ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN"

Transkript

1 ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN Forskningslektor Claus Kjøller Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Rambøll Lektor Flemming Larsen, Institut for Miljø & Ressourcer, DTU ATV MØDE ARSEN I GRUNDVAND OG DRIKKEVAND HELNAN, MARSELIS HOTEL 3. oktober 2007

2

3 RESUMÉ Der gennemgås en række typeeksempler på årsager til, at der kan optræde forhøjede indhold af arsen i grundvand. Der præsenteres således eksempler på arsenfrigivelse ved henholdsvis pyritoxidation, desorption og reduktion af jernoxider. På grundlag af de gennemgåede typeeksempler og den geografiske og grundvandskemiske fordeling af indvindingsboringer med forhøjede indhold af arsen i Danmark opstilles der en mulig hypotese for forekomsten af forhøjede arsenindhold i dansk grundvand. INDLEDNING Det naturligt forekommende grundvandsproblem, der på verdensplan har haft størst bevågenhed de sidste 5-10 år, er problemet med forhøjede koncentrationer af arsen i grundvandsressourcen. Årsagen til den store bevågenhed er, at problemet ofte forekommer i områder, hvor det grundet begrænsede økonomiske og teknologiske ressourcer ikke er muligt at rense grundvandet, så der kan opnås acceptable indhold af arsen i det vand, der anvendes til drikkevand. Resultatet er, at et meget stort antal mennesker i de særligt arsenpåvirkede områder af Verden drikker vand med indhold af arsen, der er langt over den af WHO anbefalede grænseværdi på 10 µg/l. Alene i Bangladesh skønnes det, at op mod 40 millioner mennesker drikker vand med arsenindhold over 50 µg/l. Tilsvarende findes der store områder med arsenpåvirket grundvand (med koncentrationer over 50 µg/l) i lande som Vietnam, Kina, Argentina og Chile. /1/. I Danmark er grænseværdien for arsen ved afgang fra vandværk på 5 µg/l /2/. En opgørelse baseret på samtlige danske boringskontroldata viser at ca. 17 % af de analyserede indvindingsboringer i Danmark indvinder grundvand med arsenindhold over denne grænseværdi, mens kun ca. 1 % af indvindingsboringerne indvinder grundvand med arsenindhold over 30 µg/l. En tilsvarende opgørelse i forhold til rentvandsanlæg viser at ca. 4% af disse leverer drikkevand med arsenindhold over 5 µg/l /3/. Med det formål at udvikle metoder til nedbringelse af arsenindholdet i det danske drikkevand har Miljøstyrelsen i 2007 igangsat et projekt om arsen i dansk grundvand og drikkevand, der er finansieret af Vandpuljens midler. Projektet udarbejdes af et konsortium bestående af Institut for Miljø & Ressourcer og Watertech, og der arbejdes både med problemstillinger i forhold til forekomsten af arsen i grundvandsressourcen og i forhold til rensning for arsen i vandbehandlingen på vandværker. Dette indlæg er bl.a. baseret på det arbejde, der hidtil er udført i forbindelse med ressourcedelen af Miljøstyrelsens projekt.

4 FORMÅL Formålet med dette indlæg er at give et overblik over de generelt kendte årsager til, at der naturligt kan optræde arsen i forhøjede koncentrationer i grundvandet. Herunder, på det eksisterende vidensgrundlag, at beskrive mulige årsager til forhøjede indhold af arsen i dansk grundvand. GENERELT OM ARSENS GRUNDVANDSGEOKEMI Arsen i grundvandet I naturlige, vandige systemer optræder arsen i oxidationstrinene +3 og +5. Hvis arsen i kemiske forbindelser optræder i oxidationstrin +3 kaldes det arsenit, mens arsen i oxidations-trin +5 kaldes arsenat. I reduceret grundvand vil arsen hovedsageligt forekomme som arsenit, mens det i oxideret vand vil forekomme som arsenat. Både arsenit og arsenat danner vandige komplekser særligt med ilt (O) og hydroxider (OH). De dominerende komplekser for arsenat er H 2 AsO 4 - og HAsO 4 2-, mens arsenit ved neutral ph forekommer som H 3 AsO 3 0 (jf. figur 1) HAsO HAsO Eh (mv) HAsO HAsO4 2- AsO pe HAsO AsO HAsO ph Figur 1. Stabilitetsdiagram for arsen ved varierende surhed (ph) og oxidationsforhold (Eh). Alt andet lige vil det forhold, at arsenat optræder som anioner betyde, at sorption til overfladen af mineraler og organisk stof er størst under sure forhold, hvor overfladerne er positivt ladede. Den neutrale ladning af det dominerende kompleks for arsenit ved neutrale ph kan være forklaringen på en generelt mindre sorption, og større mobilitet, af arsen i dette oxidationstrin /4/. Mobiliteten af arsen i grundvandsmagasiner er således blandt andre forhold betinget af oxidations- og reduktionsprocesser (redox-forholdene) samt grundvandets phværdi. Derudover er det påvist at sorption af arsen til mineraler og organisk stof sker i konkurrence med andre anioner såsom fosfat (PO 4 3- ), bikarbonat (HCO 3 - ) og selenat (HSeO 3 - ) /5/. Generelt øges mobiliteten af arsen i grundvand jo højere koncentrationen er af disse ioner og jo højere ph-værdien er i grundvandet. -15

5 Mulige kilder til arsen I grundvandsmagasiner er sulfider og oxider de to typer af almindeligt forekommende mineraler, hvor der ses de højeste indhold af arsen. Disse to typer af mineraler anses derfor også for i de fleste at være de væsentligste kilder til forhøjede indhold af arsen i grundvandet /1/. I sulfider, hvoraf pyrit (FeS 2 ) er det almindeligst forekommende mineral i grundvandsmagasiner, substituerer arsen for svovl, og kan i særlige tilfælde udgøre mere end 10 % (w/w) af mineralet /1/. I Danmark er der påvist gennemsnitlige koncentrationer af arsen i pyrit fra kalkmagasinerne i Østsjælland på 2-5 % (w/w) /6/. Hvad angår oxidmineraler kan arsen både findes indbygget i oxiderne som en del af mineralstrukturen eller adsorberet til overfladen af oxiderne. På grund af den normalt store kvantitet af jernoxider i forhold til andre oxider (f.eks. aluminiumoxider og manganoxider) i grundvandsmagasiner, anses jernoxider for at udgøre den væsentligste kilde til forhøjede arsenindhold i grundvandsmagasiner, hvor arsenkilden skønnes at være oxider. Derudover findes arsen typisk i mindre mængder associeret med f.eks. kalk, lermineraler og organisk stof i grundvandsmagasiner /1/. EKSEMPLER PÅ ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDET Koncentrationen af arsen i regnvand er i størrelsesordenen 0,03 µg/l, mens indholdet i havvand er i størrelsesordenen 3-4 µg/l /7/. Forhøjede arsenindhold i grundvand må derfor skyldes, at der sker frigivelse af arsen fra mineraler, der findes i de lag grundvandet infiltrerer igennem eller i selve grundvandsmagasinet. Der skal overordnet være to forhold, der gør sig gældende for at et grundvandsmagasin bliver påvirket af forhøjede arsenindhold: 1) Arsen skal frigives fra en kilde 2) De hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold skal være sådan, at arsen forbliver i opløsning efter det er frigivet. En lang rækker undersøgelser, i de dele af Verden der er påvirket af særligt høje arsenindhold i grundvandet, har sigtet imod at beskrive, hvornår ovenstående forhold er gældende (jf. bl.a. /5/ og referencer heri). På baggrund heraf kan der generelt opstilles tre typer af scenarier, som ved naturlige grundvandsgeokemiske processer kan resultere i forhøjede indhold af arsen i grundvandet: 1) Arsenfrigivelse ved pyritoxidation 2) Arsenfrigivelse ved desorption fra jernoxider 3) Arsenfrigivelse ved reduktiv opløsning af jernoxider

6 Derudover kan særligt høje arsenindhold forekomme i grundvandsmagasiner i tilknytning til geotermiske kilder. De tre ovenfor nævnte processer, der fører til forhøjede arsenindhold i grundvandet, er nærmere beskrevet i det efterfølgende. Arsenfrigivelse ved pyritoxidation Som illustreret i figur 2 frigives der ved denne proces arsen til grundvandet som følge af, at sedimenter med pyrit (eller andre sulfider) bliver eksponeret for atmosfærisk ilt. Da pyritten ofte indeholder arsen i sporkoncentrationer, vil dette i første omgang resultere i en frigivelse af arsen til grundvandet. Figur 2. Skitse af frigivelse af arsen ved oxidation af pyrit. (Fra /8/). De mest kendte eksempler på, at pyritoxidation kan resultere i forhøjede arsenindhold i grundvandet er i forbindelse med de såkaldte open-pit miner, hvor store mængder sediment graves op i tipper som er frit eksponeret for den atmosfæriske ilt. Som følge af pyritoxidation i tipperne, kan der derfor udvaskes endog meget høje koncentrationer af arsen fra tipperne (f.eks. /9/). Da arsen i disse oxiderede miljøer hovedsageligt findes på den oxiderede arsenat form, og da ph-værdien ofte er lav, vil der alt andet lige ske en stor sorption af arsen til sedimenterne efter det er frigivet fra pyritten ved oxidationsprocessen. En stor del af det arsen, der frigives, bindes derfor formentlig igen til sedimenterne. Ved områder med minedrift er årsagen til, at der sker mobilisering af arsen i grundvandet derfor sandsynligvis de meget høje koncentrationer, der genereres i disse områder (op til flere hundrede milligram pr. liter). Der findes endnu ikke eksempler på mobilisering af høje arsenkoncentrationer i grundvandet som følge af pyritoxidation i områder, der ikke er påvirket af minedrift. Dog har Polizotto et al. (2006) /10/ foreslået, at de høje arsenkoncentrationer, der ses i Bangladesh, kan være et resultat af pyritoxidation i topjorden. Arsenfrigivelse ved desorption fra jernoxider Desorption af arsen fra jernoxider kan i realiteten forekomme i områder hvor en hvilken som helst konkurrerende anion stiger i koncentration eller hvor ph-værdien stiger. I figur 3 er vist koncentrationen af arsen sammen med henholdsvis grundvandets ph-værdi og indholdet af bikarbonat i grundvand fra Pampasen i Argentina.

7 Figur 3. Variation i grundvandets ph og bikarbonatkoncentration som funktion af indholdet af arsen. Data er fra grundvandsmagasiner på den argentinske Pampas. (Fra /11/) Af figuren ses det, at der er en relativt god sammenhæng mellem arsenindholdet i grundvandet og grundvandets ph-værdi og bikarbonatkoncentration. På grundlag heraf foreslås det, at mobiliseringen af arsen sker som følge af desorption fra jernoxider, der findes i relativt høje koncentrationer i grundvandsmagasinet. Da grundvandet i det undersøgte grundvandsmagasin er oxideret, og da arsenat derfor er den dominerende arsenspecie, antages det, at desorptionen både kan ske som følge af en ph-effekt og som følge af konkurrence med bikarbonat om de tilgængelige sorptionspladser. De høje ph-værdier og bikarbonatkoncentrationer skyldes i tilfældet, der er illustreret i figur 3, særlig intens forvitring af silikat- og karbonatmineraler, der er forårsaget af det tørre og varme klima på Pampasen /11/. Et andet eksempel på at stigende koncentrationer af bikarbonat kan resultere i mobilisering af arsen til grundvandet, er illustreret i figur 4, som viser resultatet af en række laboratorieforsøg med sediment fra et grundvandsmagasin i Bangladesh. Figur 4. Resultater af udvaskningsforsøg med sediment fra et grundvandsmagasin i Bangladesh. Som angivet i figuren er der udvasket med forskellige typer af karbonatopløsninger. (Fra /12/).

8 I laboratorieforsøgene blev sedimentet fra grundvandsmagasinet udvasket med en række forskellige karbonatrige opløsninger. Som det ses af figur 4, viste alle opløsninger en mobilisering af arsen, hvilket tolkes at skyldes desorption som følge af de høje bikarbonatkoncentrationer, der anvendes i udvaskningsforsøgene /12/. Udover de viste effekter af ændringer i grundvandets ph-værdi og bikarbonatkoncentration, er det sandsynligt, at en ændring i koncentrationen af andre stoffer såsom fosfat og selenat kan resultere i forhøjede indhold af arsen i grundvandet. Arsenfrigivelse ved reduktion af jernoxider Frigivelse af arsen som følge af reduktion af jernoxider er den hyppigst foreslåede proces, når forhøjede arsenindhold i grundvandsmagasiner skal forklares /1/. Ved denne proces sker der frigivelse af arsen til grundvandet, fordi der i grundvandsmagasinet sker reduktion af jernoxider i forbindelse med omsætningen af organisk stof. I jernoxiderne findes arsen bundet enten på overfladen eller indbygget i selve mineralstrukturen som arsen i oxidationstrinnet +5. Ved reduktionen af oxiderne frigives der derfor også arsenat til grundvandet, som grundet de reducerende forhold efterfølgende reduceres til arsenit. Flere steder er det dog beskrevet, at arsenat i sådanne miljøer kan udgøre 5-10 % af den totale arsenmængde i grundvandet, hvilket formentlig skyldes at omsætningen af arsenat til arsenit er kinetisk begrænset i forhold til frigivelsen fra oxiderne ved reduktion. Et eksempel på resultater fra en undersøgelse af en række Bengalske grundvandsmagasiner, hvor der er konstateret arsenfrigivelse i forbindelse med reduktion af jernoxider, er vist i figur 5. Figur 5. Resultater af vandanalyser fra indvindingsboringer fra et Vestbengalsk grundvandsmagasin. Firkanter angiver boringer med et lavt As/Fe forhold, mens prikker angiver boringer med et relativt højt As/Fe forhold. (Fra /13/). Som det ses af figur 5 er der en rimelig sammenhæng mellem indholdet af jern og indholdet af arsen og fosfat i de undersøgte grundvandsmagasiner, hvilket indikerer, at arsen og fosfat frigives ved reduktion af jernoxider. De to type af symboler indikerer vandtyper med forskellige As/Fe forhold (jf. figurteksten), hvilket formentlig reflekterer, at de jernoxider, der opløses, har et varierende indhold af arsen. En interessant konklusion, der drages på grundlag af undersøgelsen, der ligger til grund for figur 5 er i øvrigt, at høje arsenkoncentrationer først

9 opnås, når der er sket fuldstændig reduktion af jernoxiderne i de undersøgte sedimenter. Således er der i nævnte undersøgelse ikke konstateret arsenkoncentrationer over 10 µg/l i grundvandsmagasiner, hvor der er konstateret indhold af jernoxider i sedimentet, der udgør grundvandsmagasinet /13/. Et andet godt eksempel på arsenfrigivelse ved reduktion af jernoxider er beskrevet andetsteds i nærværende rapport fra ATV-mødet /14/. I denne undersøgelse måles der et indhold af arsen i grundvandet på op til ca. 400 µg/l samtidig med at der måles indhold af jernoxider på mg/kg i sedimenterne, der udgør grundvandsmagasinet. Det synes således ikke at være generelt, at alle oxider i sedimentet skal reduceres, førend der kan ske mobilisering af væsentlige mængder arsen i grundvand. MULIGE ÅRSAGER TIL ARSEN I DANSK GRUNDVAND Der findes i Danmark endnu ikke tilsvarende veldokumenterede eksempler på processer, der fører til de forhøjede arsenindhold, der ses i danske grundvandsmagasiner. Der er dog flere steder udført undersøgelser, som med de internationale studier som typeeksempler, kan bidrage til vores forståelse af hvorfor der også i danske grundvandsmagasiner visse steder findes forhøjede indhold af arsen. Fordelingen af arsen i dansk grundvand I forbindelse med Miljøstyrelsens igangværende arsenprojekt, er der foretaget et udtræk af medianværdier for arsenkoncentrationen i GEUS boringskontroldatabase. Udtrækket giver 4833 medianværdier for arsenindholdet i dansk grundvand, som fordeler sig geografisk, som vist i figur 6.

10 Figur 6. Geografisk fordeling af arsen i dansk grundvand. Baseret på udtræk af 4833 medianværdier for arsenindholdet i boringskontroldata fra perioden Af figuren ses det at høje arsenindhold særligt findes i grundvandet i Østjylland, på Fyn, i Vest- og Sydsjælland samt på Lolland. På Lolland og i Sydsjælland er de høje arsen hovedsageligt knyttet til kalkmagasiner, mens de høje arsenindhold i den resterende del af landet findes i grundvandsmagasiner af smeltevandssand. For at undersøge om de høje arsenindhold findes i særlige vandtyper i de nævnte grundvandsmagasiner er det i figur 6 viste dataudtræk inddelt i seks vandtyper (jf. tabel 1). Vandtypeinddelingen er valgt, så den hovedsageligt afspejler vandets redoxkemi, og svarer omtrent til den vandtypeinddeling, der tidligere er anvendt i /4/.

11 Tabel : Definerede vandtyper, der er anvendt til vandtypeklassificeringen af råvandsanalyserne fra GEUS boringskontroldatabase. Vandtype Ilt (mg/l) Nitrat (mg/l) Sulfat (mg/l) Svovlbrinte (mg/l) (A) Oxideret > 2 > 2 > 40 ± (B) Anoxisk < 2 > 2 > 40 ± (C) Svagt reduceret < 2 < 2 > 40 ± (D) Reduceret < 2 < ± (E) Stærkt reduceret < 2 < 2 < 20 ± (F) Højt sulfidindhold < 2 < 2 < 20 > 0,5 I figur 7 er vist fordelingen af arsenindhold i kalkgrundvandsmagasiner på de i tabel 1 definerede vandtyper. En opgørelse for grundvandsmagasiner af smeltevandssand viser et tilsvarende billede /3/. "Kalk" Vandtype A Vandtype B (N=50) (N=77) 80 Vandtype C (N=327) 70 Vandtype D Vandtype E (N=180) (N=483) Pocentfraktil Vandtype F (N=58) Arsenkoncentration (µg/l) Figur 7. Sammenhæng mellem arsenindhold i grundvandet og vandtyper i grundvandsmagasiner af kalk i Danmark. Jf. tabel 1 for klassificering af vandtyper. Figur 7 viser i lighed med tidligere undersøgelser i Danmark, at der stort set ikke findes forhøjede indhold af arsen i de grundvandsmagasiner, hvor grundvandet indeholder ilt eller nitrat. Det synes således som en forudsætning for at der kan optræde høje arsenindhold i grundvandet i Danmark, at der er reducerende forhold i grundvandsmagasinet. Dog viser

12 opgørelsen i figur 7, at der tilsyneladende under meget stærkt reducerende forhold, hvor der findes høje koncentrationer af svovlbrinte, ikke findes forhøjede arsenindhold i grundvandet. Dette skyldes formentlig, at arsen i sådanne grundvandsmagasiner immobiliseres ved udfældning med sulfidmineraler som eksempelvis pyrit /15/. Jernoxider som kilde? Det er tidligere foreslået (f.eks. /4/), at den geografiske fordeling af arsen i dansk grundvand i stor udstrækning kan forklares ved tilstedeværelsen af marint ler fra Oligocæn, Eocæn og Miocæn i den prækvartære overflade, og at dette marine ler derfor udgør en primær kilde til de forhøjede arsenindhold, der ses i dansk grundvand. Som det fremgår af figur 6, synes marint tertiært ler da også at udgøre prækvartæroverfladen de fleste af de steder, hvor der ses forhøjede indhold af arsen i grundvandet. Særligt ved Århus ses der god overensstemmelse mellem høje arsenindhold i grundvandet og grundvandsmagasiner, der er beliggende i begravede dalsystemer, som er eroderet i det tertiære marine ler. Tilsvarende er det på Fyn og Nordlolland samt i Vestsjælland sandsynligt, at prækvartært marint ler er oparbejdet i istidsaflejringerne, mens det på Sydsjælland kræver at et af de ældre isfremstød har skredet hen over det marine ler fra en nordlig retning og dernæst lagt en arsenrig moræne på kalken, hvorfra der i dag sker frigivelse af arsen. Det er ikke umiddelbart sandsynligt at kalken i sig selv er kilden til arsen i kalkmagasinerne, da man så ville forvente arsen overalt i kalkmagasiner med reduceret vand. Eksempler på at dette ikke er tilfældet, er på Møn og Falster, hvor der findes reduceret grundvand med et lavt indhold af arsen. Grundet de reducerede forhold, der findes i danske grundvandsmagasiner med forhøjede arsenindhold (jf. figur 7) er det sandsynligt, at reduktion af jernoxider er en væsentlig årsag til, at der forekommer grundvand med forhøjede indhold af arsen. Dette strider umiddelbart mod hypotesen om at tertiært marint ler er en væsentlig kilde til de forhøjede indhold af arsen, idet det må forventes at arsen overordnet findes associeret med pyrit i det marine ler /16/. Såfremt kilden til arsen hovedsageligt er oparbejdet marint ler i de kvartære aflejringer, er det dog sandsynligt, at der på et tidspunkt i forbindelse med oparbejdelsen af det marine ler, er sket oxidation af en væsentlig del af den pyrit, der findes i det marine ler. Herved er der formentlig efterfølgende udfældet jernoxider med associeret arsen (adsorberet eller i mineralerne). Taget den reducerede vandtype i betragtning kan en forklaring på de nuværende arsenindhold være, at der ved efterfølgende begravelse af de arsenholdige aflejringer er skabt et miljø, hvor der ved reduktion eller desorption frigives arsen. Dette er den arbejdshypotese, der pt. arbejdes med i det videre arbejde i forbindelse med Miljøstyrelsens igangværende arsenprojekt. Pyrit som kilde? Det vides, at der gennem tiden har forekommet omfattende pyritoxidation i Køge Bugt området som har resulteret i forhøjede indhold af sulfat, calcium og nikkel i det grundvand,

