Mere bevægelse i børnehaverne. - sådan kan det gøres

Transkript

1 Mere bevægelse i børnehaverne - sådan kan det gøres

2 Indhold 1. Hvorfor gøre en indsats? - side 3 2. Hvilke tanker ligger til grund? - side 4 3. Hvordan laver vi et bevægelsesforløb? - side 6 4. Hvilke pædagogiske overvejelser gør vi? - side 8 5. Forslag til aktiviteter i forskellige arenaer - side 14 Udgivet af DGI, Danske gymnastik og idrætsforeninger, med støtte fra Sundhedsstyrelsen, januar 2009 Varenr: ISBN: Inspirationskataloget er skrevet af Katja Nielsen og Max Rasmussen Layout: Anne Mette Lundby Andersen Fotos: Niels Nyholm, Lars Holm og Colurbox 2

3 1. Hvorfor gøre en indsats? Op mod hvert femte danske barn er overvægtigt, og det har både fysiske og psykiske konsekvenser. Overvægtige børn angiver selv, at drilleri og mobning er det største problem ved deres overvægt. Vi ved også, at 70 procent af dem, der er overvægtige som unge, også bliver overvægtige som voksne. Det er bl.a. på baggrund af disse tal, at Sundhedsstyrelsen har iværksat en informationsindsats En lettere barndom, der retter sig mod forældre til 4-6 årige børn og personalet i landets børnehaver. DGI laver i forbindelse med informationindsatsen et bevæglesesforløb i en række børnehaver landet over. Her samarbejdes med Fødevarestyrelsens Alt om kostrejsehold, der har til formål at sætte sund mad på dagsordnen i børnehaverne. Med bevægelsesforløbet sættes der ind med en alsidig indsats i børnehaverne, for at undgå at stigmatisere en bestemt målgruppe. Målgruppen for dette katalog er personalet i børnehaverne. Kataloget er bygget op som en slags drejebog, så det pædagogiske personale har et værktøj, der kan bruges i det daglige i forbindelse med aktivitet, bevægelse og leg. 3

4 2. Hvilke tanker ligger til grund? DGI Til grund for hele DGI s indsats ligger DGI s børnepolitik. Børn skal finde incitamenter til leg og bevægelse overalt, hvor de færdes. Børn skal bevæges både i det organiserede foreningsliv, i det strukturerede skole- og institutionsliv og ikke mindst i det private liv sammen med familie, venner eller alene. I den praktiske idræt med børn vægter DGI tre værdier: Udfordring Sundhed Fællesskab At børns idræt, leg og bevægelse er alsidig og udfordrende - både fysisk, mentalt og socialt. Kun ved at afprøve egne grænser bliver børn klogere på sig selv. At børns idræt, leg og bevægelse befordrer sundhed forstået som glæde, fysisk udvikling og velbefindende samt udvikling af netværk. I et videre perspektiv er det forudsætningerne for, at børn bliver i stand til at tage hånd om deres eget liv. At børns idræt, leg og bevægelse bidrager til at udvikle et engagerende fællesskab med andre børn og voksne. Udvikling af erfaringer og identitet i mødet med andre er afgørende for de kulturelle perspektiver i idræt, leg og bevægelse. 4

5 Sundhedsstyrelsens anbefaling for børn og fysisk aktivitet Alle børn og unge under 18 år skal bevæge sig mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 min. kan opdeles i mindre perioder, fx 15 min. om morgenen, 15 min. senere og 30 min. efter skole eller 6 x 10 min. i løbet af dagen. Alle børn og unge under 18 år skal mindst 2 gange om ugen fremme og vedligeholde deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet i min. varighed. Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Definitionen for intensitet er: Fysisk aktivitet af moderat intensitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan tale med andre imens. Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen af minutters varighed for at forbedre og/eller vedligeholde kondition. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. 5

6 3. Hvordan laver vi et bevægelsesforløb? Det er DGI s erfaring, at der er tre grupper af voksne, der har stor indflydelse på, hvordan børnene bevæger sig i dagligdagen. Forældrene Pædagogerne Frivillige foreningsfolk Når du vil indlede et bevægelsesforløb, er det centralt for indsatsen, at du involverer alle tre grupper i en eller anden form, hvad enten det er direkte (fx som igangsætter af en aktivitet) eller indirekte (via oplysning om indsatsen). DGI kan bruges som sparringspartner, både til selve forløbet og som bindeled til idrætsforeningerne. For DGI er der mange måder at løse en sådan opgave på. Bedst er det, gennem en indledende dialog, at tilpasse et bevægelsesforløb i forhold til lokale kræfter og ressourcer. Vi vil her beskrive, hvordan et planlægningsforløb kunne se ud. Vi beskriver forløbet i step, der karakteriserer den måde, DGI ofte samarbejder med eksterne parter på. Efterfølgende vil vi beskrive nogle variationsmuligheder over samme tema. 6

7 Eksempel Step 1 Du får ideen. Vi tager udgangspunkt i, at en børnehave (kunne også være en anden institution) vil lave et bevægelsesforløb. Step 2 Kontakt DGI og drøft følgende: Hvordan kommer vi i gang, hvem gør hvad, mv.? Step 3 Idéskaberen og DGI beskriver forløbet. DGI s landsdelsforeninger kan i denne forbindelse bidrage med projekterfaring, kurser, uddannelse, instruktører, kontakt til lokale idrætsforeninger mv. Step 4 Inddrag interessenter (forældre, pædagoger og idrætsforeninger). Step 5 Afvikling af forløbet over en afgrænset tidsperiode. Et forløb kunne være: Afholdelse af en informationsaften for interessenter DGI laver en uddannelsesdag for personalet i institutionen Planlæggelse af et program for en bevægelsesuge, evt. sammen med DGI Andre eksempler på planlægning af bevægelsesforløb: Forskellige forløb på hjemmebane (i egen institution) f.eks. besøg af bevægelseskorps eller en DGI karavane 7

8 4. Hvilke pædagogiske overvejelser gør vi Om leg Leg er ikke en luksus, men en nødvendighed. For små børn er det arbejdet selv. Vi har valgt at lege og at arbejde ud fra det legende. At lege betyder også at eksperimentere, dvs. at udforske nye områder. Gennem legen bearbejder børnene deres omverden og de indtryk, de får. Legen er en vigtig faktor i forbindelse med deres opfattelse af, hvem de er. Legen er med til at skabe deres identitet. Den frie leg er den leg, hvor børnene selv vælger, hvilke lege de vil lege og hvordan. Som underviser vil vi ofte sætte rammerne for legen. Aktiviteten vil blive leglignende. De leglignende aktiviteter kan således i større eller mindre grad have legens karakter og kvaliteter: At opleve At føle At være sammen At løse opgaver sammen At lære sig selv at kende At præstere noget At udtrykke sig Inspiration hentet fra DGI-gymnastikuddannelse, teori 8

9 Hvordan udvikles en leg? Legen udvikles i forhold til de tanker, underviseren og deltagerne har fastlagt. Legen kan udvikles ved hjælp af Legeskabelonen (herunder) og Organisationscirklen (se senere i dette afsnit) afhængig af, hvad underviseren og deltagerne gerne vil opnå. Gøre erfaringer med at lytte at udvise tolerance at lave kompromisser at tage beslutninger sammen med andre at tage ansvar sammen med andre at handle sammen med andre at være afhængig af andre osv. Social udvikling Emotionel udvikling Opleve glæde lyst at have mod at have lyst engagement spænding osv. Sansemotorisk udvikling Gøre erfaringer med at bruge sine sanser alsidigt at sansning og bevægelse hører sammen hvad sanser betyder i hverdagen varierende sansemotoriske oplevelser osv. Fysisk udvikling Gøre erfaringer med mange forskellige bevægelser forskellige former for fysisk anstrengelse grundlæggende bevægelsesmønstre (krybe, kravle, hænge, løbe, hoppe, kaste) osv. Kognitiv udvikling Gøre erfaringer med at bruge fantasien at tænke sig om at gøre valg og handle at vurdere sig selv at vurdere løsninger at lægge planer 9

10 Leg og læring Leg og læring hænger sammen med, at barnet gør noget med kroppen. Det er vigtigt, at de aktiviteter, der sættes i gang, giver mulighed for en god oplevelse. Den gode oplevelse hænger ofte sammen med, om de krav, der stilles, passer til det, man kan. Dette fokus går fint i spænd med det arbejde som børnehaverne gør i forbindelse med de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderingerne. Hvis udfordringerne, man stilles over for, er for store, kan man ikke klare opgaven, og resultatet bliver utilfredshed. Er opgaven for let i forhold til det, man kan, keder man sig, sjusker, bliver urolig eller lignende. Man skal ved tilrettelæggelsen huske: At børnene stilles over for udfordringer At børnene har mulighed for at bruge deres færdigheder til det yderste At deltagerne får tilbagemeldinger på de handlinger, de laver The Psychology of Optimal Experience. New York: Harper and Row 10

11

12 Begejstrede børn bøvler bedst Derfor er lyst, begejstring og motivation de drivende kræfter, når legen slippes fri. Begejstring er en forudsætning for at lære. Det gælder i leg som i andre forhold i livet. Er begejstring og motivation til stede, er det lettere at klare de udfordringer, som livet bringer. Hvad er en god leg? Den skal være let at sætte i gang Alle skal kunne være med Den skal kunne udvikles Hvordan udvikles en leg? Legen udvikles i forhold til de tanker, underviseren og deltagerne har fastlagt. Legen udvikles her ved hjælp af Organisationscirklen. Den voksnes rolle Børn har brug for sikre voksne, der tør slippe legen fri, voksne, der er aktivt til stede, gør en forskel og alligevel blander sig uden om. Sikre voksne er i denne sammenhæng voksne, som: Ved noget om børns udvikling Er gode til at iagttage og beskrive, hvordan børn løser forskellige udfordringer Kan skabe et anerkendende miljø, hvor børn kan mestre på forskellige niveauer Kan lege og tumle Er åbne og lytter til børnenes ideer og initiativer, så børnene oplever, at de bliver vist tillid, bliver accepteret, har indflydelse og bliver taget alvorligt. 12

13 Organisationscirklen Rekvisitter antal vægt form Betingelser du må gerne du må ikke Aktivitet du skal Leg Område størrelse udseende Andet inde ude underlag Deltagere i alt på hvert hold 13

14 5. Forslag til aktiviteter i forskellige arenaer På de følgende sider giver vi en masse eksempler på idéer og lege til brug i praksis, startende med afsnittet om bevægende lege. Bevægende lege Et kropsligt nu improvisation - bevægelseskunst Udvidet spejl Stil børnene i en form som en ruder. Den forreste bestemmer øvelsen og kan dreje, så en anden kommer til at blive forrest i gruppen og være den, der styrer. Bevægelserne skal foregå meget langsomt. Bevægende poesi - sprog og bevægelse Bevægelse i nu et. Børnene er sammen to og to. Der arbejdes med improvisation ud fra en fortælling eller en hverdagssituation, og der arbejdes med spejlsekvenser. Det anbefales, at man sætter musik til øvelserne, der appellerer til børns fantasi. Hverdagsscener Lad børnene forestille sig, at de står op, tager tøj på, spiser morgenmad, børster tænder og dernæst tager i børnehave. Spejlet børnene er sammen to og to. Den ene styrer og laver slowmotion-bevægelser, som den anden skal kopiere Stræk op, bøj ned, bevæg dig som en gummiged, drej rundt, for det er sundt og stil dig som et muskelbundt. Jeg ka hinke, jeg ka vinke, jeg ka hoppe, jeg ka stoppe. Jeg ka dreje, jeg ka svaje, jeg ka snurre, jeg ka spore hvad de andre gjorde. Ved ordet snurre, drejer børnene rundt, ved ordet spore står børnene i let bredstående og spejder ud over horisonten med hånden på panden. Ved ordene hvad de andre gjorde står børnene i let bredstående og peger rundt. Vers 1,2,3 sættes sammen. Form en flot skulptur Børnene er sammen to og to. Den ene skal modellere den anden som en flot skulptur. Derefter går de rundtur på museet og tager billeder af de andre flotte skulpturer på museet. Derefter bytter de. Sæt evt. klassisk musik på imens. Børn lærer deres omverden at kende gennem kroppen. De skaber sig selv og deres relationer til andre gennem leg og aktivitet, hvor kroppen indgår. 14

15 Hansen til Jensen - Krop og kommando - kropsbillede Alle, bortset fra underviseren, går sammen to og to. Underviseren siger kommandoen: hånd til hånd, fod til fod, albue til albue osv. Legen udbygges hurtigt til, at forskellige kropsdele skal sammenholdes, eks.: knæ til albue. Parrene skal hurtigt finde ud af, hvem der er albue, og hvem der er knæ og så holde de to kropsdele mod hinanden. Derefter gives en ny kommando, ex. fod til hånd. På et tidspunkt bliver der sagt Hansen til Jensen. Alle skal nu finde en ny makker (også kommandøren), og den, der bliver i overskud, skal i næste omgang styre legen og give kommandoer. Progression: Begynd i 3-4 års alderen med kommandoer svarende til den samme kropsdel, og udbyg dernæst legen til, at det bliver forskellige kropsdele som ovenfor beskrevet. Drillenæsen - kropsbillede Dette er min næse Børnene står over for hinanden to og to. Denne ene siger, Dette er min og peger på en kropsdel og tæller 1,2,3, den anden skal nå at pege på den samme kropsdel hos sig selv. Dansende ord - sprog og bevægelse Børnene står i to rækker over for hinanden. Alle synger og bevæger sig i forhold til det, der bliver sunget. Frem mod hinanden, rundt om hinanden, to skridt tilbage igen. Vi mødes på midten og danser af sted og standser for enden af rækken. 15

16 Krop, kamp og kraft - tons og tummel, sved og grin Børnene sættes sammen to og to, og der udføres en række kamplege: Træk hinanden over stregen. Børnene står med let spredte ben, tager fat i hinanden med højre hånd, og nu gælder det om at kæmpe/hive hinanden over snoren prøv også med venstre hånd. Klap hinanden bagi. Giv hinanden hånden og forsøg at klappe din makker i bagdelen med den anden hånd. Forsøg også selv at blive klappet bagi skift hånd. Skub til fødder siddende på bagdelen. Børnene sidder på deres bagdel to og to over for hinanden, de løfter fødder og hænder fra gulvet, og det gælder nu om at kæmpe fødder mod fødder og undgå at falde om på ryggen. Fribryderkamp. Børnene kæmper imod hinanden stående to og to i fribrydning, men inden for et begrænset område en firkant. Blæksprutten - fangeleg Krokodillen - bevægende bolde Alle børn står i den ene ende af salen, på midten af gulvet står en fanger. Børnene løber ned til den anden ende af salen. Fangeren blæksprutten skal fange de andre børn, inden de når ned til enden. Hvis man bliver fanget, skal man stoppe på det sted og tage armene ud i favn. Man kan nu være med til at fange med sine arme. Blæksprutten har så flere og flere arme at fange med, efterhånden som den fanger flere hjælpere. Børnenene løber fra den ene ende af salen til den anden. En krokodille sidder ved siden og triller bolde ud på gulvet for at ramme de børn, der løber. Bliver man ramt, skal man hjælpe krokodillen. Gymnastikkaravanen ved Annegrethe Kjer, projektkoordinator Børn beskæftiger sig hele tiden med kroppen. Det er med kroppen, de er sammen med andre børn. 16

17 Lege med balloner og fluesmækkere Enkeltvis med ballon Kaste ballonen op i luften gribe den. Holde ballonen i luften ved hjælp af hånd, fod, knæ, skulder osv. Dans samtidig med, at ballonen holdes i luften De måder, børn opfatter sig selv på, er også knyttet til kroppen. Kan jeg hoppe lige så godt som Lise?. Er Jens stærkere, end jeg er? Parvis med ballon Spille sammen Spille ballon over et net, bom, snor eller lignende Enkeltvis med ballon og fluesmækker Holde ballonen i luften med fluesmækkeren. Transportere ballonen i luften fra et område til et andet ved hjælp af fluesmækkeren Parvis med ballon(er) og fluesmækkere Fluesmækkerbadminton to og to med en ballon Fluesmækkerbadminton to og to med to balloner Gruppevis med ballon og fluesmækkere Grupperne holder i fællesskab alle balloner i luften (på et afgrænset område) DGI mikrohåndboldkurser: Håndbold for små mennesker krop og hoved 17

18 Løbelege (eller gå-lege) Go dawleg stopleg Løb rundt mellem hinanden. Når musikken stopper, skal I hilse på hinanden: albue til albue knæ til knæ hånd til hånd fod til fod ryg til ryg osv. Dum i nakken (ingen bag mig) Alle løber på et afgrænset område. Løb om bag hinandens ryg, se om vedkommende er dum i nakken. Sørg for at der ikke er nogen bag dig. Hilse på hinanden Løb rundt i lokalet. Når du møder en person: løft højre arm og klap i makkers hånd hop og klap i makkers hænder dan armkrog, og løb en omgang med hinanden, mens I siger jeres navn sæt jer på hug og klap hinanden i hænderne Løb i grupper Løb i rækkefølge efter: højde alder navn (alfabetisk rækkefølge) få hjælp af pædagogen husnummer Den forreste bestemmer løbeform 18

19 Løb og dan fællesskaber Løb rundt i salen og fyld hullerne ud. Ved signal skal man hurtigt finde sammen i fællesskaber. F.eks: alle med blå øjne finder sammen alle på 4 år finder sammen alle med mørkt hår finder sammen alle drengene finder sammen Parvis usynlig tråd Fastgør en usynlig tråd på din makker. Træk i den usynlige tråd, så du bevæger din makker et nyt sted han. Du kan fæstne den usynlige tråd og tage fat i en ny usynlig tråd på andre legemsdele. DGI-gymnastikuddannelse. Kursus 1 Resten løber videre uden om fællesskaberne. Parløb A fører B, som har lukkede øjne. Løb og dan port Der løbes med håndfatning rundt i salen. Dan port ved at løfte arm med håndfatning i vejret. Løb også igennem de andre porte. Det er vigtigt, hvordan vi som undervisere reagerer på barnets handlinger. Reaktion er nemlig grundlag for, hvordan barnet opfatter sig selv, og dermed også for, hvordan det senere i livet vil tænke og opføre sig. 19

20

21 Lege med bold En spiller og en bold skub bolden fra den ene fod til den anden hop i takt med en hoppende bold kør bolden i cirkler omkring hoved, mave, knæ og fød- der hop samtidig med, at du slår bolden i jorden send bolden op i luften og grib den igen send bolden op i luften og nik den fremad skub bolden foran dig med skiftevis højre og venstre fod skub bolden fremad i slalom spil bolden fremad og løb frem og stop den før bolden med dig, mens du bevæger dig sidelæns før bolden fremad og skift retning undervejs før bolden med dig, stop den ved at sætte dig på den send bolden op i luften. Lad den ramme jorden en gang og send den op i luften igen Det er vigtigt, at vi beskæftiger os med børns forhold til kroppen og deres muligheder for at udvikle den. Min krop vil ikke, som jeg vil To spillere og en bold kast bolden højt og lavt til hinanden spark bolden til hinanden spark bolden mellem din makkers ben tril bolden mellem din makkers ben bevæg jer rundt med bolden ryg mod ryg, mave mod mave slå skiftevis bolden i jorden tril bolden til hinanden, mens I bevæger jer rundt spark bolden til hinanden uden at stoppe den kast bolden til hinanden, mens I bevæger jer rundt hold hinanden i hænderne, mens I dribler med bolden bevæg jer rundt, mens bolden holdes fast ryg mod ryg, mave mod mave kast bolden til hinanden, mens I bevæger jer rundt Den FRIE Fodboldtræneruddannelse. Fodboldtræning med de 5-8 årige - at lege, at eksperimentere, at fordybe sig 21

22 Udelege Fangeleg over flod Fangeområdet foregår hen over et vådområde, hvor det er umuligt at gå eller løbe tørskoet udenom. Når man er fanget (berørt af en fanger), går man hen i fangehullet, som er markeret ved hjælp af et tov på den anden side af floden. Fangerne kan blive befriet ved, at en eller to af de frie kommer og bærer fangerne over på den anden side af bækken. Mens man transporterer en fange, kan man ikke fanges. Fodbold med forhindringer Der spilles parfodbold, hvor spillerne parvis holder hinanden i hånden. Fodboldbanen, der spilles på, lægges et sted, hvor der er naturlige forhindringer i form af buske, træer, ujævnheder, vådområde eller lignende. Der placeres to mål i terrænet. Spil. Prøv med flere mål placeret forskellige steder i terrænet. Følg den røde tråd Deltagerne deles op parvis med sammenbundne håndled. En rød tråd trækkes gennem terrænet gennem krat, gennem sumpede områder, op og ned ad skråninger, gennem.. - osv. Deltagere, der er delt op i par med håndjern på, starter med at få trukket den røde snor igennem håndjernet. Herefter er det parrets opgave at følge den røde tråd uden at sprænge håndjernet eller den røde tråd. Legen kan varieres ved, at en i hvert par skal have bind for øjnene. 22

23 Gåtur med en blind Sne-tegner Sammen parvis, og den ene har lukkede øjne eller bind for øjnene. Den seende har til opgave at gå en tur med den blinde i hånden i det naturområde, man er i. Brug lidt tid på at gå uden at snakke. Når gåturen er færdig, skal den blinde uden at kigge forsøge at fortælle, hvor parret nu står, og hvor man har været henne. Træ-tagfat i skolen Leges i et skovområde med mange klatretræer. Når man er oppe i et træ, har man helle. De klatrende kan bringes ned på jorden ved, at der kommer en ny op i træet. Det er kun den sidst ankomne, der er fredet den som var oppe i træet må hoppe ned og finde et nyt træ, inden en af fangerne kommer. Prøv med en eller flere fangere. Kan også leges på legepladsen, hvor træerne er legehuset, og de faste redskaber, som findes på legepladsen, er helle. I nyfalden sne forsøger alle at skrive sit eget navn med en nedfalden gren eller ved at trampe bogstaverne i sneen. Der kan trampes smalle og brede veje, hvor man kan løbe og gå, eller man kan fange hinanden ved kun at løbe på vejene og kun søge helle på P-pladserne. Fortsæt selv. Find kongen Der vælges en konge, som får lov til at løbe ud og gemme sig i et afgrænset område. De øvrige lukker øjnene og tæller til 100, eller til der bliver sagt: Nu må I komme. Det gælder for de andre om at finde kongen. Hvis en person finder kongen, gemmer vedkommende sig hos kongen. Legen er slut, når alle er hos kongen. Prøv også med, at kongen kan forsøge at skifte gemmested uden at blive opdaget. Hvis han ses af nogen, er vedkommende med til at gemme sig sammen med kongen. Idræt og leg et væld ad ideer, DGI. Børn erfarer i forhold til deres krop og dens kunnen, og disse erfaringer bruger de blandt andet til at finde ud af, hvem de er og til at øge deres selvopfattelse. 23

24 Inspiration til lege og aktivitetsmuligheder med Tress aktivitetspakke Vi har i vores valg af indhold i materialekassen haft følgende ønsker og krav for øje: Udstyret skal medvirke til bevægelse og en alsidig forebyggende indsats Udstyret skal være motiverende for alle børn i aldersgruppen 4-6 år Udstyret skal tiltale både drenge og piger Udstyret er primært til brug indenfor dog kan det meste sagtens bruges ude Aktiviteter med udstyret igangsættes af pædagoger, der er en voksen til stede Udstyr som pædagoger kan bruge i hverdagen til igangsættelse af aktiviteter og lege Diverse rekvisitter er udvalgt primært ud fra en ide om at kunne motivere de mindst aktive børn til fysisk aktivitet. Udstyret er tænkt anvendt i forhold til 3 motoriske/fysiske aktivitetstemaer for børnene: Materialekassen er opdelt i 3 temaer. Tema 1: Sansemotorik Body sox Børnene tager sokken på og kan lege med at vise forskellige kropsfigurer - efterligne dyr, monstre eller hinanden sætte lyd og bevægelse på Der kan også være to børn i hver body sox hvor de sammen kan lave bevægelse, figurer eller fx passere gennem en let forhindringsbane medbringe bolde/ ærtepose Der kan leges en slags fangeleg, hvor en er monster og forsøger at fange eller ramme de andre med ærteposer Børnene kan lave en body sox dans til musik Der kan laves et stafetløb med tre hold, hvor børnene ved skiftet skal iføre sig body sox Rekvisitter, der er gode at lave sjove motoriske, balancemæssige og sansemæssige udfordrende lege og aktiviteter med. Rekvisitter, der er gode til aktiviteter med moderat højt aktivitetsniveau/puls (lege, stafetter, rammeplet), og som har en ekstra motivationsdimension i form af diverse tal-lærings- og farvelæringslege og aktiviteter. Aktiviteter med højt aktivitetsniveau/puls multianvendeligt til løbelege, fangelege, stafetter og småspil. Svingtov Et par voksne er svingere af tovet, børnene begynder med at stå i midten, hvor tovet ligger på gulvet. Der forsøges med et sving og et hop Et par voksne er svingere af tovet, og de svinger tovet så langsomt som muligt, børnene skal forsøge at løbe igennem, lige når tovet har passeret uden at hoppe. 24

