ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN"

Transkript

1 ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN Forskningslektor Claus Kjøller Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Rambøll Lektor Flemming Larsen, Institut for Miljø & Ressourcer, DTU ATV MØDE ARSEN I GRUNDVAND OG DRIKKEVAND HELNAN, MARSELIS HOTEL 3. oktober 2007

2

3 RESUMÉ Der gennemgås en række typeeksempler på årsager til, at der kan optræde forhøjede indhold af arsen i grundvand. Der præsenteres således eksempler på arsenfrigivelse ved henholdsvis pyritoxidation, desorption og reduktion af jernoxider. På grundlag af de gennemgåede typeeksempler og den geografiske og grundvandskemiske fordeling af indvindingsboringer med forhøjede indhold af arsen i Danmark opstilles der en mulig hypotese for forekomsten af forhøjede arsenindhold i dansk grundvand. INDLEDNING Det naturligt forekommende grundvandsproblem, der på verdensplan har haft størst bevågenhed de sidste 5-10 år, er problemet med forhøjede koncentrationer af arsen i grundvandsressourcen. Årsagen til den store bevågenhed er, at problemet ofte forekommer i områder, hvor det grundet begrænsede økonomiske og teknologiske ressourcer ikke er muligt at rense grundvandet, så der kan opnås acceptable indhold af arsen i det vand, der anvendes til drikkevand. Resultatet er, at et meget stort antal mennesker i de særligt arsenpåvirkede områder af Verden drikker vand med indhold af arsen, der er langt over den af WHO anbefalede grænseværdi på 10 µg/l. Alene i Bangladesh skønnes det, at op mod 40 millioner mennesker drikker vand med arsenindhold over 50 µg/l. Tilsvarende findes der store områder med arsenpåvirket grundvand (med koncentrationer over 50 µg/l) i lande som Vietnam, Kina, Argentina og Chile. /1/. I Danmark er grænseværdien for arsen ved afgang fra vandværk på 5 µg/l /2/. En opgørelse baseret på samtlige danske boringskontroldata viser at ca. 17 % af de analyserede indvindingsboringer i Danmark indvinder grundvand med arsenindhold over denne grænseværdi, mens kun ca. 1 % af indvindingsboringerne indvinder grundvand med arsenindhold over 30 µg/l. En tilsvarende opgørelse i forhold til rentvandsanlæg viser at ca. 4% af disse leverer drikkevand med arsenindhold over 5 µg/l /3/. Med det formål at udvikle metoder til nedbringelse af arsenindholdet i det danske drikkevand har Miljøstyrelsen i 2007 igangsat et projekt om arsen i dansk grundvand og drikkevand, der er finansieret af Vandpuljens midler. Projektet udarbejdes af et konsortium bestående af Institut for Miljø & Ressourcer og Watertech, og der arbejdes både med problemstillinger i forhold til forekomsten af arsen i grundvandsressourcen og i forhold til rensning for arsen i vandbehandlingen på vandværker. Dette indlæg er bl.a. baseret på det arbejde, der hidtil er udført i forbindelse med ressourcedelen af Miljøstyrelsens projekt.

4 FORMÅL Formålet med dette indlæg er at give et overblik over de generelt kendte årsager til, at der naturligt kan optræde arsen i forhøjede koncentrationer i grundvandet. Herunder, på det eksisterende vidensgrundlag, at beskrive mulige årsager til forhøjede indhold af arsen i dansk grundvand. GENERELT OM ARSENS GRUNDVANDSGEOKEMI Arsen i grundvandet I naturlige, vandige systemer optræder arsen i oxidationstrinene +3 og +5. Hvis arsen i kemiske forbindelser optræder i oxidationstrin +3 kaldes det arsenit, mens arsen i oxidations-trin +5 kaldes arsenat. I reduceret grundvand vil arsen hovedsageligt forekomme som arsenit, mens det i oxideret vand vil forekomme som arsenat. Både arsenit og arsenat danner vandige komplekser særligt med ilt (O) og hydroxider (OH). De dominerende komplekser for arsenat er H 2 AsO 4 - og HAsO 4 2-, mens arsenit ved neutral ph forekommer som H 3 AsO 3 0 (jf. figur 1) HAsO HAsO Eh (mv) HAsO HAsO4 2- AsO pe HAsO AsO HAsO ph Figur 1. Stabilitetsdiagram for arsen ved varierende surhed (ph) og oxidationsforhold (Eh). Alt andet lige vil det forhold, at arsenat optræder som anioner betyde, at sorption til overfladen af mineraler og organisk stof er størst under sure forhold, hvor overfladerne er positivt ladede. Den neutrale ladning af det dominerende kompleks for arsenit ved neutrale ph kan være forklaringen på en generelt mindre sorption, og større mobilitet, af arsen i dette oxidationstrin /4/. Mobiliteten af arsen i grundvandsmagasiner er således blandt andre forhold betinget af oxidations- og reduktionsprocesser (redox-forholdene) samt grundvandets phværdi. Derudover er det påvist at sorption af arsen til mineraler og organisk stof sker i konkurrence med andre anioner såsom fosfat (PO 4 3- ), bikarbonat (HCO 3 - ) og selenat (HSeO 3 - ) /5/. Generelt øges mobiliteten af arsen i grundvand jo højere koncentrationen er af disse ioner og jo højere ph-værdien er i grundvandet. -15

5 Mulige kilder til arsen I grundvandsmagasiner er sulfider og oxider de to typer af almindeligt forekommende mineraler, hvor der ses de højeste indhold af arsen. Disse to typer af mineraler anses derfor også for i de fleste at være de væsentligste kilder til forhøjede indhold af arsen i grundvandet /1/. I sulfider, hvoraf pyrit (FeS 2 ) er det almindeligst forekommende mineral i grundvandsmagasiner, substituerer arsen for svovl, og kan i særlige tilfælde udgøre mere end 10 % (w/w) af mineralet /1/. I Danmark er der påvist gennemsnitlige koncentrationer af arsen i pyrit fra kalkmagasinerne i Østsjælland på 2-5 % (w/w) /6/. Hvad angår oxidmineraler kan arsen både findes indbygget i oxiderne som en del af mineralstrukturen eller adsorberet til overfladen af oxiderne. På grund af den normalt store kvantitet af jernoxider i forhold til andre oxider (f.eks. aluminiumoxider og manganoxider) i grundvandsmagasiner, anses jernoxider for at udgøre den væsentligste kilde til forhøjede arsenindhold i grundvandsmagasiner, hvor arsenkilden skønnes at være oxider. Derudover findes arsen typisk i mindre mængder associeret med f.eks. kalk, lermineraler og organisk stof i grundvandsmagasiner /1/. EKSEMPLER PÅ ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDET Koncentrationen af arsen i regnvand er i størrelsesordenen 0,03 µg/l, mens indholdet i havvand er i størrelsesordenen 3-4 µg/l /7/. Forhøjede arsenindhold i grundvand må derfor skyldes, at der sker frigivelse af arsen fra mineraler, der findes i de lag grundvandet infiltrerer igennem eller i selve grundvandsmagasinet. Der skal overordnet være to forhold, der gør sig gældende for at et grundvandsmagasin bliver påvirket af forhøjede arsenindhold: 1) Arsen skal frigives fra en kilde 2) De hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold skal være sådan, at arsen forbliver i opløsning efter det er frigivet. En lang rækker undersøgelser, i de dele af Verden der er påvirket af særligt høje arsenindhold i grundvandet, har sigtet imod at beskrive, hvornår ovenstående forhold er gældende (jf. bl.a. /5/ og referencer heri). På baggrund heraf kan der generelt opstilles tre typer af scenarier, som ved naturlige grundvandsgeokemiske processer kan resultere i forhøjede indhold af arsen i grundvandet: 1) Arsenfrigivelse ved pyritoxidation 2) Arsenfrigivelse ved desorption fra jernoxider 3) Arsenfrigivelse ved reduktiv opløsning af jernoxider

6 Derudover kan særligt høje arsenindhold forekomme i grundvandsmagasiner i tilknytning til geotermiske kilder. De tre ovenfor nævnte processer, der fører til forhøjede arsenindhold i grundvandet, er nærmere beskrevet i det efterfølgende. Arsenfrigivelse ved pyritoxidation Som illustreret i figur 2 frigives der ved denne proces arsen til grundvandet som følge af, at sedimenter med pyrit (eller andre sulfider) bliver eksponeret for atmosfærisk ilt. Da pyritten ofte indeholder arsen i sporkoncentrationer, vil dette i første omgang resultere i en frigivelse af arsen til grundvandet. Figur 2. Skitse af frigivelse af arsen ved oxidation af pyrit. (Fra /8/). De mest kendte eksempler på, at pyritoxidation kan resultere i forhøjede arsenindhold i grundvandet er i forbindelse med de såkaldte open-pit miner, hvor store mængder sediment graves op i tipper som er frit eksponeret for den atmosfæriske ilt. Som følge af pyritoxidation i tipperne, kan der derfor udvaskes endog meget høje koncentrationer af arsen fra tipperne (f.eks. /9/). Da arsen i disse oxiderede miljøer hovedsageligt findes på den oxiderede arsenat form, og da ph-værdien ofte er lav, vil der alt andet lige ske en stor sorption af arsen til sedimenterne efter det er frigivet fra pyritten ved oxidationsprocessen. En stor del af det arsen, der frigives, bindes derfor formentlig igen til sedimenterne. Ved områder med minedrift er årsagen til, at der sker mobilisering af arsen i grundvandet derfor sandsynligvis de meget høje koncentrationer, der genereres i disse områder (op til flere hundrede milligram pr. liter). Der findes endnu ikke eksempler på mobilisering af høje arsenkoncentrationer i grundvandet som følge af pyritoxidation i områder, der ikke er påvirket af minedrift. Dog har Polizotto et al. (2006) /10/ foreslået, at de høje arsenkoncentrationer, der ses i Bangladesh, kan være et resultat af pyritoxidation i topjorden. Arsenfrigivelse ved desorption fra jernoxider Desorption af arsen fra jernoxider kan i realiteten forekomme i områder hvor en hvilken som helst konkurrerende anion stiger i koncentration eller hvor ph-værdien stiger. I figur 3 er vist koncentrationen af arsen sammen med henholdsvis grundvandets ph-værdi og indholdet af bikarbonat i grundvand fra Pampasen i Argentina.

7 Figur 3. Variation i grundvandets ph og bikarbonatkoncentration som funktion af indholdet af arsen. Data er fra grundvandsmagasiner på den argentinske Pampas. (Fra /11/) Af figuren ses det, at der er en relativt god sammenhæng mellem arsenindholdet i grundvandet og grundvandets ph-værdi og bikarbonatkoncentration. På grundlag heraf foreslås det, at mobiliseringen af arsen sker som følge af desorption fra jernoxider, der findes i relativt høje koncentrationer i grundvandsmagasinet. Da grundvandet i det undersøgte grundvandsmagasin er oxideret, og da arsenat derfor er den dominerende arsenspecie, antages det, at desorptionen både kan ske som følge af en ph-effekt og som følge af konkurrence med bikarbonat om de tilgængelige sorptionspladser. De høje ph-værdier og bikarbonatkoncentrationer skyldes i tilfældet, der er illustreret i figur 3, særlig intens forvitring af silikat- og karbonatmineraler, der er forårsaget af det tørre og varme klima på Pampasen /11/. Et andet eksempel på at stigende koncentrationer af bikarbonat kan resultere i mobilisering af arsen til grundvandet, er illustreret i figur 4, som viser resultatet af en række laboratorieforsøg med sediment fra et grundvandsmagasin i Bangladesh. Figur 4. Resultater af udvaskningsforsøg med sediment fra et grundvandsmagasin i Bangladesh. Som angivet i figuren er der udvasket med forskellige typer af karbonatopløsninger. (Fra /12/).

8 I laboratorieforsøgene blev sedimentet fra grundvandsmagasinet udvasket med en række forskellige karbonatrige opløsninger. Som det ses af figur 4, viste alle opløsninger en mobilisering af arsen, hvilket tolkes at skyldes desorption som følge af de høje bikarbonatkoncentrationer, der anvendes i udvaskningsforsøgene /12/. Udover de viste effekter af ændringer i grundvandets ph-værdi og bikarbonatkoncentration, er det sandsynligt, at en ændring i koncentrationen af andre stoffer såsom fosfat og selenat kan resultere i forhøjede indhold af arsen i grundvandet. Arsenfrigivelse ved reduktion af jernoxider Frigivelse af arsen som følge af reduktion af jernoxider er den hyppigst foreslåede proces, når forhøjede arsenindhold i grundvandsmagasiner skal forklares /1/. Ved denne proces sker der frigivelse af arsen til grundvandet, fordi der i grundvandsmagasinet sker reduktion af jernoxider i forbindelse med omsætningen af organisk stof. I jernoxiderne findes arsen bundet enten på overfladen eller indbygget i selve mineralstrukturen som arsen i oxidationstrinnet +5. Ved reduktionen af oxiderne frigives der derfor også arsenat til grundvandet, som grundet de reducerende forhold efterfølgende reduceres til arsenit. Flere steder er det dog beskrevet, at arsenat i sådanne miljøer kan udgøre 5-10 % af den totale arsenmængde i grundvandet, hvilket formentlig skyldes at omsætningen af arsenat til arsenit er kinetisk begrænset i forhold til frigivelsen fra oxiderne ved reduktion. Et eksempel på resultater fra en undersøgelse af en række Bengalske grundvandsmagasiner, hvor der er konstateret arsenfrigivelse i forbindelse med reduktion af jernoxider, er vist i figur 5. Figur 5. Resultater af vandanalyser fra indvindingsboringer fra et Vestbengalsk grundvandsmagasin. Firkanter angiver boringer med et lavt As/Fe forhold, mens prikker angiver boringer med et relativt højt As/Fe forhold. (Fra /13/). Som det ses af figur 5 er der en rimelig sammenhæng mellem indholdet af jern og indholdet af arsen og fosfat i de undersøgte grundvandsmagasiner, hvilket indikerer, at arsen og fosfat frigives ved reduktion af jernoxider. De to type af symboler indikerer vandtyper med forskellige As/Fe forhold (jf. figurteksten), hvilket formentlig reflekterer, at de jernoxider, der opløses, har et varierende indhold af arsen. En interessant konklusion, der drages på grundlag af undersøgelsen, der ligger til grund for figur 5 er i øvrigt, at høje arsenkoncentrationer først

9 opnås, når der er sket fuldstændig reduktion af jernoxiderne i de undersøgte sedimenter. Således er der i nævnte undersøgelse ikke konstateret arsenkoncentrationer over 10 µg/l i grundvandsmagasiner, hvor der er konstateret indhold af jernoxider i sedimentet, der udgør grundvandsmagasinet /13/. Et andet godt eksempel på arsenfrigivelse ved reduktion af jernoxider er beskrevet andetsteds i nærværende rapport fra ATV-mødet /14/. I denne undersøgelse måles der et indhold af arsen i grundvandet på op til ca. 400 µg/l samtidig med at der måles indhold af jernoxider på mg/kg i sedimenterne, der udgør grundvandsmagasinet. Det synes således ikke at være generelt, at alle oxider i sedimentet skal reduceres, førend der kan ske mobilisering af væsentlige mængder arsen i grundvand. MULIGE ÅRSAGER TIL ARSEN I DANSK GRUNDVAND Der findes i Danmark endnu ikke tilsvarende veldokumenterede eksempler på processer, der fører til de forhøjede arsenindhold, der ses i danske grundvandsmagasiner. Der er dog flere steder udført undersøgelser, som med de internationale studier som typeeksempler, kan bidrage til vores forståelse af hvorfor der også i danske grundvandsmagasiner visse steder findes forhøjede indhold af arsen. Fordelingen af arsen i dansk grundvand I forbindelse med Miljøstyrelsens igangværende arsenprojekt, er der foretaget et udtræk af medianværdier for arsenkoncentrationen i GEUS boringskontroldatabase. Udtrækket giver 4833 medianværdier for arsenindholdet i dansk grundvand, som fordeler sig geografisk, som vist i figur 6.

10 Figur 6. Geografisk fordeling af arsen i dansk grundvand. Baseret på udtræk af 4833 medianværdier for arsenindholdet i boringskontroldata fra perioden Af figuren ses det at høje arsenindhold særligt findes i grundvandet i Østjylland, på Fyn, i Vest- og Sydsjælland samt på Lolland. På Lolland og i Sydsjælland er de høje arsen hovedsageligt knyttet til kalkmagasiner, mens de høje arsenindhold i den resterende del af landet findes i grundvandsmagasiner af smeltevandssand. For at undersøge om de høje arsenindhold findes i særlige vandtyper i de nævnte grundvandsmagasiner er det i figur 6 viste dataudtræk inddelt i seks vandtyper (jf. tabel 1). Vandtypeinddelingen er valgt, så den hovedsageligt afspejler vandets redoxkemi, og svarer omtrent til den vandtypeinddeling, der tidligere er anvendt i /4/.

11 Tabel : Definerede vandtyper, der er anvendt til vandtypeklassificeringen af råvandsanalyserne fra GEUS boringskontroldatabase. Vandtype Ilt (mg/l) Nitrat (mg/l) Sulfat (mg/l) Svovlbrinte (mg/l) (A) Oxideret > 2 > 2 > 40 ± (B) Anoxisk < 2 > 2 > 40 ± (C) Svagt reduceret < 2 < 2 > 40 ± (D) Reduceret < 2 < ± (E) Stærkt reduceret < 2 < 2 < 20 ± (F) Højt sulfidindhold < 2 < 2 < 20 > 0,5 I figur 7 er vist fordelingen af arsenindhold i kalkgrundvandsmagasiner på de i tabel 1 definerede vandtyper. En opgørelse for grundvandsmagasiner af smeltevandssand viser et tilsvarende billede /3/. "Kalk" Vandtype A Vandtype B (N=50) (N=77) 80 Vandtype C (N=327) 70 Vandtype D Vandtype E (N=180) (N=483) Pocentfraktil Vandtype F (N=58) Arsenkoncentration (µg/l) Figur 7. Sammenhæng mellem arsenindhold i grundvandet og vandtyper i grundvandsmagasiner af kalk i Danmark. Jf. tabel 1 for klassificering af vandtyper. Figur 7 viser i lighed med tidligere undersøgelser i Danmark, at der stort set ikke findes forhøjede indhold af arsen i de grundvandsmagasiner, hvor grundvandet indeholder ilt eller nitrat. Det synes således som en forudsætning for at der kan optræde høje arsenindhold i grundvandet i Danmark, at der er reducerende forhold i grundvandsmagasinet. Dog viser

12 opgørelsen i figur 7, at der tilsyneladende under meget stærkt reducerende forhold, hvor der findes høje koncentrationer af svovlbrinte, ikke findes forhøjede arsenindhold i grundvandet. Dette skyldes formentlig, at arsen i sådanne grundvandsmagasiner immobiliseres ved udfældning med sulfidmineraler som eksempelvis pyrit /15/. Jernoxider som kilde? Det er tidligere foreslået (f.eks. /4/), at den geografiske fordeling af arsen i dansk grundvand i stor udstrækning kan forklares ved tilstedeværelsen af marint ler fra Oligocæn, Eocæn og Miocæn i den prækvartære overflade, og at dette marine ler derfor udgør en primær kilde til de forhøjede arsenindhold, der ses i dansk grundvand. Som det fremgår af figur 6, synes marint tertiært ler da også at udgøre prækvartæroverfladen de fleste af de steder, hvor der ses forhøjede indhold af arsen i grundvandet. Særligt ved Århus ses der god overensstemmelse mellem høje arsenindhold i grundvandet og grundvandsmagasiner, der er beliggende i begravede dalsystemer, som er eroderet i det tertiære marine ler. Tilsvarende er det på Fyn og Nordlolland samt i Vestsjælland sandsynligt, at prækvartært marint ler er oparbejdet i istidsaflejringerne, mens det på Sydsjælland kræver at et af de ældre isfremstød har skredet hen over det marine ler fra en nordlig retning og dernæst lagt en arsenrig moræne på kalken, hvorfra der i dag sker frigivelse af arsen. Det er ikke umiddelbart sandsynligt at kalken i sig selv er kilden til arsen i kalkmagasinerne, da man så ville forvente arsen overalt i kalkmagasiner med reduceret vand. Eksempler på at dette ikke er tilfældet, er på Møn og Falster, hvor der findes reduceret grundvand med et lavt indhold af arsen. Grundet de reducerede forhold, der findes i danske grundvandsmagasiner med forhøjede arsenindhold (jf. figur 7) er det sandsynligt, at reduktion af jernoxider er en væsentlig årsag til, at der forekommer grundvand med forhøjede indhold af arsen. Dette strider umiddelbart mod hypotesen om at tertiært marint ler er en væsentlig kilde til de forhøjede indhold af arsen, idet det må forventes at arsen overordnet findes associeret med pyrit i det marine ler /16/. Såfremt kilden til arsen hovedsageligt er oparbejdet marint ler i de kvartære aflejringer, er det dog sandsynligt, at der på et tidspunkt i forbindelse med oparbejdelsen af det marine ler, er sket oxidation af en væsentlig del af den pyrit, der findes i det marine ler. Herved er der formentlig efterfølgende udfældet jernoxider med associeret arsen (adsorberet eller i mineralerne). Taget den reducerede vandtype i betragtning kan en forklaring på de nuværende arsenindhold være, at der ved efterfølgende begravelse af de arsenholdige aflejringer er skabt et miljø, hvor der ved reduktion eller desorption frigives arsen. Dette er den arbejdshypotese, der pt. arbejdes med i det videre arbejde i forbindelse med Miljøstyrelsens igangværende arsenprojekt. Pyrit som kilde? Det vides, at der gennem tiden har forekommet omfattende pyritoxidation i Køge Bugt området som har resulteret i forhøjede indhold af sulfat, calcium og nikkel i det grundvand,

13 der indvindes i dette område. Da arsen findes i pyrit i omtrent samme koncentration som nikkel, sker der formentlig også frigivelse af væsentlige mængder arsen i forbindelse med pyritoxidationen. Denne mængde arsen resulterer dog ikke umiddelbart i forhøjede koncentrationer i grundvandet (jf. figur 6), hvilket sandsynligvis skyldes, at arsen bindes til sedimentet i kalkmagasinet. Laboratorieforsøg har således vist, at der for sorption af arsen på ren kalcit kan estimeres en K d værdi på ca. 25 l/kg (ved ρ b = 2 kg/l og en porøsitet på 45 % /17/). Til sammenligning kan en tilsvarende K d værdi for nikkel beregnes til ca. 2 l/kg afhængigt af de øvrige grundvandsgeokemiske forhold. Dette betyder, alt andet lige, at mobiliteten af arsen i kalkmagasiner er 10 gange mindre end mobiliteten af nikkel, som i forvejen er lav /18/. PERSPEKTIVER Som det fremgår af ovenstående beskrivelse er der stadigvæk en række uklare forhold vedrørende årsagerne til at der i visse danske grundvandsmagasiner findes forhøjede indhold af arsen. Det forventes dog, at en række af disse forhold er væsentligt bedre beskrevet når arbejdet i forbindelse med Miljøstyrelsens arsenprojekt er afsluttet. REFERENCER /1/ Smedley, P. og Kinniburgh, D.G., Arsenic in groundwater and the environment. In: Selinus, O., Alloway, B., Centeno, J.A., Finkelman, R.B., Fuge, R., Lindh, U. og Smedley, P. (eds.), Essentials of medical geology. Elsevier. /2/ Miljø- og Energiministeriet, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr af 14. december 2006). /3/ Internt statusnotat for projektet Arsen i dansk grundvand og drikkevand. Notatet er dateret den 16. juli 2007 og udarbejdet af Institut for Miljø og Ressourcer og Watertech. /4/ Larsen C. L. og Larsen F. (2003) Arsen i danske sedimenter og grundvand. Vand & Jord 10. Årgang, december 2003, /5/ Smedley, P. and Kinniburgh, D. (2002): A review of the source, behavior and distribution of arsenic in natural waters, Applied Geochemistry, 17, (5), /6/ Knudsen, C. og Karup-Møller, S., in prep. Fe-Ni-Co-As bearing bravoites from Danish limestone formations. /7/ Krauskopf, K.B., Introduction to geochemistry (2 nd ed). McGraw-Hill. /8/ Appelo, C.A.J. og Postma, D., Geochemistry, groundwater and pollution (2 nd ed.). A.A.Balkema. /9/ Bodénan, F., Barnger, P., Piantone, P., Lassin, A., Azaroual, M., Gaucher, E. og Braibant, G., Arsenic behaviour in gold-ore mill tailings, Massif Central, France: hydrogeochemical study and investigation og in-situ redox signatures. Applied Geochemistry, 19, /10/ Polizotto, M.L., Harvey, C.F., Li, G., Badruzzman, B., Ali, A., Newville, M., Sutton, S. og Fendorf, S., Solid-phases and desorptioin processes within Bangladesh sediments. Chemical Geology, 228, /11/ Smedley, P., Zhang, M., Zhang, G. og Luo, Z., Mobilisation of arsenic and other trace elements in fluviolacustrine aquifers of the Huhhot Basin, Inner Mongolia. Applied Geochemistry, 18, /12/ Anawar, H.M., Akai, J., Sakugawa, H., Mobilization of arsenic from subsurface sediments by effect of bicarbonate ions in groundwater. Chemosphere, 54, /13/ McArthur, J.M., Banerjee, D.M., Hudson-Edwards, K.A., Mishra, R., Purohit, R., Ravenscroft, P., Cronin, A., Howarth, R.J., Chatterjee, A., Talukder, t., Lowry, D., Houghton, S., Chahda, D.K., Natural organic matter in sedimentary basins and its relation to arsenic in anoxic groundwater: the example of West Bengal and its worldwide implications. Applied Geochemistry, 19,

14 /14/ Postma, D., Larsen, F., Hue, N.T.M., Duc, M.T., Viet, P.H., Nhan, P.Q. og Jessen, S., Arsenic in groundwater of the Red River floodplain, Vietnam: controlling geochemical processes and reactive transport modeling, Submitted til Geochimica et Cosmochimica Acta. /15/ Knudsen, C., Nikkel i grundvand. København, Køge bugt og Stevns området. GEUS Rapport 1999/57. /16/ Heilmann-Clausen, C. og Surlyk, F., Koralrev og lerhav. In: Larsen, G. (ed). Naturen i Danmark Geologien. Gyldendal. /17/ Sø, H.U., Postma, D., Larsen, F., Jakobsen, R., Binding af arsenat og arsenit på kalcit. ATVmøde om Arsen, Hotel Marselis, Århus, 3. oktober, /18/ Kjøller, C., Jessen, S., Larsen, F., Postma, D og Jakobsen, R., Binding af nikkel til og frigivelse fra naturlige kalksedimenter. Arbejdsrapport nr. 8 fra Miljøstyrelsen, 2006.

Arsen i dansk grundvand og drikkevand. Bind 1: Arsen i dansk grundvand

Arsen i dansk grundvand og drikkevand. Bind 1: Arsen i dansk grundvand Arsen i dansk grundvand og drikkevand Bind 1: Arsen i dansk grundvand Titel: Forfatter: Anden bidragyder: URL: Emneord: Arsen i dansk grundvand og drikkevand - Bind 1: Arsen i dansk grundvand Flemming

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Undersøgelse af den kemiske sammensætning og form (speciering) af arsen i forurenet grundvand

Undersøgelse af den kemiske sammensætning og form (speciering) af arsen i forurenet grundvand Undersøgelse af den kemiske sammensætning og form (speciering) af arsen i forurenet grundvand Frederiksborg Amt og Amternes Videncenter for Jordforurening Teknik og Administration Nr. 2 2000 Agern Allé

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk Tilstandsrapport og status Stokkebro Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk Tilstandsrapport og status Gjerrild Nordstrands Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

KEMISKE STOFFER. Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet

KEMISKE STOFFER. Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet KEMISKE STOFFER Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet Titel: Forfatter: Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet Rambøll Danmark A/S Emneord: Grundvand, farlighed,

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk

Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk Beskrivelse af Kindvig Sageby Vandværk Beskrivelse og historie Kindvig Sageby Vandværk er et privat vandværk organiseret som en forening. Vandværket er beliggende på Kindvigvej 4, 4735 Mern på matrikel

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Beskrivelse af Svinø ved Mosen Vandværk

Beskrivelse af Svinø ved Mosen Vandværk Beskrivelse af Svinø ved Mosen Vandværk Beskrivelse og historie Svinø ved Mosen Vandværk er et privat vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende på Dybsøvejen 24, 4750 Lundby på matrikel nr.

Læs mere

Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk

Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk Beskrivelse og historie Kostræde Ny vandværk er et privat vandværk, som er organiseret som et A.m.b.a. og beliggende på Højdevej 18, 4750 Lundby, matrikel nr. 25cu Kostræde

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Heidi Christiansen Barlebo GEUS Vintermøde, ATV Fonden for Jord og Grundvand, Vingsted, 4. - 6. marts 2013 Dansk-asiatisk samarbejde før 2000 Emner

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Store Sjørup Strands Vandværk

Tilstandsrapport og status. Store Sjørup Strands Vandværk Tilstandsrapport og status Store Sjørup Strands Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Tilstandsrapport og status Beauvais

Tilstandsrapport og status Beauvais Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Beauvais Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Vivild Vandværk

Tilstandsrapport og status. Vivild Vandværk Tilstandsrapport og status Vivild Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg m.m.

Læs mere

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5% Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100

Læs mere

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Kastrup Nedervindinge Vandværk

Kastrup Nedervindinge Vandværk Kastrup Nedervindinge Vandværk Beskrivelse og historie Kastrup Nedervindinge Vandværk er et privat vandværk og beliggende på Engvej 13, 4760 Vordingborg, matrikel nr. 9i Neder Vindinge By, Kastrup. Vandværket

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Vandforsyningsplan 2006 2017 for Skævinge Kommune

Vandforsyningsplan 2006 2017 for Skævinge Kommune Hillerød Kommune Vandforsyningsplan 2006 2017 for Skævinge Kommune Forudsætningsdel Oktober 2008 Titelblad Udgiver: Konsulent: Hillerød Kommune Teknik Planlægning Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Watertech

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 3 3. Boringer 5 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 4.1 Råvand

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

NVOC krav til drikkevand

NVOC krav til drikkevand NVOC krav til drikkevand Vibeke Ernstsen, Carsten Langtofte Larsen og Lisbeth Tougaard Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 18 2005 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Infiltration af afværgepumpevand

Infiltration af afværgepumpevand Infiltration af afværgepumpevand Teknik og Administration Nr. 1 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Litteratur- og erfaringsopsamling 7 2.1 Internationale erfaringer med infiltration 7 2.2 Danske

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 5 Brobyværk Andelsvandværk Andelsselskab 2 2 Brobyværk Andelsvandværk Brobyværk Andelsvandværk Hjemmeside: http://www.brobyvand.dk

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Bønnerup Vandværk

Tilstandsrapport og status. Bønnerup Vandværk Tilstandsrapport og status Bønnerup Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 14 boringer 1. sep 2015 Billund Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering

Læs mere

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014 2. udgave Forsyningssekretariatet marts 2013 Vejledning til ansøgning om særlige forhold... 1 Hvad er et særligt forhold...

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ BRYRUP NY VANDVÆRK BRYRUP NY VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 3 Boringer 5 Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 Råvand 7 Rentvand 7 Vandbehandling

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig?

FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kemiske hovedbestanddele Aggressivt CO₂ MAX mg/l MIN mg/l FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kuldioxid på en form, der kan medføre opløsning af kalk samt tæring

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Grundvandet som drikkevandsressource Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening

Grundvandet som drikkevandsressource Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening Grundvandet som drikkevandsressource Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening Grundvandet som drikkevandsressource Udgivet af: Amtsrådsforeningen, Dampfærgevej 22

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Kortlægning af begravede dale i Danmark Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:

Læs mere

Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Indsatsplan Thyholm 2015

Indsatsplan Thyholm 2015 Indsatsplan Thyholm 2015 En dynamisk plan til beskyttelse af den fremtidige drikkevandsforsyning fra Jegindø Vandværk, Lyngs Vandværk, Oddesund Nord Vandværk, Søndbjerg Vandværk, Tambohus Vandværk, Thyholm

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark.

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Med ibrugtagningen af Widex A/S nye domicilbygning i Vassingerød skrives

Læs mere

Historik for grundvandsbaserede energianlæg

Historik for grundvandsbaserede energianlæg Side 2 Side 3 Historik for grundvandsbaserede energianlæg Første anlæg blev etableret i 80 erne ved Hørholm (Høj temperaturlager) Etableret i gennemsnit to anlæg årligt fra medio 90 erne til dato Enkelt

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

Teknik- og Miljøcenter

Teknik- og Miljøcenter Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43 59 10 00 www.htk.dk Rockwool A/S og Rockwool International A/S Hovedgaden 501 2640 Hedehusene Att.: Kurt Henningsen Frems. epost:

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere