Når livet rinder ud. Vejledning før og efter dødsfald

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når livet rinder ud. Vejledning før og efter dødsfald"

Transkript

1 Når livet rinder ud Vejledning før og efter dødsfald

2 Denne pjece er udgivet af Bedemand Berner og Den lokale bedemand som hjælp til de pårørende efter et dødsfald og som information til dem, som ønsker at være forberedte og selv have indflydelse på planlægning af sin egen begravelse.

3 Indhold Vi skal alle herfra Første overvejelse efter et dødsfald... 5 Når dødsfaldet er sket Obduktion Hospitalsobduktion Retslægeligt ligsyn Hvad kan bedemanden hjælpe med?...10 De praktiske og administrative anliggender Papirer til bedemanden Valg af tidspunkt og sted for begravelseshøjtideligheden Kirkelig eller ikke-kirkelig højtidelighed Borgerlig begravelse Skifteretten...21 Skifterettens opgaver Organdonation Donering af hele sit legeme til forskning Anmeldelse af dødsfald Begravelse eller brænding Valg af kirkegård og gravsted Bestilling af gravsten Vedligeholdelse af gravsted De ukendtes fællesgrav Alternativ til traditionel gravsted Økonomiske spørgsmål ved dødsfald Hvem dækker udgifterne til begravelsen Tilskud og begravelseshjælp Eksempler på begravelsesudgifter Kommunal begravelseshjælp fra afdødes kommune Testamente Lønforhold...27 Dødsfald ved ulykke i arbejdstiden Firmapension Pensionsforhold Efterløn Offentlig pension efterlevelseshjælp Der kan være andre former for udbetalinger Hjælp når der mangler pårørende Forsikringer ATP Arbejdsmarkedets Tillægspension LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond Skat ved dødsfald

4 Vi skal alle herfra At livet på et tidspunkt får en ende, ved vi alle, men hvordan og hvornår vi skal herfra, går de færreste heldigvis og tænker på i hverdagen. Alligevel bør vi alle huske at fortælle vore nærmeste, hvordan vi ønsker, at den sidste rejse skal foregå, når tiden engang kommer. Hvis man ikke ønsker at tale om døden, med de mennesker man elsker, kan det være en god ide,` at skrive sine tanker ned. Hos alle bedemænd kan man gratis få et dokument, hvor man kan nedfælde sine personlige ønsker og sidste vilje. I midten af denne pjece findes en udgave, som kan udfyldes og opbevares sammen med andre personlige papirer. 4

5 Første overvejelse efter et dødsfald Det er en ubeskrivelig følelsesmæssig belastning at miste et menneske, man holder af og samtidig at skulle forholde sig til alle de praktiske anliggender omkring dødsfaldet. Langt de fleste kontakter derfor en bedemand, der har den professionelle kompetence til at rådgive og hjælpe med at arrangere begravelsen og stå for det nødvendige papirarbejde. Det er en uvurderlig hjælp for de pårørende, hvis afdøde på forhånd har givet udtryk for eller har nedskrevet sine egne ønsker, så de efterladte ikke selv skal træffe alle de nødvendige og ofte svære beslutninger. Når dødsfaldet er sket Ligesom hvert enkelt menneske er unikt i livet, er hvert enkelt dødsfald og det efterfølgende forløb individuelt, men lovgivningsmæssigt er der nogle regler, som altid skal overholdes. Det er en læge, der skal konstatere og bekræfte på dødsattesten, at døden er indtrådt. Dødsattesten indeholder information om afdødes navn, adresse, cpr-nummer, dødssted, tidspunkt samt årsagen til dødsfaldet. De fleste mennesker i Danmark dør på et hospital, og det vil derfor oftest være en hospitalslæge, der udsteder dødsattesten, og afdøde vil derefter blive overført til hospitalets eget kapel. Indtræffer døden på et plejehjem, vil personalet være behjælpelig med at tilkalde læge. Ved dødsfald i eget hjem skal de pårørende tilkalde egen praktiserende læge eller lægevagten. 5

6 Der må ikke på noget tidspunkt kunne rejses tvivl om, hvorvidt et menneske er død af naturlige årsager eller ej. I tvivlstilfælde kontakter lægen politiet, og afdøde vil efterfølgende blive overflyttet til et hospital eller retsmedicinsk institut, hvor ligsyn og evt. obduktion vil blive foretaget. Obduktion Obduktion er en ydre og indre undersøgelse af den afdøde person, som foretages med henblik på at klarlægge dødsårsagen. Hospitalsobduktion Hospitalsobduktion kan foretages hvis afdøde, efter sit fyldte 18. år, skriftligt har givet tilladelse til obduktion, eller hvis de pårørende giver tilladelse hertil. Obduktion kan normalt ikke foretages, hvis det må antages at stride mod afdødes livsopfattelse eller de pårørende modsætter sig det. Findes der ingen pårørende, må obduktion kun finde sted, såfremt afdøde selv på forhånd har givet tilladelse. Retslægeligt ligsyn Retslægeligt tilsyn foretages, hvis politiet involveres i et dødsfald. Ligsyn foretages af en embedslæge eller en retsmediciner sammen med politiet, og her bestemmes, om der skal foretages retslægelig obduktion. Hvis de pårørende nedlægger forbud mod obduktionen, vil afgørelsen blive truffet af retten og evt. efterfølgende af landsretten. Organdonation Ethvert menneske kan egenrådigt bestemme, om man efter sin død ønsker at donere sine organer. Det er naturligvis et spørgsmål om den enkeltes holdning til liv og død, men det er også et spørgsmål, der kan berøre de pårørende meget, hvorfor det altid vil være en god ide at drøfte spørgsmålet om donation med sine nærmeste eller udfylde et såkaldt donorkort. 6

7 I de senere år er lægerne blevet dygtigere, og det er i stigende grad blevet muligt at redde eller forbedre menneskeliv ved transplantation af organer. Det er kun lovligt at foretage transplantation hvis afdøde, efter sit fyldte 18. år, skriftligt har givet tilladelse til det, eller såfremt afdøde ikke har udtrykt direkte modvilje mod transplantation, og de pårørende efterfølgende træffer beslutningen og giver tilladelsen. Hvis afdøde ikke efterlader sig pårørende, der kan give deres samtykke, er det ikke tilladt at benytte vedkommendes organer. Donering af hele sit legeme til forskning Alle har mulighed for at donere deres krop til forskning eller uddannelse af nye læger. Testamentering kan ske til universiteterne i København, Århus og Odense. Egen læge kan være behjælpelig med oprettelse af testamentet. 7