13 der indvindes i dette område. Da arsen findes i pyrit i omtrent samme koncentration som nikkel, sker der formentlig også frigivelse af væsentlige mængder arsen i forbindelse med pyritoxidationen. Denne mængde arsen resulterer dog ikke umiddelbart i forhøjede koncentrationer i grundvandet (jf. figur 6), hvilket sandsynligvis skyldes, at arsen bindes til sedimentet i kalkmagasinet. Laboratorieforsøg har således vist, at der for sorption af arsen på ren kalcit kan estimeres en K d værdi på ca. 25 l/kg (ved ρ b = 2 kg/l og en porøsitet på 45 % /17/). Til sammenligning kan en tilsvarende K d værdi for nikkel beregnes til ca. 2 l/kg afhængigt af de øvrige grundvandsgeokemiske forhold. Dette betyder, alt andet lige, at mobiliteten af arsen i kalkmagasiner er 10 gange mindre end mobiliteten af nikkel, som i forvejen er lav /18/. PERSPEKTIVER Som det fremgår af ovenstående beskrivelse er der stadigvæk en række uklare forhold vedrørende årsagerne til at der i visse danske grundvandsmagasiner findes forhøjede indhold af arsen. Det forventes dog, at en række af disse forhold er væsentligt bedre beskrevet når arbejdet i forbindelse med Miljøstyrelsens arsenprojekt er afsluttet. REFERENCER /1/ Smedley, P. og Kinniburgh, D.G., Arsenic in groundwater and the environment. In: Selinus, O., Alloway, B., Centeno, J.A., Finkelman, R.B., Fuge, R., Lindh, U. og Smedley, P. (eds.), Essentials of medical geology. Elsevier. /2/ Miljø- og Energiministeriet, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr af 14. december 2006). /3/ Internt statusnotat for projektet Arsen i dansk grundvand og drikkevand. Notatet er dateret den 16. juli 2007 og udarbejdet af Institut for Miljø og Ressourcer og Watertech. /4/ Larsen C. L. og Larsen F. (2003) Arsen i danske sedimenter og grundvand. Vand & Jord 10. Årgang, december 2003, /5/ Smedley, P. and Kinniburgh, D. (2002): A review of the source, behavior and distribution of arsenic in natural waters, Applied Geochemistry, 17, (5), /6/ Knudsen, C. og Karup-Møller, S., in prep. Fe-Ni-Co-As bearing bravoites from Danish limestone formations. /7/ Krauskopf, K.B., Introduction to geochemistry (2 nd ed). McGraw-Hill. /8/ Appelo, C.A.J. og Postma, D., Geochemistry, groundwater and pollution (2 nd ed.). A.A.Balkema. /9/ Bodénan, F., Barnger, P., Piantone, P., Lassin, A., Azaroual, M., Gaucher, E. og Braibant, G., Arsenic behaviour in gold-ore mill tailings, Massif Central, France: hydrogeochemical study and investigation og in-situ redox signatures. Applied Geochemistry, 19, /10/ Polizotto, M.L., Harvey, C.F., Li, G., Badruzzman, B., Ali, A., Newville, M., Sutton, S. og Fendorf, S., Solid-phases and desorptioin processes within Bangladesh sediments. Chemical Geology, 228, /11/ Smedley, P., Zhang, M., Zhang, G. og Luo, Z., Mobilisation of arsenic and other trace elements in fluviolacustrine aquifers of the Huhhot Basin, Inner Mongolia. Applied Geochemistry, 18, /12/ Anawar, H.M., Akai, J., Sakugawa, H., Mobilization of arsenic from subsurface sediments by effect of bicarbonate ions in groundwater. Chemosphere, 54, /13/ McArthur, J.M., Banerjee, D.M., Hudson-Edwards, K.A., Mishra, R., Purohit, R., Ravenscroft, P., Cronin, A., Howarth, R.J., Chatterjee, A., Talukder, t., Lowry, D., Houghton, S., Chahda, D.K., Natural organic matter in sedimentary basins and its relation to arsenic in anoxic groundwater: the example of West Bengal and its worldwide implications. Applied Geochemistry, 19,

14 /14/ Postma, D., Larsen, F., Hue, N.T.M., Duc, M.T., Viet, P.H., Nhan, P.Q. og Jessen, S., Arsenic in groundwater of the Red River floodplain, Vietnam: controlling geochemical processes and reactive transport modeling, Submitted til Geochimica et Cosmochimica Acta. /15/ Knudsen, C., Nikkel i grundvand. København, Køge bugt og Stevns området. GEUS Rapport 1999/57. /16/ Heilmann-Clausen, C. og Surlyk, F., Koralrev og lerhav. In: Larsen, G. (ed). Naturen i Danmark Geologien. Gyldendal. /17/ Sø, H.U., Postma, D., Larsen, F., Jakobsen, R., Binding af arsenat og arsenit på kalcit. ATVmøde om Arsen, Hotel Marselis, Århus, 3. oktober, /18/ Kjøller, C., Jessen, S., Larsen, F., Postma, D og Jakobsen, R., Binding af nikkel til og frigivelse fra naturlige kalksedimenter. Arbejdsrapport nr. 8 fra Miljøstyrelsen, 2006.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Arsen i dansk grundvand og drikkevand. Bind 1: Arsen i dansk grundvand

Arsen i dansk grundvand og drikkevand. Bind 1: Arsen i dansk grundvand Arsen i dansk grundvand og drikkevand Bind 1: Arsen i dansk grundvand Titel: Forfatter: Anden bidragyder: URL: Emneord: Arsen i dansk grundvand og drikkevand - Bind 1: Arsen i dansk grundvand Flemming

Læs mere

BINDING AF ARSENAT OG ARSENIT PÅ KALCIT

BINDING AF ARSENAT OG ARSENIT PÅ KALCIT BINDING AF ARSENAT OG ARSENIT PÅ KALCIT Civilingeniør, ph.d.stud. Helle Ugilt Sø Docent Dieke Postma Lektor Rasmus Jakobsen Lektor Flemming Larsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU ATV MØDE ARSEN I

Læs mere

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Arsen i dansk grundvand og drikkevand

Arsen i dansk grundvand og drikkevand Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 186 Offentligt Arsen i dansk grundvand og drikkevand Bind 1: Arsen i dansk grundvand Titel: Forfatter: Anden bidragyder: URL: Emneord: Arsen i

Læs mere

HVAD GØR VI MED SKYLLEVANDSSLAM OG ANDRE RESTPRODUKTER

HVAD GØR VI MED SKYLLEVANDSSLAM OG ANDRE RESTPRODUKTER HVAD GØR VI MED SKYLLEVANDSSLAM OG ANDRE RESTPRODUKTER Direktør Henrik Aktor AKTOR innovation ApS ATV MØDE ARSEN I GRUNDVAND OG DRIKKEVAND HELNAN, MARSELIS HOTEL 3. oktober 2007 BAGGRUND Når arsen fjernes

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Stabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet. Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø

Stabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet. Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø Stabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet jord med okkerslam Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø Baggrund Arsen er mobilt og udvaskes let til grundvandet Op mod 227 lokaliteter i DK (Miljøstyrelsen,

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt

Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt John Flyvbjerg, NIRAS Allan Pratt, NIRAS Lars Kyhnau Hansen, Københavns Amt Mehran Vahman, Københavns Amt Indledning Det geokemiske miljø i et grundvandsmagasin

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 5

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 5 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/20 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 5 Grundvandstyper i kalkmagasinerne Flemming Larsen & Kenneth Berger INSTITUT

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring Vejdirektoratet Udbygning af Brande Omfartsvej Okkerundersøgelser ved grundvandssænkninger COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 www.cowi.dk Teknisk Notat

Læs mere

Notat. Indhold. Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL

Notat. Indhold. Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL Notat Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL AKTOR innovation ApS Engsvinget 34 2400 København NV Telefon 57807060 mobil 40212824 E-mail aktor@aktor.dk Belysning af grundvandssænkning

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for garverier.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for garverier. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for garverier. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt på

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Manual om arsen i dansk drikkevand. med forslag til løsninger

Manual om arsen i dansk drikkevand. med forslag til løsninger Manual om arsen i dansk drikkevand med forslag til løsninger Titel: Resumé: Forfatter: URL: Emneord: Manual om arsen i dansk drikkevand - med forslag til løsninger I manualen beskrives udbredelsen af naturligt

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Binding af nikkel til og frigivelse fra naturlige kalksedimenter

Binding af nikkel til og frigivelse fra naturlige kalksedimenter Binding af nikkel til og frigivelse fra naturlige kalksedimenter Claus Kjøller 1,2, Søren Jessen 1, Flemming Larsen 1, Dieke Postma 1 og Rasmus Jakobsen 1 1 Miljø & Ressourcer DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

ARSENFJERNELSE PÅ VANDVÆRKSFILTRE EN STATUS OVER NUVÆRENDE VIDEN

ARSENFJERNELSE PÅ VANDVÆRKSFILTRE EN STATUS OVER NUVÆRENDE VIDEN ARSENFJERNELSE PÅ VANDVÆRKSFILTRE EN STATUS OVER NUVÆRENDE VIDEN Seniorrådgiver Loren Ramsay Watertech A/S ATV MØDE ARSEN I GRUNDVAND OG DRIKKEVAND HELNAN, MARSELIS HOTEL 3. oktober 2007 RESUMÉ Forståelsen

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer forekommer naturligt i grundvand i relativt små mængder, typisk i størrelsesordenen mikrogram pr. liter. De våges regelmæssigt i permanente målepunkter i grundvandsvågningsprogrammet.

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Geokemiker, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ENVINA møde 28. nov 2012 om Jordvarme

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for træimprægnering.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for træimprægnering. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for træimprægnering. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt

Læs mere

Lokalitet nr. 219-3 Collstrupgrunden. Udredning vedr. forureningssituationen på og omkring grunden 1977 2009

Lokalitet nr. 219-3 Collstrupgrunden. Udredning vedr. forureningssituationen på og omkring grunden 1977 2009 Lokalitet nr. 219-3 Collstrupgrunden Udredning vedr. forureningssituationen på og omkring grunden 1977 2009 Sanne Skov Nielsen, Rasmus Jakobsen og Peter Kjeldsen DTU Miljø, april 2010 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret. 1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt

Læs mere

Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag

Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk G02 2 Regnen Opløst ilt Opløst kuldioxid Opløst kvælstof

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Beskrivelse af Sømarke Vandværk

Beskrivelse af Sømarke Vandværk Beskrivelse af Sømarke Vandværk Beskrivelse og historie Sømarke vandværk er et privatejet vandværk, organiseret som en forening. Vandværket er opført i 1976/1977 og er beliggende på Liselundvej 26, 4791

Læs mere

Undersøgelse af den kemiske sammensætning og form (speciering) af arsen i forurenet grundvand

Undersøgelse af den kemiske sammensætning og form (speciering) af arsen i forurenet grundvand Undersøgelse af den kemiske sammensætning og form (speciering) af arsen i forurenet grundvand Frederiksborg Amt og Amternes Videncenter for Jordforurening Teknik og Administration Nr. 2 2000 Agern Allé

Læs mere

Analyserapport Microdrop med jernspånfilter -Arsenfjernelse

Analyserapport Microdrop med jernspånfilter -Arsenfjernelse Analyserapport Microdrop med jernspånfilter -Arsenfjernelse Microdrop vandbehandlingsanlæg med jernspånfilter for arsenfjernelse ved flow på 20m3/t. Anlægget omfatter følgende hovedkomponenter: Microdrop

Læs mere

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

MODELVÆRKTØJER TIL VURDERING AF GEOKEMISK BÆREDYGTIG INDVINDING AF GRUNDVAND

MODELVÆRKTØJER TIL VURDERING AF GEOKEMISK BÆREDYGTIG INDVINDING AF GRUNDVAND MODELVÆRKTØJER TIL VURDERING AF GEOKEMISK BÆREDYGTIG INDVINDING AF GRUNDVAND Direktør Henrik Aktor AKTOR innovation ApS ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 6. - 7. marts

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Geologisk-, hydrogeologiskog

Geologisk-, hydrogeologiskog Detailkortlægning af Solhøj Kildeplads Opland Geologisk-, hydrogeologiskog geo- og grundvandskemisk kortlægning Resumé ROSKILDE AMT December 2002 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere