UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Billedkunst Natur/Teknologi Mellemtrinnet Arrangement Instrumentkendskab Billedfremstilling Naturfaglige undersøgelser Brug før / efter skolekoncert med ÅRSTIDERNE LMS aktiviteter er støttet af

2 Fælles Mål Kompetencemål flerårige læringsmål MUSIK klasse / klasse Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb KOMPETENCEOMRÅDER Musikalsk skaben Musikforståelse KOMPETENCEMÅL Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk. ( kl.) Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik. ( kl.) FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Arrangement Eleven kan bearbejde musik digitalt Instrumentkendskab Eleven kan genkende klangen af og navngive klassiske instrumenter Eleven har viden om digitale teknikker til at bearbejde musik Eleven har viden om klassiske instrumenter EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Eleverne kan bearbejde lydklip digitalt. Eleverne kan navngive fem forskellige instrumenter ud fra instrumentbilleder.

3 Fælles Mål Kompetencemål flerårige læringsmål BILLEDKUNST klasse Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb KOMPETENCEOMRÅDE Billedfremstilling FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Billedfremstilling (fase 1) KOMPETENCEMÅL Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering Eleven kan fremstille billeder i flere lag Eleven har viden om lagdelt billedopbygning EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Eleverne kan redesigne gamle pladecovers. Eleverne kan gengive årstiderne billedligt. Eleverne kan gøre rede for begrebet kuratering.

4 Fælles Mål Kompetencemål flerårige læringsmål NATUR/TEKNOLOGI klasse Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb KOMPETENCEOMRÅDE Modellering FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Naturfaglige undersøgelser KOMPETENCEMÅL Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad Eleven kan illustrere nedbør og temperatur over tid Eleven har viden om symbolsprog i modeller EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL - Eleverne kan anvende internettet og fysiske opslagsværker til indhentning af information om klimaforhold. - Eleverne kan aflæse og forklare en temperaturgraf. - Eleverne kan sammenligne nedbørsforhold i Færøerne, Danmark, Sverige og Norge ud fra tydning af grafer.

5 Indhold 6 Til kontaktlæreren 7 Praktiske oplysninger 8 Plakat 9 Undervisningsmateriale og Fælles Mål til musik 10 Inforunden 14 Hvad hedder instrumentet? (Elevark) 15 På jagt i sangbogen 16 Årstidssange (Elevark) 17 Musikværkstedet 18 Undervisningsmateriale og Fælles Mål til billedkunst 19 Ud med pladen 21 Undervisningsmateriale og Fælles Mål til natur/teknologi 22 Årets gang 23 Temperaturforskelle mellem Færøerne, Danmark, Norge og Sverige (Elevark) MUSIKEKSEMPEL TIL DOWN- LOAD FRA 1. primavera.mp3 EKSTRA IT-RESSOURSER Supplerende filer til dette undervisningsforløb: Forsidefoto: Kate Hearne 5

6 Til kontaktlæreren ÅRSTIDERNE NY MUSIK I ET NORDISK KLIMA Fem af Nordens mest talentfulde klassiske musikere og fire anerkendte nordiske komponister har sammen skabt et projekt, hvor nyskrevne værker kobles med tango-mesteren Astor Piazzollas inciterende årstidssuite til en dragende koncert, der viser årets gang i den moderne musiks verden. UNDERVISNINGSMATERIALET Materialet henvender sig til undervisningen i musik, billedkunst og natur/teknologi. Eleverne har i materialet desuden mulighed for at udvikle deres mediekompetencer. Materialets indhold falder i fem overordnede dele: Inforunden (musik) Her udvikles kendskab til bandet og instrumenterne. På jagt i sangbogen (musik) Her er der fokus på årstidssange og faglig læsning. Musikværkstedet (musik) I musikværkstedet åbnes en særlig arbejdsfil i et gratis online lydredigeringsprogram. Eleverne har mulighed for at lytte til musikgenren på en aktiv måde, hvor de fordyber sig i musikken ved at ændre den til deres eget udtryk. Ud med pladen (billedkunst) I billedkunst laver eleverne lærreder ud af gamle pladecovers og designer deres egne årstidsmotiver. Årets gang (natur/teknologi) I natur/teknologi løser eleverne små opgaver, som handler om vejret og klimaet. Med til materialet hører en ekstra arbejdsfil (til musikværkstedet), som downloades efter behov på projektets hjemmeside: Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. LMS og Årstiderne EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 6

7 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Mellemtrinnet Antal elever: 120. Opstillingstid: 30 minutter Nedtagningstid: 20 minutter. Teknik: Lokale: Scene: Mørklægning: Gerne adgang til et flygel eller et opretstående klaver. Hvis skolen ikke kan stille klaver til rådighed, medbringer vi selv et el-klaver. Derudover behøves fire stole uden armlæn samt et strømstik og forlængerledning. Ingen særlige krav til sceneopstilling eller børnenes placering. Opstillingen på scenen er fleksibel og kan tilpasses forholdene. Ikke gennemgangslokale Medbringer 4 bagtæpper, stilles på gulv. Nej tak. Strøm: 220 V. Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: Ja, tak. Vand, kaffe, the m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød. Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. KONTAKTPERSON Foto: Caroline Bittencourt Andreas Borregaard Telefon: andreas@andreasborregaard.com EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 7

8 Foto: Kate Hearne KONCERT Årstiderne ny musik i et nordisk klima KLASSER STED TIDSPUNKT

9 Årstiderne ny musik i et nordisk klima Undervisningsmateriale til musik KOMPETENCEOMRÅDER Musikalsk skaben Musikforståelse KOMPETENCEMÅL Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk. ( kl.) Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik. ( kl.) FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Arrangement Eleven kan bearbejde musik digitalt Instrumentkendskab Eleven kan genkende klangen af og navngive klassiske instrumenter Eleven har viden om digitale teknikker til at bearbejde musik Eleven har viden om klassiske instrumenter EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Eleverne kan bearbejde lydklip digitalt. Eleverne kan navngive fem forskellige instrumenter ud fra instrumentbilleder. 9

10 Inforunden I faget musik Indledes med fakta omkring bandet, tango og musikernes instrumenter. Materialet rummer derudover forslag til arbejde med de fire årstider, hvor eleverne går på jagt i sangbogen. Herudover har eleverne mulighed for at arbejde med digital lydbearbejdning på computerne i musikværkstedet. De enkelte dele kan anvendes uafhængigt af hinanden. INSTRUMENTERNE OG MUSIKKEN Årstiderne består af: Andreas Borregaard (akkordeon) Jon Mehus (violin) Julius Pyrhönen (kontrabas) Mikkel Sørensen (guitar) Peter Friis-Johansson (klaver) afroargentinsk folkemusik. Fra 1920 erne noteres musikken i 4/4 takt mod tidligere 2/4. I tangodansen kombineres et tæt favntag med udsøgte variationer af dansetrin. I starten af 1900-tallet vakte dansen furore i Paris, hvorfra den bredte sig til Europas vigtigste storbyer, herunder København. Tangoen blev hurtigt den mest populære selskabsdans. Tangoen bibeholdte sin popularitet i hjemlandet Argentina frem til rockmusikkens gennembrud omkring Fra 1980 erne fik tangoen i den oprindelige argentinske form en renæssance verden over, og dansen bliver i dag udøvet af en stadig større skare. Dansen har været standardiseret i en særlig europæisk form siden BANDET Bandet spiller moderne kompositionsmusik, som er et udtryk for ny klassisk komponeret musik, der er skabt som et frit kunstnerisk udtryk. Musikerne kommer fra forskellige nordiske lande og komponisterne ligeså. Sammen tager de udgangspunkt i vores nordiske stemning og klima og blander det hele med den sydamerikanske tango-mester Astor Piazzollas årstidssuite. Piazzolla videreudviklede i 1950 erne den traditionelle argentinske tangomusik med inspiration fra jazz og klassisk kompositionsmusik. Han har skrevet orkestermusik, men størstedelen af hans ca. 750 kompositioner er for den særlige tangokvintet med besætningen violin, guitar, klaver, kontrabas og bandoneon. Det er netop den besætning bandet har. Den meget specielle og vanskelige harmonikatype bandoneon er dog her udskiftet med det almindelige akkordeon. Eleverne præsenteres samlet set for en verden af nye klange, melodier og rytmer, hvor årets cyklus er et omdrejningspunkt. Spil et uddrag af kompositionen Primavera og lad eleverne gætte sig frem til, hvilke instrumenter, som indgår i bandet. TANGO Wiki Tango er en musik-, sang- og dansegenre, som opstod i og omkring Buenos Aires og Montevideo i slutningen af 1800-tallet. Musikken er en blanding af folkemusik fra cubansk og argentinsk folkemusik, herunder også 10

11 INSTRUMENTERNE AKKORDEON ELLER HARMONIKA Wiki Instrumentets toner kommer fra indvendige metaltungers vibrationer sat i gang af lufttryk, der dannes med en blæsebælg. Der findes flere forskellige typer af harmonikaer, herunder akkordeon med melodibas. Først og fremmest findes harmonikaen med tangenter som på et klaver og med knapper, som vist på billedet. Knapharmonikaen giver mulighed for at spille hurtigere. Harmonikaen blev opfundet i 1829 i Wien i Østrig i en periode, hvor man eksperimenterede med metalblade i instrumentbygning med inspiration fra Kinas blæseinstrumenter. FORSLAG TIL SAMTALESPØRGSMÅL Har I nogensinde hørt en harmonika? I hvilke sammenhænge? I hvilke typer af musik bliver harmonikaen brugt i Danmark? (f.eks. folkemusik, folkedans, spillemandsmusik, klassisk musik) 11

12 VIOLIN Wiki Violinen er sopraninstrumentet i strygerfamilien, som udover violinen består af bratsch, cello og kontrabas. I uforstærkede orkestre er violinen normalt det talrigest repræsenterede instrument. Den violin, som bruges i vore dage, er primært udviklet i Italien i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Det har stort set ikke været muligt eller nødvendigt at forbedre violinen siden. Næst efter klaveret er violinen det instrument, der har den største og berømteste sololitteratur. Forslag til samtalespørgsmål: Kender I andre instrumenter, som primært spiller høje toner? (f.eks. piccolofløjte, trompet, klarinet) I hvilke typer af musik bliver violinen brugt i Danmark? (f.eks. symfoniorkestre, klassisk musik, folkemusik, folkedans, spillemandsmusik) KONTRABAS Wiki Kontrabassen er det største og dybest klingende instrument i strygerfamilien, som udover kontrabassen består af violin, bratsch og cello. Kontrabassen kan spilles stående eller siddende på en høj taburet. Udover brugen som bunden i et symfoniorkester er musikinstrumentet kendt fra jazzmusikken. Forslag til samtalespørgsmål: Kender I andre instrumenter, som primært spiller dybe toner? (f.eks. el-bas, tuba, fagot) Hvorfor tror I, at bassen er så stor? (instrumenterne bliver større, jo dybere de kan spille violin versus kontrabas; trompet versus tuba; ukulele versus guitar). 12

13 KLAVER Klaveret er et strengeinstrument, hvis stålstrenge anslås af små hamre, som aktiveres via de tilhørende tangenter. I et klaver er strengene lodrette, hvorimod det noget større flygel udmærker sig ved at have strengen placeret vandret (i samme retning som tangenterne). Denne placering af strengene giver den bedste lyd, men gør også instrumentet stort og klodset. Klaveret er i familie med harpen, som næsten er et klaver uden hamre og tangenter. Med pedalerne kan pianisten henholdsvis holde og dæmpe tonen. Pedalen til højre sørger for, at tonen ikke forsvinder, når tangenten slippes. Pedalen til venstre gør tonen svagere. Klaveret findes også i elektriske udgaver uden strenge, hvilket gør det noget nemmere at transportere instrumentet rundt. GUITAR Wiki: Guitaren stammer fra Persien og navnet betyder 6 strenge. Helt tilbage i 1400-tallet fandtes der eksemplarer af den klassiske guitar, som findes i dag. Man spiller på instrumentet ved at gøre strengene kortere og derefter slå strengene an. Det gør guitaristen ved at placere sine fingre på gribebrættet og derefter slå strengene an med den anden hånd. Den klassiske guitar forbindes normalt med Spanien, men bruges naturligvis overalt i Europa. El-guitaren er det altoverskyggende hovedinstrument i rockmusikken, men findes herudover også som westernguitar, hvor den er bygget med stålstrenge og større kasse for at give så meget lyd som muligt. Forslag til samtalespørgsmål: Kender I andre instrumenter, som har tangenter ligesom klaveret? (f.eks. orgel, keyboard, harmonika, synthesizer) Hvilke tangenter tror I har de tykkeste strenge? (de dybe tangenter til venstre) ELEVOPGAVE TIL PRINT Print og kopier elevarket på næste side, hvor eleverne skal gætte det rigtige instrument ud fra beskrivelserne. Brug elevopgaven som introduktion til en fælles snak om instrumenterne. Skriv evt. de fem instrumenter på tavlen, hvis instrumenterne er for svære at gætte. Forslag til samtalespørgsmål: Kender I andre strengeinstrumenter, som minder om guitaren? (f.eks. ukulele, mandolin, lut) Hvorfor tror I, at el-guitaren er så populær i rockmusik? 13

14 ELEVARK Hvad hedder instrumentet? Læs beskrivelserne og anfør et instrumentnavn efter hvert afsnit 1. Instrumentet er det største og dybest klingende instrument i strygerfamilien, som foruden instrumentet består af violin, bratsch og cello. Instrumentet kan spilles stående eller siddende på en høj taburet. Udover brugen som bunden i et symfoniorkester er musikinstrumentet kendt fra jazzmusikken. Hvad er instrumentets navn? 2. Instrumentets toner kommer fra indvendige metalblades vibrationer sat i gang af lufttryk, der dannes med en blæsebælg. Der findes flere forskellige typer af instrumentet. Først og fremmest findes instrumentet med tangenter som på et klaver og med knapper. Instrumentet blev opfundet i 1829 i Wien i Østrig i en periode, hvor man eksperimenterede med metalblade i instrumentbygning med inspiration fra Kinas blæseinstrumenter. Hvad er instrumentets navn? 3. Instrumentet er sopraninstrumentet i strygerfamilien, som udover violinen består af bratsch, cello og kontrabas. I uforstærkede orkestre er instrumentet normalt det, der er flest af. Den udgave af instrumentet, som bruges i vore dage, er primært udviklet i Italien i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Det har stort set ikke været muligt eller nødvendigt at forbedre instrumentet siden. Næst efter klaveret er instrumentet det instrument, der har den største og berømteste sololitteratur. Hvad er instrumentets navn? 4. Instrumentet er et strengeinstrument, hvis stålstrenge anslås af små hamre, som aktiveres via de tilhørende tangenter. I instrumentet er strengene lodrette, men instrumentet findes også i en større version, som udmærker sig ved at have strengene placeret vandret (i samme retning som tangenterne). Denne placering af strengene giver den bedste lyd, men gør også instrumentet stort og klodset. Instrumentet er i familie med harpen, som næsten er det samme som instrumentet - dog uden hamre og tangenter. Med pedalerne kan musikeren henholdsvis holde og dæmpe tonen. Pedalen til højre sørger for, at tonen ikke forsvinder, når tangenten slippes. Pedalen til venstre gør tonen svagere. Instrumentet findes også i elektriske udgaver uden strenge, hvilket gør det noget nemmere at transportere instrumentet rundt. Hvad er instrumentets navn? 5. Instrumentet stammer fra Persien og navnet betyder 6 strenge. Helt tilbage i 1400-tallet fandtes der eksemplarer af den klassiske version, som findes i dag. Man spiller på instrumentet ved at gøre strengene kortere og derefter slå strengene an. Det gør musikeren ved at placere sine fingre på gribebrættet og derefter slå strengene an med den anden hånd. Den klassiske version af instrumentet forbindes normalt med Spanien, men bruges naturligvis overalt i Europa. Instrumentet findes også i en elektrisk udgave, som er det altoverskyggende hovedinstrument i rockmusikken. Derudover findes instrumentet også med stålstrenge. Hvad er instrumentets navn? 14

15 På jagt i sangbogen Årstiderne er temaer, som går igen i rigtig mange musikalske sammenhænge. Lad eleverne arbejde med faglig læsning ved at gå på jagt i deres sangbog og derigennem forholde sig til ord og begreber i udvalgte sange samt naturligvis sangbogens opbygning. Arbejdet kan tage udgangspunkt i følgende arbejdsopgaver: Nævn så mange årstidssange I kan uden brug af sangbøger. Hvor mange sange findes der til hver årstid i sangbogen? (her skal eleverne finde ud af at bruge emneregisteret) Vælg en af årstiderne og find alle de ord i sangtitlerne, som indikerer årstiden (f.eks. under efterår: mejet, pløjed, falmer, forbi, september, bladene). Brug øvelsen til at lade eleverne gætte hinandens årstid ud fra nøgleordene. Gentag evt. øvelsen med at finde nøgleord med udgangspunkt i en udvalgt sang (f.eks. Marken er mejet). Brug følgende lille elevopgave, hvor eleven skal årstidsbestemme nogle vers ved at læse teksten. (Print og kopier elevsiden på næste side) Suppler evt. arbejdet med årstidssangene med at afspille dele af De fire årstider af Vivaldi. Dette kan evt. opbygges som en lytteopgave, hvor eleverne skal gætte hvilken årstid, som hører til hver musikklip. 15

16 ELEVARK Årstidssange Her finder du nogle vers, som hver især handler om en bestemt årstid. Læs versene og sæt streg over til den rigtige årstid. Prøv at løse opgaven uden sangbog. Forår Spurven sidder stum bag kvist; såmænd, om ej det fyger! Kålgårdspilen piber trist for nordenblæstens byger. Lul-lul! Rokken går støt i moders stue, og jo mere vinden slår, des mer får arnen lue. Sommer Hvor skoven dog er frisk og stor, kukkuk, kukkuk, fallera! Skovmærker der og jordbær gror, kukkuk, kukkuk, fallera! I træets bark er mærke sat, der så jeg dig en måneklar nat: kukkuk, kukkuk, tralla! kukkuk, kukkuk, fallera! Når kommer våren vel? Når den sortblå svale kommer og bebuder nære sommer, når den kvidrende ta r myggen, der vil tumle sig i skyggen - da kommer våren! Nu falmer skoven trindt om land, og fuglestemmen daler; nu storken flyver over strand, ham følger viltre svaler. Dybt hælder året i sin gang, snart ødes eng og lund, farvel med al din lyst og sang, du korte sommerstund! Vinter Vi elsker vort land, når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje, når om våren hver fugl over mark, under strand lader stemmen til hilsende triller sig bøje: vi synger din lov over vej, over gade, vi kranser dit navn, når vor høst er i lade; men den skønneste krans bli r dog din, sankte Hans! den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade. Efterår 16

17 Musikværkstedet I musikværkstedet arbejder eleverne enkeltvis (alternativt to og to) ved computerne. Opgaverne kræver tilsluttede høretelefoner. Eleverne benytter det gratis onlinebaserede lydredigeringsprogram Soundation, som køres direkte via (Bemærk, at eleverne skal bruge UNI-login i forbindelse med åbning af programmet på Skoletube.) Programmet er nemt at anvende, og der er desuden tilgængelige instruktionsvideoer på dansk til programmet, hvis det måtte være nødvendigt. Find videoerne ved at holde musen hen over ikonet for Soundation og klik herefter på Lær mere. Formålet med øvelsen er at lade eleverne lytte aktivt til den musikgenre, som udgør koncertens indhold. Sådan kommer eleverne i gang På skolekoncertens hjemmeside på downloades arbejdsfilen aarstiderne.sng. Filen gemmes på computeren. Gå herefter ind på og åbn programmet Soundation ved brug af UNI-login. (Bemærk muligheden for instruktionsvideoer) Efter åbning af programmet Soundation hentes filen aarstiderne.sng fra dens placering på computeren. Eleven er nu klar til at gå i gang med opgaverne. 4. Lav dit eget stykke musik ved at mixe og manipulere det samlede lydbillede. I forbindelse med processen skal du give dit produkt et navn, som du synes svarer til musikkens udtryk. Bemærk, at elevernes produktioner med fordel kan samles ind og brændes på en cd. Dette giver mulighed for at høre hinandens små værker på klassen og samtale omkring titel og udtryk. Dette vil også være en god afsluttende evaluering af processen. For at kunne afspilles i en almindelig cd-afspiller skal de enkelte færdige filer eksporteres som wav-filer og herefter brændes på cd. I kan også udgive værkerne på Skoletube hertil kan hentes hjælp i instruktionsvideo nr. 7. Rigtig god arbejdslyst. FORSLAG TIL ARBEJDSOPGAVER VED COMPUTEREN 1. Lyt til musikken nogle gange. Prøv undervejs at høre de enkelte instrumenter enkeltvis, så du får en fornemmelse af, hvordan instrumenterne klinger hver især. Du ændrer på instrumenteringen ved at bruge knapperne S (Solo) og M (Mute) under hver enkelt kanal. 2. Prøv at ændre på de enkelte instrumenters lydstyrke, så de skiftes til at være mest dominerende. Bemærk, hvordan musikken ændrer karakter alt efter hvilket styrkeforhold, der optræder mellem instrumenterne. Denne proces kaldes for at mixe musikken. (I forbindelse med opgave 2 og 3 kan der især hentes teknisk assistance i instruktionsvideo nr. 6) 3. Prøv at lege med musikken ved at tilføre forskellige effekter til de enkelte spor. 17

18 Årstiderne ny musik i et nordisk klima Undervisningsmateriale til billedkunst KOMPETENCEOMRÅDE Billedfremstilling FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Billedfremstilling (fase 1) KOMPETENCEMÅL Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering Eleven kan fremstille billeder i flere lag Eleven har viden om lagdelt billedopbygning EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Eleverne kan redesigne gamle pladecovers. Eleverne kan gengive årstiderne billedligt. Eleverne kan gøre rede for begrebet kuratering. Årstiderne ny musik i et nordisk klima 18

19 Ud med pladen I billedkunst arbejdes med de fire årstider ved at lade eleverne redesigne gamle pladecovers. Afslutningsvis etableres en udstilling, som giver en oplagt mulighed for at tale med eleverne om kuratering og musikdistribution. Fordelen ved pladecovers udover prisen er desuden, at en udstilling lynhurtigt kan ændre karakter man vender bare billederne. PLANLÆGNING Fremskaf eller indkøb følgende remedier: Indkøb af gamle LP-plader. Disse kan normalt indkøbes i genbrugsforretninger for 5-10 kr. stykket (det er langt billigere end at købe lærreder). Indkøb af filt til beklædning af pladecovers. Farvehandleren vil formentlig gerne levere en lille rest ellers skulle et par meter (ca. 20,-) være nok til en hel klasse. Brug det samme filt, som man kan tapetsere med. Bagsiden er normalt markeret med en sort streg. Tegn flere streger på bagsiden af filten med en blyant, så bagsiden kan kendes efter udskæring af små filtstykker. Indkøb af lim til beklædning med filt brug f.eks. flüggers færdigblandede lim, som fås i små bøtter klar til brug. Undgå billige efterligninger, da disse har en tendens til at boble op. Groft sandpapir til slibning af covers. Akrylfarver og pensler FREMGANGSMÅDE Følgende teknik anvendes til klargøring af egne lærreder: Det tomme pladecover slibes på den ene side med sandpapir og børstes rent for støv. Påfør lim på den ru overflade. Sæt et lille stykke filt ovenpå limen. Husk at vende filten rigtigt. Glat forsigtigt filten ud på pladecoveret. Brug ikke hænderne, da filten irriterer huden, hvis hånden stryger hen over den ru filt. Brug en lineal eller en omrørerpind eller lign. Lad filten tørre til næste time. Processen kan gentages på pladecoverets anden side, men det er en god idé at gøre det over to gange, da første gang sikkert bidrager med små erfaringer, som kan være gode at have anden gang (f.eks. brug af lim). 19

20 OPGAVEBESKRIVELSE Følgende opgavebeskrivelse kan anvendes som disposition for arbejdet: Lad eleverne klargøre et pladecover hver. Forud for selve malearbejdet bør hver enkelt elev planlægge, hvordan maleriet skal udfærdiges. Hvilken årstid skal eleven male? Maleriet skitseres på et stykke portfolio-papir, og der skrives ganske kort omkring tanker forud for processen. Pladecoveret kan evt. anvendes som portfolio-mappe under arbejdet. Lad eleven male en årstid på den tørre filt med akrylfarver. Det bør være et krav, at hele pladecoveret skal dækkes med maling. I praksis betyder det i de fleste tilfælde, at maleriet skal udfærdiges i flere lag. Lad eleven forholde sig til sit arbejde undervejs i processen. Noter eventuelle ændringer i forhold til skitsen på portfolio-papiret. Gentag hele processen med pladecoverets anden side, således at eleven ender op med at have et årstidsmaleri på hver side. Sørg for, at klassen samlet set dækkes ind med alle fire årstider. Stil krav til den enkelte elev omkring portfolio-papiret, således at erfaringer fra første maleri anvendes i arbejdet med den anden side. UDSTILLING OG SAMTALE PÅ KLASSEN Et væsentligt element i arbejdet er selve udstillingen. Brug f.eks. følgende arbejdsform: Lad eleverne diskutere, hvordan den samlede udstilling med alle malerierne skal se ud. Hvilke sider skal kunne betragtes samtidig? Skal årstidstemaerne på de enkelte malerier ligge tilfældigt, eller skal der være en progression for beskueren? Skal alle malerierne betragtes fra et bestemt sted eller skal beskueren bevæge sig rundt om udstillingen? Skal malerierne fremstå som felter i et samlet maleri eller skal de fremstå enkeltvis? Hvordan kan udstillingen arrangeres, så malerierne nemt kan vendes? En sådan proces kaldes for kuratering, som handler om, hvordan værker arrangeres og udstilles. Samtal med eleverne om den færdige udstilling. Hvad er det for elementer, som går igen for de enkelte årstider? Samtal med eleverne omkring distribution af musik. Hvordan blev musik distribueret tidligere (spolebånd, LP, MC, CD) og hvordan distribueres musik nu (Youtube, itunes, mobiltelefon mv.). Dokumenter udstillingen. 20

21 Årstiderne ny musik i et nordisk klima Undervisningsmateriale til natur/teknologi KOMPETENCEOMRÅDE Modellering FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Naturfaglige undersøgelser KOMPETENCEMÅL Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad Eleven kan illustrere nedbør og temperatur over tid Eleven har viden om symbolsprog i modeller EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL - Eleverne kan anvende internettet og fysiske opslagsværker til indhentning af information om klimaforhold. - Eleverne kan aflæse og forklare en temperaturgraf. - Eleverne kan sammenligne nedbørsforhold i Færøerne, Danmark, Sverige og Norge ud fra tydning af grafer. Årstiderne ny musik i et nordisk klima 21

22 LÆRERARK Årets gang Musikerne repræsenterer henholdsvis Færøerne, Danmark, Sverige og Norge. I forbindelse med koncerten vil der være fokus på årstiderne i de respektive lande. Her har eleverne mulighed for at arbejde med klimaet i de enkelte lande som forberedelse til de musikalske metaforer, som musikerne italesætter via deres musik. Det er en fordel, hvis eleverne har adgang til internettet svarene kan muligvis også findes i diverse opslagsværker. ARBEJDET KAN DISPONERES UD FRA FØLGENDE PUNKTER Print og kopier elevopgaven vedr. temperaturforskelle ud til eleverne (næste elevside.) (svar: 1: Sverige / 2: Norge / 3: Danmark / 4: Norge / 5: Norge) Regner det mest i Norge, Danmark, Sverige eller på Færøerne? (lad eleverne finde svaret på internettet svaret er Færøerne) Regner det mindst i Norge, Danmark, Sverige eller på Færøerne? (svar = Sverige) Lad eleverne hver især vælge et af de 4 lande. Hver elev har til opgave at finde 5 relevante klimarelaterede oplysninger om det valgte land. Oplysningerne fremlægges på klassen, og der samtales om landene. 22

23 ELEVARK Temperaturforskelle mellem Færøerne, Danmark, Norge og Sverige Graferne viser de gennemsnitlige maksimale temperaturer (typisk når solen står højest på himmelen om eftermiddagen) og de gennemsnitlige minimale temperaturer (typisk den laveste temperatur som måles om natten). Se på graferne og besvar spørgsmålene. 1. Hvilket land har den varmeste gennemsnitsmåned? 2. Hvilket land har den koldeste gennemsnitsmåned? 3. Hvilket land har den højeste gennemsnitstemperatur om eftermiddagen? 4. Hvor er det i gennemsnit koldest om natten? 5. Hvilket land har i gennemsnit den største temperaturforskel mellem nat og dag? (Graferne anvendes med tilladelse fra MitRejseVejr.dk) 23