Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015"

Transkript

1 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport /06/16

2 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 ISBN Enhed for Integrationsanalyse, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Enhed for Integrationsanalyse Departementet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Tlf: Juni / 55

3 Indledning Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Hovedresultater Datagrundlag og opmærksomhedspunkter Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Kursisternes baggrund på arbejdsmarkedsrettet dansk Indplacering på ordinære danskuddannelser Ordinære danskuddannelser Forløbs- og kursistsammensætning Danskuddannelsesforløb fordelt på baggrundsfaktorer Kursisternes henvisningskategorier fordelt på baggrundsfaktorer Undervisningsaktivitet Undervisningslektioner Undervisningsaktivitet fordelt på moduler og danskuddannelser Afsluttende prøver Udvikling i perioden Bilag A: Danskuddannelsesloven målgruppe, tilbud og de afsluttende prøver 27 Bilag B: Henvisningskategorier på danskuddannelsesområdet 30 Bilag C: Bilagstabeller / 55

4 Indledning 1.0 Indledning Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er ansvarlig for indsamlingen af aktivitetsdata fra alle udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet udgiver på baggrund af de indsamlede data årligt en årsstatistik om aktiviteten på danskuddannelserne for voksne udlændinge. Nedenfor fremhæves de væsentligste tal for aktiviteten hos udbyderne af danskuddannelse for voksne udlændinge i Hovedresultater I 2015 deltog kursister på arbejdsmarkedsrettet dansk, mens kursister fulgte undervisningen på en af de tre ordinære danskuddannelser. Nogle af kursisterne kan have fulgt undervisning på både arbejdsmarkedsrettet dansk og ordinær dansk i Det unikke antal af kursister på hele danskuddannelsesområdet i 2015 var Kapitel 2 indeholder tal for de kursister, der gik på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i Det bemærkes, at en række udbydere af danskuddannelse ikke har indberettet data om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i 2015, og at tallene i kapitlet derfor er forbundet med usikkerhed. Af kapitlet fremgår følgende resultater: Ud af de kursister, som deltog i arbejdsmarkedsrettet dansk i 2015, var 54 pct. kvinder og 46 pct. mænd. Kursister under 30 år udgør 64 pct. af alle kursistdeltagere på arbejdsmarkedsrettet dansk. 71 pct. af alle kursistdeltagerne kommer fra andre vestlige lande. Kursister fra Rumænien, Polen og Tyskland udgør de tre største nationaliteter på arbejdsmarkedsrettet dansk. De øvrige kursistdeltagere kommer fra ikke-vestlige lande. Kursister fra Indien, Filippinerne og Ukraine udgør de tre største nationaliteter fra ikke-vestlige lande. 24 pct. af kursisterne har modtaget alle 5 undervisningsforløb i 2015 og har således afsluttet uddannelsesforløbet. 5 undervisningsforløb er det maksimale antal undervisningsforløb, som kursister på arbejdsmarkedsrettet dansk kan modtage. Ud af de kursister, som har modtaget alle fem undervisningsforløb på arbejdsmarkedsrettet dansk, er ¾ efterfølgende blevet henvist til en af de ordinære danskuddannelser. Størstedelen bliver indplaceret på Danskuddannelse 3 og på modul 2 eller 3. Kapitel 3 indeholder tal for kursister på de ordinære danskuddannelser i Kapitlet indeholder fire afsnit, der beskriver henholdsvis forløbs- og kursistsammensætning, undervisningsaktivitet, prøveresultater og udviklingen i undervisningsaktiviteten fra 2004 til Af afsnit 3.1. om forløbs- og kursistsammensætning fremgår følgende resultater: 03 / 55

5 Indledning kursister fulgte undervisningen på en af de tre danskuddannelser i Af samtlige danskuddannelsesforløb var 17 pct. på Danskuddannelse 1, 49 pct. på Danskuddannelse 2 og 34 pct. på Danskuddannelse 3. Af de samlede danskuddannelsesforløb blev 46 pct. på Danskuddannelse 1, 47 pct. på Danskuddannelse 2 og 59 pct. på Danskuddannelse 3 fulgt af kvinder. Af de samlede danskuddannelsesforløb blev 29 pct. på Danskuddannelse 1, 40 pct. på Danskuddannelse 2 og 52 pct. på Danskuddannelse 3 fulgt af kursister under 30 år. Af de samlede danskuddannelsesforløb på Danskuddannelse 1 blev 65 pct. fulgt af I1-kursister, dvs. primært flygtninge og familiesammenførte omfattet af et integrationsprogram, der modtager ydelse. Uddannelsesforløbene på Danskuddannelse 1 blev hovedsageligt fulgt af kursister fra ikke-vestlige lande over halvdelen fra Syrien, Somalia og Eritrea På Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 blev henholdsvis knap 37 pct. og 65 pct. af danskuddannelsesforløbene fulgt af S-kursister, dvs. primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende. Af afsnit 3.2 om undervisningsaktivitet fremgår følgende resultater: Der er i alt blevet tilbudt lidt over 14,5 millioner undervisningslektioner á 45 minutter i danskuddannelserne i pct. af de tilbudte undervisningslektioner i 2015 blev udbudt på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. I gennemsnit blev kursister på Danskuddannelse 1 tilbudt flere undervisningslektioner end kursister på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist i 2015 var 372 på Danskuddannelse 1, på Danskuddannelse 2 og 189 på Danskuddannelse 3. I-kursister modtog i gennemsnit over dobbelt så mange undervisningslektioner som S-kursister. Af afsnit 3.3 om de afsluttende prøver fremgår følgende resultater: Der var tilsammen prøvetilmeldte til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven i Heraf var prøver tilmeldt af selvstuderende. Størstedelen af de ikke-selvstuderende var tilmeldt Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3. Blandt de prøvetilmeldte ikke-selvstuderende kursister var der 97 pct., som bestod en afsluttende prøve i Der var 91 pct. af de prøvetilmeldte selvstuderende, som bestod en afsluttende prøve i Af afsnit 3.4 om udviklingen fra 2004 til 2015 fremgår følgende resultater: Antallet af I1-kursister er steget med personer fra 2014 til 2015 svarende til en stigning på over 80 pct. Antallet af danskuddannelsesforløb på Danskuddannelse 1 er steget med forløb fra 2014 til 2015, svarende til en stigning på 38 pct. Det samlede antal undervisningslektioner er fra 2014 til 2015 steget med omkring 2,5 mio. lektioner. 04 / 55

6 Indledning Det bemærkes, at der kan være sket ændringer i tallene for i forhold til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets tidligere årsrapporter. Dette skyldes, at indberetning af aktivitetsdata sker løbende. Bagerst i rapporten findes en række bilag. Bilag A giver en introduktion til danskuddannelsesområdet, herunder beskrivelse af målgruppe, tilbud og prøver. Bilag B beskriver henvisningskategorierne på danskuddannelsesområdet. De efterfølgende bilagstabeller i bilag C viser en række statistikker om danskuddannelserne i 2015 fordelt på de enkelte udbydere. 1.2 Datagrundlag og opmærksomhedspunkter Aktivitetsrapporten er baseret på aktivitetsdata for 2015 fra Udlændinge-, Integrationsog Boligministeriets danskundervisningsdatabase. Danskundervisningsdatabasen er baseret på indberetninger fra udbydere af danskuddannelse. Indberetninger sker på kvartalsbasis for udbydere af ordinære danskuddannelser og på månedsbasis for udbydere af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Aktivitetsrapporten beskriver kun de kursister og modulforløb, hvor der har været registreret skemalagte undervisningslektioner i For de ordinære danskuddannelser har alle sprogcentre indberettet data for I aktivitetsrapporten anvendes betegnelsen danskuddannelsesforløb. Betegnelsen bruges for at skelne mellem antallet af kursister, der går på en danskuddannelse, og antallet af forløb på de enkelte danskuddannelser. Dvs. at hvis en kursist går på Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 i samme år, vil denne kursist have 2 danskuddannelsesforløb. Det betyder, at der i nogle tabeller er angivet antallet af danskuddannelsesforløb og i andre antallet af kursister. Summen af danskuddannelsesforløb er større end det samlede antal af kursister. Der er ligeledes enkelte kursister, der har modtaget undervisning hos mere end én udbyder af danskuddannelse. Det betyder, at det samlede antal af kursister er lavere end det samlede antal kursister fordelt på udbyderne. Kursisterne bliver henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisningskategorier. I en række kursisters tilfælde er der ikke angivet henvisningskategori. Der er ikke nogen forklaring på den manglende kategori, da alle kursister skal være henvist til danskuddannelse. For ikke at miste information om disse kursister er de kategoriseret som Øvrige. Det er dog svært at analysere og konkludere på baggrund af disse oplysninger, idet der ikke kan antages at være et fællestræk for kursister uden henvisningskategori. Der anvendes betegnelsen I-kursister om kursister, der er omfattet af et integrationsprogram. I-kursister er hovedsageligt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og andre end flygtninge, der har haft opholdstilladelse i mindre end 3 år. Der skelnes i nogle tilfælde mellem I-kursister, der modtager ydelse, og I-kursister, der ikke modtager ydelse. S-kursister er kursister omfattet af et introduktionsforløb, eller som er henvist efter danskuddannelsesloven. S-kursister er ofte udenlandske arbejdstagere og interna- 05 / 55

7 Indledning tionale studerende. A-kursister er kursister henvist efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder både kursister, der modtager kontanthjælp eller dagpenge, og kursister, der ikke modtager en ydelse. For en uddybende forklaring af henvisningskategorier henvises til bilag B. Det skal bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller og figurer ikke summer til 100 pct., og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig med tallene i publikationens tabeller og figurer. 06 / 55

8 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 2.0 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning I dette kapitel præsenteres en række statistikker for kursister, der er begyndt på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning blev indført 1. januar 2014 som et mere målrettet dansktilbud til udenlandske arbejdstagere og studerende (se evt. bilag A). Kursisternes sammensætning på køn, alder og nationalitet præsenteres i afsnit 2.1, mens afsnit 2.2 viser, hvor stor en del, der har afsluttet arbejdsmarkedsrettet dansk, som efterfølgende er blevet henvist til ordinær danskuddannelse. Det bemærkes, at en række udbydere af danskuddannelse ikke har indberettet data om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i 2015, og at tallene i dette kapitel derfor er forbundet med usikkerhed. 2.1 Kursisternes baggrund på arbejdsmarkedsrettet dansk I 2015 deltog i alt kursister på arbejdsmarkedsrettet dansk. Der er en lidt større andel af kvinder (ca. 54 pct.), som deltog i arbejdsmarkedsrettet dansk, sammenlignet med mændene. Tabel 1: Kursister fordelt på køn, Pct. og antal. Køn Pct. Kvinder 54,1 % Mænd 45,9 % Antal kursister Tabel 2 viser kursisternes aldersgrupper for mænd og kvinder. Tabellen viser, at det især er de yngre aldersgrupper, som benytter sig af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet dansk. 64 pct. af kursisterne er under 30 år, og kun 2 pct. er over 50 år. Blandt den yngre aldersgruppe under 30 år er der en overrepræsentation af kvinder sammenlignet med mænd. For de øvrige aldersgrupper er andelen af mænd lidt større, sammenlignet med kvinder. Tabel 2: Kursister fordelt på aldersgruppe og køn, Pct. og antal. Kvinder Mænd Samtlige kursister Under 30 år 58,9 % 41,1 % år 45,1 % 54,9 % år 46,5 % 53,5 % år 46,9 % 53,1 % år eller derover 49,0 % 51,0 % 104 Antal kursister / 55

9 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Tabel 3 er en top ti liste over de lande, som kursisterne på arbejdsmarkedsrettet dansk typisk kommer fra, opdelt på vestlige lande, ikke-vestlige lande og alle lande. Ud af i alt kursister har 71 pct. ( kursister) oprindelse i et vestligt land. Både blandt vestlige lande og alle lande udgør Rumænien, Polen og Tyskland de tre største nationaliteter på arbejdsmarkedsrettet dansk. Blandt ikke-vestlige lande udgør Indien, Filippinerne og Ukraine de tre største nationaliteter. Tabel 3: Kursister fordelt på de 10 største nationaliteter for vestlige lande, ikkevestlige lande og alle lande, Pct. og antal. Top 10 Vestlige lande Ikke-vestlige lande Alle lande 1 Rumænien (14,2 %) Indien (11,8 %) Rumænien (10,1 %) 2 Polen (13 %) Filippinerne (11,7 %) Polen (9,2 %) 3 Tyskland (10,8 %) Ukraine (11,6 %) Tyskland (7,7 %) 4 Spanien (5,4 %) Kina (10,5 %) Spanien (3,8 %) 5 Italien (5,2 %) Iran (8,4 %) Italien (3,7 %) 6 Bulgarien (5,1 %) Nepal (6,7 %) Bulgarien (3,6 %) 7 Litauen (5 %) Pakistan (6,6 %) Litauen (3,6 %) 8 Storbritannien (4,8 %) Brasilien (2,7 %) Storbritannien (3,4 %) 9 Ungarn(4,2 %) Rusland (2,6 %) Indien (3,3 %) 10 Frankrig (3,1 %) Tyrkiet (2,6 %) Filippinerne (3,3 %) Øvrige 29,2 % 75,3 % 48,3 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal kursister Note: 228 kursister har en ukendt/ugyldig landekode. 2.2 Indplacering på ordinære danskuddannelser Ud af de i alt kursister har kursister, svarende til knap 24 pct., modtaget alle fem undervisningsforløb på arbejdsmarkedsrettet dansk i 2015 og har således afsluttet uddannelsesforløbet. Ud af disse kursister er 75 pct. af kursisterne, svarende til kursister, efterfølgende blevet henvist til en af de tre ordinære danskuddannelser. Som det fremgår af nedenstående tabel 4, er størstedelen efterfølgende blevet indplaceret på Danskuddannelse 3 (3.099 kursister). For alle tre danskuddannelser gælder det, at størstedelen af kursisterne starter på modul 2 eller modul / 55

