Å r s b e r e t n i n g
|
|
- Jørgen Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsberetning 2007
2 Indhold Indlæg fra bestyrelsesformanden 4 Patientforsikringens nye organisation 5 Sagsbehandlingen sendt på slankekur 7 At lede Lean 8 Nogle sager kan ikke afgøres hurtigt 9 Eksempler på afgørelser 10 Evaluering af praksis 12 Ankeafgørelser til skade for patienten 13 Brud på reglerne om maksimale ventetider 14 Når ilten mangler 16 Lægemiddelskader 18 Om kontrastmidlet Omniscan 20 Et boom i p-pillesager 22 Statistik Udvalgte statistiske oplysninger 25 Administration Administrative oplysninger 35 Regnskab Resultatopgørelse 38 Balance 39 Udgiver Patientforsikringen, Nytorv 5, 1450 København K, Tlf , pf@patientforsikringen.dk. Mere information på: Redaktion og skribenter Direktør Karen-Inger Bast (ansvarshavende), administrationschef Ole Graugaard, afdelingschef Martin Erichsen, chefkonsulent Peter Jakobsen, chefkonsulent Kristina Askjær, sagsbehandler Søren Kroer, specialkonsulent Anne Helene Rasmussen, specialkonsulent Lasse Sveistrup & kommunikationschef Charlotte Vamberg Rasmussen Layout Synergi Foto Poul Rasmussen & Marianne Leth Oplag stk. Bestilling af årsberetning Henvendelse på ovenstående telefonnummer eller downloades fra
3 Ikke nødvendigvis flere anmeldelser - men de rigtige anmeldelser! Af bestyrelsesformand Poul-Erik Svendsen Patientforsikringens nye organisation - rammen om kortere sagsbehandlingstider Af direktør Karen-Inger Bast bestyrelsesformand Poul-Erik Svendsen Det er en fair patienterstatningsordning, vi har i Danmark. Det er i hvert fald, hvad vi hører, når Patientforsikringen har besøg fra udlandet eller holder oplæg om ordningen. Ikke alene er det danske sundhedsvæsen gratis - men sker der en skade, så er alle dækket af ordningen, der sikrer patienterne lige og gratis adgang til at få deres erstatningssag behandlet. Det er naturligt, at de patienter, som får afslag på erstatning, synes ordningen er mindre god end dem, der får anerkendt deres sag. Og desværre er der mange, der får afslag. 30 procent af de patienter, der fik en afgørelse i 2007 fik anerkendt deres sag. Det betyder, at mange har anmeldt deres sag til Patientforsikringen forgæves. De mange afslag skyldes bl.a. uklarhed om, hvad der konkret udløser en erstatning. Den problematik falder først og fremmest tilbage på Patientforsikringen og dernæst på sundhedsvæsenet. Begge parter kan blive bedre til at informere patienterne, så forventningsniveauet i relation til behandlingsresultatet og muligheden for erstatning bliver formuleret klart og tydeligt. Jeg tror dog også, at de forholdsvis mange afslag hænger sammen med en udbredt og voksende opfattelse af, at man kan forsikre sig mod alskens ulykker. Forsikringsdanmark er et ikke ukendt begreb i den offentlige debat. Selvom Patientforsikringen ikke er et forsikringsselskab, så oplever vi nok at blive blandet sammen med et eksplosivt forsikringsmarked. Et marked for livsforsikringer, ulykkesforsikringer, forsikringer mod kritisk sygdom og andre områder, der baserer sig på, at den tryghed, som det offentlige kan tilbyde, ikke længere slår til eller er nok. Faktum er, at det kun er skader, der er en direkte følge af undersøgelse og behandling, samt ulykkestilfælde i tilslutning til sygehusbehandling, der er omfattet af loven. Skader, der skyldes den sygdom, patienten behandles for, er ikke omfattet. Et behandlingsresultat, der ikke lever op til forventningerne eller manglende helbredelse udløser heller ikke erstatning! Patientforsikringen har i første halvdel af 2008 gennemført en større organisatorisk ændring kombineret med udarbejdelse af en strategiplan, der skal føre Patientforsikringens mål og visioner ajour. Af direkte relevans for ovennævnte problemstilling er visionen om, at arbejde for at patienter og sundhedspersoner anmelder alle skader, hvor der er udsigt til erstatning. Vi går ikke efter at få flere anmeldelser, men de rigtige anmeldelser. Det er ikke nemt. Fokus på og omtale af patientforsikringsordningen fører ofte til flere anmeldelser, hvoraf en hel del afvises. Dette fører til frustration hos patienterne og bidrager til de lange sagsbehandlingstider, som vi så gerne vil have reduceret. Helt slipper Patientforsikringen aldrig for at give afslag, men vi vil gerne nedbringe antallet af afslag med afsæt i en bedre forståelse af, hvad det reelt er, som kan udløse en erstatning. Patientforsikringen skal f.eks. blive bedre til at forklare, at skader under kr. ikke dækkes, at erstatningskravene er omfattet af forældelsesregler, og at der skal være sket en skade som følge af behandlingen. Derfor vil vi i de kommende år arbejde målrettet for at komme mere ud på sygehusene og fortælle om ordningen, ligesom vi også planlægger at gennemføre en brugerundersøgelse, så vi kan komme tættere på en forståelse af, hvorfor man anmelder sin sag, hvordan man oplever sagsbehandlingen og hvorvidt man forstår vores breve, pjecer mv. En anden aktivitet, som også vil fylde fremover, er arbejdet med skadeforebyggelse, som for Patientforsikringens vedkommende drejer sig om at skubbe data om skadetyper ud til sygehuse og andre aktører for at sikre, at data kommer i spil dér, hvor skaderne opstår, eller hvor skadeforebyggelse er den primære aktivitet. Patientforsikringens fornemste opgave er at behandle erstatningssager på et højt fagligt niveau inden for rimelig tid, men kan Patientforsikringen bidrage til at mindske skader, så giver arbejdet endnu mere mening. Mission & Vision Patientforsikringens mission er at sikre: effektiv specialistbehandling af patienternes erstatningssager tryghed og service for patienter og sundhedspersonale at de registrerede skader bruges i det skadeforebyggende arbejde Patientforsikringens vision er at: være Danmarks førende specialister i personskadeerstatning samarbejde med de bedste lægelige specialister opnå kortest mulig sagsbehandlingstid via procesoptimering, synlig ledelse og digitalisering arbejde for, at patienter og sundhedspersoner anmelder alle skader, hvor der er udsigt til erstatning være en udadvendt aktør på det erstatningsmæssige og skadeforebyggende område være en attraktiv arbejdsplads. Patientforsikringens bestyrelse Formand, Poul-Erik Svendsen (S), 1. næstformand i Region Syddanmark, Næstformand Hjørdis Høegh-Andersen (V), medlem af regionsrådet i Region Sjælland, Nina Berrig (C), medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, Per Seerup Knudsen (S), medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, Poul Müller (C), medlem af regionsrådet i Region Midtjylland, Ernst Greve (S), medlem af regionsrådet i Region Midtjylland, Mogens Jørgensen, kontorchef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, suppleant Irene Holm, fuldmægtig i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Nogle erstatningssager kan ikke afgøres, simpelthen fordi de ikke er klar til det. Hvorfor er der redegjort for på side 9. Men langt de fleste sager ville kunne afgøres hurtigere, end det sker i dag, hvis der var ressourcer nok til det. I dagens Danmark med den nuværende beskæftigelsessituation er det bare ikke muligt uden videre at ansætte DIrektør Karen-Inger Bast flere kvalificerede og erfarne jurister og kontorassistenter. Der er rift om arbejdskraften, og det har vi også kunnet mærke. Så selv om Patientforsikringens bestyrelse har været velvilligt indstillet med hensyn til bevillinger, har dette ikke i sig selv kunnet løse problemet med sagsbehandlingstiden. Patientforsikringen har oplevet et kraftigt stigende antal sager de sidste år. Fra 2006 til 2007 steg sagsantallet med cirka 13 procent. Dette har sammenholdt med mange opsigelser, navnlig fra sagsbehandlere, betydet at sagsbehandlingstiden er steget fra gennemsnitlig 187 dage (4. kvartal 2004) til 251 dage (4. kvartal 2007). Det harmonerer ikke med en målsætning om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 200 og på længere sigt 180 dage. En analyse har vist, at medarbejderne er fratrådt, fordi de manglede udfordringer, imødekommelse af krav til sagsområder og avancementsmuligheder, mens arbejdsmiljøet og omgangstonen i Patientforsikringen har fået fine karakterer. Patientforsikringen iværksatte derfor i januar 2008 et organisationsudviklingsprojekt, som blandt andet har til formål at skabe en mere attraktiv arbejdsplads, så det er muligt fortsat at rekruttere kvalificerede jurister og fastholde dem. På den måde skabes rammerne for, at det vil blive muligt at nedbringe sagsbehandlingstiden og samtidig holde kvalitetsniveauet. I projektet er der også arbejdet med udarbejdelse af mission og vision. Projektarbejdet har involveret op mod halvdelen af Patientforsikringens medarbejdere. 4 Patientforsikringen Årsberetning
