Analyse af beredskabet

Transkript

1 Analyse af beredskabet Bilagsbind II Beredskabsstyrelsens beskrivelse af det nuværende beredskab Indenrigsministeriet Beredskabsstyrelsen Februar 1997

2 Analyse af beredskabet - Bilagsbind II. Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads København K Tlf.: Fax: J.H. Schultz Grafisk A/S Analyse af beredskabet ISBN Analyse af beredskabet - Bilagsbind I ISBN Analyse af beredskabet - Bilagsbind II ISBN Alle tre bind samlet ISBN Oplag: Analyse af beredskabet 1000 stk. Analyse af beredskabet - Bilagsbind I 1000 stk. Analyse af beredskabet - Bilagsbind II 1000 stk. Analysen og de dertil hørende bilagsbind er tilgængelig på Internet på: Pris: 100 kr. inkl. moms. pr. bind. 250 kr. inkl. moms for alle 3 bind samlet. Publikationerne kan købes ved henvendelse til: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads København K Tlf: Fax: eller Statens Information, INFOservice J.H. Schultz Grafisk A/S Postbox 1103 Herstedvang København K 2620 Albertslund Tlf.: Tlf.: Fax: Fax: Redaktionen er afsluttet den 17. februar Side 2

3 Indholdsfortegnelse: Beskrivelser af redningsberedskabet Side 4 Notat om en undersøgelse af udvalgte assistancer i perioden Side 197 Notat om det statslige regionale beredskabs opgaver, organisation og omfang m.v. Side 211 Notat om vedligeholdelse af materiel m.m. i det statslige regionale redningsberedskab Side 276 Notat om vurdering af standarden af og vedligeholdelsesniveauet på det statslige redningsberedskabs bygninger Side 321 Side 3

4 Beskrivelser af redningsberedskabet Side 4

5 Indholdsfortegnelse: 1.1. Redningsberedskabet. Side Beredskabsloven. Side Redningsberedskabets struktur. Side Samarbejde med Forsvaret. Side Samarbejde med Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. Side Samarbejde med politiet. Side Totalforsvarssamarbejdet. Side Internationale samarbejdsrelationer. Side Det krigsmæssige statslige redningsberedskab. Side Historisk udvikling. Side Planlægningsforudsætninger. Side Krigsskadebilleder. Side Beredskabskommandoen. Side Landskommandoen. Side Landsdelskommandoerne. Side Beredskabsregionerne. Side Mobiliseringsberedskabet ved de overordnede stabe og beredskabsregionerne. Side 34 Side 5

6 Kommunikationssystemet. Side Redningsberedskabets varslingstjeneste. Side Beredskabskorpset, det statslige regionale redningsberedskab. Side Det mobiliserede Beredskabskorps. Side Beredskabskorpsets mobiliseringsstyrke. Side Beredskabskorpsets materiel og køretøjer. Side Beredskabskorpsets kommunikationsmidler. Side Beredskabskorpsets Materieltjeneste. Side Kommandoforhold. Side Det lokale statslige redningsberedskab (politiet) Side Redningsberedskabets ambulancetjeneste. Side Det civile beredskab. Side Ministeriernes planlægningsopgaver. Side Beredskabsstyrelsens opgaver. Side Civilregionerne. Side Det fredsmæssige statslige redningsberedskab. Side Beredskabsstyrelsens opgaver. Side 54 Side 6

7 Det landsdækkende atomberedskab. Side Redningsberedskabets kommunikationsnet. Side Redningsberedskabets varslingssystem. Side Tilsynet med det kommunale redningsberedskab. Side ADR-konventionen. Side Tekniske og driftsmæssige forskrifter om forebyggende foranstaltninger mv. Side Myndighedsgodkendelser vedrørende forebyggende foranstaltninger mv. Side Produktsikkerhed. Side Tilsyn med nukleare anlæg. Side Kemikalieberedskabet. Side Information. Side Sygehusberedskabet. Side Beskyttelsesrum. Side Drift af asylcentre. Side Det statslige regionale redningsberedskabs struktur, opgaver og geografiske placering. Side Assistanceberedskabet. Side Udrykningsvagten. Side 77 Side 7

8 Værnepligt i Beredskabskorpset. Side Beredskabsaftaler m.v., herunder det statslige redningsberedskabs deltagelse i andre myndigheders beredskaber. Side Centrale beredskabsaftaler. Side Lokale beredskabsaftaler. Side Beredskabskorpsets udrykninger og assistanceydelser. Side Redningsberedskabets uddannelsessystem og det statslige redningsberedskabs skoler. Side Værnepligtsuddannelsen. Side Uddannelse af mellemledere. Side Lederuddannelsen Side Det statslige redningsberedskabs skoler. Side Uddannelse af ansatte og frivillige i det kommunale redningsberedskab. Side Uddannelserne på manuelt niveau. Side Introduktionsuddannelsen. Side Grunduddannelsen. Side Funktionsuddannelsen. Side Den supplerende uddannelse. Side 102 Side 8

9 Uddannelserne på mellemlederniveau. Side Gruppeføreruddannelsen. Side Holdlederuddannelsen. Side Delingsføreruddannelsen. Side Øvelser eller øvelseslignende aktiviteter. Side Lederuddannelsen. Side Uddannelsens forløb. Side De frivillige organisationers lederuddannelse. Side Kurser. Side Det kommunale redningsberedskab. Side Det kommunale redningsberedskabs opgaver. Side Det kommunale redningsberedskabs organisation. Side Det daglige kommunale redningsberedskab. Side Alarmering af det kommunale redningsberedskab Side Personel til det kommunale redningsberedskab Side Redningsrådet. Side 117 Side 9

10 De kommunale redningsberedskabers udrykningsstatistik. Side Statistiske oplysninger om det kommunale redningsberedskab i Danmark og tilsvarende i andre lande. Side Det forebyggende arbejde mod brand mv. Side Det krigsmæssige kommunale redningsberedskab Side 122 Side 10

