Effekten af kommunernes integrationsindsats

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af kommunernes integrationsindsats"

Transkript

1 Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005

2 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse eller uddannelse 3.1 Analysedesign Resultater på landsplan Resultater på kommunalt plan Delanalyse 1: effektmålet ved beskæftigelse i mindst 2 måneder Delanalyse 2: effektmålet ved beskæftigelse i mindst 6 måneder Sammenligning af resultaterne i delanalyse 1 og Afsluttende bemærkninger om analysen 17 Bilag 1 Bilag 2 1

3 1. Indledning 1.1 Baggrund Siden 1. januar 1999 har kommunerne haft til opgave at integrere udlændinge omfattet af integrationsloven. Nyankomne udlændinge skal bl.a. tilbydes et treårigt introduktionsprogram bestående af danskundervisning og beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud. For at udvikle en metode til måling af effekten af kommunernes integrationsindsats samt bidrage til at afdække årsagerne til, at nogle kommuner ser ud til at have større succes med deres integrationsindsats end andre, gennemfører Integrationsministeriet nu to årlige effektmålinger af kommunernes integrationsindsats. Den ene effektmåling måler kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges selvforsørgelse eller ordinær uddannelse, dvs. den måler, hvor hurtigt kommunerne er til at få udlændinge på introduktionsydelse væk fra offentlig forsørgelse eller i ordinær uddannelse (på SU). Den effektmåling blev offentliggjort den 8. marts 2005 og er tilgængelig på ministeriets hjemmeside. Denne foreliggende effektmåling måler kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse eller ordinær uddannelse, dvs. den måler, hvor hurtigt kommunerne er til at få udlændinge omfattet af integrationsloven i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Denne effektmåling er en videreudvikling af ministeriets første effektmåling af kommunernes integrationsindsats, der blev gennemført og offentliggjort i april De to effektmålinger om hhv. selvforsørgelse og beskæftigelse bygger på forskellige målgrupper og omfatter forskellige måleperioder. Således kan de to effektmålinger ikke sammenlignes, men de supplerer hinanden i forsøget på at danne et overblik over, hvilke kommuner der er gode til at integrere udlændinge. Formålet er overordnet, at kommunerne på baggrund af effektmålingerne kan lære af hinanden, således at de mindre effektive kommuner lærer af de effektive kommuner. For en oversigt over forskelle og ligheder mellem effektmålingerne se bilag 1. Alle effektmålingerne er udarbejdet af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) for Integrationsministeriet. 1 Den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats, april 2004, er tilgængelig på integrationsministeriets hjemmeside. 2

4 Under udviklingen af effektmålingerne har der været nedsat en følgegruppe med deltagere fra KL og Integrationsministeriet. 1.2 Rapportens opbygning Denne rapport præsenterer kun resultaterne fra effektmålingen af kommunernes integrationsindsats målt på udlændinges beskæftigelse eller uddannelse. I kapitel 2 sammenfattes resultaterne af effektmålingen. I kapitel 3 beskrives metoden og forudsætningerne for effektmålingen samt resultaterne på landsplan og på kommunalt plan. For en mere uddybende gennemgang af antagelser og model må henvises til AKFs samlede analyse: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , som er tilgængelig på integrationsministeriets og AKFs hjemmeside. 3

5 2. Sammenfatning Denne effektmåling rangerer kommunernes integrationsindsats ved at måle, hvor hurtigt kommunerne er til at få udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Idet der - så vidt muligt - er taget højde for kommunernes og udlændingenes forskellige karakteristika, kan analysen anvendes til at sammenligne kommunernes integrationsindsats. Effektmålingen viser, at i perioden afsluttes i alt 28 pct. af forløbene med beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder, mens 72 pct. af forløbene er uafsluttede. I forhold til effektmålingen fra april 2004 er 6,6 pct.point flere udlændinge, ifølge den nye måling, kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Det kan dog ikke entydigt afklares om denne udvikling skyldes, at der er kommet et års ekstra data med i årets analyse eller om flere er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. I en delanalyse om mere varig beskæftigelse eller uddannelse (6 måneder) afsluttes 21 pct. af forløbene med beskæftigelse eller uddannelse, mens 79 pct. af forløbene er uafsluttede. Dvs. færre udlændinge kommer i mere varig beskæftigelse eller uddannelse i perioden, hvilket kan skyldes fx sæsonarbejde. De kommuner, der hurtigst får udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse eller uddannelse på kort sigt (mindst 2 måneder), er Hjørring, Tårnby, Rødovre, Helsingør og Glostrup Kommuner hurtigst. Derimod er Ribe, Lyngby- Taarbæk, Holbæk, Hørsholm og Svendborg Kommuner sammenlignet med de øvrige 45 kommuner i analysen længst om at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse. Kommuner, der hurtigst får udlændinge under integrationsloven i mere varig beskæftigelse eller uddannelse (mindst 6 måneder), er Hjørring, Tårnby, Glostrup, Ishøj og Helsingør Kommuner. Derimod er Hørsholm, Næstved, Lyngby- Taarbæk, Holbæk og Svendborg Kommuner længst om at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse end de øvrige kommuner. Der er således især tre kommuner: Hjørring, Tårnby og Helsingør Kommuner, der markerer sig positivt i analysen, idet de både på kort og længere sigt yder en effektiv integrationsindsats. Derudover er der fire kommuner: Lyngby- Taarbæk, Holbæk, Hørsholm og Svendborg Kommuner, som gennemgående er længst tid om at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse i forhold til de øvrige kommuner, der indgår i analysen. 4

6 3. Effektmåling af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse eller uddannelse 3.1 Analysedesign Denne effektmåling er en videreudvikling og opdatering af den første effektmåling fra april 2004 og måler, hvor hurtigt udlændinge under integrationsloven kommer i beskæftigelse eller påbegynder en ordinær uddannelse 2. Analysemodellen tager højde for, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at integrere udlændinge, samt at udlændinge har forskellige forudsætninger for at blive integreret. Herved kan kommunernes integrationsindsats måles og sammenlignes. I forhold til den første effektmåling er der foretaget en videreudvikling af analysemodellen. Der måles nu på en længere periode, idet analysen omfatter udlændinge ankommet i perioden 1. januar 1999 til 31. december Endvidere er der inddraget flere forklarende variable i analysen. Der anvendes fortsat en varighedsanalysemodel. Effektmålingen indeholder to delanalyser: den første delanalyse (1) ser på udlændinge, der har været i beskæftigelse eller ordinær uddannelse i mindst 2 sammenhængende måneder (som i analysen fra april 2004). Den anden delanalyse (2) ser på udlændinge, der har været i beskæftigelse eller ordinær uddannelse i mindst 6 sammenhængende måneder (nyt). I delanalyse 2 måles således på en mere varig beskæftigelses- eller uddannelsesforløb. Siden 1. januar 2004 kan kommunerne modtage et resultattilskud pr. udlænding under integrationsloven, som kommer i beskæftigelse i mere end 6 sammenhængende måneder i den treårige introduktionsperiode. Derfor vil de fremtidige effektmålinger fokusere på beskæftigelse i mindst 6 sammenhængende måneder. Resultattilskuddet var dog ikke implementeret i analyseperioden for denne måling. I forhold til den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats fra april 2004 er der nu korrigeret for flere karakteristika for kommunerne og for udlændingene (nye variable er kursiveret i boks 3.1). Der er fx inddraget oplysninger om, hvilket spor i danskundervisning den enkelte udlænding går på, 2 Ordinær uddannelse er uddannelser indenfor det ordinære uddannelsessystem fx erhvervsfaglige, gymnasiale og videregående uddannelser. 5

7 hvilket siger noget om personens medbragte uddannelsesniveau 3. Det har desuden været forsøgt at inddrage flere forudsætninger end dem, der fremgår af boks 3.1, men disse viste sig ikke at have indflydelse på analysen (fx væksten i antallet af arbejdspladser i kommunen og sæsonvariationen i ledigheden). I boks 3.1 fremgår en oversigt over de to delanalyser, antallet af integrationsforløb, variable og datagrundlag. Boks 3.1: Oversigt over grundlaget for effektmålingen Specifikation Delanalyse 1 Delanalyse 2 Beskæftigelse eller ordinær uddannelse i mindst 2 mdr. Beskæftigelse eller ordinær uddannelse i mindst 6 mdr. Antal integrationsforløb Kommunale karakteristika, der tages højde for Udlændinges karakteristika, der tages højde for Datagrundlag Den kommunale ledighedsprocent, andelen af indvandrere fra tredjelande i kommunen i forhold til indbyggertallet, andelen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet samt andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau Køn, opholdsgrundlag, oprindelsesland, alder, om personen bor sammen med en partner, og om det i givet fald er en dansker, børn, år for opholdstilladelse, helbred, hvilket spor i danskundervisningen personen er blevet placeret på, samt om personen er kvoteflygtning eller har humanitær opholdstilladelse Danmarks Statistik og AKFs forskerdatabase Note 1: Antallet af forløb i delanalyse 2 er mindre end i delanalyse 1. Det skyldes at udlændinge, der ankommer de sidste 6 måneder af måleperioden ikke har mulighed for at leve op til kriteriet. Derfor udelukkes alle personer, der ankommer de sidste 8 måneder af analyseperioden. 3.2 Resultater på landsplan Af tabel 3.1 fremgår antallet af forløb, der afsluttes med beskæftigelse eller uddannelse i henholdsvis mindst 2 og 6 måneder. Det skal noteres, at antallet af integrationsforløb ikke præcist afspejler antallet af personer i analysen, idet nogle flytter til en anden kommune før de er kommet i beskæftigelse eller uddannelse og derfor indgår i analysen med mere end et forløb 4. 3 Spor 1 er for personer, som er (latinsk) analfabeter, spor 2 er for personer, som har en kort medbragt uddannelse og spor 3 for personer med en lang medbragt uddannelse. 4 I delanalyse 1 er 6,0 pct. udlændinge flyttet i perioden, mens der i delanalyse 2 er 7,3 pct. udlændinge, der er flyttet i måleperioden. 6

8 Tabel 3.1: Antal forløb, som er afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse i perioden , for udlændinge under integrationsloven i procent. Delanalyse 1: Beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder Delanalyse 2: Beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 måneder Beskæftigelse Uddannelse Hverken beskæftigelse eller uddannelse Antal forløb 26,5 1,8 71, ,6 1,3 79, Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF, marts I delanalyse 1 afsluttes 26,5 pct. af forløbene med beskæftigelse, mens 1,8 pct. af forløbene afsluttes med ordinær uddannelse. Hermed bliver i alt 28,3 pct. af forløbene afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse, mens 71,7 pct. er uafsluttede. I forhold til den første effektmåling fra april 2004 er der sket en stigning i antallet af udlændinge, der er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. I analysen var 20,8 pct. kommet i beskæftigelse af mindst 2 måneders varighed og 0,9 pct. i uddannelse af mindst 2 måneders varighed. Dvs. 6,6 pct.point flere udlændinge er således ifølge den nye måling kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Det er dog ikke entydigt om denne udvikling skyldes, at analysen er blevet udvidet med et år eller om der faktisk er flere udlændinge, der er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. I delanalyse 2 (6 sammenhængende måneders beskæftigelse eller uddannelse) afsluttes 19,6 pct. af forløbene med egentlig beskæftigelse, mens 1,3 pct. afsluttes med ordinær uddannelse. Hermed bliver 20,9 pct. af forløbene afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse, mens knap 4 ud af 5 forløb er uafsluttede. Antallet af forløb, der afsluttes til mere varig beskæftigelse eller uddannelse er således lavere, hvilket kan skyldes, at en række af de udlændinge, der kommer i beskæftigelse eller i uddannelse, i mange tilfælde kun er det i et begrænset antal måneder fx pga. sæsonarbejde. Overordnet er sandsynligheden for at have påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 måneder inden for det første år efter opholdstilladelsen er 7

9 på 15 pct., inden for det andet år er sandsynligheden 23 pct. og inden for det tredje år er sandsynligheden 30 pct. (hhv. 20 pct., 32 pct. og 42 pct. for beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder). Dvs. der er en stigende sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse med opholdstidens længde. Måleperioden er endnu for kort til at sige noget sikkert om sandsynligheden for fjerde år. Tabel 3.2 viser antallet af forløb, der afsluttes med beskæftigelse eller uddannelse for henholdsvis mænd og kvinder for de to delanalyser. Tabel 3.2: Antal forløb, som er afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse i perioden , for mandlige og kvindelige udlændinge under integrationsloven i procent. Beskæftigelse Uddannelse Hverken beskæftigelse eller uddannelse Antal forløb Delanalyse 1: Beskæftigelse eller uddannelse Mænd 32,9 1,7 65, i mindst 2 mdr. Kvinder 22,0 1,9 76, Delanalyse 2: Beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 mdr. Mænd Kvinder 24,3 16,2 1,3 1,2 74,4 82, Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF, marts Blandt forløbene for mandlige udlændinge er 34,5 pct. afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse i minimum 2 måneder. Den tilsvarende andel blandt de kvindelige udlændinge er 23,9 pct. I delanalyse 2 afsluttes 25,6 pct. af forløbene for mandlige udlændinge med beskæftigelse eller uddannelse, mens 17,4 pct. af forløbene for kvinder afsluttes med beskæftigelse eller uddannelse. Dermed er det generelle billede, at flere mænd end kvinder er kommet i beskæftigelse eller har påbegyndt en uddannelse på trods af, at der i analysen indgår flere kvinder end mænd. 8

10 Tabel 3.3: Antal forløb fordelt på opholdsgrundlag, som er afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder i perioden , for udlændinge under integrationsloven, i procent. I beskæftigelse eller uddannelse Hverken i beskæftigelse eller uddannelse Antal forløb Flygtninge 14,0 86, Familiesammenførte til flygtninge 6,8 93, Familiesammenførte til andre end flygtninge 41,8 58, I alt 28,3 71, Kilde: særkørsel fra AKF. Det er især familiesammenførte til andre end flygtninge, der er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder (ca. 42 pct.). Derimod er kun 14 pct. forløb for flygtninge og knap 7 pct. af forløbene for familiesammenførte til flygtninge komme i beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder i perioden (gælder ca. samme fordeling for delanalyse 2). I effektmålingen fra 2004, var det ligeledes familiesammenførte til andre end flygtninge, der havde størst succesrate. 3.3 Resultater på kommunalt plan Overordnet analyseres, hvor hurtigt kommunerne får integreret udlændinge under integrationsloven ved at måle tidsrummet fra en udlænding opnår opholdstilladelse til vedkommende påbegynder enten ordinær beskæftigelse eller uddannelse. I boks 1 er en kort beskrivelse af, hvordan effektmålet beregnes. Boks 1: Beskrivelse af effektmålet Effektmålet for en kommunes integrationsindsats beregnes ved først at måle den gennemsnitlige observerede varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse for udlændinge, der er omfattet af analysen. For at gennemføre en sammenligning eller benchmarking af kommunernes integrationsindsats, beregnes på baggrund af modellen dernæst den gennemsnitlige forventede varighed dvs. hvor hurtigt den pågældende kommune forventes at kunne få en udlænding i beskæftigelse eller uddannelse fra opholdstilladelse i Danmark. I denne beregning korrigeres for den enkelte kommunes generelle vilkår og for udlændinges forskellige karakteristika. Effektmålet svarer til differencen mellem den gennemsnitlige observerede varighed og den gennemsnitlige forventede varighed. 9

11 Såfremt den gennemsnitlige observerede varighed er mindre end den gennemsnitlige forventede varighed, betyder det, at der går kortere tid, end man skulle forvente (givet de nævnte karakteristika), før udlændingene første gang kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. I dette tilfælde vil effektmålet være negativt, hvilket vil sige, at kommunen ifølge effektmålet har succes med integrationen af udlændinge. Omvendt betyder en positiv værdi af effektmålet, at der i den pågældende kommune i gennemsnit går længere tid end forventet, før udlændingen kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. AKF har, af hensyn til den statistiske sikkerhed, valgt kun at rangordne de ca. 50 kommuner med flest forløb for udlændinge under integrationsloven. Der er således en lang række kommuner, som ikke indgår i rangordningen. Analyserne kan dermed kun sige noget om, hvordan de 50 valgte kommuner placerer sig i forhold til hinanden og giver derfor ikke et samlet billede af, hvordan alle landets kommuner klarer integrationsopgaven. Det er ligeledes af hensyn til den statistiske sikkerhed valgt at basere effektmålet på den gennemsnitlige (observerede og forventede) varighed op til to år. Dvs. at den gennemsnitlige varighed i hver enkelt kommune højst kan være to år. Denne restriktion har betydning for de varigheder, der beregnes i effektmålingen, idet forløb som ikke var afsluttede efter to år tæller som uafsluttede forløb (dvs. kom ikke i beskæftigelse eller i uddannelse) selv om de måske blev afsluttet efterfølgende. Beregningen af varigheden kan således anvendes til at rangordne kommunerne, men ikke til at sige noget præcist om, hvor lang tid det reelt tager at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse. 3.4 Delanalyse 1- effektmåling af beskæftigelse i mindst 2 måneder I dette afsnit redegøres for effektmålet for kommunernes integrationsindsats, når vellykket integration bestemmes som beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 sammenhængende måneder. Tabel 3.4 viser en rangordning af de 50 kommuner, der indgår i sammenligningen. Rangordningen viser, hvilke kommuner der er hurtigst til at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse, når der er korrigeret for udlændingenes og kommunernes forudsætninger. Rangordningen er foretaget på baggrund af effektmålet, der fremgår af den fjerde kolonne i tabellen. 10

12 I tabellens tredje kolonne fremgår de gennemsnitlige observerede varigheder (antal måneder), som ikke er korrigeret for forskelle i udlændingenes og kommunernes karakteristika. En lav værdi af den gennemsnitlige observerede varighed i en kommune kan afspejle en god integrationsindsats i relation til at få udlændinge i beskæftigelse eller i uddannelse, men kan også skyldes, at udlændingenes eller kommunens karakteristika er særligt gunstige. Effektmålet angiver den gennemsnitlige observerede varighed (i måneder) fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndelse af uddannelse minus den gennemsnitlige forventede varighed, givet de nævnte karakteristika ved udlændingene i kommunen og kommunens generelle vilkår. Tabel 3.4: Effektmålet for 50 kommuners integrationsindsats, når vellykket integration bestemmes som beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder. 1 Rangordning Kommune Observerede gns. varighed (mdr.) Effektmål Sign. niveau 2 Antal forløb 1 Hjørring 18,063-2,155 *** Tårnby 16,655-2,001 *** Rødovre 16,096-1,643 *** Helsingør 16,976-1,495 *** Glostrup 16,042-1,361 * Herlev 14,990-1,317 * Vejle 17,893-1,219 ** Frederikshavn 20,420-1,119 ** Roskilde 16,989-1,114 ** Korsør 19,636-1, Ballerup 16,189-1,027 * Køge 16,984-1, Silkeborg 19,403-1,020 ** Frederiksberg 16,474-0,856 ** Ishøj 13,202-0, København 16,285-0,621 *** Horsens 18,203-0, Haderslev 19,719-0, Gladsakse 17,802-0, Greve 17,232-0, Hillerød 18,484-0, Bornholm 21,628-0, Høje Taarstrup 16,167-0, Sønderborg 19,393-0, Gentofte 18,955-0,

13 26 Kolding 19,394-0, Ålborg 20,223-0, Odder 21,123 0, Albertslund 15,395 0, Esbjerg 19,447 0, Holstebro 20,332 0, Viborg 20,478 0, Søllerød 20,459 0, Herning 19,947 0, Hvidovre 17,425 0, Odense 20,073 0,556 ** Slagelse 18,507 0, Århus 19,869 0,707 *** Næstved 20,496 0,711 * Brøndby 16,740 0, Fredericia 20,479 0,795 * Thisted 21,218 0,807 * Randers 20,861 0,861 *** Sorø 21,378 0,920 * Nykøbing-Falster 21,309 1,083 * Ribe 22,290 1,168 *** Lyngby-Taarbæk 20,278 1,221 *** Holbæk 20,020 1,285 ** Hørsholm 20,848 1,342 ** Svendborg 21,848 1,708 *** 162 Hele landet 19,318 0, Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF januar Da analysen er baseret på data for godt 4 år, er det af tekniske grunde valgt at basere effektmålet på den forventede varighed op til 2 år. Det betyder, at den beregnede gennemsnitlige varighed i hver enkelt kommune højest kan være 2 år. 2 ***, ** og * betyder, at sandsynligheden for, at effektmålet for hver kommune er uden forklaringskraft, er mindre end henholdsvis 5 pct., 10 pct. og 20 pct. Ingen * betyder at effektmålet er insignifikant, dvs. at man statistisk ikke kan afvise at den sande værdi af effektmålet er lig nul. Tabellen viser, at Hjørring, Tårnby, Rødovre, Helsingør og Glostrup Kommuner er (hhv. 2,2, 2,0, 1,6, 1,5 og 1,4 måneder) hurtigere end modellen forudsiger, til at få udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse eller uddannelse. Disse fem kommuner synes således at yde en mere effektiv integrationsindsats end de øvrige 45 kommuner, der indgår i analysen. Nederst i tabellen ligger Ribe, Lyngby-Taarbæk, Holbæk, Hørsholm og Svendborg Kommuner, som er længere end forventet (hhv. 1,2, 1,2, 1,3, 1,3 og 1,7 måneder længere) sammenlignet med de øvrige 45 kommuner i analysen. I forhold til de 50 kommuner, der i perioden havde flest udlændinge under integrationsloven er disse fem kommuner således mindst effektive til at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse. 12

14 I forhold til effektmålingen fra april 2004 kan det nævnes, at Hjørring og Tårnby ligeledes lå blandt de fem hurtigste kommuner. Derimod er Ishøj, Greve og Hillerød Kommuner gået fra en topplacering til at være placeret dårligere i denne effektmåling. I den anden ende af rangordningen lå ligeledes Lyngby- Taarbæk og Svendborg Kommuner, mens Næstved og Århus Kommuner i denne nye effektmåling har bevæget sig væk fra bunden. 3.4 Delanalyse 2 - effektmåling med beskæftigelse i mindst 6 måneder I dette afsnit redegøres for effektmålet for kommunernes integrationsindsats, når succesfuld integration bestemmes som beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 sammenhængende måneder. Tabel 3.5 viser en rangordning af de 52 kommuner 5, der indgår i sammenligningen baseret på effektmålet. Rangordningen viser, hvilke kommuner der er hurtigst til at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse, når der er korrigeret for udlændingenes og kommunernes forudsætninger. Der sker en lille ændring i rangordningen af kommunerne i denne måling i forhold til ovenstående. De fleste kommuner er dog placeret nogenlunde ens (se næste afsnit for mere herom). Tabel 3.5: Effektmålet for 52 kommuners integrationsindsats når succesfuld integration er bestemt som beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 måneder. 1 Rangordning Kommune Observerede gns. varighed (mdr.) Effektmål Sign. niveau 2 Antal forløb 1 Hjørring 19,499-1,997 *** Tårnby 18,283-1,847 *** Glostrup 17,145-1,666 ** Ishøj 14,772-1,503 ** Helsingør 18,461-1,444 *** Ballerup 17,417-1,320 ** Vejle 19,350-1,146 *** Køge 18,569-0, Sønderborg 20,159-0, Herlev 16,957-0, Silkeborg 20,759-0,752 * Frederiksberg 18,288-0,660 * Roskilde 18,848-0, Gladsakse 18,902-0, Da kommune nummer 50, 51 og 52 har samme antal forløb blandt udlændingene, der indgår i analysen, viser tabellen resultaterne for 52 kommuner. 13

15 15 København 18,131-0,477 *** Gentofte 20,008-0, Frederikshavn 22,061-0, Bornholm 22,335-0, Greve 18,767-0, Hillerød 19,894-0, Rødovre 18,937-0, HøJe Taastrup 18,042-0, Ålborg 21,291-0, Haderslev 21,232-0, Herning 20,689 0, Slagelse 19,391 0, Horsens 20,426 0, Kolding 20,919 0, Holstebro 21,368 0, Fredericia 21,098 0, Brøndby 17,881 0, Odder 22,251 0, Skive 21,907 0, Odense 21,236 0,459 ** Hvidovre 19,068 0, Nykøbing-Falster 21,850 0, Skanderborg 22,840 0, Søllerød 21,805 0, Esbjerg 21,087 0, Albertslund 17,630 0, Randers 21,823 0,617 * Ribe 22,766 0,682 * Thisted 22,367 0,686 * Allerød 22,001 0, Viborg 22,095 0,804 ** Sorø 22,517 0,815 * Århus 21,315 0,887 *** Hørsholm 21,582 0,888 * Næstved 21,994 0,969 *** Lyngby-Taarbæk 21,172 0,979 *** Holbæk 21,268 1,040 * Svendborg 22,730 1,345 *** 157 Hele landet 20,576 0, Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF januar Da analysen er baseret på data for godt 4 år, er det af tekniske grunde valgt at basere effektmålet på den forventede varighed op til 2 år. Det betyder, at den beregnede gennemsnitlige varighed i hver enkelt kommune højest kan være 2 år. 2 ***, ** og * betyder, at sandsynligheden for, at effektmålet for hver kommune er uden forklaringskraft, er mindre end henholdsvis 5 pct., 10 pct. og 20 pct. Ingen * betyder at effektmålet er insignifikant, dvs. at man statistisk ikke kan afvise at den sande værdi af effektmålet er lig nul. 14

16 Tabellen viser, at Hjørring, Tårnby, Glostrup, Ishøj og Helsingør Kommuner er (hhv. 2,0, 1,8, 1,7, 1,5 og 1,4 måneder) hurtigere end modellen forudsiger, til at få udlændinge i varig beskæftigelse eller uddannelse. Nederst i tabellen ligger Hørsholm, Næstved, Lyngby-Taarbæk, Holbæk og Svendborg Kommuner, som dermed er længere om at få udlændinge i varig beskæftigelse eller uddannelse end de øvrige kommuner i analysen (med hhv. 0,9, 1,0, 1,0, 1,0 og 1,3 måneder længere end forventet ud fra modellen). 3.6 Sammenligning af resultaterne i delanalyse 1 og 2 I dette afsnit sammenlignes kommunernes placering i delanalyse 1 og 2. Da delanalyserne kun præsenterer de 50 kommuner med flest forløb, betyder det, at det ikke nødvendigvis vil være de samme kommuner, der indgår i de to delanalyser 6. Tabel 3.6 viser kommunernes placering i målingerne når succesfuld integration bestemmes til beskæftigelse eller uddannelse i henholdsvis mindst 2 og 6 måneder. I tabellen indgår i alt 54 kommuner, idet Korsør Kommune kun indgår i delanalyse 1, mens Allerød, Skanderborg og Skive Kommuner kun indgår i delanalyse 2. Tabel 3.6: Sammenligning af kommunernes placering i de to delanalyser Kommune Placering ved bestemmelse om 2 måneders beskæftigelse eller uddannelse Placering ved bestemmelse om 6 måneders beskæftigelse eller uddannelse Forskydning Hjørring Tårnby Rødovre Helsingør Glostrup Herlev Vejle Frederikshavn Roskilde Korsør Ballerup Køge I delanalyse 2 indgår som omtalt i boks 3.1 færre integrationsforløb end i delanalyse 1, hvilket medfører, at det ikke er helt de samme kommuner, der indgår i de to delanalyser. 15

17 Silkeborg Frederiksberg Ishøj København Horsens Haderslev Gladsakse Greve Hillerød Bornholm Høje Taarstrup Sønderborg Gentofte Kolding Ålborg Odder Albertslund Esbjerg Holstebro Viborg Søllerød Herning Hvidovre Odense Slagelse Århus Næstved Brøndby Fredericia Thisted Randers Sorø Nykøbing-Falster Ribe Lyngby-Taarbæk Holbæk Hørsholm Svendborg Allerød Skanderborg Skive Hjørring, Tårnby, Rødovre, Helsingør og Glostrup Kommuner rangerer øverst i delanalyse 1 og er dermed hurtigere end modellen forudsiger, til på kort sigt at 16

18 få udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse eller uddannelse. I delanalyse 2 er det Hjørring, Tårnby, Glostrup, Ishøj og Helsingør Kommuner, der rangerer øverst. Hermed placerer Hjørring, Tårnby og Helsingør Kommuner sig igen blandt de bedst placerede kommuner, hvilket vil sige, at de tre kommuner både er gode til at få udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse eller uddannelse både på kort (2 måneder) og længere (6 måneder) sigt. Rødovre Kommune, der i delanalyse 1 var blandt de tre bedste kommuner bliver i delanalyse placeret på en 22. plads, hvilket viser, at kommunen er god til at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse på kort sigt, men i forhold til sammenligningskommunerne er dårligere til at få udlændingene i mere varig beskæftigelse eller uddannelse. Endelig markerer Ishøj sig ved at bevæge sig fra en 15. plads til en 4. plads i delanalyse 2, hvilket vil sige, at kommunen ser ud til at yde en mere effektiv indsats med hensyn til at få udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse/uddannelse i mere varig beskæftigelse eller uddannelse. I den anden ende af rangordningen ligger Ribe, Lyngby-Taarbæk, Holbæk, Hørsholm og Svendborg Kommuner, som i delanalyse 1 er længere end forventet, sammenlignet med de øvrige 45 kommuner i analysen, til at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse. I delanalyse 2 ligger Hørsholm, Næstved, Lyngby-Taarbæk, Holbæk og Svendborg Kommuner nederst i rangordningen. Fire af disse kommuner klarede sig også dårligt i delanalyse 1, kun Næstved er rykket ned i forhold til delanalyse 1. Som tabellen viser, er i alt 4 kommuner placeret mere end 9 point bedre i delanalyse 2 end i delanalyse 1. Det gælder Ishøj, Sønderborg, Slagelse og Fredericia Kommuner. Derimod klarer 5 kommuner sig mere end 9 point dårligere i delanalyse 2 end i delanalyse 1. Det gælder Rødovre, Horsens, Albertslund, Viborg, og Næstved Kommuner, som altså er mindre effektive til at få udlændinge i mere varig beskæftigelse eller uddannelse. 3.7 Afsluttende bemærkninger til effektmålingen Denne analyse giver ikke et endeligt svar på, hvilke kommuner der er bedst/dårligst til at integrere udlændinge under integrationsloven, idet der fortsat kun er få kommuner, der indgår i analysen og da at analyseperioden stadig er kort. 17

19 Overordnet gælder, at det desuden ikke er muligt at korrigere for alle forhold, der gør sig gældende i kommunerne og for den enkelte udlænding. Der kan således være forudsætninger blandt kommunerne og blandt udlændingene, som det ikke har været muligt at inddrage i denne effektmåling bl.a. pga. manglende data. Målingen er dog af væsentlig højere kvalitet end en sammenligning af kommunerne ved simple nøgletal, idet der tages højde for en række centrale forskelle mellem kommunerne og udlændingene. For at afdække årsagerne til at nogle kommuner ifølge analysen har større succes med deres integrationsindsats end andre, skal der foretages supplerende undersøgelser. Et eksempel på sådanne undersøgelser blev offentliggjort i april 2004 i forbindelse med den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats. Derudover giver evalueringen af kommunernes implementering af integrationsloven (Integration i udvikling), som blev offentliggjort den 8. marts 2005, en række bud på forskellene kommunerne imellem. Bl.a. viser den, at sagsbehandlerne har stor indflydelse på det daglige integrationsarbejde. Kun en femtedel af sagsbehandlerne opfylder i høj grad integrationslovens bestemmelser. En femtedel opfylder i ringe grad bestemmelserne og ca. 60 pct. af sagsbehandlerne opfylder nogle af bestemmelserne. I de kommuner, hvor lokalpolitikerne bakker op om integrationsarbejdet, og hvor kommunen har en klar politisk linie vedrørende integrationen, overholder sagsbehandlerne i højere grad integrationslovens bestemmelser. Der er derfor behov for politisk og ledelsesmæssig opbakning og fokus på integrationsområdet for at sikre en vellykket indsats. Der vil løbende ske en videreudvikling af metoden til måling af effekten af kommunernes integrationsindsats, som sammen med en længere måleperiode vil forbedre analysen. Ministeriets effektmålinger har især til formål at skabe grundlag for erfaringsudveksling mellem kommunerne, således at de kommuner, der viser sig at yde en mindre effektiv indsats kan lære af de kommuner, som viser sig at yde en effektiv indsats. Ved at fokusere på, hvad de effektive kommuner gør anderledes i deres indsats, er det muligt for alle kommunerne at blive bedre til at udføre den daglige integrationsindsats. Integrationsministeriet vil således igen opfordre kommunerne til at benytte effektmålingerne som udgangspunkt for større erfaringsudveksling om integrationsindsatsen fx via ministeriets erfa- 18

20 ringsdatabase, idet der fortsat er behov for at kommunerne forbedrer deres integrationsindsats. 19

21 Bilag 1 Oversigt over forskelle og ligheder mellem Integrationsministeriets effektmålinger. Population Offentliggjort Måleperiode Forklarende variable a) Den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats April 2004 Alle udlændinge under integrationsloven ml år Den kommunale ledighedsprocent, andelen af indvandrere fra tredjelande i kommunen i forhold til indbyggertallet, andelen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet Datagrundlag Danmarks Statistik og AKFs forskerdatabase Køn, opholdsgrundlag, oprindelsesland, alder, om personen bor sammen med en partner, og om det i givet fald er en dansker, børn, år for opholdstilladelse, helbred, b) Effektmåling af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Alle udlændinge under integrationsloven ml år Ovenstående samt andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau Ovenstående samt hvilket spor i danskundervisningen personen er blevet placeret på, samt om personen er kvoteflygtning eller har humanitær opholdstilladelse Danmarks Statistik og AKFs forskerdatabase c) Effektmåling af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges selvforsørgelse Marts 2004 Udlændinge under integrationsloven, som ved deres ankomst modtog introduktionsydelse ml år 1999-uge 15 i 2004 Den kommunale ledighedsprocent, andelen af indvandrere fra tredjelande i kommunen i forhold til indbyggertallet, andelen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet samt andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau Køn, opholdsgrundlag, oprindelsesland, alder, om personen bor sammen med en partner, og om det i givet fald er en dansker, børn, år for opholdstilladelse, helbred, hvilket spor i danskundervisningen personen er blevet placeret på, samt om personen er kvoteflygtning eller har humanitær opholdstilladelse Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register 20

22 Bilag 2 Som det fremgår af bilag 1 er forskellen mellem den første effektmåling fra 2004 og denne videreudviklede udgave, at der nu er korrigeret for flere variable både for kommunerne og for udlændingene. Det har været forsøgt at inddrage yderligere variable, som dog ikke har vist sig signifikante. Derudover er der kommet et års data mere med i analysen. I 2004-analysen blev rangordnet de 44 kommuner, der havde mere end 50 udlændinge under integrationsloven i perioden I årets analyse blev rangordnet de ca. 50 kommuner med flest udlændinge under integrationsloven. Der er således også en række kommuner med i årets analyse, som ikke var med sidste år. Sammenligning af kommunernes placering i delanalyse 1 med effektmålingen fra april 2004 Kommune Placering i delanalyse 1 (2 måneders beskæftigelse eller uddannelse) i 2005 Placering ved bestemmelse om 2 måneders beskæftigelse eller uddannelse i 2004 Hjørring 1 2 Tårnby 2 3 Rødovre 3 14 Helsingør 4 20 Glostrup 5 29 Herlev 6 25 Vejle 7 16 Frederikshavn 8 13 Roskilde 9 12 Korsør 10 - Ballerup Køge Silkeborg Frederiksberg 14 9 Ishøj 15 1 København Horsens Haderslev 18 - Gladsakse 19 8 Greve 20 4 Hillerød 21 5 Bornholm 22 - Høje Taastrup Sønderborg 24 - Gentofte 25 7 Kolding

23 Ålborg Odder 28 - Albertslund Esbjerg Holstebro Viborg Søllerød Herning Hvidovre Odense Slagelse Århus Næstved Brøndby Fredericia Thisted Randers Sorø 44 - Nykøbing-Falster 45 - Ribe 46 - Lyngby-Taarbæk Holbæk 48 - Hørsholm 49 - Svendborg Derimod er der en række kommuner, som Skagen, Trundholm, Haslev og Karlebo Kommuner, der ikke er med i årets analyse fordi der er andre kommuner, som i perioden havde flere udlændinge under integrationsloven. Nogle kommuner har bevæget sig ned af rangordningen i forhold til analysen. Det kan delvis skyldes at de nye variable, der inddrages i analysemodellen får betydning for kommunens placering og delvis, at det ekstra år, der er medtaget i analyse, påvirker kommunens placering meget. Ishøj Kommune, som i 2004-analysen rangerede øverst ligger i årets analyse på en 15. plads. En særanalyse viser, at årsagen til ændringen i placeringen især skyldes de nye variable, der indgår i analysen og i mindre grad udviklingen i Derimod glæder det for Brøndby og Greve Kommuner, som også har ændret sin placering markant, at de nye variable ikke har påvirket placeringen, derfor må 22

24 det antages at være udviklingen i 2002, der har haft indflydelse på de to kommuners ændrede placering. 23

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007

Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007 Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007 Marts 2009 Resumé Denne effektmåling viser, hvilke kommuner der har ydet en effektiv integrationsindsats med hensyn til at få flygtninge

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 6. december 2004 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse af integrationen\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 af Signe Hald Andersen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2004

Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2004 Nr. 1, marts 2007 Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2004 Resumé Den nyeste effektmåling viser, at 33,6 pct. af integrationsforløbene i perioden 1999-2004

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 24. januar 2006 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999-2003\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 af Leif Husted Eskil Heinesen

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Værdighedspolitikker for ældreplejen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og

Læs mere

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Notat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer

Notat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Notat Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet (UIBM) har i november og december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af nyankomne

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns

Læs mere

Prisstigninger på huse over hele landet

Prisstigninger på huse over hele landet P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven

Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven af Leif Husted Eskil Heinesen AKF Forlaget Marts 2004 1 2 Forord Denne rapport beskriver resultaterne

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Status for ministermål

Status for ministermål Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND 1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 31. maj 2007 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999_2006\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 af Leif Husted Chantal Pohl

Læs mere

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne Økonomisk analyse 1. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen sikrer n i yderområderne Danmark er på flere måder et stort

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere