nordisk barnehageforskning
|
|
- Clara Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 nordisk barnehageforskning 2013 Nordisk Børnehaveforskning Norrænar Leikskólarannsóknir Nordic Early Childhood Education Research issn vol 6 nr 3 sid 1 5 Pohjoismainen Varhaiskasvatustutkimus Nordisk Förskoleforskning tema markedsliberalisme, professionshøjskoler og pædagoguddannelse Pædagogers kompetencer under udvikling eller afvikling Lene Lind Pædagog, forfatter, foredragsholder og institutionsleder fra , Denmark. lenelind@mail.tele.dk Non-reviewed article Published 15April 2013 FORHOLDET TIL BESLUTNINGSTAGERNE I 1970, efter nogle års erfaring som leder, ønskede jeg at udvikle den pædagogiske indsats for særligt udsatte børn ved at integrere dem i institutionen sammen de lokale børn. En pædagogisk praksis, der forudsatte en højere personalenormering, mindre børnegrupper og alene pædagogisk uddannet personale. Jeg sendte en beskrivelse, for derefter at ringe til den relevante direktør i Københavns Kommune. Vi fik aftalt et møde. Han og den pædagogiske konsulent var positivt lyttende og bakkede op om ideerne, og på mødet faldt alle aftaler på plads, således at vi kunne gå igang med projektet. Dengang havde vi pædagoger adgang til beslutningstagerne, der blev lyttet til os som fagpersoner, og vi havde indflydelse på udvikling af dagtilbud og pædagogik. I dag er det sjældent pædagogerne, der udvikler deres fag og det er umuligt at få den direkte tilgang til beslutningstagerne. Faglige argumenter vejer ikke længere, med mindre de selvfølgelig har sigte på at forbedre børnenes læsefærdigheder. Det er politikerne, der gennem økonomistyring, effektivisering, læreplaner, og brugertilfredshedsundersøgelser (forældrenes behov), styrer udviklingen. Nu hersker de politiske ideologier frem for fagligheden. Tidligere kunne institutionslederen være faglig og kreativ udvikler af dagtilbuddet i solidaritet med børnene. Deres trivsel og alsidige udvikling var målet, desuden var samarbejdet med forældrene baseret på den viden pædagogen besad både fagligt om børn og specifikt om det enkelte barn. I dag skal lederen først og fremmest være loyal over for politikerne og deres embedsmænd samt score høj brugertilfredshed. Et umuligt valg hvis man vil varetage børnenes tarv, da der er et misforhold mellem disse interessenters ønsker og behov. Det forplanter sig i alle samarbejdsrelationer i en daginstitution med mange dilemmaer. Mellem lederen personalet, personalet børnene, leder forældre, og personale forældre. Jeg valgte gennem i tid som leder åbent at fastholde, at min loyalitet lå hos børn og forældre, men fik en direkte besked om at jeg var kommunens forlængede arm. nordisk barnehageforskning utgitt av høgskolen i oslo i samarbeid med nettverket barnehageliv
2 2 LENE LIND Skal man være solidarisk med magten og magtens krav om en bestemt praksis, kan man ikke på samme tid være kompenserende i forhold til dennes uheldige indflydelse på opvækstbetingelserne i samfundet. Man kan ikke i en rolle som magtens forlængede arm handle tilstrækkeligt empatisk og indsigtsfuldt i forhold til børn, kolleger og forældre og man forhindres i at bruge sin faglige viden og sine erfaringer til gavn for institutionens drift og dermed i sidste ende til gavn for børnene. Jeg må erkende at jeg gennem min tid som leder gik fra at være en kreativ udvikler til en illoyal bestyrer. PÆDAGOGERS FAGLIGHED Pædagoger har en faglig viden, en viden om børn og deres udvikling og ud fra denne viden om børns udviklingsbehov skal de skabe en pædagogisk praksis, der giver et godt udviklingsmiljø for børnene. For at give børnene et pædagogisk tilbud af kvalitet, behøves kreative voksne og voksne der har en positiv selvopfattelse og besidder et følelsesmæssigt overskud. Derfor behøver pædagoger anerkendelse af deres faglighed og anerkendelse af deres personlige indsats. Den faglige sikkerhed og det personlige overskud undermineres af konstante nednormeringer, omstruktureringer og politikernes direkte indgreb i den pædagogiske verden. Vi forstyrres i vore bestræbelser for at give børnene en alsidig udvikling, af indgreb oppefra. Generelt må jeg sige, at afstanden af den grund øges til de mennesker vi arbejder med. Der er mindre ejerskab til den praktiske pædagogik og afstanden mellem beslutningstagere og pædagoger er blevet meget større. Bureaukratiet er vokset betragteligt, samtidig med at diverse konceptpædagogikker er plantet i daginstitutionerne efter ønske fra andre end pædagogerne selv, omend disse alt for ofte accepterer ideer, mål og metoder ganske ukritisk. PÆDAGOGER MÅ NØDVENDIGVIS KOMPENSERE For at give børn gode trivsels- og udviklingsmuligheder i daginstitutionen må pædagoger kompensere for de manglende muligheder, børnene iøvrigt oplever set i et trivsels- og udviklingsperspektiv. Da jeg startede som pædagog i 1964 havde daginstitutionerne fokus på at børnene fik kreative oplevelser, befandt sig i et antiautoritært miljø, at drenge og piger var ligeværdige, fik et frit socialt legeliv på egne betingelser og muligheder for at få også de negative følelser respekteret. På denne måde kompenserede vi børnene for datidens snærende normer. I nutidens samfund, hvor begge forældre er på arbejdsmarkedet, er børn fra de er små passet i institutioner i mange timer, for en del børns vedkommende allerede fra de er ½ år og for de fleste fra omkring 1 år. Disse opvækstbetingelser må der nødvendigvis kompenseres for. Vi ved i dag også fra forskning (Bowlby, Winnicott, Stern, Fonagi, Schore), at det er afgørende for barnets udvikling, at det har tætte relationer med stabile kompetente omsorgsfulde voksne. Der hvor kompensationen i daginstitutionen først og fremmest er nødvendig, for at børnenes basale udviklingsbehov tilgodeses, er ved at tilbyder børnene faste nære voksne, der yder dem følelsesmæssig tryghed, voksne der har tid til nærvær og er kompetente tilknytningspersoner. Det er gennem de betydningsfulde relationer, man udvikler sin personlighed og sine færdigheder. Den igangværende udvikling medfører, at betydningen af relationer minimeres, eller er helt fraværende. Der er til stadighed personalenedskæringer samtidig med at pædagogerne pålægges opgaver, der skal kontrollere, kvantificere og synliggøre en given ydelse og denne ydelses målopfyldelse. Ydelser der er bestemt af andre end pædagogerne selv. I pædagogernes bevidsthed er nu mål og målopfyldelse, test og tilrettelæggelse af opgaver med børnene (som nu bliver kaldt enheder), beskrivelser og dokumentation af produktet (som også er børnene) i form af dokumentationsbare færdigheder. Børn bliver genstandsgjorte gennem vurderinger, tests, dokumentationer og iagttagelser. Hvordan mon dette erfares og forplanter sig til barnets selvopfattelse? Hvordan mon barnet med vanskeligheder oplever sig i en sådan virkelighed hvor barnets scoringer bliver de voksnes sejre eller nederlag. De ydre værdier bliver vigtigere end de indre. Alt skal se ud af mere end det er. Er institutionen god til at give overbevisende beskrivelser og flot dokumentation, bedømmes kvaliteten som høj, uanset hvordan miljøet opleves af de
3 PÆDAGOGERS KOMPETENCER UNDER UDVIKLING ELLER AFVIKLING 3 implicerede. Trivsel, livsglæde, gensidig ømhed er umålelig og følelser og deres udtryk er udokumenterbare i tal og grafer og derfor uinteressante for politikere, der konkurrerer nationalt og internationalt gennem tal og kurver. Paradoksalt nok er det på det følelsesmæssige plan, man som menneske oplever nærhed, anerkendelse, fællesskab og omsorg man deler en indre verden, bliver til og føler lykke. I den konceptstyrede institutionsverden mister pædagogerne deres personlige kompetencer og børnene mister voksne der er tilstrækkeligt responderende i forhold til deres følelsesmæssige behov. Det resulterer i pædagoger, der får svært ved at være anerkendende i forhold til børnene. Og paradoksalt nok udbydes der for tiden diverse kurser om anerkendende pædagogik. Jeg tror at mange små børn oplever ensomhed og forladthed i mange situationer i hverdagen på grund af for uopmærksomme og utilgængelige voksne. Vi må have relationernes betydning tilbage i arbejdet og kæmpe for at pædagogerne udvikler kompetencer af personlig art, da deres personlige ageren er afgørende for at relationer til børn får den kvalitet, der giver trivsel og god alsidig udvikling. PÆDAGOGISK KOMPETENCE Det er vigtigt at finde en autonomi i sin pædagogiske udøvelse, en balance mellem faglige viden, praktiske erfaringer og personlige følelser og værdier. Den faglig viden om børns normale udvikling danner grundlag for praksis og skal udøves med forståelse og empati for det enkelte barns følelsesmæssige og intellektuelle behov og dets opvækstbetingelser. Pædagogen skal have en evne til at indgå i en tæt forpligtende relation, kunne indgå i et responderende samspil, samtidig med at hun skaber normer og rammer for det sociale liv og derved giver gode betingelser for leg, samvær og kammeratskaber. Det er værd at huske at den nære relation, samspillet og lege mellem det mindre barn og den voksne er forudsætningen for at barnet får de nødvendige sociale kompetencer, også til at være sammen med andre børn. At være responderende forudsætter at pædagogen har tid til og er opmærksom på barnets udspil både dets handlinger og dets følelser, også følelser udtrykt i mimik, gester og attituder. Det er gennem denne relevante respondering at barnet bliver set og føler sig anerkendt. Rykkes balancen, således at intellektuelle færdigheder vurderes som væsentligste, kommer man nemt til at distancerer sig følelsesmæssigt fra de børn, man har ansvaret for. Når pædagogen har sin opmærksomhed rettet mod at efterleve mål sat af beslutningstagerne, er kunden er ikke længere barnet men politikerne, deres embedsmænd og forældrene. Den dygtige kompetente pædagog der vil børnene, bliver dermed sat i dilemmaer dagen lang, hvilket er nedslidende. I dagens samfund vægtes de intellektuelle færdigheder højst og daginstitutionernes personale skal bruge deres sparsomme tid på læreplaner, konceptpædagogik, manualer, dokumentation og tests. I denne politisk styrede daginstitutionsverden mister pædagogerne nogle af de vigtigste kompetencer, de kompetencer der handler om at være nærværende på børnenes præmisser, være anerkendende og udvikle de personlige kompetencer der handler om at vurderer hvad det enkelte barn har behov for og hvordan barnet tilgodeses bedst muligt både på det lange sigt og i det nuværende øjeblik. Pædagoger skal for at blive kompetente hele tiden reflektere over egne metoder, egne reaktioner og egne behov. Viden er nødvendig men der er et spring mellem viden og personlig involvering, hvilket der skal arbejdes mentalt og praktisk med. Eksempelvis kende vi alle springet mellem at læse fagbøger om børn og så den virkelige verden hvor vi selv udfordres følelsesmæssigt af livet som forældre med egne børn. Her er gensidige følelser aktiveret i alt hvad vi og de gør. Sådan er det også i de tætte relationer i daginstitutionen mellem det enkelte barn og dets pædagog. Balancen mellem det intellektuelle og det personligt følelsesmæssige kan tippe over. Det vil jeg give et par eksempler på: Et ungt forældrepar til en lille pige på 18 mdr. søgte råd, da de ikke kunne få hende til at sove alene i sit værelse. De fortalte at de havde læst en bog om søvn. Her var holdningen at børn skal lære at sove i egen seng i eget værelse. Bogen anbefalede at lægge hende i sin egen seng, gå ud af værelset, lukke døren og afvente. Barnet i denne alder skulle kunne klare at ligge alene et anvist tidsrum. Deres datter græd voldsomt, mens de tog tid uden for døren. Da jeg spurgte dem om, hvordan de selv havde det, foran den lukkede dør, svarede moderen:
4 4 LENE LIND Jamen jeg har læst, at hun skal kunne være alene i det angivne tidsrum. Faderen kiggede på mig og sagde: Jeg har det forfærdeligt. Derefter kunne vi snakke om hvilke følelser og hvilke erfaringer pigen fik. Moderen her fastholdt et intellektuelt synspunkt og derfor skubbede hun sin egen følelsesmæssige kompetence i baggrunden. I børnehaven leger en treårig dreng med to femårige. De to store børn løber ud på WC for at være alene sammen. Den treårige løber efter, møder en lukket dør, griber med råb fat i håndtaget og hiver alt hvad han kan for at komme ind til kammeraterne. En pædagog hører larmen og reagerer med ophidselse i stemmen: Kan du lade være med at flå håndtaget af døren. Barnet bliver forskrækket og græder nu heftigt. I denne situation er pædagogen i sine følelsers vold og al tænkning, der kunne regulere hendes handlen til forståelse for barnet er utilgængelig. I begge eksempler mister de voksnes børnenes perspektiv og har hver især deres egne private mål, de søger gennemført uden at indleve sig i barnets virkelighed. I daginstitutioner med lav normering og arbejdsopgaver, der føles fremmede eller meningsløse, bliver de ansatte nemt stressede og, mister arbejdsglæden, hvorved de også nemt mister empatien og dermed børnenes perspektiver. Beholder man empatien og børneperspektivet, men mangler mulighederne til at kunne handle på sin indsigt og følelser, udbrænder pædagogen. PÆDAGOGEN HAR DEL I OG ER ANSVARLIG FOR RELATIONEN. Det er afgørende, når man arbejder tæt med børn, at man løbende reflekterer over sine egne følelser og sin handlen. Man må se sig selv med børnenes øjne. Pædagogen har en andel og et ansvar som part i en relation for hvordan barn trives og udvikler sig. Vi siger ofte, når et barn mistrives, at så er der nok noget i vejen hjemme! Men årsagen til mistrivslen kan også ligge i institutionen. Blandt andet i de pædagogiske metoder, i samarbejdsklimaet mellem de voksne, i børnegruppens sociale kultur, eller i barnets relationer med dets primære omsorgsgivere. Vi skal som kolleger hjælpe hinanden med at reflektere over egne andele på godt og ondt i relationen til både børnene og deres forældre. Vi skal huske, at barnet er afhængig af og holder af voksne i begge verdner, barnet må aldrig ende i en solidaritetskonflikt på grund af de voksnes gensidige mistillid eller negative vurderinger. Barnet, der er omsorgssvigtet hjemmefra behøver tæt relation til en bestemt pædagog (primærpædagog) hvor det kan føle sig tryg, opleve anerkendelse og få den nødvendige støtte, når det behøves. Barnet skal føle at pædagogen respekterer dets forældre og omvendt for at det selv kan føle sig tryg. Dårlige normeringer, lærerplaner, test, dokumentation m.v. er opgaver der tager tiden fra børnene og som rammer de sårbare børn mest. Desuden vil der paradoksalt nok blive mindre plads til at være anderledes og til at blive mødt individuelt med sine behov og sine følelser, jo flere konkrete mål og opgaver der stilles. Forældrene præges langsomt men sikkert og antager i højere og højere grad de værdier de herskende politikere agiterer for. Velfungerende forældrene kæmper for egne børns plads som elitebørn og det barn, der har særlige behov bliver en hindring for at deres barn får den læring, der sikre en succesfuld fremtid i uddannelsessystemet. Det er svært at være et omsorgssvigtet barn i denne virkelighed. AT BRYDE DEN SOCIALE ARV I dag er det et politisk mål at bryde den sociale arv men hvis det skal lykkes, kræver det voksne med tætte relationer til de truede børn. Der ønskes rummelige institutioner. Jeg ser det som et forsøg på omkostningsfrit at løse en opgave billigst muligt der i virkelighedens verden kræver flere ressourcer. Hvis børn i den rummelige daginstitution skal hjælpes kræves højere personalenormering samt god plads og uddannet personale. Når politikere definerer den sociale arv som brudt, har de uddannelsesniveauet og tilknytningen til arbejdsmarkedet som mål. Man kan jo godt være en ulykkelig akademiker, der har et attraktivt arbejde og som på det personlige plan ulykkeligt kæmper med en bagage af omsorgsvigt og som ikke magter sit eget forældreskab.
5 PÆDAGOGERS KOMPETENCER UNDER UDVIKLING ELLER AFVIKLING 5 MÅLENE OG RESULTATERNE I dag taler vi meget om det individualiserede samfund men i virkeligheden handler vi efter at gøre alle ens. Det er som om det er det du gør, og hvordan du ser ud, der tæller ikke den du er. Der skal dokumenteres, og i mange daginstitutioner har pædagogerne fotoapparatet eller videokameraet i nærheden. Film og foto af børnene og deres aktiviteter bliver offentlig ejendom i børnehaven. Barnets færden udstilles uden at det selv kan bestemme. Det lærer at se sig selv som omgivelserne ser det, i stedet for at opleve sig selv indefra. Dette syn på barnet som genstand for vores blik, fremmes i høj grad oppefra. Barnet bruges til at bevise de voksnes duelighed og institutionens kvalitet. Man overser mange gange, at dokumentation også behøver et etisk eftersyn. Vi opdrager barnet til at det skal gøre sig på scenen for at få anerkendelse og blive set. Det er blevet et konkurrencesamfund. Daginstitutioner og skoler skal måles og sammenlignes og børnene er produkter i denne sammenhæng. Vi har travlt, den toårige trænes til at blive treårig og så fremdeles. Der skal hele tiden arbejdes på at nå næste trin i udviklingen af målelige færdigheder. Det er målene og ikke processerne der er vigtige. Vi skal have børnene hurtigt gennem systemet med færrest mulige udgifter og med størst mulig nytteværdi til sidst. Får vi så det? Flere og flere børn behøver specialundervisning eller mistrives, og flere står på venteliste til psykiatrisk behandling. Der er ikke meget der tyder på, at vi er på vej til succes selv om børnene skulle blive bedre læsere. Den mentale pris er for høj. I stedet burde vi anerkende det enkelte barn for hvad det er lige her og nu og have øje for dets trivsel og give det mere plads til udvikling ud fra egen indre drift. Lade barnet lege uden at have for øje at dets leg skal have nytteværdi som kan måles. Legen skal være for legens egen skyld, det får børnene mest ud af lige meget hvilken synsvinkel vi tager. Og lad børnene i fred, lad dem have en privat verden, hvis værdi de kun selv kan vurdere. DET ER IKKE VIDEN MEN VILJE DER MANGLER Det er paradoksalt, at det først og fremmest er kortsigtet økonomitænkning og ideologier, der styrer tilbuddene til vore børn i dag, for vi har betydningsfuld forskningsbaseret viden om børns udviklingsbehov at tage afsæt i. Vi ved, at relationer mellem børn og betydningsfulde voksne er afgørende for et barns personlighedsudvikling. Da vi har skabt et samfund, hvor børn er henvist til institutioner det meste af deres barndom, skylder vi dem og os selv, at de får lov at opleve lykken ved at dele oplevelser og erfaringer, sejre og nederlag med tilknytningspersoner og med andre børn i et trygt, omsorgsfuldt og kærligt miljø, hvor deres alsidige udvikling tilgodeses.
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDu skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.
En eventyrlig begyndelse. Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereU&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereVores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.
Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereVi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.
Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mere2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn
2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn Københavns kommune har fået udarbejdet rapporten: Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns kommune. Rapporten viser nogle skræmmende
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereBørnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag
Børnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag Med udgangspunkt i Skanderborg kommunes 6 værdier Engagement: Vi er nærværende og skaber tryghed for det enkelte barn Vi er omsorgsfulde og imødekommende overfor
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereForældremateriale omkring:
Forældremateriale omkring: Forældre Version Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereVelkommen i Visby Børnehus
En dag på legepladsen Velkommen i Vores bålhytte Med denne pjece vil vi gerne byde jer velkommen i og samtidig fortælle lidt om, hvem vi er og hvad vi laver. I kan læse mere om vores værdier, pædagogiske
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereLovforslag om børns rettigheder i daginstitution og samfund
Lovforslag om børns rettigheder i daginstitution og samfund FOLA Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner 2 1. Alle børn har ret til at vokse op i omsorgsfulde omgivelser, og derfor skal
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereVuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Læs mereER DU HELLER IKKE TANKELÆSER?
ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER? SÅ LÆS OM VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE HER > Elsted Dagtilbud INDHOLD Det gode samarbejde 3 Generelt samarbejde 4 Pædagogisk samarbejde 6 Sociale kompetencer 8 Hjælp til
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereGOD DÅRLIG VENINDE VENINDE
GOD VENINDE DÅRLIG VENINDE Ringer og tjekker op på hvor du er. Slår dig. Tjekker dine sms er. Overrasker dig ved at møde op når du har fri fra skole. Kalder dig ved øgenavne. Fortæller dig hvilket tøj
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mere