11 Dimensionering af det udvidede krigsmæssige redningsberedskab. Side Ledelse af det udvidede krigsmæssige redningsberedskab. Side Personel til det udvidede beredskab. Side Bedriftværn. Side Indsatsledelse. Side Beredskabsplan. Side Det kommunale civile beredskab. Side Det amtskommunale civile beredskab. Side Frivilliges opgaver i det statslige og kommunale redningsberedskab. Side Frivilliges opgaver i det statslige redningsberedskab. Side Frivillige i redningsberedskabets ambulancetjeneste. Side Frivillige i politiets BR-ordenskorps. Side Frivillige i den centrale kommunikationstjeneste. Side Frivillige i det kommunale beredskab. Side Ydelser til frivillige i redningsberedskabet. Side Beredskabs-Forbundet. Side 135 Side 11

12 2. Det statslige redningsberedskabs internationale indsatser Side Baggrund Side Rammer for det statslige redningsberedskabs egne indsatser i udlandet Side Logistisk back-up Side Personel Side Finansiering Side Perspektivering Side Udsendelser en oversigt Side Det statslige redningsberedskabs sektorprogrammer mv. Side Sektorprogrammer (Øststøtteprogrammer) Side Samarbejde og uddannelse af brandpersonel fra Litauen Side 154 Side 12

13 Bilagsoversigt Bilag nummer: 1 Redningsberedskabet i fredstid Side Beredskabsstyrelsens internationale samarbejdsrelationer Side Redningsberedskabet i krise og krig Side Beredskabskolonnernes organisation og opgaver Side Beredskabsstyrelsens struktur Side Oversigt over Beredskabsstyrelsens kontorer og deres opgaver Side Aftaler vedrørende det landsdækkende atomberedskab Side Oversigt over udrykningsvagtens materiel Side Beredskabet ved uheld med farlige stoffer på landjorden Side Oversigt over Beredskapskorpsets aftaler om assistancer Side Oversigt over Beredskabskorpsets udrykninger Side De kommunale redningsberedskabers udrykninger Side 188 Side 13

14 13 Oversigt over kommuner, hvor udrykningsberedskabet skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger, jf. 12 stk. 2 i beredskabsloven. Side Dimensioneringen af det udvidede kommunale redningsberedskab Side Beredskabskorpsets indsatser i udlandet Side 192 Side 14

15 1.1. Redningsberedskabet. Redningsberedskabets opgave, således som den er formuleret i beredskabslovens 1, er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab (Beredskabskorpset), og det kommunale redningsberedskab. Under krise eller krig indgår det statslige lokale redningsberedskab (politiet) og sygehusberedskabet i redningsberedskabet. I bilag 1 er der vist en skitse over redningsberedskabet i fredstid. Indenrigsministeren er øverste administrative myndighed for det statslige redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver myndighederne i spørgsmål om redningsberedskabet og det civile beredskab, der har til opgave at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise og krig at videreføre samfundets funktioner samt at yde støtte til landets samlede forsvar. Beredskabsstyrelsen har i bekendtgørelse nr. 27 af 14. januar 1994 om tilsynet med det kommunale redningsberedskab og om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Beredskabsstyrelsen fået tillagt bl.a. tilsynet med det kommunale redningsberedskab. Udover opgaver i henhold til beredskabsloven og beskyttelsesrumsloven varetager Beredskabsstyrelsen opgaverne i henhold til lov nr. 169 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg (atomanlæg) med senere ændringer samt lov nr. 244 af 12. maj 1976 om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg mv., som ændret ved 3 i lov nr. 304 af 4. juni Side 15

16 Endelig administrerer Beredskabsstyrelsen fyrværkerilovgivningen og varetager opgaver i medfør af lov om sygehusvæsenet og færdselsloven. Redningsberedskabet indgår som et element i totalforsvaret, hvorved forstås forsvaret, redningsberedskabet, politiet og det civile beredskab Beredskabsloven. Som et led i aftalen af 29. juni 1989 om civilforsvarets ordning for årene 1989 til 1991 blev det besluttet at nedsætte et udvalg, som fik til opgave at udarbejde et oplæg til forenkling og bedre koordinering og ressourceudnyttelse på det katastrofebekæmpende og beredskabsmæssige område. Mulighederne for etablering af et enstrenget og integreret katastrofeberedskab til anvendelse i såvel fred som krig skulle undersøges. Udvalget afgav i efteråret 1991 betænkning nr om katastrofeberedskab, hvor man i første række beskæftigede sig med spørgsmålet om en ændring af de afhjælpende beredskaber, dvs. brandvæsen og civilforsvar. I betænkningen, som var et oplæg til politiske drøftelser, foreslog udvalget en ny struktur for katastrofeberedskabet. På baggrund af betænkningen om katastrofeberedskabet og et af Forsvarsministeriet udarbejdet notat om det danske efterretningsmæssige planlægningsgrundlag, udarbejdede Indenrigsministeriet et udkast til forslag til en samlet lovgivning om det fremtidige katastrofeberedskab. Ifølge notatet var den veldefinerede militære trussel mod Vesteuropa, som man kendte indtil slutningen af 1980'erne, faldet væk. Et massivt og omfattende overraskelsesangreb mod vesteuropæisk område vurderedes således ikke længere realistisk. Europa kunne dog som følge af den uklare og ustabile situation i Side 16

17 Øst- og Centraleuropa som helhed ikke betragtes som et stabilt og fredeligt område. Sammenfattende vurderedes den nuværende situation som løfterig, men også præget af en vis usikkerhed. En usikkerhed, der på lidt længere sigt indebærer mulighed for såvel en positiv og konsolideret udvikling som en modsat tendens i retning af alvorlig ustabilitet. Folketinget vedtog enstemmigt den 18. december 1992 beredskabsloven og lov om beskyttelsesrum (lov nr af 23. december 1992 (beredskabsloven) og lov nr af 23. december 1992 (lov om beskyttelsesrum)). Begge love trådte i kraft den 1. januar Med ikrafttrædelsen af beredskabsloven blev brandloven, civilforsvarsloven og lov om det civile beredskab ophævet. Med ikrafttrædelsen af lov om beskyttelsesrum blev lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger ophævet Redningsberedskabets struktur. Hovedpunkterne i beredskabsstrukturen er: - At redningsberedskabet er opbygget med et kommunalt og et statsligt regionalt beredskab (Beredskabskorpset) samt med en central styrelse (Beredskabsstyrelsen). - At det er de opgaver, der løses i fredstid, der er retningsgivende for redningsberedskabets organisation, størrelse og funktion. De krigsmæssige opgaver er en overbygning på beredskabets fredsmæssige opgaver. - At der på kommunalt niveau er et redningsberedskab, som hurtigt kan indsættes mod de almindeligt forekommende ulykker. - At de statslige regionale beredskabscentre er et supplement til det kommunale beredskab. Beredskabscentrene skal have personel med den fornødne uddannelse og det fornødne Side 17

18 udstyr til indsats mod store, sjældne, komplekse eller mandskabskrævende ulykker. Beredskabscentrene skal forestå uddannelsen af værnepligtige til beredskabet. - At planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab på kommunalt niveau er integreret Samarbejde med forsvaret. Beredskabsloven indeholder ingen bestemmelser om samarbejde mellem forsvaret og redningsberedskabet. Såvel forsvaret som redningsberedskabet har imidlertid behov for regulering af begge væseners adfærd på områder af fælles interesse eller, hvor løsning af forsvarets eller redningsberedskabets opgaver fordrer en prioritering. Redningsberedskabet adskiller sig folkeretligt fra forsvaret, idet redningsberedskabet er omfattet af en folkeretlig beskyttelse i den IV. Genèvekonvention af 1949 artikel 63, stk. 2, hvorefter særlige organisationer af ikke-militær karakter, som har til formål at sikre civilbefolkningens levevilkår, bl.a. ved fordeling af hjælp og tilrettelæggelse af redningsvirksomhed, af en besættelsesmagt skal sikres samme rettigheder som anerkendte Røde Kors-selskaber. Ved tillægsprotokol I af 1977 til Genèvekonventionerne af 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter, blev beskyttelsen af civilforsvarsorganisationerne udbygget. Der blev ved denne tillægsprotokol indført et internationalt kendemærke til identifikation af den organisation, der med udførelsen af de i protokollerne nævnte humanitære opgaver har krav på den folkeretlige beskyttelse. Mærket anvendes til beskyttelse af organisationer og disses personel, bygninger og materiel samt til markering af civile beskyttelsesrum. Kendemærket er en ligesidet blå trekant på orangefarvet baggrund. Side 18

19 Af hensyn til denne folkeretlige beskyttelse bør en sammenblanding af forsvarets og redningsberedskabets styrker undgås, idet denne folkeretlige beskyttelse kompromitteres. Samarbejdet mellem redningsberedskabet og forsvaret er reguleret i et sæt bestemmelser, der angiver de overordnede principper, ansvarsfordeling og samarbejdsopgaver. Der er i oktober 1995 aftalt to sæt bestemmelser for samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet henholdsvis i fredstid og under krise eller krig. De beskrevne samarbejdsområder er i fredstid: - Personel og uddannelse. - Logistik. - Atomberedskab. - Kemisk og biologisk beredskab. - Øvelsesvirksomhed. - Ydelse af gensidig hjælp. - Internationale humanitære operationer. Samarbejdsområderne er under krise eller krig: - Varsling af befolkningen. - Evakuering og foranstaltninger i tilfælde af flugt. - Mørklægning. - Omsorg for syge og sårede. - Fordeling af områder og lokaliteter. - Udpegning og udskrivning af transportmidler. - Transporttjeneste. - Trafikkontrol. - Ammunitionsrydning. - SICA-beredskabet (Sampling and Identification of Chemcal War fare Agents - tilvejebringelse af dokuenation ved anvendelse af kemiske kampstoffer.). - Kommunikationstjeneste. - Designering. - Ydelse af gensidig støtte Samarbejde med Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. Side 19

20 I relation til sessionernes virksomhed har Beredskabsstyrelsen et tæt samarbejde med Forsvarets Værnepligt og Rekruttering, som i medfør af værnepligtslovens 22 fordeler udskrevne værnepligtige til forsvaret og Beredskabskorpset. Samarbejdet omfatter endvidere udveksling af værnepligtige, der efter modtagelse af indkaldelsesordre, søger sig overført fra forsvaret til Beredskabskorpset eller omvendt Samarbejde med politiet. Der er et dagligt samarbejde med politiet, som ikke er direkte reguleret i specielle samarbejdsaftaler. Af beredskabslovens 17 fremgår, at den samlede indsats ved større fredstidsskader koordineres af politimesteren. Når der efter en ulykke tilkaldes hjælp via 112 indgår opkaldet til en alarmeringscentral, som uden for Storkøbenhavn er placeret på den nærmeste større politistation, i Storkøbenhavn er alarmeringscentralen placeret på hovedbrandstationen. Ved større ulykker sendes politiet straks til skadestedet, og udover den kommunale indsatsleder kan også politiet i egenskab af koordinerende ledelse tilkalde Beredskabskorpset. På det kommunale niveau er politimesteren født medlem af de kommunale beredskabskommissioner. Politimesteren varetager i henhold til beredskabslovens 30 følgende opgaver inden for redningsberedskabet: - Evakuering. - Varsling af civilbefolkningen. - Afspærring og bevogtning i forbindelse med udførelsen af redningsberedskabets opgaver. - Tilsyn med mørklægning. - Andre beredskabsopgaver, som efter forhandling henlægges til politiet. Side 20

21 Da det statslige lokale redningsberedskab (politiet) ifølge beredskabslovens 1, stk. 2, først indgår som en del af redningsberedskabet under krise eller krig, retter samarbejdsaftalen sig mod opgaverne i denne situation. Samarbejdsbestemmelserne angiver de overordnede principper, ansvarsfordelingen og samarbejdsopgaverne. Bestemmelserne er p.t. under revision Totalforsvarssamarbejdet. Danmark har lagt et såkaldt totalforsvarskoncept til grund for beredskabsplanlægningen i relation til krise eller krig. Totalforsvaret er defineret som den samlede og koordinerede indsats på alle områder med henblik på at opretholde forsvarsviljen og sikre den bedst mulige udnyttelse af alle militære og civile ressourcer til at forebygge krig, forsvare landet og opretholde et organiseret og fungerende samfund, herunder beskytte befolkningens liv og ejendom. Totalforsvaret består af 4 myndighedsområder: Forsvaret, redningsberedskabet, politiet og det civile beredskab. I praksis fungerer totalforsvaret som et samarbejde mellem berørte myndigheder primært med henblik på at kunne udnytte de samlede ressourcer bedst muligt under krise eller krig. I fredstid foregår samarbejdet konkret på en række områder af fælles interesse for de involverede myndigheder. Som eksempler kan nævnes lokalitetsregistrering, Totalforsvarets Beredskabsplan, udpegning og udskrivning af motorkøretøjer, telefonsikring og designeringsordningen (fritagelse for mødepligt ved forsvaret og redningsberedskabet). Totalforsvarssamarbejdet på det regionale niveau har en særlig betydning, idet regionsledelsen (den regionale totalforsvarsledelse) er tillagt en særlig kompetence under krise eller krig. Side 21

22 Bestemmelser om regionsledelsens opgaver under krise eller krig er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse (nr af 15. december 1994) Internationale samarbejdsrelationer. Redningsberedskabets officielle internationale samarbejdsrelationer varetages primært af Beredskabsstyrelsen. Det internationale arbejde omfatter bl.a. nordisk samarbejde, FN, NATO's komité for civilbeskyttelse og samarbejde i EU om øvelser, udveksling af erfaringer m.v. For civilt beredskab deltager Beredskabsstyrelsen også i internationalt samarbejde, navnlig i NATO's overordnede komité for civilt beredskab. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen på redningsberedskabsområdet, herunder atomberedskabet, relationer til og samarbejde med en række lande og internationale organisationer gennem bilaterale eller multilaterale aftaler, som Danmark har tiltrådt, og som administreres af Beredskabsstyrelsen. I bilag 2 er der givet en beskrivelse af de vigtigste internationale samarbejdsrelationer. Side 22

23 1.2. Det krigsmæssige statslige redningsberedskab. Grundlaget for beskrivelsen af det krigsmæssige statslige redningsberedskabs opgaver og struktur mv. er Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 220 af 21. maj 1982 om civilforsvarets organisation og indsats under krig og andre ekstraordinære forhold samt Civilforsvarsstyrelsens cirkulære nr. 4 af 11. januar 1989 om ledelsen af civilforsvaret under krig og andre ekstraordinære forhold (krisesituationer). Begge regelsæt er i medfør af beredskabslovens 79, stk. 6 fortsat i kraft Historisk udvikling. Den første lov om civilforsvarslignende beskyttelsesforanstaltninger blev vedtaget i Den afgørende vægt i loven lå på lokale civilbeskyttelsesforanstaltninger. De første overvejelser om oprettelse af et mobilt udrykningskorps under Statens civile Luftværn fandt sted i 1940 bl.a. på baggrund af erfaringer fra Finland. Man havde der suppleret det lokale brandberedskab med nogle af staten oprettede udrykningsenheder omfattende brandslukningskøretøjer, der kunne udsendes til bistand i særligt hårdt ramte områder. Efter forhandling med en række myndigheder og foreninger - slutteligt finansudvalget og Finansministeriet - meddelte Indenrigsministeriet i juni måned 1941 Statens civile Luftværn bemyndigelse til straks at indkøbe materiel til 6 kolonner, men forløbig kun at oprette 4p kolonne. I løbet af 1942 og 1943 blev antallet af kolonner udvidet. Det mobile hjælpekorps, CBU-korpset omfattede 10 kolonner, stationeret på forskellige steder landet over. Oprettelse af et mobilt hjælpekorps var bl.a. begrundet i, at det ville være både billigere og mere effektivt Side 23

24 end oprettelse af et tilstrækkeligt beredskab i de luftværnspligtige byer. Den 18. marts 1946 nedsatte Indenrigsministeriet et udvalg med den opgave at fremkomme med forslag til organisation af et civilt værn for befolkningen i tilfælde af krig. Udvalget afgav sin betænkning (Betænkning vedrørende civilforsvarets organisation) den 13. maj Betænkningen dannede grundlag for CF-loven af Med CF-loven af 1949 forlod man delvis det hidtidige hovedsynspunkt, hvor den afgørende vægt blev lagt på de lokale civilforsvarsforanstaltninger. Betragtningen var, at det var umuligt at udbygge de lokale ordninger til en sådan styrke, at hjælp udefra ved større angreb ikke var nødvendig. En dimensionering af de lokale civilforsvar, så de kunne klare alle skader uden hjælp udefra, ville være for kostbar. I stedet for at udbygge byernes civilforsvar meget kraftigt var hensigten at etablere et kraftigt mobilt korps (Civilforsvarskorpset). Af "Betænkning vedrørende civilforsvarets organisation" fremgår det, at det var muligt at opstille et korps, som med udgangen af 1948 havde en mobiliseringsstyrke på ca mand. Med udgangspunkt heri stillede udvalget forslag til en rammeordning, der muliggjorde at nå op på en mobiliseringsstyrke på ca mand i I slutningen af 1940'erne var der ikke værnepligtige nok til både at opbygge et kommunalt civilforsvar og et civilforsvarskorps. Man valgte derfor at prioritere Civilforsvarskorpsets udbygning. Erfaringerne med det i 1949 fastlagte Civilforsvarskorps var, at enhederne viste sig at være for uhåndterlige, hvorfor strukturen og dimensioneringen blev ændret i 1958 fra at opstille kolonner og Side 24

25 halv-kolonner til at opstille mere mobile og fleksible indsatssektioner. Den organisation, struktur og dimensionering der da blev fastlagt, er - med justeringer og tilpasninger bl.a. i 1974, hvor der flyttedes ressourcer fra service og forsyning til styrkelse af kolonnernes indsatskapacitet, som blev forøget med 33% samtidig med, at kolonnerne blev mere fleksible ved at råde over flere mobile enheder - baggrunden for Beredskabskorpsets nuværende krigsmæssige organisation, struktur og dimensionering. Ved beredskabslovens vedtagelse blev der ikke forudsat ændringer i det statslige regionale redningsberedskabs krigsmæssige opgaver og organisation i forhold til de gældende planer for Civilforsvarskorpsets krigsmæssige organisation og sammensætning Planlægningsforudsætninger. Det daværende civilforsvars planlægningsforudsætninger har traditionelt været baseret på forsvarets vurdering af den militære trussel mod Danmark. Erfaringerne fra 2. verdenskrig og fra den kolde krig har været væsentlige planlægningsforudsætninger for etableringen af Civilforsvarskorpset i 50'erne. I oktober 1959 udgav Civilforsvarsstyrelsen publikationen "Grundlaget for civilforsvarets planlægning", som var godkendt af Forsvarsministeriet og Indenrigsministeriet. Publikationens indhold var i korthed, at der i tilfælde af krig var sandsynlighed for konventionelle angreb mod dansk område fortrinsvis mod strategiske mål, ligesom der evt. kunne blive tale om Side 25

26 anvendelse af mindre A-våben og/eller kemiske kampstoffer. En sandsynlig følge af anvendelsen af A-våben på eller uden for dansk område ville være radioaktivt nedfald. Derimod ansås det ikke for sandsynligt, at der ville blive foretaget terrorbombning mod danske byer. Derfor prioriteredes civilforsvarets opgaver således: 1. Beskyttelse mod konventionelle våben (spræng- og brandbomber mv.) og beskyttelse mod radioaktivt nedfald fra A-våben, kastet på og uden for dansk område. 2. Beskyttelse mod kemiske kampstoffer. (Foranstaltninger til beskyttelse mod biologiske kampmidler henhører under sundhedsmyndighederne). I Administrationsdepartementets rapport om civilforsvaret mv. fra august 1976 blev det bekræftet, at 1959-grundlaget fortsat var anvendeligt. Bekræftelsen skete ved et møde i juni 1976 mellem repræsentanter for Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Indenrigsministeriet, Civilforsvarsstyrelsen og Administrationsdepartementet. I forbindelse med Civilforsvarsstyrelsens udarbejdelse af "Memorandum om civilforsvaret i 80'erne", der indeholdt en vurdering af det eksisterende civilforsvars status og mangler og vilkårene for disses afhjælpning over en årrække, blev civilforsvarets planlægningsforudsætninger vurderet på grundlag af Forsvarskommandoens vurdering af det militære trusselsbillede. Civilforsvarsstyrelsens konklusioner på baggrund af Forsvarskommandoens vurdering af det militære trusselsbillede var, at forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, som f.eks. varslingstjeneste, beskyttelsesrum, den kommunale og den statslige Side 26

27 hjælpetjeneste, skulle planlægges ud fra den forudsætning, at det civile samfund kunne blive ramt af virkningerne af - konventionelle våben - kemiske våben - mindre kernevåben - større kernevåben. Revurderingen af trusselsbilledet i memorandummet gav ikke anledning til ændringer i civilforsvarets planlægningsforudsætninger. De senere vurderinger af det militære trusselsbillede og planlægningsforudsætninger for civilforsvaret i Civilforsvarsstyrelsens publikationer "CF-redegørelse 82" og "Programplan 90" gav ikke anledning til ændringer. Ved beredskabslovens vedtagelse blev der, som et resultat af et ændret efterretningsmæssigt planlægningsgrundlag foretaget en ændret vægtning af forholdet mellem det fredsmæssige og det krigsmæssige beredskab. Den veldefinerede militære trussel mod Danmark eksisterer ikke længere - og der forventedes en forøget varslingstid. Det havde som konsekvens, at K-værnepligtsordningen blev bragt til ophør, og at det kommunale krigsmæssige beredskab blev fastlagt på et lavere niveau. Bl.a. som følge af K-værnepligtsordningens ophør er der indført en ny kommunal værnepligtsordning, hvor værnepligtige får et tilbud om en orientering om redningsberedskabet og en kort førstehjælpsuddannelse, hvorefter de står til rådighed for det kommunale redningsberedskab i 10 år Krigsskadebilleder. Side 27

28 Krigsskadebilleder har ikke været grundlaget for en dimensionering af det statslige regionale redningsberedskabs mobiliseringsberedskab. Erfaringerne fra 2. verdenskrig med fladebrande og ildstorme i tætbebyggede områder (som f.eks. i Hamburg og Dresden) har derimod været grundlag for at tilrettelægge taktik for indsats og uddannelse af personel. I forbindelse med at bystrukturerne ændredes - de tætbebyggede og brandfarlige byområder blev saneret, der blev skabt afstand mellem bygningerne, samtidig med at åben ild i vidt omfang blev afløst af sikrere energikilder, således at risikoen for brandspredning begrænsedes - har Beredskabsstyrelsen overvejet, om det var muligt at udarbejde skadebilleder som grundlag for en dimensionering af civilforsvaret. I midten af 80'erne søgte en arbejdsgruppe, nedsat af den daværende Civilforsvarsstyrelse, at udarbejde krigsskadebilleder, der kunne danne grundlag for en optimal dimensionering af beredskabet. Skadebillederne (skademodellerne) blev opstillet bl.a. på grundlag af de forskningsmetoder, som anvendtes ved Försvarets Forskningsanstalt (FOA) i Sverige. De militære forudsætninger for modellerne var accepteret af Forsvarets Efterretningstjeneste og Hærens Ingeniør- og ABC-skole. Resultatet af arbejdet blev, at en opstilling af skadebilleder (skademodeller) kun kan ske på grundlag af valgte forudsætninger, der kan vise sig at være af større eller mindre værdi. Resultatet viste sig derfor meget vanskeligt at anvende som et relevant dimensioneringsgrundlag. Opstilling af krigsskadebilleder, som grundlag for dimensionering af redningsberedskabet, blev derfor opgivet. En af grundene hertil var også, at en dimensionering efter modellerne krævede opstilling af et meget stort redningsberedskab, som ikke kunne forventes realiseret. Side 28

29 Den anvendte organisering af krigsberedskabet med et landsdækkende kommunalt beredskab, der varetog hjælpetjeneste mv. i eget område og kunne tilkalde hjælp fra nabokommunerne eller fra et slagkraftigt mobilt statsligt hjælpekorps ved store skader, var den bedste løsning. Denne organisering af krigsberedskabet er fortsat gældende jf. beredskabsloven, hvor det af 12. stk. 1. fremgår, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage og forpleje evakuerede og andre nødstedte. I medfør af beredskabslovens 12. stk. 2. har indenrigsministeren bestemt, at redningsberedskabet i 40 kommuner tillige skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. Jf. 7 og 18 kan der fremover ligeledes tilkaldes assistance fra nabokommuner eller fra det statslige regionale redningsberedskab Beredskabskommandoen. I en krise- eller krigssituation ledes det statslige redningsberedskab af en beredskabskommando bestående af: - Landskommandoen under ledelse af direktøren for Beredskabsstyrelsen. - Beredskabsstyrelsens Østre og Vestre Landsdelskommandoer hver under ledelse af en chef udpeget af Beredskabsstyrelsen. - 7 beredskabsregionskommandoer, hver under ledelse af en chef udpeget af Beredskabsstyrelsen. Derudover udgøres det statslige redningsberedskab i krigstid af: Side 29

30 - Det lokale statslige redningsberedskab (politiet), herunder Politiets Beredskabsordenskorps (Politiets BR-ordenskorps), der ledes af politimestrene (i det storkøbenhavnske område af Politidirektøren i København). - Sygehusberedskabet (det amtskommunale sygehusvæsen). - Beredskabskorpset, det statslige regionale redningsberedskab. - Redningsberedskabets ambulancetjeneste. Redningsberedskabs organisation i krise eller krigstid fremgår af bilag 3. I henhold til bekendtgørelse nr. 220 af 21. maj 1982 om civilforsvarets organisation og indsats under krig og andre ekstraordinære forhold skal kommunalbestyrelsen iværksætte de beredskabsforanstaltninger for kommunens redningsberedskab, som Beredskabsstyrelsen eller Beredskabskommandoen bestemmer. Endvidere skal amtsrådet og kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg kommuner iværksætte de beredskabsforanstaltninger for sygehusene, som Beredskabsstyrelsen eller Beredskabskommandoen bestemmer Landskommandoen. Beredskabsstyrelsens Landskommando har den øverste ledelse af det statslige redningsberedskab og kompetencen til at udøve de i 3, 4, 7 og 10 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 220 af 21. maj 1982 om civilforsvarets organisation og indsats under krig og andre ekstraordinære forhold nævnte beføjelser. Beredskabsstyrelsens Landskommando iværksætter - på baggrund af en regeringsbeslutning - ændringer af beredskabet ved at udsende beredskabsforanstaltninger til amts- og primærkommuner. Endvidere Side 30

31 kan landskommandoen bestemme, at redningsberedskabets indsats koncentreres i bestemte skaderamte områder. Landskommandoens stab udgøres af landsdelskommandoen i den landsdel, hvor landskommandoen opholder sig Landsdelskommandoerne. Landsdelskommandoerne løser en række førings- og koordineringsopgaver, hvor der ved indsættelse af redningsberedskabets styrker er behov for koordinering mellem 2 eller flere regioner. Endvidere varetager landsdelskommandoen ledelsen af sygehusberedskabet på landsdelsniveau, udsteder eller viderebefordrer varslingsordrer samt udøver beføjelser i henhold til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 220 af 21. maj 1982 om civilforsvarets organisation og indsats under krig og andre ekstraordinære forhold, i det omfang landsdelskommandoerne har fået delegeret kompetence hertil af landskommandoen. Opgaverne løses indledningsvis fra fredstidslokaliteterne og derefter fra beskyttede udflytningsanlæg. Beredskabsstyrelsens Østre Landsdelskommando har et udflytningsanlæg i Store Dyrehave i Nordsjælland. Der er ikke et selvstændigt udflytningsanlæg for Beredskabsstyrelsens Vestre Landsdelskommando, som indtil videre er samplaceret med Beredskabsregion II i et udflytningsanlæg i Århus. Landsdelskommandoerne bemandes med - faste befalingsmænd, der er designerede til at gøre tjeneste ved landsdelskommandoerne, men som i fredstid er Side 31

32 tjenestegørende ved andre af det statslige redningsberedskabs afdelinger, - befalingsmænd af reserven, hvoraf en del har kontrakt om rådighedspligt, - frivillige Beredskabsregionerne. Geografisk er landet inddelt i følgende beredskabsregioner: Region I: Nordjyllands Amt. Region II: Viborg, Ringkøbing og Århus amter. Region III: Ribe, Vejle og Sønderjyllands amter. Region IV: Fyns Amt. Region V: Vestsjællands og Storstrøms amter. Region VI: Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Region VII: Bornholms Amt. Beredskabsregionerne har samme geografiske inddeling som militær-, politi- og civilregionerne. Beredskabsregionerne I, II, III og IV råder over selvstændige beskyttede udflytningsanlæg. I region V, VI og VII er beredskabsregion, politiregion og civilregion placeret sammen. Beredskabsregionernes opgaver er at: - Træffe bestemmelse vedrørende indsættelse af beredskabskorpsstyrker inden for regionens område. - Træffe bestemmelse vedrørende indsættelse af kommunale redningsberedskaber uden for eget område i regionen, såfremt dette ikke er ramt af krigshandlinger. - Træffe bestemmelse vedrørende indsættelse af ambulancetjenesten inden for regionens område. Side 32

33 - Træffe bestemmelse vedrørende operative dispositioner inden for sygehusberedskabet i regionens område. - Udstede eller viderebefordre ordre om varsling af civilbefolkningen og Beredskabskorpsets styrker. - Lede evakuering i det omfang regionen har fået bemyndigelse dertil af Beredskabsstyrelsens Landskommando. - Varetage samarbejdsrelationer til de øvrige totalforsvarskomponenter på regionsplan. - Formidle logistisk støtte til de kommunale redningsberedskaber. I fredstid varetages de regionale planlægningsopgaver af stabene ved beredskabscentrene, idet dog den regionale beredskabsplanlægning i region VI varetages af staben ved Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole Mobiliseringsberedskabet ved de overordnede stabe og beredskabsregionerne. Nedenstående skema viser personelbehovet og status ved Beredskabsstyrelsens Landskommando, Beredskabsstyrelsens Østre og Vestre Landsdelskommandoer og forbindelsesofficerer tilhørende disse stabe, herunder varslingstjenestens personel i Vedbæk og Finderup. Personelbehovet for befalingsmænd af reserven, mellemledere og værnepligtige menige er inklusive tillæg på 15% til dækning af personer, der ikke forventes at møde frem p.g.a. af ophold i udlandet, sygdom, modvilje samt frafald efter fremmøde pga. uegnethed mm. Side 33

34 Redningsberedskabets overordnede stabe m.fl. Personelkategori Behov Status Faste befalingsmænd Befalingsmænd af reserven Mellemledere 12 4 Værnepligtige menige Frivillige I alt Mangle r Nedenstående skema viser personelbehov og status ved beredskabsregionerne I - VII. Der er ikke taget hensyn til den fredsmæssige sammenlægning af kolonner og regioner. Beredskabsregionernes stabe Personelkategori Faste befalingsmænd Befalingsmænd af reserven Mellemledere Værnepligtige menige Frivillige Ialt Norm Status Mangle r For så vidt angår bemærkninger til status for personel henvises til bemærkninger til status for personel for det mobiliserede Side 34

35 Beredskabskorps, jf. pkt , idet de der nævnte forhold også vedrører personelstatus for de overordnede stabe og beredskabsregioner Kommunikationssystemet. Kommunikationen indenfor det statslige redningsberedskab baseres på henholdsvis tele- og radiokommunikation. Til telekommunikationen har Beredskabsstyrelsen etableret et landsdækkende net, Det Generelle Kommunikationsnet. Under krigsforhold er der sikrede telefonlinier således, at der kan opretholdes kommunikation: - Mellem landskommando og landsdelskommandoer. - Mellem landsdelskommandoer og regioner. - Mellem regioner og Beredskabskorpset. - Mellem regioner og det kommunale redningsberedskab. - Til civile beredskabsmyndigheder. - Til visse myndigheder i forsvaret. Forbindelsen mellem regioner og det kommunale redningsberedskab er ikke etableret i fredstid, men kommandocentralerne i 12, stk. 2 kommunerne med udvidet krigsmæssigt beredskab er forsynet med centraler, der er forberedt for tilslutning til GK-nettet. Hvis kommunens kommandocentral er udpeget til at varetage varslingsopgaver i varslingsdistriktet, politikredsen, vil det nødvendige varslingsudstyr normalt være placeret her. For 12, stk. 1 kommuner uden udvidet krigsmæssigt beredskab kan varslingsudstyret dog være placeret på anden sikret lokalitet, som f.eks. politistationen. Varslingsudstyret installeres, ejes og vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen. Side 35

36 Kommunikationen mellem regionen og Bedskabskorpsets indsatssektioner og basissektionen vil foregå med et landsdækkende radionet, det røde net. Dette net har et antal hovedstationer, der er tilkoblet GK-nettet. Radioens rækkevidde på ca. 50 km er tilstrækkelig til, at der overalt i landet kan etableres forbindelse til mindst én hovedstation. Udover forbindelse mellem de røde radioer er der mulighed for at få forbindelse via en hovedstation ud til det offentlige telefonnet. Kommunikationen mellem Beredskabskorpsets delinger foregår med lokalt radionet, det grønne net, som har en rækkevidde på ca. 15 km. Køretøjerne i indsatssektionerne er udstyret med enten mobile radioer eller bærbare radioer afhængig af deres taktiske funktion Redningsberedskabets varslingstjeneste. Redningsberedskabets varslingstjeneste har til opgave at varsle befolkningen mod krigshandlinger eller de afledte følger heraf. Det er endvidere varslingstjenestens mål at kunne iværksætte og afslutte varslingen så præcist, at den tid befolkningen skal tilbringe i beskyttelse kan reduceres til et minimum. Varslingstjenesten består dels af en varslingsorganisation, og dels af et varslingssystem. Varslingsorganisationen er opbygget af 10 varslingsgrupper, der er integreret i beredskabskommandoen. Der er en varslingsgruppe tilknyttet landskommandoen, og der er en varslingsgruppe tilknyttet hver af de 7 beredskabsregioner. Endelig er der placeret 2 varslingsgrupper ved 2 af Flyvevåbnetsovervågningscentre. Disse 2 varslingsgrupper er Side 36

37 kommandomæssigt underlagt varslingsgruppen placeret ved landskommandoen. Varslingsgruppernes opgave er at holde kommandoorganisationen orienteret om alle forhold vedrørende varslingstjenesten, herunder foreslå hensigstsmæssige varslingskriterier. Såfremt varslingskompetencen bliver uddelegeret, er det endvidere varslingsgruppernes opgave at iværksætte varsling Beredskabskorpset, det statslige regionale redningsberedskab. Det statslige regionale redningsberedskab skal yde assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger. Under krig skal det statslige regionale redningsberedskab indsættes mod de følger af krigsskader, som overstiger de kommunale redningsberedskabers kapacitet. Mobilisering af Beredskabskorpset foretages efter en regeringsbeslutning. I fredstid varetager de statslige regionale beredskabscentre mobiliseringsplanlægningen og administrationen vedrørende beredskabskolonnerne og planlægningen af beredskabsregionernes krigstidsfunktioner, idet dog mobiliseringsplanlægningen for så vidt angår beredskabsregion VI og administrationen af de 4 københavnske beredskabskolonner varetages af Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole. Side 37

38 Ved mobilisering vil beredskabscentrene blive omstruktureret til beredskabsregioner og beredskabskolonner. Beredskabsstyrelsens skoler bliver principielt opløst og personellet overgår til deres mobiliseringsfunktioner. Mobiliseringen vil blive forestået af det i fredstid fastansatte personel Det mobiliserede Beredskabskorps. Det krigsmæssige statslige redningsberedskab - det mobiliserede Beredskabskorps - består af 11 beredskabskolonner og Beredskabskorpsets Materieltjeneste: - Nordjyske Beredskabskolonne - Midtjyske Beredskabskolonne - Sydjyske Beredskabskolonne - Fynske Beredskabskolonne - Nordsjællandske Beredskabskolonne - Sydsjællandske Beredskabskolonne - Bornholmske Beredskabskolonne - 1. Københavnske Beredskabskolonne - 2. Københavnske Beredskabskolonne - 3. Københavnske Beredskabskolonne - Amager Beredskabskolonne - Beredskabskorpsets Materieltjeneste. De med fed skrift fremhævede beredskabskolonner mobiliseres ved de statslige regionale beredskabscentre, hvor der i fredstid foregår uddannelse af værnepligtige til Beredskabskorpset: - Beredskabscenter Nordjylland - Beredskabscenter Midtjylland - Beredskabscenter Sydjylland - Beredskabscenter Nordsjælland - Beredskabscenter Sydsjælland Side 38

39 - Beredskabscenter Bornholm. Ved de øvrige 5 mobiliseringskolonner rådes der alene over en mobiliseringsstation, hvor der er materiel og mundering til den mobiliserede kolonne. Stamkøretøjerne til de mobiliserede kolonner er enten opmagasinerede på mobiliseringsstationerne eller i brug ved Beredskabsstyrelsens skoler. Mobiliseringsplanlægningen påhviler de designerede chefer for kolonnerne. I bilag 4 er der givet en beskrivelse af en beredskabskolonnes organisation, opgaver og overordnede styrketal Beredskabskorpsets mobiliseringsstyrke. Personelbehovet er på ca mand fordelt på de 11 kolonner. Det personelmæssige behov opgøres i henhold til bemandingsplaner plus et tillæg på 15% for de personelgrupper, der skal møde ved mobilisering. På denne baggrund kan status medio 1996 opgøres til: Status for Beredskabskorpsets mobiliseringsstyrke. Personelkategori Faste befalingsmænd (heraf mellem 60 og 65 år) Befalingsmænd af reserven (heraf uden rådighedskontrakt og over 50 år) Mellemledere Værnepligtige menige I alt Norm Status 195 (29) 476 (181) (12.619) Mangler 66 (95) -176 (5) (-391) Side 39

40 I medfør af beredskabslovens 50, stk. 2, står afskedigede befalingsmænd, der ikke på anden måde er forpligtet over for redningsberedskabet under krise eller krig, til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 65 år. Denne rådighedsregel omfatter som hidtil Beredskabskorpsets faste befalingsmænd og befalingsmænd af reserven (jf. den tidligere civilforsvarslov 6, stk. 3). I statusopgørelsen indgår derfor et ikke ubetydeligt antal afskedigede faste befalingsmænd samt befalingsmænd af reserven, der ikke er kontraktligt forpligtet over for Beredskabskorpset. Gruppen af faste befalingsmænd omfatter 137 tjenestegørende og 58 afskedigede, der skal varetage nøglefunktionerne på chef- og lederniveau i det mobiliserede Beredskabskorps. Af de 58 afskedigede er 29 mellem 60 og 65 år. Den reelle mangel på faste befalingsmænd til det mobiliserede Beredskabskorps er derfor væsentlig højere end det i skemaet nævnte antal. Det skal nævnes, at befalingsmandselever på Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole - hvoraf der p.t. er 33 - vil blive placeret på føringsposter i mobiliseringsstyrken. Befalingsmænd af reserven kan opdeles i 3 kategorier: 1. Befalingsmænd af reserven med kontrakt om almindelig rådighedspligt. Kategorien omfatter 103 personer, der indkommanderes til tjeneste i ca. 2 uger om året. Gennem deltagelse i kurser og øvelser har de pågældende en ajourført viden og rutinering i Side 40

41 relation til den lederpost, de skal varetage i det mobiliserede Beredskabskorps. 2. Befalingsmænd af reserven med kontrakt om begrænset rådighedspligt. Kategorien omfatter 20 personer, der efter aftale i hvert enkelt tilfælde forretter tjeneste enkelte dage for at deltage i seminarer o.lign. De pågældende deltager kun i meget begrænset omfang i kurser og øvelser. De har derfor en begrænset rutinering i relation til den post, de skal varetage i det mobiliserede Beredskabskorps. 3. Befalingsmænd af reserven uden kontraktlig forpligtelse over for Beredskabskorpset. Denne kategori omfatter 353 personer. De pågældende har i forbindelse med aftjening af værnepligt gennemgået en uddannelse som befalingsmænd af reserven. For hovedpartens vedkommende har der herefter kun været tale om forholdsvis kortvarige perioder med kontrakt om rådighedspligt. De pågældende har således ingen ajourført viden og rutinering i relation til den funktion, de skal bestride i det mobiliserede Beredskabskorps. Hertil kommer at af de 353 personer har 181 en levealder på 50 år og derover, og de må anses for mindre egnede til fysisk krævende poster, som f.eks. fører for brand- og redningsdelinger. Hvis det endvidere tages i betragtning, at der i kategori 3 er 58 personer mellem 45 og 50 år, vil der i de kommende årvære behov for at rekruttere befalingsmænd af reserven til mobiliseringsstyrken. Side 41

42 Status i gruppen af værnepligtige befalingsmænd omfatter personer fra 11 årgange og kan opdeles i 4 kategorier: 1. Tjenestegørende stampersonel med kontrakt om langtidstjeneste. Kategorien omfatter 61 personer (korpsdelingsførere og seniordelingsførere), der er ansat på kontrakt til det fyldte 35. eller 60. år. 2. Stampersonel med kontrakt om korttidstjeneste. Kategorien omfatter 58 personer (delingsførere), der efter værnepligtstjenestens udløb er/eller har været ansat på kontrakt af typisk 1 eller 2 års varighed. 3. Hjemsendte delingsførere. Kategorien omfatter 470 personer, der har gennemgået uddannelsen som delingsfører, og som er hjemsendt efter p.t. 15 måneders værnepligtstjeneste. 4. Hjemsendte gruppeførere. Kategorien omfatter 869 personer, der under værnepligtstjenesten gennemgår en uddannelse som gruppefører, og som er hjemsendt efter p.t. 6 måneders værnepligtstjeneste. Beredskabskorpsets mobiliseringsstyrke af værnepligtige menige udgør 15 årgange. Derefter overføres disse til det kommunale redningsberedskabs mobiliseringsberedskab. For så vidt angår værnepligtige står de i medfør af beredskabslovens 54 til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år. Side 42

43 Beredskabskorpsets materiel og køretøjer. Køretøjer til det krigsmæssige beredskab består af stamkøretøjer og udskrevne køretøjer. Stamkøretøjerne er de køretøjer, som Beredskabskorpset råder over i fredstid, de er alle med firehjulstræk. Køretøjerne er fordelt i de enkelte indsatssektioner for at sikre mobiliteten for hele indsatssektionen. Af det samlede antal køretøjer er godt 1/3 stamkøretøjer. Ved de uddannende centreanvendes en stor del af køretøjerne i dagligdagen. De øvrige køretøjer opbevares på en mobiliseringsstation, hvor de opbevares konserverede, således at de hurtigt kan tages i drift. Køretøjerne efterses hvert år. De udskrevne køretøjer udskrives via Motorudskrivningstjenesten under Hærens Materielkommando. Til beredskabskolonnerne er alt materiel og mundering tilvejebragt Beredskabskorpsets kommunikationsmidler. Samtlige indsatsenheder af delingsstørrelse er udstyret med radio med forbindelse til foresatte og sideordnede led. Radioerne indgår i to net: Rødt net med forbindelse til beredskabsregionen og mellem kolonnestab og indsatssektioner. Grønt net med intern forbindelse mellem enheder under march og indsats Beredskabskorpsets Materieltjeneste. Side 43