Når livet rinder ud. Vejledning før og efter dødsfald

Transkript

1 Når livet rinder ud Vejledning før og efter dødsfald

2 Denne pjece er udgivet af Bedemand Berner som hjælp til de pårørende efter et dødsfald. Pjecen kan også bruges som information til dem, som ønsker at være forberedte og selv have indflydelse på sin egen begravelse.

3 Indhold Vi skal alle herfra... 4 Første overvejelse efter et dødsfald... 5 Når dødsfaldet er sket Obduktion Hospitalsobduktion Retslægeligt ligsyn Hvad kan bedemanden hjælpe med? De praktiske og administrative anliggender Papirer til bedemanden Valg af tidspunkt og sted for begravelseshøjtideligheden Kirkelig eller ikke-kirkelig højtidelighed Borgerlig begravelse Skifteretten Skifterettens opgaver Organdonation Donering af hele sit legeme til forskning Anmeldelse af dødsfald Begravelse eller brænding Valg af kirkegård og gravsted Bestilling af gravsten Vedligeholdelse af gravsted De ukendtes fællesgrav Alternativ til traditionel gravsted Økonomiske spørgsmål ved dødsfald Hvem dækker udgifterne til begravelsen Tilskud og begravelseshjælp Eksempler på begravelsesudgifter Kommunal begravelseshjælp fra afdødes kommune Testamente Lønforhold...27 Dødsfald ved ulykke i arbejdstiden Firmapension Pensionsforhold Efterløn Offentlig pension efterlevelseshjælp Der kan være andre former for udbetalinger Hjælp når der mangler pårørende Forsikringer ATP Arbejdsmarkedets Tillægspension LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond Skat ved dødsfald

4 Vi skal alle herfra Livet ender på et tidspunkt, det ved vi alle. Men hvordan og hvornår vi skal herfra, går de færreste og tænker på i hverdagen. Alligevel bør vi alle huske at fortælle vore nærmeste, hvordan vi ønsker, at den sidste rejse skal foregå. Ønsker man ikke at tale om døden, kan det være en god idé at skrive sine tanker ned. I alle vores begravelsesforretninger kan man gratis hente folderen Min sidste vilje, hvor man kan nedfælde sine personlige ønsker og sidste vilje. I midten af denne pjece findes en udgave, som kan udfyldes og opbevares sammen med andre personlige papirer. 4

5 Første overvejelse efter et dødsfald Det er en følelsesmæssig belastning at miste et menneske, man holder af, særligt når man samtidig skal forholde sig til alle de praktiske anliggender omkring dødsfaldet. De fleste kontakter derfor en bedemand, der har den professionelle kompetence til at rådgive og hjælpe med at arrangere begravelsen og stå for det nødvendige papirarbejde. Det er en kærkommen hjælp for de pårørende, hvis afdøde på forhånd har givet udtryk for, eller har nedskrevet sine egne ønsker, så de efterladte ikke selv skal træffe alle de nødvendige og ofte svære beslutninger. Når dødsfaldet er sket Ligesom hvert enkelt menneske er unikt i livet, er hvert enkelt dødsfald og det efterfølgende forløb individuelt. Men lovgivningsmæssigt er der nogle regler, som altid skal overholdes. Det er en læge, der skal konstatere og bekræfte på dødsattesten, at døden er indtrådt. Dødsattesten indeholder information om afdødes navn, adresse, cpr-nummer, dødssted, tidspunkt samt årsagen til dødsfaldet. De fleste mennesker i Danmark dør på et hospital, og det vil derfor oftest være en hospitalslæge, der udsteder dødsattesten, og afdøde vil derefter blive overført til hospitalets eget kapel. Indtræffer døden på et plejehjem, vil personalet være behjælpelig med at tilkalde læge. Ved dødsfald i eget hjem skal de pårørende tilkalde egen praktiserende læge eller lægevagten. 5

6 Der må ikke kunne rejses tvivl om, hvorvidt et menneske er død af naturlige årsager eller ej. I tvivlstilfælde kontakter lægen politiet, og afdøde vil efterfølgende blive overflyttet til et hospital eller retsmedicinsk institut, hvor ligsyn og evt. obduktion vil blive foretaget. Obduktion Obduktion er en ydre og indre undersøgelse af den afdøde person, som foretages med henblik på at klarlægge dødsårsagen. Hospitalsobduktion Hospitalsobduktion kan foretages hvis afdøde, efter sit fyldte 18. år, skriftligt har givet tilladelse til obduktion, eller hvis de pårørende giver tilladelse hertil. Obduktion kan normalt ikke foretages, hvis det må antages at stride mod afdødes livsopfattelse eller de pårørende modsætter sig det. Findes der ingen pårørende, må obduktion kun finde sted, såfremt afdøde selv på forhånd har givet tilladelse. Retslægeligt ligsyn Retslægeligt ligsyn foretages, hvis politiet involveres i et dødsfald. Ligsyn foretages af en embedslæge eller en retsmediciner sammen med politiet, og her bestemmes, om der skal foretages retslægelig obduktion. Hvis de pårørende nedlægger forbud mod obduktionen, vil afgørelsen blive truffet af retten og evt. efterfølgende af landsretten. Organdonation Ønsker man at donere sine organer efter sin død, er det altid en god ide at drøfte spørgsmålet om donation med sine nærmeste eller udfylde et donorkort.6 Organdonation kan ved transplantation redde eller forbedre menneskeliv. 6

7 Det er kun lovligt at foretage transplantation hvis afdøde, efter sit fyldte 18. år, skriftligt har givet tilladelse til det, eller såfremt afdøde ikke har udtrykt direkte modvilje mod transplantation, og de pårørende efterfølgende træffer beslutningen og giver tilladelsen. Hvis afdøde ikke efterlader sig pårørende, der kan give deres samtykke, er det ikke tilladt at benytte vedkommendes organer. Donering af hele sit legeme til forskning Alle har mulighed for at donere deres krop til forskning eller uddannelse af nye læger. Testamentering kan ske til universiteterne i København, Århus og Odense. Egen læge kan være behjælpelig med oprettelse af testamentet. Ved dødsfaldet kontaktes bedemanden, som vejleder omkring evt. højtidelighed, samt overførelsen af den afdøde til universitetet. Ekstra transportomkostninger i forbindelse med testamenteringen betales af universitetet. 7

8 Anmeldelse af dødsfald Umiddelbart efter et dødsfald, skal dette anmeldes til begravelsesmyndigheden, som er kordegnekontoret eller den lokale sognepræst i afdødes bopælssogn. Det gælder også, selvom afdøde var udmeldt af folkekirken eller tilhørte et andet trossamfund. Det er også uden betydning, om der efterfølgende skal foregå en kirkelig højtidelighed eller ej. I henhold til den nuværende danske lovgivning skal anmeldelsen foretages senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Til dødsanmeldelsen skal bruges afdødes cpr-nummer og oplysningerne fra dødsattesten samt afdødes dåbs- eller navneattest, evt. ægtefælles dåbs- og vielsesattest. På anmeldelsen skal endvidere afgives oplysning om medlemskab af folkekirken, om begravelsen skal foretages med eller uden præst, og der skal også tages stilling til, om afdøde skal begraves eller brændes. 8

9 Den nærmeste pårørende skal underskrive dødsanmeldelsen, som sammen med dødsattesten sendes digitalt via til begravelsesmyndigheden. Efterfølgende er det ikke nødvendigt at anmelde dødsfaldet til andre offentlige instanser, da begravelsesmyndigheden sørger for at indberette til: Skifteretten Folkeregisteret Socialforvaltningen Den lokale præst Kirkegården/krematoriet 9

10 Hvad kan bedemanden hjælpe med? I forbindelse med et dødsfald kontakter de fleste en bedemand for at få hjælp til at håndtere de praktiske ting, der skal tages hånd om i forbindelse med en begravelse eller bisættelse. Kontakter man en bedemand, kan man finde tryghed i en omsorgsfuld og professionel rådgivning og dermed selv få mere overskud til at håndtere sorgen og kontakten med familie og venner. Under samtalen med bedemanden aftaler de pårørende selv, i hvor stort omfang de ønsker hjælp. De praktiske og administrative anliggender En lang række af de administrative og praktiske opgaver vil man trygt kunne overlade til bedemanden f.eks. Afhentning og videresendelse af dødsattest Udfyldelse og aflevering af dødsanmeldelsen Fremskaffelse af eventuelt manglende attester Kontakt til den lokale præst for aftale af højtidelighedstidspunkt Reservere kapel/lokale til en borgerlig begravelseshandling Levering af kiste og evt. ligklæder Afhentning, iklædning af afdøde og evt. udsyngning fra hjemmet Kørsel med rustvogn til kapel og evt. til krematorium, efter højtideligheden har fundet sted Aftaleindgåelse med kirkegård/krematorium og levering af urne Indrykning af dødsannonce i aviser og lokalblade Blomsterdekoration af kiste 10

11 Udsmykning af kirke eller kapel Bestilling af begravelseskaffe/mindesammenkomst Bestilling af gravsten/navnetilføjelse eller henvisning til lokale stenhuggerier Ansøgning om begravelseshjælp hos Udbetaling Danmark og Sygeforsikringen Danmark Bedemanden påtager sig endvidere gerne at tage kontakt til afdødes fagforening og eventuelle forsikringsselskaber, såfremt de efterladte har behov for hjælp med dette (se også afsnittene vedrørende økonomiske forhold). Papirer til bedemanden Til det personlige møde med bedemanden vil det være praktisk at medbringe følgende dokumenter: Dåbs- eller navneattest for afdøde samt for nuværende eller evt. tidligere ægtefælle Eventuel vielsesattest Afdødes sygesikringsbevis eller andet CPR-bevis Eventuelt gravstedsbrev hvis afdøde skal nedsættes i et eksisterende familiegravsted Valg af tidspunkt og sted for begravelseshøjtideligheden Når dødsattesten foreligger, og begravelsesmyndigheden har givet tilladelse, kan begravelsen finde sted. Under normale omstændigheder skal højtideligheden være afholdt senest 8 dage efter dødsfaldet. Såfremt særlige forhold gør sig gældende, kan fristen dog forlænges. 11

12 12

13 Kirkelig eller ikke-kirkelig højtidelighed For medlemmer af folkekirken er det sædvane at benytte afdødes sognekirke og lokale præst til højtideligheden. De pårørende taler selv med sognepræsten om forløbet i kirken og om hvilke salmer, der skal synges. Det er dog muligt at træffe aftale med en præst fra et andet sogn, såfremt de pårørende ønsker dette. Ikke-medlemmer af folkekirken har som udgangspunkt ikke adgang til at have en præst til stede ved sin begravelse, da dette betragtes som afdødes eget ønske. Højtideligheden vil efter begravelsesmyndighedens accept derfor finde sted uden en præst. Denne form for højtidelighed kaldes en borgerlig begravelse. Nogle præster vil dog, af hensyn til de pårørende, være villig til at medvirke i et på forhånd aftalt omfang. Hvis man er medlem af Folkekirken, er det vigtigt, man inden sin død skriftligt tilkendegiver det, hvis man ikke ønsker en præsts medvirken ved højtideligheden. Borgerlig begravelse Forløbet af en borgerlig begravelse planlægges typisk af de pårørende selv i samråd med bedemanden. Der er ingen formelle lovkrav til, hvordan en borgerlig begravelse skal forløbe, dog skal den foregå på en sømmelig måde, der ikke giver anledning til offentlig opsigt eller anstødelighed. Det er oftest et familiemedlem eller en ven af familien, der forestår en form for højtidelighed og holder en begravelsestale over afdøde. De fleste bedemænd har erfaring med at forestå en borgerlig ceremoni, hvis de pårørende ikke selv har overskud til at medvirke ved planlægning og udførelse. Borgerlige begravelser kan f.eks. foregå fra et kapel, et krematorium, et lejet lokale, på kirkegården eller i afdødes eget hjem/plejehjem. 13

14 Begravelse eller brænding De fleste mennesker har gjort sig overvejelser om, hvorvidt de ønsker at blive begravet eller brændt. Det anbefales at man inden sin bortgang fortæller sine nærmeste, hvad man ønsker og/eller skriver det i sin sidste vilje. Valg af kirkegård og gravsted De danske kirkegårde ejes og administreres af folkekirken eller den lokale kommune. Kirkegårdene har forskellige typer gravsteder til både kister og urner. Hvordan de er anlagt, og hvad de koster, varierer meget fra sogn til sogn. Det er en god idé at rådføre sig med kirkegårdspersonalet i forbindelse med udvælgelse af gravsted. Alle har ret til at blive begravet på en kirkegård (indviet jord), men der er som hovedregel specielle priser for ikke-medlemmer af folkekirken. Bestilling af gravsten Landets kirkegårde har forskellige regler for hvilke typer sten, man må anvende, det kan derfor anbefales at spørge graveren til råds, før stenen købes. Bedemanden kan i mange tilfælde også vejlede de pårørende eller henvise til et lokalt stenhuggeri. 14

15 Min sidste vilje De bedste rammer om en smuk og værdig afsked

16 Jeg (undertegnede) CPR-nr. Adresse Postnr. By Fødesogn Fødekommune Medlem af Den danske folkekirke ja Medlem af andet trossamfund ja nej nej Hvis ja, hvilket? Medlem af Sygeforsikringen Danmark ja nej Medlem af fagforening, hvilken? Har lavet begravelsesopsparing ja nej Hvis ja, hvor? Jeg ønsker ved min død at blive begravet Jeg har oprettet testamente ja brændt nej Hvis ja, navn på advokat Jeg er indforstået med obduktion ja Jeg har testamenteret mit legeme til anatomisk forskning... ja nej nej Hvilket universitet?

17 I forbindelse med begravelseshandlingen ønsker jeg: Kontakt bedemanden, som meddeler mit dødsfald til det offentlige og bistår med praktisk hjælp. Kirke/præst/sted: Gravsted ønskes på: kirkegård Gravsted haves, afd. rk. nr. Plænegrav kendt ukendt Jeg ønsker, at min aske skal spredes over åbent hav ja Om muligt over følgende hav/fjord: Salmer: Kistepynt (blomster/farve): Gravsten: Evt. tekst/bemærkninger til dødsannonce: Dato Underskrift

18 Andre ønsker: Bedemanden anbefaler, at du fortæller dine nærmeste, at du har nedskrevet dine sidste ønsker, og hvor dokumentet opbevares. Du er velkommen til at aflevere en kopi til opbevaring hos bedemanden, som også gerne hjælper med udfyldelsen og besvarelse af evt. spørgsmål. Du kan finde mere information og vejledning i forbindelse med dødsfald på vores hjemmeside:

19 Vedligeholdelse af gravsted Et gravsted skal holdes fri for ukrudt og i pæn stand. Man kan, mod betaling, overlade pasningen til kirkegårdens personale. Et gravsted er kun fredet i et begrænset antal år. Hvor lang tid der skal gå, før en ny kiste eller urne igen må nedsænkes i graven, er forskelligt. Et urnegravsted er altid fredet i 10 år, og et kistegravsted i mindst 20 år. Kirkegårdens kontor skriver til indehaveren af gravstedet, før graven bliver nedlagt, så man kan nå at beslutte om fredningstiden ønskes forlænget og gravstedet bibeholdt. De ukendtes fællesgrav De fleste kirkegårde har etableret anonyme fællesgrave, hvor afdødes urne eller kiste kan blive sat ned i daglig tale de ukendtes grav. Mange bliver nedsat i fællesgrave, hvis de ikke har pårørende til at vedligeholde et gravsted, eller hvis de ikke ønsker, at deres pårørende skal være forpligtede til at besøge og vedligeholde et gravsted. Her kan de efterladte så lægge blomster ved et fællesmonument. Det er en udbredt misforståelse, at de ukendtes fællesgrav er gratis. I langt de fleste tilfælde pålægges de pårørende at betale et obligatorisk beløb for vedligehold. 19

20 Alternativ til traditionelt gravsted Ønsker man ikke, at urnen skal nedsættes på en kirkegård, er der andre alternativer: 1. Asken kan spredes over åbent vand, såfremt afdøde skriftligt har ønsket dette. Begravelsesmyndigheden (sognepræsten) vil i dette tilfælde altid respektere afdødes ønske. Spredning af aske skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller større bugter og fjorde. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er heller ikke tilladt at nedsænke hele urnen med asken i vandet. Man kan skrive sit ønske på et stykke almindeligt papir, udfylde Min sidste vilje eller benytte en officiel blanket, som kan fås hos bedemanden eller findes på internettet. 2. Afdødes urne kan nedsættes i privat jord, hvis grunden er mindst m2, og der ikke opføres et egentligt gravsted med mindesten. Der skal søges om tilladelse hos Stiftsøvrigheden og tinglyses en fredningsservitut på ejendommen. 3. Etablering af skovkirkegårde er under overvejelse i flere kommuner i få kommuner er sådanne allerede etableret. Spørg evt. kirkegårdskontoret eller bedemanden om aktuelle muligheder. Det er ikke tilladt at beholde urnen med afdødes aske hjemme. 20

21 Skifterettens opgaver Skifteretten I forbindelse med registreringen af dødsanmeldelsen bliver Skifteretten automatisk underrettet og den person, der har underskrevet anmeldelsen, bliver registreret som kontaktperson. Mange dødsboer er ukomplicerede, og kontakten med Skifteretten vil ofte kun finde sted pr. telefon og breve eller s. Skifteretten vil dog stadig i nogle tilfælde vælge at indkalde de nærmeste pårørende eller den person, der har bestilt begravelsen, til et møde hvor der rådgives om skifteformer. Ofte aftales det med det samme ved dette møde, hvordan boet efterfølgende skal behandles. Det er skifterettens opgave at sørge for, at lovgivningen om arveforhold og skifte bliver overholdt, herunder også at afdødes eventuelle testamentariske ønsker bliver respekteret. Skifteretten skal således varetage både afdødes, arvingers og det offentliges interesser med basis i det juridiske grundlag for skifte, der findes i den til enhver tid gældende lovgivning. Der er som udgangspunkt ingen, der må disponere over boet, før skifteretten har givet tilladelse hertil. I henhold til dødsboskiftelovgivningen har skifteretten flere muligheder, når de informerer og rådgiver om bobehandlinger, f.eks.: Boudlæg Ægtefælleudlæg Uskiftet bo Privat skifte Forenklet privat skifte Behandling ved bobestyrer 21

22 Langt de fleste bobehandlinger og arvespørgsmål er ukomplicerede, og skifteretten vil oplyse, hvorvidt der skal betales afgifter og evt. indgives proklama til Statstidende. Det kan anbefales. at man i tvivlstilfælde, f. eks. hvis boet indeholder store værdier eller hvis der er store gældsforpligtigelser, retter henvendelse om juridiske spørgsmål til en advokat eller beder den lokale skifteret om uddybende rådgivning, så man får overblik over de forskellige konsekvenser inden valg af skifteformen. Testamente Selvom det i arveloven fremgår, hvem der skal arve og hvorledes arven skal fordeles, kan der være mange gode grunde til at oprette et testamente. En af flere grunde kan være ønsket om at fordele boet for at undgå splid mellem arvingerne eller at sikre sin ægtefælle bedst muligt. En anden vigtig grund kan være, at mange mennesker i dag lever papirløst sammen eller har særbørn fra tidligere forhold. I nogle tilfælde kan det også være ønsket om at opnå den mest økonomisk lukrative løsning eller måske at betænke en organisation eller en enkeltperson. Som udgangspunkt er et testamente gyldigt, hvis det er underskrevet af to vidner. Disse vidner må dog ikke være personer, der selv eller hvis nærmeste familiemedlemmer, kan drage fordel af testamentet. De fleste vælger at få testamentet bekræftet af en notar på det lokale dommerkontor. Sidstnævnte er den sikreste løsning, eftersom dommerkontoret opbevarer en kopi af testamentet og sørger for, at det bliver noteret i et centralt register, så skifteretten derfor vil være bekendt med, at det foreligger. Da arv, skifte og skatteforhold kan være svære at gennemskue, ikke mindst hvis det omfatter større værdier, anbefales det at testamentet oprettes i samråd med en advokat, der også kan fortælle hvor stor en andel af egne værdier, man egentligt kan testamentere bort. 22

23 23

24 Økonomiske spørgsmål ved dødsfald Ved et menneskes bortgang vil der altid være nogle praktiske ting omkring økonomi, der skal tages hånd om. Hvem dækker udgifterne til begravelsen? Man bør tage udgangspunkt i, at der er betydelige udgifter forbundet med den sidste rejse. Oftest er det afdødes bo, der dækker udgifterne til begravelsen, men er der ikke penge nok i boet, er det den, der bestiller begravelsen, der hæfter for betalingen. Man skal være opmærksom på, at afdødes konti i banker og sparekasser bliver spærret, indtil boet er behandlet, eller der er udpeget en bobestyrer. Dog er pengeinstitutterne ofte behjælpelige med at betale begravelsesregningen fra afdødes konti. Vælger man at få hjælp hos en bedemand, vil han eller hun yde saglig vejledning med hensyn til priser og valg af de enkelte ydelser, således at man kan få et samlet overblik over, hvad begravelsen eller bisættelsen kommer til at koste. Tilskud og begravelseshjælp Mange tror, at udgifterne forbundet med en begravelse i vid udstrækning afholdes af det offentlige, men sådan er det desværre ikke. Der er stor forskel på hvilke muligheder, der er for økonomisk hjælp til begravelsen. Kun hvis boet stort set er uden værdier, vil der være væsentlig økonomisk hjælp at hente fra det offentlige. 24

25 Eksempler på begravelsesudgifter Til bedemanden: Køb af kiste/urne, kørsel i rustvogn og praktisk assistance. Til øvrige leverandører: F.eks. blomster, annoncer i aviser, gravsten og begravelsessammenkomst. Til det offentlige: Evt. kremering (ligbrænding) og kirkegårdsudgifter - Priserne varierer meget. Såfremt afdøde ikke var medlem af folkekirken, må forventes en betydelig merudgift. Bedemanden vil under samtalen diskret spørge lidt ind til afdødes og evt. ægtefælles økonomi, og herefter tilbyde at vejlede omkring de tilskudsmuligheder, der kan være relevante. Kommunal begravelseshjælp fra afdødes kommune Beløbet beregnes som hovedregel på baggrund af afdødes og evt. ægtefælles formue- Formuegrænser og størrelsen på tilskud reguleres hvert år pr. 1. januar. Hvis afdøde var over 18 år kan begravelseshjælpen højest udgøre kr ,00 (2016) Dog er der undtagelser: Hvis afdøde var født inden den 1. april 1957, vil der altid uanset formue kunne udbetales kr ,00 til boet Hvis afdøde var under 18 år, vil der altid være mulighed for kr ,00 (2016) i begravelseshjælp Der kan være andre former for udbetalinger F.eks. tilskud hvis afdøde var medlem af Sygeforsikringen Danmarks gruppe 1 eller 2 (kr ,00), livs-/ulykkesforsikringer, begravelseshjælp fra fagforeninger eller loger m.v. 25

26 Hjælp når der mangler pårørende Kommunen kan overtage hele ansvaret for begravelsen og dermed også betalingen. Det gælder, hvis afdøde ikke har pårørende, eller hvis de pårørende fralægger sig alt ansvar og meddeler kommunen deres beslutning med det samme. I dette tilfælde mister de pårørende også enhver indflydelse på begravelsen, og må ikke have adgang til afdødes bolig eller fjerne noget som helst derfra. De fleste kommuner har kontrakt med en specifik begravelsesforretning, som varetager begravelsesforløbet. 26

27 Lønforhold Hvis afdøde forud for dødsfaldet var lønmodtager, anbefales det, at man tager kontakt til arbejdsgiveren for oplysning om løntilgodehavende, samt om ansættelsesforholdet eventuelt berettiger til en efterindtægt til den efterladte ægtefælle. Såfremt afdøde havde feriepenge til gode, indgår disse også i boet, og kan udbetales umiddelbart efter skifteretten har behandlet dette. Det anbefales derfor, at man læser afdødes ansættelseskontrakt. Skulle der opstå uenighed mellem arbejdsgiver og de pårørende, anbefales det at rådføre sig med en advokat eller afdødes fagforening. Dødsfald ved ulykke i arbejdstiden Hvis afdøde var omfattet af en arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring, vil der ofte ud over erstatning ved arbejdsulykke være tale om et overgangsbeløb herfra til afdødes ægtefælle eller mindreårige børn. Firmapension Som led i et ansættelsesforhold vil der for de flestes vedkommende være indgået aftale om en arbejdsmarkedspension. Hvad en sådan aftale indeholder, og hvor den administreres, kan undersøges hos afdødes arbejdsgiver. I mange tilfælde vil der også være en gruppelivsforsikring tilknyttet. Pensionsforhold Der kan være indgået privattegnede pensionsordninger med pengeinstitutter eller forsikringsselskaber. Det anbefales at de pårørende, ved først mulige lejlighed, tager 27

28 kontakt til de respektive pengeinstitutter eller forsikringsselskaber med henblik på at indhente information om, hvilke beløb ægtefælle eller arvinger har krav på. Ved samme lejlighed kan man få eventuelle skattemæssige konsekvenser ved udbetalinger belyst. Efterløn Hvis afdøde var efterlønsmodtager, ophører udbetalingen automatisk pr. dødsfaldsdagen. Hvis afdøde var tilmeldt efterlønsordningen via sin a-kasse, vil værdien af bidraget blive udbetalt til ægtefælle/boet efter fradag af 30% i afgift. Kontakt evt. den relevante a-kasse/fagforening for yderligere information. Offentlig pension efterlevelseshjælp Hvis personen, der er afgået ved døden, modtog offentlig pension, bliver det aktuelle pensionskontor automatisk informeret om dødsfaldet. Reglerne for udbetaling af eventuel efterpension til ægtefælle ændres jævnligt, og kan variere fra kommune til kommune. Derfor anbefales det, at man tager kontakt til pensionskontoret i den pågældende kommune for at få konkret information om de gældende regler. Forsikringer Gældende livs- og ulykkesforsikringer udbetales som hovedregel direkte udenom dødsboet til den efterlevende ægtefælle eller den eller de personer, der er indsat som begunstigede. Såfremt der ikke er indsat særlige begunstigede, indgår en evt. forsikringssum i dødsboet. Det anbefales under alle omstændigheder, snarest efter dødsfaldet, at tage kontakt til de pågældende forsikringsselskaber og få information. 28

29 ATP Arbejdsmarkedets Tillægspension Hvis du dør, inden du fylder 66 år, vil din ægtefælle typisk få udbetalt et engangsbeløb på kr. (2013). Det samme gælder dine børn, hvis de er under 21 år. Din samlever vil få udbetalt engangsbeløbet, hvis I inden dødsfaldet har oplyst ATP, at I er samlevere. Dog kan din samlever også søge om beløbet efter din død. Størrelsen af engangsbeløbet bliver sat gradvist ned, hvis du dør, når du er mellem 66 og 70 år. Dør du som 70-årig, bliver der som hovedregel ikke udbetalt noget engangsbeløb. ATP får direkte besked fra Folkeregistret og udbetaler automatisk engangsbeløbet til nemkonto. Dine pårørende skal dog selv tage kontakt til ATP, hvis du bor i udlandet. Man kan naturligvis rette henvendelse direkte til ATP, hvis der er spørgsmål. Hvis afdøde var påbegyndt pensionsudbetalinger fra ATP, ophører den månedlige udbetaling ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket. 29

30 ATP modtager besked om dødsfaldet via de offentlige myndigheder og evt. udbetaling af engangssum vil foregå helt automatisk. Man kan naturligvis rette henvendelse direkte til ATP, hvis der er spørgsmål. LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond Din eventuelle pensionsopsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond går til boet, når du dør. Dvs. at dine arvinger arver pengene, hvis der er penge til overs, når gælden i boet er gjort op. LD modtager automatisk informationer om dødsfald fra cpr-registret. Som pårørende skal du derfor kun tage kontakt til LD, hvis afdøde var bosiddende i udlandet. Skat ved dødsfald Når skifteformen er valgt modtager SKAT automatisk besked. Hvis den efterlevende ægtefælle ikke skifter (dvs. sidder i uskiftet bo) overtager vedkommende skattepligten fra afdøde. Det kan anbefales at kontakte SKAT mht. ændring af forskudsopgørelse. Såfremt dødsboet skiftes, vil SKAT beregne, hvorvidt der er skattepligt eller ej. Dødsboskat er formuebestemt og beløbsgrænsen reguleres med jævne mellemrum. Skat af dødsboet må ikke forveksles med rets- og arveafgift. Disse eventuelle afgifter vil blive beregnet og opkrævet særskilt. 30

31 Har du øvrige spørgsmål Vi håber, denne pjece har været med til at give dig gode råd og svar på nogle af de mange spørgsmål, der opstår, når et menneske går bort. Da pjecen kun omfatter oplysninger af generel karakter, og naturligvis ikke svarer på alle de spørgsmål, man måtte have, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan finde mere information og telefonnumre på vores hjemmeside: 31

32 Denne pjece er udgivet i 2016, og der tages forbehold for ændring af lovgivningen og undtagelser af lokal eller individuel karakter. grafiskforum.dk