10 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Tabel 4: Kursister der har afsluttet arbejdsmarkedsrettet dansk og efterfølgende indplaceret på Danskuddannelse 1,2 og 3, Pct. og antal. Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 I alt Danskuddannelse 1 25,5 % 55,3 % 14,9 % 2 % 0 % 2 % 94 Danskuddannelse 2 4,1 % 45,9 % 44,4 % 5,2 % 0,3 % 0,2 % Danskuddannelse 3 2,6 % 29,1 % 53,3 % 11,7 % 3,2 % 0,2 % Alle kursister 3,6 % 35,9 % 49,2 % 9,0 % 2,0 % 0,2 % Note: 148 kursister er blevet henvist til ordinær danskuddannelse, men har endnu ikke påbegyndt undervisning i / 55

11 Ordinære danskuddannelser 3.0 Ordinære danskuddannelser I dette kapitel præsenteres en række statistikker for kursister på de ordinære danskuddannelser i Forløbs- og kursistsammensætningen på danskuddannelserne præsenteres i afsnit 3.1, mens afsnit 3.2 fokuserer på undervisningsaktiviteten. I afsnit 3.3 fremlægges resultaterne af de afsluttende prøver på danskuddannelserne, og endelig giver afsnit 3.4 et billede på udviklingen fra 2004 til Forløbs- og kursistsammensætning I dette afsnit præsenteres en række detaljerede statistikker for forløbs- og kursistsammensætningen på danskuddannelserne i Tabel 5 viser, at kursister har fået tilbudt undervisningslektioner i løbet af Sammenholdt med 2014 er det absolutte kursistantal steget med kursister på de ordinære danskuddannelser. Medtager man imidlertid det unikke antal af kursister fra både arbejdsmarkedsrettet dansk og de ordinære danskuddannelser, er kursistantallet steget fra i 2015 til i Tabel 5: Danskuddannelsesforløb fordelt på danskuddannelse, Antal og pct. Antal Pct. Danskuddannelse ,7 % Danskuddannelse ,2 % Danskuddannelse ,0 % Danskuddannelsesforløb i alt % Antal kursister % Enkelte kursister har modtaget danskundervisning på mere end én danskuddannelse. Et sådant skift i danskuddannelse kan være begrundet i mange forhold, for eksempel en revurdering af kursistens forudsætninger for indplaceringen på den enkelte danskuddannelse. Som følge heraf er antallet af danskuddannelsesforløb større end antallet af kursister. De danskuddannelsesforløb på de tre danskuddannelser fordeler sig med 17 pct. på Danskuddannelse 1, 49 pct. på Danskuddannelse 2 og 34 pct. på Danskuddannelse Danskuddannelsesforløb fordelt på baggrundsfaktorer Tabel 6 viser danskuddannelsesforløbene fordelt på køn for hver af danskuddannelserne i Det fremgår heraf, at der var flest kvinder, der fulgte undervisningen på de tre danskuddannelser. På danskuddannelse 1 og 2 er der dog en overvægt af mænd. 10 / 55

12 Ordinære danskuddannelser Tabel 6: Danskuddannelsesforløb fordelt på køn og danskuddannelse, Pct. og antal. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Samtlige kursister Kvinder 46,4 % 47,0 % 59,0 % 51,2 % Mænd 53,6 % 53,0 % 41,0 % 48,8 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb Antal kursister Af tabel 7 fremgår det, at aldersfordelingen blandt kursisterne varierer på tværs af danskuddannelserne. På Danskuddannelse 1 var der relativt færre danskuddannelsesforløb med kursister under 30 år, sammenlignet med Danskuddannelse 2 og især Danskuddannelse pct. af alle danskuddannelsesforløb på Danskuddannelse 1 blev således fulgt af kursister under 30 år sammenlignet med omkring 40 pct. på Danskuddannelse 2 og 52 pct. på Danskuddannelse 3. Til gengæld var der på Danskuddannelse 1 relativt flere danskuddannelsesforløb med kursister, som var 40 år eller derover sammenlignet med de to øvrige danskuddannelser. Tabel 7: Danskuddannelsesforløb fordelt på aldersgruppe og danskuddannelse, Pct. og antal. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Samtlige kursister Under 30 år 29,2 % 40,1 % 51,5 % 38,5 % år 35,4 % 39,5 % 38,4 % 14,1 % år 22,9 % 15,4 % 8,3 % 4,3 % år 9,7 % 4,4 % 1,5 % 0,9 % 60 år eller derover 2,8 % 0,7 % 0,3 % 38,5 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb Antal kursister / 55

