Gi en Historie Toolbox

Transkript

1 Gi en Historie Toolbox

2 Gi en Historie Toolbox Gi en Historie har igennem flere år undervist danske elever i historie fortælling. Denne vejledning bygger på de mange spørgsmål, vi har fået om, hvordan man får børn til at fortælle historier, hvordan man underviser i fortælling, og hvor lang tid, det tager. Denne toolbox er således en vejledning til lærere, som føler behov for inspiration. med venlig hilsen Hans Laurens Gi en Historie Børn bytter historier mellem Danmark og Angola I 2009 har Gi en Historie i samarbejde med Red Barnet udvidet aktiviteterne med et fortælleprojekt for skoleelever i Angola i provinsen Uige. Projektet kalder vi My Story - demokrati i børnehøjde. Det er en kulturudveksling mellem angolanske og danske elever. En del af de angolanske historier ligger på de hjemmesider, der er nævnt nederst her i boksen.efter Gi en Historie finalen i november 2009 vil danske elevers historier også ligge på hjemmesiderne samt blive sendt til Angola. På den måde bytter danske børn historier med børn i Angola. Red Barnet og Gi en Historie er glade for at børn gennem dette projekt får en stemme og en mulighed for at blive hørt, som de har ret til i følge FN s Børnekonvention. G i e n H i s t o r i e t o o l b o x

3 Ide og formål Børn og unge, har behov for at træne og øve sig i fri mundtlighed. Ikke blot for at kunne fortælle en god historie, men mere generelt for at opøve evnen til god mundtlig kommunikation. Den der ikke er istand til at udtrykke sig mundtligt har et alvorligt handicap, og risikerer at blive overset og socialt isoleret. Det avler frustration, ensomhed eller voldelig adfærd, som nemt fører til sociale problemer og i værste tilfælde udstødelse. Evnen til god mundtlig formulering er ikke nødvendigvis noget, som børn lærer derhjemme eller i skolen. Mangel på tid til samtale og tid til at lytte giver barnet en mangelfuld træning i at udtrykke sig og i at kunne formulere ønsker, eller give mere komplicerede forklaringer og fortælle længere historier i en forståelig og logisk sammenhæng. På den anden side er der børn, som er så super stimulerede og velformulerede, at de tror, at de er verdens centrum og forventer at blive lyttet til hele tiden. De har ikke lært, at lade andre komme til orde. Begge dele, ikke at kunne udtrykke sig og ikke at kunne lytte til andre er uheldigt og et dårligt udgangspunkt for en meningsfyldt kommunikation. Historiefortælling er øvelse i at udtrykke sig præcist og i at benytte sproget til visualisering af det, der fortælles om. Det forbedrer elevernes mundtlige kommunikation, skærper deres sproglighed og kreativitet. Samtidig skaber fortælling en scene, hvor en fortæller, mens andre lytter, og netop i det samspil lærer børnene at tale, så andre gider lytte og lære respekt for den, som taler. Et godt mundtligt sprog er vigtigt for alle, ikke mindst for de sprogligt svage elever og de to-sprogede elever. Et godt talt sprog gør al kommunikation lettere, sjovere og vækker nysgerrigheden. 1 G i e n H i s t o r i e t o o l b o x

4 Gi en Histories mål er, at så mange børn som muligt kommer til at fortælle historier. Det er derfor vigtigt, at alle børn i en klasse kommer til at fortælle. For nogle børn falder det let at stå foran et publikum. For andre børn er bare det at sige en enkelt sætning en stor overvindelse og en stor sejr, når det lykkes. Det er vigtigt, at der er skabes en ramme, hvor alle kan komme på scenen. Erfaringen viser, at de gode fortællere i en klasse skabes gennem elevens egen erfaring ved at stå frem. Det er ikke så sjældent den forsagte og fagligt svage elev der pludselig oplever en succes, som får dem til at folde sig ud. HVOR LANG TID TAGER DET? Et spørgsmål som ofte bliver stillet er: Hvor lang tid tager det? Et projekt i mundtlig historiefortælling kan minimum gennemføres på én uge. Det betyder, at der skal afsættes mindst 8 lektioner fordelt som dobbeltlektioner over tre dage. Det kan måske være svært at få passet ind på en uge, men et forløb over mere end to uger anbefales ikke. En klasse, der deltager i Gi en Historie - konkurrencen kan naturligvis gennemføre projektet i god tid inden konkurrence og siden fortælle igen op til semifinalen. OPVARMNING Vi vil anbefale, at I starter med at varme klassen op. Læs nogle gode historier for børnene. Prøv eventuelt at fortælle historier uden bog og fortæl evt. episoder fra dit eget liv. Det er vigtigt, at børnene forstår, hvad det er, I skal i gang med; nemlig at fortælle historier uden manuskript og bare lige ud af hovedet. SKRIV IKKE NED!! 1. Kom godt igang Det er meget vigtigt, at historierne I digter, ikke skrives ned. Det er børnenes hukommelse, der skal trænes til ar digte og huske historier. Hvis børnene skal trænes i at formulere sig frit og få tillid til hukommelsen, må de ikke skrive ned. Børn har en tendens til at lære det, de har skrevet udenad, og det er ikke fortælling det er udenadslære og er anvendeligt i andre sammenhænge, blot ikke til fortælling. 2 G i e n H i s t o r i e t o o l b o x

5 GEM TEORIEN LIDT Vi anbefaler, at I begynder at digte historier, uden du bruger tid på lange teoretiske indledninger. Det er meget sandsynligt, at de første historier bliver temmelig kaotiske, og de bliver nok heller ikke særlig gode. Fordelen er dog, at I hurtigt får noget at arbejde ud fra, og noget I kan ændre og bearbejde. Det er en utrolig dynamisk og inspirerende proces som tænder eleverne og deres fantasi. Mundtlighed er nemmere at forme og ændre end skriftligheden, I smider jo bare noget væk og digter spontant noget nyt til og fortæller det. Det er derfor ikke så farligt at begynde med at lave historierne; de bliver hurtigt bedre i den efterfølgende redigeringsproces. Endelig kan en hurtig start, som viser eleverne, hvor enkelt det er at lave en historie, inspirere nogle elever til at digte flere historier på egen hånd. ARBEJDE I GRUPPER Vi anbefaler, at I laver gode historier i grupper. Idealgruppen er 3 eller 4 elever, helst blandede drenge og piger. Grupper på 5 og 6 er for mange. I store grupper risikerer I nemt, at nogen i gruppen falder ud og intet får sagt. HISTORIESKEMA Eneste teori, du giver børnene til en start, er de tre ingredienser i en god historie. 1. Enhver historie har en hovedperson(er), 2. Den foregår et sted og i en tid. 3. Enhver historie har et problem, der skal løses. Noget der skubber handlingen i gang. 3 G i e n H i s t o r i e t o o l b o x

6 KØREPLAN Det er en god ide at finde et tema som udgangspunk for de historier, børnene skal digte og fortælle hinanden. Tal med klassem om de tre ingredienser. Hovedperson eller personer, tid og sted samt problem. Vis dem at det er muligt at forestille sig problemer til de fleste navneord. Sig fx cykel. Hvad kan problemet være?. Den er punkteret siger en, den er blevet stjålet siger en anden, kæden faldt af siger en tredje. Lav problemer ud fra en række helt dagligsdags ord. Nu har klassens grupper en ide om de tre ingredienser der skal til at digte en historie og i har et tema. Sæt eleverne i grupperne. Eleverne vælger på forhånd een i hver gruppe, der skal begynde historien. Den elev, der starter historien, begynder at fortælle og digte en historie, hvor han/hun introducerer tid, sted, hovedperson(ere) og problem. Han/hun begynder fx at fortælle om Morten og Mia og grisen Kurt, der skal til stranden. Mens de alle tre ligger og soler sig, blæser det op, og pludselig ser de en en kæmpe bølge komme imod dem... Eleven får lov at fortælle i 1 minut. Derefter går det videre til sidemanden, som fortsætter historien i 1 minut, før den igen skiftes til den tredje elev osv. Den elev, der er valgt til at begynde historien, bestemmer helt hvordan den begynder, og det skal de andre i gruppen respektere. Det er vigtigt, at alle i gruppen tager udgangspunkt i det, den første elev har fortalt, og ikke ændrer navne eller pludselig laver dyret om til en hval. Historien fortsætter fx to runder, indtil alle har fortalt to gange. KAOS Historien, der digtes på denne måde, er som regel temmelig kaotisk og fyldt med alle mulige mærkelige detaljer. Når historien er slut, skal den, der startede historien i de enkle grupper genfortælle hele historien for de to/tre andre i gruppen. Nogle børn siger: Jeg kan ikke huske den eller Den er alt for svær at huske, for der er alt for mange detaljer. Til det svarer I: I lavede historien sammen, så andre i gruppen kan hjælpe dig, når du går istå. I genfortællingsprocessen sker der det,at en masse unødvendige detaljer ryger ud af historien. Allerede der bliver den strammere. Det er den første redigering af historien. 4 G i e n H i s t o r i e t o o l b o x

7 EN NY HISTORIE Gentag processen én gang til. Børnene laver igen en fantastisk historie. Vælg et nyt sted og nye hovedpersoner til den næste historie og lad en anden elev i grupperne begynde historien. Normalt er det en god idé, at børnene laver to historier. ELEVERNE VÆLGER DERES BEDSTE HISTORIE Når børnene har lavet een, to eller tre historier, beder du dem om at udvælge den bedste. Herefter skal de bruge 10 minutter på at øve sig i at genfortælle historien for hele klassen. De skal fortælle deres historie sådan, at alle i gruppen kommer til at fortælle et stykke. Det er ikke altid ligeligt fordelt, men børnene plejer at være gode til at hjælpe hinanden, så alle får sagt noget. Én fortæller begyndelsen, én eller to fortæller midten og én slutningen. Når de har øvet sig, stiller de sig op foran klassen og fortæller deres historie. TALE OG LYTTE Fortæl klassen, hvor vigtigt det er, at alle tier stille og giver plads til dem, der fortæller. Brug ikke alt for meget tid på at forklare, hvordan man står og går. Det vigtigste er, at de får fortalt. Sceneoptræden kommer senere i processen. Lige nu er det historien, det handler om. DE TRE VIGTIGE SPØRGSMÅL Inden børnene begynder at fortælle, skal du instruere dem i at klappe, når historien er slut og få dem til at lytte, mens de prøver at lægge mærke til følgende: 1. Vælg de gode steder i historien og overvej, hvorfor var de gode? 2. Hvor var historien uklar. Var der ting i historien, I ikke forstod? 3. Hvordan kan historien blive endnu bedre? Når en gruppe har fortalt, skal klassen kommentere historien ud fra de tre spørgsmål, og gruppen, som fortalte, skal høre godt efter, for nu får de at vide, hvordan deres historie virker på et publikum og får på den måde en ide om, hvor den var god, og hvor den kan forbedres. 5 G i e n H i s t o r i e t o o l b o x

8 Her er det tid til at læreren gennemgår måder at komponere historier på. Her kan læreren med fordel bruge de samme regler som gælder for skriftlige historier. Når alle grupper har fortalt og alle historier har fået kommentarer af kammerater og lærere, skal grupperne tilbage og bearbejde historierne. FORTÆL DEN IGEN Når alle grupper har fortalt historien en gang, og har fået kommentarer og mere teori fra læreren er det tid tid til at bearbejde historierne. Giv eleverne god tid til at gennemarbejde historien. Giv dem f.eks. 30 minutter og læg til eller træk fra, når I ser, hvordan arbejdet forløber. Brug tid på sceneoptræden og brug rådene fra På scenen side 12. Lad grupperne redigere historierne endnu engang og evt. fortælle en sidste gang. Nu er historien klar og kan fortælles til fremmede fx en anden klasse eller forældre. 6 G i e n H i s t o r i e t o o l b o x

9 Der er en række tekniske sproglige elementer, som er vigtige for at gøre en fortælling god at lytte til. TAL HØJT OG TYDELIGT Det gælder selvfølgelig om at tale højt. Der er børn, som ikke taler højt nok. Det er ofte ikke fordi, de ikke kan, men fordi situationen er uvant og utryg. Øvelse: Prøv at lave nogle øvelser med hele klassen. Få alle til at holde sig på maven og mærke, når de trække vejret dybt ned i maven og forklar dem, at når lyden kommer helt nede fra maven så er den kraftigst. Få dem til at sige forskellige lyde og ord, så de kan mærke forskellen mellem at sige det i halsen, brystet og fra maven. Lad eleverne øve sig i små grupper på 3 eller 4. de skal på skift sige ord og lyde fx aaahh, ooohhh, ååååhhhh, osv. Læreren går rundt og lytter og hjælper dem, som har svært ved at tale højt. TAL LANGSOMT En god historiefortælling bliver fortalt i en hastighed, der er ca. halvt så hurtig som den, man plejer at tale i. Det er vigtigt at tale langsomt. Øvelse: Sæt eleverne til at læse en tekst højt og find et roligt tempo, som de kan bruge som mål for deres talehastighed, når de står på scenen helt alene. Mange begynder automatisk at jappe og tale hurtigt, fordi de bliver nervøse. RYTME OG TONEFALD Det er vigtigt at huske, at eleverne ikke taler med den samme monotone stemme hele tiden. Det er typisk, når fortælleren ikke rigtig kan historien. Øvelse: Prøv at modulere sproget. Lav nogle små sætninger og find ud af på hvor mange måder det kan siges med forskelligt tonefald. Fx: Jeg vil have en is eller: Henne ved kassen stod en enormt fed mand. Lad eleverne hviske, råbe og understreger vigtige ord i de små sætninger. UNØDVENDIGE ORD 2. FORTÆLLEELEMENTER Børn som ikke er øvede i fortælling har en tendens til at bruge og så, når de fortæller. og så gik jeg op ad trappen og så mødte jeg min mor og så sagde hun osv. Træn i at fortælle enkelt og ligetil. Hovedsætninger og enkelte bisætninger. Pas også på ikke at bruge det, man kunne kalde unødvendige fyldord som æh og øh og ik og ik os?. Det gør lytterne irriterede. Hold en pause der, hvor man ville sige det. 7 G i e n H i s t o r i e t o o l b o x

10 UDTAL ORDENE ORDENTLIGT Det er vigtigt at udtale ordene ordentligt. At forstå at ord er fysik, og at ord er sanselige. Øvelse: Få børnene til at fortælle om den lækreste mad; det de bedst kan lide, og få dem til at smage på ordene ved at sige dem langsomt og omhyggeligt. F.eks. Citronbudding, Chokolademousse osv. Det samme kan gøres med ulækre ord. Det er vigtigt, at eleverne lærer at mærke ord fysisk, både lyden når de udtaler dem, og de billeder de fremkalder. Ord er sanselige, og de gemmer på en masse billeder. TAL I BILLEDER Det er vigtigt, at der fortælles med ord som skaber billeder i hovedet på lytterne. Hele historiefortællingens pointe er, at den der fortæller historien, fortæller på en sådan måde, at lytterne kan se historien for sig som en video. Brug ord som indeholder billeder. Benprotese fremkalder færre billeder end træben, Citron har flere billeder end lime, som vi ikke bruger så meget i vores kultur og benklæder indeholder færre billeder end bukser. De mest billedfyldte ord, er som regel solide dagligdags ord. Billederne kan yderligere understreges med tillægsord som gul citron, plettede bukser, sur ost osv. Gode beskrivelser er knyttet til sanserne. det er det, der kan høres, smages, lugtes, eller røres ved. Billederne fremkaldes i lytterens erindring, og får lytteren til at digte med på historien. Billederne ligger inde i ordene; Den lille Rødhætte havde en rød hue, rød hætte, en rød hat, eller en rød kyse. Valget af ord afgør hvordan billedet ser ud. BEGYNDELSEN Det gælder om at tage fat i folk, ligesom en overskrift i en avis kan få os til at standse på gaden og måske ligefrem få os til at købe avisen. Start historien med at give lytterne et stærke billede i løbet af de første 2-3 sætninger fx: Der lød et brag! Jeg røg ned på gulvet, mærkede lugten af røg og følte hele huset ryste. Så blev der stille og bælgmørkt. På dette sted skal du være blevet nysgerrig og ønske at høre resten af historien. Det er ofte de første sætninger, som afgør om tilskuerne er parate til at lytte eller allerede er begyndt at kede sig. Begyndelse er rigtig, rigtig vigtig. SLUTNINGEN Den gode slutning skal være uforudsigelig. Det skal være sådan, at det kildre i maven på tilhørerne. Det er vigtigt at prøve at overraske tilhørerne, så de tænker: Det havde jeg ikke regnet med! 8 G i e n H i s t o r i e t o o l b o x

11 Endelig skal eleverne på scenen. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at stå og gå på på scenen. Det er selvfølgelig upraktisk at stå med ryggen til publikum. Det er også upraktisk at stå og kigge ned eller gå uroligt frem og tilbage. Det er en bedre idé at stå roligt og at kigge på folk. Det vigtigste er, at tilskuerne har tillid til den, der fortæller kan klare det og har noget vigtigt at sige. REKVISITTER Er unødvendige og forstyrrende. Husk, at det er fortællerens ord, pause, rytme, stemme, krop og bevægelser, som skaber historien inde i hovedet på lytterne. UNØDVENDIGE BEVÆGELSER Det er rigtig godt at bruge armene til at understrege noget i historien, men unødvendige bevægelser er forstyrrende og irriterende. Det er forstyrrende for lytterne når fortælleren står og fumler med blusekanten, klør sig i håret eller tripper rundt af bare nervøsitet. Lad klassen hjælpe hinanden med at blive opmærksomme på de små unødvendige bevægelser. I de fleste tilfælde bemærker fortælleren ikke selv, når de kommer til at lave små nervøse bevægelser. VÆR DIG SELV 3. PÅ SCENEN Det gælder om at øve sig i at føle sig godt tilpas på scenen og tænke Her er jeg hjemme, og alle de mennesker, der kigger på mig, jamen herregud, de er der bare, og jeg har en fantastisk spændende historie at fortælle. For de fleste er det et spørgsmål om at have prøve det igen og igen, indtil det bliver ganske dagligdags at stå foran et publikum. Hvis fortælleren husker at stå stille og roligt på en måde, så de er sig selv, så det er den rigtig måde at stå på for den elev. BRUG HÆNDERNE, ANSIGTET OG HELE KROPPEN Jo mere fortælleren bruger ansigtsudtryk og hænder, jo mere levende bliver historien. Det hænger tit sammen med hvor godt fortælleren kan sin historie De fleste får først kroppen med, når historien sidder på rygmarven. 9 G i e n H i s t o r i e t o o l b o x

12 I begyndelsen står de fleste børn helt stift og fortæller. Giv dem lov til det, indtil de føler sig hjemme i historien. Når de gør det, så prøv at få dem til at bruge først hænderne og siden ansigtet og kroppen. Det gælder om at tage det trin for trin, så eleverne ikke skal tænke på for mange ting på én gang. TØJET Fortælleren skal tage det tøj på, som han/hun føler sig rigtig godt tilpas i. Lad være med at klæde sig ud eller tage mærkelige hatte på. Fortælleren skal bare være sig selv. Jo mere, en fortæller er sig selv, jo mere troværdig bliver historien. Husk: Historiefortælling er ikke skuespil. NÅR TO FORTÆLLER Nogle gange er det en god idé, at fortælle to og to. Enten fortæller de hver en halvdel, eller også fortæller de på skift. Nogle har succes med at have en lille dialog på scenen, så de taler og svarer hinanden. Det er også en god ide, at den ene laver alle historiens lydeffekter, mens den anden fortæller. OM AT HUSKE Det gælder for alt i verden om at have tillid til hukommelsen. Mange børn spørger Jamen, hvordan kan jeg huske historien? Og så går det op for dem, at det er ganske let. De fleste historier er bygget op, så de er ganske logiske. Follow the action siger man på engelsk; altså følg handlingen, og det vil sige, at det egentlig kommer ganske meget af sig selv. Det gælder om at huske historien indefra. Det vil sige, at fortælleren prøver at forestille sig det, han/hun fortæller om, og derfra følger handlingen, efterhånden som den skrider frem. Lad være med at tænke: Kan jeg nu huske det hele? For så er chancen for at gå i stå allerstørst. Hvis en fortæller fortæller det, der sker inde i historien som en film og blot følger dens handling, så giver det sig selv. God fornøjelse! Send ind til MEGAFONEN I er meget velkomne til at sende videooptagelser af elevernes historier ind til MEGAFONEN - Red Barnets hjemmeside til skoler G i e n H i s t o r i e t o o l b o x