Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse

Transkript

1 28. februar 2005 L:\TEKST\FORLAG\SHA\Benchmarking\Bencmarkinganalyse.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse af Signe Hald Andersen Eskil Heinesen Leif Husted akf forlaget marts

2 2

3 Forord Denne rapport beskriver resultaterne fra et projekt, hvor hovedformålet har været at opstille en benchmarkingindikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning af kommunernes succes med hensyn til integration af de udlændinge, som er omfattet af integrationsloven. Benchmarkinganalysens definition på en god integrationsindsats er en indsats, der medvirker til, at indvandrere hurtigt kommer i beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse. Hvis der i en kommune er en kort gennemsnitlig varighed, fra indvandrerne får opholdstilladelse, til de kommer i arbejde, indikerer det således, at kommunen gør en effektiv integrationsindsats (og omvendt hvis den gennemsnitlige varighed er lang). Der er imidlertid væsentlige forskelle i kommunernes vilkår, herunder forskelle i de karakteristika, der gælder for gruppen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forskellige kommuner. Det indebærer, at nogle kommuner har en betydelig vanskeligere integrationsopgave end andre (fx fordi den lokale arbejdsløshedsprocent er høj, eller fordi de fleste indvandrere i kommunen har karakteristika, der gør, at de er svære at integrere). Derfor tages der ved beregningen af benchmarkingindikatoren så vidt muligt hensyn til sådanne væsentlige forskelle i kommunernes vilkår. I analyserne er anvendt registerdata for perioden for samtlige indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. 1 Da der i de fleste kommuner kun var få indvandrere omfattet af integrationsloven i denne periode, er der en betydelig usikkerhed på beregningen af benchmarkingindikatoren for disse kommuner. Undersøgelsen, der er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, ligger i forlængelse af to tidligere undersøgelser, 3

4 der ligeledes er dokumenteret i akf-rapporter (Husted og Heinesen, 2004, og Andersen, Heinesen og Husted, 2005). Alle tre undersøgelser bruger grundlæggende samme metode, men de adskiller sig fra hinanden på følgende punkter: Hvor Husted og Heinesen (2004) fokuserede på varigheden fra opholdstilladelse til beskæftigelse (eller uddannelse) i mindst to måneder, fokuserer Andersen, Heinesen og Husted (2005) på varigheden til selvforsørgelse (eller uddannelse) i mindst 8 uger eller i mindst 26 uger. I den aktuelle rapport fokuseres der på varigheden fra opholdstilladelse til beskæftigelse (eller uddannelse) i mindst 2 måneder og mindst 6 måneder. Som i den aktuelle rapport var populationen i Husted og Heinesen (2004) samtlige personer omfattet af integrationsloven, mens populationen i Andersen, Heinesen og Husted (2005) alene vedrører dem, der modtog introduktionsydelse fra tidspunktet for opholdstilladelse (eller kort tid derefter). Hvor den aktuelle analyse dækker over perioden , var analysen i Husted og Heinesen (2004) begrænset til perioden Andersen, Heinesen og Husted (2005) omfatter perioden (eller mere præcist: 1999 til de først 15 uger af 2004). Både den aktuelle analyse og Andersen, Heinesen og Husted (2005) er udbygget i forhold til Husted og Heinesen (2004), således at der tages højde for flere forskelle i indvandrernes karakteristika (nemlig deres forudsætninger for at lære dansk baseret på oplysninger om hvilket spor i danskundervisningen de er placeret på - om de har fået humanitær opholdstilladelse og om de er kvoteflygtninge) og det lokale arbejdsmarked (nemlig andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau). Denne udbygning er foretaget med henblik på at inddrage så mange væsentlige faktorer i analysen som muligt. Forskellene mellem resultaterne i Husted og Heinesen (2004), resultaterne i Andersen, Heinesen og Husted (2005) og resultaterne fra denne rapport beskrives i afsnit

5 Den aktuelle rapport er skrevet, så den kan læses uafhængigt af de tidligere benchmarkingrapporter. Den er struktureret på samme måde som Andersen, Heinesen og Husted (2005), og en stor del af beskrivelsen af baggrund, metode og variabler ligner den tilsvarende beskrivelse i den tidligere rapport. Et vigtigt overordnet formål med såvel benchmarkingprojektet, der beskrives i denne rapport, som de to tidligere benchmarkingprojekter, der er nævnt ovenfor, er at bidrage til at afdække årsagerne til, at nogle kommuner ser ud til have større succes med deres integrationsindsats end andre. Ambitionen er at etablere et bedre grundlag for, at de succesfulde strategier kan udbredes til flere kommuner, således at kvaliteten i integrationsindsatsen kan forbedres. De beregnede benchmarkingindikatorer kan således bruges som udgangspunkt for opfølgende analyser af sammenhængen mellem»integrationssucces«målt ved benchmarking-indikatoren og forskellige aspekter af kommunernes indsats. I forbindelse med den tidligere benchmarkingrapport (Husted og Heinesen 2004) blev der gennemført sådanne opfølgende analyser (se Rosdahl, 2004, og Heinesen, Winter, Bøge og Husted, 2004). Eskil Heinesen Marts

6 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Varighed til beskæftigelse eller uddannelse Betydningen af forskelle i kommunernes vilkår Beregning af benchmarkingindikatoren Benchmarkingindikatorens fortolkning og anvendelse Resultater for kommunernes rangordning Indledning Baggrund Formål Rapportens indhold Data Bestemmelse af den grundlæggende forløbsvariabel Antallet af forløb og deres varighed Statistisk model og beregnede effekter når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse Mandlige indvandrere De forklarende variabler i analysen Beregnede effekter Effekter af forklarende variabler på individniveau Effekter af forklarende variabler på kommuneniveau Varighedsafhængighed Kvindelige indvandrere

7 4.2.1 De forklarende variabler i analysen Beregnede effekter Benchmarkingindikator når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse Benchmarkingindikatoren på kommuneniveau Sammenhængen mellem gennemsnitlig varighed og indikator Statistisk model og beregnede effekter når succeskriteriet er mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse Mandlige indvandrere De forklarende variabler i analysen Beregnede effekter Kvindelige indvandrere De forklarende variabler i analysen Beregnede effekter Benchmarkingindikator når succeskriteriet er mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse Sammenhængen mellem gennemsnitlig varighed og indikator Sammenligning af benchmarkingindikatorerne for de to succeskriterier Sammenligning med tidligere undersøgelser af kommunernes integrationsindsats Sammenligning med den tidligere undersøgelse Benchmark Sammenligning med Benchmark Bilag 1 Varighedsmodel og korrektioner Ordliste: forklaring af tekniske udtryk Referencer English Sumary Noter

8 8

9 1 Sammenfatning og konklusion 1.1 Varighed til beskæftigelse eller uddannelse I denne rapport opstilles en indikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning (eller benchmarking) af kommunernes succes med hensyn til økonomisk integration af indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. 2 Datagrundlaget er registerdata fra Danmarks Statistik for perioden Den beregnede indikator baseres på varigheden fra opholdstilladelse til ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse (i analysen betragtes beskæftiget og uddannelse under et). Hvis den gennemsnitlige varighed er kort i en given kommune, betyder det, at indvandrerne hurtigt kommer i beskæftigelse eller påbegynder uddannelse, hvilket kan indikere, at kommunen yder en god integrationsindsats. Omvendt kan en lang gennemsnitlig varighed indikere en mindre god integrationsindsats. Hvis en indvandrer kun kommer i beskæftigelse eller uddannelse i nogle få uger, er det imidlertid problematisk at tolke det som tegn på vellykket integration. Derfor analyseres i rapporten varigheden fra opholdstilladelse til mere»varig beskæftigelse eller uddannelse«. Nærmere bestemt beskrives resultaterne fra analyser med to forskellige definitioner af varig beskæftigelse eller uddannelse, nemlig hhv. beskæftiget eller uddannelse i minimum seks måneder og beskæftiget eller uddannelse i minimum to måneder. Baggrunden for at anvende beskæftigelse eller uddannelse i mindst to måneder som»succeskriterium«er, at det svarer til den tidligere benchmarking-rapports kriterium om beskæftigelse i mindst to måneder (se Husted og Heinesen 2004). Når der ikke er valgt en kortere periode end to 9

10 måneder, skyldes det desuden, at registrering af beskæftigelse kan være usikker. Baggrunden for at anvende beskæftigelse eller uddannelse i mindst seks måneder som succeskriterium er at fokusere på mere varige forløb. En grund til at vælge netop seks måneder er, at kommunerne modtager et resultattilskud for hver indvandrer omfattet af integrationsloven, som kommer i ordinær beskæftigelse i netop dette antal måneder (eller flere). 3 Denne specifikation af økonomisk integration svarer således til et vigtigt politisk/administrativt kriterium for succesfuld integration Betydningen af forskelle i kommunernes vilkår Det er imidlertid klart, at fx en lang gennemsnitlig varighed indtil beskæftigelse eller uddannelse også kan afspejle andre forhold end en mindre god kommunal indsats, fx at indvandrerne i kommunen har særligt dårlige forudsætninger for hurtigt at blive integreret, eller at den lokale arbejdsløshed er høj, således at det er vanskeligt for kommunens borgere, herunder indvandrere, at finde beskæftigelse. Derfor foretages korrektioner, som så vidt muligt tager højde for, at gruppen af indvandrere har forskellige karakteristika i forskellige kommuner, og at kommunernes generelle vilkår er forskellige. De beregnede korrektioner er baseret på en statistisk model for varigheden fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse for samtlige indvandrere, der er omfattet af integrationsloven. De karakteristika vedrørende de enkelte indvandrere, der tages højde for i den statistiske model (og som indikatoren derfor er korrigeret med hensyn til), er: køn opholdsgrundlag oprindelsesland alder om personen bor sammen med en partner, og om det i givet fald er en dansker børn 10

11 år for opholdstilladelse helbred hvilket spor i danskundervisningen personen er blevet placeret på om personen er kvoteflygtning Der tages højde for forskelle i disse individuelle karakteristika på et meget detaljeret niveau. Den statistiske model, der ligger til grund for beregningerne, opstilles således særskilt for mænd og kvinder, og der tages højde for over 25 specifikke oprindelseslande. De beregnede effekter af forskelle i de nævnte karakteristika har stor betydning. For eksempel gælder det, at sandsynligheden for at komme hurtigt i beskæftigelse eller uddannelse er mindre for personer, der er placeret på enten spor 1 eller 2 i danskundervisningen (dvs. personer med de ringeste forudsætninger for at lære dansk) og for personer med små børn, den er mindre for ældre end for yngre, den er mindre for flygtninge end for familiesammenførte, og den er mindre for personer fra fx Irak, Afghanistan, Somalia, Iran, Pakistan og Libanon end for personer fra europæiske lande. Omvendt har personer med en dansk partner en større sandsynlighed for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse end personer med en ikke-dansk partner. De generelle karakteristika vedr. kommunerne, der korrigeres for, er: den kommunale ledighedsprocent andelen af indvandrere fra tredjelande i kommunen i forhold til indbyggertallet andelen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau. Idet en høj kommunal ledighedsprocent alt andet lige betyder, at det er vanskeligere for kommunens indbyggere at finde arbejde, ventes denne variabel at have en negativ effekt på sandsynligheden for, at indvandrere kommer hurtigt i beskæftigelse, hvad der også er tilfældet. Andelen af indvandrere fra tredjelande (dvs. lande uden for EU og Norden) i kommunen kan tolkes som et mål for kommunens erfaring med integration af indvandrere, og som mål for omfanget af lokale etniske netværk og virk- 11

12 somheder. Hvis denne andel er høj, har det i begge analyser en positiv og signifikant effekt på sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse (eller uddannelse). En stor andel af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet kan afspejle de samme forhold, men kan også afspejle, at kommunens integrationsopgave er relativt omfattende. I analysen har denne faktor kun en lille og for mændene helt insignifikant effekt på sandsynligheden for, at indvandrere hurtigt kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Hvis en stor andel af arbejdspladserne i kommunen kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau, har det en negativ effekt på sandsynligheden for at komme i beskæftigelse for kvinder; effekten er ikke statistisk signifikant for mænd. Effekten kan forklares med, at de fleste indvandrere omfattet af integrationsloven ikke har høje kvalifikationer, og at de der har, kan have svært ved at udnytte dem på arbejdsmarkedet pga. bl.a. sprogvanskeligheder eller diskrimination på arbejdsmarkedet. Det har været forsøgt at inddrage en række andre variabler relateret til arbejdsmarkedet i kommunen og dennes pendlingsområde. Det drejer sig fx om væksten i antallet af arbejdspladser i analyseperioden og sæsonvariationen i ledigheden. Disse variabler viste sig dog at være helt insignifikante i de statistiske analyser, og de er derfor udeladt i de analyser, hvis resultater præsenteres i rapporten. Når den gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse korrigeres ved hjælp af ovenstående variabler, reduceres variationen mellem kommunerne. For analysen, hvor»succesfuld integration«bestemmes som beskæftigelse eller uddannelse i minimum seks måneder, reduceres variationen (i gennemsnitlige varigheder) mellem kommunerne med 60%. 5 For analysen, hvor»succesfuld integration«bestemmes som beskæftigelse eller uddannelse i minimum to måneder, reduceres variationen (i gennemsnitlige varigheder) mellem kommunerne med 64%. 6 Hermed gælder det, at 60 hhv. 64% af forskellene mellem kommunerne med hensyn til, hvor hurtigt indvandrere kommer i beskæftigelse, kan forklares med, at kommunerne har forskellige vilkår. 12

13 1.3 Beregning af benchmarkingindikatoren Til beregning af benchmarkingindikatoren for en given kommune benyttes dels den observerede (eller faktiske) gennemsnitlige varighed til påbegyndelse af beskæftigelse eller uddannelse, dels den gennemsnitlige, forventede varighed, givet den statistiske model, der er beskrevet ovenfor i afsnit 1.2. Den forventede varighed i en kommune er lang, hvis kommunens vilkår er ugunstige, fx hvis der er en høj kommunal ledighedsprocent, eller hvis en stor del af indvandrerne omfattet af integrationsloven er flygtninge eller ældre eller kvinder med små børn eller fra lande som fx Irak, Afghanistan, Somalia eller Libanon. Omvendt er den forventede varighed kort, hvis kommunens vilkår er gunstige, fx hvis ledigheden er lav, eller hvis en stor del af indvandrerne er unge. Indikatoren for en given kommune måler den gennemsnitlige observerede varighed (i måneder) fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse minus den gennemsnitlige forventede varighed, givet de nævnte karakteristika ved indvandrerne i kommunen og kommunens generelle vilkår. En negativ værdi af indikatoren for en given kommune betyder, at der i kommunen går kortere tid, end man skulle forvente (givet de nævnte karakteristika), før indvandrerne første gang kommer i beskæftigelse eller uddannelse (i to hhv. seks måneder), dvs. at kommunen ifølge indikatoren har succes med integrationen af indvandrere. Omvendt betyder en positiv værdi af indikatoren, at der i den pågældende kommune i gennemsnit går længere tid, før indvandrerne kommer i beskæftigelse, i forhold til forventet, dvs. at kommunen ifølge indikatoren har mindre succes med integrationen af indvandrere, end man skulle forvente. 1.4 Benchmarkingindikatorens fortolkning og anvendelse Den opstillede indikator har en væsentlig højere kvalitet end de nøgletal, der ofte bruges i sammenligninger af kommunerne på dette og andre områder, netop fordi der tages højde for en række væsentlige forskelle i kommunernes vilkår. Korrektionen for disse forhold betyder, at en stor del af kommunerne bliver placeret væsentligt anderledes i»rangordnin- 13

14 gen«, når der sammenlignes med resultatet af blot at benytte den ukorrigerede varighed til beskæftigelse eller uddannelse. Korrektionen betyder endvidere, at de kommunale forskelle (dvs. variationen i varigheden) reduceres betydeligt, om end der også efter korrektionen er store forskelle. Eftersom der kan være faktorer, der ikke tages højde for i beregningen af indikatoren, som har betydning, og som der derfor ideelt set burde tages højde for, skal det dog understreges, at indikatoren ikke er noget præcist mål for kommunernes integrationsindsats i forhold til indvandrere omfattet af integrationsloven. For eksempel har vi kun meget ufuldstændige oplysninger om indvandrernes helbred (nemlig antal kontakter til det primære sundhedssystem og en indikator for, om de har humanitær opholdstilladelse), ligesom vi ikke har data for deres uddannelse og erhvervserfaring fra hjemlandet, eller for deres motivation eller evner for at komme i beskæftigelse. Tilsvarende kan der være nogle generelle vilkår for kommunerne, som er relevante, men som vi ikke har kunnet korrigere for; det kan fx dreje sig om faktorer vedr. kommunernes arbejdsmarkedsforhold og erhvervsstruktur. En anden årsag til, at indikatoren ikke er et præcist udtryk for kommunernes integrationsindsats, er, at den på grund af datamæssige begrænsninger er beregnet for en relativ kort periode, nemlig fra 1999 til Specielt de indvandrere, som er kommet til Danmark i 2001 og 2002, har derfor kun haft kort tid inden for dataperioden til at komme i beskæftigelse eller påbegynde uddannelse. En del af kommunernes integrationsindsats, specielt i forhold til personer med svage forudsætninger, vil først give resultater med hensyn til arbejdsmarkedsmæssig integration på længere sigt. Den relativt korte analyseperiode betyder også, at der i de fleste kommuner kun er få indvandrere omfattet af integrationsloven. For disse kommuner er beregningen af benchmarkingindikatoren forbundet med særlig stor usikkerhed. Derfor er valgt i denne rapport kun at vise den beregnede benchmarkingindikator for de cirka 50 kommuner, der har flest indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Blandt disse kommuner er der en del, som på grund af den statistiske usikkerhed ved beregningen af indikatoren ikke afviger signifikant fra landsgennemsnittet. Det er herudover væsentligt at være opmærksom på, at integrationsloven først trådte i kraft pr , hvorved vores analyseperiode, fra

15 2002, dækker over kommunernes første erfaringer med loven. Dette er vigtigt at holde sig for øje, når man forholder sig til rapportens resultater, idet disse første erfaringer har medført, at en række kommuner i de senere år har ændret organiseringen og prioriteringen af integrationsindsatsen (se fx Rosdahl, 2004). 1.5 Resultater for kommunernes rangordning Når succeskriteriet er beskæftiget eller i uddannelse i mindst seks måneder, indikerer analyserne, at Glostrup, Ishøj, Tårnby, Helsingør og Hjørring har størst succes med integrationsindsatsen; disse kommuner har den korteste gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når man korrigerer for de individuelle og kommunale karakteristika, der er nævnt ovenfor. Omvendt har Lyngby- Taarbæk, Hørsholm, Holbæk, Næstved og Svendborg de længste gennemsnitlige varigheder fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når der korrigeres for de nævnte faktorer. Ud fra den beregnede indikator ser disse kommuner altså ud til at være de kommuner, der har mindst succes med integrationsindsatsen (blandt de 52 kommuner, som har flest indvandrere omfattet af analysen). Når succeskriteriet er beskæftigelse eller uddannelse i mindst to måneder, indikerer analyserne, at Glostrup, Rødovre, Tårnby, Helsingør og Hjørring har størst succes med integrationsindsatsen; disse kommuner har den korteste gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når man korrigerer for de individuelle og kommunale karakteristika, der er nævnt ovenfor. Omvendt har Lyngby- Taarbæk, Hørsholm, Holbæk, Svendborg og Ribe den længste gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når der korrigeres for de nævnte faktorer. Der er altså fire kommuner, der ifølge begge indikatorer er placeret i»top 5«, nemlig Glostrup, Helsingør, Tårnby og Hjørring. Der er tilsvarende fire kommuner, som ifølge begge indikatorer er placeret i»bund 5«, nemlig Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Holbæk og Svendborg. En nærmere sammenligning af resultaterne findes i kapitel 7, hvor der også sammenlig- 15

16 nes med resultaterne i de tidligere benchmarkingrapporter (Husted og Heinesen, 2004 og Andersen, Heinesen & Husted, 2005). Som nævnt ovenfor skal det dog understreges, at disse placeringer ikke kan tages som et præcist mål for kommunernes integrationsindsats, dels fordi der kan være faktorer, vi ikke kan tage højde for, dels fordi analysen kun er foretaget på en begrænset periode, og dels fordi der i øvrigt er en vis usikkerhed knyttet til sådanne beregninger. Det bør yderligere bemærkes, at kravene til kommunernes integrationsindsats omfatter andet og mere end arbejdsmarkedsmæssig integration, hvorfor resultaterne præsenteret i denne rapport kun dækker over en begrænset del af integrationsspørgsmålet (som det diskuteres i afsnit 2.1). Herudover skal man ved fortolkningen af resultaterne af analysen være opmærksom på, at benchmarkindikatoren er beregnet i forhold til samtlige indvandrere omfattet af integrationsloven, herunder familiesammenførte til andre end flygtninge. Mange personer fra denne gruppe modtager ikke introduktionsydelse og har ikke rådighedsforpligtelse, ligesom kommunen ikke har aktiveringsforpligtelse. Kommunens indsats over for disse personer vil hovedsageligt bestå i danskundervisning og et kort kursus i samfundsforståelse. Der tages i analyserne højde for de enkelte indvandreres opholdsgrundlag, men som det kan ses i en anden benchmarkingrapport (se Andersen, Heinesen & Husted 2005) er resultaterne og rangordningen af kommuner anderledes, når analysen alene gennemføres for personer, der modtager introduktionsydelse i en periode efter, at de har fået opholdstilladelse. Den aktuelle rapport sammenlignes med Andersen, Heinesen & Husted (2005) i afsnit De opstillede indikatorer kan bruges som udgangspunkt for videre kvantitative og kvalitative analyser af kommunale forskelle i integrationsindsatsen, fx ved at udvælge et mindre antal kommuner, som ser ud til at yde en god integrationsindsats ifølge indikatorerne, og sammenligne dem med et udvalg af kommuner, som ifølge indikatorerne ser ud til at være mindre succesfulde på dette område. Sådanne efterfølgende analyser kan bidrage til at afdække, i hvor høj grad forskellene skyldes, at kommunernes integrationsindsats er forskellig (fx med hensyn til tilrettelæggelse af indsatsen, prioriteringen af forskellige dele af indsatsen, den samlede mængde af ressourcer, der anvendes på området), og i hvor høj grad der er tale om, 16

17 at gruppen af indvandrere eller kommunernes vilkår varierer meget fra kommune til kommune med hensyn til faktorer, vi ikke har kunnet tage højde for i analyserne. I det omfang der er tale om væsentlige forskelle i integrationsindsatsen, vil sådanne analyser kunne danne udgangspunkt for, at kommunerne kan lære af hinandens erfaringer, og dermed for en generel forbedring af integrationsindsatsen. 17

18 2 Indledning 2.1 Baggrund Siden integrationslovens ikrafttrædelse den har kommunerne haft ansvaret for integration af indvandrere omfattet af integrationsloven. 7 Det betyder, at kommunerne skal»bidrage til at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv«(integrationslovens 1). Mere konkret udmønter dette ansvar sig i, at alle indvandrere omfattet af integrationsloven skal tilbydes fuldt introduktionsprogram af den kommune, de er bosat i. Dette introduktionsprogram består i danskundervisning, kursus i samfundsforståelse 8 og aktivering til den del af indvandrerne, som modtager introduktionsydelse. For alle indvandrere omfattet af integrationsloven skal der udarbejdes en individuel kontrakt, som specificerer indholdet af personens introduktionsprogram. Indvandrere, som ikke har andet forsørgelsesgrundlag, er berettiget til introduktionsydelse. Indvandrere, der forsørges af en ægtefælle, hvilket typisk er tilfældet for familiesammenførte til andre end flygtninge, har ikke ret til introduktionsydelse, og for dem vil introduktionsprogrammet typisk kun omfatte undervisning i dansk og samfundsforståelse. I denne rapport analyseres kommunernes succes med integrationen af indvandrere, hvor»succes«består i, at indvandrerne kommer i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Hermed omhandler rapporten kun en begrænset del af kommunernes integrationsansvar, nemlig det økonomiske/arbejdsmarkedsmæssige, hvilket er væsentligt at holde sig for øje i for- 18

19 ståelsen og anvendelsen af rapportens resultater. Man kan dog argumentere for, at studiet af dette økonomiske aspekt af integrationen er det mest centrale. For hvor Montgomery (1996) beskriver eksistensen af tre aspekter af integration, 9 svarende til den brede definition af integration specificeret i Integrationslovens 1, og argumenterer for hvert aspekts væsentlighed, beskrives det i Dorais (1991), hvorledes den økonomiske integration er den væsentligste, idet de andre former for integration i høj grad er afledt af den økonomiske. I analysen afgrænses personer omfattet af integrationsloven til dem, der 1) har fået opholdstilladelse efter , 2) var mellem 16 og 64 år på tidspunktet for opholdstilladelse, 3) er kommet fra lande uden for Norden og EU, og 4) er enten flygtninge eller familiesammenførte (til flygtninge eller andre). I en anden rapport beskrives resultaterne, når selvforsørgelse benyttes som mål for integration; her er analyseperioden (Andersen, Heinesen & Husted, 2005). En tidligere offentliggjort rapport (Husted og Heinesen, 2004) fokuserer ligeledes på beskæftigelse og dækker perioden Hvis en stor andel af indvandrerne i en kommune hurtigt kommer i beskæftigelse (eller påbegynder en uddannelse), kan det skyldes, at kommunen yder en god integrationsindsats. Det er baggrunden for, at vi i denne rapport opstiller en indikator for den overordnede kvalitet af kommunernes indsats baseret på den gennemsnitlige varighed fra datoen for opholdstilladelse til personen er i beskæftigelse (eller er under uddannelse). Hvis en indvandrer kun kommer i beskæftigelse eller uddannelse i nogle få uger, er det imidlertid problematisk at tolke det som tegn på vellykket integration. Derfor analyseres i rapporten varigheden fra opholdstilladelse til mere»varig beskæftigelse eller uddannelse«. Nærmere bestemt beskrives resultaterne fra analyser med to forskellige definitioner af varig beskæftigelse eller uddannelse, nemlig hhv. beskæftigelse/uddannelse i minimum 6 måneder og beskæftigelse/uddannelse i minimum to måneder. Baggrunden for at analysere kommunernes succes med at få indvandrere i beskæftigelse eller uddannelse i mindst to måneder er (som nævnt i kapitel 1), at dette svarer til»succeskriteriet«anvendt i den tidligere benchmarkingrapport Benchmarkinganalyse af kommunernes integrations- 19

20 indsats i forhold til udlændinge opfattet af integrationsloven (Husted og Heinesen 2004). Når der ikke er valgt en kortere periode end to måneder, skyldes det desuden, at registeroplysninger vedr. beskæftigelse kan være noget usikre med hensyn til det præcise tidspunkt for beskæftigelsens begyndelse og afslutning. Ved at vælge en relativ lang beskæftigelsesperiode i specifikationen af succeskriteriet mindskes analysens følsomhed over for mindre tidsmæssige unøjagtigheder i de anvendte registerdata. Baggrunden for at analysere kommunernes succes med at få indvandrere i beskæftigelse eller uddannelse i mindst seks måneder er at fokusere på mere langvarige beskæftigelsesforløb. En grund til at vælge netop 6 måneder er, at kommunerne modtager et resultattilskud for hver indvandrer, som kommer ud af offentligt forsørgelse i netop dette antal måneder (eller flere) 10. Denne specifikation af»succesfuld integration«svarer således i en vis forstand til det officielle kriterium for succesfuld integration. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt som indikator for kommunernes integrationsindsats at benytte et simpelt mål for den gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til varig beskæftigelse eller uddannelse (i seks hhv. to måneder). Da der er stor variation over kommunerne med hensyn til indvandrernes karakteristika og kommunernes almindelige vilkår, er det vigtigt, at en indikator for kommunernes indsats så vidt muligt korrigerer for betydningen af denne variation. Fokus i denne rapport er altså kommunale forskelle med hensyn til, hvor hurtigt indvandrere bliver integreret i økonomisk forstand, nærmere bestemt hvor hurtigt de kommer i beskæftigelse eller uddannelse, når man tager højde for de specifikke forhold, der gør sig gældende i de enkelte kommuner (det anvendte integrationsmål genfindes i Tran 1991; Bach og Carroll-Seguin 1986). 2.2 Formål Formålet med rapporten er at opstille en indikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning (eller benchmarking) af kommunernes indsats med hensyn til integration af indvandrere omfattet af integrationsloven. Den beregnede indikator baseres på varigheden fra opholdstilladelse til første måned med et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb af en 20

21 vis varighed (to hhv. seks måneder), men tager så vidt muligt højde for, at gruppen af indvandrere har forskellige karakteristika i forskellige kommuner, og at kommunernes generelle vilkår er forskellige. Der korrigeres således for betydningen af mange væsentlige forskelle mellem kommunerne på baggrund af en statistik model, baseret på registerdata for perioden fra 1999 til 2002 for samtlige indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Den opstillede indikator er derved langt bedre som udgangspunkt for en vurdering af kommunernes integrationsindsats end et simpelt mål for den gennemsnitlige varighed indtil første måned med beskæftigelse eller i uddannelse. Det skal imidlertid understreges, at der trods alt kun er tale om en meget grov indikator for kommunernes integrationsindsats. Det er således ikke muligt at tage højde for alle potentielt væsentlige faktorer i analyserne. Desuden betyder det forhold, at vi kun har data for en relativ kort periode (fire år), at indikatoren kun i begrænset omfang afspejler de langsigtede effekter af integrationsindsatsen. Endvidere skal det understreges, at indikatoren alene afspejler kommunernes integrationsindsats i perioden fra 1999 til Den opstillede indikator kan bruges som udgangspunkt for videre kvantitative og kvalitative analyser af kommunale forskelle i integrationsindsatsen, fx ved at udvælge et mindre antal kommuner, som ser ud til at yde en god integrationsindsats ifølge indikatoren, og sammenligne dem med et udvalg af kommuner, som ifølge indikatoren ser ud til ikke at yde så god en indsats på dette område. Sådanne efterfølgende analyser kan bidrage til at afdække, i hvor høj grad forskellene skyldes, at kommunernes integrationsindsats er forskellig (fx med hensyn til tilrettelæggelse af indsatsen, prioriteringen af forskellige dele af indsatsen, sagsbehandleradfærd, den samlede mængde af ressourcer, der anvendes på området mv.), og i hvor høj grad der er tale om, at gruppen af indvandrere eller kommunernes vilkår varierer meget fra kommune til kommune med hensyn til faktorer, vi ikke har kunnet tage højde for i analyserne. Se Rosdahl (2004) og Heinesen, Winter, Bøge og Husted (2004) for analyser af denne type med udgangspunkt i den tidligere benchmarkinganalyse i Husted og Heinesen (2004). 21

22 2.3 Rapportens indhold Rapporten er struktureret som følger. Kapitel 3 beskriver data, og der redegøres for princippet i beregningen af den»observerede«eller»faktiske«gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse i de enkelte kommuner. I kapitel 4 beskrives den statistiske model, når»succesfuld integration«defineres som beskæftigelse eller uddannelse i minimum seks måneder. Modellen er beregnet ud fra data for hele landet og for alle indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Formålet er at beregne effekterne af forskellige karakteristika ved indvandrerne og kommunerne, således at der herigennem kan tages højde for, at kommunerne har forskellige vilkår, herunder at indvandrerne i de forskellige kommuner har forskellige karakteristika og dermed forskellige forudsætninger for at blive integreret på arbejdsmarkedet. Kapitel 4 indeholder således bl.a. en beskrivelse af de beregnede effekter for henholdsvis mandlige og kvindelige indvandrere. I kapitel 5 redegøres for, hvordan benchmarkingindikatoren er beregnet ud fra den observerede gennemsnitlige varighed og den forventede gennemsnitlige varighed, givet den statistiske model beskrevet i kapitel 4 dvs. hvor succesfuld integration defineres som beskæftigelse eller uddannelse i minimum seks måneder. I kapitel 5 redegøres der med andre ord for, hvordan den beregnede statistiske model fra kapitel 4 bruges til at korrigere den observerede varighed for hver kommune for at tage hensyn til at kommunernes vilkår er forskellige. Beregningen af benchmarkingindikatoren er forholdsvis kompliceret, ligesom der er en række tekniske detaljer vedr. data. Hovedteksten i rapporten er imidlertid søgt skrevet i et forholdsvis let forståeligt sprog, mens tekniske detaljer, der mere præcist dokumenterer beregningerne, så vidt muligt er placeret i noter til teksten og i bilag 1. For at lette forståelsen er endvidere udarbejdet en ordliste, hvor de vigtigste tekniske udtryk er forklaret. Ordlisten findes i bilag 2. I kapitel 6 beskrives resultaterne for analysen, når succesfuld integration defineres som beskæftigelse eller uddannelse i minimum to måneder. Også her vises resultaterne separat for mænd og kvinder. I kapitel 7 beskrives tilsvarende benchmarkingindikatorerne når kravet om varigheden af beskæftigelse eller uddannelsen er minimum to måneder. Der foretages afslutningsvist en række sammenligninger mellem de to analyser (dvs. mel- 22

23 lem resultaterne, hvor succesfuld integration sættes til minimum seks måneders beskæftigelse eller uddannelse og resultaterne hvor succesfuld integration sættes til minimum to måneders beskæftigelse eller uddannelse). Desuden sammenlignes med resultaterne i de to tidligere benchmarkingrapporter (Husted og Heinesen, 2004, og Andersen, Heinesen og Husted 2005). 23

24 3 Data Datagrundlaget for analyserne stammer fra forskellige kilder. Oplysningerne om indvandrernes beskæftigelse og igangværende uddannelse stammer fra registre i Danmarks Statistik. Det samme gælder de individrelaterede baggrundsvariabler. Selve identifikationen af de indvandrere, der er omfattet af integrationsloven, er baseret på en kombination af data fra Danmarks Statistik og data fra Udlændingestyrelsen, der også har leveret oplysninger vedr. opholdsgrundlag. Herudover stammer oplysningerne om, hvilket spor indvandrerne er på i forbindelse med danskundervisningen, fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oplysningerne på kommuneniveau er dels trukket fra Statistikbanken ( dels etableret via aggregering af individoplysninger fra akf s indvandrerregister. I dette kapitel beskrives bestemmelsen af den afhængige variabel, nemlig varigheden fra personen får opholdstilladelse, til han/hun kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Variabler for de enkelte personers og kommuners karakteristika, som indgår i den statistiske model, beskrives i kapitel Bestemmelse af den grundlæggende forløbsvariabel Som nævnt er analyserne afgrænset til indvandrere, der hører under integrationsloven. De forløb, der indgår i analyserne, er kendetegnet ved, at de begynder den dato, hvor personen får opholdstilladelse i Danmark, og 24

25 afsluttes, når han/hun registreres som værende i beskæftigelse eller i uddannelse, givet at perioden i beskæftigelse eller uddannelse har en vis varighed. Der anvendes to forskellige specifikationer af dette afslutningskriterium (»succesfuld integration«) i analyserne: beskæftigelse eller uddannelse i minimum seks måneder; og beskæftigelse eller uddannelse i minimum to måneder. Det skal bemærkes, at beskæftigelse og uddannelse betragtes under ét i analyserne: Der er ikke tale om to afslutningskriterier, der modelleres separat. Da der fokuseres på kommunernes integrationsindsats (eller integrationssucces), kan man argumentere for, at det ville være bedre, hvis starttidspunktet for de forløb, der analyseres, var datoen for kommunens overtagelse af integrationsansvaret snarere end datoen for opholdstilladelse. Disse to datoer er nemlig ikke nødvendigvis sammenfaldende, idet der kan gå en vis periode, fra man får opholdstilladelse, til man bosætter sig i den kommune, man er blevet anvist. 11 Når starttidspunktet alligevel er sat til datoen for opholdstilladelse, skyldes det, at vi ikke har oplysninger om datoen for kommunernes overtagelse af integrationsansvaret. Det er klart, at de målte varigheder til beskæftigelse i kommunerne dermed er lidt for lange, men da den absolutte længde af disse varigheder ikke er central i analysen (men kun forskellen i længden mellem forskellige kommuner), og da man må antage, at overvurderingen af varighederne er omtrent den samme for alle kommuner, giver det ikke nogen væsentlig skævhed i resultaterne. I denne forbindelse gør der sig noget særligt gældende for den gruppe indvandrere, der ankommer som kvoteflygtninge; de får opholdstilladelse i Danmark, mens de stadig befinder sig i flygtningelejre andre steder i verden, og skal herefter vente på rejsepapirer mv., før de kan rejse ind i Danmark. Derfor kan perioden fra opholdstilladelsen til den faktiske tilflytning til den anviste kommune være særlig lang for denne gruppe. Dette aspekt tages der dog højde for på to måder. For det første bestemmes den»dato for opholdstilladelse«, der anvendes som starttidspunkt i analysen, som den registrerede dato for opholdstilladelse, hvis denne ligger efter indvandringsdatoen, men som indvandringsdatoen, hvis denne ligger efter den registrerede dato for opholdstilladelse. For det andet inddrages i analysen en indikatorvariabel for, om en indvandrer er ankommet som kvoteflygtning. 25

26 Den konkrete bestemmelse af varigheden indtil beskæftigelse eller uddannelse baseres som nævnt ovenfor på registre i Danmarks Statistik. De anvendte registerdata giver mulighed for at bestemme perioden fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse som det antal måneder, der går fra den registrerede dato for opholdstilladelse, 12 til den måned, hvorfra personen er registreret som værende i beskæftigelse eller under uddannelse. Idet der kan være fejl i de månedsbaserede registreringer og ikke mindst fordi der i rapporten fokuseres på mere varige forløb er det dog valgt, at beskæftigelses- eller uddannelsesforløbet skal være af længerevarende karakter. Nærmere bestemt foretages to analyser: en, hvor afslutningskriteriet er beskæftigelse eller uddannelse i mindst seks måneder, og en, hvor det er to måneder. Resultaterne for analysen, hvor kriteriet er beskæftigelse eller uddannelse i minimum seks måneder, beskrives i kapitel 4 og 5, mens resultaterne for analysen, hvor kriteriet er beskæftigelse eller uddannelse i minimum to måneder beskrives i kapitel 6 og 7. Når analyserne vedr. beskæftigelse eller uddannelse i mindst seks måneder beskrives først, er det, fordi det vurderes, at mere varige beskæftigelses- og uddannelsesforløb er en væsentligere»succesindikator«for integration; desuden svarer de seks måneder som nævnt til den periode, der udløser resultattilskud til kommunerne. Hvis en person udvandrer eller dør, inden han/hun kommer i beskæftigelse eller uddannelse (i mindst seks henholdsvis to måneder), indgår han/hun alligevel i analyserne, men kun indtil han/hun udvandrer eller dør. 13 En person, der er indvandret efter 1/1 1999, og som udvandrer for herefter at indvandre igen, vil kun indgå i analyserne, til han/hun udvandrer første gang. Ydermere vil en person, der flytter kommune, før han/hun kommer i beskæftigelse eller uddannelse, indgå i analysen med et forløb for hver kommune, han/hun opholder sig i, indtil vedkommende kommer i beskæftigelse eller uddannelse. 14 Der tages i de statistiske analyser højde for den tid, indvandreren eventuelt har opholdt sig i andre kommuner (dette forklares nærmere i kapitel 4). 3.2 Antallet af forløb og deres varighed Populationen, der danner grundlag for analyserne er afgrænset til personer 26

27 1. der har fået opholdstilladelse efter der har fået opholdstilladelse og er indvandret før som hører under integrationsloven 4. som kommer fra et land uden for Norden, EU og EØS 5. som er mellem 16 og 64 år 6. som enten er flygtninge eller familiesammenførte. Vi har data for disse personer frem til og med Afgrænsningen betyder, at der i analysen, hvor succesfuld integration bestemmes som beskæftigelse eller uddannelse i mindst seks måneder, indgår forløb, og i analysen, hvor succesfuld integration bestemmes som beskæftigelse eller uddannelse minimum to måneder, indgår forløb. Grundet den føromtalte behandling af kommuneflytninger afspejler dette antal ikke direkte antallet af personer, idet nogle flytter til en anden kommune, før de er kommet i beskæftigelse eller uddannelse og derfor indgår i analysen med mere end et forløb: Når succesfuld integration bestemmes som seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, er der forløb (7,3%.), der påbegyndes i en ny kommune efter, at personen er flyttet, og når succesfuld integration bestemmes som to måneders beskæftigelse eller uddannelse, gælder dette for forløb (6,0%.). 15 Som det fremgår af de tal, der er nævnt ovenfor, gælder, at jo længere tid man skal være i beskæftigelse eller uddannelse for at opfylde succeskriteriet (fra to til seks måneder), jo færre forløb optræder der i analysen. Det skyldes følgende. Når»succesfuld integration«defineres som beskæftigelse eller uddannelse i minimum to måneder, har de personer, der får opholdstilladelse i de sidste to måneder af observationsperioden pr. definition ikke mulighed for at komme i beskæftigelse eller i uddannelse, hvorfor de må udelukkes fra analysen. Tilsvarende gælder for analysen, hvor»succesfuld integration«bestemmes som mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, at de personer, der ankommer inden for de sidste seks måneder af observationsperioden pr. definition ikke har mulighed for at opfylde succeskriteriet. For at sikre, at alle personer, der indgår i analysen, har mulighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse af en varighed svarende til succeskriteriet og for at tage højde for den usikkerhed, der er i registreringerne, udelukkes personer, der fik opholdstilladelse i de sidste fire 27

28 måneder af observationsperioden, når succeskriteriet er mindst to måneders beskæftigelse (eller uddannelse). Tilsvarende udelukkes personer, der fik opholdstilladelse i de sidste otte måneder af observationsperioden, når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse. Med denne reduktion af populationen udelukkes flere fra analysen, når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, end det er tilfældet, når succeskriteriet er mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse, hvorfor der optræder færre forløb i førstnævnte analyse end i sidstnævnte. Der er dog også et forhold, der trækker i retning af flere observationer, jo skrappere kriteriet for»succesfuld integration«er, nemlig den omstændighed, at indvandrere, der flytter mellem kommuner, er repræsenteret ved mere end et forløb i analysen. For jo skrappere specifikationen af»succesfuld integration«er, jo længere tid går der, før en person kommer i beskæftigelse eller uddannelse, og jo større vil sandsynligheden derfor være for, at personen når at flytte kommune, inden han/hun opfylder succeskriteriet. Der er således 263 flere flytninger, når succeskriteriet bestemmes som mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, end når kravet er mindst to måneder. Når succeskriteriet er seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, fordeler de forløb sig med for mænd og for kvinder. Heraf afsluttes i alt forløb med beskæftigelse (2.725 for mænd og for kvinder) og 333 med ordinær uddannelse (144 for mænd og 189 for kvinder). Hermed bliver 20,9% af forløbene afsluttet med enten beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse (25,6% for mændene og 17,4% for kvinderne), mens resten er uafsluttede. Det skal bemærkes, at disse tal ikke betyder, at knap 21% af populationen kommer permanent i beskæftigelse eller i uddannelse; et forløb betragtes som nævnt som afsluttet, når personen skifter til en tilstand, hvor han/hun er registreret som beskæftiget eller under uddannelse, givet at denne tilstand varer i minimum seks måneder, men det udelukker jo ikke, at personen fx bliver arbejdsløs på et senere tidspunkt (fx efter at have været beskæftiget i syv måneder). Når succesfuld integration bestemmes som to måneders beskæftigelse eller uddannelse, fordeler de forløb sig med for mænd og for kvinder. Heraf afsluttes i alt forløb med beskæftigelse (3.823 for mænd og for kvinder) og 494 med et påbegyndt uddannel- 28

29 sesforløb (192 for mænd og 302 for kvinder). Hermed bliver 28,3% af forløbene afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse (34,5% for mændene og 23,8% for kvinderne), mens resten er uafsluttede. Det kan bemærkes, at antallet af forløb, der afsluttes til»varig beskæftigelse eller uddannelse«falder, jo højere man sætter niveauet for varigheden af beskæftigelses/uddannelsesforløbet. Det skyldes selvfølgelig, at en række af de personer, der kommer i beskæftigelse eller i uddannelse, kun er det i en begrænset periode, hvorfor de ikke tæller med som»succesfuldt integrerede«, når der anvendes en skrappere definition heraf. Når ikke flere indvandrere kommer i beskæftigelse eller i uddannelse i perioden fra 1999 til 2002, kan det blandt andet skyldes, at de endnu ikke har været i landet særligt længe, og derfor ikke har haft meget tid til at finde arbejde hvilket især gør sig gældende for den del af populationen, der er ankommet i 2001 og Sammenhængen mellem sandsynligheden for endnu ikke at have påbegyndt en periode med beskæftigelse eller uddannelse og varigheden fra opholdstilladelse/tilflytning til kommunen kan aflæses af figur 3.1 (der viser omtalte sammenhæng, når succesfuld integration bestemmes som beskæftigelse eller uddannelse i minimum seks måneder). Figur 3.1 Sandsynligheden for ikke at være kommet i beskæftigelse eller uddannelse i minimum 6 måneder som funktion af varigheden fra tidspunktet for opholdstilladelse/tilflytning til kommunen, angivet i måneder (beregnet Kaplan-Meier-overlevelseskurve for hele landet) Sandsynligheden for ikke at have påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse af en varighed på minimum 6 måneder 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Varighed fra opholdstilladelse/tilflytning til kommunen (måneder) 29

30 Af figuren ses, at der er ca. 15% s sandsynlighed for at have påbegyndt et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb af en varighed på mindst seks måneder inden for det første år (idet sandsynligheden for endnu ikke at være kommet i beskæftigelse eller uddannelse efter 12 måneder er ca. 85%). Det ses ligeledes, at sandsynligheden for inden for to år at have påbegyndt et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb af en varighed på mindst seks måneder er 23% (idet sandsynligheden for endnu ikke at være kommet i beskæftigelse eller uddannelse efter 24 måneder er ca. 77%). I figur 3.2 vises den tilsvarende sammenhæng mellem sandsynligheden for endnu ikke at have påbegyndt en periode med beskæftigelse eller uddannelse og tid fra opholdstilladelsen/tilflytning til kommunen, når succeskriteriet er mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse. Som det ses, har kurven i denne figur en stejlere hældning end kurven i figur 3.1. Dette er ikke overraskende, da sandsynligheden for at have påbegyndt en periode med beskæftigelse eller uddannelse, ved en given varighed fra tidspunktet for opholdstilladelse/tilflytning til kommunen, naturligvis er større, når kravet til varigheden af beskæftigelses/uddannelsesforløbet sættes ned (fra seks til to måneder). I figur 3.2 er sandsynligheden for at være kommet i beskæftigelse eller uddannelse inden for ét år ca. 20% (idet sandsynligheden for endnu ikke at være kommet i beskæftigelse eller uddannelse på dette tidspunkt, svarende til 12 måneder, er ca. 80%), mens den er 32% efter to år. Forskellene mellem figur 3.1 og 3.2 skyldes, som nævnt ovenfor, at flere forløb betragtes som afsluttede, når succeskriteriet er beskæftigelse/uddannelse i mindst to måneder (sammenlignet med seks måneder). 30