8 Ved dødsfaldet kontaktes bedemanden, som vejleder omkring evt. højtidelighed, samt overførelsen af den afdøde til universitetet. Ekstra transportomkostninger i forbindelse med testamenteringen betales af universitetet. Anmeldelse af dødsfald Umiddelbart efter et dødsfald er noget af det første, der skal gøres at anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som er kordegnekontoret eller den lokale sognepræst i afdødes bopælssogn. Det gælder også, selvom afdøde var udmeldt af folkekirken eller tilhørte et andet trossamfund. Det er også uden betydning, om der efterfølgende skal foregå en kirkelig højtidelighed eller ej. I henhold til den nuværende danske lovgivning skal anmeldelsen foretages senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Man kan vælge selv at udfylde og aflevere dødsanmeldelsen sammen med dødsattesten eller lade en bedemand stå for udfærdigelsen. 8

9 Til dødsanmeldelsen skal bruges afdødes cpr-nummer og oplysningerne fra dødsattesten samt afdødes dåbs- eller navneattest, evt. ægtefælles dåbs- og vielsesattest. På anmeldelsen skal endvidere afgives oplysning om medlemskab af folkekirken, om begravelsen skal foretages med eller uden præst, og der skal også tages stilling til, om afdøde skal kistebegraves eller brændes. Den nærmeste pårørende (eller den person/myndighed, der bestiller begravelsen) skal underskrive dødsanmeldelsen, som sammen med dødsattesten skal afleveres til begravelsesmyndigheden. Det er ikke efterfølgende nødvendigt at anmelde dødsfaldet til andre offentlige instanser, da begravelsesmyndigheden sørger for at indberette til: Skifteretten Folkeregisteret Socialforvaltningen Den lokale præst Kirkegården/krematoriet Anmeldelse af dødsfald ventes digitaliseret i

10 Hvad kan bedemanden hjælpe med? I forbindelse med et dødsfald foretrækker langt de fleste efterladte at kontakte en bedemand for at få hjælp til at håndtere alle de praktiske ting, der skal tages hånd om i forbindelse med en begravelse eller bisættelse. Hvis man kontakter en bedemand, kan man finde tryghed i en omsorgsfuld og professionel rådgivning og dermed selv få mere overskud til at håndtere sorgen og kontakten med familie og venner. Under samtalen med bedemanden aftaler de pårørende selv i hvor stort omfang, de ønsker hjælp. De praktiske og administrative anliggender En lang række af de administrative og praktiske opgaver vil man trygt kunne overlade til bedemanden f.eks. Afhentning og videresendelse af dødsattest Udfyldelse og aflevering af dødsanmeldelsen Fremskaffelse af eventuelt manglende attester Kontakt til den lokale præst for aftale af højtidelighedstidspunkt Reservere kapel/lokale til en borgerlig begravelseshandling Levering af kiste og evt. ligklæder Afhentning, iklædning af afdøde og evt. udsyngning fra hjemmet Kørsel med rustvogn til kapel og evt. til krematorium, efter højtideligheden har fundet sted Aftaleindgåelse med kirkegård/krematorium og levering af urne Indrykning af dødsannonce i aviser og lokalblade 10

11 Blomsterdekoration af kiste Udsmykning af kirke eller kapel Bestilling af begravelseskaffe/mindesammenkomst Bestilling af gravsten/navnetilføjelse eller henvisning til lokale stenhuggerier Ansøgning om begravelseshjælp hos kommunen og Sygeforsikringen Danmark Bedemanden påtager sig endvidere gerne at tage kontakt til afdødes fagforening og eventuelle forsikringsselskaber, såfremt de efterladte har behov for hjælp med dette (se også afsnittene vedrørende økonomiske forhold). Det er kun i de færreste tilfælde, at det vil være muligt at få mere end en yderst beskeden offentlig begravelseshjælp, hvorfor bedemanden altid tilråder, at man undersøger dette tidligt i forløbet, så man ikke efterfølgende står med en større begravelsesregning, end boet har midler til at dække. Papirer til bedemanden Til det personlige møde med bedemanden vil det være praktisk at medbringe de nødvendige papirer/attester: Dåbs- eller navneattest for afdøde samt for nuværende eller evt. tidligere ægtefælle Eventuel vielsesattest Afdødes sygesikringsbevis eller andet CPR-bevis Eventuelt gravstedsbrev hvis afdøde skal nedsættes i et eksisterende familiegravsted Valg af tidspunkt og sted for begravelses højtideligheden Når dødsattesten foreligger, og begravelsesmyndigheden har givet tilladelse, kan begravelsen finde sted. Under normale omstændigheder skal højtideligheden være afholdt senest 8 dage efter dødsfaldet, men såfremt særlige forhold gør sig gældende, kan fristen dog forlænges. 11

12 12

13 En af de vigtigste ting i forbindelse med begravelseshøjtideligheden er, at de pårørende vælger en ceremoni, som er i afdødes egen ånd. Det er ikke mindst vigtigt, at ceremonien forløber roligt og stemningsfuldt, så de pårørende efterfølgende har et omend vemodigt, men dog smukt minde at tage med sig videre i livet. Kirkelig eller ikke-kirkelig højtidelighed For medlemmer af folkekirken er det sædvane at benytte afdødes sognekirke og lokale præst til højtideligheden. De pårørende taler selv med sognepræsten om forløbet i kirken og om hvilke salmer, der skal synges. Det er dog muligt at træffe aftale med en præst fra et andet sogn, såfremt de pårørende ønsker dette. Hvis afdøde var udmeldt af folkekirken, har man som udgangspunkt ikke adgang til at have en præst til stede ved sin begravelse, og det vil normalt opfattes, som om afdøde ikke selv ønskede det. Højtideligheden vil efter begravelsesmyndighedens accept derfor finde sted uden en præst. Denne form for højtidelighed kaldes en borgerlig begravelse og forløbet af denne, planlægges typisk af de pårørende selv i samråd med en bedemand. Nogle præster vil dog, af hensyn til de pårørende, være villig til at medvirke i et på forhånd aftalt omfang. Hvis man er medlem af Folkekirken, er det vigtigt, man inden sin død skriftligt tilkendegiver det, hvis man ikke ønsker en præsts medvirken ved højtideligheden. Borgerlig begravelse Der er ingen formelle lovkrav til, hvordan en borgerlig begravelse skal forløbe, dog skal den foregå på en sømmelig måde, der ikke giver anledning til offentlig opsigt eller anstødelighed. Det er oftest et familiemedlem eller en ven af familien, der forestår en form for højtidelighed og holder en begravelsestale over afdøde. 13

14 De fleste bedemænd har erfaring med at forestå en borgerlig ceremoni, hvis de pårørende ikke selv har overskud til at medvirke ved planlægning og udførelse. Borgerlige begravelser kan f.eks. foregå fra et kapel, et krematorium, et lejet lokale, på kirkegården eller i afdødes eget hjem/plejehjem. Begravelse eller brænding Hvorvidt man efter sin død ønsker at blive begravet eller brændt, er et spørgsmål, de fleste mennesker har gjort sig overvejelser om. Det anbefales, at man inden sin bortgang fortæller sine nærmeste, hvad man ønsker eller skriver i sin sidste vilje, om man helst vil jordbegraves i kiste eller kremeres (brændes), så de efterladte ikke efterfølgende kommer til at stå i en uafklaret situation og dermed skal træffe et valg, som for mange forekommer uendeligt svært. Valg af kirkegård og gravsted De danske kirkegårde ejes og administreres af folkekirken eller den lokale kommune. Kirkegårdene har forskellige typer gravsteder til både kister og urner. Hvordan de er anlagt, og hvad de koster, varierer meget fra sogn til sogn. Det er en god idé at rådføre sig med kirkegårdspersonalet i forbindelse med udvælgelse af gravsted. Alle har ret til at blive begravet på en kirkegård (indviet jord), men der er som hovedregel specielle priser for ikke-medlemmer af folkekirken. Bestilling af gravsten Landets kirkegårde har forskellige regler for hvilke typer sten, man må anvende, det kan derfor anbefales at spørge graveren til råds, før stenen købes. Bedemanden kan i mange tilfælde også vejlede de pårørende eller henvise til et lokalt stenhuggeri. 14

15 Min sidste vilje De bedste rammer om en smuk og værdig afsked

16 Jeg (undertegnede) CPR-nr. Adresse Postnr. By Fødesogn Fødekommune Medlem af Den danske folkekirke ja Medlem af andet trossamfund ja nej nej Hvis ja, hvilket? Medlem af Sygeforsikringen Danmark ja nej Medlem af fagforening, hvilken? Har lavet begravelsesopsparing ja nej Hvis ja, hvor? Jeg ønsker ved min død at blive begravet Jeg har oprettet testamente ja brændt nej Hvis ja, navn på advokat Jeg er indforstået med obduktion ja Jeg har testamenteret mit legeme til anatomisk forskning... ja nej nej Hvilket universitet?

17 I forbindelse med begravelseshandlingen ønsker jeg: Kontakt bedemanden, som meddeler mit dødsfald til det offentlige og bistår med praktisk hjælp. Kirke/præst/sted: Gravsted ønskes på: kirkegård Gravsted haves, afd. rk. nr. Plænegrav kendt ukendt Jeg ønsker, at min aske skal spredes over åbent hav ja Om muligt over følgende hav/fjord: Salmer: Kistepynt (blomster/farve): Gravsten: Evt. tekst/bemærkninger til dødsannonce: Dato Underskrift

18 Andre ønsker: Bedemanden anbefaler, at du fortæller dine nærmeste, at du har nedskrevet dine sidste ønsker, og hvor dokumentet opbevares. Du er velkommen til at aflevere en kopi til opbevaring hos bedemanden, som også gerne hjælper med udfyldelsen og besvarelse af evt. spørgsmål. Du kan finde mere information og vejledning i forbindelse med dødsfald på vores hjemmeside: eller

19 Vedligeholdelse af gravsted Et gravsted skal holdes fri for ukrudt og i pæn stand. Man kan også, mod betaling, overlade pasningen til kirkegårdens personale. Et gravsted er kun fredet i et begrænset antal år. Hvor lang tid der skal gå, før en ny kiste eller urne igen må nedsænkes i graven, er forskelligt. Et urnegravsted er altid fredet i 10 år, og et kistegravsted i mindst 20 år. Kirkegårdens kontor skriver til indehaveren af gravstedet, før graven bliver nedlagt, så man kan nå at beslutte om fredningstiden ønskes forlænget og gravstedet bibeholdt. De ukendtes fællesgrav De fleste kirkegårde har etableret anonyme fællesgrave, hvor afdødes urne eller kiste kan blive sat ned i daglig tale de ukendtes grav. Mange bliver nedsat i fællesgrave, hvis de ikke har pårørende til at vedligeholde et gravsted, eller hvis de ikke ønsker, at deres pårørende skal være forpligtede til at besøge og vedligeholde et gravsted. Her kan de efterladte så lægge blomster ved et fællesmonument. Det er en udbredt misforståelse, at de ukendtes fællesgrav er gratis. I langt de fleste tilfælde pålægges de pårørende at betale et obligatorisk beløb for vedligehold. 19

20 Alternativ til traditionelt gravsted Hvis man ikke ønsker, at afdødes urne skal nedsættes på en kirkegård, er der andre alternativer: 1. Asken kan spredes over åbent vand, såfremt afdøde skriftligt har ønsket dette. Begravelsesmyndigheden (sognepræsten) vil i dette tilfælde altid respektere afdødes ønske. Spredning af aske skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller større bugter og fjorde. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er heller ikke tilladt at nedsænke hele urnen med asken i vandet. Man kan skrive sit ønske på et stykke almindeligt papir, udfylde Min sidste vilje eller benytte en officiel blanket, som kan fås hos bedemanden eller findes på internettet. 2. Afdødes urne kan nedsættes i privat jord, hvis grunden er mindst m 2, og der ikke opføres et egentligt gravsted med mindesten. Der skal søges om tilladelse hos Stiftsøvrigheden og tinglyses en fredningsservitut på ejendommen. 3. Etablering af skovkirkegårde er under overvejelse i flere kommuner. Spørg evt. kirkegårdskontoret eller bedemanden om aktuelle muligheder. Det er ikke tilladt at beholde urnen med afdødes aske hjemme. 20

21 Skifterettens opgaver Skifteretten I forbindelse med registreringen af dødsanmeldelsen bliver Skifteretten automatisk underrettet og den person, der har underskrevet anmeldelsen, bliver registreret som kontaktperson. Mange dødsboer er ukomplicerede, og kontakten med Skifteretten vil ofte kun finde sted pr. telefon og breve eller s. Skifteretten vil dog stadig i nogle tilfælde vælge at indkalde de nærmeste pårørende eller den person, der har bestilt begravelsen, til et møde hvor der rådgives om skifteformer. Ofte aftales det med det samme ved dette møde, hvordan boet efterfølgende skal behandles. Det er skifterettens opgave at sørge for, at lovgivningen om arveforhold og skifte bliver overholdt, herunder også at afdødes eventuelle testamentariske ønsker bliver respekteret. Skifteretten skal således varetage både afdødes, arvingers og det offentliges interesser med basis i det juridiske grundlag for skifte, der findes i den til enhver tid gældende lovgivning. Der er som udgangspunkt ingen, der må disponere over boet, før skifteretten har givet tilladelse hertil. I henhold til dødsboskiftelovgivningen har skifteretten flere muligheder, når de informerer og rådgiver om bobehandlinger, f.eks.: Boudlæg Ægtefælleudlæg Uskiftet bo Privat skifte Forenklet privat skifte Behandling ved bobestyrer 21

22 Langt de fleste bobehandlinger og arvespørgsmål er ukomplicerede, og skifteretten vil oplyse, hvorvidt der skal betales afgifter og evt. indgives proklama til Statstidende. Det kan anbefales. at man i tvivlstilfælde, f. eks. hvis boet indeholder store værdier eller hvis der er store gældsforpligtigelser, retter henvendelse om juridiske spørgsmål til en advokat eller beder den lokale skifteret om uddybende rådgivning, så man får overblik over de forskellige konsekvenser inden valg af skifteformen. Testamente Selvom det i arveloven fremgår, hvem der skal arve og hvorledes arven skal fordeles, kan der være mange gode grunde til at oprette et testamente. En af flere grunde kan være ønsket om at fordele boet med henblik på at undgå splid mellem arvingerne eller at sikre sin ægtefælle bedst muligt. En anden vægtig grund kan være, at mange mennesker i dag lever papirløst sammen eller har særbørn fra tidligere forhold. I nogle tilfælde kan det også være ønsket om at opnå den mest økonomisk lukrative løsning eller måske at betænke en organisation eller en enkeltperson. Som udgangspunkt er et testamente gyldigt, hvis det er underskrevet af to vidner. Disse vidner må dog ikke være personer, der selv eller hvis nærmeste familiemedlemmer, kan drage fordel af testamentet. De fleste vælger at få testamentet bekræftet af en notar på det lokale dommerkontor. Sidstnævnte er den sikreste løsning, eftersom dommerkontoret opbevarer en kopi af testamentet og sørger for, at det bliver noteret i et centralt register, så skifteretten derfor vil være bekendt med, at det foreligger. Da arv, skifte og skatteforhold kan være svære at gennemskue, ikke mindst hvis det omfatter større værdier, anbefales det at testamentet oprettes i samråd med en advokat, der også kan fortælle hvor stor en andel af egne værdier, man egentligt kan testamentere bort. 22

23 23

24 Økonomiske spørgsmål ved dødsfald Ved et menneskes bortgang vil der altid være nogle praktiske ting omkring økonomi, der skal tages hånd om. Hvem dækker udgifterne til begravelsen? Man bør tage udgangspunkt i, at der er betydelige udgifter forbundet med den sidste rejse. Oftest er det afdødes bo, der dækker udgifterne til begravelsen, men er der ikke penge nok i boet, er det den, der bestiller begravelsen, der hæfter for betalingen. Man skal være opmærksom på, at afdødes konti i banker og sparekasser bliver spærret, indtil boet er behandlet, eller der er udpeget en bobestyrer. Dog er pengeinstitutterne ofte behjælpelige med at betale begravelsesregningen fra afdødes konti. Vælger man at få hjælp hos en bedemand, vil han eller hun yde saglig vejledning med hensyn til priser og valg af de enkelte ydelser, således at man kan få et samlet overblik over, hvad begravelsen eller bisættelsen kommer til at koste. Tilskud og begravelseshjælp Mange tror fejlagtigt at udgifterne forbundet med en begravelse i vid udstrækning afholdes af det offentlige, men sådan er det desværre ikke. Der er stor forskel på hvilke muligheder, der er for økonomisk hjælp til begravelsen. Kun hvis boet stort set er uden værdier, vil der være væsentlig økonomisk hjælp at hente fra det offentlige. 24

25 Eksempler på begravelsesudgifter Til bedemanden: Køb af kiste/urne, kørsel i rustvogn og praktisk assistance. Til øvrige leverandører: F.eks. blomster, annoncer i aviser, gravsten og begravelsessammenkomst. Til det offentlige: Evt. kremering (ligbrænding) og kirkegårdsudgifter - Priserne varierer meget. Såfremt afdøde ikke var medlem af folkekirken, må forventes en betydelig merudgift. Bedemanden vil under samtalen diskret spørge lidt ind til afdødes og evt. ægtefælles økonomi, og herefter tilbyde at vejlede omkring de tilskudsmuligheder, der kan være relevante. Kommunal begravelseshjælp fra afdødes kommune Beløbet beregnes som hovedregel på baggrund af afdødes og evt. ægtefælles formue. Formuegrænser og størrelsen på tilskud reguleres hvert år pr. 1. januar. Hvis afdøde var over 18 år kan begravelseshjælpen højest udgøre kr ,00 (2013) Dog er der undtagelser: Hvis afdøde var født inden den 1. april 1957, vil der altid uanset formue kunne udbetales kr ,00 til boet Hvis afdøde var under 18 år, vil der altid være mulighed for kr ,00 (2013) i begravelseshjælp Der kan være andre former for udbetalinger F.eks. dødsfaldsdækning fra ATP (udbetales automatisk), tilskud hvis afdøde var medlem af Sygeforsikringen Danmarks gruppe 1 eller 2 (kr ,00), livs-/ulykkesforsikringer, begravelseshjælp fra fagforeninger eller loger m.v. I nogle tilfælde vil det være muligt at få udbetalt særlige personlige tilskud fra kommunen, hvis afdødes ægtefælle eller nærmeste pårørende er mindrebemidlede. 25

26 Hjælp når der mangler pårørende Kommunen kan dog stadig overtage hele ansvaret for begravelsen og betalingen. Det gælder, hvis afdøde ikke har pårørende, eller hvis de pårørende fralægger sig alt ansvar og meddeler kommunen deres beslutning med det samme. I dette tilfælde mister de pårørende også enhver indflydelse på begravelsen, og må ikke have adgang til afdødes bolig eller fjerne noget som helst derfra. De fleste kommuner har kontrakt med en specifik begravelsesforretning, som varetager begravelsesforløbet. 26

27 Lønforhold Hvis afdøde forud for dødsfaldet var lønmodtager, anbefales det, at man tager kontakt til arbejdsgiveren for oplysning om løntilgodehavende, samt om ansættelsesforholdet eventuelt berettiger til en efterindtægt til den efterladte ægtefælle. Såfremt afdøde havde feriepenge til gode, indgår disse også i boet, og kan udbetales umiddelbart efter skifteretten har behandlet dette. Det anbefales derfor, at man læser afdødes ansættelseskontrakt. Skulle der opstå uenighed mellem arbejdsgiver og de pårørende, anbefales det at rådføre sig med en advokat eller afdødes fagforening. Dødsfald ved ulykke i arbejdstiden Hvis afdøde var omfattet af en arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring, vil der ofte ud over erstatning ved arbejdsulykke være tale om et overgangsbeløb herfra til afdødes ægtefælle eller mindreårige børn. Firmapension Som led i et ansættelsesforhold vil der for de flestes vedkommende være indgået aftale om en arbejdsmarkedspension. Hvad en sådan aftale indeholder, og hvor den administreres, kan undersøges hos afdødes arbejdsgiver. I mange tilfælde vil der også være en gruppelivsforsikring tilknyttet. Pensionsforhold Der kan være indgået privattegnede pensionsordninger med pengeinstitutter eller forsikringsselskaber. Det anbefales at de pårørende, ved først mulige lejlighed, tager 27

28 kontakt til de respektive pengeinstitutter eller forsikringsselskaber med henblik på at indhente information om, hvilke beløb ægtefælle eller arvinger har krav på. Ved samme lejlighed kan man få eventuelle skattemæssige konsekvenser ved udbetalinger belyst. Efterløn Hvis afdøde var efterlønsmodtager, ophører udbetalingen automatisk pr. dødsfaldsdagen. Hvis afdøde var tilmeldt efterlønsordningen via sin a-kasse, vil værdien af bidraget blive udbetalt til ægtefælle/boet efter fradag af 30% i afgift. Kontakt evt. den relevante a-kasse/fagforening for yderligere information. Offentlig pension efterlevelseshjælp Hvis personen, der er afgået ved døden, modtog offentlig pension, bliver det aktuelle pensionskontor automatisk informeret om dødsfaldet. Reglerne for udbetaling af eventuel efterpension til ægtefælle ændres jævnligt, og kan variere fra kommune til kommune. Derfor anbefales det, at man tager kontakt til pensionskontoret i den pågældende kommune for at få konkret information om de gældende regler. Forsikringer Gældende livs- og ulykkesforsikringer udbetales som hovedregel direkte udenom dødsboet til den efterlevende ægtefælle eller den eller de personer, der er indsat som begunstigede. Såfremt der ikke er indsat særlige begunstigede, indgår en evt. forsikringssum i dødsboet. Det anbefales under alle omstændigheder, snarest efter dødsfaldet, at tage kontakt til de pågældende forsikringsselskaber og få information. 28

29 ATP Arbejdsmarkedets Tillægspension Når et ATP-medlem har indbetalt hvad der svarer til bidrag for 2 års fuldtidsbeskæftigelse og været medlem i minimum 2 år kan den efterladte ægtefælle og børn under 18 år (i nogle tilfælde 21 år) få udbetalt et engangsbeløb fra ATP. Ugifte samlevende skal for at være berettigede forud for dødsfaldet selv sørge for at blive registrerede hos ATP og have haft fælles folkeregisteradresse i 2 år forud for dødsfaldet. Som hovedregel vil alle berettigede efterladte få udbetalt et engangsbeløb på kr (2013) før afgift. Ydelsen til ægtefæller og samlevere aftrappes jævnt fra afdødes 66. år for helt at bortfalde, hvis afdøde var fyldt 70 år. Rettigheder erhvervet efter de gamle regler (før 2002) gælder stadig, selv om afdøde var fyldt 70 år. Det betyder, at nogle efterladte ægtefæller fortsat kan få udbetalt et engangsbeløb, og ATP vil automatisk udbetale efter den regel, der giver den største udbetaling. Inden udbetaling fratrækkes en afgift på 40% til staten. 29

30 Hvis afdøde var påbegyndt pensionsudbetalinger fra ATP, ophører den månedlige udbetaling ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket. ATP modtager besked om dødsfaldet via de offentlige myndigheder og evt. udbetaling af engangssum vil foregå helt automatisk. Man kan naturligvis rette henvendelse direkte til ATP, hvis der er spørgsmål. LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond Hvis afdøde var lønmodtager i perioden til , og ikke i forbindelse med f.eks. pensionering, har fået udbetalt sine såkaldte dyrtidsportioner, vil der sandsynligvis findes en personlig opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvis afdøde havde folkeregisteradresse i Danmark, vil et tilgodehavende i LD automatisk blive udbetalt til boet. Inden udbetaling fratrækkes en afgift på 25% af saldoen pr og 40% af den efterfølgende rentetilskrivning. Skat ved dødsfald Når skifteformen er valgt modtager SKAT automatisk besked. Hvis den efterlevende ægtefælle ikke skifter (dvs. sidder i uskiftet bo) overtager vedkommende skattepligten fra afdøde. Det kan anbefales at kontakte SKAT mht. ændring af forskudsopgørelse. Såfremt dødsboet skiftes, vil SKAT beregne, hvorvidt der er skattepligt eller ej. Dødsboskat er formuebestemt og beløbsgrænsen reguleres med jævne mellemrum. Skat af dødsboet må ikke forveksles med rets- og arveafgift. Disse eventuelle afgifter vil blive beregnet og opkrævet særskilt. 30

31 Har du øvrige spørgsmål Vi håber denne pjece har været med til at give dig gode råd og svar på nogle af de mange spørgsmål, der opstår, når et menneske går bort. Da pjecen kun omfatter oplysninger af generel karakter, og naturligvis ikke svarer på alle de spørgsmål, man måtte have, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan finde mere information og telefonnumre på vore hjemmesider: eller 31

32 Denne pjece er udgivet i 2013, og der tages forbehold for ændring af lovgivningen og undtagelser af lokal eller individuel karakter. grafiskforum.dk

Når livet rinder ud. Vejledning før og efter dødsfald

Når livet rinder ud. Vejledning før og efter dødsfald Når livet rinder ud Vejledning før og efter dødsfald Denne pjece er udgivet af Bedemand Berner som hjælp til de pårørende efter et dødsfald. Pjecen kan også bruges som information til dem, som ønsker at

Læs mere

Korsgaard, Dronninglund Illustrationer: Arnold Andersen, Sæby Sats og tryk: Basis-Tryk, Dronninglund. Gode råd i forbindelse med dødsfald

Korsgaard, Dronninglund Illustrationer: Arnold Andersen, Sæby Sats og tryk: Basis-Tryk, Dronninglund. Gode råd i forbindelse med dødsfald Korsgaard, Dronninglund Illustrationer: Arnold Andersen, Sæby Sats og tryk: Basis-Tryk, Dronninglund Gode råd i forbindelse med dødsfald 1 Indholdsfortegnelse De første beslutninger efter et dødsfald.

Læs mere

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste Navn: Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste En begravelse har forskellig mening og betydning for forskellige mennesker. Den er det sidste, man kan gøre for en kær slægtning, og dens betydning

Læs mere

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.: - 1)Testamente Jeg har oprettet testamente JA / NEJ Hos: Jeg har ikke skrevet testamente,

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Min sidste vilje. Kirkegaards Begravelsesforretning 1

Min sidste vilje. Kirkegaards Begravelsesforretning 1 Min sidste vilje Kirkegaards Begravelsesforretning 1 2 Kirkegaards Begravelsesforretning Undertegnede Cpr. nr. Adresse Telefon nr. erklærer ved dette dokument mine ønsker og min vilje i forbindelse med

Læs mere

Bag mig er brugt dage, foran mig noget jeg ikke ved. I som skal blive tilbage, jeg ønsker jer lykke og kærlighed.

Bag mig er brugt dage, foran mig noget jeg ikke ved. I som skal blive tilbage, jeg ønsker jer lykke og kærlighed. For ikke at stille mine pårørende i tvivl, har jeg nedskrevet mine ønsker i forbindelse med min død. Bag mig er brugt dage, foran mig noget jeg ikke ved. I som skal blive tilbage, jeg ønsker jer lykke

Læs mere

Når en af dine nærmeste dør

Når en af dine nærmeste dør Patientinformation Når en af dine nærmeste dør Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indhold Når en af dine nærmeste dør... 3 Forskellige reaktioner på sorg... 4 Pludseligt dødsfald...

Læs mere

Navn og adresse. Medlemskaber mv.

Navn og adresse. Medlemskaber mv. MIN SIDSTE VILJE Nærværende dokument formulerer de praktiske ønsker i forbindelse med min død, dvs. ønsker i forbindelse med begravelseshandlingen, gravsted m.m. (Se vejledning på sidste side) Navn og

Læs mere

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket er

Læs mere

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers

Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers Når et menneske dør Praktisk information til de pårørende Regionshospitalet Randers Mødet med døden er et møde med det ukendte. Fornuften siger, at døden er en naturlig del af livet, men vores følelser

Læs mere

Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje

Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje Begraves eller bisættes hvad er forskellen? Begravelse Ved en begravelse (også kaldet jordfæstelse) sænkes kisten i jorden. Ceremonien/ højtideligheden kaldes

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse Indhold Forord... 1 Mine ønsker til begravelsesform... 2-5 Andre relevante oplysninger... 6-7 Yderligere ønsker/oplysninger... 8-9 Vejledning i udfyldelse

Læs mere

Ønsker ved Min Sidste Rejse

Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse 1 Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse er et redskab, som kan rådgive dine pårørende, når dagen kommer, hvor de skal arrangere din begravelse. Erfaringer viser, at det giver familien

Læs mere

Ønsker til mine efterladte, når jeg er død. Obduktion, organdonation og forskning: Jeg har testamenteret mit legeme til forskning hos:

Ønsker til mine efterladte, når jeg er død. Obduktion, organdonation og forskning: Jeg har testamenteret mit legeme til forskning hos: Min sidste vilje Ønsker til mine efterladte, når jeg er død Navn, adresse og Cpr. nummer: Navn: Adresse: Postnummer: By: Cpr-nummer: Obduktion, organdonation og forskning: Jeg tillader obduktion af mit

Læs mere

Til nære pårørende. Ved dødsfald. Vejledning og praktiske råd de første dage efter dødsfaldet. Vælg billede. Vælg farve

Til nære pårørende. Ved dødsfald. Vejledning og praktiske råd de første dage efter dødsfaldet. Vælg billede. Vælg farve Til nære pårørende Ved dødsfald Vejledning og praktiske råd de første dage efter dødsfaldet Vælg billede Vælg farve At stå over for døden... At stå overfor døden er altid svært Dødsøjeblikket er for mange

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd. Februar 2011 Dødsanmeldelsen Dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden snarest og senest 2 dage efter dødsfaldet.

Læs mere

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet VEJLEDNING OM HVORDAN MAN DONERER SIT LEGEME til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange valg, der er

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium, Mariehøj Kirke og Silkeborg Kirke

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium, Mariehøj Kirke og Silkeborg Kirke Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium, Mariehøj Kirke og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Dødsfald på Henriksdal. En vejledning til de pårørende

Dødsfald på Henriksdal. En vejledning til de pårørende Dødsfald på Henriksdal En vejledning til de pårørende Henriksdal februar 2010 Indledning Når nogen dør, er det sædvanligvis en hård belastning for de pårørende. Da det kan være svært at overskue alle de

Læs mere

VERDISHAVE Information ved dødsfald

VERDISHAVE Information ved dødsfald VERDISHAVE Information ved dødsfald Kære pårørende I forbindelse med dødsfald hos ens nærmeste trænger mange spørgsmål sig på. I denne folder, som er udarbejdet af en nedsat arbejdsgruppe og drøftet med

Læs mere

Til dig som har mistet

Til dig som har mistet Til dig som har mistet Til dig som har mistet Navn på afdøde Du har oplevet, at en af dine nærmeste er død. Der vil melde sig mange tanker, følelser og spørgsmål om det praktiske. Vores ønske er, at dette

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand.dk

Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand.dk Når nogen dør Indledning Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning for de pårørende. Og det kan være svært at overskue den række af praktiske og juridiske detaljer,

Læs mere

Indledning. Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand.

Indledning. Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand. Indledning Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning for de pårørende. Og det kan være svært at overskue den række af praktiske og juridiske detaljer, der følger.

Læs mere

Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand.dk www.bedemand.

Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand.dk www.bedemand. Når nogen dør Indledning Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning for de pårørende. Og det kan være svært at overskue den række af praktiske og juridiske detaljer,

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

dødsfald hvad du skal vide.

dødsfald hvad du skal vide. dødsfald hvad du skal vide. Foto: P. Wessel indhold Hvad skal der ske ved dødsfald? 5 ved dødsfaldet 7 hvem ordner begravelsen? 8 højtideligheden 13 tidspunkter for højtideligheden 21 valg af gravsted

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE. Ønsker til til min begravelse/bisættelse

MIN SIDSTE VILJE. Ønsker til til min begravelse/bisættelse MIN SIDSTE VILJE Ønsker til til min begravelse/bisættelse Indhold Forord... 1 Mine ønsker til begravelsesform... 2-5 Andre relevante oplysninger... 6-8 Yderligere ønsker/oplysninger... 9 Vejledning i udfyldelse

Læs mere

Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand.dk www.bedemand.

Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand.dk www.bedemand. Når nogen dør Indledning Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning for de pårørende. Og det kan være svært at overskue den række af praktiske og juridiske detaljer,

Læs mere

Indledning. Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand.

Indledning. Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand. Når nogen dør Indledning Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning for de pårørende. Og det kan være svært at overskue den række af praktiske og juridiske detaljer,

Læs mere

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve Resumé af undersøgelse En almindelig begravelse er forbundet med mange udgifter, bl.a. kiste, kremering, urne, rustvogn, dødsannonce, blomster, bedemand, køb af gravplads m.v. En undersøgelse fra Begravelse

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Dødsboskifte...

Læs mere

Når der skal foretages retslægelig obduktion. information til pårørende

Når der skal foretages retslægelig obduktion. information til pårørende Når der skal foretages retslægelig obduktion information til pårørende RETSLÆGELIG OBDUKTION Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet tlf. 86 12 56 77 Grafisk tilrettekæggelse: Kommunikationsafdelingen

Læs mere

Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand.dk www.bedemand.

Med venlig hilsen. Danske Bedemænd Engelsborgvej 52 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 93 14 11 Fax: 45 93 54 11 email: kontakt@bedemand.dk www.bedemand. Når nogen dør Indledning Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning for de pårørende. Og det kan være svært at overskue den række af praktiske og juridiske detaljer,

Læs mere

Hvad der skal ske ved dødsfald

Hvad der skal ske ved dødsfald Hvad der skal ske ved dødsfald Center for Kirkegårde UD AF EN VINTER Vær stærk og gaa forbi, den Dør blev lukket. Se alt er koldt og sort, og Solen slukket. Det synger fint i Nat i alle Buske men du skal

Læs mere

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Indholdsfortegnelse Indledning... side 3 Hvad sker der?... side 4 Boudlæg... side 5 Privat skifte... side 6 Forenklet privat skifte... side 8 Forenklet privat

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Sådan gør du, når en pårørende dør

Sådan gør du, når en pårørende dør Sådan gør du, når en pårørende dør Når man mister en af sine pårørende, står man ikke kun med en personlig sorg. Der er også en række praktiske problemer omkring begravelsen, man skal tage stilling til.

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Klageemne: Bisættelse klage over rådgivning i forbindelse med bisættelse. Krav om nedslag i prisen.

Klageemne: Bisættelse klage over rådgivning i forbindelse med bisættelse. Krav om nedslag i prisen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BEDEMANDSBRANCHEN Forbruger: NN Bedemand: XX Klageemne: Bisættelse klage over rådgivning i forbindelse med bisættelse. Krav om nedslag i prisen. Nævnets sammensætning: FORMAND

Læs mere

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Tillykke med det lille nye familiemedlem. Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk 17370 2013.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Når en af dine kære dør Praktisk

Læs mere

Forudbetalt Begravelse & Opsparingsordning

Forudbetalt Begravelse & Opsparingsordning Forudbetalt Begravelse & Opsparingsordning Begravelseskassen Danmark Få orden på tingene med Forudbetalt Begravelse Med en Forudbetalt Begravelse har du selv på forhånd taget stilling til mange praktiske

Læs mere

Vejledning til pårørende ved dødsfald

Vejledning til pårørende ved dødsfald Vejledning til pårørende ved dødsfald 1 Forord Et sidste farvel...4 Om sorgen, tabet, følelserne og dét at komme videre... 5 Sorgens udtryksformer...5 Hvad hjælper på sorgen?...6 Sorgen tager tid...7 men

Læs mere

Kildevæld Sogns Plejehjem

Kildevæld Sogns Plejehjem Kildevæld Sogns Plejehjem At miste én, man holder af Kære pårørende Vi vil gerne kondolere med tabet af din slægtning. Vi ved, at der ofte er mange tanker i forbindelse med dødsfald hos ens nærmeste, og

Læs mere

Forudbetalt Begravelse & Opsparingsordning

Forudbetalt Begravelse & Opsparingsordning Forudbetalt Begravelse & Opsparingsordning Begravelseskassen Danmark Få orden på tingene med Forudbetalt Begravelse Med en Forudbetalt Begravelse har du selv på forhånd taget stilling til mange praktiske

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer EN GAVE HKH Kronprinsessen er protektor for PsykiatriFonden FOR LIVET Det er PsykiatriFondens vision, at fysisk og psykisk sygdom bliver accepteret på lige fod, og at man kan tale åbent om psykiske problemer

Læs mere

Arv og begunstigelse gift uden børn

Arv og begunstigelse gift uden børn ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

En række alvorlige emner

En række alvorlige emner Revideret udgave juni 2012 Forbered dig i tide 1 Forbered dig i tide En række alvorlige emner 2 Forbered dig i tide Indhold Side Praktiske oplysninger om, hvad man kan forberede før et dødsfald... 4 Når

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd April 2016 Ved et dødsfald er der midt i sorgen mange praktiske ting, der skal tages vare på i forbindelse med bisættelse

Læs mere

Kildevæld Sogns Plejehjem

Kildevæld Sogns Plejehjem Kildevæld Sogns Plejehjem At miste en man holder af Kære pårørende Vi vil gerne kondolere med tabet af din kære. Vi ved, at der ofte er mange tanker i forbindelse med dødsfald hos ens nærmeste, og at der

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

GUIDE TIL ENKER OG ENKEMÆND I LANDBRUGET. til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte

GUIDE TIL ENKER OG ENKEMÆND I LANDBRUGET. til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte I LANDBRUGET til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte At blive enke eller enkemand rejser en række vigtige spørgsmål Vores liv består af forskellige livsfaser, som hver

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Dødsboskifte April 2016

Dødsboskifte April 2016 Dødsboskifte April 2016 Indholdsfortegnelse Når der sker et dødsfald i familien, melder der sig mange spørgsmål om, hvordan dødsboet behandles. I denne folder har vi nogle gode råd om dødsbobehandling.

Læs mere

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Orientering om Gruppeliv for ansatte hos Mejeribrugets Arbejdsgiverforening INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Hvornår bliver jeg tilmeldt? 3 2. Hvad omfatter gruppeordningen? 3 3. Regulering af forsikringen

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION. Udbud

KRAVSPECIFIKATION. Udbud Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Administrationscentret KRAVSPECIFIKATION Udbud af Rammeaftale vedrørende Offentlige bisættelser og begravelser 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Den udbudte

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

Information. Vejledning. Vejledning til pårørende i forbindelse med dødsfald

Information. Vejledning. Vejledning til pårørende i forbindelse med dødsfald Information Vejledning Vejledning til pårørende i forbindelse med dødsfald Illustrationer: Lene Junker, tidl. hygiejnesygeplejerske Udarbejdet af Intensiv afd. nov. 2007 i samarbejde med bedemand Frede

Læs mere

KALENDER. Boudigaard Begravelse. Nærværende Personlig Nutidig

KALENDER. Boudigaard Begravelse. Nærværende Personlig Nutidig KALENDER 2016 Nærværende Personlig Nutidig Boudigaard Begravelse Vi har i vores kalender 2016 valgt at fortælle lidt om, hvad de personer laver, der ligesom os er involverede, når der sker et dødsfald.

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld - 1 Arvingers forpligtelser for afdødes gæld Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Dagspressen har i denne uge beskæftiget sig med arvingernes hæftelse for afdødes gæld, hvor et dødsbo viser sig

Læs mere

Omkring dødsfald. Oplysninger til pårørende. Telefon til skadestuen 58 55 97 62 AKUTAFDELINGEN. Telefon til Slagelse Sygehus 58 55 90 00

Omkring dødsfald. Oplysninger til pårørende. Telefon til skadestuen 58 55 97 62 AKUTAFDELINGEN. Telefon til Slagelse Sygehus 58 55 90 00 Oplysninger til pårørende Omkring dødsfald Telefon til skadestuen 58 55 97 62 Telefon til Slagelse Sygehus 58 55 90 00 AKUTAFDELINGEN Telefon til Kapellet 58 55 94 35 Telefon til Sygehuspræsten, Bente

Læs mere

HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE?

HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE? HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du kommer godt ud på den anden side. KOM GODT VIDERE Har du mistet en af dine nærmeste, vil der sikkert hurtigt melde sig en række spørgsmål:

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Praktisk information ved dødsfald

Praktisk information ved dødsfald CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune Praktisk information ved dødsfald Aarhus Kommunes Kirkegårde Januar 2015 www.aarhus.dk/kirkegaarde Indholdsfortegnelse Hvad skal der ske ved et

Læs mere

Landsforeningen Liv&Død er en humanitær, almennyttig og medlemsbaseret organisation, der blev stiftet i 1881 under navnet Dansk Ligbrændingsforening.

Landsforeningen Liv&Død er en humanitær, almennyttig og medlemsbaseret organisation, der blev stiftet i 1881 under navnet Dansk Ligbrændingsforening. en guide 1 Landsforeningen Liv&Død er en humanitær, almennyttig og medlemsbaseret organisation, der blev stiftet i 1881 under navnet Dansk Ligbrændingsforening. I mange år var det foreningens vigtigste

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde. Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald

Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde. Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald 1. Fødsler og dødsfald, der finder sted i Grønland eller

Læs mere

NÅR LIVET SLUTTER 1. udgave, revideret juli 2014

NÅR LIVET SLUTTER 1. udgave, revideret juli 2014 NÅR LIVET SLUTTER 1. udgave, revideret juli 2014 1 Landsforeningen Liv&Død er en humanitær, almennyttig og medlemsbaseret organisation, der blev stiftet i 1881 under navnet Dansk Ligbrændingsforening.

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1) Nr. 268 20. april 2001 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1) Kapitel l Dødens konstatering Kapitel 2 Ligsyn mv Kapitel 3 Obduktion Kapitel 4 Transplantation

Læs mere

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indankes for Kirkeministeriet. 1 Den daglige drift samt ekspeditioner vedrørende kirkegårdene

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Efterladte efter selvmord Skriv hver dag, om dine tanker og følelser eller en slags brev til den afdøde. På den måde vil du kunne se tilbage på de ting du har skrevet og se at der sker en udvikling i dig,

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre.

Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre. Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre. Med denne pjece ønsker vi at give et overblik over, hvad der sker, når man bliver enke eller enkemand efter en person, der har modtaget

Læs mere

NÅR LIVET SLUTTER. en guide

NÅR LIVET SLUTTER. en guide NÅR LIVET SLUTTER en guide Landsforeningen Liv&Død er en humanitær, almennyttig og medlemsbaseret organisation, der blev stiftet i 1881 under navnet Dansk Ligbrændingsforening. I mange år var det foreningens

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere