Modulbeskrivelse modul Undervisningsplan for alle fag modul 10 efterår Retningslinjer for intern prøve modul 10...

Transkript

1 Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddel-formidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger. November 2013

2 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul Undervisningsplan for alle fag modul 10 efterår Retningslinjer for intern prøve modul Obligatorisk litteraturliste modul

3 Modulbeskrivelse modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Forudsætninger for modulet Fagelementer inden for ergoterapi og de relaterede vidensfag fra modul 1-9 Tema Modulet rettes mod fremme af sundhed, forebyggelse, aktivitet og deltagelse som selvstændig indsats og som et led i rehabiliteringsprocessen. Der er fokus på fremme af omgivelsernes tilgængelighed og på formidling af hjælpemidler og på boligindretning i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Der arbejdes med modeller og metoder inden for sundhedsfremme og forebyggelse, med organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for arbejdet, med sundhedspædagogik og brugerinvolveringsmetoder. Der arbejdes med udøvelse af myndighedsfunktionen i en klientcentret indsats, med særlig vægt på det spændingsfelt, der kan opstå mellem en klient-centret indsats og udøvelse af myndighedsfunktion Modulet rettes endvidere mod design, teknologi og tilgængelighed på samfundsniveau som en forudsætning for fremme af borgernes mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Mål for læringsudbytte At den studerende kan: Viden afgrænse og definere det professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, den gældende social- og sundhedspolitik og lovgivning redegøre for de organisatoriske rammer for sundhedsfremme og forebyggelse redegøre for fysisk, kulturel og social (herunder nærmiljø og sociale netværk) tilgængelighed og betydningen for børn, unge, voksne og ældres aktivitet og deltagelse inddrage viden om design, teknologi og tilgængelighed på samfundsniveau i den ergoterapeutiske indsats redegøre for at lede grupper og fremme borgeres udbytte af deltagelse i en gruppeorganiseret indsats med udgangspunkt i specifikke metoder med henblik på at fremme borgernes sundhed og livskvalitet redegøre for udvalgte dele fra social- og arbejdsmedicin og sociologi i sammenhæng med teorier om aktivitet og deltagelse reflektere over samfundsudviklingens betydning for mål og metoder i folkesundhedsindsatser redegøre for normalitet og afvigelse som social konstruktion samt de handicappedes position og rettigheder i samfundet 1

4 Færdigheder planlægge og anvende ergoterapeutiske undersøgelses- og analysemetoder indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer herunder omgivelsernes tilgængelighed og begrunde valget af disse anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, -forebyggende og det kompenserende felt anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre menneskers aktivitet reflektere over og anvende sundhedspædagogiske fremgangsmåder og kommunikationsstrategier, samt tilpasse metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden anvende og integrere metoder og modeller i forbindelse med planlægning, udvikling og dokumentation af ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme og forebyggelse reflektere over og argumentere for anvendelse af modeller og brugerinvolveringsmetoder indenfor sundhedsfremme og forebyggelse Kompetencer planlægge, reflektere over, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet etablere, tilpasse og udvikle borger- og samarbejdsrelationer med henblik på at tilbyde vejledning og rådgivning samt sagsbehandling og visitation evaluere mestring af egen faglig formåen i forhold til egne læringsmål og herud fra formulere læringsbehov som demonstrerer progression i læring Indhold i modulet og ECTS point Fag ECTS Workload Ergoterapi Social og arbejdsmedicin 1 28 Sociologi 3 84 Social- og sundhedspolitik og lovgivning 2 56 Pædagogik 1 28 I alt 15 ECTS 420 2

5 Studieformer i modulet Lektioner /lærerstyret undervisning: Forelæsning, dialogbaseret undervisning Åben rådgivning Vejledning Timer/studenterstyret undervisning: Studietimer Projektarbejde Forberedelse Modulprøve Mundtlig individuel prøve. Se retningslinjer for interne prøve modul 10. Bedømmelse Intern prøve 7 trinsskalaen. 3

6 Undervisningsplan for alle fag modul 10 efterår 2013 Hold ERG511 Forudsætninger: Pensum og opgaver fra teoretisk og klinisk undervisning modul 1-9. Læringsudbytte Dato Emne Litteratur Lektioner / Den studerende kan studietimer identificere læringsbehov m.h.p. at demonstrere progression i læring Uge Refleksion over klinisk undervisning som forberedelse til Modul 10 At arbejde med refleksion Intro til modul 10, modulprøve og individuel studieplan Modulbeskrivelse for modul 10 Professionsdidaktiske metoder på Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt. Marts %20April% pdf s & Ark til individuel studieplan (ligger på fronter) 2 lektioner 2 studiet. 3 lektioner Fælles opsamling på refleksion over klinisk undervisning Om grupper hvordan skal Materialer på fronter 2 lektioner gruppedannelse foregå for ERG 511 i resten af uddannelsen? redegøre for nærmiljø og Bolig og lokalmiljø Krogh, Lene (2009) Forebyggelse gennem lokalsamfunds-arbejde. 5 lektioner sociale netværks betydning for sundhed og sundhedsad-færd Nærmiljøet og sociale netværks betydning for sundhed og sundhedsadfærd I Kamper-Jørgensen, Finn m.fl. (red.) (2009). Forebyggende sundhedsarbejde. Kap 27, s (kompendium) Ficher, M. (1995). FICHERS 6 BEHOV. I: Kamper-Jørgensen, Finn m.fl. (2009). Den sunde by. S. 16. (kompendium). 4

7 Hele rapporten på adressen: Boformer for personer med nedsat funktionsevne herunder reflektere over leve-bo Leve-bo miljøer Bundgård, Karen Marie (2005). The Meaning of Everyday Meals in miljøers betydning for Living Units for Older People. I: Journal of Occupational Science. børn, unge, voksne og 2005, Vol 12, nr. 2 pp (kompendium) ældres aktivitet og deltagelse i hverdagslivet redegøre for den Bolig og lokalmiljø Lone Sigbrand, Philip Henrik Jensen (2008). Tilgængelige boliger. 4 lektioner gældende social- og sundhedspolitik og lovgivning på bolig- Bygningsreglementer og tilgængelighedskrav for boliger og andre bygninger SBi-anvisning 222. Statens byggeforskningsinstitut (kan lånes på bibliotek i f.m. projekt) området i relation til personer med nedsat funktionsevne i den ergoterapeutiske indsats inddrage viden om design, teknologi og tilgængelighed på Tilgængelighed og boligtilpasning Nancy Rickerson (2009). Universal Design: Principles and Pratice for People with Disabilities. I: Söderback, Ingrid (2009) (ed.). International Handbook of Occupational Therapy Intervention. Springer Science + Business Media. Kap. 14 (kompendium) samfundsniveau Ribe Amts Hjælpemiddelcentral (2001). Egnet byggeri for ældre og planlægge, reflektere over, udvikle og handicappede. Esbjerg Kommune (1 stk. pr. gruppe lånes på bibliotektet) dokumentere Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i ergoterapeutisk indsats hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 5

8 indenfor kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet 6, s (Se evt. en case s ) Brandt, Å & L. Jensen (2010). I boligen. I: Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap 16, s Helle, Tina (2007). Housing Enabler er nu i dansk version. I: Ergoterapeuten. nr. 10 (2007). S på adressen: Supplerende: Housing Enabler orside.aspx identificere læringsbehov Individul studieplan Modulbeskrivelse for modul 10 2 studiet. m.h.p. at demonstrere progression i læring Udarbejde individuel studieplan Ark til individuel studieplan (ligger på fronter) Holdmøde 1 lektion Danne grupper til modul 10 anvende redskaber til Bolig og lokalmiljø Forberedelse kommer på Fronter 5 lektioner fremme af omgivelsernes tilgængelighed sat til tilpasning af bolig i forhold til børn, unge, voksne og ældre Tegningsforståelse i forbindelse med boligtilpasning - tegneprogram 6

9 Uge Hjælpemiddelformidling og myndighedsfunktion Brand og Jensen 2013, At muliggøre aktivitet og deltagelse - hjælpemidler og tilgængelighed I: Brandt, Madsen og Peoples (red)2013, Baisibog i ergoterapi. Ergo/Munksgaard. 3. udgave. Kap lektioner Ma : 2 (Oversigtskapitel) redegøre for hjælpemidler Hjælpemidler - Brandt, Å & L. Jensen (red.) 2010 Grundbog om hjælpemidler. 2 lekt. som en del af en forebyggende og/eller kompenserende indsats mhp. at fremme borgernes mulighed for aktivitet og deltagelse i (2 lekt). Hjælpemiddelbegrebet Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap. 1 & Kap. 5 Brandt, Å 2013, Teknologi i hverdagslivet hos mennesker med funktionsnedsættelse. I: Kallesøe H & Petersen AK (red) Teknologi, mennesker, faglighed. Muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver. VIA Systime. Kap.5 hverdagslivet Hjælpemiddelformidling Bindslev N, D N Christensen & A K Petersen (Red) (2011). 2 lekt redegøre for de organisatoriske rammer Metodebog i hjælpemiddelformidling. Munksgaard Danmark. Kap.1, Kap. 5. Kap. 6. Kap.7 s & for hjælpemiddelformidling og etablere og tilpasse samarbejdsrelationer mhp. at tilbyde vejledning og rådgivning inden for hjælpemiddelformidling planlægge og anvende ergoterapeutiske metoder og redskaber til undersøgelse, analyse og dokumentation indenfor 7

10 hjælpemiddelformidling og boligændringer og begrunde valget af disse Videnskabelig metode i projektarbejde Introduktion til projekt Og modulprøve Retningslinjer for intern prøve i modul 10 Samarbejdsaftale (fronter) 3 lektioner identificere og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og kompense-rende foranstaltninger Videnskabelig metode i projektarbejde Metode vægt på problembaggrund og problemformulering Retningslinjer for intern prøve modul 10 Lindahl, Marianne og Carsten Juhl (2010). Den Sundhedsvidenskabelige opgave. København: Fadl s forlag. Kap.3. S Professionsdidaktiske metoder på Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt. Marts s %20April% pdf s Introduktion til klinisk undervisning Modul 12 Modulbeskrivelse for modul 12 klinisk undervisning 1 lektion Ergoterapi for alle Informationer om indhold kommer på Fronter 2 lektioner reflektere over sam Sundhedsfremme og Oberländer, Lars (2006). Sundhedsfremme og forebyggelse. I 2 lektioner fundsudviklingens forebyggelse Niklasson, Grit (red.) (2006). Samfund og kultur i betydning for mål og metoder i folkesundhedsindsatser Folkesundhed Introduktion til begreber indenfor sundhedsarbejdet. Kap. 6, s Jensen, Torben K. og Tommy J. Johnsen. (2004). Sundhedsfremme i teori og praksis. s (kompendium) 8

11 folkesundhedsarbejdet Sundhedsstyrelsen (2005). Teminologi. Forebyggelse, Sundhedsfremme og Folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen Kan hentes på adressen: 5.pdf Supplerende: Due, Eva Pernille, Bjørn E Holstein, Maiken C. Sørensen (1998). Sense of coherence, socialgruppe og helbred i en dansk befolkningsundersøgelse. I: Ugeskrift for læger (1998) nr. 51, s (lægges i dueslag til de interesserede) etablere og tilpasse Projektarbejde Bræmer K L og T L Nielsen(2010) Målgrupper I: Brandt, Å & L. 4 kontakt til borgere og udvikle samarbejdsrelationer Forberede besøg hos borger Jensen (red.) (2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap. 2, s & Kap.3, s studietimer som led i den ergoterapeutiske indsats Ribe Amts Hjælpemiddelcentral (2001). Egnet byggeri for ældre og handicappede. Esbjerg Kommune (1 stk. pr. gruppe lånes på bibliotektet) s Bindslev N 2011, Godpraksis og systematik i hjælpemiddelsager I: Bindslev, Christensen og Petersen (red) 2011, Metodebog i hjælpemiddelformidling. Munksgaard Danmark. 2. udgave. Kap. 10 Supplerende: Bandt Å og Petersen CF 2012, Ergoterapeutisk undersøgelse. I: Brandt, Madsen og Peoples (red) 2013, Basisbog i Ergoterapi. 9

12 Ergo/Munksgaard. 3 udgave. Kap. 9 Relevant litteratur fra modulet, tidligere moduler og litteratursøgning anvende og tilpasse Hjælpemiddelformidling og Bindslev N, D N Christensen & A K Petersen (Red) (2011). 2 lektioner teknologiske løsninger myndighedsfunktion Metodebog i hjælpemiddelformidling. Munksgaard Danmark. Kap. med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet IKT og velfærdsteknologi 7 s Socialministeriet og KL (2010). Brug teknologien! muligheder på det sociale område. f%c3%a6rdsteknologi_web_150dpi.pdf Abilgaard A 2013, Frontpersonalets betydning for implementering af velfærdsteknologi i hjemmeplejen. I: Fredskild TU (red) Vekfærdsteknologi i sundhedsværsnet. Gads Forlag. Supplerende: Bentholm, Kirsten Rud (2010). Teknologibaserede hjælpemidler til børn med funktionsnedsættelser. I: Andersen, Ingrid Vej og Gertrud Quist Lauritzen og Gitte Stokholm (red.) (2010). Ergoterapi og børn. København:Munksgaard Danmark. Kap 12, s Kirk Jordansen, Inger (2009). Velfærdsteknologi. Ambient Assisted Living Teknology. Arhus Universitet. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Masterafhandling. Kan hentes på adressen: /files/MASTERAFHANDLING_IKJ_m_alttekster pdf 10

13 redegøre for hjælpemidler Modeller, metoder og Quest lekt som en del af en forebyggende og/eller kompenserende indsats redskaber i hjælpemiddelformidlingen NOMO 1.0 mhp. at fremme borgernes mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet ABSA Den aktivitetsbaserede siddestillingsanalysemodel redegøre for de organisatoriske rammer for hjælpemiddelformidling og etablere og tilpasse samarbejdsrelationer mhp. at tilbyde vejledning og rådgivning inden for hjælpemiddelformidling planlægge og anvende ergoterapeutiske metoder og redskaber til undersøgelse, analyse og dokumentation indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer og begrunde valget af disse anvende og tilpasse Uge 48 Hjælpemiddelformidling og Informationer kommer på Fronter 5 lektioner teknologiske løsninger myndighedsfunktion Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om hjælpemidler. 11

14 med henblik på at Hjælpemidler Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap. 8 muliggøre mennesker aktivitet Foregår på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, Heden 7, 5000 Odense C Supplerende Sidder du godt? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere. anvende og tilpasse Hjælpemiddelformidling og Informationer kommer på Fronter 7 lektioner teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre mennesker aktivitet myndighedsfunktion Kommunikationshjælpemid ler Foregår på Center for Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. S Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om hjælpemidler. Rehabilitering og Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap. 9 S. 173 Specialrådgivning, Heden 210 7, 5000 Odense C Supplerende: Rambøll 2010,Undersøgelse af det specialiserede hjælpemiddel- og kommunikationsområde. Indenrigs- og socialministeriet og undervisningsministeriet ation=463 redegøre for klientcentre Hjælpemiddelformidling og Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i 4 lektioner ret indsats i forvaltning af myndighedsfunktion hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. den sociale lovgivning. Definere det professionelle handlerum i forhold til borgernes behov samt de organisatorisk rammer for Sagsbehandling sagsgange og procedurer herunder Voksenudredningsmetode 8, s og Kap 9 Voksenudredningsmetoden til orientering på adressen: n-metodehandbog-1/ 12

15 arbejdet For de, der ønsker at se nærmere i Serviceloven: Sociale meddelelser For de, der ønsker at se nærmere på Ergoterapeutforeningens retningslinjer: RSKNING/Evidens/kliniske_retningslinier_27_4_2008.pdf Åben rådgivning 2 studiet. etablere og tilpasse Projektarbejde Se tidligere 3 kontakt til borgere og udvikle samarbejdsrelationer som led i den Forberede besøg hos borger Relevant litteratur fra modulet, tidligere moduler og litteratursøgning studietimer ergoterapeutiske indsats redegøre for klientcentre Hjælpemiddelformidling og Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i 4 lektioner ret indsats i forvaltning af myndighedsfunktion hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. den sociale lovgivning. Definere det professionelle handlerum i forhold til borgernes behov samt de organisatorisk rammer for arbejdet Visitation Bestiller-Udfører-Modtager model Fælles Sprog II 9, s Politikark fra Ergoterapeutforeningen om Visitatorstillinger og BUM modellen. Kan hentes på adressen: /politikark/polark_bum.pdf Kvalitetsstandarder på ældreområdet: 13

16 Fælles sprog II og Fælles sprog III (OBS 63 og 171 sider): er.aspx aulthandler.aspx Find kvalitetsstandarderne i en kommune redegøre for det spændings-felt, der kan opstå mellem en klientcentreret indsats og udøvelsen af myndighedsfunktion Autoritet og grænser - nærhed og distance i myndighedsfunktionen Stang, Ingun (1998). Makt og bemyndigelse. Oslo: Universitetsforlaget. Kap 3, s (kompendium) Larsen, Øjvind (1996). Milgrams forsøg. Den grænseløse lydighed. I. Forvaltning, etik og demokrati. København: Hans Reitzels forlag. S (kompendium) Uge 49 OBS! Borgerbesøg skal afvikles i denne uge derfor få skemalagte timer! Nogle studerende deltager sideløbende i event uge redegøre for normalitet Handicap og samfund Jensen L, L Petersen, G Stokholm (2009). Funktionshæmning i et 5 lektioner og afvigelse som social konstruktion Normalitet og afvigelse som samfundsskabt virkelighed samfundsmæssigt perspektiv I: Jensen L, L Petersen, G Stokholm (red.) (2009). Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag. 1. udgave, 2. rev. oplag, s Bejder, Mette Kirkegård m. fl. (2004). Håndteringsstrategier i det handicappede rum. I: Jacobsen, Michael Hviid (red.). Upassende sociologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. S (kompendium) 14

17 redegøre for den gældende politik på handicapområdet redegøre for handicappedes position og rettigheder i samfundet. Rettigheder for personer med handicap De Forenede Nationers konvention på området Handicappedes position i det danske samfund udvikling og gældende principper FN konventionen om rettigheder for personer med handicap på adressen (klassesæt) Interesserede kan hente hele teksten: omraader/handicap/handicappolitik/fn- Handicapkonvention/Documents/FN-konventionen-omrettigheder-for-personer-med-handicap.pdf Jensen L, L Petersen, G Stokholm (2009). Handicappolitik Nationalt og Internationalt I: Jensen L, L Petersen, G Stokholm (red.) (2009). Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag. 1. udgave, 2. rev. oplag, s Det Centrale Handicapråd (2005). Dansk handicappolitiks grundprincipper. Pjecen kan hentes på adressen Orientering i: Social, Børne og Integrationsministeriet (2013). Handicappolitisk handleplan 2013 kort fortalt Pjecen kan hentes på adressen ation=732 15

18 Olsen, Henning (2001). Vil du være nærmeste nabo til et bofællesskab for handicappede? I: Social Forskning nr. 1, 2001 (kompendium) Brandt, Å & L. Jensen (2010). Hjælpemidler betydning for redegøre for fysisk, kulturel og social tilgængelighed og Fysisk, kulturel og social tilgængelighed i relation til menneskers hverdagsliv brugerne. I: Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark. Kap 3, s betydningen for børn, unge, voksne og ældres aktivitet og deltagelse redegøre for de Rammer for Vallgårda S. og Krasnik A. (2007) Sundhedsvæsen og 4 lektioner sundheds-politiske sundhedsfremme, sundhedspolitik. 2.udgave. Munksgaard Danmark, København rammer for det forebyggelse og Kap 1, og kap. 2, s (kompendium) sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende arbejde kompenserende foranstaltninger Ideologiske og Jensen, Carsten (2010). Velfærdsregimer. I: Hansen, Steen Juul (2010) (red.). Professionelle i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag. s (kompendium) samfundsstrukturelle faktorers betydning for det danske sundhedsvæsens indretning. Dominerende tendenser i sundhedspolitikken. redegøre for de Det danske sundhedsvæ- Danielsen, Marie (2009). Grundstrukturen i det danske organisatoris-ke rammer sens struktur, aktører og sundhedsvæsen. I: Danielsen, Marie (red.) (2009). 16

19 for sundhedsfrem-me og opgaver. Fremherskende Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. forebyggelse styringsmetoder i relation Århus: Forlaget Academica. Kap 2, s (kompendium) til sundhedsfremme og forebyggelse Kronborg Bak, Carsten, Julie Werenberg Dreier & Pernille Tanggaard Andersen (2011). Systematisk sundhedsfremme i udsatte lokalområder. Esbjerg: Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Sundhedsfremme. S (kompendium) Hele rapporten på adressen: Vallgårda, Signild (2005). Hvad er sundhedsfremme? En analyse af begrebet og styringsmetoderne. I: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 2005, nr. 3. S (kompendium) planlægge, begrunde og Videnskabelig metode i Retningslinjer for intern prøve i modul 10 4 lektioner argumentere for den ergo-terapeutiske indsats indenfor sundhedsfremme, forebyg-gelse og kompenserende foranstaltninger projektarbejde Arbejdsfaser efter videnskabelig metode med vægt på metode, resultater, konklusion og litteratur Lindahl, Marianne og Carsten Juhl (2010). Den Sundhedsvidenskabelige opgave. København: Fadl s forlag. Kap.3. s Følgende sider vægtes: s47 59 nederst & s nederst & s øverst (kvalitative undersøgelser) + s S (Havard). (2 lekt) Brandt, Åse & Karen Winding (2013). Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Brandt, Madsen og Peoples (red) 2013, Basisbog i Ergoterapi. Ergo/Munksgaard. 3 udgave. Kap. 24 Professionsdidaktiske metoder på Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt. Marts s

20 r%20april% pdf s anvende ergoterapeutisk Projektarbejde med åben Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul 10 (2 lektioner) teori og metode i en klientcentreret indsats rådgivning Søgning af supplerende litteratur og andre relevante kilder indenfor sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt anvende og reflektere Uge 50 Rammer for Freil, Morten (2009). Danske patienter kæmper for et 5 lektioner over modeller og brugerinvol sundhedsfremme, forebyggelse og patientcentreret sundhedsvæsen. I. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. nr. 1, (kompendium) (2) veringsmetoder indenfor sundhedsfremme og forebyggelse kompenserende foranstaltninger Brugerorganisationer og netværksarbejde Kildal, Nanna (2000). Samspillet mellem frivillige organisationer og det offentlige. I: Social Kritik. nr. 67, (kompendium) Bindslev, Nina m.fl. (red.) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark. Kap. 7, s Lov om social service Kap. 5 (LBK nr 810 af 19/07/ do. Besøg af brugerorganisationer (3) anvende ergoterapeutisk Projektarbejde Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul 10 4 lekt teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det Herunder arbejde med Bilag til synops: Søgning af supplerende litteratur og andre relevante kilder Pedersen U 2013, At muliggøre aktivitet og deltagelse 18

21 sundhedsfremmende, - Udformning af ansøgning sundhedsfremme og forebyggelse. I: Brandt, Madsen og Peoples forebyggende og det om og/eller afslag på (red) 2013, Basisbog i Ergoterapi. Ergo/Munksgaard. 3 udgave. kompenserende felt ansøgning om kap.13 identificere og formulere læ-ringsbehov og kan hjælpemiddel eller boligtilpasning demon-strere progression Tegning med brug af i læring tegneprogram eller millimeterpapir anvende ergoterapeutisk Projektarbejde Se tidligere 2 lektioner teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det Herunder arbejde med Bilag til synops: sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt Udformning af ansøgning om og/eller afslag på ansøgning om identificere og formulere læ-ringsbehov og kan hjælpemiddel eller boligtilpasning demon-strere progression i læring Tegning med brug af tegneprogram eller millimeterpapir anvende ergoterapeutisk Projektarbejde og Litteratur fra ergoterapi og relaterede fag, modul 10 4 lektioner teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det vejledning 1. Vejledning iflg. Plan Gruppens oplæg til vejledning afleveres ifølge plan. Søgning af supplerende litteratur og andre relevante kilder 19

22 kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring afgrænse og definere Rammer for Oplæg til dagen og evt. materialer lægges på Fronter 3 lektioner sundhedspolitik i det sundhedsfremme, ergoterapeutiske forebyggelse og professionsområde kompenserende foranstaltninger Sundhedspolitik (Etf) afgrænse og definere det Sundhedsfremme og Bakka & Fivelsdal (2010). Organisationsteori. Struktur Kultur 2 lektioner professionelle handlerum forebyggelse Processer. 5. udgave. Handelsehøjskolens Forlag. S indenfor sundhedsfremme og forebyggelsesfeltet Arenaer for sundhedsfremme og forebyggelse Høgsbro, Kjeld (2003). Lokalsamfundet struktur og intervention. I: Kamper-Jørgensen Finn & Gert Almind (red.) (2003). Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark 4. udgave. Kap. 19, s (kompendium) Kielhofner, Gary (2006). Aktivitetsmiljøer. I: Kielhofner, Gary (2006). Modellen for menneskelig aktivitet. København: Munksgaard Danmark. S. 117 Townsend, E.A. & Polatajko H.J. (2008). Menneskelig Aktivitet II. København: Munksgaard Danmark. s begrunde og argumentere Forebyggelse Sundhedsstyrelsen (2007). Evidens i forebyggelsen. København: 1 lekt for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og Evidens i forebyggelsen Oplæg til arbejdet i Sundhedsstyrelsen 20

23 forskningsbaseret viden studietimer dens_forebyggelse.pdf anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt Projektarbejde 2 lekt identificere og formulere læ-ringsbehov og kan demon-strere progression i læring begrunde og argumentere Uge 51 Forebyggelse Stark, Susan (2004). Removing Environmental Barriers in the Hel for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Evidens i forebyggelsen: arbejde med artikellæsning og kritisk vurdering af Homes of Older Adults With Disabilities Improves Occupational Performance. I. OTJR; Occupation, Participation and Health. 2004, vol. 24, nr.1 (kompendium) studiedag artikler Hemmingsson, Helena, LenaBorell, Anders Gustavsson (2003). Participation in School: School Assistants Creating Opportunities and Obstacles for Pupils With Diabilities. I: OTJR; Occupation, Participation and Health. 2003, vol. 23, nr.3 (kompendium) Retningslinjer og skemaer til vurdering af henholdsvis kvalitative og kvantitative undersøgelser findes her: begrunde og argumentere Forebyggelse Se lektioner for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og Evidens i forebyggelsen: 21

24 forskningsbaseret viden arbejde med artikellæsning og vurdering begrunde og argumentere Forebyggelse Se 12.12, 16 & lektion for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Evidens i forebyggelsen Opfølgning på arbejde i studietimer reflektere over og Sundhedsfremme og Mach-Zagal & Saugstad (2009) kap. 10, 11 og 12 2 lektioner anvende sundheds- forebyggelse pædagogiske fremgangsmåder og kommunikationsstrategie r, samt tilpasse metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle Sundhedspædagogiske fremgangsmåder i sundhedsfremme og, forebyggelse som til ikkeprofessionelle samarbejdspartnere anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt Projektarbejde Se tidligere Hel studiedag identificere og formulere læringsbehov og kan 22

25 demonstrere progression i læring anvende ergoterapeutisk Projektvejledning Se tidligere 6 lektioner teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det 2. Vejledning iflg. Plan Gruppens oplæg til vejledning afleveres ifølge plan. kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring reflektere over sundhedspædagogiske fremgangsmåder i forebyggelsen Uge Sundhedsfremme og forebyggelse Forebyggende hjemmebesøg Vass, Mikkel (2007). Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker. I: Swane, Christine E. m.fl. (2007). Gerontologi. Livet som gammel. Munksgaard Danmark. (kompendium) 5 lektioner anvende modeller og Modeller, metoder og Due, Pernille & Bjørn Holstein (2009). Sundhedsadfærd. I: metoder i forbindelse tilgange i det Kamper-Jørgensen, Finn m.fl. (red.) (2009). Forebyggende med planlæg-ning, sundhedsfremmende og sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark. Kap 14 udvikling og dokumen- forbyggende arbejde (kompendium) tation af ergoterapeutisk indsats indenfor sundheds-fremme og forebyggelse Kamper-Jørgensen, Finn (2009). Analyse af sundhedsproblemer. I: Kamper-Jørgensen, Finn m.fl. (red.) (2009). Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark. Kap 8, s (kompendium) Kronborg Bak, Carsten, Julie Werenberg Dreier & Pernille 23

26 Tanggaard Andersen (2011). Systematisk sundhedsfremme i udsatte lokalområder. Esbjerg: Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Sundhedsfremme. S. 15, (kompendium) Det Nationale Forebyggelsesråd (2010). Det er tid til handling forebyggelse er en politisk vindersag. København: Det Nationale Forebyggelsesråd (klassesæt) Kommunernes Landsforening (2007). Selvvurderet helbred og SF36. Kan lokaliseres på adressen: er.aspx afgrænse og definere det Forebyggende Lov om social service 79 a (LBK nr 810 af 19/07/2012 professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, og den gældende social- og sundhedspolitik hjemmebesøg - lovgrundlag - den professionelle rolle og lovgivning - virkninger (sammen med social- og arbejdsmedicin) redegøre for Lifestyle Sundhedsfremme og Jackson, Jeanne et.al (1998). Occupation in Lifestyle Redesign: 3 lektioner Redesign program som forebyggelse The Well elderly Study Occupational Therapy Program. I: The gruppeorienteret indsats American Journal of Occupational Therapy. May 1998, Volume 52, m.h.p. at fremme borgeres sundhed og livskvalitet Lifestyle redesign baggrund for og udvikling nr. 5 Andresen, M og Legarth KH. (2013). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos ældre kommunal intervention I: Brandt, Madsen 24

27 af programmet. Anvendelse af Lifestyle redesign i sundhedsfremmearbejde med vægt på dagligdagen med meningsfulde aktiviteter og Peoples (red.) (2013). Basisbog i ergoterapi. København: Ergo/Munksgaard. Kap. 20, s Ergoterapeutforeningen. Lifestyle Redesign. RSKNING/Sundhedsfremme/Lifestyle_Redesign_et_dansk_perspe ktiv.pdf Professionshøjskolen Metropol, Gør noget, få det godt Home?smarturl404=true Supplerende: Andreasen, Inger og Susanne Lund (2006). Livsgnisten Lifestyle Redesign Program. I: Ergoterapeuten 2006, nr. 9. s Kan lokaliseres på adressen: Overgaard, Kirsten; Løkken, Lotte & Kragbæk, Susanne (2010). Lifestyle Redesign Program giver mening også for ældre i Aalborg. I: Ergoterapeuten nr. 2 februar s Kan lokaliseres på adressen: 0_s30-32.pdf anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, Projektarbejde Se tidligere 3 studietimer 25

28 forebyggende og det kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demonstrere progression i læring Uge Projektarbejde Se tidligere 6 studietimer anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt Projektarbejde Se tidligere 4 studietimer identificere og formulere læ-ringsbehov og kan 26

29 demon-strere progression i læring anvende ergoterapeutisk Projektarbejde Se tidligere 6 studietimer teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det 3. Vejledning ifølge plan Gruppens oplæg til vejledning afleveres ifølge plan. kompenserende felt identificere og formulere læ-ringsbehov og kan demon-strere progression i læring anvende ergoterapeutisk teori og metode i en klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det kompenserende felt identificere og formulere læ-ringsbehov og kan demon-strere progression i læring Projektarbejde Se tidligere 7 studietimer + 7 studiet. (idealplan 6 studiet. + 6 studiet.) 27

30 Uge Aflevering af projekt Tirsdag d kl anvende ergoterapeutisk Forberedelse til studietid teori og metode i en modulprøve klientcentreret indsats indenfor det sundhedsfremmende, - forebyggende og det Forberedelse til vidensdeling Modul 12 Modulbeskrivelse for modul 12 klinisk undervisning kompenserende felt identificere og formulere læringsbehov og kan demon-strere progression Deltage i Modul 12 Vidensdeling med ERG510 Modulbeskrivelse for modul 12 klinisk undervisning 2 lektioner i læring evaluere egen faglig formåen og demonstrere progression i læring Uge 4 Modul prøve ifølge plan Modulprøve ifølge plan 42 studietimer Ergoterapi Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse 28

31 Ergoterapi i modul 10 bedømmes ved en individuel intern prøve. Social- og arbejdsmedicin i modul 10 Forudsætninger: Der er ingen forudsætninger indenfor faget social- og arbejdsmedicin Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning/ arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af social- og arbejdsmedicin integreres i modulprøven for modul 10. Social- og sundhedspolitik og lovgivning i modul 10 Forudsætninger: De studerende kan opsøge viden om lovgrundlag og respektere retslige aspekter, der er gældende i sundhedsvæsnet. De studernde kan redegøre for sundhedsvæsnets opbygning og organisering som ramme for egen og andre sundhedsprofessioners praksis. De studerende kan orientere sig i relevant lovgivning i relation til ergoterapeutisk professionsudøvelse. Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af social- og sundhedspolitik og lovgivning integreres i modulprøven for modul

32 Sociologi i modul 10 Forudsætninger: De studerendes har kendskab til de fysiske, kulturelle, sociale og institutionelle omgivelsers betydning for menneskelig aktivitet. De studerende har kendskab til hverdagslivsbegrebet i relation til menneskelig aktivitet, samt arbejds- og levevilkårs betydning for sundhed og sygdom. Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af sociologi integreres i modulprøven for modul 1 Pædagogik i modul 10 Forudsætninger: De studerende har kendskab til sammenhængen mellem pædagogik og læring i relation til egen uddannelse herunder vejledning, feed-back og studieteknik. De studerende har kendskab til arbejdet med læringsmål og gruppekontrakt. De studerende kan formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats Studieform Lektioner/lærerstyret undervisning/dialogbaseret undervisning. Timer/studenterstyret undervisning: arbejde med projekt, forberedelse. Evalueringsform/Bedømmelse Bedømmelse af pædagogik integreres i modulprøven for modul 10 30

33 Retningslinjer for intern prøve modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig ig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger Iflg. bekendtgørelse nr. 832 af 13. august 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi under Undervisningsministeriet, skal den studerende inden udgangen af 2. semester efter studiestart, for at kunne fortsætte uddannelsen, indstille sig til prøven. Alle eksamener skal være bestået før bacheloreksamen. Tilmelding til prøven Med mindre andet er meddelt af den enkelte studerede, anses tilmelding til den / de ordinære prøver i semestret at være udløst kollektivt for de studerende på det pågældende semester. Prøven betragtes, med hensyn til antal eksamensforsøg, som påbegyndt ved gennemgang af retningslinjer for prøven. Prøvens udstrækning og form Modulprøven er en intern mundtlig prøve der afholdes over 2-4 dage og placeres i slutningen af modulet. Forudsætning og udgangspunkt for den mundtlige prøve er en skriftlig opgave udarbejdet i grupper på baggrund af det praksisprojekt, den studerende har deltaget i. Alle i gruppen skal have bidraget aktivt til fremstillingen af opgaven. Opgaven udarbejdes efter nedenstående retningslinjer. Opgaven er udgangspunkt for den mundtlige eksamination, men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende eksamineres individuelt. Der er 20 minutters eksamination pr. studerende: 5 minutter hvor den studerende kommentere og uddyber projektet med fokus på den ergoterapeutiske indsats 15 minutter, hvor eksaminator med udgangspunkt i projektet stiller spørgsmål relateret til læringsudbytte Der afsættes 10 min. til votering Bedømmelse af læringsudbytte planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremmende, forbyggende og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet anvende ergoterapeutiske undersøgelses - og analysemetoder indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer herunder tilgængelighed og begrunde valget af disse anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre menneskers aktivitet afgrænse og definere det professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, den gældende social og sundspolitik og lovgivning etablere borger - og samarbejdsrelationer med henblik på at tilbyde vejledning og rådgivning og visitation 31

34 lede grupper og fremme borgeres udbytte af deltagelse i en gruppeorganiseret indsats med henblik på at fremme borgernes sundhed og livskvalitet anvende og reflektere over sundhedspædagogiske fremgangsmåder og kommunikationsstrategier og - metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden redegøre for udvalgte dele fra social og arbejdsmedicin og sociologi i sammenhæng med teorier om aktivitet og deltagelse evaluere egen faglig formåen og herudfra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring Den mundtlige prøve dækker de fag og det pensum, som er angivet i uddannelsesplanerne for modul 10. Der er hovedvægt på ergoterapi med integrering af relaterede fag. Den interne prøve modul 10 bedømmes ud fra 7-trinsskalaen. Den ergoterapeutiske indsats planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktivitet og tilpasse omgivelserne i lokalmiljøet Desuden indgår to af følgende fem temaer i bedømmelsen af den studerendes læringsudbytte. De to temaer bestemmes ved lodtrækning på prøvetidspunktet. 1. Social og sundhedspolitiske rammer reflektere over gældende social- og sundhedspolitiske - herunder handicappolitiske - rammer og styringsmetoder samt for disses betydning for den ergoterapeutiske indsats indenfor det sundhedsfremmende, forebyggende og kompenserende felt 2. Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik redegøre for sundhedsfremme og forebyggelse som samfundsaktivitet og forholde sig til arenaer, aktører og sundhedspædagogiske fremgangsmåder i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. 3. Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø udvikle, begrunde og vurdere kompenserende foranstaltninger med henblik på at fremme borgeres aktivitet og deltagelse, herunder hjælpemiddelformidling, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø 4. Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning definere det ergoterapeutiske myndighedsområde i forhold til borgernes behov, de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer samt dokumentationsmetoder 5. Design, teknologi og tilgængelighed reflektere over design og teknologi i relation til tilgængelighed samt vise forudsætninger for at udvikle, tilpasse og anvende design og teknologiske løsninger med henblik på fremme af borgeres mulighed for aktivitet og deltagelse i samfundslivet 32

35 Retningslinjer for den skriftlige opgave, som udarbejdes på baggrund af praksisprojekt Den skriftlige opgave indeholder følgende: Emne/problembaggrund En kort redegørelse for baggrund for projektet Problemformulering Der opstilles en eller flere problemformuleringer Metode Redegørelse for hvor og hvordan, der er indsamlet information og empiriske data samt hvilke teorier/modeller, der er benyttet for at forstå problemet. Resultater Resultater præsenteres systematisk, så præsentationen udfolder de begreber og temaer, der viste sig i datamaterialet. I resultatfremstillingen skal der indgå overvejelser over følgende: Den ergoterapeutiske indsats i projektet Social og sundhedspolitiske rammer Sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik Hjælpemidler, boligtilpasning og tilpasning af lokalmiljø Myndighedsfunktion, organisation og lovgivning Design, teknologi og tilgængelighed Konklusion Der konkluderes på de væsentligste resultater i forhold til problemformuleringen Litteraturliste Ved henvisning til kilder og litteratur anvendes Harvard-systemet. Vedrørende elektroniske kilder gør det samme sig gældende, men her angives kildens web-adresse (hele stien) og dato i stedet for forlag. Bilag Følgende bilag skal vedlægges opgaven: 1. søgeprofil med oplysninger om søgeord, kilder inkl. database/søgemaskine, dato for søgning, antal fund, antal læste fund, anvendte fund. Hvis der er fund, der ikke anvendes i opgaven, indsættes de mest relevante fund i søgeprofilen. Søgeprofilen skal afspejle gruppens søgeadfærd ift. hvilke kilder og kildetyper, gruppen har søgt i. 2. tegning med anvendelse af tegneprogram og/eller millimeterpapir i relation til projektet 3. ansøgning og/eller afslag på ansøgning om hjælpemiddel eller boligtilpasning 33

36 Formelle krav til opgave 4. Projekt og opgave udarbejdes i grupper på max. 3 studerende. 5. Forsiden skal indeholde Navne, og opgavens titel Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger " og evt. en projekttitel. 6. Opgaven må maksimalt fylde anslag 7. Derudover henvises til: Retningslinjer for afvikling af prøver på Ergoterapeutuddannelsen på nedenstående link pdf 34

37 Obligatorisk litteraturliste modul 10 Denne litteraturliste indeholder kun ny litteratur i forhold til tidligere i uddannelsen. Tidligere litteraturliste er stadig gældende. Sundhedsvidenskabelige fag Ergoterapiteori Brandt, Å & L. Jensen (red.) (2010). Grundbog om hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet og Munksgaard Danmark Bindslev, Nina & Didd Neuchs Christensen & Anne Karin Petersen (red.) (2011). Metodebog i hjælpemiddelformidling. København: Munksgaard Danmark Pædagogik Mach-Zagal & Saugstad (2009) Sundhedspædagogik for praktikere 3. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, Kbh Artikler ifølge oversigt modul 10, Hold ERG 511, November