13 Ordinære danskuddannelser I tabel 8 er de 10 største lande på hver danskuddannelse præsenteret. Tabellen viser, at uddannelsesforløbene på Danskuddannelse 1 i 2015 hovedsageligt bestod af kursister fra ikke-vestlige lande knap 60 procent fra Syrien, Somalia og Eritrea. På Danskuddannelse 2 bestod mere end hvert fjerde danskuddannelsesforløb af kursister med oprindelse i Polen eller Syrien. Endelig fremgår det, at kursister med oprindelse i Rumænien, Syrien og Polen var de tre største nationaliteter på Danskuddannelse 3 i Tabel 8: Danskuddannelsesforløb fordelt på de ti største nationaliteter og danskuddannelse, Pct. og antal. Top 10 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Samtlige kursister 1 Syrien Syrien Rumænien Syrien (46,1 %) (21,4 %) (7,6 %) (20,6 %) 2 Somalia Polen Syrien Polen (8,1 %) (8,5 %) (7,0 %) (6,4 %) 3 Eritrea Eritrea Polen Rumænien (7,5 %) (6,2 %) (6,0 %) (5,5 %) 4 Afghanistan Rumænien Tyskland Eritrea (4,7 %) (5,8 %) (4,7 %) (4,6 %) 5 Thailand Ukraine Litauen Iran (4,1 %) (3,8 %) (3,9 %) (3,1 %) 6 Tyrkiet Phillippinerne Iran Ukraine (3,1 %) (3,2 %) (3,8 %) (2,8 %) 7 Pakistan Pakistan Spanien Pakistan (2,1 %) (2,9 %) (3,7 %) (2,5 %) 8 Iran Iran Bulgarien Somalia (2,1 %) (2,9 %) (3,2 %) (2,4 %) 9 Kina Thailand Kina Kina (1,9 %) (2,8 %) (3,0 %) (2,4 %) 10 Irak Tyrkiet Italien Bulgarien (1,7 %) (2,7 %) (2,8 %) 2,4 % Øvrige 18,6 % 39,8 % 54,3 % 47,3 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb Antal kursister / 55

14 Ordinære danskuddannelser Kursisterne bliver henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisningskategorier (se bilag B). Tabel 9 viser danskuddannelsesforløbene fordelt på henvisningskategorier på hver danskuddannelse i Tabel 9: Danskuddannelsesforløb fordelt på henvisningskategori og danskuddannelse, Pct. og antal. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Samtlige kursister I1-kursister, 65,2 % 33,7 % 9,3 % 30,7 % Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som modtager ydelse I2-kursister, 8,7 % 13,1 % 11,3 % 11,7 % Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som ikke modtager ydelse S-kursister, 7,5 % 36,6 % 64,9 % 41,4 % Primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende A-kursister, 10,4 % 9,1 % 6,5 % 8,4 % Kursister henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Øvrige, 8,2 % 7,5 % 8,1 % 7,8 % Herunder rekvireret undervisning og kursister med uoplyst henvisningskategori I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal danskuddannelsesforløb ,693 Antal kursister Af tabel 9 fremgår det, at over 70 pct. af kursisterne på Danskuddannelse 1 udgøres af I1- og I2-kursister. På Danskuddannelse 2 og 3 udgjorde denne kursistgruppe henholdsvis ca. 47 pct. og 21 pct. 13 / 55

15 Ordinære danskuddannelser Kursisternes henvisningskategorier fordelt på baggrundsfaktorer Tabel 10 viser kursisterne på danskuddannelserne fordelt på køn og henvisningskategori. Det fremgår af tabellen, at der blandt kursister omfattet af et integrationsprogram, som modtager ydelse (l1), var en overvægt af mænd i 2015, idet 66 pct. af denne kursistgruppe bestod af mænd. Blandt kursister omfattet af et integrationsprogram, som ikke modtager ydelse (l2), var der derimod en klar overvægt af kvinder i 2015, idet 72 pct. af kursisterne var kvinder. Tabel 10: Kursister fordelt på køn og henvisningskategori, Pct. og antal I1- kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige Samtlige kursister Kvinder 34,4 % 71,5 % 56,3 % 58,3 % 51,8 % 51,2 % Mænd 65,6 % 28,5 % 43,7 % 41,7 % 48,2 % 48,8 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal kursister Tabel 11 viser kursisterne på danskuddannelserne fordelt på aldersgruppe og henvisningskategori. Af tabellen fremgår det, at der var relativt flere kursister under 30 år blandt S-kursister, sammenlignet med de øvrige kursistgrupper. Den største andel af kursisterne er under 40 år, hvilket gælder for alle kursister uanset henvisningskategori. Tabel 11: Kursister fordelt på aldersgruppe og henvisningskategori, Pct. og antal. I1- kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige Samtlige kursister Under 30 år 43,1 % 29,8 % 46,4 % 35,6 % 41,2 % 42,2 % år 35,4 % 47,4 % 39,6 % 31,5 % 38,3 % 38,5 % år 15,8 % 17,7 % 10,6 % 20,5 % 14,4 % 14,1 % år 4,5 % 4,2 % 2,8 % 10,7 % 5,0 % 4,3 % 60 år + 1,1 % 0,9 % 0,6 % 1,7 % 1,1 % 0,9 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal kursister Tabel 12 viser kursisterne fordelt på de ti største nationaliteter og henvisningskategori. Blandt kursisterne omfattet af et integrationsprogram (I1- og I2-kursister) var en stor del af kursisterne fra ikke-vestlige lande. Syrien var oprindelsesland for 58 pct. af kursisterne omfattet af et integrationsprogram, som modtager ydelse, og Thailand var oprindelsesland for 15 pct. af kursisterne omfattet af et integrationsprogram, som ikke modtager ydelse. 14 / 55

16 Ordinære danskuddannelser Blandt S-kursisterne var en stor andel i 2015 fra EU-lande såsom Polen, Rumænien, Ukraine og Litauen. Disse fire nationaliteter udgør tilsammen 30 pct. af S-kursisterne. En stor andel af A-kursisterne var i 2015 fra Polen og Rumænien. Tabel 12: Kursister fordelt på de ti største nationaliteter og henvisningskategori, Pct. og antal. Top 10 I1- kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige Samtlige kursister 1 Syrien Thailand Polen Polen Syrien Syrien (58,1 %) (14,8 %) (11,4 %) (12,9 %) (21,4 %) (20,2 %) 2 Eritrea Fillippinerne Rumænien Rumænien Polen Polen (13,7 %) (9,9 %) (10,6 %) (8,5 %) (8,4 %) (6,5 %) 3 Somalia Tyrkiet Ukraine Tyrkiet Ukraine Rumænien (5,5 %) (6,7 %) (4,8 %) (6,9 %) (6,1 %) (5,6 %) 4 Iran Kina Litauen Bulgarien Rumænien Eritrea (4,4 %) (4,2 %) (4,4 %) (5,3 %) (4,5 %) (4,6 %) 5 Afghanistan USA Bulgarien Tyskland Eritrea Iran (4,0 %) (3,7 %) (4,3 %) (5,2 %) (3,4 %) (3,1 %) 6 Rusland Vietnam Tyskland Litauen Tyskland Ukraine (1,4 %) (3,5 %) (4,0 %) (4,3 %) (3,1 %) (2,8 %) 7 Congo Pakistan Kina Pakistan Somalia Pakistan (1,0 %) (3,3 %) (3,8 %) (3,7 %) (3,0 %) (2,5 %) 8 Columbia Syrien Pakistan Somalia Kina Kina (0,9 %) (3,0 %) (3,8 %) (3,6 %) (2,3 %) (2,4 %) 9 Irak Ukraine Spanien Syrien Litauen Litauen (0,6 %) (2,9 %) (3,4 %) (3,6 %) (2,2 %) (2,42 %) 10 Bhutan Afghanistan Indien Irak Storbritannien Bulgarien (0,6 %) (2,5 %) (3,3 %) (3,3 %) (2,2 %) (2,41 %) Øvrige 9,8 % 45,5 % 46,2 % 42,7 % 43,4 % 47,6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal kursister Undervisningsaktivitet I dette afsnit beskrives undervisningsaktiviteten i 2015 opgjort på undervisningslektioner og moduler. 15 / 55

17 Ordinære danskuddannelser Undervisningslektioner I tabel 13 ses summen af de undervisningslektioner, som kursisterne har fået tildelt på hver af de tre danskuddannelser i Der blev i alt tilbudt undervisningslektioner á 45 minutter. Lektionerne fordelte sig med 23 pct. på Danskuddannelse 1, 53 pct. på Danskuddannelse 2 og 24 pct. på Danskuddannelse 3. Tabel 13: Summen af tilbudte undervisningslektioner opdelt på danskuddannelse, Antal og pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 I alt Antal timer Pct. 23,2 % 52,8 % 24 % 100 % Kilde: Udlændinge-, Integration- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase. Tabel 14 viser summen af tilbudte undervisningslektioner for hver henvisningskategori. 46 pct. af alle de tilbudte undervisningslektioner blev givet til I1-kursister. Tabel 14: Summen af tilbudte undervisningslektioner for hver henvisningskategori, Antal og pct. I1-kursister I2-kursister S-kursister A-kursister Øvrige I alt Antal timer Pct. 46,0 % 12,8 % 28,4 % 8,5 % 4,3 % 100 % I tabel 15 ses det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist opgjort på henvisningskategori og danskuddannelse i Det gennemsnitlige antal tilbudte undervisningslektioner pr. kursist var 372 på Danskuddannelse 1, 288 på Danskuddannelse 2 og 189 på Danskuddannelse / 55

18 Ordinære danskuddannelser Tabel 15: Det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist fordelt på henvisningskategori og danskuddannelse, Antal. I1-kursister, Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Gennemsnit Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som modtager ydelse I2-kursister, Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som ikke modtager ydelse S-kursister, Primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende A-kursister, Kursister henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Øvrige, Herunder rekvireret undervisning og kursister med uoplyst henvisningskategori Alle kursister (gennemsnit) Af tabel 15 fremgår det desuden, at kursister, der er omfattet af et integrationsprogram, og som modtager ydelse (I1), i gennemsnit fik tilbudt 384 undervisningslektioner i Disse kursister var dermed den kursistgruppe, der modtog flest lektioner i 2015, efterfulgt af kursister omfattet af et integrationsprogram, som ikke modtager ydelse (I2), der i gennemsnit modtog 280 undervisningslektioner. S-kursister, som primært omfatter udenlandske arbejdstagere og internationale studerende, modtog derimod betydelig færre lektioner med i gennemsnit 180 undervisningslektioner Undervisningsaktivitet fordelt på moduler og danskuddannelser Der fokuseres i dette afsnit på undervisningsaktiviteten på danskuddannelserne. Hver danskuddannelse er opdelt i seks moduler (se bilag A). For at rykke til det næste modul 17 / 55

19 Ordinære danskuddannelser skal kursisten bestå en modultest. De afsluttende moduler færdiggøres med en afsluttende prøve frem for en modultest. I 2015 er der påbegyndt modulforløb. Af disse blev bestået inden udgangen af Figur 1 viser antallet af påbegyndte modulforløb opgjort på moduler og danskuddannelser i Det skal fremhæves, at opgørelsen indeholder modulforløb, der er påbegyndt i 2015, og hvor der er modtaget undervisning i 2015, uanset om modulforløbet er blevet bestået i Der er løbende optag på danskuddannelserne, og modulforløbene er således påbegyndt løbende gennem Samme kursist kan tælle med under mere end én kombination af modul og danskuddannelse, hvis vedkommende har modtaget undervisning på eksempelvis to forskellige modulforløb i Figur 1: Påbegyndte modulforløb fordelt på modul og danskuddannelse, Antal Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 De kursister påbegyndte tilsammen undervisning på modulforløb, svarende til i gennemsnit ca. 1,6 påbegyndt modulforløb pr. kursist i På Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 blev der påbegyndt i alt henholdsvis og modulforløb i 2015, mens tallet var påbegyndte modulforløb på Danskuddannelse 1. For Danskuddannelse 1 gælder det, at flest påbegynder Modul 1, hvorefter en mindre andel af kursisterne påbegynder på øvrige moduler. For Danskuddannelse 2 gælder det, at flest kursister påbegynder Modul 2, hvorefter en mindre andel påbegynder på de øvrige moduler. For Danskuddannelse 3 gælder det, at flest kursister påbegynder Modul 3, hvorefter en mindre andel påbegynder de øvrige moduler. Figur 2 viser antallet af beståede modulforløb opgjort på moduler og danskuddannelser. De beståede modulforløb dækker over modulforløb, som er påbegyndt og afsluttet i Som i figur 1 kan den samme kursist tælle med flere gange. 18 / 55

20 Ordinære danskuddannelser Figur 2: Beståede modulforløb fordelt på modul og danskuddannelse, Antal Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Af figur 2 fremgår det, at der på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 i alt blev bestået henholdsvis og modulforløb i 2015, mens tallet var beståede modulforløb på Danskuddannelse 1. Tabel 16 viser, hvor mange undervisningslektioner kursisterne i gennemsnit har modtaget på hvert påbegyndt og bestået modul fordelt på danskuddannelse. Opgørelsen er baseret på de påbegyndte modulforløb og de beståede modultest, hvor der har været undervisning i Tabel 16: Det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist fordelt på modul, uddannelse samt påbegyndt og bestået modul, Antal. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Gennemsnit Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Modul Modul Modul Modul Modul Modul Alle kursister / 55

21 Ordinære danskuddannelser Af tabel 16 fremgår det, at hver kursist i gennemsnit fik tilbudt 146 undervisningslektioner pr. påbegyndt modul i Det fremgår ligeledes, at beståede moduler i 2015 i gennemsnit havde en varighed på 174 undervisningslektioner. Tabel 17 viser det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist opgjort på henvisningskategori. Af tabellen fremgår det, at kursister, der er omfattet af et integrationsprogram, og som modtager ydelse (I1), var den kursistgruppe, der i gennemsnit modtog flest undervisningslektioner i I gennemsnit modtog denne gruppe næsten dobbelt så mange undervisningslektioner pr. bestået modul som selvforsørgende kursister (S). I1-kursisterne modtog i gennemsnit 454 undervisningslektioner pr. bestået modul, mens S-kursisterne i gennemsnit modtog 242 undervisningslektioner pr. bestået modul. Tabel 17: Det gennemsnitlige antal skemalagte undervisningslektioner pr. kursist fordelt på henvisningskategori, danskuddannelse samt påbegyndt og bestået modul, Antal. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Gennemsnit Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået Påbegyndt Bestået I1-kursister, Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som modtager ydelse I2-kursister, Udlændinge omfattet af et integrationsprogram, og som ikke modtager ydelse S-kursister, A-kursister, Øvrige, Primært udenlandske arbejdstagere og internationale studerende Kursister henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Herunder rekvireret undervisning og kursister med uoplyst henvisningskategori Alle kursister / 55

22 Ordinære danskuddannelser 3.3 Afsluttende prøver Dette afsnit giver et indblik i, hvor mange kursister der tilmeldte sig, gennemførte og bestod en afsluttende prøve i 2015, dvs. Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Studieprøvens skriftlige og mundtlige prøvedele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller år. Ud af alle kursister, som tilmeldte sig en prøve, var 73 pct. ikke-selvstuderende, mens 27 pct. var selvstuderende. Tabel 18 viser prøvetallene for ikke-selvstuderende kursister, der gennemførte og bestod en afsluttende prøve i Antal. Tabel 18: Antal ikke-selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere og beståede samt beståelsesprocent og karaktergennemsnit fordelt på prøve, Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsespct. Karaktergns. beståede Karaktergns. alle Prøve i Dansk ,1 % 6,6 6,3 Prøve i Dansk ,7 % 7,1 7,0 Prøve i Dansk ,0 % 7,1 6,8 Studieprøven ,9 % 7,2 6,6 Alle kursister ,8 % 7,0 6,9 Anm.: Den samme kursist kan have taget mere end én prøve og således indgå mere end én gang i tabellen. Note: I kolonnen Gennemført er kun medtaget prøvetilmeldte, som gik op til samtlige delprøver. Kolonnen Beståelsesprocent angiver beståelsesprocenten blandt prøvetilmeldte, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 kræves et karaktergennemsnit på minimum 2,0, når der er taget højde for, at karakteren i mundtlig kommunikation tæller dobbelt ved udregning af gennemsnittet. Ved Studieprøven skal alle dele bestås med minimum 02. Det skal bemærkes, at Studieprøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. Det fremgår af tabel 18, at der i 2015 var ikke-selvstuderende kursister tilmeldt en afsluttende prøve, hovedsageligt Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3. Beståelsesprocenten ligger mellem 84 og 99 pct., hvor Prøve i Dansk 2 har den højeste beståelsesprocent og Studieprøven har den laveste beståelsesprocent. Karaktergennemsnittet for alle danskuddannelser og Studieprøven var i 2015 på 7,0 for beståede kursister og 6,9 for alle kursister. Karaktergennemsnittet for alle kursister er højest for kursister, der aflægger Prøve i Dansk 2 eller Dansk 3 og lavest for kursister, der aflægger Prøve i Dansk 1. Tabel 19 viser prøvetal for selvstuderende kursister. Selvstuderende kursister refererer til kursister, som har tilmeldt sig til prøve uden at være optaget til undervisning på det modul, der fører frem til prøven. 21 / 55

23 Ordinære danskuddannelser Tabel 19: Antal selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere og beståede samt beståelsesprocent og karaktergennemsnit fordelt på prøve, Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsespct. Karaktergns. beståede Karaktergns. alle Prøve i Dansk ,0 % 8,3 8,0 Prøve i Dansk ,0 % 7,8 7,5 Prøve i Dansk ,7 % 7,6 6,2 Studieprøven ,4 % 7,2 6,3 Alle kursister ,2 % 7,9 7,3 Anm.: Den samme kursist kan have taget mere end én prøve og således indgå mere end én gang i tabellen. Note: I kolonnen Gennemført er kun medtaget prøvetilmeldte, som gik op til samtlige delprøver. Kolonnen Beståelsesprocent angiver beståelsesprocenten blandt prøvetilmeldte, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 kræves et karaktergennemsnit på minimum 2,0, når der er taget højde for, at karakteren i mundtlig kommunikation tæller dobbelt ved udregning af gennemsnittet. Ved Studieprøven skal alle dele bestås med minimum 02. Det skal bemærkes, at Studieprøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. Det fremgår af tabel 19, at der i 2015 var selvstuderende kursister tilmeldt en afsluttende prøve, hvoraf flest var tilmeldt Prøve i Dansk 2. Beståelsesprocenten for de selvstuderende kursister var markant højere ved Prøve i Dansk 1 og Dansk 2 sammenlignet med de øvrige prøver. Beståelsesprocenten for selvstuderende kursister var især lavere for Studieprøven, hvor beståelsesprocenten var 74 pct. Karaktergennemsnittet for de beståede selvstuderende var højest ved Prøve i Dansk 1 og lavest ved Studieprøven og Prøve i Dansk Udvikling i perioden I dette afsluttende afsnit vises og beskrives nogle hovedtal for udviklingen i undervisningsaktiviteten i perioden I 2004 trådte den nuværende hovedlov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i kraft. Figur 3 viser det samlede antal kursister, som har modtaget undervisning på mindst én af de tre danskuddannelser i perioden I 2015 fulgte kursister en (eller flere) af de tre danskuddannelser mod i Faldet i antallet af kursister på de ordinære danskuddannelser fra 2013 til 2014 skal ses i lyset af at flere udenlandske arbejdstagere og studerende er blevet indplaceret på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som blev indført i Fra 2004 til 2015 har der i alt været en stigning i antallet af kursister på de ordinære danskuddannelser på svarende til 37 pct. 22 / 55

24 Ordinære danskuddannelser Figur 3:Kursister fordelt på år, Antal I figur 4 ses antallet af danskuddannelsesforløb fordelt på hver af de tre danskuddannelser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at samme person kan have modtaget undervisning på mere end én danskuddannelse grundet overgangen fra en danskuddannelse til en anden, hvorfor summen af danskuddannelsesforløb i figur 4 er større end antallet af kursister i figur 3. Det fremgår af figur 4, at 34 pct. af alle danskuddannelsesforløb i 2015 bestod af forløb på Danskuddannelse 3 mod 47 pct. i Til sammenligning var 17 pct. af alle danskuddannelsesforløb i 2015 på Danskuddannelse 1 mod 15 pct. i Opgjort i absolutte tal har stigningen i antallet af danskuddannelsesforløb på Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 været henholdsvis 3.205, og 190 fra 2004 til Antallet af danskuddannelsesforløb på Danskuddannelse 3 er faldet med forløb fra 2014 til 2015, svarende til et fald på 13 pct. På Danskuddannelse 2 har der været en stigning på forløb, svarende til 11 pct., mens der på Danskuddannelse 1 er sket en stigning på forløb, svarende til 38 pct. 23 / 55

25 Ordinære danskuddannelser Figur 4: Danskuddannelsesforløb fordelt på danskuddannelse og år, Antal Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Figur 5 viser antallet af kursister fordelt på henvisningskategorier i Af figuren fremgår det, at der fra 2014 til 2015 har været en markant stigning i antallet af I1- kursister, dvs. kursister under integrationsprogrammet og som modtager ydelser. Antallet af I1-kursister er steget med personer svarende til en stigning på over 80 pct. Fra 2013 til 2015 er antallet af selvforsørgende kursister faldet med omkring Dette er et resultat af oprettelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i I årene 2010 og 2013 udgjorde de selvforsørgende kursister henholdsvis 57 pct. og 68 pct. af det samlede antal kursister. I 2015 udgjorde andelen af selvforsørgende kursister 43 pct. af det samlede antal kursister. 24 / 55

26 Ordinære danskuddannelser Figur 5: Kursister fordelt på henvisningskategori og år, Antal I1 I2 S A Ø Af nedenstående figur 6 fremgår antallet af 45 minutters undervisningslektioner i årene 2004 til Figur 6: Samlede antal skemalagte undervisningslektioner (i mio.), Antal. 16,00 14,71 14,00 12,00 10,00 11,65 9,99 8,62 8,64 10,07 10,87 10,85 11,59 12,13 8,00 7,00 7,42 6,00 4,00 2,00 0, Af figuren fremgår det, at der fra 2008 til nu har været en stigning i undervisningslektioner, dog med enkelte udsving. Antallet af undervisningslektioner er i 2015 højere, end da den nuværende hovedlov om danskuddannelse trådte i kraft i I 2004 var det samlede antal skemalagte undervisningslektioner 11,65 millioner undervisningslektioner. I 2015 var det samlede antal skemalagte undervisningslektioner 14,71 millioner. 25 / 55

27 Ordinære danskuddannelser I figur 7 ses antallet af 45 minutters undervisningslektioner for hver af de tre danskuddannelser i årene 2004 til Siden 2012 har antallet af undervisningslektioner på Danskuddannelse 3 været faldende, mens antallet af undervisningslektioner på Danskuddannelse 1 og 2 har været stigende siden Figur 7: Samlede antal skemalagte undervisningslektioner fordelt på danskuddannelse (i mio.), , Antal ,77 7 6,16 5,76 6 5,24 5,40 4,97 5 4,68 4,37 4,40 4,15 4,30 3,64 3,73 3,86 4,05 4,16 3,62 3,76 4 3,26 2,94 3,49 3,42 3,52 2,85 2,93 3 2,30 2,21 1,97 1,72 2 1,67 1,21 0,98 1,05 1,25 1,33 1, Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 26 / 55

28 Bilag A: Danskuddannelsesloven målgruppe, tilbud og de afsluttende prøver Bilag A: Danskuddannelsesloven målgruppe, tilbud og de afsluttende prøver Målgruppe Den nuværende hovedlov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. trådte i kraft den 1. januar 2004 og afløste dermed lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Loven er efterfølgende ændret og revideret flere gange. For at være omfattet af danskuddannelsesloven skal en udlænding som udgangspunkt være fyldt 18 år, have fast lovligt ophold i Danmark og være folkeregistreret i en kommune. Herudover har udlændinge over 18 år, som kan dokumentere at have fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser mv., ret til danskuddannelse, selvom de ikke er folkeregistreret. Udlændinge, der er EU/EØS-borgere eller schweizere, og som ikke bor i Danmark, men arbejder eller har virksomhed her i landet (EU-grænsependlere), er også omfattet af danskuddannelsesloven. Det skal bemærkes, at lov nr af 26. december 2013 trådte i kraft 1. januar 2014, hvorefter der tilbydes arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til bl.a. nyankommne udenlandske arbejdstagere og internationale studerende. Desuden er uddannelsesretten for flygtninge og familiesammenførte udvidet fra tre til fem år. Tilbud Danskuddannelserne til voksne udlændinge er et kommunalt ansvar og bliver udbudt på enten kommunale eller private sprogcentre eller andre offentligt godkendte uddannelsessteder. Det er kommunen, der fører tilsynet med, at undervisningen gennemføres efter gældende regler. Danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid. Ordinære danskuddannelser Når udlændinge bliver henvist til de ordinære danskuddannelser, indplaceres de på en af følgende tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål samt for kursister, som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. De tre danskuddannelser er opdelt i moduler, og de enkelte kursister på de tre forskellige danskuddannelser indplaceres på det modul, som svarer til deres kvalifikationer. 27 / 55

29 250 timer Bilag A: Danskuddannelsesloven målgruppe, tilbud og de afsluttende prøver Arbejdsmarkedsrettet dansk Tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er et frivilligt tilbud til udenlandske arbejdstagere og studerende og omfatter højest 250 timers undervisning, som består af 5 undervisningsforløb á 50 timer hver. Tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet dansk gælder i 1½ år. I forbindelse med afslutningen af undervisningsforløbet tilbydes kursister at aflægge en test, svarende til en modultest på de ordinære danskuddannelser. Hvis kursisterne efterfølgende ønsker at styrke danskkundskaberne yderligere, har kursisterne ret til at blive indplaceret på en af de ordinære danskuddannelser med mulighed for at aflægge en danskprøve Opbygningen af de tre danskuddannelser samt arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er illustreret i figur 8. Figur 8: De tre danskuddannelser og arbejdsmarkedsrettet danskundervisnings opbygning. Studieprøven Skriftligt Mundtligt C1 Modul 6 Prøve i Dansk 3 B2 Prøve i Dansk 2 Mundtligt Modul 5 Frivillig test Prøve i Dansk 1 Mundtligt Skriftligt Modul 6 B1 Forløb 5 a 50 timer Forløb 4 Modul 6 Modul 5 Modul 4 a 50 timer Forløb 3 a 50 timer Forløb 2 a 50 timer Forløb 1 a 50 timer Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Skriftligt Modul 6 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 1, 2, Modul 2 3, 4 og 5 Modul 1 Danskuddannelse 1 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Danskuddannelse 2 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Danskuddannelse 3 A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer A2 A1 28 / 55

30 Bilag A: Danskuddannelsesloven målgruppe, tilbud og de afsluttende prøver Hvert modul afsluttes med en modultest. Oprykning til et nyt modul kræver, at modultesten på det foregående modul er bestået. Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 indeholder hver seks moduler og afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 består ligeledes af seks moduler, men Prøve i Dansk 3 tages allerede efter modul 5. Modul 6 på Danskuddannelse 3 er blandt andet målrettet dem, der vil læse videre på en videregående uddannelse i Danmark. Forløbet afsluttes med Studieprøven, der er adgangsgivende til en række videregående uddannelser. Afsluttende prøver Danskuddannelse 1 og 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 kan afsluttes med Prøve i Dansk 3 efter modul 5 og Studieprøven efter modul 6. De afsluttende prøver indeholder følgende fire sproglige discipliner: Lytteforståelse, mundtlig kommunikation, læseforståelse og skriftlig fremstilling. Hver prøve har henholdsvis to, tre eller fire prøvedele. Figur 9 nedenfor viser, hvilke prøvedele den enkelte prøve består af. Figur 9: Prøvedele som de afsluttende prøver i danskuddannelserne består af. Prøve: Prøvedele: Prøve i Dansk 1 Lytteforståelse/mundtlig kommunikation Læseforståelse/skriftlig fremstilling Prøve i Dansk 2 Prøve i Dansk 3 Lytteforståelse/mundtlig kommunikation Læseforståelse Skriftlig fremstilling Lytteforståelse/mundtlig kommunikation Læseforståelse Skriftlig fremstilling Studieprøven Lytteforståelse Mundtlig kommunikation Læseforståelse Skriftlig fremstilling Den mundtlige prøve ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3 vægtes dobbelt i forhold til prøverne i læseforståelse og skriftlig fremstilling. Studieprøvens fire delprøver vægter lige meget. Siden sommerprøven 2004 er Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 bestået, hvis kursisten har opnået et samlet karaktergennemsnit på mindst 2,0 ifølge 7-trinsskalaen, når der er taget højde for vægtningen af prøverne som omtalt ovenfor. For Studieprøven gælder det, at alle delprøver skal bestås med minimum karakteren 02. Det er et krav, at danskprøverne bestås i samme prøvetermin, undtaget er dog Studieprøven. Studieprøvens mundtlige og skriftlige del behøver ikke at være bestået i samme prøvetermin eller samme år. 29 / 55

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1

Læs mere

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport August 2017 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport Årsrapport

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Årsrapport 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning 3 1.1 Hovedresultater 3 1.2 Metode 5 2 Forløbs-

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Vores mission er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At skabe et motiverende og engagerende læringsmiljø At understøtte kursisternes deltagelse

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal og Fakta - Tema. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober 2010

Tal og Fakta - Tema. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober 2010 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober - aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober - aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Bilag 2. Kursistantallet varierede over de enkelte måneder mellem 1.750 og 2.250.

Bilag 2. Kursistantallet varierede over de enkelte måneder mellem 1.750 og 2.250. Bilag 2 1. Aktuel status for Århus Kommunes Sprogcenters virksomhed I dag løses danskundervisningsopgaven af Århus Kommunes Sprogcenter. Det sker på grundlag af mål fastsat i Århus Kommunes integrationspolitik

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet December 2012 KOLOFON Af Mette Kjærgaard Thomsen, Luise Jarl og Hassan Oueitti For Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Statusrapport 1.7.2013 31.12.2013

Statusrapport 1.7.2013 31.12.2013 Tilsyn med danskuddannelser Statusrapport 1.7.2013 31.12.2013 Side 1/11 Indledende bemærkninger For lovgrundlag se Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (BEK nr. 65 af 22.01.2014).

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelser. Statusrapport 1.1.2014 31.12.2014

Tilsyn med danskuddannelser. Statusrapport 1.1.2014 31.12.2014 Tilsyn med danskuddannelser Statusrapport 1.1. 31.12. 1 Indledende bemærkninger For lovgrundlag se Bekendtgørelsen om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (BEK nr. 65 af 22.01.). I denne rapport

Læs mere

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. 21 4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. I tabel 12 (jfr. side 22) er valgdeltagelsen fordelt efter køn og statsborgerskab. Danske statsborgere havde den højeste valgdeltagelse

Læs mere

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Udlændinge bliver væk fra danskkurser 25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Notat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer

Notat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Notat Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet (UIBM) har i november og december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af nyankomne

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Antal borgere, Faxe Kommune

Antal borgere, Faxe Kommune Generelt. Kilden for alle data er FLIS (Fælles Kommunalt Ledelsesinformations System). Data for 215 dækker perioden januar juli. Figur 1. Udvikling i antal borgere i Faxe Kommune 35.5 Antal borgere, Faxe

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. BEK nr 981 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-6739 Senere

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

Årsrapport 2011 for Resultatcenter Sprogcenter Aalborg

Årsrapport 2011 for Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Årsrapport 2011 for Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Sprogcenter Aalborg - Stedet hvor udlændinge mødes og lærer dansk Vores opgave er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At

Læs mere

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Indvandere i DK 2011.indd 1 29-08-2011 13:47:29

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

22-11-2007. Sagsnr. 2007-41107. Personer med meget langsom progression i danskuddannelse. Dokumentnr. 2007-323806 1. INDLEDNING OG RESUMÉ

22-11-2007. Sagsnr. 2007-41107. Personer med meget langsom progression i danskuddannelse. Dokumentnr. 2007-323806 1. INDLEDNING OG RESUMÉ Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen RAPPORT 22-11-2007 Personer med meget langsom progression i danskuddannelse 1. INDLEDNING OG RESUMÉ Sagsnr. 2007-41107 Dokumentnr. 2007-323806 Beskæftigelses-

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 1. april 2016 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Dette notat opdaterer udviklingen i befolkningstallet med de nyeste befolkningstal pr.

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere