Dansk Flygtningehjælp (DFH) tilstedeværelse i 2015

Transkript

1 Årsrapport

2 Dansk Flygtningehjælp (DFH) tilstedeværelse i 2015 DFH/DDG OPERATIONER DANMARK BRUXELLES UKRAINE SERBIEN GENEVE MONTENEGRO MAKEDONIEN KOSOVO GEORGIEN GRÆKENLAND TYRKIET TUNESIEN SYRIEN LIBANON IRAK JORDAN LIBYEN IRAN TADSJIKISTAN AFGHANISTAN BANGLADESH PAKISTAN COLOMBIA GUINEA LIBERIA ELFENBENS- KYSTEN MALI BURKINA FASO NIGER NIGERIA DEN CENTRAL- AFRIKANSKE REPUBLIK SUDAN DJIBOUTI SYDSUDAN ETIOPIEN UGANDA KENYA DR CONGO YEMEN SOMALIA MYANMAR VIETNAM TANZANIA Når krige og vold truer, er flugten ofte den eneste udvej. Flugten væk fra forfølgelse, men også væk fra det velkendte liv med familie, hjem, arbejde, skole, rettigheder og drømme. Mennesker på flugt er uden skyld i deres ulykkelige livssituation, og de har krav på hjælp. Dansk Flygtningehjælp arbejder for, at ingen flygtning skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Dansk Flygtningehjælps medlemsorganisationer ADRA Amnesty International CARE Danmark Danmarks Lærerforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Erhverv Dansk Folkehjælp Dansk Forfatterforening Dansk Kunstnerråd Dansk Musikerforbund Dansk Ungdoms Fællesråd Det Jødiske Samfund i Danmark FOA, Fag og Arbejde FN-Forbundet Folkekirkens Nødhjælp FTF HK, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark IBIS Kirkernes Integrations Tjeneste Kvinderådet LGBT, Danmark LO, Landsorganisationen i Danmark Mellemfolkeligt Samvirke Red Barnet Sct. Georgs Gilderne i Danmark Sovereign Order of St. John Jerusalem, Knights Hospitaller Tværkulturelt Center Ungdomsringen UNICEF Danmark Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Telefon: drc@drc.dk Hjemmeside: Forsidefoto Dansk Flygtningehjælp Design Kiberg & Gormsen Tryk GSB Grafisk Fotos Alle rettigheder Dansk Flygtningehjælp Forside, side 6, 12, 20, 22, 24, 25: Klaus Bo Christensen side 11, 18: Noe Falk Nielsen side 14, 15, 16, 21, 23, 28, 29, 43: Dansk Flygtningehjælp side 19: Sisse Stroyer side 22: Sara Schlüter side 30: Axel Fassio S I D E 2 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

3 Indhold LEDELSESBERETNING 2015 Året i korte træk 4 Hovedtal 5-års oversigt har været et frygteligt, travlt år 7 Nationalt fortalerarbejde 8 Internationalt arbejde 10 Beskyttelse af syriske flygtninge hele vejen rundt 10 Afghanistan og øget fokus på løsninger 12 Dansk Flygtningehjælp i de nye kriser 13 Uddeling af penge som effektiv nødhjælp 13 Integration 16 Integrationsnet 16 Lærdansk 16 Frivillignet 19 Asylrådgivning 20 Repatrieringsrådgivning 21 Vidensressourcer 22 Særlige økonomiske risici 25 ÅRSREGNSKAB 2015 Ledelsespåtegning 26 Den uafhængige revisors erklæringer 27 Anvendt regnskabspraksis 28 Resultatopgørelse 31 Balance aktiver 32 Balance passiver 33 Noter 34 Oplysninger om organisationen 44 D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 3

4 året i korte træk Verdens tredjebedste NGO Dansk Flygtningehjælp blev i januar kåret til verdens tredjebedste NGO af Geneva Global under overskriften The Complete Game. Udvidet portefølje i Ukraine Dansk Flygtningehjælp blev i foråret en central humanitær aktør i det borgerkrigshærgede Ukraine og fik blandt andet adgang til at uddele nødhjælp i de oprørskontrollerede områder. Forværret krise i Yemen I marts forværredes krisen i Yemen og i løbet af året udvidede Dansk Flygtningehjælp sit arbejde og hjalp mere end mennesker. Nye modeller for flygtninge i arbejde Generalsekretær Andreas Kamm skabte i løbet af foråret debat med Dansk Flygtningehjælps appel om nye modeller for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Stor stigning i antal flygtninge til Grækenland I løbet af sommeren steg antallet af flygtninge, der søgte mod de græske øer, drastisk. Antallet af druknede i Det Ægæiske Hav steg desværre også. I efteråret fik Dansk Flygtningehjælp mandat til at starte aktiviteter i Grækenland. Humanitær katastrofe i Nigeria Krisen i det nordlige Nigeria eskalerede. Dansk Flygtningehjælp etablerede i august en operation med fokus på basal nødhjælp og beskyttelse. Annoncer i Libanon Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg indrykkede i september annoncer i libanesiske aviser med informationer om de danske asylregler. De fik senere kritik af ombudsmanden. Dansk Flygtningehjælp producerede en plakat, der nuancerede informationerne. Plakaten blev hængt op i de danske asylcentre. Flygtninge på motorvejen i Danmark I september kom der for alvor fokus på flygtninge i Danmark, da flere gik på motorvejen. Dansk Flygtningehjælp sendte blandt andet rådgivere til modtagelsen i Rødbyhavn og oplevede en stor tilstrømning af nye frivillige. Lærdansk vinder sprogpris Lærdansk modtog i september Den Europæiske Sprogpris 2015 for undervisningsprogrammet LærdanskABC, der er et onlineprogram for kursister med svage forudsætninger. Kronprinsparrets sociale pris til MYOB Dansk Flygtningehjælps mikrovirksomheds-program, Mind Your Own Business, vandt i oktober Kronprinsparrets sociale pris. Med prisen fulgte en præmie på kroner. Rekordindsamling Næsten indsamlere gik søndag d. 8. november på gaden og indsamlede mere end 21,7 millioner kroner til Dansk Flygtningehjælps arbejde. Resultatet blev det bedste siden rekordåret Asylstramninger I november og december blev regeringens seneste stramninger på asylområdet fremlagt. Dansk Flygtningehjælp har især været kritisk over for udsættelsen af retten til familiesammenføring. S I D E 4 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

5 HOVEDTAL 5-ÅRS OVERSIGT Mio. kr Indsamlede midler Indtægter Forbrug af indsamlede midler Resultat Egne midler Indtægter, Lærdansk Indtægter, integration mm Indtægter, øvrige Omkostninger, Lærdansk Omkostninger, integration mm Omkostninger, øvrige Resultat Donormidler Indtægter/Forbrug af tilskud til internationalt projektarbejde Indtægter/Forbrug af tilskud til andre projekter, puljemidler mv Finanslovsmidler mv. Indtægter/forbrug alle aktiviteter Dansk Flygtningehjælps samlede indtægter Dansk Flygtningehjælps samlede omkostninger/forbrug Dansk Flygtningehjælps samlede resultat Balancetal Balancesum Egenkapital Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte Hovedkontoret, København Lærdansk-sprogcentrene Regionalt ansatte i Integrationsnet og Frivillignet Udsendte vedr. internationale projekter Lokalt ansatte vedr. internationale projekter Udsendte via Beredskabslisten Frivillige i Danmark Administrationsomkostninger Dansk Flygtningehjælp opgør administrationsomkostninger som samtlige omkostninger i hovedkontoret tilligemed de kapacitetsopbyggende investeringer, der har været i perioden. Administrationsomkostninger Kapacitetsopbyggende investeringer I alt I pct. af omsætningen 6,5% 6,2% 5,3% 6,2% 5,8% D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 5

6 S I D E 6 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

7 2015 HAR VÆRET ET FRYGTELIGT, TRAVLT ÅR Nogle år står klarere i min mere end 35-årige karriere i Dansk Flygtningehjælp end andre kommer uden tvivl til at være et af dem, der vil stå tydeligst i min erindring. Desværre af alle de forkerte grunde. Det er blevet sagt igen og igen, at verden lige nu befinder sig i den værste globale flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. I 2015 gik det for alvor op for Danmark og Europa. Flygtninge begyndte i større antal at banke på døren til Europa. Det skabte politisk uro i en række europæiske lande og en humanitær krise på europæisk jord. For Dansk Flygtningehjælp betød det, at vi måtte åbne og udvide nødhjælpsprogrammer i blandt andet Grækenland, Serbien og Makedonien for at hjælpe de mange udsatte mennesker på flugt. Det har også betydet flere asylansøgere i Danmark, og opmærksomheden og debatten har i høj grad drejet sig om de hjemlige konsekvenser af verdens konflikter. Dansk Flygtningehjælp har året igennem forsvaret flygtninges grundlæggende rettigheder, været en markant stemme i de danske medier og i løbende dialog med politikere og meningsdannere. Flere asylansøgere i Danmark har også betydet mere arbejde for Dansk Flygtningehjælps mange og dygtige medarbejdere. Vores jurister rådgiver asylansøgere under asylprocessen, og integrationsafdelingen leverer en lang række integrationsindsatser til de danske kommuner blandt andet gennem sprogskolerne i Lærdansk. Derudover har vi i 2015 set en støt stigende opbakning til vores arbejde fra den danske befolkning. Aldrig før har vi fået så mange nye frivillige, der ønsker at give en hjælpende hånd til de flygtninge, som har søgt beskyttelse i Danmark. Det er betryggende at vide, at så mange vil hjælpe. Men blot fordi fokus i vores hjemlige debat i høj grad har været på vores breddegrader, så har det ikke betydet, at der har været mindre brug for os ude i verden. Dansk Flygtningehjælp er i dag til stede i ca. 40 lande, og i 2015 har vi hjulpet over 2,5 millioner flygtninge og fordrevne. Ud over den europæiske indsats har vi i 2015 blandt andet åbnet hjælpeprogrammer i Nigeria, hvor mange tusinder flygter fra militsen Boko Haram og i det sydlige Tanzania for at hjælpe flygtninge fra Burundi. Vi har udvidet vores arbejde i blandt andet Afghanistan, Sydsudan, Irak og særligt i og omkring Syrien, hvor borgerkrigen nu raser på sjette år. Vi lever i en verden, hvor antallet af nødlidende og de ressourcer, der er til rådighed til at hjælpe, på ingen måde står mål med hinanden. Det ser desværre ikke ud til at ændre sig i fremtiden. Vi står snarere over for et paradigmeskifte, hvor denne ubalance vil være konstant. Der er derfor i højere og højere grad brug for den indsats, som Dansk Flygtningehjælp yder. Jeg vil gerne sende en stor tak til Dansk Flygtningehjælps mange medarbejdere, bidragydere, donorer, samarbejdspartnere og frivillige, som gør det muligt at hjælpe flere millioner mennesker verden over. Det er en indsats, som vi altid bestræber os på at gøre bedre for dermed at kunne hjælpe endnu flere. Desværre er der brug for det som aldrig før i nyere tid. Venlig hilsen Andreas Kamm Generalsekretær D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 7

