Grønt Regnskab Esbjerg Kommune August 2006

Transkript

1 Grønt Regnskab Esbjerg Kommune August 2006

2 Indhold Tidsplan for igangsætning af grønne regnskaber: Tidsplan 2 Forord 3 Administration 4 Børneinstitutioner 8 Skoler 13 Fritids- og ungdomsklubber 17 Kommunale boliger 21 Ældrecentre og ældreboliger 24 Udgiver: Esbjerg Kommune Redaktion: Bodil Ankjær Nielsen. Afsluttet august 2006 Layout: Esbjerg Kommune og Rosendahls Bogtrykkeri A/S 2000/2001 Børneinstitutioner Administration Områdecentre m ældrecenter og ældreboliger samt de første 5 folkeskoler og skolefritidshjem Yderligere 6 folkeskoler og skolefritidshjem De sidste 9 folkeskoler og skolefritidshjem Selvstændigt beliggende ældreboliger, kommunale boliger og fritids- og ungdomsklubber Sociale institutioner, Jobcenter Esbjerg og tekniske anlæg Kulturinstitutioner Alle er omfattet af Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune. De tekniske anlæg indmeldes i Miljønetværk Ribe Amt, der er en frivillig forening for offentlige og private virksomheder hvor man forpligter sig til at udarbejde miljøredegørelser. Foto: Byhistorisk Arkiv, Esbjerg Kommune Oplag: 500 stk. Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri A/S. Papir: Cyclus Offset 541 TRYKSAG 457 Rosendahls Bogtrykkeri 2 Tidsplan Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

3 I Esbjerg fører vi regnskab med miljøet Esbjerg Kommune offentliggør hermed sit 3. grønne regnskab for Kommunen som virksomhed. Direktionen ønsker med regnskabet at vise, at vi arbejder aktivt med at holde hus med vores forbrug og nedbringe vores miljøpåvirkninger på lige fod med mange private virksomheder. Vi tager hvert år nye virksomhedstyper ind i regnskabet indtil vi er hele vejen rundt. I år er det fritids- og ungdomsklubber samt kommunale boliger, som er med for første gang. Endvidere fortsætter vi linjen med at sammenligne os med Århus Kommune hvor det er muligt med henblik på at udnytte mulighederne for bechmarking. Også i år ser vi i direktionen med tilfredshed på udviklingen i Grønt Regnskab. Det generelle billede viser en positiv udvikling i forbrug og miljøpåvirkninger, samtidig med at der dog fortsat er et væsentligt potentiale for forbedringer. God fornøjelse med læsningen. Otto Jespersen administrerende direktør Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Indledning 3

4 Administration Administrationen dækker Rådhuset, Frodesgade 30, Kirkegade 74 samt Forsyningen på Ravnevej med et areal på i alt cirka m 2. Der arbejder til daglig cirka 730 mennesker i de 4 bygninger. Der er blevet lavet regnskab for de første 3 bygninger siden For Forsyningen er der blevet lavet regnskab siden For Forsyningen dækker regnskabet udover administration også værksted, lager og personalefaciliteter. Hvordan påvirker administration miljøet? Varmeforbrug til opvarmning. Elforbrug til ventilation, it, kopimaskiner og belysning. Affald. Vandforbrug til kantine, toiletter mv. Papirforbrug. Forbrug af rengøringsmidler og diverse kontorartikler som ringbind, kalendere og lignende. Forbrug af fødevarer til kantine. Udvikling i forbrug og udledninger El kwh kwh pr. m² 81,72 83,25 81,79 85,16 83,71 Indeks Elforbruget er faldet en smule. Det er rådhuset og i mindre grad bygningen i Frodesgade 30, som tegner sig for besparelsen, mens forbruget hos Forsyningen modsat er steget. Det skal dog bemærkes, at forbruget hos Forsyningen er baseret på et aftalt fordelingstal mellem Forsyningen og Syd Energi, som som deler fællesfaciliteter med Forsyningen. På rådhuset er elforbruget inklusiv kommunens centrale IT drift, som er placeret her ligesom driften af ventilationsanlægget er meget strømforbrugende. 4 Administration Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

5 Vand m³ m³ pr. bruger 5,44 5,66 6,76 5,82 5,82 Indeks Det lykkedes at fastholde det ganske pæne fald i vandforbruget fra Det blev sidste år vurderet, at faldet i vandforbruget primært skyldes et fald i brug af vand til køleanlægget på rådhuset. Varme GJ GJ pr. m² 0,42 0,38 0,39 0,38 0,37 Indeks I lighed med sidste år er varmeforbruget samlet set faldet. Kun i bygningen i Frodesgade 30 er der en lille stigning. Der har ikke kunnet angives specifikke årsager til udviklingen. Papirforbrug kg/år kg/år pr. bruger 55,21 56,59 54,05 41,75 48,21 Indeks Efter et markant fald i papirforbruget i 2004 er forbruget nu igen stigende. Dette gør sig gældende både hos Forsyningen, i bygningen i Kirkegade og på rådhuset. Det er mest sandsynligt, at stigningen skyldes et forøget kommunikationsniveau i forbindelse med kommunesammenlægningen. Papirindsamlingen på gangene vil blive forbedret med nye spande. Sortering af affald til genbrug Udviklingen i sortering af affald til genbrug er stabil, men som en følge af brugerundersøgelsen om miljøadfærd fra 2004 skal der indføres en bedre papirsortering på gangene på rådhuset. Der er igangsat indkøb af nye spande, således at der kommer et ensartet beholdersystem på alle etager. Papirindsamlingen vil være et-strenget, eftersom merudgiften til makulering af papir er meget lille i forhold til ikke makuleret papir. Dog vil aviser og tidsskrifter blive indsamlet sammen med pap og gå til genanvendelse uden forudgående makulering. Antal administrative bygninger Papir, pap og aviser Udvikling i genbrug Flasker og glas Jern og metal Haveaffald Olie og kemikalieaffald Elektronikaffald Lysstofrør og sparepærer Batterier Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Administration 5

6 Køb af miljømærkede varer Faldet i anvendelsen af miljømærket vaskemiddel og papirservietter til aftørring skyldes, at der i Kirkegade ikke anvendes hverken vaskemiddel eller papirservietter til aftørring. Forsyningen kan blive bedre med hensyn til indkøb af miljømærkede varer som toiletpapir, køkkenrulle, papirservietter til aftørring, opvaskemiddel og visse kontorartikler, i modsætning til tidligere. Brug af økologiske varer i kantine Råvareforbrug 0% 0% 0% 0% 0% Antal administrative bygninger Toiletpapir Køkkenrulle Papirservietter til aftørring Udvikling i køb af miljømærkede varer Universalrengøring Opvaskemiddel, hånd Opvaskemiddel, maskin Vaskemiddel Kopi- og printerpapir Skrivepapir Kopimaskiner Toner Gulvrengøring Sanitet Toiletrens Økologiske varer indgår stadig ikke i normal udbuddet hos hverken kantinen på Forsyningen eller på rådhuset. På rådhuset var det en del af handleplanen, at der skulle igangsættes en gradvis omlægning i 2005, men dette har ikke været muligt. Arbejdet indgår i stedet som en del af handleplanen for Økologi giver rent grundvand Økologi er først og fremmest fravalg af sprøjtegifte. Her kan du se hvor meget rent grundvand, du sikrer ved at købe forskellige varer økologisk. 1:75 liter 1 økologisk æg (62 gram) sparer 75 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte. 1:200 liter 1 liter økologisk mælk sparer 200 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte. 1:34 liter 1 portion økologisk havregryn (50 gram) sparer 34 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte. 1:750 liter 1 økologisk bøf (250 gram) sparer 750 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte. Billederne er venligst lånt fra Økologisk Landsforenings økologikampagne Administration Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

7 Overdækning af gårdrum Overdækningen af rådhusets gårdrum og renoveringen af gårdfacaderne betyder, at vi er sluppet for de utætte gårdfacader, men også at der er skabt yderligere indeareal, som skal opvarmes og ventileres. Det bliver spændende at se, hvad det kommer til at betyde for det samlede forbrug. Flemming Mortensen, chef for Rådhusservice Hvad vi har gjort indtil nu Ændringer på toiletterne til valgfrit skyl. Justeringer på køle- og ventilationssystem. Udskiftning af glødepærer til energisparepærer. Reduktion af antallet af lysstofrør i lokaler og på gangarealer. Udskiftning til bevægelsesfølere i byrådssal og møderum. Temamøder om miljøforhold for administrationens miljøgruppe. Valgt indsatsområder samt mål og handleplan. Information til IT koordinatorerne om miljøstyring. Gennemført elektronisk undersøgelse hos de ansatte om vaner og holdninger i forhold til miljøhensyn på arbejdspladsen på Rådhuset, i Frodesgade 30 og i Kirkegade 74. Bedt medarbejderne om at komme med forslag til miljømæssige forbedringer. Etableret grøn hjemmeside på Eknet med information til medarbejderne om arbejdet med Grønt Regnskab og miljøstyring. Igangsat forbedret affaldssortering på Rådhuset og i bygningerne i Kirkegade og i Frodesgade. Gennemført analyse af mulighederne for strømbesparelser hos Forsyningen. Gennemført kampagne for strømbesparende IT vaner hos Forsyningen. Udskiftet kopimaskiner hos Forsyningen til mere strømbesparende typer. 50% af lysstofrørene i 2-rørs armaturerne hos Forsyningen er fjernet. Affaldssortering er justeret hos Forsyningen. Næste skridt er Undersøge mulighederne for overgang til brug af økologiske råvarer i Rådhusets kantine samt Forsyningens kantine. Yderligere information på Eknet (intranet) til medarbejderne om rigtig affaldssortering, slukning af pc ere, skærme og printere, tosidet print og kopiering mv. Grundigere analyse af elforbruget. Vurdere, om vi skal tilmelde os Elsparefondens kampagne synliggørelse af elforbruget. Vurdere om der er mulighed for besparelser på kølingen af serverrummet på Rådhuset. Vurdere mulighederne for opkobling af kopimaskinerne til pc, så det bliver nemmere at bruge dobbeltsidet print. Vurdere muligheden for at indføre nyt sorteringssystem på Rådhuset, i Frodesgade og i Kirkegade med det formål at smidiggøre affaldssorteringen. Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Administration 7

8 Børneinstitutioner Regnskabet dækker 56 institutioner vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. De har tilsammen et areal på cirka m 2 og cirka børn og voksne, der bruger bygningerne til daglig. 24 af institutionerne har produktionskøkken med køkkenassistent, der laver varm mad til 0-2 årige børn. Nogle køkkener levrer også mad ud af huset til andre institutioner med 0-2 årige børn. Resten af institutionerne serverer morgenmad og laver en gang imellem mad med børnene. Det grønne regnskab for børneinstitutionerne indeholder opgørelser for el, vand og varmeforbrug, affaldssortering, køb af miljømærkede varer samt brug af økologiske fødevarer og som noget nyt i år også papirforbrug. Børneinstitutionerne indberetter oplysningerne til brug for regnskabet elektronisk en gang om året og supplerer herefter med evaluering og mål og handleplaner for det kommende år. Miljø yder konsulentbistand til miljøstyringsarbejdet i institutionerne. Hvordan påvirker en børneinstitution miljøet? Lærer børnene fornuftige miljøvaner, som også påvirker miljøet på længere sigt. Elforbrug til belysning, vaskemaskiner og tørretumblere/ tørreskabe, udstyr og maskiner i køkkenet. Vandforbrug til toiletter og køkkenfaciliteter, vaskemaskiner og til udendørs brug. Varmeforbrug til opvarmning af lokaler. Affald fra stuer, kontor og køkkenfaciliteter. Forbrug af fødevarer, papir, og andre kontorartikler, vaskepulver, toiletpapir, opvaskemiddel mv. Institutionerne har mulighed for at blive certificeret som Grøn Institution Esbjerg, hvis de opfylder en række mindstekrav og i øvrigt arbejder seriøst med miljøstyringen. I Børnehaven Ringen er miljøhensyn indarbejdet i den pædagogiske læreplan. Her er det vandforbrug, der er på programmet. 8 Børneinstitutioner Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

9 Udvikling i forbrug og udledninger El Vuggestuer og integrerede institutioner kwh Vuggestuer og integrerede institutioner kwh pr m² 44,84 40,83 38,25 38,19 35,31 Århus Kommunes integrerede institutioner kwh pr m² 54,7 54, ,01 Indeks for vuggestuer/integrerede. i Esbjerg Børnehaver kwh Børnehaver kwh pr m² 35,55 33,58 31,46 30,90 29,44 Århus Kommunes børnehaver kwh pr m² 44, , ,31 Indeks for børnehaver i Esbjerg Efter et år med stagnation for vuggestuer og integrerede institutioners vedkommende har 2005 igen vist, at det fortsat er muligt at opnå pæne besparelser på børneinstitutionsområdet fra et indeks på 85 til et indeks på 79. Vuggestuer og integrerede institutioner bruger mere el end børnehaver, hvilket bl.a. skyldes, at de fleste vuggestuer og integrerede institutioner har eget produktionskøkken og at der er mere brug for vaskemaskine og tørretumbler. dog ikke helt så mærkbart. Alligevel er en nedgang fra et indekstal på 87 til et indekstal på 83 et meget flot resultat. Som et led i det såkaldte 5 by samarbejde er elforbruget fra Århus Kommunes integrerede institutioner og børnehaver opført i tabellen. Dette skal ses som en begyndelse på et samarbejde med erfaringsudveksling til gavn for begge byer. Institutionerne i Esbjerg Kommune bruger mindre el pr. m 2 end institutionerne i Århus kommune. For børnehavernes vedkommende viser udviklingen samme vej, men Vand Vuggestuer og integrerede institutioner m³ Vuggestuer og integrerede institutioner m³ pr. bruger 7,23 6,69 6,34 5,93 5,43 Indeks for vuggestuer/integrerede. i Esbjerg Børnehaver m³ Børnehaver m³ pr. bruger 5,69 5,21 5,00 4,81 5,01 Indeks for børnehaver i Esbjerg For vuggestuer og integrerede institutioners vedkommende er vandforbruget faldet med yderligere 7 procent i forhold til det foregående år. Efter en besparelse for børnehavernes vedkommende i 2004 har forbruget i 2005 stabiliseret sig på niveauet for Dette niveau må siges at være tilfredsstillende, idet den samlede besparelser siden igangsætningen af miljøstyring og grønne regnskaber i 2000 har været på 30%. (Forbruget for 2000 fremgår af sidste års regnskab). Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Børneinstitutioner 9

10 Varme Vuggestuer og integrerede institutioner GJ Vuggestuer og integrerede institutioner GJ pr. m² 0,56 0,54 0,57 0,51 0,53 Indeks for vuggestuer/integrerede. i Esbjerg Børnehaver GJ Børnehaver GJ pr. m² 0,59 0,57 0,54 0,47 0,54 Indeks for børnehaver i Esbjerg For begge institutionstypers vedkommende er der sket en stigning i forbruget i 2005 set i forhold til året før. For børnehavernes vedkommende er niveauet i 2005 nu på næsten samme niveau som i Trods stigningen hos vuggestuer og integrerede institutioner er den dog ikke af en sådan størrelse, at de kommer op på samme niveau som i Papirforbrug Vuggestuer og integrerede institutioner kg/år Vuggestuer og integrerede institutioner kg/år pr. bruger 0,91 0,97 Indeks for vuggestuer/integrerede. i Esbjerg Børnehaver kg/år Børnehaver kg/år pr. bruger 1,32 1,24 Indeks for børnehaver i Esbjerg Det er første gang, at regnskabet indeholder opgørelser over udviklingen i papirforbruget i institutionerne. For vuggestuer og integrerede institutioner har forbruget været stigende mens det modsatte har været tilfældet for børnehaverne. Det er svært at udlede noget entydigt af udviklingen endnu, fordi der kun er opgørelse for 2 år og ikke mindst fordi opgørelserne fra 2004 ikke er fyldestgørende der foreligger kun opgørelse for en del af institutionerne for Kompostering og sortering til genbrug Der er sket en lille nedgang i antallet af institutioner, som komposterer køkkenaffald. Antallet af institutioner, der kildesortere batterier er det samme som i 2004 og for de øvrige affaldstypers vedkommende er der igen i 2005 sket en positiv udvikling i antallet af institutioner, der sorterer til genanvendelse eller anden miljøvenlig specialbehandling. Antal børneinstitituioner Kompostering Papir, pap og aviser Udvikling i kompostering og genbrug Flasker og glas Jern og metal Olie og kemikalieaffald Lysstofrør og sparepærer Batterier Haveaffald Elektronikaffald Børneinstitutioner Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

11 Økologi i institutioner med produktionskøkken Råvareforbrug 21% 78% 84% 80% 83% 85 Det har vist sig at være vanskeligt at beregne økologiprocent fra år til år fuldstændig præcist. Vidensniveauet bliver dog bedre og bedre og derfor må økologiprocenten for 2004 revideres til 83% i stedet for 87%, som angivet i sidste års Grønt Regnskab. Der er i efteråret 2005 indgået indkøbsaftale med ny leverandør af de økologiske varer til institutionerne. I forbindelse med udbudsrunden blev den eksisterende indkøbsaftale evalueret for at skabe endnu bedre service, kvalitet og vareudbud til de mest konkurrencedygtige priser. Der har fra mange institutioners været udtrykt stor tilfredshed med kvaliteten af varerne fra den nye leverandør. Økologi i institutioner uden produktionskøkken Anvender kun økologiske råvarer Anvender delvist økologiske råvarer Anvender ingen økologiske råvarer I november 2005 var køkkenassistenter og institutionsledere på ekskursion til vores nye økologileverandør Frydenholm og til distributøren Aarstiderne. Der er sket et mindre fald i forbruget af økologiske varer i institutionskøkkener uden produktionskøkken i At højne forbruget af økologiske varer til de 3-6 årige vil være et fokusområde i de næste år, således at børnene i institutionerne kan fortsætte med at få serveret miljøvenligt dyrket mad, også efter at de er fyldt 3 år. Indkøb af miljømærkede varer For alle varetypers vedkommende er der sket en stigning i antallet af institutioner, der køber med miljømærke. 60 Udvikling i køb af miljømærkede varer Antal institutioner Toiletpapir Køkkenrulle Papirservietter til aftørring Vaskemiddel Opvaskemiddel, maskin Universalrengøring Opvaskemiddel, hånd Kopi- og printerpapir Skrivepapir Kopimaskiner Toner Gulvrengøring Sanitet Toiletrens Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Børneinstitutioner

12 CO 2 reduktion Danmark har internationalt forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser frem til 2012 med 21% målt i forhold til forbruget i I Danmark bidrager hver enkelt borger til klimaændringerne med gennemsnitligt 13,6 tons CO 2 om året. Vi kan alle være med til at reducere dette bidrag gennem omtanke, når vi bruger el og varme, når vi transporterer os og når vi køber ind. Hvad har vi gjort indtil nu Indgået indkøbsaftale med ny leverandør på økologiske varer. Udbygget information om den nye leverandør og økologi gennem ekskursioner for køkkenassistenter og institutionsledere fra både vuggestuer, integrerede institutioner og børnehaver. Forbrugsudgifterne til el, vand og varme er flyttet ud til den enkelte institution. 23 institutioner blev i 2005 certificeret som Grøn Institution Esbjerg, fordi de levede op til en række specifikke miljømæssige kriterier. Evaluering af eksisterende indkøbsaftale i forbindelse med ny udbudsrunde på økologiske fødevarer. Workshop med erfaringsudveksling samt vejledning i det nye indberetningsprogram for Grønt Regnskab og vejledning i mål og handleplaner for miljøstyring. Næste skridt er Det skal vurderes, hvor der er økonomisk mulighed for at montere separate målere i den enkelte institution. Opfølgning på efteruddannelse i økologisk omlægning. Det skal vurderes, om der skal foretages en gennemgang af alle institutioner med henblik på yderligere strøm, vand og varmebesparende foranstaltninger. 23 institutioner har i 2000 fået installeret vandbesparende 2 skyl på toiletterne. En miljøgruppe på forvaltningsplan følger arbejdet med miljøstyring på børneinstitutionerne. Kursus for alle institutioner om miljøstyring i 2000 og Alle institutioner har bagefter fået tilbudt besøg af miljøkonsulenten fra Miljø, som har rådgivet omkring indsatsområder. Institutionerne har fået tilbud om kompostbeholdere og genbokse til indsamling af genanvendeligt affald. Ændring af ordningen for genbrugsindsamling, så børneinstitutioner kan bruge denne på lige fod med private husstande. Igangsat omlægning til økologiske råvarer i institutioner, der laver varm mad til de 0-2 årige. Indført certificeringssystemet Grøn Institution Esbjerg fra institutioner blev certificeret i 2002, 20 institutioner blev certificeret i 2003 og 25 institutioner blev certificeret i Indført Årets Miljøpris for børneinstitutioner som har gjort en særlig indsats for miljøet. Uddeles i forbindelse med det årlige certificeringsarrangement. Udviklet en model for uddelegering af udgifter til el, vand og varme til den enkelte institution. Gennemgang af vandinstallationer og montering af vandspildsalarmer på de institutioner, der har til huse i kommunale bygninger. 12 Børneinstitutioner Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

13 Skoler Regnskabet dækker de 19 folkeskoler i Esbjerg Kommune og herudover bygningerne for den gamle Sædding Skole, som efter skolens lukning i 2005 anvendes til dels enkelte specialklasser og dels til administration. Skolerne har tilsammen et areal på m 2 og cirka elever og ansatte, der bruger skolerne til daglig. Herudover et ikke opgjort antal fritidsbrugere, der anvender undervisningslokaler, sportshaller og svømme- og badefaciliteter uden for normal undervisningstid. Det grønne regnskab for skolerne indeholder opgørelse for el, vand, varme og papirforbrug, affaldssortering, køb af miljømærkede varer samt brug af økologiske råvarer. Regnskabet dækker årene 2003, 2004 og Hvordan påvirker en skole miljøet? Lærer eleverne fornuftige miljømæssig adfærd, som også påvirker miljøet på længere sigt. Forbrug af el til belysning, ventilation, filtre mv., vaskemaskiner, tørretumblere, udstyr og maskiner i hjemkundskabslokaler. Vandforbrug til toiletter, badefaciliteter, svømmebassiner, rengøring, vaskemaskiner og køkkenfaciliteter i hjemkundskab. Varmeforbrug til opvarmning af lokaler samt vand i svømmebassiner. Affald fra klasselokaler, faglokaler, lærerværelse, kontor mv. Forbrug af papir til undervisning og administration, forbrug af andre kontorartikler, rengøringsmidler, vaskepulver, toiletpapir, håndklædepapir, opvaskemiddel og fødevarer i hjemkundskab. Miljøsamarbejde med kinesiske skoler Blåbjerggårdskolen og Tjæreborg Skole deltager i et miljøsamarbejde med 2 skoler i byen Suzhou i Kina. I efteråret var skolelederne og 2 lærere på besøg i Suzhou for at fastlægge rammerne for samarbejdet. Nanna fra 8.c fra Blåbjerggårdskolen fortæller, hvad hun synes om samarbejdet: Vi er alle blevet matchet med en kinesisk elev, som vi snakker og mailer med via bl.a. Skype og MSN. Vi kan se, at for kineserne er miljø ikke en naturlig ting som i Danmark. For kineserne er det stadigvæk noget meget nyt og dermed også spændende. I Danmark tager vi det mere for givet, at vi fx har en genbrugsordning, men sådan er det ikke i Kina endnu. På Blåbjerggårdskolen har vi i foråret haft affaldsprojekt, hvor vi har sorteret alt skolens affald. Det skal vi efter sommerferien præsentere for kineserne via mail, så de kan høre, hvad vi fik ud af det. Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Skoler 13

14 Udvikling i forbrug og udledninger El kwh kwh pr. m² 20,74 20,27 20,59 Indeks kwh pr. m² i Århus Kommune 22,71 23,38 22,89 Det samlede elforbrug er steget en smule, men dækker reelt over variationer de enkelte skoler imellem, således at nogle skoler har haft en nedgang mens andre har oplevet stigninger. Skolerne i Esbjerg Kommune bruger væsentlig mindre el pr m 2 end skoler i Århus Kommune. Det er meningen, at sammenligningerne med Århus Kommune på sigt skal bruges til erfaringsudveksling kommunerne imellem. Vand m³ m³ pr. bruger 3,97 3,73 4,83 Indeks Vandforbruget er samlet set steget betragteligt, men det er nogle enkelte skoler, som tegner sig for stigningen. Varme GJ GJ pr. m² 0,40 0,38 0,38 Indeks Varmeforbruget på skolerne har været stort set uændret i forhold til Papirforbrug kg/år kg/år pr. bruger 3,94 4,54 4,62 Indeks Papirforbruget er steget. I takt med de øgede muligheder for brug af edb og kopifaciliteter stiger forbruget af kopi- og printerpapir. Det er derfor nødvendigt med fortsat fokus på papirforbruget for at undgå de kraftige stigninger. Skoleleder Helle Bennekow på Vester Nebel Skole chekker sammen med en af eleverne om affald til komposten er sorteret rigtigt. 14 Skoler Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

15 Kompostering og genbrug af affald Udviklingen i affaldssorteringen er generelt set tilfredsstillende. Diagrammet viser, at alle skoler sorterer papir og pap til genbrug. Vi ved dog fra de enkelte skoler, at kvaliteten af sorteringen samt mængden af sorteret affald til genbrug varierer betydeligt fra skole til skole. Derfor vil det være nødvendigt at tage løbende initiativer for at fastholde og forbedre adfærden hos elever og ansatte på skolerne i forhold til sortering. Esbjerg Kommunes støtte til den årlige REN Uge kampagne på folkeskolerne er et led i dette. Antal skoler Kompostering Papir, pap og aviser Udvikling i kompostering og genbrug Flasker og glas Jern og metal Olie og kemikalieaffald Lysstofrør og sparepærer Batterier Haveaffald Elektronikaffald Kvaglundskolen deltog i REN Uge kampagnen i uge 40 med 6., 7. og 8. klasser, som sætter fokus på elevernes adfærd i forhold til affald og genbrug. Skolernes køb af miljømærkede varer Der sker en positiv udvikling i brug af miljømærkede varer. Men diagrammet viser, at der fortsat er udviklingsmuligheder på enkelte skoler, som i dag ikke bruger eksempelvis miljømærket toiletpapir, kopi- og printerpapir, kladdehefter. Kun inden for rengøringsmidler er der næsten 100% miljøvenlige indkøb. Antal skoler Udvikling i køb af miljømærkede varer Kladehæfter Toiletpapir Køkkenrulle Papirservietter til aftørring Opvaskemiddel, hånd Opvaskemiddel, maskin Vaskemiddel Kopi- og printerpapir Skrivepapir Kopimaskiner Toner Gulvrengøring Sanitet Toiletrens Universalrengøring Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Skoler 15

16 Skolernes brug af økologiske varer i hjemkundskab Råvareforbrug 13% 13% 9% Der er sket et fald i anvendelsen af økologiske råvarer på skolerne. Faldet skyldes primært, at der ikke længere drives skole fra Sædding Skole samt at der er sket en større nedgang i brug af økologi på to af de andre skoler. Den økologiske rygsæk Den økologiske rygsæk er det ekstra ressourceforbrug, der følger med en vare udover varens egen vægt: Fra råstofudvinding af metal, fra produktion, fra brug og fra den endelige affaldsbortskaffelse: En computer på ca. 15 kg har ekstra 1,5 tons affald med sig i rygsækken. 1 coladåse vejer 15 gram og har 1,2 kg affald med sig i rygsækken. En mobiltelefon med en egenvægt på ca. 120 gram har ekstra 75 kg affald med sig i rygsækken. Hvad har vi gjort indtil nu Næste skridt er 17 klasser deltog i de lokale tilbud til skolerne under Miljøstyrelsens årlige REN uge kampagne i uge 40, som sætter fokus på elevernes adfærd i forhold til affald og genbrug. Indledende temadag for skolerne med information om miljøstyring og hvordan de grønne regnskaber skal laves. Etablering af miljøgrupper på hver skole med deltagelse af de forskellige personalegrupper på skolen. De første 5 skoler har fået tilbud om en grundig miljømæssig gennemgang af skolen efterfulgt af en skriftlig rapport med forslag til forbedringer. Alle skoler har fået tilbud om miljøfaglig konsulentbistand til miljøstyringsarbejdet. Miljø stiller sig i 2006 også til rådighed med lokale tilbud til skolerne under Miljøstyrelsens årlige REN Uge kampagne i uge 40. I begyndelsen af 2007 vurderes resultaterne af forsøg med opdeling af forbrug i undervisning henholdsvis fritid. Der etableres et overordnet miljøråd for miljøstyringsarbejdet på skolerne. Miljørådet tager stilling til eventuelle fælles mål og initiativer for skolerne og inddrages i forbindelse med det samlede årlige grønne regnskab for skoleområdet. Der igangsættes information om økologi, specielt målrettet undervisning i hjemkundskab. Der er sat forsøg i gang med henblik på at kunne adskille forbrug af el, vand og varme mellem undervisningstid og fritid på skolerne, således at såvel skolerne som fritidsafdelingen kan følge forbrugsudviklingen inden for deres respektive ansvarsområder. 16 Skoler Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

17 Fritids- og ungdomsklubber Regnskabet dækker 19 fritids- og ungdomsklubber i Esbjerg Kommune. Cirka elever og ansatte bruger klubberne i eftermiddags- og aftentimerne. Det grønne regnskab for fritids- og ungdomsklubberne indeholder opgørelse for el, vand, varme og papirforbrug, affaldssortering, køb af miljømærkede varer samt brug af økologiske råvarer. Regnskabet dækker årene 2004 og Hvordan påvirker en fritids- og ungdomsklub miljøet? Kan lære eleverne fornuftige miljømæssig adfærd, som også påvirker miljøet på længere sigt. Forbrug af el til pc ere, til belysning, ventilation, apparater og maskiner, som indgår i klubbernes aktivitetstilbud. Vandforbrug til toiletter, rengøring, vaskemaskiner og køkkenfaciliteter. Varmeforbrug til opvarmning af lokalerne. Affald. Forbrug af papir til administration og aktiviteter, forbrug af andre kontorartikler, rengøringsmidler, vaskepulver, toiletpapir, håndklædepapir, opvaskemiddel og fødevarer. Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Fritids- og ungdomsklubber 17

18 Udvikling i forbrug og udledninger På klubområdet afholdes forbrugsudgifterne centralt, hvilket betyder, at klubberne ikke selv opnår eventuelle besparelsesgevinster. Modsat skal de ikke selv afholde uforudsete stigninger i udgifterne. El Elforbruget er faldet i 2005, men det samlede tal dækker over store variationer klubberne imellem. Klubberne i Esbjerg Kommune bruger væsentlig mindre el pr m 2 end kwh kwh pr. m² 40,11 31,15 Indeks kwh pr. m² i Århus Kommune 42,98 37,64 klubber i Århus Kommune. Det er meningen, at sammenligningerne med Århus Kommune på sigt skal bruges til erfaringsudveksling kommunerne imellem. Vand m³ m³ pr. bruger 1,83 1,68 Indeks Vandforbruget er faldet i 2005, men det samlede tal dækker over store variationer klubberne imellem. Varme GJ GJ pr. m² 0,42 0,46 Indeks Varmeforbruget er samlet set steget fra 2004 til Der kan ses store variationer klubberne imellem. Papirforbrug kg/år kg/år pr. bruger 0,36 0,37 Indeks Der kan ikke ses nogen reel udvikling i papirforbruget fra 2004 til Kompostering og genbrug af affald Der ses en positiv udvikling i klubbernes sortering af affald siden opstart af miljøstyring og grønne regnskaber, men der er stadig mulighed for forbedringer. Specielt bør der ses på sortering af papir, pap og aviser til genbrug. Ved en fejl indeholder rapporten ikke opgørelser over kompostering i klubberne, hvilket har baggrund i det elektroniske indberetningsprogram og vil blive rettet i næste års grønne regnskab. Antal fritids- og ungdomsklubber Kompostering Papir, pap og aviser Udvikling i kompostering og genbrug Flasker og glas Jern og metal Olie og kemikalieaffald Lysstofrør og sparepærer Batterier Haveaffald Elektronikaffald Fritids- og ungdomsklubber Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

19 Klub Sønderris har man som indsatsområde valgt at bygge en kompostbeholder sammen med børnene fortæller klubleder Ejnar Jensen. Klubbernes køb af miljømærkede varer Udviklingen viser, at der faktisk er sket en nedgang i anvendelsen af miljømærkede indkøb fra 2004 til 2005 for visse varer uden at dette umiddelbart kan forklares. For andre varers vedkommende er der dog sket en stigning i antallet af klubber, som køber varerne miljømærket. Kun inden for rengøringsmidler er der næsten 100% miljøvenlige indkøb. Antal fritids-og ungdomsklubber Toiletpapir Udvikling i køb af miljømærkede varer Køkkenrulle Papirservietter til aftørring Vaskemiddel Opvaskemiddel, maskin Vaskemiddel, hånd Universalrengøring Kopi- og printerpapir Kopimaskiner Toner Gulvrengøring Sanitet Toiletrens Klubbernes brug af økologiske varer Råvareforbrug 0% 0% Anvender delvist økologiske råvarer 4 4 Anvender ingen økologiske råvarer Der er kun en klub, som har produktionskøkken, som det ses af den første tabel. Antallet af klubber, som delvist bruger økologiske råvarer er uændret fra 2004 til Flere klubber angiver som årsag til at de ikke bruger økologiske varer, at de ikke vil betale mere for varerne. Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Fritids- og ungdomsklubber 19

20 Fokus på Standbyforbrug Klub Spangsbjerg har sparet 18% på elforbruget ved at fokusere på standby forbruget på klubbens apparater som Playstation og pc ere. Både børn og personale er ansvarlige for at få slukket apparaterne helt, så standby forbrug undgås. Endvidere har vi også haft fokus på punktbelysningen og fået lavet justeringer, så det er blevet nemmere at slukke for enkeltbelysning, der ikke er brug for. Morten, Klub Spangsbjerg Hvad har vi gjort indtil nu Afholdt temaarrangement om miljøstyring og grønne regnskaber for ledere og medarbejderrepræsentanter fra klubberne. Klubberne har herudover fået tilbud om en miljømæssig gennemgang efterfulgt af anbefalinger om miljøvenlige tiltag. Alle klubber har fået tilbud om fortsat miljøfaglig konsulentbistand til miljøstyringsarbejdet. Næste skridt er Der følges op på den rådgivning, som er sat i gang i Det skal vurderes, om der kan gennemføres fælles foranstaltninger, som motiverer klubberne til yderligere ressourcebesparelser. 20 Fritids- og ungdomsklubber Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

21 Kommunale boliger Kommunale boliger omfatter 36 ejendomsenheder, ejet af Esbjerg Kommune og beliggende forskellige steder i Esbjerg. Ejendommene huser 660 lejligheder og dækker i alt cirka m 2. En del af boligerne er selvstændigt beliggende ældreboliger og resten er privatudlejninger til borgere i almindelighed. Driften af de kommunale boliger blev udliciteret i 2005 og det er i øjeblikket boligselskabet DAB, som varetager driften. Det grønne regnskab for kommunale boliger indeholder opgørelser for el, vand, varme, affaldssortering og affaldsmængder samt brug af stoffer til pleje af udendørs arealer. Regnskabet beskæftiger sig primært med de påvirkninger, som kommer fra driften af ejendommene og dækker årene 2004 og Hvordan påvirker en kommunal bolig miljøet? Forbrug af el til belysning, ventilation, filtre mv i fællesarealer, vaskemaskiner og tørretumblere i fællesvaskerier mv. Vandforbrug til toiletter, bad, vask og køkken indendørs i ejendommene samt til vask af transportmidler mv udendørs. Varmeforbrug til opvarmning af både lejligheder og fællesarealer i ejendommene. Husholdningsaffald fra lejlighederne og møbler, apparater og lignende fra fraflyttede lejligheder. Forbrug af kunstgødning og lignende til pleje af udendørs arealer. Forbrug af diesel og i mindre omfang andet brændstof til pleje af udendørs arealer. I ejendommen Gl. Vardevej hjælper nogle af beboerne frivilligt med at køre affald til miljøgårdene og få det sorteret, så mest muligt går til genbrug. Der er planer om at åbne miljøgårdene en gang om måneden for beboerne, så de har mulighed for at hente eksempelvis møbler og andre effekter, som godt nok er smidt ud, men stadig kan bruges. Aktiviteterne foregår inden for rammerne af projekt Morgenrøden. Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Kommunale boliger 21

22 Udvikling i forbrug og udledninger El kwh Indeks Elforbruget er steget i perioden fra 2004 til Da arbejdet med grønt regnskab og miljøstyring er en ny aktivitet kan man ikke umiddelbart forklare stigningen. Vand m³ Indeks Vandforbruget er tilsvarende faldet. Årsagen til faldet begrundes delvist med, at der løbende installeres toiletter med lavt skyl ved renoveringer. Mange af ældreboligerne er forholdsvis nyrenoverede. For den øvrige boligmasse gælder, at cirka 75% af lejemålene har den gammeldags type toiletter med stort skyl. Ved udskiftning i forbindelse med, at toiletter går i stykker købes nyt toilet med lavt skyl. Der forekommer en del løbende toiletter. Varme GJ GJ pr. m² 0,50 0,52 Indeks Varmeforbruget er ligesom elforbruget steget i perioden fra 2004 til Der kan på nuværende tidspunkt ikke angives nogen specifik årsag til stigningen. De privatudlejede boliger er primært opvarmet med ældre varmeanlæg, hvor der ikke er de store muligheder for varmestyring. Ældreboligerne er styrede via CTS anlæg (central temperatur styring). Der køres med lidt højere varmetemperaturer i ældreboligerne end normalt på grund af større varmebehov hos ældre, der ikke bevæger sig helt så meget. Sortering af affald til genbrug Ikke alle ejendomsenheder har muligheder for at aflevere affald til genbrug. For ejendomme med 40 lejemål og herover er der dog etableret miljøgårde med faste containere til opsamling af genbrugeligt affald. For øvrige ejendomsenheder gælder, at genbrugeligt affald, som stilles ud på fortovet af beboerne, flyttes manuelt til miljøgårde, hvilket er en mandskabskrævende opgave. Der bruges i øjeblikket 3 mandedage pr uge til flytning af genbrugeligt affald til miljøgårde. Alligevel ses meget genbrugeligt affald fejlsorteret til dagrenovationen, specielt i de ejendomme, der er forsynet med affaldsskakte (affaldet smides i en skakt på gangen i etageboliger). Antal kommunale boliger Kompostering Papir, pap og aviser Udvikling i kompostering og genbrug Flasker og glas Jern og metal Olie og kemikalieaffald Lysstofrør og sparepærer Batterier Søjlerne for kompost dækker over kompostering af haveaffald. Haveaffald Elektronikaffald Kommunale boliger Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

23 Affaldsmængder Dagrenovation l/uge Indeks Papir, pap og aviser Pleje af udendørs arealer Forbrug af kunstgødning kg/år Indeks Forbrug af diesel l/år Indeks Forbrug af andet brændstof l/år Indeks l/uge Indeks Der er ikke sket nogen udvikling i mængden af dagrenovation i perioden, men der ses dog en mindre stigning i mængden af papir, pap og aviser, der er sorteret til genbrug. Af miljømæssige årsager anvendes der ikke pesticider til drift af kommunalt ejede udendørs arealer. Forbruget af kunstgødning har været svagt faldende, mens forbruget af brændstof til gengæld viser en mindre stigning. Hvad har vi gjort indtil nu Etableret miljøgårde med faste beholdere til genbrugeligt affald, hvor det er muligt. Installeret sparepærer, hvor det er muligt. Installeret vandbesparende toiletter i forbindelse med renovering af ældreboligerne. Udfaset brugen af pesticider til pleje af udendørs arealer. Næste skridt er Øget fokus på bedre sortering af affald til genbrug. Øget fokus på at motivere beboerne til miljøhensyn. De gamle varmeanlæg gør det svært at styre varmen i lejlighederne. Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Kommunale boliger 23

24 Ældrecentre og ældreboliger Regnskabet dækker 13 kommunale ældrecentre med centerdel samt 690 plejeboliger og 327 ældreboliger i tilknytning til centrene. De har tilsammen et areal på cirka m 2 og der arbejder 1800 ansatte fordelt over hele døgnet. Der var i 2004 produktionskøkken på 7 af centrene. Resten havde modtagekøkkener, hvor der kun forberedes lettere anretninger. Produktionskøkkenerne har siden 2004 været en selvstændig organisatorisk enhed. De fleste steder kan forbruget af el, vand og varme dog ikke adskilles fra resten af centerdriften, idet forbruget aflæses via samme måler på de enkelte centre. Det grønne regnskab for ældrecentrene indeholder opgørelse for el, vand og varmeforbrug samt affaldssortering, indkøb af miljømærkede varer og forbrug af økologiske råvarer. Centrene er selv ansvarlige for at udarbejde regnskaberne, men kan få bistand fra Miljø til miljøstyring, når det ønskes. Hvordan påvirker et ældrecenter miljøet? Elforbrug fra belysning af gangarealer, boliger, fælleslokaler, udstyr og maskiner i køkkener. Varmeforbrug til opvarmning af centerdel og boliger. Vandforbrug til opvarmning af centerdel og boliger. Vandforbrug til toiletter og køkkenfaciliteter. Affald fra boliger, fælleslokaler, køkken og pleje. Forbrug af fødevarer, plejeartikler og kontorartikler. På Højvang har en af grupperne i hjemmeplejen igangsat et lille pilotforsøg med forbedring af papirsorteringen. Forsøget gik godt og er nu udbredt til resten af centret. 24 Ældrecentre Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

25 Udvikling i forbrug og udledninger El kwh kwh pr. m² 54,69 54,48 55,40 56,23 55,74 Indeks kwh pr. m² på lokalcentre og plejehjem i Århus Kommune 64,1 64,8 63,6 57,8 57,09 I forhold til sidste års regnskab er der tale om et mindre fald i strømforbruget. Det er svært at angive den præcise årsag til faldet, bl.a. fordi det langt de fleste steder ikke er muligt at adskille elforbrug mellem centerdel og produktionskøkkenet. Det bør fortsat vurderes, om der vil kunne høstes ressourcebesparelser gennem en særlig indsats på køkkendriften. Forbruget af kwh pr. m 2 ligger fortsat en smule lavere end for lokalcentre og plejehjem i Århus Kommune. Vand m³ m³ pr. bruger 30,45 22,55 23,40 22,40 Indeks Niveauet for vandforbruget er nu igen nede på niveauet fra Varme GJ GJ pr. m² 0,63 0,54 0,54 0,54 0,54 Indeks Udviklingen i varmeforbruget ligger næsten på samme niveau som det foregående år. Det gennemsnitlige forbrug dækker over variationer centrene imellem, således at nogle centre har opnået besparelser, mens der andre steder kan ses stigninger. Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Ældrecentre 25

26 Papirforbrug kg/år kg/år pr. bruger 4,75 4,34 Indeks Papirforbruget er faldet, men det er dog en enkelt af centrene, som tegner sig for nedgangen. Affaldssortering Der er fortsat en meget positiv udvikling i gang med hensyn til affaldssortering. Især i 2005 ser sorteringen ud til at være kommet i system flere steder. Antal ældrecentre Papir, pap og aviser Flasker og glas Udvikling i kompostering og genbrug Jern og metal Haveaffald Olie og kemikalieaffald Elektronikaffald Lysstofrør og sparepærer Batterier Klinisk risikoaffald/ medicin Køb af miljømærkede varer Også inden for køb af miljømærkede varer er udviklingen positiv. Flere og flere er gået over til at købe fx toiletruller og køkkenrulle med miljømærke og det samme gælder maskinopvask og vaskemiddel samt visse kontorartikler. Der er dog fortsat et potentiale at arbejde med. 26 Ældrecentre Antal ældrecentre Udvikling i køb af miljømærkede varer Toiletpapir Køkkenrulle Papirservietter til aftørring Opvaskemiddel, hånd Opvaskemiddel, maskin Vaskemiddel Kopi- og printerpapir Skrivepapir Kopimaskiner Toner Gulvrengøring Sanitet Toiletrens Universalrengøring Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune

27 Brug af økologiske råvarer Råvareforbrug 0% 0% 0% 0% 0% Ingen af ældrecentrene bruger i dag økologiske råvarer til madproduktionen. Mulighederne for hel eller delvis anvendelse af økologiske fødevarer vil løbende blive drøftet med Helse & Ældre. Hidtil har der ikke været taget specifikke initiativer, fordi der afventes afklaring omkring den fremtidige struktur for køkkenerne inden for ældreområdet i Esbjerg Kommune. Hvad vi har gjort indtil nu Indledende temadag for ældrecentrene med information om miljøstyring og hvordan de grønne regnskaber skal laves. Arbejdsgruppe med centerledere, tekniske serviceledere, repræsentanter fra Affald og miljøkonsulenterne om affaldssortering på centrene. Affaldsgennemgang på 5 centre for at vurdere nuværende og fremtidig sortering. Konkret rådgivning fra Affald om etablering af containergård ved 2 centre. De enkelte centre har arbejdet med forskellige indsatsområder som efter eget valg og ambitionsniveau. Nogle centre har valgt at kombinere miljøstyring med God Økonomistyring, som har kørt som projekt i Næste skridt er De planlagte indsatsområder fra Grønt Regnskab 2005 står fortsat til at blive effektueret: Der afholdes workshop for de miljøansvarlige på ældrecentrene for at styrke fokus på arbejdet med miljøstyring og Grønt Regnskab. I første omgang med emnerne affaldssortering samt oplysninger til indberetningsprogrammet for Grønt Regnskab. Der skal laves en oversigt over antal og art af målere på hvert center til sikring af, at sammenligningsgrundlaget er i orden i forhold til det grønne regnskab. Der etableres et overordnet miljøråd for miljøstyringsarbejdet på centrene. Miljørådet tager stilling til eventuelle fælles mål og initiativer for centrene og inddrages i forbindelse med udarbejdelse af det samlede årlige grønne regnskab for ældrecentrene. Det undersøges, om der er interesse for at etablere en arbejdsgruppe omkring ressourcebesparelser og miljøhensyn på køkkendriften. I den forbindelse vurderes også, i hvilket omfang dette vil nødvendiggøre finansiering af rådgivningsbistand. Det skal vurderes, om der bør måles separat på forbrug af el og vand fra produktionskøkkenerne. Det vurderes, om der er basis for en certificeringsmodel for ældrecentre. Miljømærkede varer BLOMSTEN er det europæiske miljømærke. Det blev etableret i 1992 af EU-kommissionen og Danmark tilsluttede sig fra starten. Blomsten anvendes i hele Europa. SVANEN er det nordiske miljømærke. Det blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989 og Danmark tilsluttede sig i Svanen anvendes i alle nordiske lande. Miljømærkerne er frivillige ordninger for producenterne. Derfor kan der godt findes produkter, som lever op til miljømærkekravene uden at de bærer miljømærket, men mærkerne er forbrugernes sikkerhed for, at produktet hører til de mest miljøvenlige på markedet. Kravene til miljømærkede varer går længere end miljølovgivningen og strammes hvert år. På den måde sikrer man at niveauet er i top i takt med den generelle udvikling på området. Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune Ældrecentre 27

28