25 Terapi Twin-bold Børnene kan lege individuelt eller parvis med den sjove bold, lave forskellige balancer siddende, liggende på mave og ryg eller trille med den Bolden kan trilles gennem lokalet uden om og mellem andre redskaber, følg efter hinanden eller følg en markeret rute Bolden kan iklædes en body sox og laves til et dyr ved at stoppe flere andre redskaber i, evt. pyntes med tørklæder Kan bruges til individuel sansemotorisk træning, barnet ligger på maven på bolden med støtte fra en voksen og sansestimuleres ved at blive rullet let frem og tilbage. Jonglørtørklæder Børnene bevæger sig rundt, fx til musik med tørklædet liggende løst over hovedet der kan kravles, løbes, hoppes, balanceres. Børnene laver en sjov hovedbeklædning, hvor fx også en ærtepose indgår Børnene kaster tørklæderne så højt som muligt og griber dem igen Børnene forsøger med ærteposekast at skubbe et tørklæde, der ligger på gulvet, op i den anden ende af lokalet En voksen holder et tørklæde i de to øverste hjørner, børnene forsøger med ærteposekast ind i tørklædet at få en komet til at flyve den voksne skal slippe på det rigtige tidspunkt. Blød klokkebold Børnene kan øve deres auditive sans ved, at et af børnene står eller sidder med ryggen til, et barn eller en voksen, som triller klokkebolden fra en afstand af 3-5 meter forbi. Den udfordrede må ikke kigge bagud, men skal lytte sig til, hvor bolden kommer, og fange den hurtigst muligt. Et barn kan ligge udstrakt på mave eller ryg med lukkede øjne mellem to andre børn - bolden trilles af de to børn forbi det liggende barn, som med armen skal markere, på hvilken side bolden bliver trillet To børn kan siddende trille bolden til hinanden, hvor det modtagende barn skal lukke øjnene, lytte sig til, hvor bolden kommer, og først åbne øjnene når bolden er fanget Der kan spilles krabbebold, hvor børnene går sidelæns krabbegang og skal få bolden i et mål, man kan lege blinde krabber ved at lukke øjnene og lytte sig til, hvor bolden er. 25

26 Tema 2: Læring Bolde med tal Boldene placeres i den ene ende af lokalet, børnene henter løbende/hoppende/kravlende skiftevis det tal, som den voksne siger hent det tal, som kommer efter fx 3. Det afhentede tal skal kastes mod væggen og fanges igen det antal gange, tallet lyder på Løb op og læg tal-boldene i tællerækkefølge evt. oven på en række af ærteposer Den voksne triller tal-boldene enkeltvis til børnene, der fanger dem og løber hen og placerer tallet på det rigtige sted i rækken af udlagte ærteposer Hop det antal gange, der står på bolden. Kegler med tal 0-10 Keglerne står i rækkefølge/eller i spredt orden i den ene ende af lokalet børnene løber enkeltvis op og placerer deres tal-bold under tal-keglen med samme tal. Keglerne står i rækkefølge i en afstand af 2-3 meter, den voksne råber et tal, børnene skal med ærteposer forsøge at ramme den udmeldte tal-kegle Et af børnene tæller fra 1 til 10 barnet stopper pludselig sin tællen ved et tal, der råbes ekstra højt de andre børn skal hurtigst muligt hente denne tal-kegle Alle ærteposerne ligger i den ene ende af lokalet, børnene får hver en tal-kegle, som de skal løbe op og fylde med det antal ærteposer, der står på keglen Det samme kan leges, hvor også tal-bolden, som ligger et andet sted, skal indsamles Keglerne står med god afstand i rækkefølge, børnene skal løbe op og løbe rundt om en kegle det antal omgange, der står på keglen. Ærteposer i fire farver Ærteposerne ligger i spredt orden i den ene ende af lokalet, der råbes en farve/to farver børnene skal afhente en ærtepose med den/de udmeldte farver. Både et tal og en farve meldes ud, der skal både hentes en tal-kegle og en ærtepose ( husk to ting ) 6 af tal-kelgerne står i hver sin hulahopring, kast det antal ærteposer, der står på keglen, så de lægger sig inden for ringen. De lege og aktiviteter, som er en del af børns dagligdag, forudsætter, at børnene kan bruge deres kroppe. 26

27 Tema 3: Høj puls Sjippetovssæt 9 farver Løb med stor fart mellem hinanden med sjippetovet efter jer som en hale Læg sjippetovene udstrak på gulvet med 1-2 meters afstand, lad børnene i fuld fart løbe hækkeløb frem og tilbage over tovene En voksen står i midten og svinger et tov rundt til kaffen koger, børnene skal forsøge at hoppe over tovet Børnene forsøger sig med simpel sjipning(tovet svinges med en hånd ved siden af kroppen, og der hoppes hver gang, tovet rammer gulvet) de kan også afprøve/øve sig i rigtig sjipning. Frisbee soft i 4 farver Børnene kan kaste eller trille frisbeerne og løbe ud og hente dem igen. Børnene skal fra 3-5 meters afstand forsøge at ramme en voksen med frisbeen, de skal selv hente frisbeen igen Frisbeerne kan bruges som markering til diverse stafetagtige løb hent en frisbee og bær som på en bakke en ærtepose med hjem (evt. samme farve). Hulahopringe 6 stk Tril ringen og løb selv ud og fang den, inden den ligger stille. Skumbold og skumhåndbold Der kan spilles kaos-stikbold, hvor man bare skal få fat i bolden og ramme de andre, børnene udgår ikke, når de er ramt. Lidt høj musik kan evt. være med til at holde et højt bevægelsesniveau. Der kan spilles kaos-drivbold, hvor børnene med ærteposerne skal ramme skumbolden - ram bolden så mange gange som muligt Kast så langt som muligt, løb så hurtigt du kan, fang bolden og kom tilbage med den - (kan også leges med ærteposer, klokkebold, frisbee) Stafetløb hvor bolden skal medbringes ved at trille den på gulvet. Lav en udfordringsbane, hvor der skal kravles igennem alle 6 ringe, som er placeret med så stor afstand som muligt Sæt ringen i gang med at rotere på stedet (skal øves eller igangsættes af en voksen), løb rundt om ringen, mens den drejer, slut af med at hoppe ind i den, når den ligger stille Udarbejdet af Tress AS v/udviklingskonsulent Lynge Kjeldsen 27

28 Som inspiration til indholdet i hæftet er anvendt følgende litteratur: DGI s uddannelsesmateriale i gymnastik, fodbold og håndbold Kroppen er Hovedsagen, DGI Idræt og Leg, DGI Slip Legen Fri, DGI Brug Bolden, DGI Leg, motorik, bevægelse, Tress A/S Ønsker du yderligere oplysninger om, hvordan man kan få mere bevægelse i børns hverdag, så kontakt: DGI Nordjylland Hjulmagervej Aalborg tlf DGI Sydøstjylland Langmarksvej Horsens tlf DGI Vestsjælland Oldvejen 25C, 1. sal 4300 Holbæk tlf DGI Storkøbenhavn Kvægtorvsgade København V tlf DGI Østjylland Ågade 97, Hadsten tlf Eller : Katja Bødtger, Idrætspolitisk afdeling, DGI, tlf.: mail: katja.boedtger@dgi.dk