Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 1, side Jens Skou Olsen. Den kreative krise

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 1, side 33-45 Jens Skou Olsen. Den kreative krise"

Transkript

1 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 1, side Jens Skou Olsen Den kreative krise Jens Skou Olsen (JSO) komponist, kontrabassist og docent Rytmisk Musikkonservatorium i København Vores kultur synes ramt af en omfattende kreativ krise, som kræver ekspertbistand og målrettet handling men er det tilfældet? Eller har vi blot glemt, hvordan kreativitet og skaberværk opstår, næres og folder sig ud? Denne artikel diskuterer kreativitetens væresteder og undersøger, hvorvidt kreativitet grundlæggende er et individuelt, dispositionelt projekt eller et socialt projekt. Vores kulturers stærke fokusering på at udfolde en streng nytteetik på alle levende væsener diskuteres og artiklen foreslår et nytteetisk landkort, som vi kan navigere efter. Endelig tegnes skitsen til et svævedygtigt udviklingslandskab med plads til såvel det egennyttige, det almennyttige og det unyttige. Art and nature, art in nature, share a common structure: that of excessive and useless production production for its own sake, production for the sake of profusion and differentiation. Art takes what it needs the excess of colors, forms materials from the earth to produce its own excesses, sensations with a life of their own (Elizabeth Grosz) Den kreative krise Det er fra mange sider blevet hævdet, at vi på såvel det økonomiske, kulturelle som på det personlige plan er i en kreativ krise. Meget taler for, at vi for alvor er blevet usikre på den kreativitet, som Aristoteles ellers forklarer os burde give sig selv i glæde, henrykkelse og fryd over de sanser, der lærer os om verden (Aristoteles 204, 4). Vi tør derfor ikke kaste os ud i det på egen hånd og ønsker i stedet ny ekspertviden, der kan fortælle os om os selv. Ny viden, som kan skabe klarhed og hjælpe os ud af kniben. Ole Fogh Kirkeby spiller her for os på disse mørke strenge: Ingen krise er rent politikerskabt, men en debil politik har været med til at gøre krisen langt voldsommere herhjemme og i udlandet. Det er den politiske økonomis indsigt, at krige og kriser renser kapitalismen, men det kan kun ske, hvis der står en ny basis-teknologi til rådighed, der kan drive det nye opsving. Damp, dynamoer, diesel, atomkraft, og chips, men endnu ikke, og måske aldrig, nano-teknologi og vindkraft. Drivkraftteknologier, produktionsteknologier og informations- og transport teknologier trak kapitalismen op af krisen. Problemet er, at der ikke er nogen ny teknologi på nogen af områderne lige nu. På yderbanen trækker østens mægtige nationer op. Om tyve år er Danmark en blanding af ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 33

2 Jens Skou Olsen Legoland og Frilandsmuseet. Der må undervises i kinesisk, indisk og japansk fra i morgen i skolerne. Ellers får vi ingen drikkepenge. (Kirkeby 2009, 11) Med andre ord: vi er ramt af en national, landsdækkende, statsfinancieret kreativ skriveblokering. Hvis ikke det var så vittigt skrevet af Kirkeby var det lige til at græde over. Nu oplever jeg citatet danse for min indre nethinde og jeg kan ikke lade være med at smile let og klukle for mig selv. Hvilket nok ikke er det værste, der kan ske i den situation, vi står i. Løbet er ifølge Kirkeby snart kørt. Han præsenterer ovennævnte citat i en artikel, som han har kaldt En nation med hvide handsker, hvilket er en reference til den britiske forfatter J. Rudyard Kipling. Kipling beskrev i 1900 en britisk overklasse, der tvang inderne til at lave jernbaner og servere afternoon tea iført hvide handsker for de britiske herremænd. Kirkeby postulerer et negativ i dag er det os, de tidligere herremænd i vesten, der må tage de hvide handsker på og servere afternoon tea, når kineserne, inderne og japanerne om ikke så længe kommer stormende med nytænkningen, de kreative tøbrud og den radikale innovation. Vestens basale fejlgreb, denne misledelse af de kreative naturresserver er ifølge Kirkeby i fuld gang med at føre os væk fra os selv. Og parakdoksalt nok risikerer vi i vores ønske om at styrke skaberværk og kreativitet ved hjælp af managementstyret, evaluérbar forskning i denne forjættede kreativitet at kvæle netop den kilde, hvorfra skaberværk og kreativitet flyder. Vi sår uden at ville det tidsler på vores egen fodsti. Der synes at være et behov for en genopdagelse af skaberværkets og kreativitetens hemmelige rum. Der synes at være behov for en genindsættelse af den Aristoteleske glæde, henrykkelse og fryd som kreativitetens helhedsbaserede kompas, sekstant og ror i navigationen af denne vores allesammens svimlende, stormomsuste sejlads fra vugge til grav. Skaben eller medskaben Hvem er det, der skaber, når jeg skaber hvem er den kreative, hvem er det jeg, der skaber? Set udefra er der ikke tvivl. Jeg er den, der har skabt værket, jeg ejer rettighederne og kan se frem til den årlige check. Men set indefra er det måske en anden sag. Måske er den unikke ide, det smukke tema kommet til mig i en drøm. Jeg er måske ligefrem snublet over værket i en skraldespand eller har ved et tilfælde overhørt et brudstykke af en radioudsendelse på vej hjem og er pludselig helt ufortjent blevet gjort ansvarlig som den skabende kunstner. Eller måske er vi seks musikere, der i fællesskab har strikket et kunstværk sammen uden at nogen af os på noget tidspunkt har kunnet påstå at have haft blot antydningen af en fod på den kreative kobling, speeder og bremse. Er min helt egen unikke, velstimulerede, kunstnerisk ansvarlige skaberpersonlighed blot en illusion? Hvis Aristoteles har ret, hvis vi fra naturens hånd er begavet med evnen til kreativitet og skaberværk, så er billedet af den ensomme, unikke Createur, der ved en utrolig, kosmisk kortslutning er sat på en kold planet i et mildest talt ugæstfrit univers ikke et retvisende billede. Vi har ikke svært ved at se det levende træ som noget, der uløseligt danser med og er forbundet til den verden, det er groet ud af; med sollys, jord, rødder, næring og vand. Prøv at isolere træet fra sin verden og du står tilbage med et dødt træ. Vi mennesker skyder ikke rødder i fysisk forstand og vi 34 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

3 Den kreative krise kan derfor glemme, at også vi dør, når vi rives ud af vores miljø eller isoleres fra vores verden. Institutionernes ledelser ser systemisk på mennesket og vi risikerer at reducere hinanden til en række funktioner, som i mekanisk forstand kan flyttes, rettes til, skrues op og ned efter magthavernes forgodtbefindende. Vi kan føle os låst fast i billedet af os selv som en sjæl spærret inde i en krop. Naturen må godt få kroppen, blot sjælen forbliver vores eget domæne og vi kan se os selv som en galaktisk gæst, der er strandet på planeten Jorden uden gyldigt adgangskort. Vi har fornemmelsen af, at vi ikke blot kan leve, men at vi skal overleve i en stædig kamp med og især mod naturkræfterne. Det er naturen eller os, og vi må hellere se at få kreativiteten til at flyde inden den natur, vi ser som vores fjende sætter næste angreb ind. Hvad er et træ lavet af? Er det lavet af træ? Nej, vi kan se, at der er noget galt. Træet er træ, det træer på samme måde som solen soler os. Jeg vil gerne med denne artikel afprøve et alternativ. Jeg vil undersøge ideen om det skabende menneske som et medskabende menneske. Kreativitet er ikke blot en mulighed, et valg, et talent eller en kompetence kreativitet er ikke noget, vi kan på egen hånd eller er lavet af hver især. Vi er sammen i en tilstand af kreativitet. Der er altid en dans, en dialog, der er altid den anden at danse med både forstået som den anden udenfor os selv eller den anden inden i os selv. Kreativitet er en dans, en svingning, en tone slået an på en streng spændt ud mellem to. Kreativitet er et kontinuum, en rejse, en livgivende spænding mellem en nordpol og en sydpol, der på én og samme gang er så vidt forskellige og dog så uløseligt uadskillelige. Kreativitet er en relation, en evig samtale. En samtale, som først og fremmest føres for sin egen skyld. Det komposterende maleri og den levende tromme Vores kultur hylder det nye eller fremskridtet, som vi kalder det. Det er interessant, at vi er så fokuserede på det nye som værdifuldt i sig selv, når vi mennesker som skabning betragtet stadigvæk bærer rundt på de samme to arme, ben og ører på en planet, hvor skyerne og solnedgangene gør omtrent, som de plejer. De nye plasmaskærme, de seneste versioner af de smarteste mobiltelefoner, de poseløse støvsugere og min seneste samtidskunstneriske CD er jo fascinerende nyskabelser; men disse opfindelser er vel ikke i bund og grund noget, der kan udkonkurrere duften af et koldt glas vand, når jeg er rigtig tørstig eller et køligt vindpust gennem mit hår på en sommerdag, hvor jeg er ved at koge over. De er i hvert fald ikke nye. De er gamle dufte og velkendte vindpust. Hvad vil det sige, at noget er nyt? Og kan dette nye have flere ansigter, indtage flere tilstandsformer? Kan noget gammelt, der bliver gentaget transformere sig til noget nyt? På væggen i min stue hænger et stort maleri. Det er et nonfigurativt, diffust landskab holdt i mørke, grønne og grå-blå toner med enkelte stænk gult og hvidt, der lyser op hist og her. Maleriet har hængt dér i mange år og har ikke været nyt meget, meget længe. Jeg har gået frem og tilbage gennem min stue i mange år. Jeg har drukket kaffe, læst, sovet, diskuteret, danset og spillet kontrabas sammen med det billede. Jeg lægger ikke altid mærke til det, men en gang imellem stopper jeg op et øjeblik og bliver ganske overrasket over, at det billede stadig hænger dér; som et udråbstegn sat ind mellem mig og den bare, hvide væg. De samme øjne kigger på det samme maleri efter mange års samliv. Og så alligevel ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 35

4 Jens Skou Olsen ikke. Maleriet er ikke det samme maleri, som jeg i sin tid hængte op på min væg. Det har hængt og komposteret, mens jeg har levet mit liv sammen med det. Maleriet har skiftet tilstandsform i rejsen fra den tid, de miljøer og de forståelsesrammer, som det engang var en del af. Maleriet er ikke et maleri i sig selv, maleriet er en perlerække af relationer med verden og med mig. Maleriet er godt nok ikke nyt, men det er levende. Kunst er artefakter, som i en vis forstand muterer og bliver til plamager. De bliver til rydninger, der, hvis de får lov til at stå et stykke tid begynder at spire. Der går råd i dem og så transformeres de til noget egentlig organisk, noget levende. Kunstværkerne bliver til miljøer, og har dermed mulighed for at integrere sig i verden i den fjerde dimension tiden. Vi må fastholde det processuelle, idet værket for det første aldrig er afsluttet og også for det andet bliver tænkt i dialog med sig selv. Kunstværket er i en evig bevægelse frem og tilbage inde i sig selv og uden om sig selv. (Kirkeby 2007) Med min ide om det medskabende menneske følger også ideen om det meningsskabende menneske. Og her er begrebet nyhed (Novelty) og værdi (Value) blot to af mange værdier. Hengivenhed, taknemmelighed, næstekærlighed, generøsitet, mening, ansvar, medfølelse, genkendelse, gentagelse og forventning er andre værdier, som er vigtige for mennesket og dermed afgørende for kreativiteten. Koncertens første slag på en gammel tromme er måske et nyt slag den pågældende aften, men det har måske ingen mening; dette første slag er måske et spørgsmål, der blot undrer sig over sig selv. Det næste slag på trommen giver det første slag et tiltrængt svar på tiltale, og det tredje slag fortæller om relationen mellem de første to slag. Det fjerde, femte, sjette og de næste mange slag fortæller, at en rejse nu er påbegyndt. Der er kommet en puls til verden, en strømmende gentagelse af små nyskabelser i form af trommeslag, der igen og igen hver for sig, én for én fortæller verden, at trommen er blevet levende. Pulsen går i kroppen på os, og vi føler os levende. Er det nyt eller gammelt eller er det bare ikke så vigtigt? Det har værdi for os, fordi det giver mening for os om vi så kan forstå det eller ej; det er heller ikke så vigtigt. Og hvis vi ikke kunne se meningen før, er det med andre ord en ny mening, vi nu kan se. Nyheden, det nye er dermed ikke maleriet på væggen eller slaget på trommen, men en ny følelse af mening i os om noget allerede kendt, som det enten ikke er lykkedes os at indse før nu eller som ryster os i et pludseligt gensyn. En overraskelse over det komposterende maleri på væggen, der vibrerer af liv. En livgivende, ny mening skabt af nogle allerede gamle slag på en levende tromme. Det komposterende maleri og den levende tromme. Tilfældigheder og unytte Det begyndte med en velmenende, økologisk handling i januar Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen skrev en kronik i Politiken med titlen Økologi skal redde Danmarks natur, hvor hun angreb den siddende regerings miljøpolitik. Ifølge Bisschop-Larsen trues den danske natur på sin eksistens, og den eneste vej frem er en omlægning fra konventionelt landbrug til økologisk landbrug i løbet af en års periode. Hun fortsætter: 36 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

5 Den kreative krise Ved at gøre Danmark økologisk vil der med et slag blive skabt langt bedre vilkår for naturen i det åbne land, biodiversiteten vil stige med 30 procent og drikkevandet sikres mod forurening af sprøjtegifte. Der vil med andre ord være balance mellem natur, miljø, klima, landbrug og landskab. Det behøver ikke være i strid med formuleringen i regeringens grønne vækst strategi. For vækst behøver ikke være volumen, men kan også være vækst i bæredygtighed og kvalitet. Det kan staten være med til at kickstarte ved i stor stil at gå foran med det økologiske forbrug, og så i øvrigt sikre, at det altid kan betale sig for forbrugeren at købe de varer, der gavner natur, miljø og klima mest (Bisschop-Larsen 2009: 2) Det kan man vel ikke være uenig i, tænkte jeg. Grøn vækst klinger godt, og vi ser fredelige og sunde frilandskøer for vores indre blik med kornblomster, der vejer i skovengen til lyden af bølgernes kærtegn mod stranden. Økologi er godt, for det er en varsom måde at dyrke landbrug på. Jeg var glad. Men det var seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra afdeling for vildtbiologi og biodiversitet ved Aarhus Universitet ikke. Han blev vred i stedet for. Og satte sig ned og fór i blækhuset: Samfundets optagethed af nytte afspejles i vore dages kultiverede danske landskab. Kornmarkerne udtrykker vores snævre forståelse af evolution - her fremviser de største og bedste hvedeplanter deres svulmende aks, forædlet ved mange års udvælgelse af de bedste. Ved siden af løber åen, og den har vi formgivet efter samme princip om ensidig nytte - åen skal nemlig lede drænvandet hurtigst muligt væk fra hvedemarken, så der kan dyrkes hvede helt ned til vandkanten. De blomsterrige enge med deres summende liv af insekter og den mæandrerende å er i stor stil forsvundet med al deres spontane og nytteløse mangfoldighed. Samfundet har åbenlyst vanskeligt ved at prioritere det unyttige. Dette gælder ikke kun den vilde natur, men også menneskets natur. Leg og fantasi i børneårene erstattes i stigende grad af tests og elevplaner. Sært er det, at børn og unge skal blive tidligere voksne og nyttige, når man samtidig kan observere, at et menneskeliv varer stadig længere! Jeg ser de samme tegn i forskningsverdenen, hvor nytteværdi nærmest er blevet en forudsætning for at få forskningsmidler (Ejrnæs 2009: 2) Hvad er det, der er på spil her? Jeg forstod pludselig, at Ejrnæs præsenterede en meget vigtig pointe ikke bare for den danske natur men også for menneskets muligheder for at kunne udfolde sin skaberkraft og kreativitet. Det handler om tilfældigheder, overraskelser, spontanitet, mangfoldighed og om nyttetænkning. Ejrnæs angriber samfundets insisteren på nytteværdi, idet natur i Ejrnæs optik ikke er analogt med en økologisk friseret natur med udvalgte, indhegnede og kontrollerede vilde reservater. Naturen er i stedet selvbestaltede, nytteløse vandhuller, gammelt eller nyt ukrudt, døde træer, moser, lav og mos beboet af svampe, biller og flagermus (Ejrnæs 2009: 1). Hans pointe er, at det er katastrofalt at udfolde en nytteetik på mennesker og natur. Tilfældigheder, spontanitet og nyttesløshed har skabt os og den natur, vi er så afhængige af. Vi mennesker er her stadig, men der er desværre ikke så meget tilbage af naturen, som der har været. Skaberværk og kreativitet kan på samme måde siges at være påvirket af nyttetænkning. Den videnskab, der om nogen kan være i stand til at erkende vores livsbetingelser og forudsætninger for ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 37

6 Jens Skou Olsen trivsel er synes selv ramt af nyttetænkning og må kæmpe for sin frihed og overlevelse. De skoler og institutioner, der skulle sikre, at dét at skabe og vedligeholde hemmelige kreative vandhuller blev en central kompetence føler sig i stedet tynget af management. Ejrnæs fortæller om tre forskelllige slags nytte. Først er der egennytte, som handler om at dyrke jorden og påvirke naturen til nytte for sig selv. Derefter er der almennytte, som handler om at dyrke jorden og påvirke naturen til nytte for en gruppe, et samfund eller en kultur. Til slut er der unytte, som handler om at undlade overhovedet at tænke og handle til nytte. Hvis vi overfører Ejrnæs ide til kreativitet som et slags landskab kan vi nu tale om tre kreativitetslandskaber: Kreativ egennytte Kreativ egennytte er den nytte, som kreative tanker og værker har for hver enkelt menneske eller gruppering i samfundet eller kulturen uanset om samfundet eller kulturen finder nytte i disse kreative tanker og værker. Kreativ almennytte Kreativ almennytte er den nytte, som kreative tanker og værker har for vore sociale fællesskaber også selvom enkeltpersoner eller grupper ikke kan se nytten i det. Kreativ unytte Til sidst er der kreativ unytte, kreativitet, som ingen nytte har. Denne unyttige kreativitet er ikke god for noget. Den er heller ikke skidt for noget den er bare. Ideen er netop, at vi ikke skal forsøge at få noget ud af den. Vi skal lade den gro i fred. At vente og lytte For såvel kreativ egennytte som kreativ unytte gælder det, at de måske kan vise sig at forsyne den kreative almennytte med nye skud og næring måske! pointen er, at vi ikke gennem strategier kan sikre, at det sker. Vi kan stille et mulighedsrum til rådighed og vente og se. Det virker meget meningsfuldt. Og måske ligger der i dette kontinuum fra kreativ egennytte til kreativ unytte en skitse til et pædagogisk bæredygtigt udviklingslandskab, hvor vi i børnehaverne, på skolerne, konservatorierne og universiteterne kunne etablere kreative, hemmelige rum, som fik lov til at passe sig selv. Vi kunne skabe plads til såvel det egennyttige, det almennyttige og det unyttige. Og så måske på den måde lade os overraske lidt oftere. Det handler også om at lade sig overraske. At opleve, at der sker noget uventet; noget vi ikke havde regnet med. Tilfældigheder med andre ord. Men det virker ikke, hvis vi forsøger at planlægge og skemalægge tilfældighederne disse tilfældigheder er gladest, hvis de kan forstyrre os midt i gennemførelsen af vore fine planer og veltilrettelagte projekter. Så vi kan se på det som en gemmeleg. Hvis vi kniber øjnene lidt sammen, lægger nogle fine, nyskabende og værdifulde planer og går i kødet på dem, så dukker tilfældighederne forhåbentlig op og forstyrrer os. Eller endnu bedre, vi kunne sætte os og vente på, at vi får øje det nye. Eller måske allerbedst, vi kunne forsøge noget og så lade os overraske. Så 38 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

7 Den kreative krise kunne kreativiteten, kunsten, tilfældighederne og overraskelserne melde sig, når de havde lyst på den måde de havde lyst! Den danske digter Søren Ulrik Thomsen fortæller her om sin kreative, skabende virksomhed: Jeg gør ikke noget for at blive inspireret. Jeg fisker ikke efter digtene, jeg vil hellere gøre mig selv til en sø og så vente på, at digtene stiger op i mig. Jeg løber ikke efter digtene, de må komme til mig. Så skal jeg nok skrive dem. ( ) Det er mere vigtigt at kunne lytte end at kunne skrive. At kunne lytte til sproget. Jeg synes tit, at man kan se på et digt, der måske ikke er så godt, at det er for skrevet. Det er meget mere skrevet end det er lyttet frem (Thomsen 1980) Der er noget smukt i dét at vente på noget. At vente og lytte. Vi har i vores kultur nok svært ved ligefrem at se det som en kvalitet; vi vil i stedet hen til det, have fat i det, få det overstået og komme videre. Vi vil hellere have mikrofonen og tale os ind på os selv og hinanden, end vi vil lytte. Men dét at vente på noget og lytte til noget er også at lade dette noget være i fred, være sig selv af sig selv. Det er også at undlade at gå det i møde, det er at invitere dette noget til at komme én i møde i stedet for. Jeg kan huske, at jeg tit som barn sad og ventede og lytttede, når jeg var alene hjemme. Nogle gange fandt jeg loftsnøglen frem og listede op på loftet, lukkede døren bag mig og satte mig til at vente og lytte på loftstrappen i det støvede halvmørke. Det var ikke en plan eller et projekt for mig, jeg kedede mig bare. Og dét at gå op på loftet var noget, man kunne gøre, når man kedede sig. Det kunne jo være at der skete noget. Det gjorde der aldrig. Men der var jo heldigvis aldrig stille op i hovedet på mig ret mange sekunder ad gangen; og snart begyndte tanker, ideer, indre billeder, filmsekvenser og lyde at søge sammen i små, selvbestaltede projektgrupper, der gerne ville vise mig resultaterne af deres kreativitet. Det har den engelse filosof og sociolog Theodore Zeldin beskrevet meget smukt i sin bog Conversation: how Talk can change Your Life fra Han fortæller: I see thinking as bringing ideas together, as ideas flirting with each other, learning to dance and embrace... Ideas are constantly swimming around the brain, searching like sperm for the egg they can unite with to produce a new idea. The brain is full of lonely ideas, begging you to make some sense og them... The lively brain picks and chooses and creates new works of art out of ideas (Zeldin 2003: 56) Kaos, uorden og dekonstruktion! I 1998 sad en halvfjerdsårig, pensioneret tysk kybernetiker ved navn Niklas Luhmann i den tyske by Bielefeld og arbejdede på en bog om samfundets uddannelsessystem. I hans analyse fremstod uddannelsessystemet som alt andet end en levende, empatisk og fremsynet dannelsesoase for de kommende generationer. Tværtimod viste hans analyser ham et kriseramt, forvirret og rodløst uddannelsessystem, der ensretter, manipulerer, normaliserer og trivialiserer. Midt i et afsnit om uddannelsessystemets bestræbelser på at sikre elevernes fuldkomne mangel på evne til at byde på ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 39

8 Jens Skou Olsen uforudsigelighed, overraskelser eller vanskeligheder midt i arbejdet (forestiller jeg mig) smed han for et kort øjeblik pennen og de tørre analyser fra sig og gav sig til at drømme: Herudfra kunne man være fristet til at lave et alternativt udkast om uddannelse til upålidelighed, til overraskende kreativitet, til produktion af vrøvl, der forråder den mente mening, til ironisk behandling af situationer eller til stadig dekonstruktion af de netop anvendte skemaer. Dette ville ikke bare have en ringe udsigt til at blive realiseret, men ville også modsige samfundets berettigede interesse i forudsigelighed. Faktisk hjælper uddannelsessystemet sig selv (Luhmann 2006:81) Citatet er stærkt, fordi det udstiller vores forforståelse af kreativitet som begreb i kulturens dannelsesprojekt. Tilstande som upålidelighed, overraskelser, vrøvl, ironi og dekonstruktion er netop tilstande, som den samlede kultur forstået som vuggestuer, børnehaver, grundskoler, gymnasier, universiteter og musikkonservatorier dannelsessystemet som helhed gør alt for at få nedtonet i vores habitus. Vi efterspørger kreativiteten, men vi afviser samtidig de vilde sider af denne kreativitet. Fornuften og målrettetheden styrer, man skal skabe noget, tage sig sammen og bygge sig en kreativ personlighed, der er til at forhandle med og styre. Men er disse vilde sider af kreativiteten, denne Luhmannske upålidelighed, vrøvl, ironi og dekonstruktion er dette så farligt for vores kultur eller er disse tilstande netop eksempler på noget, der løfter sig op over konformiteten og sprænger forventningen om kulturens og kreativitetens mulighedsrum? Skal skolerne fortsat satse på management, fornuft og forudsigelighed eller er det netop nu på høje tid til at søge nye veje? Vi kunne forsøge at se positivt på denne kreative uorden, vi kunne prøve at udforske mulighedsrummet i de Luhmannske tilstande: Upålidelighed evnen til at lade os forvente og give os noget helt andet end dét, vi forventede Overraskelser evnen til at vise os, hvad vi kunne have forventet Vrøvl evnen til at lade kroppen tale før den tænker, evnen til at give os glæden ved at skulle skabe mening ud af det meningsløse Ironi evnen til at drille os og give livets absurditet stemme Dekonstruktion evnen til at give os muligheden for nye konstruktioner i nedbrydelsen af det bestående Det handler ikke blot om at være kreativ eller ej at gro i en enhver kultur er i sin grund et dannelsesprojekt, og det er relevant at diskutere kreativitetens overlevelsesmuligheder i vores kultur. Er kreativitet noget, der skal læres eller er kreativitet en ild i os alle, som dannelsesprojektet bare desværre slukker i de fleste af os? Uddannelsessystemets historie handler om industrialiseringen af vores dannelseskultur. Fra den lille enhed i familien til stordrift på uddannelsesinstitutionerne; opdelt i alder, årgang og social status med en kvadratmeter til hvert individ i klasselokalets produktionsenhed kulturens dannelsesfarme. En sammenligning af Pierre 40 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

9 Den kreative krise Bourdieus og Niklas Luhmanns analyser af uddannelsessystemet viser os, at Luhmann ikke er enig med Bourdieu i analysen af de rå magtstrukturers allestedsnærværende magtmisbrug. F.eks. er Luhmann til forskel fra Bourdieu langt mere positiv i sin analyse af socialisationen i familien: Før det syttende århundrede behandlede man på en helt igennem realistisk måde børn som små opvoksende mennesker, der trængte til hjælp ( ) Opdragelse tænkt som hjemlig opdragelse havde en korrektiv funktion knyttet hertil. Opdragerens artikel var forudgivet af naturen. Uddanneren blev formanet om ikke at kræve for meget af børnene men at uddanne dem i overensstemmelse med deres til enhver tid givne evner. Hermed nåede man frem til et uddannelseskoncept, der fulgte det naturligt fremvoksende. Det blev forudsat, at børn og voksne skulle følge de samme normer (Luhmann 2006:) Det er i ovenstående citat spændende at se på de muligheder for unikke fortællinger om dannelse, der opstår og det i langt højere grad end vi kan se det i vore dages socialisationssystemer. Det kunne givetvis også gå rent galt i ovenstående citat; men sikkert er det, at det var alt andet end gennemsnitligt eller typisk. Luhmann beskriver en dannelse, der drives af det naturligt fremvoksende, af realisme og et fælles livssyn i synet på børn som små mennesker. Og dermed måske langt mere originalt i den forstand, at opdragers og uddanners personlige relation og erfaringssæt var afgørende for socialisationen. Denne bevægelse fra familiens autonomitet i opdragelsen over mod vore tiders tab af dannelse i de professionelle uddannelsessystemer - denne bevægelse beskriver, som jeg ser det, en bevægelse fra det unikke til det individuelle. Fra at være sin fars søn er vi i stedet én ud af 32 elever i et evigt double bind spændt ud mellem gruppen og individet. Når hensigten om at uddanne implicerer hensigten om at uddanne rigtigt har det konsekvenser for det anspændte forhold mellem uddannelse og selektion. Når der er givet standarder for rigtighed er den tilsluttende handling enten rigtig eller ikke rigtig. Dette gælder også, når kriterierne tillader flere muligheder for rigtig handling ( ) Med en forskel, som stammer fra Heinz von Foerster, nemlig forskellen melle trivielle og ikke trivielle maskiner, kan vi derfor også sige, at uddannelse til rigtig viden og rigtig adfærd fører til en trivialisering af eleverne (Luhmann 2006:74) At vokse op i en sådan kultur er i sin grund at indgå en handel. Vi må tage det sure med det søde, vente med det sjove til vi har lavet det kedelige og vente med at være kreative til vi har lært det. Men vi må, som mange gør det i dag erkende, at resultaterne udebliver. Det er endnu ikke lykkedes os at uddanne de så efterspurgte hærskarer af kreative mennesker og vi må overveje, om kaos, uorden og dekonstruktion netop er ingredienser, som der savnes i denne bestræbelse. Måske er vi her tæt på kreativitetens energikilde. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 41

10 Jens Skou Olsen Den nyere europæiske ledelsesfilosofi forsøger netop i disse år at adressere et problem, som i stigende grad plager ledelser i offentlige og private organisationer på verdensplan i dag: dét, at være in charge i nutidens organisationer ikke ensbetydende med at være in control sagt med andre ord er de gamle managementfilosofier, der baserer sig på kontrol og troen på at kunne detailstyre organisationen ved at forudsige fremtidens udvikling i missioner og visioner efterhånden opgivet af de fleste. En af de førende fortalere for denne nye retning er den engelske professor i ledelse Ralph Stacey. Han er professor ved Hertforshire University i England og direktør for Complexity and Management Centre. Stacey interesserer sig for, hvordan organisationer udvikler sig, som de gør og han stiller sig som før nævnt kritisk til de sædvanlige ledelsesstrategier. Han ser organisationens krop rumme utallige ikke-bevidste og mere eller mindre autonome subkulturer, som tilsammen i langt højere grad og i en langt dybere, fundamental forstand styrer organisationens liv end topledelsens mission og vision. Hans teorier om sammenhængende, emergente mønstre i fraværet af en ledelsesstrategi er inspireret af bl.a. ikke-liniær dynamik samt et teoriapparat omhandlende Complex Adaptive Systems. Ralph Stacey præsenterer et teoriapparat, der som udgangspunkt opgiver tanken om kontrol og management som styringsredskaber. De i alle livets forhold indbyggede paradokser eller vedvarende polariseringer mellem plan og resultat, lederskab og kontrol, strategi for fremtiden og fremtidens uforudsigelighed kan ikke opløses i en operationel ledelsesstrategi eller systemteori. Dermed er det et centralt led i Staceys ledelsesteori, at der ikke er ligefremme løsninger, der kan genskabe drømmen om kontrol og forudsigelighed. Det er dermed ifølge Stacey ikke muligt at opretholde illusionen om kontrol, forudsigelighed og et strengt nytteetisk syn på kreativiteten. Lad os høre, hvad Ralph Stacey har at sige: [We] propose that the entities of which nature is composed interact locally with each other, in the absence of any blueprint, plan or program, and through that interaction they produce coherent patterns in themselves. There is a further suggestion too namely, that interaction in nature takes place not primarily in order to survive but as the creative expression of identity (Stacey 2000:35) Stacey siger her, at denne lokale, ikke styrede interaktion primært sker af andre grunde end overlevelse (og dermed nytte, nyhedsgrad, værdi, prestige, placering i feltet, kapitalstrategi m.v.). Stacey taler om det kreative udtryk som en primær tilstand. Stiller denne position andre muligheder i udsigt for at uddanne til kreativitet? Kan vi skabe betingelserne for, at kreative, unikke miljøer kan opstå? Jeg mener, at vi har pligt til at undersøge alternative modeller. Først og fremmest handler det ifølge såvel Pierre Bourdieu som Niklas Luhmann om magt. Hvem bestemmer? Enhver institution, virksomhed eller aktivitet har efterhånden fået opbygget sit eget Excellenceværktøj alle skal kvalitetsudvikle og opstille mål, før virksomheden kan skabe kvalitet. Kvalitetsudvikling, evaluering, mission, vision, milepæle og funktionsbeskrivelser synes at være blevet institutionernes nye primæraktivitet og dermed et afgørende fokuspunkt for ledelsesarbejdet. Vuggestuer, børnehave, plejehjem og skoler har ikke selv efterspurgt denne udvikling men er 42 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

11 Den kreative krise derimod af statslige og kommunale magtstrukturer blevet pålagt ledelsesværktøjer inspireret af strategier, som det private erhvervsliv for en stor del har lagt bag sig. Fra den normative værdibasering i familien over til den individuelt lukkede og selvrefererende basering i skolerne er det stadig et spørgsmål om det er muligt for uddannelsessystemet at skabe betingelserne for, at kreative tøbrud kan vokse frem. Tilfældigheder og unytte: at flirte, at synge, danse og at omfavne for omfavnelsens skyld. Kaos, uorden og dekonstruktion: at kunne beherske kaos og usikkerhedens mulighedsrum i modsætning til hele tiden at efterspørge orden og en reduktion af usikkerheden. Når det lykkes for os, så er det noget, vi gør sammen med nogen (i yderste forstand i selskab med os selv), uden at vi kan påstå, at det er specielt nyttigt det er dejligt, forfærdende, bekosteligt og indbringende på én og samme tid - og det er alt nok. At opleve uordentlige, ensomme ideer parre sig, dekonstruere vores mest dyrebare forestillinger og høre dem insistere på, at vi skaber andre forestillinger ud af dem Måske er vi her tæt på et bud på kreativitet, som den er af sig selv. Referencer og inspiration Bateson, Gregory (1972): Mentale Systemers Økologi. Akademisk Forlag, København. Bateson, Gregory (1972): The Logical Categories of Learning and Communication. Fra Steps to an Ecology of Mind. Jason Aronson. Bisschop-Larsen, Ella Maria (2009): Økologi skal redde Danmarks natur. (Politikens kronik 23. Januar 2009). Bohm, David (1989): Interview på Niels Bohr Instituttet. Tor Nørretranders, Danmarks Radio. Bohm, David (1998): On Creativity. Routledge, Taylor & Francis. Bohm, David (2000): Science, Order and Creativity. Bantam Books, New York. Bourdieu, Pierre & Passeron, Jean-Claude (2000): Reproduction in Education, Society and Culture. Sage Publications, London Csikszentmihailyi, Mihaly (1997): Creativity Flow and the Psychology of Discovery and Invention. HarperPerennial, HarperCollins Publishers. Csikszentmihailyi, Mihaly (2003): Good Business Leadership, Flow and the Making of Meaning. Hodder & Stoughton. Deleuze, Gilles (1994): What is Philosophy? Columbia University Press New York. Deleuze, Gilles (2009): The Intensive Reduction. Continuum Studies in Continental Philosophy. Deleuze, Gilles (2009): Difference and Repetition. Continuum Studies in Continental Philosophy. Dewey, John (1980): Art as Experience. The Berkeley Publishing Group ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 43

12 Jens Skou Olsen Egan, Kieran (2008): The Future of Education: Reimaging Our Schools from the Ground Up. Yale University Press New Haven & London. Einstein, Albert (1949): Albert Einstein: Philosopher-scientist. Evanston, Illinois: Library of Living Philosophers Inc.. Eiss, Harry (2008): Insanity and Genius Masks of Madness and the Mapping of Meaning and Value. Cambridge Scolars Publishing. Ejrnæs, Rasmus (2009): Den unyttige natur. Elsner, Jas (1998): Imperial Rome and Christian triumph : the art of the Roman Empire AD Oxford University Press. Engeström, Yrjö (1987): Learning by Expanding: An Activity - Theoretical Approach to Developmental Research. Orienta-Konsultit Oy, Helsinki English, L. and Gillen, M. (2000): Addressing the spiritual dimensions of adult learning: What educators can do. New Directions for Adult and Continuing Education, 83 Grosz, Elizabeth (2008): Chaos, Territory, Art Deleuze and the Framing of the Earth. Columbia University Press New York Jacobsen, Bo (1998): Eksistensens psykologi. Hans Reitzels Forlag Jacobsen, Bo (2001): Hvad er god forskning? Hans Reitzels Forlag Kahn, Ashley (2002): A Love Supreme. Granta Books Kirkeby, Ole Fogh (2007): Skønheden Sker. Forlaget Samtidslitteratur. Kirkeby, Ole Fogh (2008b): Protreptik. Forlaget Samtidslitteratur. Kirkeby, Ole Fogh (2009): En Nation med hvide handsker. LPF Nyt Om Ledelse 12: 1, 10-11, Copenhagen Business School. Kupferberg, Feiwel (1996): Kreativt kaos i projektarbejdet. Aalborg Universitetsforlag. Kupferberg, Feiwel (2006): Kreative tider at nytænke den pædagogiske sociologi. Hans Reitzels Forlag. Luhmann, Niklas (2006): Samfundets uddannelsessystem. Hans Reitzels forlag Madigan, Arthur (2004): The Metaphysics by Aristotle. Penguin Classics Marchwinski, Alena (2009): Mødet med Den Anden Et Motiv I Dansk Kunst. Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet. Searle, John (1995): The construction of social reality. Simon & Schuster, New York. Stacey, Ralph (2003): Complexity and Group Processes A Radically Social Understanding of Individuals. Routledge Sternberg, Robert J. & Lubart, Todd I. (1995): Defying the Crowd Cultivating Creativity in a Culture of Conformity. The Free Press, New York. Tanggaard, Lene (2008): Kreativitet skal læres! Når talent bliver til innovation. Aalborg Universitetsforlag. 44 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

13 Den kreative krise Thomsen, Søren Ulrik (1999): Jeg er levende. Directed and written by: Jørgen Leth - Photographed by: Dan Holmberg - Music by: Krzysztof Komeda, Randall Meyers - With: Søren Ulrik Thomsen - Produced by: Bech Film Aps Wolden-Ræthinge, Anne (2007): Jeg er her endnu Per Kirkeby fortæller til Ninka. Gyldendal Fakta. Zeldin, Theodore. (2000): Conversation How Talk Can Change Our Lives. Hidden Spring, New Jersey. Zervos, C. (1955): Conversation with Picasso. I Ghiselin, Brewster (ed.), The Creative Process. Berkeley University of California Press. Ziehe, Thomas (1989): Ambivalenser og Mangfoldighed. Politisk Revy, København. Zinkernagel, Peter (1957): Omverdensproblemet. G. E. C. Gads Forlag, København. Zinkernagel, Peter (1988): Virkelighed. Munksgaard. Zinkernagel, Peter (2001): Tilvante forestillingers magt - påstand. Preislers Forlag til Fordel for Genstridige Personer. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 45

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen Lad sindet tegne Ole Skou Olsen (OSO) kunstmaler, grafiker og tegner Kreativitet er væren. Kunst

Læs mere

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm Billeder på fremtidens psykiatri Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013 Rønnebæksholm Du står med et kunstkatalog i hånden! Kataloget er udgivet i forbindelse med kunstudstillingen på Verdens Mentale Sundhedsdag

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

Kampskrift for unytten!

Kampskrift for unytten! Kampskrift for unytten! Foredrag givet på SOPHIA konferencen 2014: Heldannelsens folkeskole om en bæredygtig balance mellem kundskaber og dannelse, tirsdag d. 25.11.2014, Vartov Af Jens Skou Olsen Musikken

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00

Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00 Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00 236 Påskeblomst Dåb 448 Fyldt af glæde 13 Måne og sol 164 Øjne, I var (mel. Nutzhorn) 15 Op al den Rødding 10.30 749 I østen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Vi graver huller, som musikken kan fylde op Author(s): Jens Skou Olsen & Butch Lacy Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 609-614 Published by:

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara 09/06/13 Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara FRIHED: At borgerne frit kan deltage og bidrage med deres egne ønsker og ressourcer 5l projektets ak5viteter, når de har lyst og mulighed for det 1 VISIONER

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift, 08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

FabLab@school: dannelse af den næste generation af kreative tænk

FabLab@school: dannelse af den næste generation af kreative tænk @sejer FabLab@school: dannelse af den næste generation af kreative tænk Prof. Ole Sejer Iversen Center for Participatory IT Development Aarhus Universitet Danske elever ( ) anvender computeren oftere end

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych.

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych. Jeg vil tale om: Filosofisk grundlag i narrativ praksis - forskelle og moderne magt Fortællinger skaber sammenhæng i verden narratologiske grundlag i narrativ praksis Fokus og bestræbelse for den narrative

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

1. R E J S E B R E V

1. R E J S E B R E V 1. R E J S E B R E V Dato: 18/9 2012 Pernille Larsen Studie nr. HS10047 Email: 1004861@ucn.dk Mit 5 semester på Monash Peninsula University I Frankston, Melbourne, Australien I perioden 7/7 2012 15/12

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Fyr en fed vær som et træ

Fyr en fed vær som et træ Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Pædagogik Kreativitet Fællesskab

Pædagogik Kreativitet Fællesskab F O A F A G O G A R B E J D E Pædagogik Kreativitet Fællesskab De pædagogiske konsulenter i Region Hovedstaden og FOA Fag og Arbejde inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 10. 11. april

Læs mere