8 Nationalt Fortalerarbejde Flygtninge har været det altdominerende tema i den danske debat i Dansk Flygtningehjælp har i den forbindelse markeret sig som en af de mest fremtrædende stemmer og har løbende talt flygtninges rettigheder og sag. I 2015 optrådte Dansk Flygtningehjælp eksempelvis samlet set 2830 gange i de danske medier ifølge Infomedia. Gennem hele året har Dansk Flygtningehjælp talt for løsninger og samarbejde frem for den isolering, som både Danmark og andre europæiske lande reagerede med, da et større antal flygtninge begyndte at søge mod Europa. Langt de fleste kom via Grækenland, og pludselig opstod der en humanitær krise på europæisk grund. Dansk Flygtningehjælp har gentagne gange understreget, at der er brug for fælleseuropæiske løsninger, så flygtninge kan få beskyttelse. Derudover er der brug for en langt mere omfattende og langsigtet indsats i nærområderne, hvor størstedelen af verdens flygtninge befinder sig. I Danmark har Folketinget gentagne gange vedtaget stramninger af asylreglerne, hvoraf nogle strider imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Samtidig vil den ny og lave integrationsydelse føre til fattigdom i mange familier. Det har Dansk Flygtningehjælp advaret mod igen og igen. Tiltagene vil modarbejde den integration, som langt de fleste taler om, at vi skal være bedre til herhjemme. I 2015 har Dansk Flygtningehjælp afgivet 15 høringssvar og holdt utallige møder med politikere. Under valgkampen i juni var Dansk Flygtningehjælp den mest omtalte private organisation og den femte mest omtalte af alle interesseorganisationer og tænketanke ifølge Infomedia. Dansk Flygtningehjælp har blandt andet slået fast, at: Der er ingen nationale tiltag, der kan løse flygtningesituationen. Fælles, internationale løsninger er eneste vej frem. Der er brug for en styrkelse af EU s ydre grænser, så alle flygtninge kan blive registreret og få deres asylsag behandlet under ordnede forhold. De internationale konventioner bør styrkes og ikke svækkes eller fravælges. Langt størstedelen af verdens flygtninge befinder sig fortsat i de krigsramte lande og deres nabolande. Den eneste varige løsning på flygtningesituationen er, at der bliver skabt fred i de krigsramte lande. Den tre-årige udsættelse af retten til familiesammenføring går imod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ret til familieliv og skader integrationen. Integrationsydelsen vil modvirke integration og skabe fattigdom. Der er behov for bedre redskaber, hvis det skal lykkes at få flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Et marked som de i høj grad er udelukket fra. Der er derfor blevet appelleret til arbejdsmarkedets parter om - under trepartsforhandlingerne - at finde løsninger og enighed om nye tiltag. Der er holdt mange foredrag, og der har været daglige optrædener i de danske medier. Fælles for alt det nationale fortalerarbejde har været at tale flygtningenes sag for at beskytte deres rettigheder. Dansk Flygtningehjælp har også i 2015 været en central og stærk stemme i debatten om flygtninge - både i Danmark og internationalt. En optælling fra Infomedia viser, at Danske Flygtningehjælp optrådte næsten gange i den trykte og digitale, danske dagspresse i løbet af året. Derudover kommer en lang række optrædener på tv og i radioprogrammer i indog udland. Det er vigtigt for Dansk Flygtningehjælp at forsvare flygtninge og asylansøgereres grundlæggende rettigheder, at fastholde fakta som udgangspunkt for debatten og sætte debatten i et større internationalt perspektiv. S I D E 8 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

9 L E D E L S E S B E R E T N I N G D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 9

10 INTERNATIONALT ARBEJDE ET ÅR MED TRISTE REKORDER I 2015 har verden oplevet det største antal fordrevne siden Anden Verdenskrig. Mere end 60 millioner mennesker er på flugt, 15 nye kriser er brudt ud de seneste 5 år, og den gennemsnitlige periode i fordrivelse er over 17 år. andelen af projektaktiviteter, som adresserede fremme af varige løsninger, langt mere end forrige år. Ud over Dansk Flygtningehjælps operationelle engagement i verdens kriser prioriteres engagement i globale og regionale fortalerinitiativer til fremme af varige politiske løsninger højt. Dette er eksempelvis tilfældet i forhold til Somalia på Afrikas Horn og i Mellemøsten, hvor den syriske krise har varet i mere end 5 år. De voldsomme humanitære kriser, som verden har været vidne til i inden for og uden for Europas grænser - har lagt et massivt pres på det internationale samfund. Også på Dansk Flygtningehjælps arbejde, som har fokus på beskyttelse og varige løsninger for verdens fordrevne. I 2015 åbnede Dansk Flygtningehjælp nye operationer i Makedonien, Tanzania, Nigeria og Grækenland. Selvom de humanitære kriser umiddelbart reflekterer et akut behov for bistand og nødhjælp til verdens fordrevne, er behovet for langsigtede politiske løsninger afgørende for at vende kurven på årets triste rekorder. Det indebærer et presserende behov for at gen- og samtænke udviklings- og humanitær bistand på globalt og europæisk plan. Udviklingsbistand bør også adressere fordrivelse. Og mellemindkomstlande med store flygtningebefolkninger bør få adgang til støtte fra det internationale samfund. Det er Dansk Flygtningehjælps synspunkt, at der er behov for langt større international politisk opmærksomhed om finansiering af nærområdebistand med fokus på langvarige løsninger. Dansk Flygtningehjælps arbejde reflekterer behovet for fokus på langsigtede, globale og regionale løsninger. I 2015 udgjorde Beskyttelse af syriske flygtninge Hele vejen rundt Krisen i Syrien er ikke en krise i Syrien alene. Det er en krise med regionale og globale implikationer. En krise, som udspilles i nabolandende og i Europa. Mens antallet af internt fordrevne i Syrien forblev højt på omkring 7 millioner, flygtede over én million mennesker fra Syrien i Dansk Flygtningehjælp har - som svar på den syriske flygtningekrise - udbygget og udviklet sin tilstedeværelse både internt i Syrien, i nærområderene og i Europa. Krigen i Syrien raser på sjette år uden en politisk og militær løsning i sigte. Derfor er der behov for nye indsatser med fokus på langsigtede mål, som f.eks. social sammenhængskraft imellem flygtninge og lokalbefolkningen i værtslandene og etablering af bæredygtigt livsgrundlag for flygtningene. Også Dansk Flygtningehjælps arbejde har dog lidt under, at det internationale samfunds finansiering ikke har stået mål med behovene. Fordeling af internationale projekter i 2015 Infrastruktur og kapacitetsopbygning i lokalsamfund 6% Fødevaresikkerhed 13% Vand, sanitet og hygiejne 5% Indkomstskabelse 9% Reduktion af væbnet vold 5% Humanitær minerydning 5% Humanitær koordination og kapacitetsopbygning 7% Undervisning 2% Rettighedsbeskyttelse 26% Genhusning og nødhjælpspakker 22% S I D E 1 0 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

11 International donor støtte fordelt på formål, 2015 Institutionel kapacitet og forandring 14% Akut nødhjælp 42% Genetablere og udvikle basale levevilkår 44% D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 1 1

12 Dansk Flygtningehjælp har ikke kun haft fokus på at udbygge indsatserne i konfliktområderne men også på at udvikle en operationel holistisk respons med fokus på beskyttelse af flygtninge i selve fordrivelsessituationen - fra hjemland, gennem transit - til modtagerland. Etablering af nye operationer i Grækenland og i Makedonien er en del af denne respons og understøttes videns- og erfaringsmæssigt af Dansk Flygtningehjælps programmer i Mellemøsten og i Centralasien. Langt de fleste flygtninge og migranter er fra Syrien og Afghanistan. Til trods for at det samlede antal flygtninge og migranter i Europa er lavt sammenlignet med mange andre steder i verden, så udløste situationen en større politisk og humanitær krise. Fordrevne og migranter led under mangel på hel basal beskyttelse og hjælp. Den humanitære krise i Europa viste behovet for at have en holistisk tilgang til humanitære kriser. Den viste, at krigene i Syrien og i Afghanistan sætter globale og regionale spor, og at løsninger kræver langsigtede og politiske interventioner. Dansk Flygtningehjælp oprettede i september 2015 en intern arbejdsgruppe, som fik til opgave at koordinere, støtte og ud- bygge Dansk Flygtningehjælps engagement i Europa både fortalermæssigt og humanitært. Afghanistan og øget fokus på løsninger Mens situationen i Afghanistan efterhånden har udviklet sig til en glemt krise, reflekterer situationen i Europa med de store flygtningestrømme et fortsat behov for langvarige løsninger i nærområderne. FN s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, valgte derfor på deres store årsmøde EXCOM at sætte fornyet fokus på situationen i Afghanistan. Generalsekretær Andreas Kamm var en af hovedtalerne på årsmødet, og Dansk Flygtningehjælp blev, som repræsentant for det internationale civilsamfund, en helt central aktør i forhold til at sætte fokus på varige løsninger for afghanske flygtninge. Herunder at undgå tvang i hjemsendelsessituationer, at levere en omfattende re-integrationsindsats i Afghanistan og at tillade flygtninge at være økonomiske aktive i værtslandet. S I D E 1 2 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

13 I 2015 udvidede Dansk Flygtningehjælp sit nødhjælpsarbejde i Afghanistan som følge af en stigning i lokale konflikter og dermed en stigning i antallet af internt fordrevne blev derfor et år præget af fokus på løsninger på den ene side og øget nødhjælpsindsats på den anden side. Begge områder er vigtige prioriteter for Dansk Flygtningehjælp. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP I DE NYE KRISER Yemen Uden for mediernes søgelys udviklede Yemen sig i løbet af 2015 til én af de største humanitære katastrofer i verden. Over 21 millioner 80% af befolkningen - har behov for nødhjælp, og 2,4 millioner er internt fordrevne. Dansk Flygtningehjælp har været i Yemen siden 2007 og har i 2015 udvidet og omdirigeret aktiviteterne til direkte nødhjælp til de mange nødlidende. Dansk Flygtningehjælp har hjulpet mere end mennesker med blandt andet mad og vandrensningsudstyr, information til migranter og flygtninge om rettigheder og muligheder samt oplysning til udsatte befolkningsgrupper om risikoen ved landminer. En af de store udfordringer for Dansk Flygtningehjælp i Yemen har været at operere i de konfliktramte områder. En overgang var alle internationalt ansatte evakueret, men siden juli har Dansk Flygtningehjælp opretholdt international tilstedeværelse i landet. Krisen i Yemen mærkes ligeledes i nabolandene, og Dansk Flygtningehjælp yder også hjælp til yemenitiske fordrevne fra eksisterende operationer i både Somalia og Djibouti. Ukraine Konflikten i Ukraine eskalerede i 2015 med store humanitære konsekvenser til følge. Mere end 1,8 millioner mennesker er flygtet fra konfliktzonen i den østlige del af landet, heraf en million til nabolande og til andre områder i Ukraine. De facto myndighederne i de ikke-regeringskontrollerede områder har forment internationale NGO er adgang, og de 2,7 millioner mennesker som lever i disse områder får således meget begrænset hjælp. FN vurderer, at 3,1 millioner mennesker vil have behov for humanitær assistance og beskyttelse i I de regeringskontrollerede områder i den østlige del af landet uddeler Dansk Flygtningehjælp nødhjælp, herunder vinterhjælp, etablerer midlertidigt husly og gennemfører indkomstskabende aktiviteter til gavn for de fordrevne. Nigeria Den humanitære situation i det allerede meget ustabile nordlige Nigeria blev drastisk værre i 2015 primært forårsaget af vold og terror begået af militsen Boko Haram rettet mod civilbefolkningen. FN vurderer, at 15 millioner mennesker er påvirket af konflikten, hvoraf næsten 3 millioner er fordrevne. Der er få humanitære organisationer til stede i Nigeria, og der er langt fra tilstrækkelig kapacitet til at dække de humanitære behov. Dertil er der store begrænsninger i den humanitære adgang samt store sikkerhedsrisici involveret. Dansk Flygtningehjælp besluttede i juni at etablere en operation i det nordlige Nigeria og opererer i dag i Yola i den hårdt ramte delstat Adamawa. Dansk Flygtningehjælp støtter internt fordrevne med uddeling af basal nødhjælp og beskyttelse. Tanzania I Burundi opstod der i april civile uroligheder, efter at præsident Pierre Nkurunziza besluttede at genopstille for en tredje valgperiode. Urolighederne er siden eskaleret til egentlige volds- og kamphandlinger i landet. Den udbredte vold har ført til, at mere end mennesker er flygtet til Burundis nabolande, primært Tanzania. Med udgangspunkt i en stående global aftale imellem UNHCR og Dansk Flygtningehjælp anmodede UNHCR i maj Dansk Flygtningehjælp om at hjælpe med at etablere to flygtningelejre til burundiske flygtninge i Tanzania. Dansk Flygtningehjælp varetager nu den interne styring og koordinering af driften af disse to lejre, uddeler nødhjælpspakker, etablerer husly, fysisk infrastruktur og yder beskyttelse til udsatte flygtninge i lejrene. UDDELING AF PENGE SOM EFFEKTIV NØDHJÆLP Dansk Flygtningehjælp udbygger fortsat sin ekspertise med uddeling af kontanter som nødhjælpsværktøj. Dansk Flygtningehjælp har arbejdet med pengeuddeling i nødhjælpsindsatser siden 2011 og har gjort sig erfaringer med store programmer i Somalia, Libanon og senest i Ukraine og i Nigeria. Kontanter i hånden har vist sig at være et effektivt nødhjælpsværktøj i lande med velfungerende markeder, fordi pengene anvendes lige præcis dér, hvor behovene er størst. Studier viser at pengene bruges ansvarligt. Uddeling af kontanter er derfor nu en anerkendt metode i humanitært nødhjælpsarbejde. Dansk Flygtningehjælp har ansat en førende ekspert på området i en global rådgiverfunktion for at styrke den interne kvalitetsudvikling. Dansk Flygtningehjælp håber dermed at blive i stand til - baseret på egne erfaringer - at påvirke og sætte globale standarder på området. D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 1 3

14 S I D E 1 4 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

15 D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 1 5

16 Job&Sprog kombinerer danskundervisning og introduktion til det danske samfund med integrationsindsatser, der er fokuseret på at komme i beskæftigelse. Målet er at give de nyankomne flygtninge midler til selv at tage kontrol over deres tilværelse og få midlerne og mulighederne for at komme i beskæftigelse og således ikke blive afhængig af offentlig forsørgelse. Et af de centrale elementer i konceptet er det direkte møde med det danske arbejdsmarked gennem f.eks. praktikforløb, som i vidt omfang bliver afviklet i en virksomhed. Derudover bliver Job&Sprog tilpasset den enkelte kursist og hjælper derfor målrettet borgerne ud fra de forudsætninger, de er kommet til Danmark med. LÆRDANSK 2015 har vist et markant skifte på Lærdansk-sprogskolerne landet over, idet andelen af flygtninge er øget væsentligt i løbet af året. Det har i særlig grad betydet en stigning i antallet af kursister, som modtager undervisning på de laveste trin af danskuddannelse, nemlig danskuddannelse 1 og 2. De seneste tre år er andelen af kursister med flygtningebaggrund steget fra 10 til 23 procent i 2015, hvor der var flygtninge indskrevet på Lærdansk-skolerne. Det har fået Lærdansk til at søsætte større tiltag for at hjælpe med integrationen af de mange flygtninge. I samarbejde med Center for Udsatte Flygtninge har Lærdansk lavet et omfattende arbejde for at give lærerne bedre kompeintegration Indsatsen med flygtninge i Danmark kom i 2015 for alvor på dagsordenen, og det stigende antal har haft stor betydning for integrationsarbejdet i Dansk Flygtningehjælp, som er samlet under Integrationsnet, Lærdansk og Frivillignet. Alle tre områder har oplevet stor travlhed og har kraftigt udvidet indsatserne igennem året. INTEGRATIONSNET Integrationsnet arbejder for at skabe et bedre møde mellem flygtninge og det danske samfund ved at hjælpe flygtninge med at få fodfæste på det danske arbejdsmarked og hjælpe særligt udsatte børn og familier til en bedre start. Integrationsnet løser med stor succes en lang række opgaver for de danske kommuner. De mange nyankomne flygtninge har skabt travlhed og øget pres på indsatserne, og områderne er kraftigt udvidet i løbet af Integrationsnet beskæftiger per 1. januar personer, hvilket næsten er en fordobling i forhold til året før. I alt var over borgere i beskæftigelsesrettede aktiviteter i Det er 60 procent flere end året før. Samlet indsats giver bedre beskæftigelsesindsats Job&Sprog er et projekt, som Integrationsnet har udviklet i fællesskab med Lærdansk. Projektet sigter efter markant at øge beskæftigelsesprocenten hos deltagerne, som følger forløbet. I 2015 er Job&Sprog startet i Ringsted, Kolding, Vordingborg og Aarhus. S I D E 1 6 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

17 tencer til at undervise traumatiserede flygtninge. Derudover er der blevet udgivet en videnskabelig rapport om sprogindlæring og traumatisering og en praksisguide til sprogundervisning af traumatiserede flygtninge. Programmet LærdanskABC er skabt på hollandsk forlæg og er udviklet særligt til analfabeter, der skal lære et nyt sprog. Programmet er en stor succes både i og uden for undervisningslokalerne og modtog i 2015 Den Europæiske Sprogpris for at være både nytænkende, motiverende og brugbar. Sidst men ikke mindst har Lærdansk i samarbejde med Integrationsnet udviklet forløbet Job&Sprog. Her er Dansk Flygtningehjælp til stede Lærdansk med underafdelinger Hjørring Aalborg Integrationsnet Frivilligrådgivninger Der er ikke blot kommet flere flygtninge til på Lærdansk-skolerne. Alt i alt er antallet af kursister øget med omkring 20 procent i løbet af Halvdelen skyldes flere flygtninge, mens den anden halvdel tæller flere indvandrere og studerende, som også lærer dansk. Ringkøbing- Skjen Holstebro Herning Aarhus Horsens Syddjurs (Rønde) Varde Vejle Roskilde Esbjerg Ribe Vejen Middelfart Odense Kolding København Ringsted Nyborg Næstved Svendborg Sønderborg Ærøskøbing Vordingborg Nykøbing Falster Dansk Flygtningehjælp har 441 frivilliggrupper og netværk på landsplan Kursister opgjort pr. uddannelse Danskuddannelse 3 31% Danskuddannelse 1 18% Antal Lærdansk kursister i tusinde Danskuddannelse 2 51% D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 1 7

18 Antal berørte af frivilligarbejdet i tusinde Antal frivillige i tusinde S I D E 1 8 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

19 FRIVILLIGNET Aldrig før i Frivillignets historie har der været så bred folkelig opbakning til at hjælpe flygtninge i mødet med det danske samfund. Særligt i september, hvor en gruppe flygtninge under stor mediebevågenhed gik på motorvejene gennem Danmark, blev Frivillignet kimet ned af danskere, som ønskede at hjælpe. Flere aktiviteter på alle områder I 2015 fik Frivillignet omkring nye frivillige og er nu oppe på cirka landet over. Det er i særlig grad muligheden for at være netværksfamilie, der har fået nye frivillige på banen. I 2015 havde Frivillignet netværkspersoner tilknyttet mod 714 året før. At der er kommet flere flygtninge til Danmark i 2015 har naturligvis øget efterspørgslen efter de frivilliges indsats. Antallet af flygtninge, som har søgt støtte hos Dansk Flygtningehjælps frivillige, er således steget fra omkring i 2014 til i Støtten gives på mange forskellige måder blandt andet gennem de føromtalte netværksfamilier, gennem lektiehjælp, mentor-relationer i bred forstand, kulturelle og sociale arrangementer og almindelig rådgivning samt hjælp til kontakten med kommune og andre offentlige institutioner. Frivillige er det lokale netværk, som flygtningene ikke har, når de kommer til Danmark, og som er så centralt i integrationsprocessen. Året 2015 har helt generelt stået i ekspansionens tegn i Frivillignet. Behovet for kursustilbud til frivillige er ingen undtagelse. Igennem året har over dobbelt så mange som tidligere deltaget i et kursus hos Frivillignet om alt fra Eritreas historie til reglerne for familiesammenføring. Over 800 har deltaget på kurser i løbet af året. Uden fritid, ingen fremtid Under den overskrift gik Politiken og Dansk Flygtningehjælp i september 2015 sammen om at samle penge ind for at give flygtningebørn mulighed for at gå til fritidsaktiviteter. Baggrunden var vedtagelsen af regeringens lave integrationsydelse, som begrænser flygtningefamiliernes mulighed for at betale kontingenter og udstyr, når børnene skal gå til fodbold, spejder eller andre fritidsaktiviteter. Indsamlingen var en kæmpe succes, og millioner fra private bidragsydere blev generøst suppleret af OAK Foundation, så der i alt blev samlet 10 millioner kroner ind. De første kontingenter er allerede betalt, og puljen er åben for flere ansøgninger fra familier på integrationsydelse. Hjælp til nye og uorganiserede frivilliggrupper I 2015 er der også opstået mange nye frivilliggrupper, herunder mange mindre lokale grupper og de mange nye Facebook-organiserede Venligboere, som ikke er organiseret gennem Frivillignet eller andre. Mange af disse har henvendt sig til Frivillignet for at få vejledning i, hvordan man bedst organiserer sig. Samtidig opfordrede Frivillignet i efteråret alle sine frivilliggrupper til at søge samarbejde med de nytilkomne frivilliggrupper for at udveksle erfaringer og viden. Det har mange heldigvis taget godt imod. Vi ser frem til et tættere samarbejde og ser de mange nye grupper som en inspiration i og berigelse af den frivillige indsats. D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 1 9

20 ASYLrådgivning Ændrede regler om beskyttelse og familiesammenføring, stigning i antallet af asylansøgere og mange syriske asylansøgere har sat sit præg på asylrådgivningen i Ændrede asylregler giver ekstra behov for rådgivning Formidling af de nye regler om midlertidig beskyttelsesstatus og udskudt familiesammenføring for personer med denne opholdstilladelse har fyldt meget i rådgivningen i det forløbne år. Rygter og misinformation trives ofte langs flugtruterne og på asylcentrene. For nyankomne asylansøgere kan det være en stor udfordring at orientere sig om regler og procedurer i et fremmed land. For at sikre respekt for flygtninge og asylansøgeres rettigheder og for at forbedre deres grundlag for at træffe beslutninger om deres fremtid er det af afgørende betydning, at flygtninge og asylansøgere så tidligt som muligt opnår kendskab til relevante regler og procedurer. Dansk Flygtningehjælp arbejder derfor til stadighed med at forbedre den tidlige rådgivningsindsats. I det forløbne år har der været fokus på at styrke både rammer, indhold og metode, så viden om regler og procedurer bliver formidlet bedst muligt til flest muligt. For også at nå dem, som muligvis blot er i transit i Danmark, har Dansk Flygtningehjælp tilbudt rådgivning flere steder i landet blandt andet i Rødbyhavn og på Københavns Hovedbanegård. Omkring syrere fik i 2015 opholdstilladelse efter den nye bestemmelse om midlertidig beskyttelsesstatus. Personer, der får midlertidig beskyttelsesstatus og som mener, de skulle have haft konventions- eller beskyttelsesstatus, skal selv klage til Flygtningenævnet. Da det har været vigtigt at få afklaret rækkevidden af den nye bestemmelse om midlertidige beskyttelsesstatus valgte Dansk Flygtningehjælp at lave en målrettet indsats, så personer med denne status kunne få hjælp til at klage. Dansk Flygtningehjælp gennemførte i løbet af efteråret derfor 135 grundige interviews med syrere med midlertidig beskyttelsesstatus og bistod i 46 sager med at klage til Flygtningenævnet. Som nævnt er det afgørende, at flygtninge og asylansøgere har et kendskab til relevante regler og procedurer, og ikke forvirres og skræmmes af rygter eller på anden vis ukorrekte informationer. Da den danske regering i efteråret indrykkede annoncer i libanesiske aviser med meget forsimplede og til dels misvisende informationer, så Dansk Flygtningehjælp sig nødsaget til at lave vores egen plakat, som punkt for punkt uddybede og nuancerede informationerne i regeringens annonce. Plakaten blev hængt op i de danske asylcentre. S I D E 2 0 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

21 REPATRIERINGSRÅDGIVNING I løbet af 2015 har Dansk Flygtningehjælp besvaret ca henvendelser fra udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, som overvejer at repatriere, dvs. vende permanent tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Henvendelserne kommer fra både flygtninge og indvandrere af forskellige nationaliteter, alle med lovligt ophold i Danmark, og som alle har deres individuelle grunde til at overveje at vende tilbage til hjemlandet. Vi afholder individuelle personlige samtaler med de, der ønsker det, hvor vi yder råd og vejledning om konsekvenser ved at opgive sin opholdstilladelse i Danmark og mulighederne for at få støtte til tilbagevenden. Vi har i 2015 startet over 500 nye sager, og over 300 personer har frivilligt valgt at opgive deres opholdstilladelse og udrejse med støtte. Hjemvendte indvandrere/flygtninge Indvandrere Flygtninge D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 2 1

22 VIDENSRESSOURCER Dansk Flygtningehjælp arbejder i omkring 40 lande på verdensplan og er en af FN s foretrukne samarbejdspartnere, når det kommer til at hjælpe flygtninge og fordrevne. Gennem 60 år har Dansk Flygtningehjælp opbygget omfattende ekspertise og løser i dag en lang række opgaver inden for rådgivning samt nødhjælps- og fortalerarbejde både i Danmark og i udlandet. INTERNATIONALT FORTALER- OG NETVÆRKSARBEJDE Dansk Flygtningehjælp er aktiv i internationale fortaler- og netværksorganisationer med sigte på at fremme globale og europæiske standarder vedrørende humanitære løsninger. Dansk Flygtningehjælp er medlem af følgende netværk: International Council of Voluntary Agencies - ICVA Voluntary Organisations in Cooperation in Emergencies VOICE European Council on Refugees and Exiles ECRE The CHS Alliance (for the Core Humanitarian Standard) European Reintegration Support Organisations - ERSO Active Learning Network for Accountability and Performance in Humanitarian Action - ALNAP The Global Protection Cluster The Food Security Cluster The Emergency Shelter and NFI Cluster Global Compact Danish Demining Group (DDG) repræsenterer Dansk Flygtningehjælp i de følgende netværk: International Campaign to Ban Landmines ICBL Cluster Munition Coalition International Mine Actions Standards Review Board (a body under UNMAS the United Nations Mine Action Service) Global Alliance on Armed Violence GAAV Dansk Flygtningehjælp har desuden underskrevet partnerskabsaftaler med Europa-Kommissionens afdeling for humanitær assistance (ECHO), med FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og med Danmarks Udenrigsministerium (Danida) og sekunderer personale til en lang række andre FN-afdelinger og instanser. Også i Danmark er Dansk Flygtningehjælp aktiv i fortalerarbejdet som medlem af den danske brancheorganisation for indsamlingsorganisationer, ISOBRO, og Globalt Fokus, som er det danske netværk for udviklingsorganisationer. S I D E 2 2 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

23 Dansk Flygtningehjælp åbner repræsentation i Bruxelles I 2013 etablerede Dansk Flygtningehjælp en repræsentation i Geneve for at styrke humanitært fortalerarbejde på tværs af FN afdelingerne og ledende humanitære aktører. Positive erfaringer herfra styrkede beslutningen om at etablere en tilsvarende repræsentation i Bruxelles, som blandt andet har fokus på: gennem et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og FN s Fødevareprogram (WFP) og består af specialister inden for logistik og indkøb, der kan udsendes til alle FN organisationer. Den anden UNHCR DRC Resettlement Deployment Scheme består af specialister inden for genbosættelse. Her udsendes personel udelukkende til FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). At repræsentere og skabe synlighed om Dansk Flygtningehjælps overordnede mission blandt europæiske institutioner At sikre en systematisk deltagelse af Dansk Flygtningehjælp i relevante politiske fortaler fora At fastholde Dansk Flygtningehjælps position som relevant samarbejdspartner til europæiske donorer DANISH DEMINING GROUP (DDG) - nu til stede i 20 lande Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed, Danish Demining Group (DDG), udvidede i 2015 sine operationer og er nu aktiv i 20 lande mod 17 lande i Nye fælles humanitære standarder på vej Dansk Flygtningehjælp har også i 2015 aktivt støttet udarbejdelsen af nye fælles standarder for humanitære indsatser. Betegnelsen er Core Humanitarian Standard (CHS) og indeholder ni konkrete målsætninger for levering af humanitær bistand. Den humanitære bistand skal bl.a. være relevant og baseret på behov, og den skal leveres effektivt, koordineret og på det rette tidspunkt. Via en certificeringsproces skal de nye fælles humanitære standarder sikre, at hjælpeorganisationer lever op til de samme høje standarder for effektiv assistance og står til ansvar over for både donorer og berørte befolkningsgrupper. Dansk Flygtningehjælp har siden 2007 været certificeret under The Humanitarian Accountability Partnership (HAP), men har iværksat tilpasning af politikker, værktøjer og praksis for det internationale arbejde med henblik på at opnå certificering under de nye standarder. Det er afgørende, at den nødhjælp og bistand, der gives, udføres effektivt, koordineret og på baggrund af reelle behov. Det er især nye operationer i Vestafrika, der har bidraget til denne udvidelse. Her har for eksempel de negative eftervirkninger af militsen Boko Harams hærgen i Nigeria resulteret i, at en stor del af landets befolkning nu er internt fordrevne. Håndvåben, u- eksploderet ammunition og brug af hjemmelavede bomber udgør yderligere en fare for befolkningen. DDG har derfor iværksat forskellige aktiviteter for at hjælpe med at reducere civilbefolkningens risiko blandt andet ved at sikre at træning og information stilles til rådighed for befolkningen. DDG s arbejde omfatter fjernelse af miner og efterladt ammunition, styrkelse af sikkerhed med håndvåben, konfliktløsning og facilitering af samarbejde mellem lokale magthavere og lokalsamfund. Parallelt med udvidelsen styrkede DDG i 2015 sit strategiske arbejde ved at gennemføre en dybdegående analyse af alle igangværende projekter og aktiviteter. Resultaterne af analysen bruges til at forbedre DDG s strategi og indsatsområder i BEREDSKABSLISTEN - stort behov for specialister klar til udsendelse Dansk Flygtningehjælp administrerer beredskabslister bestående af over 700 internationale specialister, der kan udsendes med kort varsel i typisk tre til seks måneder. I 2015 sekunderede Dansk Flygtningehjælp 222 eksperter inden for bl.a. beskyttelse, logistik, nødhjælps- og lejrledelse, genopbygning og rapportering til FN s indsatser ved humanitære kriser. Sideløbende er to nye beredskaber etableret i Den ene Humanitarian Logistics and Procurement Roster er etableret D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 2 3

24 S I D E 2 4 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

25 SÆRLIGE ØKONOMISKE RISICI Dansk Flygtningehjælps aktiviteter er til stadighed præget af de særlige forhold, som gør sig gældende i internationalt nødhjælps- og genopbygningsarbejde, herunder vanskeligheder i forbindelse med at operere i områder med ikke-velfungerende strukturer og institutioner. De tildelte administrationsmidler i tilknytning til donormidler er så begrænsede, at det ikke er muligt at dække uforudsete udgifter, der kan opstå i tilknytning til de internationale aktiviteter. I de områder, hvor Dansk Flygtningehjælp arbejder, er der en potentiel risiko for udgifter som følge af berigelsesforbrydelser. Sådanne eventuelle udgifter vil blive dækket af Dansk Flygtningehjælps egne midler. Særlige risici er hurtige skift i den overordnede aktivitetssammensætning, herunder det samlede aktivitetsniveau. Dette stiller store krav til fleksibilitet og hurtig tilpasning og omstilling i forhold til kontrakter, donorvilkår, personale og lejemål. Politiske beslutninger på flygtninge- og integrationsområdet, såvel nationalt som internationalt, kan også resultere i krav om fleksibilitet og organisationstilpasning. Dansk Flygtningehjælp er grundet sin store eksponering i fremmed valuta i forbindelse med internationale aktiviteter i høj grad påvirket af ustabile valutakurser, tillige med usikre vilkår vedrørende bank-og transferforhold i forhold til disse aktiviteter. En særlig risiko er pres på likviditeten, grundet at donorer ofte tilbageholder sidste rate indtil endeligt regnskab er godkendt. Med Dansk Flygtningehjælps aktivitetsniveau vil dette faktum udfordre organisationens likviditet. I de senere år, er der set en tiltagende tendens til at lokale myndigheder pålægger skat på udstationerede ansatte, dette endog til tider med bagudrettet effekt. Det er vigtigt, at der fra donorers side lægges et pres på de lokale myndigheder med henblik på at undtage ansatte i humanitære organisationer for skat, idet en sådan omkostning på sigt alene kan betales af de enkelte donorer og ikke den enkelte humanitære organisation. Ovennævnte forhold har ledelsens særlige fokus, og der er en løbende dialog med organisationens donorer herom. Organisationens opbygning giver mulighed for at have en egenkapital af en størrelse, der kan sikre økonomisk stabilitet. D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 2 5

26 Å R S R E G N S K A B Ledelsespåtegning Forretningsudvalget og den daglige ledelse har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2015 for Dansk Flygtningehjælp. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af organisationens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af organisationens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i organisationens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de særlige risici, som organisationen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. København, den 18. april 2016 Andreas Kamm Generalsekretær Pernille Rostrup Hansen Økonomichef Dansk Flygtningehjælps Forretningsudvalg Stig Glent-Madsen Formand Bent Nicolajsen Næstformand Bent Lexner Birgit Buddegård Hans-Henrik Lund Ilse Fjalland Peter Kellermann Brandorff S I D E 2 6 Å R S R A P P O R T D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P

27 Å R S R E G N S K A B Den uafhængige revisors erklæringer Til forretningsudvalget og den daglige ledelse i Dansk Flygtningehjælp Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Flygtningehjælp for regnskabsåret 1. januar 31. december 2015, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for organisationens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af organisationens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Her ud over er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision, yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning og god offentlig revisionsskik. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af organisationens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af organisationens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2015 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 18. april 2016 Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab CVR-nr Svend Duelund Jensen Statsaut. revisor Alex Petersen Statsaut. revisor D A N S K F L Y G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T S I D E 2 7