag, og sagerne cirkulerer herefter mellem ankenævnets medlemmer. På de faste møder drøftes de sager, hvor et eller flere af medlemmerne har fundet anledning til bemærkninger, og det besluttes, om der skal gives bemærkninger til samrådet om sagen. Formålet med tilsynet er at sikre en ensartet behandling af sagerne over hele landet. Ankenævnet foretager derudover rejser rundt i landet til møder med samrådene. Sådanne rejser finder sted efter behov, som hovedregel hvert 2. eller 3. år.

7 7 3. Samrådenes virksomhed i 2005 Samrådene behandlede i 2005 i alt 862 ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Svangerskabsafbrydelse Ansøgninger om abort efter udløbet af 12. svangerskabsuge. Samrådene modtog i 2005 i alt 729 ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse i medfør af lovens 3 stk. 1 nr. 1 6, dvs. ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge. Der blev givet 666 tilladelser og 63 afslag. Den følgende figur viser tilladelser og afslag fordelt efter graviditetens alder. Tilladelser og afslag i 2005 fordelt efter graviditetens alder uge uge Uge uge uge 23. Uge o.s. Tilladelser Afslag Antallet af ansøgninger er igen forøget, fra 704 i 2004 til 729 i Frem til 2000 lå antallet af ansøgninger stabilt på lidt over 600 ansøgninger årligt. I år 2001 var der en markant stigning fra 630 ansøgninger i 2000 til 711 ansøgninger i 2001, en stigning på 12 %. Niveauet har derefter holdt sig omkring de 700 ansøgninger årligt. 729 er det hidtil højeste antal. Der blev i 2005 givet afslag i 8,64 % af ansøgningerne. Nedenstående diagrammer viser udviklingen i perioden

8 8 Antal ansøgninger om svangerskabsafbrydelse Antal ansøgninger Før år 2000 lå antallet på omkring 600 om året og er efter et spring op ad i 2001 nu årligt over 700 ansøgninger. Antallet af ansøgninger i 2005 er det hidtil højeste. Fordeles det samlede antal ansøgninger på afslag og tilladelser ser udviklingen således ud: Afslag og tilladelser i henhold til 3, stk. 1, nr Afslag Tilladelser Der er i de senere år givet noget over 650 tilladelser om året. Antallet af tilladelser i 2005 er dog steget forholdsvis mindre end antallet af ansøgninger

9 9 Langt det største antal tilladelser bliver givet inden udløbet af 18. uge, i 2005 var det 80,5 % af tilladelserne. Stigningen i antallet af tilladelser er sket i uge, mens antallet af sene aborter efter 18. uge viser faldende tendens. Der tegner sig endvidere en klar tendens til fald i antallet af tilladelser i intervallet uge. Udviklingen ser således ud: Tilladelser fordelt efter graviditetens længde Uge Uge Uge Uge uge 23. uge o.s. Der er igen i år en markant stigning i antallet af tilladelser i uge, mens antallet af tilladelser i uge falder år for år. Antallet af aborter efter 18. uge viser en svagt faldende tendens. Langt de fleste af de ansøgninger, som samrådene modtager, bliver imødekommet. Under 10 % får afslag. Den kraftige stigning i antallet af ansøgninger har ikke medført en tilsvarende stigning i antal tilladelser, idet der i 2005 er givet forholdsvis flere afslag.

10 10 Afslag i procent af det samlede antal ansøgninger i henhold til ,9 5,1 7,5 6,8 7,6 6,4 8, Afslag i procent Stigningen i antal ansøgninger har ikke medført en tilsvarende stigning i antal tilladelser, idet der i 2005 er givet forholdsvis flere afslag. Antallet af tilladelser i medfør af lovens 3, stk. 1 nr. 3, fare for, at barnet ville få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse har gennem de senere år vist en tydeligt stigende tendens, men er i 2005 igen faldet, fra 358 i 2004, til 320 i Antallet er dog stadig markant højere end i årene forud for 2004, så tendensen er fortsat stigende. Antallet af tilladelser efter 3, stk. 1, nr. 1 2 og nr. 4 6 faldt markant fra 2003 til Vi formodede i årsberetningen for 2004 at der var tale om en tilfældighed, og tallene viser da også en stigning i 2005, men stadig ikke til det tidligere niveau. Den følgende figur illustrerer udviklingen:

11 11 Tilladelser efter 3, stk. 1 nr. 3 og Tilladelser efter 3, stk. 1 nr. 1-2 og nr , stk. 1 nr. 3 3, stk. 1 i øvrigt Antallet af tilladelser efter 3, stk. 1, nr. 1 2 og nr. 4 6 faldt markant fra 2003 til 2004, men er på ny steget, dog ikke til tidligere års niveau. Den stigende tendens i antallet af tilladelser begrundet i faren for, at barnet vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse er fladet ud, idet der er et fald fra 2004 til 2005,men antallet ligger stadig over antallet af tilladelser i årene før Ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Samrådene modtog i 2005 i alt 65 ansøgninger om tilladelse efter lovens 6 til svangerskabsafbrydelse uden at der indhentes samtykke fra forældremyndighedens indehaver, eller om at tilladelse gives på trods af, at forældremyndighedens indehaver modsætter sig indgrebet. Der blev givet 59 tilladelser og 6 afslag. I den følgende figur vises antallet af tilladelser og afslag i tidsrummet

12 12 Afslag og tilladelser efter Afslag Tilladelser Der var i 2005 lidt færre ansøgninger end i 2004, men der blev på nær en givet det samme antal tilladelser. Tilladelse er som i de tidligere år navnlig blevet givet til unge piger, der af religiøse eller etniske grunde ikke tør involvere forældrene, fordi der er en reel risiko for, at pigen udstødes af familien eller udsættes for fysisk eller psykisk overlast. Endvidere er der givet tilladelse til unge piger, der som følge af alvorlig uoverensstemmelse med forældrene ikke bor hjemme. Afslagene er givet til piger, der har et rimeligt forhold til forældrene, men som ikke ønsker at involvere forældrene fordi de frygter, at forældrene vil blive skuffede eller vrede, når de erfarer om graviditeten Fosterreduktion Samrådene har i 2005 behandlet 23 sager om fosterreduktion. Der blev givet 22 tilladelser og 1 afslag. En af tilladelserne blev givet i medfør af 3a, stk. 3, risiko for at fosteret ville få en legemlig eller sjælelig lidelse, resten efter 3a stk. 2, med henblik på at formindske risikoen for de tilbageblevne fostre. I 2004 blev der fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2004 givet 9 tilladelser og 1 afslag, i alt 10 sager. Det ser således ud til, at antallet af sager om fosterreduktion vil være omkring 20 om året Sterilisation Samrådene har i 2005 modtaget i alt 45 anmodninger om tilladelse til sterilisation. Der blev givet 35 tilladelser og 10 afslag. Sagerne drejer sig som hidtil navnlig om mentalt handicappede unge piger, der ikke tåler P-piller, eller som har problemer

13 13 med at administrere P-piller, typisk i forbindelse med, at de flytter fra hjemmet eller en institution til et bofællesskab. Sterilisation Afslag og tilladelser Afslag Tilladelser Antallet af tilladelser viser en svagt faldende tendens.

14 14 4. Ankenævnets virksomhed i Ankesager Ankenævnet har i 2005 modtaget 34 ankesager, fordelt med 31 sager vedrørende svangerskabsafbrydelse og 3 sager vedrørende sterilisation. Ankenævnet har ikke behandlet sager om fosterreduktion. Antallet af ankesager er i 2005 på niveau med antallet af sager i 2004, hvor der var et væsentligt fald i forhold til det foregående år. De følgende figurer illustrerer udviklingen: Indkomne sager Figuren viser det samlede antal sager, dvs. såvel sager om svangerskabsafbrydelse, som sager om fosterreduktion og sterilisation. Der er væsentlige udsving fra år til år. I 2003 lå antallet væsentligt over gennemsnittet, i 2004 en smule under. Antallet af ankesager varierer en del, også i forhold til antallet af de afslag der bliver givet i samrådene. Gennem årene har antallet af ankesager udgjort fra ca. en tredjedel til over halvdelen af samrådsafslagene. Angivet i procent ser det således ud:

15 15 Andel af afslag, der er anket i procent af antallet af afslag ,5 47,5 44,6 41, ,2 41, I 2005 blev knap 42 % af samrådenes afslag indbragt for ankenævnet. I 9 af de 33 ankesager ændrede ankenævnet samrådets afgørelse og gav tilladelse Svangerskabsafbrydelse De 31 sager om svangerskabsafbrydelse fordeler sig på 28 sager om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter 3 stk. 1 nr. 1 6 (tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter 12. uge), og 2 sager om tilladelse efter 6, stk. 2 (tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden at indhente tilladelse fra forældremyndighedens indehaver) og 1 sag om tilladelse efter 6, stk. 3 (tilladelse på trods af, at forældremyndighedsindehaveren nægter at give tilladelse). I 22 af sagerne (73 %) stadfæstede ankenævnet samrådets afgørelse, i 8 sager (27 %) ændrede ankenævnet samrådets afgørelse og gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse. 1 sag blev ikke afgjort i ankenævnet, idet samrådet efterfølgende gav tilladelse. Den følgende figur viser udviklingen i det årlige antal sager om svangerskabsafbrydelse, der er indbragt for ankenævnet i , opdelt på stadfæstelser, afslag og andet. Andet dækker bl.a. over de situationer, hvor sagen ikke er blevet behandlet i ankenævnet, f.eks. fordi anken tilbagekaldes, eller fordi samrådet efterfølgende har meddelt tilladelse.

16 16 Sager om svangerskabsafbrydelse indbragt for Ankenævnet Afslag stadfæstet Afslag ændret til tilladelse Andet De enkelte sager er refereret nedenfor i afsnit 5. Sagerne fordeler sig således med hensyn til den påberåbte hjemmel og graviditetens længde: Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge Sager hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag: Nævnets j.nummer Den påberåbte hjemmel Graviditetens længde , stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr. 5 og nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1 nr. 5 og nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr. 5 og nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1 nr. 4, nr. 5 og nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1 nr uge

17 17 Sager hvor ankenævnet gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse: Nævnets j.nummer Den påberåbte hjemmel Graviditetens længde , stk. 1 nr. 2 og nr uge , stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr. 1 og nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr. 1 og nr uge /1 3, stk. 1 nr. 5 og nr uge Én sag, j.nr /1, blev ikke behandlet af ankenævnet, idet samrådet tog sagen op til fornyet behandling og gav tilladelse Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Sager hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag: Nævnets j.nummer Den påberåbte hjemmel Graviditetens længde /1 6, stk.2 Under 12.uge /1 6, stk.2 Under 12.uge Sager, hvor ankenævnet stadfæstede samrådets tilladelse: /1 6, stk.3 Under 12.uge Fosterreduktion Ankenævnet har ikke i 2005 behandlet sager om fosterreduktion Sterilisation Ankenævnet behandlede i sager om tilladelse til sterilisation. Alle ansøgere var kvinder. 2 sager blev stadfæstet, 1 blev ændret til tilladelse. Sager, hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag: Nævnets j.nr. Den påberåbte hjemmel alder /1 4, stk.1 nr.2 og 4, stk år /1 4, stk.1 nr.2, og 4 stk år Sager hvor ankenævnet gav tilladelse til sterilisation:

18 /1 4, stk.1 nr år De enkelte sager er refereret nedenfor i afsnit 5.2 Diagrammet viser udviklingen i det årlige antal sager om sterilisation indbragt for ankenævnet i , opdelt på stadfæstelser, afslag og andet. Andet dækker over at de situationer, hvor sagen ikke bliver behandlet i ankenævnet, f.eks. fordi anken tilbagekaldes, eller fordi samrådet efterfølgende har meddelt tilladelse. Sager om sterilisation, indbragt for ankenævnet Sager, hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag Sager hvor ankenævnet gav tilladelse Andet 4.2 Sager indsendt til gennemsyn Ankenævnet har på sine ordinære møder i 2005 gennemgået i alt 239 sager, svarende til 28 % af de ved samrådene behandlede sager. Ankenævnet havde bemærkninger til 30 sager (13 % af de indsendte). I 7 sager (3 %) gav ankenævnet udtryk for, at samrådet efter ankenævnets vurdering ikke burde have givet tilladelse. Der var tale om 2 tilladelser til svangerskabsafbrydelse efter 3, 1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver efter 6, stk. 2 og 4 tilladelser til sterilisation efter 4. De øvrige bemærkninger vedrørte samrådenes sagsbehandling. Antallet af sager, der har givet anledning til bemærkninger, ligger således på niveau med de tidligere år, men i år med en overvægt på sager om sterilisation. Hvad angår sager om svangerskabsafbrydelse er bemærkningerne inden for det acceptable og forventelige. Hvad angår sager om sterilisation er antallet af sager, hvor ankenævnet

19 19 fandt, at der ikke burde være givet tilladelse, lidt overraskende. Tallene er dog så små, at der kan være tale om tilfældigheder, men ankenævnet vil være særlig opmærksom på disse sager. Det er i øvrigt ankenævnets opfattelse, at sagsbehandlingen ved samrådene foregår i overensstemmelse med de givne retningslinier, og at der følges en ensartet praksis over hele landet Bemærkninger af generel interesse Sterilisationssag, hvor tilladelse ikke burde være givet: Efter lov om sterilisation 4, stk. 3 må sterilisation af personer under 18 år ikke tillades, medmindre ganske særlige forhold taler for det. I den sag, der skal omtales, havde et samråd givet tilladelse til sterilisation af en 17-årig pige, der blev beskrevet som lettere mentalt retarderet. Pigen boede under beskyttede forhold med daglig hjælp og benyttede P-piller, uden at dette gav anledning til problemer. Det fremgik af sagens akter, at det var pigens mor, der ønskede hende steriliseret og at moderen havde udtalt, at hun ønskede datteren steriliseret inden datteren blev 18 år, for at datteren ikke senere selv skulle modsætte sig sterilisationen. Sagen gav anledning til at fremhæve, at der efter ankenævnets praksis ikke gives tilladelse til sterilisation af en ung under 18 år, medmindre følgende tre betingelser alle er opfyldt: 1. at den pågældende skal være seksuelt aktiv, hvorved forstås at vedkommende har en kæreste med hvem han eller hun formodes at have samleje eller samlejelignende aktiviteter. 2. at anvendelse af sædvanlig prævention er helt udelukket, eller i det mindste forbundet med meget betydelige gener. Som eksempel kan nævnes, at P-piller ikke kan anvendes på grund af voldsomme bivirkninger og at oplægning af spiral kræver fuld narkose. 3. at det efter en aktuel speciallægevurdering må anses for ganske udelukket, at den pågældende nogen sinde vil kunne komme til at tage vare på et barn. Ankenævnet gjorde følgende bemærkning: Tilladelse burde helt klart ikke være givet. Ingen af de 3 betingelser er opfyldt i den foreliggende situation. 1. N.. er kun på holde-hånd-stadiet, hvilket ikke kan sidestilles med seksuel aktivitet. 2. P-piller fungerer helt uden problemer, blot skal N.. hjælpes til at huske dem. Svangerskab kan derfor forebygges på anden måde, end ved sterilisation, hvilket uden sammenhæng med de særlige krav, der stilles som følge af alderen, i sig taler imod tilladelse, jf. 4, stk Efter beskrivelsen af N.. og den psykiatriske speciallægeerklæring er N.. lettere mentalt retarderet. På grundlag af en sådan diagnose kan man ikke

20 20 med sikkerhed udelukke, at N på et tidspunkt, eventuelt med støtte af en partner, vil kunne tage vare på et barn. I øvrigt er ankenævnets psykiatriske medlem ikke enig i, at undersøgelsen giver grundlag for en erklæring om, at der aldrig vil blive tale om nogen senmodning. Der til kommer, at moderens insisterende adfærd bør mane til ekstra forsigtighed og tilbageholdenhed. Specielt er udtalelsen om, at hun ønsker N steriliseret inden hun bliver 18 år, for at N ikke senere selv skal modsætte sig sterilisationen, (lægeerklæringen side 4, 3. nye afsnit) stærkt bekymrende. Det synes tydeligt, at det er moderens beslutning, at N.. ikke skal have børn, og at årsagen til, at der søges om tilladelse netop nu, alene er at få gennemført indgrebet, inden N.. selv bliver i stand til at bestemme. Det er netop sådanne indgreb loven skal forhindre. For fuldstændighedens skyld tilføjes, at forholdene er således, at der heller ikke ville være grundlag for at tillade sterilisation, hvis N havde været over 18 år, allerede under henvisning til 4, stk Krav om aktuelle oplysninger ved behandling af sager om sterilisation. Ankenævnet har såvel i 2005 som i tidligere år nogle gange påtalt, at sager om sterilisation er blevet behandlet og afgjort på grundlag af oplysninger, der er flere år gamle og/eller indhentet med et andet formål end ansøgningen om sterilisation. Problemet blev drøftet på ankenævnets møder med samrådene i foråret 2005, idet der blev rejst kritik af ankenævnets krav om, at der altid skal foreligge en aktuel erklæring fra speciallæge i psykiatri som grundlag for sagsbehandlingen. Ankenævnet har efter møderækken fastholdt, at der skal indhentes en aktuel, psykiatrisk speciallægeerklæring. Den skal være indhentet 1) til brug for sagen, og 2) med det formål at vurdere ansøgerens evne til at tage vare på børn, mulighederne for senmodning og mulighederne for at anvende prævention. Der henvises til referatet fra møderne, pkt. 5. Referatet er under punkt 6.1. medtaget som bilag til årsberetningen Tilladelse til svangerskabsafbrydelse til unge kvinder under 15 år. I nogle sager, hvor samrådet efter en social vurdering gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse til 14-årige piger med henvisning til 3, stk. 1 nr. 6, henledte ankenævnet opmærksomheden på reglen i 3, stk. 1, nr. 2, der omhandler svangerskabsafbrydelse i situationer, som er nævnt i straffelovens Efter straffelovens 222 er det strafbart at have samleje med et barn under 15 år. Ankenævnet udtalte, at en pige, der er blevet gravid, mens hun var 14 år eller yngre, altid kan få tilladelse efter 3, stk. 1 nr. 2, lige frem til det tidspunkt, hvor fosteret må formodes at være levedygtigt. Det er derfor unødvendigt at foretage en social vurdering - grundlaget for tilladelse efter 3, stk. 1, nr. 2 er alene det strafbare forhold. Ankenævnet har endvidere i 2005 behandlet to tilsvarende sager, hvor samrådet havde givet afslag til to 14 årige piger under henvisning til, at de sociale forhold henset til den fremskredne graviditet ikke var tilstrækkeligt belastede til at begrunde en tilladelse. Ankenævnet gav i begge sager tilladelse efter 3, stk. 1 nr. 2.

21 21 Der vil altid være tale om et strafbart forhold, når en pige er blevet gravid inden hun fyldte 15 år. Det er pigens alder på tidspunktet for samlejet, der er afgørende og det er uden betydning om pigen i mellemtiden er fyldt 15 år. Det er også uden betydning om samlejet har fundet sted frivilligt, ligesom det er uden betydning at gerningsmanden i det konkrete tilfælde ikke kan straffes, f.eks. fordi han er jævnaldrende og derfor under den kriminelle lavalder Møder med samrådene Ankenævnet gennemførte i foråret 2005 en møderunde: I Ålborg den 8. marts 2005, med deltagelse af samrådene i Nordjyllands Amt og Viborg Amt. I Roskilde den 2. april 2005 med deltagelse af samrådene i Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Roskilde Amt I Åbenrå den 26. april 2005 med deltagelse af samrådene i Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Fyns Amt I Århus den 9. maj 2005 med deltagelse af samrådene i Århus Amt og Ringkøbing Amt I København den 30. maj 2005 med deltagelse af samrådene i Københavns kommune, Københavns Amt, Frederiksberg kommune og Bornholms regionskommune. På møderne blev der drøftet en række spørgsmål af principiel betydning. Referatet af møderne er medtaget i årsberetningen under punkt Andet, herunder generelle udtalelser Kravet til indikationen for tilladelse efter 3, stk. 1 nr. 3. I årsberetningen for 2004 omtalte vi ankenævnets overvejelser omkring kravet til indikation for tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter lovens 3, stk. 1 nr. 3 og den orientering, som ankenævnet udsendte i januar 2005 og som var medtaget i årsberetningen for Ankenævnets synspunkter gav anledning til en del kritik og diskussion på forårets møder med samrådene. Det blev navnlig vedrørende nakkefold hævdet, at når nakkefolden havde en betydelig størrelse, var risikoen for andre lidelser end kromosomfejl så stor, at den i sig selv kunne begrunde tilladelse, og at det var helt urimeligt at kræve, at kvinden skulle vente til uge for at få foretaget misdannelsesscanning - især set i lyset af, at der fortsat vil være risiko for abnormitet, selv om der intet abnormt kan konstateres ved scanningen. I lyset af disse diskussioner har ankenævnet modereret sine synspunkter. Ankenævnet er stadig af den opfattelse, at der inden for rimelighedens grænser skal foretages mulige diagnostiske undersøgelser inden der træffes beslutning. Men nævnet er enigt i, at der i tilfælde af nakkefold af betydelig størrelse er en så betydelig risiko for andre misdannelser end kromosomfejl, at det af de anførte grunde ikke vil være rimeligt at stille krav om yderligere undersøgelser. Ankenævnet har besluttet at 6 mm. skal være grænsen, således at der uden yderligere undersøgelser kan gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter 3, stk. 1 nr. 3, såfremt der på fosteret konstateres en nakkefold på 6 mm eller derover. Der henvises til referatet fra møderne.

22 Høringssvar m.v.. Ankenævnet har også i 2005 haft udkast til nye cirkulærer og administrative forskrifter til udtalelse. Udkastene, der alene har vedrørt konsekvensændringer som følge af den nye Sundhedslov, gav ikke ankenævnet anledning til bemærkninger. Ankenævnet har ikke i øvrigt afgivet høringssvar eller lignede. 5. De konkrete sager I det følgende gives et kort referat af de sager, som ankenævnet har behandlet i De sager, hvor ankenævnet har ændret samrådets afgørelse, er fremhævet med fed skrift i overskriften Sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 21. uge. Faren til barnet var kvindens 32-årige ægtefælle. Begge havde gode sociale og helbredsmæssige forhold. Kvinden ønskede svangerskabet afbrudt, idet hun, på grund af en konstateret abnormitet på det ene kromosom nr. 4, frygtede, at barnet ville blive handicappet eller sygt. Ved en kromosom undersøgelse af parret, fandt man den samme abnormitet hos faren. Af en erklæring fra Klinisk Genetisk Afdeling fremgik, at der kun var en ganske let øget risiko for, at barnet ville få handicaps eller lignende. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at risikoen for, at kromosomafvigelsen ville medføre barnet en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, var overordentlig lille. Endvidere blev der lagt vægt på, at kvinden og hendes mand ansås for modne og velafklarede og med et godt netværk samt graviditetens alder tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr. 2 og nr årig pige var gravid i 20. uge. Faren til barnet var pigens 14-årige kæreste. Pigen var 12 år da samlejet fandt sted. Pigen havde et godt forhold til sine forældre og boede hjemme hos dem. Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på at graviditeten var en følge af et samleje, der havde fundet sted da pigen var 12 år gammel og således omfattet af straffelovens 222 hvorefter den der har samleje med et barn under 15 år straffes. Uanset graviditetens fremskredne alder var betingelserne i lovens 3, stk. 1, nr. 2, hvorefter der kan gives tilladelse efter udløbet af 12. uge, såfremt svangerskabet skyldes omstændigheder omfattet af bl.a. straffelovens 222, til stede. Ankenævnet lagde endvidere vægt på at betingelserne i 3, stk. 1, nr. 5, hvorefter der kan gives tilladelse på grund af ung alder eller umodenhed, var til stede, alene henset til pigens alder tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 21. uge. Hun boede alene med sine 3 børn på 2, 5 og 7 år. Faren til børnene havde samvær med dem hver anden weekend. Hun arbejdede 32 timer om ugen.

23 23 Kvinden ønskede abort, idet hun ved samtlige af hendes tidligere graviditeter havde været indlagt mellem 2 og 4 måneder før termin. Hendes 5-årige søn gik i behandling 2 gange om måneden for en mild form for spastisk lammelse og skulle ved hver behandling i fuld narkose. Kvinden var bange for, at hun, ved at skulle være sengeliggende i en længere periode, ikke ville være i stand til at være der for sine andre børn, ligesom hun også frygtede, at skulle være alene med 4 små børn. Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at kvinden i forvejen forsørgede 3 små børn, hvoraf det ene, som følge af sygdom, krævede særlig omsorg, samt at hun kun havde et begrænset netværk til at støtte i omsorgen for børnene. Ankenævnet lagde endvidere betydelig vægt på risikoen for, at hun i forbindelse med graviditeten igen måtte være sengeliggende og på den yderligere belastning, dette ville medføre for kvindens andre børn /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr. 5 og 6 20-årig kvinde var gravid i 21. uge. Hun var netop flyttet hjemmefra og boede i en ungdomsbolig. Faren til barnet var hendes 27-årige kæreste. Kvinden var lige begyndt på pædagogseminaret og hun modtog SU. Hendes forhold til sine forældre var ikke særlig godt og hun frygtede, at de ville afvise hende. Parret var enige i ønsket om svangerskabsafbrydelse, idet de ikke var sikre på deres fremtid sammen. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at der i praksis efter udløbet af svangerskabsuge ikke gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse af sociale grunde, med mindre der foreligger helt særlige og tungtvejende grunde, der med afgørende vægt taler for det. Ankenævnet var enigt med samrådet i, at der ikke i kvindens forhold var sådanne tungvejende grunde. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den omstændighed, at en graviditet kommer ubelejligt i forhold til færdiggørelse af en uddannelse, ikke kan føre til et andet resultat /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk årig kvinde var gravid i 25. uge +/- 1 uge. Kvinden var ca. 1 uge før ankenævnets behandling af sagen blevet indlagt på psykiatrisk center med helbredsmæssig indikation for tvangsindlæggelse. Kvindens diagnose var paranoid psykose. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at fosteret måtte formodes at være levedygtigt, såfremt det den dag kom til verden ved en naturlig fødsel. Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at der ved scanningen ikke var fundet fare for, at fosteret ville få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden forældresamtykke 6, stk årig pige var gravid og ønskede at få tilladelse til abort uden forældrenes samtykke. Pigen boede hjemme hos sin mor og stedfar sammen med sin lillebror på 9 år. Hun var blevet gravid med en jævnaldrende ven, som hun ikke kom fast sammen med. Som begrundelse for sin anmodning anførte hun, at hun ikke havde et særlig tæt forhold til sine forældre, at hun frygtede, at de ville bruge det imod hende, at hendes mor ville nedgøre hende over for omgivelserne, samt at hun ikke ville få den støtte hun havde brug for. I samrådet var der ikke enighed. Der blev derfor givet afslag, jf. lovens 4, stk. 3. Ankenævnet stadfæstede samrådets afslag, idet der blev lagt vægt på, at der, når pigen stadig bor hjemme, efter nævnets praksis kun kan gives tilladelse til abort uden forældresamtykke, såfremt der er bestemte grunde til at tro, at forældrenes reaktion vil medføre alvorlig risiko for, at den unge vil lide fysisk eller psykisk overlast. Ankenævnet fandt således ikke,

24 24 at konsekvenserne af den forventede reaktion fra pigens forældre var så alvorlig, at disse betingelser var opfyldt /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 16. uge. Kvinden var i fast parforhold og havde i forvejen en datter på 1½ år. Parret boede i en lille toværelses lejlighed og de følte at deres boligforhold var ulidelige. Parret var skrevet op til en større lejlighed hos forskellige boligselskaber. Parrets økonomi var anstrengt og kvinden ønskede ikke at skulle gå på barselsorlov igen. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at kvindens sociale forhold var gode idet hun havde arbejde og et fast parforhold også selvom økonomien var anstrengt og boligforholdende trange /1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 14. uge. Kvinden var netop startet på en 3-årig kombineret HFog søfartsuddannelse med henblik på en længerevarende uddannelse som dual-officer. Der var i dette forløb flere gange indlagt praktik, hvor hun skulle ud at sejle et halvt år ad gangen. Faren til barnet var kvindens 22-årige kæreste, der var i gang med den samme uddannelse som kvinden. De boede ikke sammen, men hver især i en lejlighed med andre studerende, hvor de havde adgang til køkken og bad. Kvinden var netop fyldt 18 år og forventede at få en SU på ca kr. månedlig. Samrådet var ikke enigt, hvorfor der blev givet afslag, jf. lovens 4, stk. 3. Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på kvindens unge alder og på hendes økonomiske og boligmæssige forhold /1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr. 1 og nr årig kvinde var gravid i 19 fulde uger. Kvinden havde i forvejen 2 børn på henholdsvis knap 4 år og på 8 måneder, som hun boede alene med. Kvinden var under uddannelse men holdt pause på grund af barsel samt for at kunne passe det ældste barn, som led af en hudsygdom. Kvinden boede i en stor 3-værelses lejlighed og modtog revalideringshjælp. Hendes økonomi hang nogenlunde sammen. Kvinden havde tidligere lidt af spiseforstyrrelser og havde i den forbindelse været indlagt på grund af depression. Indenfor de sidste ca. 5 år havde kvinden dog ikke haft psykiske vanskeligheder af nogen art. Kvinden var ikke sikker på hvem der var barnets far, men regnede med at det var faren til hendes 2 andre børn. Han havde fået stillet diagnosen paranoid skizofreni og kvinden var ikke længere sammen med ham. Kvinden havde ikke mulighed for støtte hos hverken sine egne forældre eller fra den eventuelle barnefader. Samrådet gav afslag på tilladelse idet der ikke fandtes indikation herfor når henses til graviditetens længde. Ankenævnet omgjorde samrådets afgørelse og gav tilladelse til abort. Ankenævnet vurderede, at gennemførelsen af graviditeten ville medføre fare for forringelse af kvindens helbred som følge af risikoen for, at kvindens tidligere psykiske lidelser på ny ville manifestere sig. Ankenævnet fandt desuden, at der som følge heraf samt kvindens i øvrigt belastede situation med 2 børn, hvoraf det mindste pt. var under 1 år, hendes begrænsede økonomi og spinkle netværk, var en betydelig risiko for, at gennemførelse af svangerskabet ville medføre en alvorlig belastning, således at det af hensyn til opretholdelsen af hjemmet og navnlig af hensyn til de øvrige børn, var påkrævet at svangerskabet blev afbrudt. Nævnet fandt ud fra en samlet vurdering, at de nævnte forhold var af så tungtvejende karakter, at der uanset den fremskredne graviditet, var grundlag for at meddele tilladelse.

25 /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden forældresamtykke 6, stk årig pige var gravid og ønskede abort uden forældres samtykke. Pigen boede hjemme hos sin mor, der var dansk og havde konverteret til islam. Pigens far var fra Ægypten, men boede på daværende tidspunkt i Norge. Faderen til barnet var pigens 18-årige kæreste gennem 1 ½ år. Pigen begrundede anmodningen med henvisning til, at det i hendes hjem ikke var acceptabelt at have sex uden for ægteskab, samt at abort blev betragtet som forkert. Hun var således bange for at forældrene ville slå hånden af hende såfremt de blev bekendt med graviditeten. Samrådet afslog pigens anmodning idet de henviste til at hun kun var 15 år og boede hjemme samt at det ikke var sandsynliggjort at hun ville lide alvorlig fysisk eller psykisk overlast eller at forholdet til hendes forældre ville tage varig og afgørende skade såfremt de blev bekendt med graviditeten. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at der i praksis kun gives tilladelse til abort uden forældresamtykke, hvis der på grund af uoverensstemmelse ikke har været forbindelse mellem pigen og forældrene igennem længere tid, hvis der ikke kan opnås kontakt til forældrene, eller hvis der er helt bestemte grunde til at tro, at forældrenes reaktion vil medføre, at pigen vil lide alvorlig fysisk eller psykisk overlast. Ankenævnet lagde endvidere vægt på de samme begrundelser som anført af samrådet /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 17. uge. Kvinden var under uddannelse og manglede stadig 2 år før hun var færdiguddannet. Kvinden boede hjemme hos sin mor, der ifølge de foreliggende oplysninger havde et alkoholproblem. Faderen til barnet var ligeledes under uddannelse og han havde givet udtryk for ikke at ville have noget med barnet at gøre. Et uenigt samråd gav afslag på tilladelse til abort, jf. 4, stk. 3. To medlemmer fandt at der var grund til at antage at et barn ville udgøre en så alvorlig belastning i kvindens liv at tilladelse kunne begrundes, jf. 3, stk. 1, nr Et medlem vurderede at kvinden havde mulighed for eventuelt med tilknytning af hjælpeforanstaltninger, at kunne gennemføre graviditeten og det efterfølgende moderskab. Ankenævnet stadfæstede samrådets afslag. Ankenævnet lagde i sin begrundelse vægt på at den omstændighed at en graviditet kommer ubelejligt i forhold til en uddannelse ikke kan tillægges afgørende vægt. Nævnet lagde endvidere vægt på at kvinden var i 17. uge og at hendes sociale og økonomiske forhold ikke var så dårlige at betingelserne i 3, stk. 1, nr. 6, kunne anses for opfyldt /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig pige var gravid i 25. uge. Graviditeten var uønsket og faderen til barnet var en jævnaldrene tidligere kæreste. Pigen havde tidligere boet hos sin mor og dennes samlever, men dette havde skabt store problemer hvorfor hun nu boede hos sin far. Pigen gik på tidspunktet på efterskole i 8. klasse. Samrådet gav afslag på tilladelse, idet fosteret måtte antages at være levedygtigt. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig, knap 17-årig pige var gravid i 23. uge. Pigen gik i 10. klasse på efterskole, men boede ellers hjemme. Faderen til barnet var en mand, hun kun havde set få gange, og han kendte ikke til graviditeten. Pigen havde et godt forhold til sine forældre og søskende og var alderssvarende udviklet. Samrådet skønnede ikke pigens forhold til at være af så alvor-

26 26 lig og tungtvejende karakter, at der på det fremskredne tidspunkt ville kunne gives tilladelse. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet skønnede, at fosteret ikke var levedygtigt men lagde vægt på, at graviditeten var så fremskreden, at det var tæt på det tidspunkt, hvor levedygtigheden formodes at indtræde. Ankenævnet fandt, at pigen havde en god social baggrund, var alderssvarende udviklet, og at hun havde støtte i sin familie, hvorfor der således ikke fandtes at foreligge så tungtvejende grunde, at betingelserne for tilladelse til abort på det meget sene tidspunkt var til stede /1 Ankenævnet bad om, at der blev indhentet en psykiatrisk speciallægeerklæring. Efter at den forelå, behandlede samrådet sagen igen og gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse /1 afslag på anmodning om tilladelse svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 22. uge. Hun boede sammen med sin 18-årige datter i en 2- værelses lejlighed. Faderen til barnet var en tidligere kæreste på 53 år, som i forvejen havde en datter på 14 år. Han ønskede ikke endnu et barn. Kvinden havde stor gæld. Hun var uddannet advokatsekretær, men arbejdede på deltid som servitrice med supplerende dagpenge. Samrådet afslog at give tilladelse da de sociale og helbredsmæssige forhold ikke fandtes så dårlige at de kunne begrunde tilladelse efter 3, stk. 1, nr. 6. Samrådet lagde tillige vægt på den fremskredne graviditet. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at antage at fosteret var levedygtigt, men lagde vægt på at der efter svangerskabsuge ikke gives tilladelse til abort af sociale grunde, medmindre der foreligger helt særlige og tungtvejende grunde, der med afgørende vægt taler herfor. Ankenævnet var således enigt i samrådets afgørelse af at der ikke i kvindens sociale forhold var så tungtvejende grunde, at lovens betingelser for tilladelse var opfyldt /1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 15. uge. Hun havde i forvejen en søn på 2 år. Kvinden havde tidligere pådraget sig en piskesmældslæsion i forbindelse med en trafikuheld, der betød, at hun var sygemeldt i en periode på 2 år. Hun havde stadig symptomer og arbejdede således i et job på særlige vilkår. Graviditeten var planlagt, men kort efter at graviditeten blev konstateret, blev kvinden skilt, hvorefter hun boede sammen med sin søn hos sin bror. Samrådet afslog tilladelse til abort, idet der lagdes vægt på, at de personlige, økonomiske og sociale problemstillinger, der måtte følge af, at kvinden fik barn nr. 2 ikke vurderedes at være af en sådan karakter, at de ikke ville kunne afhjælpes ved støtte og vejledning via den sociale lovgivning. Samrådet var endvidere i tvivl om, i hvor høj grad kvindens ønske om abort var præget af den aktuelle skilsmissesituation. Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til abort i medfør af lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion 3, stk. 1, nr. 6. Ankenævnet lagde vægt på oplysningerne om kvindens helbredsmæssige, økonomiske og boligmæssige forhold, og fandt at gennemførelsen af graviditeten og omsorgen for endnu et barn ville medføre en så alvorlig belastning at det af hensyn til kvinden og hendes søn var påkrævet at graviditeten afbrudtes, jf. 3, stk. 1, nr /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 3

27 27 16-årig pige, der på tidspunktet for ankenævnets behandling var gravid i 24. uge. Pigen gik på første år af HH. Forældrene var skilt og pigen boede primært hos sin mor. Faderen til barnet var en 20-årig mand som pigen gik i klasse med. Han kendte på tidspunktet ikke til graviditeten. Samrådet gav afslag, idet der ikke fandtes oplysninger om alvorlige psykiske eller helbredsmæssige problemer, der kunne begrunde en abort i på det tidspunkt 22. uge. Ankenævnet stadfæstede afgørelsen med henvisning til, at fosteret nu ville være levedygtigt, samt at der ikke forelå oplysninger om fare for, at fosteret ville få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, jf. 3, stk /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 16. uge. Var aktuelt i gang med at uddanne sig som salgsassistent og manglede ca. 1 år af denne, da hun fandt ud af, at hun var gravid. Hun havde kendt barnets far i 4 år og boet sammen med ham i 3 år. Barnets far arbejdede som færdigudlært pædagog i en børnehave. De havde planer om at få barn om et år, når kvinden havde afsluttet sin uddannelse. Kvinden begrundede ønsket om abort med deres anstrengte økonomi, en lille bolig samt ønske om at færdiggøre sin uddannelse, før hun fik børn. Samrådet afslog at give tilladelse til abort. Samrådet lagde i afgørelsen vægt på, at kvinden levede i et stabilt og velfungerende parforhold, og at hun generelt set levede under rimelige sociale forhold. Ankenævnet stadfæstede afgørelsen. Ankenævnet fandt ikke, at kvindens sociale forhold var så dårlige, at lovens betingelser for abort var opfyldt /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 22. uge. Kvinden boede aktuelt hjemme hos sin mor der hele kvindens barndom igennem havde været alvorligt psykisk syg. Hun havde været sammen med barnets far i 9 måneder. Han havde tidligere været indblandet i en del kriminalitet, men befandt sig ikke længere i dette miljø. Både kvinden og barnets far var begge netop startet på nye uddannelser. Samrådet afslog at give tilladelse til abort, idet der hverken fandtes psykiatriske eller sociale tungtvejende grunde nok til at give tilladelse til abort. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på den fremskredne graviditet, idet der efter udløbet af uge ikke gives tilladelse af sociale årsager, medmindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig karakter. Ankenævnet var i øvrigt enig i Samrådets begrundelse /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk årig pige var gravid i 27. uge. Hun gik på tidspunktet i 10. klasse og boede hjemme hos sine forældre. Faderen til barnet var 15 år og vidste ikke til graviditeten. Samrådet afslog tilladelse, idet det skønnedes, at der ikke var indikation for tilladelse til abort efter 3, stk. 1, nr Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på, at et foster der kommer til verden ved en naturlig fødsel i 24. svangerskabsuge eller senere, antages at være levedygtigt. Pigen var på dette tidspunkt gravid i 27. uge og fostret derfor levedygtig, hvorfor der blev givet afslag med henvisning til 3, stk /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr. 6