Kvalitetsstandard for plejecentre

Transkript

1 Kvalitetsstandard for plejecentre Lovgrundlag: Opgaver på plejecentrene: 83 og 86, stk 2 i Lov om Social Service (LSS), 138 i Sundhedsloven hjemmesygepleje Borgeren der flytter i en plejebolig forventes at deltage aktivt i eget liv og udføre de opgaver borgeren er i stand til. Borgerens familie og andre forventes også at deltage aktivt i opgaveløsningen omkring de ønsker og behov borgeren har. Plejecentrenes opgaver træder først i kraft, når der ingen anden løsning er mulig. Herved forstås opgaver i relation til: Personlig pleje Praktisk hjælp Sygepleje Træning og aktiviteter Tæt plejemiljø / tryghed Behov hos borgeren: Hel eller delvis hjælp til borgere, der på grund af varig nedsat funktionsevne ikke selv kan udføre opgaverne, og hjælpen vil ikke kunne gives i eget hjem. Formålet med plejecentrene: Tæt plejemiljø / tryghed Økonomi / stordriftsfordel At bevare eller styrke borgerens funktionsniveau ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Dette betyder, at udførslen af opgaverne sker i samarbejde mellem borger og medarbejder, hvor borger i videst mulige omfang deltager aktivt i udførslen. Visitationskriterier (hvem kan bevilges hjælpen?): Praktisk bistand Der kan ydes hjælp til praktisk hjælp, hvor borger har vanskeligt ved, kun klarer få funktioner eller er ude af stand til at varetage funktioner i den daglige husførelse. Der kan ikke ydes hjælp, hvis pågældende selv er i stand til at udføre opgaverne, også selv om det tidsmæssigt tager længere tid og ikke påvirker funktionsniveauet på andre områder. Sygepleje 1. Tildelinger sker i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet.

2 2. Målrettede pædagogiske opgaver kan bevilges til borgere, der har behov for undervisning, rådgivning og vejledning for at kunne opnå størst mulig grad af selvhjulpenhed. 3. Sygeplejefagligt besøg Sygeplejefagligt besøg kan bevilges borgere, der har et ganske særligt behov, der ligger udover det, der normalt er indeholdt i visiterede hjemmeplejeydelser. Disse borgere kan være: - alvorligt syge og døende - demente - psykisk syge - nyudskrevne brugere - pårørende, der er i sorg og krise - ude af stand til at varetage egne basale behov - pårørende til borgere 4. Undersøgelser og behandling kan bevilges borgere, der har: - lægehenvisning på undersøgelse og behandling - behov for observation af tilstand og effekt af sygepleje og behandling - behov for særligt tilsyn og støtte, f.eks. ved komplekse plejeforløb, indlæggelser på og udskrivninger fra sygehuse, akut opståede ændringer i borgerens situation og i terminale forløb - behov for pleje i forbindelse med udskillelse - behov for pleje i forbindelse med speciel ernæring - behov for vejledning og rådgivning i akut opståede situationer 5. Hjælp i forbindelse med medicin kan bevilges brugere i forbindelse med: - oplæring i selvadministration - administration af medicin - medicingivning Træning Gælder borgere, der ikke har behov for sygehusindlæggelse. Borgeren skal have ressourcer til at deltage i den visiterede ydelse.

3 Genoptræning: 1. Borgere, hvor det vurderes, at tilbuddet forbedrer eller stabiliserer brugerens funktionsniveau. 2. Borgere, hvis funktionsniveau er midlertidigt eller varigt nedsat forårsaget af sygdom. Vedligeholdelsestræning: 1. Borgere, hvor det vurderes, at tilbuddet bevarer eller stabiliserer det midlertidige eller varigt nedsatte funktionsniveau, det være sig fysisk, psykisk eller socialt. 2. Det har indvirkning på visiteringen til vedligeholdelsestræning, hvis borgeren er psykisk og mentalt velfungerende, og hvis borgeren kan imødegå problemer ved sygdom og handicap. Kriterier for tidsafgrænset vedligeholdelsestræning med supervision af terapeut: Borgere, der vurderes til at have moderat til svært behov for hjælp (fysisk, psykisk eller mentalt) eller let behov for hjælp (fysisk, psykisk og mentalt). Serviceniveau (hvad omfatter hjælpen?): At bo på plejecenter indebærer, at der er personale 24 timer i døgnet. Lørdage, søndage og helligdage er der mindre bemanding på plejecentrene. Døgnrytmen / hjælpen / livet tilrettelægges ud fra borgerens ønsker til daglige rytmer og vaner i et samarbejde med personalet, hvor der også tages hensyn til plejecentrets drift. Det bemærkes, at zonemodellen (bagest) er et frivilligt værktøj for plejecentret. I de tilfælde, hvor en borger efter en konkret og individuel vurdering har behov for ubetinget tilstedeværelse, som ikke kan varetages af pårørende eller andre (f.eks. ekstra tid i forbindelse med beboerindflytning, ledsagelse til sygehus i særlige situationer og særlig indsats i forhold til akutopstået sygdom), er der mulighed for, at dette kan sikres. Personlig pleje Kost og ernæring omfatter både ernæringsscreening inklusiv vurdering af behov samt hjælp til tilberedning, anretning, servering og indtagelse af mad og drikke, inklusive afrydning og opvask. Morgenmad tilberedes lokalt, færdigtilberedt mellemmåltider, frokost og aftensmåltid fremsendes fra Madhuset Zahlesvej. Kolonialvarer leveres fra Madhuset Zahlesvej. Sondekost (gastrostomisonde) gives gennem ernæringspumpe med mindre andre forhold taler for andet. Bad omfatter senge- eller brusebad med hårvask og det tilbydes 1 gang ugentligt. Har borgeren brug for hjælp til øvre- og nedre toilette hver dag kan dette efter aftale mellem borger og personale erstattes af bad under hensyntagen borgerens ønsker og plejecentrets drift Personlig hygiejne omfatter: hårvask, frisering, barbering, speciel mundpleje, tand- og protesebørstning, fodpleje, håndpleje, øvre toi-

4 lette og nedre toilette. Hårvask: 1 gang ugentligt, sker i forbindelse med bad, eller i forbindelse med morgenhygiejne efter borgerens ønske. Barbering: Omfatter barbering i ansigtet efter behov max hver 2. dag. Hvis borger bruger elektrisk barbermaskine tilbydes rengøring af denne i de særlige tilfælde hvor ingen anden løsning kan findes. Speciel mundpleje: Speciel pleje af mund ved sygdom, efter behov. Tand- og protesebørstning: Hver morgen og aften. Fodpleje: Vask af fødder samt indsmøring i fugtighedscreme i forbindelse med ugentligt bad. (omfatter Ikke klipning af tånegle. Håndpleje: Håndpleje, rensning og klipning af fingernegle i forbindelse med ugentligt bad. Øvre toilette: Daglig vask af armhuler, ansigt og hænder, samt påføring af antiperspirant hvis det ønskes Nedre toilette: Tilbydes dagligt Af- og påklædning: Hver morgen og aften. Kateter og stomipleje: Soignering omkring kateter / stomi, kateterisation af kvinder, observation og pleje af huden. Skift af pose og eventuelt plade. Tilbydes efter behov Toiletbesøg: Hjælp til skiftning af ble og påklædning, tømme kolbe eller toiletspand, bækkengivning samt rengøring af bækken. Hjælp til at komme på toilettet inklusiv soignering efter behov. Hudpleje: Almindelig hudpleje, dvs. indsmøring af fugtighedscreme i forbindelse med bad. Speciel hudpleje gives efter sygeplejevurdering eller lægeordination. Hjælp til kropsbårne hjælpemidler: Hjælp til høreapparater inkl. rensning, briller, arm / ben protese, øjenprotese, støttestrømpe, støttekorset mm. Forflytning/vending/lejring: Hjælp til at komme op af / i seng / stol. Hjælp til at vende sig, flytte sig og ligge korrekt. Praktisk hjælp Hjælpen ydes på hverdage indenfor tidsrummet kl Tøjvask tilbydes som udgangspunkt i form af 2 maskiner hver 14. dag, og tilbuddet indeholder skift af sengetøj, almindelig vask og tørring af tøj. Plejecentret sikrer løbende, at borgeren efter en konkret, individuel vurdering tilbydes den fornødne hjælp ved øget behov for tøjvask, f.eks. i forbindelse med inkontinens. Hvis plejecentret finder det nødvendigt vil alt tøj blive forsynet med et mærke.

5 Rengøring i den private del af boligarealet tilbydes en gang hver uge og indeholder almindelig rengøring samt rengøring af hjælpemidler. Rengøring af den fælles del af boligarealet foretages 1 gang ugentligt. Rengøring i køkkenerne i fællesdelen foretages dagligt. Indkøb: Hjælp til indkøb kan gives i de særlige tilfælde hvor der ikke kan findes anden løsning og maksimalt en gang om måneden. Post- og pengesager tilbydes i de særlige tilfælde hvor der ikke kan findes anden løsning. Når hjælpen gives er det i form af tilmelding af regninger til betalingsordning, og til håndtering af mindre kontantbeløb Al post lægges hos borger alternativt sendes efter aftale til familie / værge for borgerens egen regning. Sygepleje Sygeplejeydelser leveres efter kvalitetsstandard for hjemmesygepleje og som udgangspunkt af centrets personale. Træning og aktiviteter Indeholder følgende 3 områder Almindelig daglig livsførelse: For at bevare borgerens funktionsevne, vil personalet bruge borgerens ressourcer i udførslen af de daglige gøremål f.eks. i forbindelse med: komme op / ud af sengen / i seng personlig hygiejne toiletbesøg påklædning / afklædning mad (smøre egen mad, spise selv) forflytning, (går fra seng til toilet) social kontakt og aktiviteter medicin kald efter hjælp (finde andre løsninger end kald / servicekald når det er muligt) Aktiviteter: Målrettede aktiviteter i forhold til at styrke de kognitive og sociale kompetencer. Der vil være aktivitetstilbud dagligt / ugentligt / månedligt. Dagligt: borddækning, fællesspisning, se tv. Ugentligt: højtlæsning, sang, kortspil Månedligt: Café, tur ud af huset Disse tilbud vil kunne udbygges i det omfang centret kan tiltrække og bruge frivillige arbejdskraft. Træning: Frivillig træning i forhold til at vedligeholde og undgå tab af de fysi-

6 ske kompetencer. Der stilles redskaber som kondicykel til rådighed. I helt særlige tilfælde udarbejdes et individuelt målrettet træningstilbud. Tilbuddet vil kunne gives op til 2 gange om ugen. Tilbuddet vil f.eks. kunne være i form af sengegymnastik, sengecykel, gangtræning, kondicykel / motomed, Tæt plejemiljø / tryghed Det tætte plejemiljø er særkende for det at bo i plejebolig. Det tætte plejemiljø indebærer at: Der er personale i umiddelbar nærhed, der kan tilkaldes alle døgnets 24 timer, dvs. at man hele tiden kan komme i kontakt med personalet, når man har brug for det, og at personalet er opmærksomt på borgerens behov. Der er mulighed for tætte sociale relationer Der arbejdes med at skabe sammenhæng i hverdagen Valgmuligheder i forhold til levering og leverandører: Krav til borgeren: Kommunens kvalitetsmål for plejecentrene: Området er ikke omfattet af fritvalgs - ordningen Borgeren skal efterkomme anvisningerne med de krav, der stilles til hjemmet som arbejdsplads på baggrund af en arbejdspladsvurdering af borgerens hjem. Dette kan indebære brug af plejeseng, flytning af møbler, fjernelse af gulvtæpper, anvendelse af lift, røgfrie / veludluftede lokaler og lignende. Der henvises i øvrigt til pjecen Når dit hjem bliver en arbejdsplads. Husdyr i det omfang kontrakten med boligselskabet tillader det må ikke være til gene for medbeboere og personalet, og hvis borgeren ikke selv kan passe husdyret, kan det kun medbringes eller anskaffes efter aftale med personalet. Hjælpen ydes med respekt for den enkeltes holdninger og normer, herunder privatlivets grænser. Der er ligeværdighed i omgangstonen mellem borger og personale. Alle borgere informeres om kommunens tilbud gennem både samtaler og pjecer. Alle borgere informeres om muligheden for at klage Borgerne er trygge og tilfredse med den ydelse, de modtager Kommunens opfølgning på kvaliteten: Kommunens opfølgning sker gennem løbende vurdering ( 88 i LSS) og jf. personalets observations- og underretningspligt samt gennem kommunale tilsyn på plejehjem og lignende boliger ( 151 i

7 LSS) en gang årligt. Kommunen kan ved politisk beslutning gennemføre en brugerundersøgelse i form af spørgeskema til samtlige borgere, som modtager personlig pleje og / eller ernæring. Ledelsen af Myndighedsenheden fører tilsyn med afgørelserne gennem stikprøver. Godkendt den 16. april 2012 af Ringsted Byråd

8 Personale = Opgaver Grøn zone Mange Ekstra Gul zone Nok Kvalitetsstandard Ofte Rød zone Få Altid Der er et tidsaspekt i forhold til hvor længe det er muligt at være i rød zone. Der vil derfor være situationer hvor rød zone bliver sort. Sort zone For få (tilkald hjælp) = rød zone Dilemmaer: 1. Personalets antal ikke lig personalets kompetencer 2. Øvrige personaler (elever, jobtræning, rengøring, skånejob, flexjob) uens kompetencer / vægter mere eller mindre 3. Opgaverne ikke ens over tid 4. Afdelinger / institutioner ikke ens / fysiske rammer har indflydelse 5. Systemets rigiditet / konkret individuelt vurdering