4 Missionen er beskrevet og falder i tre dele: - effektiv specialistbehandling af patienters erstatningssager - tryghed og service for patienter og sundhedspersonale - at de registrerede skader kan bruges i det skadeforebyggende arbejde Den 1. april 2008 trådte Patientforsikringens nye organisation i kraft. Hovedelementerne i den er: nye chefstillinger, hvor den fornemste opgave er at have fokus på personale, visitation og sagsgange, nye specialkonsulenter, som skal varetage de svære juridiske problemstillinger, oprettelse af et fagkontor, som skal understøtte sagsbehandlingen og behandle generelle sager. Endvidere er der ansat en række studenter, Ny organisation pr. 1. april 2008 IT Systemadministrator Thomas Harding Brix Kommunikation Kommunikationschef Charlotte V. Rasmussen HR HR-konsulent Stina Lind Budget og regnskab Skaderegistrering Servicefunktion Administrationschef Ole Graugaard som skal bistå i de lettere sager. Også for det kontoruddannede personale er der skabt mulighed for avancement. Samtidig er der blevet mulighed for at komme til at arbejde med de sager, man helst vil arbejde med, og der er oprettet interne rokeringsmuligheder. På det administrative område er der ansat en HR-konsulent, og regnskabsfunktionen styrkes. Den nye organisation skal sammen med Lean-projektet, som er omtalt på de efterfølgende sider, og fortsat fokus på, at ressourcerne anvendes rigtigt, føre til at sagsbehandlingstiden falder. Der er imidlertid store sagspukler, og forbedringen vil derfor ikke komme med det samme. De første resultater skulle dog gerne vise sig inden udgangen af Kontor Kontorchef Helle Brammer Direktionssekretær Helle Odér Direktør Karen-Inger Bast Fagkontor Chefkonsulent Peter Jakobsen Chefkonsulent Niels Hjortnæs Chefkonsulent Kristina Askjær 2. Kontor Kontorchef Mia Mollerup og generelt i løbet af det kommende år. Medarbejderne er engagerede og positive, så organisationen er klar. Det, som Patientforsikringen ikke har indflydelse på, er antallet af nye anmeldelser. En ny stigning i antallet af sager kan selvfølgelig få stor indflydelse på sagsbehandlingstiden. I de kommende år bliver det vigtigt at arbejde videre med en af Patientforsikringens visioner, som er at arbejde for, at de rigtige sager, nemlig de skader, der udløser erstatning, anmeldes. Hverken patienterne eller Patientforsikringen har gavn af, at der anmeldes skader, som ender med et afslag. Her har Patientforsikringen en stor oplysningsopgave, både over for patienter og sundhedsvæsenet. Afdelingschef Juridisk afdeling Martin Erichsen 3.kontor Kontorchef Erik Asp Poulsen Team 1 Team 2 Team 3 Team 4 Team 5 Team 6 Team Indledende Teamchef Dorte Muusmann Sagsbehandlingen sendt på slankekur I forbindelse med Leanprojektet er de årlige produktionsmål for sagsbehandlerne erstattet af mere præcise og kortsigtede mål. Patientforsikringen har siden 1992 oplevet en næsten konstant stigning i antallet af anmeldelser. Alene i 2007 var stigningen på godt 12 procent. Med meget få ledige jurister på arbejdsmarkedet har vi i de seneste år haft vanskeligt ved at udvide medarbejderstaben i takt med stigningen i antallet af anmeldelser. Resultatet har været, at sagsbehandlingstiden i perioden fra 4. kvartal 2004 til 4. kvartal i 2007 er steget fra 6 til 8,5 måneder. Denne stigning er utilfredsstillende for alle. I første række selvfølgelig for de patienter, der venter på deres afgørelse, men også for de involverede læger og for regionerne, som også ønsker en hurtig afklaring af erstatningsspørgsmålet. Situationen har tvunget Patientforsikringen til gå nye veje for at få endnu større effekt af de ansattes indsats. Målet har hele tiden været klart: at nedbringe sagsbehandlingstiden til et acceptabelt niveau, uden at den faglige kvalitet forringes. Patientforsikringen har valgt at fokusere på Lean som det centrale redskab i denne proces. Hvad er Lean? Lean er engelsk og betyder slank eller strømlinet. Lean er blevet et begreb, der dækker over et produktionsstyringsredskab, som i mange år har været brugt med succes i industrielle produktionsvirksomheder f.eks. hos bilfabrikken Toyota. Det er imidlertid først i de senere år, at Leanprincipper er forsøgt anvendt i virksomheder som Patientforsikringen, der beskæftiger sig med sagsbehandling. Leanprojektet i Patientforsikringen har været rettet mod at skabe flow i sagsbehandlingen, at fjerne overflødige og tidskrævende sagsgange, at udnytte de forskellige sagsbehandleres kompetencer bedre og sidst, men ikke mindst, at stræbe efter perfektion igennem løbende forbedringer af sagsbehandlingen. Efter aftale med bestyrelsen tog Patientforsikringen med bistand fra konsulentfirmaet Valcon i april måned 2007 de første skridt til at indføre Lean. En analyse af sagsgangen ved projektets start afslørede, at der i et gennemsnitligt sagsbehandlingsforløb var betydelig ventetid ikke mindst internt i Patientforsikringen. Projektet havde derfor fra begyndelsen fokus på at reducere sagsbehandlingstiden ved at kigge kritisk på de dele af sagsbehandlingsforløbet, hvor sagen lå stille. Ved projektets start blev der nedsat en arbejdsgruppe, der analyserede alle skridt i sagsbehandlingen. Gruppen identificerede områder, hvor sagerne lå stille eller løb tilbage i systemet, fordi de var mangelfuldt oplyst. Gruppen kom med forslag til forskellige tiltag, der ville få sagerne til at løbe hurtigere, uden at kvaliteten i sagsbehandlingen blev forringet. Flere af arbejdsgruppens forslag er nu enten indført eller vil blive indført. Gennemførte ændringer: De vigtigste standardbreve er gjort mere forståelige, hvilket giver færre forespørgsler, som Patientforsikringen skal besvare. Der er også indsat svarfrister i alle skrivelser til sygehuse og læger, hvilket har reduceret svartiderne betydeligt. Den enkelte sagsbehandlers årlige produktionsmål er afskaffet og suppleret af mere præcise og kortsigtede mål. Der er sat interne frister på, hvornår sager, der er klar til afgørelse, skal behandles. Der er udarbejdet et kodeks for god sagsbehandling, som alle sagsbehandlere følger. Der er lavet regler for visitering af sagerne tidligt i sagsbehandlingen. Det betyder, at ukomplicerede sager kan behandles hurtigere, og at flere sager kan afgøres på baggrund af erfaringer fra tidligere sager og derfor ikke nødvendigvis skal forbi en læge før afgørelsen. Visiteringen giver også bedre mulighed for at udnytte sagsbehandlernes forskellige kompetencer. Der er lavet nye retningslinier for samarbejdet med de interne lægekonsulenter, så der sikres en bedre udnyttelse af deres kompetencer. Understøttet af den nye organisation er der med virkning fra 1. april 2008 ændret betydeligt på arbejdsrutinerne. Hovedprincippet er, at sagsbehandlerne nu arbejder i mindre teams med fælles sager og fælles ansvar for sagsbehandlingen. Sagerne organiseres på de første niveauer af sagsbehandlingen i såkaldte styringsreoler, hvor de prioriteres, og arbejdsmængden gøres synlig for alle. Der indgås aftaler om, hvornår der arbejdes med sagerne i de forskellige dele af reolen. Ændringerne har været prøvet i en enkelt driftsenhed siden september 2007 med et markant godt resultat og er derfor nu udbredt til resten af organisationen. Patientforsikringen forventer, at den nye organisation sammen med tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen efter Leanprincipper vil påvirke udviklingen i sagsbehandlingstiden positivt i de kommende år. 6 Patientforsikringen Årsberetning
5 Nogle sager kan ikke afgøres hurtigt Kontorchef Helle Brammer regner med at arbejdet med Lean vil bidrage til en mere rationel sagsbehandling og kortere sagsbehandlingstid for den enkelte patient. At lede Lean Helle Brammer, der er kontorchef i Patientforsikringen, har haft ansvaret for den gruppe af medarbejdere, der tidligt i projektforløbet gav sig i kast med bl.a. styringsreoler. Styringsreoler er en meget konkret måde at synliggøre mængden af sager og flowet i sagerne på. I Lean-termer tales der om gennemsigtighed, og det får man i den grad via styringsreolen. Det bliver nemlig meget hurtigt tydeligt, om man er i omgangshøjde med sagsmængden eller ej. En klar og entydig visitering er også med til at kvalificere sagerne, før de når reolen og sagsbehandlerne. Men hvad handler Lean-ledelse om? Hvordan motiverer man medarbejdere i en proces, der handler om at eliminere alle ikke-værdiskabende aktiviteter, strømline processer, nedbringe intern ventetid og indføre en øget grad af standardisering? Hvad er den vigtigste ledelseskompetence i forbindelse med Lean? Helle Brammer: Sund fornuft, engagement, troværdighed, rummelighed og respekt for den enkelte medarbejder. Men det handler også om at turde tage ansvar og kombinere langsigtet planlægning med løsning af opgaver, der ikke kan vente. Hvad er den største udfordring? Helle Brammer: Det er at overbevise de enkelte medarbejdere om rigtigheden af de foreslåede ændringer og prioriteringer. Mange udtrykte en sund og naturlig skepsis overfor Lean. Fagligheden, det vil sige den juridisk- og lægefagligt korrekte afgørelse, vægtes meget højt af alle medarbejdere i Patientforsikringen. Der har ikke været tradition for at gå så tæt og detaljeret til værks, når det gælder optimering af sagsgange og skabe ensartede processer. Så det har været en spændende og nødvendig udfordring for os alle at se nærmere på, hvordan vi egentlig har tilrettelagt arbejdet. Fører Lean et kulturskifte med sig? Helle Brammer: Skiftet fra primært egne sager til flere fælles sager er et kulturskifte, som jeg tror opleves som en omvæltning for de fleste. Det er mit indtryk, at flere har erfaret, at det er OK at arbejde videre med sager andre har startet, men det er vigtigt at finde den rette balance, for vi skal ikke have fælles sager for enhver pris. Der er fortsat sager, hvor det er en fordel for både sagsbehandler og patient, at den samme sagsbehandler følger sagen, til den er afsluttet. Omvendt skal der også være fleksibilitet, så man kan tage over i tilfælde af sygdom, ferie mv. Der kan også være dele af sagsbehandlingen, som nogle sagsbehandlere er bedre til eller har mere interesse for end andre. Det skal også respekteres, hvis vi vil holde på vores medarbejdere i længden. Hvad bliver den største forskel på Patientforsikringen før og efter Lean? Helle Brammer: Det er uden tvivl den øgede fokus på driften og erkendelsen af, at faglighed ikke er det eneste parameter, vi måles efter. Dette skifte vil forhåbentlig indebære en væsentlig mere rationel sagsbehandling og kortere sagsbehandlingstid for den enkelte patient. Som det fremgår af artiklerne side 7-8 arbejder Patientforsikringen intenst på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Men nogle sager kan ikke afgøres i samme tempo som andre. Det kan bl.a. skyldes, at det først efter nogen tid kan konstateres, om behandlingen har medført en så omfattende skade at sagen anerkendes. Sagsbehandlingen falder normalt i to dele. Først tager Patientforsikringen stilling til, om skaden kan anerkendes, det vil sige, om der skal ydes erstatning. Her er det reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, tidligere patientforsikringsloven eller lægemiddelskadeloven, der anvendes. Patientforsikringen sender afgørelsen om, at skaden kan eller ikke kan anerkendes til både patienten og til regionen (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ved lægemiddelskader), der finansierer erstatningen og står for selve udbetalingen. Hvis skaden anerkendes, begynder arbejdet med at beregne erstatningen. Det sker efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Eksempel: Anerkendelse af en skade og udbetaling af erstatningsbeløbet med det samme - I nogle sager er det muligt at anerkende skaden og udbetale erstatningen i samme afgørelse. En 14-årig dreng blev akut syg en tidlig morgen, idet han havde voldsomme smerter i maven og nedadtil i venstre side af lysken. Hverken hos vagtlægen eller hos egen læge var man opmærksom på muligheden for såkaldt testistorsion (snoet testikel), og forløbet endte med, at den ene testikel måtte fjernes. Patientforsikringen traf afgørelse om, at der ikke var handlet i overensstemmelse med bedste specialiststandard og traf samtidig afgørelse om erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab ( / ). Eksempel: Når skadens omfang og alvor endnu ikke kan fastslås - I andre sager kan det vare lang tid, inden det kan konstateres, om der er sket en skade. En 43-årig kvinde blev opereret for struma i april 2007 og fik fjernet hele skjoldbruskkirtlen. En sådan operation indebærer altid en risiko for beskadigelse af stemmebåndsnerverne. En undersøgelse efter operationen viste, at stemmebåndet og stemmebåndsnerven var i orden. Imidlertid blev patienten indlagt en uge efter operationen, og det blev konstateret, at en hævelse formentlig havde lammet det ene stemmebånd med ændring af stemmen til følge. Patienten anmeldte skaden i juni Patientforsikringen har i den indledende sagsbehandling vurderet, at behandlingen levede op til bedste specialiststandard, og at skaden måtte betragtes som en hændelig komplikation, der skulle vurderes efter tålereglen. Ved vurderingen efter tålereglen skal skadens alvor sammenholdes med alvoren af grundsygdommen. Hospitalet oplyste, at der kan gå op til et år, før det kan vurderes, om der er en blivende påvirkning af stemmebåndet, men at der formentlig er tale om en forbigående tilstand. Patientforsikringen har herefter sat sagen i bero til april 2008, idet skadens omfang og alvor, og dermed om betingelsen i tålereglen er opfyldt, først kan vurderes på dette tidspunkt ( ). Eksempler: Der foreligger en skade, men tabet kan ikke opgøres endeligt - Og i helt andre sager kan der gå meget lang tid, inden tabet kan opgøres endeligt. En lille pige blev født i 2003 med en hjerneskade på grund af svær iltmangel i forbindelse med fødslen. Patientforsikringen lagde til grund, at der under fødslen ikke var handlet efter bedste specialiststandard på en række områder. Patientforsikringen vurderede, at skaden med overvejende sandsynlighed kunne være undgået, hvis behandlingen under fødslen var blevet udført efter bedste specialiststandard. Patientforsikringen fastsatte i 2005 den foreløbige méngrad til 30 procent og ydede en foreløbig erstatning. Patientforsikringen har samtidig meddelt forældrene, at den endelige erstatning først kan fastsættes, når pigen er fyldt 5 år, hvor det erfaringsmæssigt vil være muligt at vurdere hendes tilstand endeligt. Dette betyder, at sagen først kan afsluttes i august 2008 ( ). En 36-årig kvinde, der var uddannet frisør og i øvrigt havde arbejdet som rengøringsassistent, blev i 2004 opereret i højre hånd, da hun led af smerter og føleforstyrrelser i hånden. Efter operationen fik kvinden smerter i hånden og fingrene, og det blev konstateret, at den motoriske nerve til tommelfingeren var skåret over under operationen. Patientforsikringen lagde til grund, at operationen ikke var udført efter bedste specialiststandard, idet man ikke havde identificeret nerven og skånet denne under operationen. Kvinden fik i juli 2006 en godtgørelse svarende til 15 procent varigt mén. Kvinden er nu under revalidering, idet hun uddanner sig til pædagog. Hun modtager løbende tabt arbejdsfortjeneste i revalideringsperioden, men Patientforsikringen kan først tage stilling til en eventuel erstatning for erhvervsevnetab, når revalideringen er afsluttet, formentlig i sommeren 2008 ( ). Herudover vil Patientforsikringen i sager, der også omfatter erstatning efter arbejdsskadesikringsloven (differencesager) skulle afvente Arbejdsskadestyrelsens erstatningsopgørelse, inden der tages stilling til resterstatning efter erstatningsansvarsloven. 8 Patientforsikringen Årsberetning
6 Eksempler på afgørelser - efter patientforsikringsloven (PFL) Blodprop i lungen efter kikkertundersøgelse En 56-årig kvinde fik på grund af knæsmerter foretaget en kikkertundersøgelse af knæet i fuld bedøvelse. Der var ikke fundet løshed i knæet, og der var heller intet påfaldende fundet ved røntgenundersøgelse af knæet. Kikkertundersøgelsen afslørede lette slidgigtsforandringer, men ellers intet abnormt. Patienten blev udskrevet samme dag. Cirka tre uger senere blev hun utilpas fik ondt i maven, vejrtrækningsbesvær og faldt om. Ved ankomsten til skadestuen var hendes almentilstand svært påvirket, og man konstaterede, at hun havde en stor blodprop i lungen. Tilstanden forværredes med hjertestop flere gange, og hun døde samme dag. Patientforsikringen vurderede: At det var overvejende sandsynligt, at blodproppen var udløst af kikkertoperationen. Dødsfaldet blev anerkendt efter tålereglen i PFL 2, stk. 1, nr. 4, da det voldsomme og fatale forløb var både sjældent og alvorligt og klart gik ud over, hvad patienten måtte tåle henset til, at hun fik foretaget en simpel kikkertundersøgelse af knæet ( ). Komplikation til fjernelse af livmoder En 50-årig kvinde gennemgik en operation med fjernelse af livmoderen på grund af tyngdefornemmelse, uregelmæssige menstruationer og samlejegener, ligesom man havde konstateret et fibrom i livmoderen. Operationen forløb umiddelbart ukompliceret. En uge efter operationen blev patienten genindlagt på grund af mavesmerter. Man konstaterede forstørret venstre nyrebækken på grund af blokering af urinlederen ved blæren. Blokeringen var opstået på grund af en syning, som lukkede urinlederen af. Man anlagde kateter gennem nyren ind til nyrebækkenet og kateter i urinlederen. Tre måneder senere foretog man udvidelse af urinlederen, og en måned senere fjernede man kateteret. Efterfølgende røntgenundersøgelse af nyren og urinlederen viste normale forhold. Patientforsikringen vurderede: At patienten ikke var berettiget til erstatning. Blokeringen af urinlederen ved fjernelse af livmoderen var en hændelig komplikation og således ikke i strid med bedste specialiststandard. Det blev endvidere vurderet, at en skade i form af midlertidig påvirkning af nyre- og urinlederfunktionen, som alene medførte en forlængelse af sygeperioden på omkring fire måneder, ikke var tilstrækkeligt alvorlig til at udløse erstatning, selvom patienten blev behandlet for en relativ banal lidelse uden væsentlige gener. Afgørelsen er tiltrådt af Patientskadeankenævnet ( ). Hugormebid En 57-årig kvinde blev bidt af en hugorm i den ene overarm. Hun blev indlagt, da hun havde smerter, var svimmel og rystede over hele kroppen. Armen var hævet og let rød. I løbet af natten besvimede hun. Man besluttede at opretholde indlæggelsen, men overførte hende til et andet sygehus. Her konstaterede man, at hævelsen havde spredt sig til armhulen, og biddet havde ført til en blålig misfarvning af huden. Patienten var indlagt i seks dage, hvor hun bl.a. blev ultralydsscannet for at sikre, at der ikke var opstået en blodprop i armen. Hun blev behandlet med antihistamin og binyrebarkhormon. Hun blev udskrevet, da hævelsen havde fortaget sig, og symptomerne var på retur. Hun blev dog genindlagt den følgende dag, da armen hævede op igen, og hævelsen havde spredt sig til brystkassen. Den efterfølgende dag blev hun udskrevet med smertestillende medicin. Patienten anmeldte forløbet til Patientforsikringen og krævede erstatning, fordi hun ikke fik modgift mod hugormebiddet og mente, at dette var årsagen til det smertefulde efterforløb. Patientforsikringen vurderede: At patienten ikke var berettiget til erstatning og afviste sagen, da generne skyldtes biddet (grundlidelsen) og ikke opstod, fordi patienten ikke fik modgift. Muligvis havde det også forværret forløbet, at patienten forsøgte at suge giften ud af såret. Modgift mod hugormebid gives kun, hvis der er tegn på en generel allergisk reaktion, der påvirker kredsløbet, og ikke kun en lokal reaktion som i det aktuelle tilfælde ( ). Forurenet biopsi En 60 årig mand fik foretaget en gastroskopi bl.a. på grund af fordøjelsesbesvær og en trykkende fornemmelse under ribbene i højre side. I forbindelse med gastroskopien vurderede man, at han havde svamp, som man behandlede med en svampekur. Man foretog også en rutinemæssig biopsi. På baggrund af biopsisvaret vurderede man, at patienten havde en ondartet kræftsvulst i maven, og man fjernede derefter en del af patientens mavesæk og spiserøret. Efterfølgende blev det dog konstateret, at patienten ikke havde kræft. Fejlen opstod på laboratoriet, hvor patientens væv var blevet forurenet med vævsflager fra en anden patient. En undersøgelse påviste tilstedeværelsen af kvindeligt DNA i vævsprøven. Vævsflagerne var fra en kvinde, der havde kræft i underlivet. Patienten er tilkendt et varigt mén på 50 procent. Patientforsikringen vurderede: At optimal behandling havde tilsagt, at fejlen ikke var opstået, hvorved patienten ville have undgået den overflødige operation, som påførte patienten omfattende varige følger, der medførte, at han måtte holde op med at arbejde. Da Patientforsikringen anerkendte sagen, var det opfattelsen, at vævsprøverne var blevet forbyttet. Da sagen senere blev gennemgået, blev det opklaret, at der var tale om en forurenet vævsprøve. Sagen blev anerkendt med henvisning til specialistreglen ( ). Eksempler på afgørelser - efter erstatningsansvarsloven (EAL) Tilknytning til arbejdsmarkedet og erhvervsevnetab En 41-årig kvinde havde fået anerkendt en skade i form af udvikling af refleksdystrofi (en kronisk smertetilstand) i det ene ben efter en kikkertundersøgelse i knæet. Sagen var anerkendt med henvisning til tålereglen i PFL 2, stk. 1, nr. 4. Ifølge tålereglen kan der tildeles erstatning, hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb eller behandling, indtræder skader i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Patienten blev tilkendt godtgørelse for varigt mén svarende til en méngrad på 18 procent. Patientforsikringen fandt imidlertid ikke, at skaden havde medført et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent, hvorfor patienten ikke var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at patienten forud for skadens indtræden havde haft en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun havde igennem sammenlagt 23 år deltaget i forskellige beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i knapt 4 år, men havde ikke på noget tidspunkt været i ordinær beskæftigelse. Der blev også lagt vægt på, at de nye foranstaltninger, som kommunen havde iværksat før skadens indtræden for at få patienten ud på arbejdsmarkedet eventuelt i et fleksjob, næppe ville lykkes henset til det tidligere forløb. Der blev endelig lagt vægt på, at patientens erhvervsevne i forvejen var nedsat på grund af psykosociale problemer og angst. Afgørelsen blev efterfølgende tiltrådt af Patientskadankenævnet. Afgørelsen illustrerer, at det ved vurderingen af, om en skade har medført et erhvervsevnetab, er afgørende, om skaden vil medføre et økonomisk tab. Den faktiske påvirkning af evnen til at arbejde er ikke relevant, hvis dette ikke medfører et økonomisk tab. I den aktuelle sag var der ingen tvivl om, at patientens muligheder for at udføre arbejde var påvirket af patientskaden. Men da patienten ikke havde sandsynliggjort, at hun ville være kommet i arbejde uden skaden, kunne der ikke konstateres et økonomisk tab som følge af skaden. Hun var derfor ikke berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne. Ved vurderingen af, om skadelidte kunne have påregnet at oppebære indtægt ved erhvervsarbejde uden skaden, er det afgørende, hvilken tilknytning hun havde til arbejdsmarkedet i årene før skaden. I det aktuelle tilfælde havde skadelidte kun haft en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet før skaden. Den tilknytning, der havde været, bestod primært i deltagelse i forskellige beskæftigelsesfremmende foranstaltninger fra kommunens side og ikke i ordinær beskæftigelse. Generelt havde hun, der havde været uden beskæftigelse i mange år, svært ved at sandsynliggøre et tab ( ). Overgangsbeløb og forsørgertab til andre end ægtefælle/ samlever eller mindreårige børn En 75-årig kvinde afgik ved døden i 2005 i forbindelse med en operation for fjernelse af nyresten. Sagen blev anerkendt med henvisning til tålereglen i PFL 2, stk. 1, nr. 4. Patienten efterlod sig hverken mand eller mindreårige børn, men en søn på 41 år. Efter det oplyste havde de altid boet sammen. Det kunne dokumenteres, at de i hvert fald havde boet på samme adresse siden 1995, hvor de kom til Danmark, og der boede ikke andre på adressen. Hver især modtog de i årene før moderens død pension i størrelsesordenen kr. årligt. Det blev konkret vurderet, at sønnen var berettiget til overgangsbeløb på grund af dødsfaldet samt til erstatning for tab af forsørger efter reglen i EAL 12. Der blev ved vurderingen lagt vægt på samlivets varighed og på sønnens meget beskedne indtægt, som sandsynliggjorde, at han i et vist omfang var blevet forsørget af sin mor. Forsørgertabserstatningen blev opgjort efter et skøn. Patientforsikringen skønnede, at højst 1/3 af afdødes pensionsindtægter var anvendt på forsørgelse af sønnen. Ved beregningen af erstatningen blev der herefter taget udgangspunkt i den faktiske forsørgelse, der havde fundet sted i årene inden dødsfaldet, idet det også blev skønnet, at forsørgelsen som følge af moderens høje alder næppe kunne være fortsat i mere end yderligere 3 år, selvom patientskaden ikke var indtruffet. Sagen er et sjældent eksempel på udbetaling af forsørgertabserstatning og overgangsbeløb til andre end ægtefælle/ samlever og mindreårige børn ( ). Afgørelser på www. patientforsikringen.dk Patientforsikringen vil i løbet af øge antallet af anonymiserede afgørelser på dk. Vi planlægger også at erstatte den nuværende elektroniske visning af afgørelser med en mere tidssvarende og brugervenlig database, der bl.a. skal give brugerne bedre søgemuligheder. Skader sket før 1. januar 2007 afgøres efter lov om patientforsikring (PFL). Skader efter denne dato afgøres efter lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (KEL). Der er ingen reel forskel på indholdet af de to love. 10 Patientforsikringen Årsberetning
7 Evaluering af praksis Ankeafgørelser til skade for patienten Som 1. instans i patientforsikringssystemet er Patientforsikringen naturligvis bundet af den fortolkning af reglerne, der fastlægges gennem afgørelser fra Patientskadeankenævnet og fra domstolene. Patientforsikringen foretager løbende en gennemgang af nye afgørelser fra de to instanser for at vurdere, om de giver behov for at justere praksis. I 2007 foretog Patientforsikringen således en systematisk gennemgang af de seneste afgørelser, som Patientskadeankenævnet havde truffet med henvisning til den såkaldte tåleregel i PFL 2, stk. 1, nr. 4 / KEL 20, stk. 1, nr. 4. Reglen åbner mulighed for, at der kan ydes erstatning for hændelige behandlingsskader, der er såvel sjældne som alvorlige set i forhold til patientens grundsygdom. Tålereglen bygger på en afvejning af grundsygdommens alvor på den ene side og patientskadens alvor på den anden. Hvilken vægt alvoren af patientens grundsygdom tillægges har således stor betydning for, om patienten kan få erstatning og i givet fald hvor meget. Jo mere syg man er, når man søger behandling, jo mere skal man tåle uden at få erstatning! I gennemgangen af afgørelserne var der fokus på, om Patientforsikringen tillægger grundsygdommens alvor større vægt end Patientskadeankenævnet og domstolene og derved afviser sager, som efterfølgende bliver anerkendt i ankesystemet. Gennemgangen viste, at ankenævnet i cirka 80 procent af de gennemgåede sager var enige i Patientforsikringens vurdering. Den indtrådte skade var ikke tilstrækkelig alvorlig til at udløse erstatning, når skaden blev holdt op mod patientens grundsygdom. Disse sager blev tiltrådt. I cirka 5 procent af sagerne vurderede ankenævnet, at en større del af patientens gener end antaget af Patientforsikringen var udløst af behandlingen, og at skaden derfor oversteg, hvad patienten skulle tåle. Sagerne blev omgjort med denne begrundelse. I de sidste cirka 15 procent af sagerne var ankenævnet uenig i Patientforsikringen vurdering af, at patienternes grundsygdom var så alvorlig, at de måtte acceptere (tåle) skaden uden at få erstatning. Sagerne vurderes naturligvis konkret i Patientforsikringen og i ankenævnet. Det vil derfor ikke altid være muligt at uddrage generelle retningslinier af ankenævnets afgørelser. Dog var der blandt de omgjorte sager en enkelt skadetype, hvor Patientforsikringen tilsyneladende tillagde grundsygdommen større vægt end ankenævnet, nemlig de sager hvor patienten ender med en såkaldt dropfod efter en hofteoperation. Patientforsikringen har i de seneste par år fulgt den praksis, at der skal være tale om en total dropfod, for at skaden er alvorlig nok til at udløse erstatning. En delvis lammelse, der alene giver nedsat, men ikke manglende evne til at vippe foden opad, er ikke blevet anerkendt efter tålereglen. Gennemgangen viste imidlertid, at ankenævnet finder, at også en delvis dropfod efter en hofteoperation går ud over, hvad patienten skal tåle. Patientforsikringen har derfor besluttet at genoptage de sager, der er afvist, fordi der kun var tale om en delvis dropfod, og hvor der altså alligevel skal ydes erstatning. Det drejer sig om 5 sager, der er afgjort i 2006 og Et administrativt erstatningssystem Patientforsikringsordningen er et administrativt erstatningssystem, hvor Patientforsikringen er 1. instans, og Patientskadeankenævnet er ankeinstansen. Det er Patientskadeankenævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse i sagerne, når en patient vælger at anke Patientforsikringens afgørelse. Ankenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene. Patientforsikringens afgørelser kan ankes af både patienten, sygehusmyndigheden (regionen) og regionens eventuelle forsikringsselskab. I langt de fleste tilfælde er det patienten selv, der anker afgørelsen, fordi han eller hun er utilfreds med et afslag eller med erstatningens størrelse. Det er sjældent, at sygehusmyndigheden eller forsikringsselskabet anker afgørelserne. Når en patient anker, er det naturligvis i håb om, at Patientskadeankenævnet vil træffe en mere gunstig afgørelse, f.eks. ved at ændre et afslag til en anerkendelse eller ved at forhøje en tilkendt erstatning. Fra anerkendelse til afvisning En højesteretsdom fra 2005 fastslog, at Patientskadeankenævnet kan vælge at tage stilling til selve anerkendelsesspørgsmålet, selvom der kun er klaget over erstatningens størrelse. Efterfølgende har Patientforsikringen oplevet, at Patientskadeankenævnet i stigende grad ændrer afgørelser til skade for patienten og i nogle tilfælde endda med den konsekvens, at erstatningen helt bortfalder. Selvom det kun er et begrænset antal sager, der ændres til skade for patienterne, har Patientforsikringen ændret sin ankevejledning for at sikre, at patienterne er helt klar over, hvilke konsekvenser en anke kan have. En konkret sag I en sag, som Højesteret behandlede i 2005, havde Patientforsikringen fundet, at patienten var blevet påført en erstatningsberettigende skade. Patienten blev efterfølgende tilkendt godtgørelse for svie og smerte og varigt mén, men fik afslag på erstatning for erhvervsevnetab. Patienten ankede sagen til Patientskadeankenævnet med krav om en højere méngrad samt erstatning for erhvervsevnetab. Hverken sygehusmyndigheden eller forsikringsselskabet havde anket afgørelserne. Ankenævnet mente imidlertid, at patienten ikke var blevet påført skade i lovens forstand, og at han derfor ikke var berettiget til erstatning. Patienten indbragte sagen for domstolene og gjorde blandt andet gældende, at ankenævnet ikke kunne ændre Patientforsikringens afgørelser til skade for ham, når hverken sygehusmyndigheden eller forsikringsselskabet havde anket den oprindelige afgørelse. Højesteret tiltrådte, at patienten ikke var blevet påført skade i lovens forstand. Seks af de syv dommere fandt også, at ankenævnet ikke var afskåret fra at ændre Patientforsikringens afgørelse til skade for patienten, og at den oprindelige afgørelse (dvs. anerkendelsen) ikke skulle lægges uprøvet til grund, selvom der ikke var klaget over den (U H). 12 Patientforsikringen Årsberetning
8 Brud på reglerne om maksimale ventetider I begyndelsen af 2006 kom det frem, at der var sket brud på reglerne om maksimale ventetider i forbindelse med behandling af kræftsygdomme. Historier om kræftpatienter, der ventede længere end reglerne tillader, optog plads i medierne og på den politiske dagsorden. Debatten og problemstillingen fortsatte ind i 2007 og er stadig aktuel i Forholdsvis hurtigt fik Patientforsikringen de første anmeldelser affødt af den aktuelle problemstilling. Inden da havde man fra lægelig og politisk hold bedt Patientforsikringen konkretisere, hvordan patienterne stod i forhold til at få erstatning for skader som følge af brud på reglerne om maksimale ventetider. Patientforsikringen gjorde det klart, at brud på reglerne ifølge loven ikke i sig selv giver ret til erstatning. Men i det omfang patienterne har lidt skade på grund af behandlingsforsinkelsen, kan der tildeles erstatning, ligesom en målbar statistisk forringelse af patientens overlevelsesprognose også kan føre til erstatning. Afgørelserne Patientforsikringen har indtil 4. april 2008 modtaget 159 anmeldelser fra patienter og pårørende med krav om erstatning. Der er truffet 136 afgørelser. Vi har modtaget og afgjort otte sager, der vedrører Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, og anerkendt tre af disse. Indtil videre har Patientforsikringen anerkendt 18 sager og tildelt lidt over 1,5 mio. kr. i erstatning. I hovedparten af de anerkendte sager er der tale om, at patienterne er blevet påført en forringelse af den forventede statistiske overlevelsesprognose. En skade i form af et psykisk ubehag ved bevidstheden om den forringede prognose, medfører efter en konkret vurdering typisk en méngodtgørelse svarende til en méngrad på 5 10 procent. I en enkelt sag medførte overskridelsen af ventetidsreglerne en så væsentlig forringelse af patientens overlevelsesprognose, at Patientforsikringen vurderede, at patientens dødsfald var forårsaget af forsinkelsen. Vurderingen af, om en patient har lidt skade, beror i hver sag på en konkret lægefaglig ekspertvurdering. Ved vurderingen indgår overvejelser om bl.a. behandlingsforsinkelsens udstrækning, kræfttypen, sygdommens faktiske udvikling set i forhold til sygdommens hypotetiske udvikling ved rettidig behandling og patientens generelle helbredstilstand. I de tilfælde, hvor patienterne har valgt at anke afgørelsen til Patientskadeankenævnet, har ankenævnet hidtil været enig i alle Patientforsikringens afgørelser. En lav medholdsprocent Medholdsprocenten i de afgjorte sager er foreløbig omkring 13 procent. Til sammenligning var Patientforsikringens generelle medholdsprocent cirka 30 procent i Den lave medholdsprocent hænger bl.a. sammen med, at en betydelig del af sagerne ikke opfylder lovens grundbetingelse om, at behandlingsforsinkelsens skal have påført patienten skade. Eller sagt på en anden måde, så var mange af patienterne desværre så syge, at ventetiden ikke havde betydning for deres overlevelsesprognose. En afvisning En 76-årig mand fik konstateret blærekræft, og ved operation konstaterede man, at kræftsvulsten var vokset ind i muskulaturen. Sygdommen blev klassificeret til muskelinvasiv blærekræft grad III. Patienten påbegyndte efterfølgende strålebehandling. Senere viste en knogleskintigrafi, at der var metastaser til knoglerne. Patienten blev herefter sat i smertelindrende (palliativ) behandling. Han afgik siden ved døden. De pårørende ønskede erstatning under henvisning til, at der havde været for lang ventetid på behandlingen. Patientforsikringen vurderede: At ventetidsreglerne var blevet overskredet med i alt 9 uger, henholdsvis 2 uger i forbindelse med forundersøgelserne og operationen, og 7 uger i forbindelse med efterbehandlingen. Patientforsikringen vurderede imidlertid, at der var tale om en meget aggressiv blærekræft, som med overvejende sandsynlighed havde været spredt allerede tidligt i udredningsforløbet. Patientforsikringen fandt det derfor ikke overvejende sandsynligt, at forsinkelsen havde haft indflydelse på patientens overlevelseschancer eller behandlingen i øvrigt. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse, idet ankenævnet var enig i, at udviklingen af patientens sygdom ikke kunne tilskrives behandlingen eller mangel herpå på nogen af de to sygehuse, hvor patienten var blevet behandlet ( / ). En anerkendelse En 49-årig mand med halskræft blev henvist til forundersøgelse den 7. august Forundersøgelsen fandt sted den 10. august 2006, altså inden for de krævede to uger. Der blev i forbindelse med den onkologiske vurdering den 10. august fundet indikation for strålebehandling. Strålebehandlingen blev påbegyndt den 11. oktober Altså 5 uger ud over de maksimale 4 uger. Sygehuset forsøgte uden held at finde behandling på et andet hospital. 7 dage før udløbet af fristen på 4 uger indberettede sygehuset sagen til Sundhedsstyrelsen, der ikke foretog sig videre i sagen. Patientforsikringen vurderede: At tvivlen om, hvorvidt det ville have været muligt at henvise til behandling inden for ventetidsreglerne skal komme patienten til gode. Erstatningen blev tilkendt på baggrund af, at behandlingsforsinkelsen ifølge speciallægeerklæringen havde medført en forringelse af den statistiske overlevelsesprognose med 10 procent. Patienten fik tilkendt en méngrad på 10 procent for den psykiske belastning ved bevidstheden om prognoseforringelsen. Sundhedsstyrelsen blev gjort ansvarlig for skaden ( ). 14 Patientforsikringen Årsberetning
9 Når ilten mangler Der er ingen tvivl om, at CTG (elektronisk overvågning under fødsler) har reddet mange børn fra alvorlige hjerneskader og reduceret antallet af dødsfald, siden metoden blev indført i 60 erne. Der er dog heller ikke tvivl om, at anvendelsen af CTG kan forbedres. Det viser en undersøgelse som afdelingslæge Lars Dahlgaard Hove fra anæstesi- og operationsklinikken på Rigshospitalet og professor Johannes Bock har gennemført. Undersøgelsen er baseret på anmeldelser til Patientforsikringen i perioden Patientforsikringen modtog 153 anmeldelser, der vedrørte skader som følge af iltmangel under fødslen. 127 fik anerkendt skaden. I samme periode blev der født cirka børn i Danmark. Én skade er en skade for meget Når man sammenligner antallet af fødsler med antallet af anmeldelser, er hyppigheden af skader ikke voldsom. Men for børnene og deres familier er det 127 skader for meget! 96 af disse skader kan bl.a. føres tilbage til mangelfuld overvågning i forbindelse med CTG eller fejlfortolkning af data. Ud af disse døde 25 spædbørn, og stort set alle de overlevende lever i dag med alvorlige handicaps. Der er udbetalt 88 mio. kr. i erstatning i forbindelse med de CTG-relaterede skader. Johannes Bock har været lægekonsulent i Patientforsikringen ved siden af sin tidligere stilling som overlæge og professor på Rigshospitalets obstetriske afdeling. For ham var det derfor naturligt at se nærmere på de anmeldelser, der omhandler spædbørn, som dør eller bliver svært handicappet i forbindelse med fødslen. Han fik kontakt til Lars Hove, der tidligere har udgivet artikler med afsæt i data fra Patientforsikringen, og sammen gennemgik de det omfattende journalmateriale: - Journalerne blev fundet frem til os og var i komplet stand. Vi har fået et kontor stillet til rådighed i Patientforsikringen og har adgang til skadedatabasen. Så forudsætningerne for projektet var helt fine. Det er et ganske omfattende materiale, vi har set igennem. Anmeldelser, obstetriske journaler samt neonatologiske, pædiatriske og neurologiske vurderinger gennem barnets første 3-4 leveår, fortæller Johannes Bock. - Motivationen for at gå i gang var en formodning om alvorlige og meget dyre skader. Dyre i form af at liv og livskvalitet går tabt, og dyre i relation til de store erstatninger, der bliver udbetalt. Men at dødeligheden var så høj og skaderne så alvorlige kom bag på os, supplerer Lars Hove. Lars Hove og Johannes Bock anbefaler nationale retningslinjer og certificering af det personale, der tager beslutningerne. Det vil sige kontinuerlig uddannelse, og så skal CTG suppleres af andre undersøgelser som f.eks. fosterblodprøver. Fokus bør dog også være på risikoen for overfortolkninger, der kan udløse unødige indgreb: - Hvor mange unødvendige kejsersnit kan accepteres for at redde ét barn? Det er en balancegang, man nødvendigvis også skal have fokus på, understreger Johannes Bock. Afdelingslæge Lars Dahlgaard Hove og professor Johannes Bock har set nærmere på anmeldte skader, der vedrører iltmangel under fødslen. Den høje dødelighed og skadernes alvor kom bag på dem. Patientsikkerhed og forskning På spørgsmålet om anvendeligheden af data fra Patientforsikringen til forskning, siger Lars Hove: - Gennem de sidste 5-10 år har fokus på skader og interessen for den forbundne læring været stigende. Der er dog fortsat mere prestige i den prospektive (fremadrettede) forskning frem for den retrospektive forskning, hvor man ser på historiske data. Men budskaberne og slutresultaterne kan føre til lige så store fremskridt til gavn for patienterne som resultaterne ved den prospektive forskning. De har begge flere ideer til fremtidige forskningsprojekter med afsæt i afgørelser fra Patientforsikringen: - Hvis den samme skade gentager sig på en afdeling måned efter måned, så skal den nok opdages. Men hvis den sker sjældent, men til gengæld også sker på andre sygehusafdelinger, så skal der landstal til for at fange dem. Derfor giver det god mening at kaste sig over de skader, som patienter og sundhedsvæsenet anmelder til Patientforsikringen, slutter Johannes Bock. Undersøgelsen, der er publiceret i Acta Obstetrica et Gynecologica Scandinavica 2008; 87:72-75, ligger også på Patientforsikringens hjemmeside under udgivelser og faglige artikler. Undervejs har forfatterne fået hjælp af overlæge Morten Hedegaard, klinikchef på obstetrisk afdeling på Rigshospitalet og Patientforsikringens lægekonsulent Jens Krogh Christoffersen. Den 25. april 2003 mødte en gravid kvinde op på sygehuset for at få igangsat fødslen, fordi der var konstateret nedsat fostervandsmængde og mulig faldende vægt hos fostret. Kl havde hun gode og hyppige veer, og en CTG viste normale forhold. Kl var livmodermunden 4-5 cm åben, og hun havde kraftig pressetrang. Fostrets hoved stod i bækkenindgangen. Kl var det svært at registrere fostrets hjertelyd, derfor blev der lagt en elektrode på barnets hoved. Kl var der dybe dyk i hjertelyden i forbindelse med veerne. Kl var kvinden 9 cm åben, og hjertefrekvensen var acceptabel. Kl var hjertefrekvensen 150 slag i minuttet, og der var spredte dyk i hjertelyden. Kl var livmodermunden næsten udslettet. Fostrets hoved stod dog mistænkeligt højt placeret i bækkenindgangen. En tilkaldt forvagt besluttede at vente og se, hvad der skete i løbet af den efterfølgende time. Kl havde kvinden igen voldsom pressetrang, og der blev registreret dybe dyk i hjertelyden. Forvagten tilkaldte bagvagten. Da denne endnu ikke var kommet efter 20 minutter, rykkede jordemoderen efter bagvagten. Bagvagten gav udtryk for, at det var svært at vurdere, hvad der var henholdsvis basislinje og dyk på CTG kurven. Kl blev bagvagten igen tilkaldt og vurderede, at CTG-kurven var normal. Et eksempel Kl foreslog jordemoderen forløsning ved sugekop. Kl var der fortsat dybe dyk i hjertelyden. Kl blev der lagt et klip i mellemkødet. Der var på dette tidspunkt dybe dyk i hjertelyden, der rettede sig til 150 slag i minuttet. Kl måltes kun 95 slag i minuttet. Kl fødtes en livløs dreng, der fik apgar score 0 efter et minut og 7 efter tyve minutter. Navlesnors-phværdien blev målt til Han blev overflyttet til et andet sygehus. Patientforsikringen har i denne sag vurderet, at behandlingen ikke har levet op til bedste specialiststandard. I afgørelsen er der lagt vægt på, at optimal standard havde tilsagt, at man kl havde iværksat yderligere undersøgelser. CTG-undersøgelsen viste på dette tidspunkt klare tegn på, at barnet havde vanskeligheder. I øvrigt var der påvist et lille fosterskøn samt nedsat fostervand, hvilket samlet set giver mistanke om et truet foster. Den bedste specialist havde derfor iværksat akut kejsersnit umiddelbart efter kl Barnet ville dermed have undgået den lange periode med dårlig hjerteaktion og iltmangel, ligesom han med overvejende sandsynlighed ville have undgået sin nuværende hjerneskade. På afgørelsestidspunktet blev barnets foreløbige varige mén sat til en méngrad på 50 procent, og han fik erstatning for tab af erhvervsevne ( ). Se evt. side 9 om endelig opgørelse af erstatning i sådanne sager. 16 Patientforsikringen Årsberetning
Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.
Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav
Læs merePATIENTERSTATNINGEN HVEM ER VI?
PATIENTERSTATNINGEN HVEM ER VI? PATIENTERSTATNINGENS HISTORIE Før Patienterstatningen blev en realitet i 1992, skulle patienter gå til domstolene, hvis de ville søge erstatning for en skade. Dengang var
Læs merePATIENTERSTATNINGENS HISTORIE
HVEM ER VI? PATIENTERSTATNINGENS HISTORIE Før Patienterstatningen blev en realitet i 1992, skulle patienter gå til domstolene, hvis de ville søge erstatning for en skade. Dengang var patienterne kun berettiget
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs merePatientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen.
Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen. (Årsberetning 2005) Patientskadeankenævnet kan vælge at forelægge en patientskadesag med særligt vanskelige problemstillinger for
Læs mereVedrørende Politikens artikel den 18. april 2008 om oplysninger til Folketinget om de såkaldte kræftventetidssager
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nytorv 5 1450 København K Tlf. 33 12 43 43 Fax 33 12 43 41 pf@patientforsikringen.dk 23. april 2008 J.nr. 0134-20070001-2/KIB.ho
Læs mereAnkenævnet for Patienterstatningen
Ankenævnet for Patienterstatningen Tortgodtgørelse til efterladte (2014) Erstatningsansvarsloven har, siden den trådte i kraft i 1984, indeholdt en bestemmelse om, at den, der er ansvarlig for en retsstridig
Læs merePatientforsikringsordningen
Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereBloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.
Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske
Læs mereLad os begynde med begyndelsen.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 14. maj 2008 Kontor: Retsstillings og Internationalt kt. J.nr.: 2008-16200- Sagsbeh.: Iho Fil-navn: Samrådstale Y Tale samråd Y Erstatning til ventende kræftpatienter
Læs mereBevisvurdering i patientforsikringsloven, Højesterets dom af 2. maj 2002.
Bevisvurdering i patientforsikringsloven, Højesterets dom af 2. maj 2002. (Årsberetning 2002) Højesterets dom af 2. maj 2002 (trykt i UfR 2002, side 1690). Skadelidte blev kl. 20.20 indbragt med ambulance
Læs mereØ.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05. Østre Landsrets dom
Ø.L.D. af 30. januar 2006. Sag: 1. afd., nr. B-122-05 (A. F. Wehner, Henrik Bitsch og Karen Hald (kst.)) A (adv. Henrik Ravnild) mod Patientskadeankenævnet (Kammeradv. v/ adv. Kim Holst) Erstatningsret:
Læs merePatientforsikringsordningen
Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker
Læs mereSådan behandler vi din sag
Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt
Læs mereHvordan beregner vi din erstatning?
Hvordan beregner vi din erstatning? www.patientforsikringen.dk Erstatningsansvarsloven Erstatninger for skader, der sker i forbindelse med be handling og undersøgelse, eller som skyldes brugen af lægemidler
Læs mereAlle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og
Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper
Læs mereRETTEN I ODENSE - 5.afdeling
RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen
Læs mereARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning
ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 7 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 8 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereSOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:
SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Læs mereHar du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning
Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning 1 2 Erstatning for din skade Har du fået en behandlings- eller lægemiddel ska de, kan du anmelde den til Patienterstatnin
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereDækning af udgifter til advokatbistand. Hjemmel og klageadgang
Dækning af udgifter til advokatbistand Hjemmel og klageadgang 2010 Inden for den private forsikringsret har det længe været praksis, at nødvendige og rimelige advokatudgifter i personskadesager erstattes
Læs mere1778/2010: yderligere erstatning for erhvervsevnetab og og smerte.
E Udskrift af dombogen DOM den 12. maj 2014 i sag nr. BS 1778/2010: mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 er i anledning arbejdsfortjeneste, denne om, yderligere erstatning for erhvervsevnetab
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs merePatientsikkerhed & patientforsikring
Patientsikkerhed & patientforsikring Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Patientsikkerhed & forsikring Patientsikkerhed Patientombuddet Patientforsikringen Forebyggelse
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereÆndring til skade for klager
Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.
Læs mereÅrsberetning 2014. Patientskadeankenævnet
Årsberetning 2014 Patientskadeankenævnet Titel: Årsberetning 2014, Patientskadeankenævnet Patientombuddet, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
: INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på
Læs mereDenne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Sagen er ikke behandlet efter reglerne om småsager.
RETTEN l HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 27. maj 2014 i sag nr. BS 9-349/2013: Boet efter J, v/t mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagens baggrund og parternes påstande
Læs mereSM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade
SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 Sag 105/2015 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patientskadeankenævnet) (Kammeradvokaten
Læs mereOversigt over cases i forbindelse med budgetforslag
Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereDET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003. Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2003
DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003 Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2003 . DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003 Indholdsfortegnelse Forord.............................................................
Læs mereINDHOLD. Bag om tallene 2. Anmeldelser 3 Afgørelser 4 Erstatninger 5 Sagsbehandlingstiden 6
LÆGEMIDDELSKADER INDHOLD Bag om tallene 2 Anmeldelser 3 Afgørelser 4 Erstatninger 5 Sagsbehandlingstiden 6 BAG OM TALLENE I første halvår af har vi oprettet 273 lægemiddelskadesager. Vi har i samme periode
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011 Sag 201/2009 (2. afdeling) Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) mod A (advokat Lasse Dalberg) I tidligere instans er afsagt
Læs mereAnkenævnet for Patienterstatningen
Ankenævnet for Patienterstatningen Klage- og erstatningssystemet (2014) Denne artikel belyser de væsentligste forskelle mellem klage- og erstatningssystemet i sundhedsvæsenet. Den belyser også, hvorfor
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)
Læs mereINDHOLD. Bag om tallene 2. Anmeldelser 3 Afgørelser 4 Erstatninger 5 Sagsbehandlingstiden 6
LÆGEMIDDELSKADER INDHOLD Bag om tallene 2 Anmeldelser 3 Afgørelser 4 Erstatninger 5 Sagsbehandlingstiden 6 BAG OM TALLENE I første halvår af har vi oprettet 288 lægemiddelskadesager. Vi har i samme periode
Læs mereReferat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale
Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale a. Sagsbehandlingstider: Styrelsen arbejder på at få reduceret sagsbehandlingstiderne
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereKøbenhavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V
Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45
Læs mereAnkenævnet for Patienterstatningen
Ankenævnet for Patienterstatningen Ændring til skade for klager (2014) Denne artikel forklarer, hvorfor en patient kan risikere at få en afgørelse fra Patientskadeankenævnet, hvor en tidligere tilkendt
Læs mereDen lukkede dør. Akutte tilstande
Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereUlykkestilfælde opstået i forbindelse med sygehusbehandling.
Ulykkestilfælde opstået i forbindelse med sygehusbehandling. (Årsberetning 2005) Ifølge patientforsikringslovens 3, stk. 2, ydes der erstatning ved ulykkestilfælde, der ikke er omfattet af 2, stk. 1, nr.
Læs mere1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.
København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,
Læs mereStrategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013
Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013 1 1. Mission og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Arbejdsskadestyrelsens mission og vision Mission: Vi arbejder for mennesker, som er kommet til skade eller
Læs mereRigshospitalet Århus Universitetshospital Odense Universitetshospital. Vejledning om erstatningsordning for nyre-, knoglemarvs- og leverdonorer
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Rigshospitalet Århus Universitetshospital Odense Universitetshospital Dato: 21. november 2013 Enhed: SPOK Sagsbeh.:
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere
Læs merePersonskadeerstatning A-Z et overblik
et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereerstatningsgruppen GODE råd OM Personskader
erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN
Læs merePatientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008
Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus
Læs mereHar du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning
Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning 1 Erstatning for din skade Patientforsikringen sælger ikke forsikringer, men giver erstatning, hvis en patient får
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereVejledning om anerkendelse af ulykker
Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...
Læs mereForslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning)
Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0027 Dok.: 662527 Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven
Læs mereLean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben
Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,
Læs mereUtilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte
2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereLov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs mereINDHOLD. Indledning 2
INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mere1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede broklidelser
Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER
Læs mereVejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager
Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereStatusrapport over de foreløbige erfaringer med SU-handicaptillæg
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 357 Offentligt SUstyrelsen SPS-enheden 24. november 2005 J. nr. 2005-4182/høring i øvrigt Statusrapport over de foreløbige erfaringer med SU-handicaptillæg 1. Indledning
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereNye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager
Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen
Læs mere29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig
A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din
Læs mere2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer
2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011 Sag 174/2008 (1. afdeling) A (advokat Henrik Krebs) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere
Læs mereTIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt
Læs mereOrientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb
Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes
Læs mereÅrsberetning 2008. Det Psykiatriske Patientklagenævn
Årsberetning 2008 Det Psykiatriske Patientklagenævn ÅRSBERETNING 200 1 Indhold Forord... 3 AFSNIT 1... 4 1. Det psykiatriske patientklagenævn ved Statsforvaltningen... 4 2. Sagsantal... 5 3. Sagsbehandlingstiden...
Læs mereBetingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår
Læs mereHar du fået en behandlings- eller lægemiddelskade?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 300 Offentligt (03) Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning 1 Patientforsikringen sælger ikke
Læs mereHvad er Patientklagenævnet?
Hvad er Patientklagenævnet? En offentlig myndighed Uafhængig Kan udtale kritik Træffe afgørelse i enkeltsager Patientklagenævn og Patientforsikring Erstatning fra Patientforsikring, selvom sundhedspersonen
Læs mereHelsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital
Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten
Læs mereInformation om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre
Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre Januar 2014 Med denne pjece ønsker vi at give et overblik over, hvad der sker, når man bliver enke eller enkemand efter en person,
Læs mereBorgervejlederfunktionens årsberetning 2011
Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011 Borgervejledningen i Holbæk Kommune har nu virket i fem år siden starten 1. januar 2007 i henhold til beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006 i forbindelse
Læs mere