E"erskolen skolens fællesskaber

Transkript

1 E"erskolen skolens fællesskaber Tilde Me3e Juul november 2014

2 Undersøgelsens empiri Forundersøgelse: 18 individuelle interviews med Fdligere elever fra 7 forskellige skoler 6 individuelle interviews med forstandere Casestudier Døgnbesøg på o3e udvalgte skoler ObservaFon af undervisning og samværsakfviteter 18 Fokusgruppeinterviews med i alt 87 elever 8 interviews med forstandere eller viceforstandere 12 interview med lærere På hver skole var én af interviewede også vejleder Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på de o3e caseskoler Førmåling 226 besvarelser E"ermåling 256 besvarelser

3 Undersøgelsens fokus EksploraFv Flgang Analyse temaer E"erskolens fællesskaber Unge med særlige udfordringer Lærer- elev- relafonen E"erskolens særlige mulighed som fri skole Overgangen mellem e"erskolerne og ungdomsuddannelserne

4 E"erskolens fællesskaber Der er så mange røvhuller i verden. Her er der ingen, jeg synes, der er et komplet røvhul. Der er nogle, der er småirriterende og sådan bliv- nu- væk- agfge ( ) men jeg tror bare, at vi er heldige her. Jeg har hørt sådan på e"erskoler på Sjælland, der skulle være flere nederen personer. (Sylvester, elev).

5 Hvorfor står fællesskabet så centralt? Eleverne har forventninger Fl det sociale liv

6 Mo#ver for at gå på e.erskole

7 Hvorfor står fællesskabet så centralt? Eleverne har forventninger Fl det sociale liv E"erskolernes dannelsestradifon Lærerne italesæ3er fællesskabets værdier Konkrete praksisser som styrker fællesskabet Kostskoleformen Tæ3ere relafoner Eneste fællesskab

8 Kostskoleformens betydning Man kommer tæ,ere på folk og lærer dem at kende (..) det der med at hjælpe andre og ly,e 9l andre og det gør man jo, for her forstår man virkelig, at de venner personen har er nu omkring sig, de kan ikke tage hjem fra skole og snakke med nogle andre. Selvfølgelig hjælper man, dem hvis de har et eller andet eller om aaenen er kede af det. Ligesom man ved at de også er der for en selv. (Fiona, Langebro EAerskole)

9 Nye hierarkier Dem, der er populære, dem der virkelig er højt oppe i hierarkiet, er dem, der behandler folk ordentlig og er søde mennesker og er rare ved de andre, og det synes jeg bare overraskede mig rigfg meget. (Oline, elev) Victor, som går i 10. klasse. Han ligger måske rimelig højt (i hierarkiet), fordi han er sådan den, der tager ansvar en gang imellem. F.eks. der var en morgen, hvor vi ikke havde nogen morgenlærer, fordi der var gået klud i systemet. (...) Det var forløbet fint, men så skal vi ringe med klokken (..) og så går han bare op Fl klokken, og så ringer han med den og siger, nå, men der er ikke nogen mor- genlærer, så jeg går ud fra, at vi bare samler. Det var ham, der gjorde det. (SebasFan, Elev)

10 VigFgste værdi At man tør være sig selv At man er én, som kan tale med alle At man arrangerer akfviteter, som de andre elever At man ser godt ud At man kan argumentere for sin mening At man tør bryde skolens regler At man er en der er god Fl at tale foran hele skolen At man tager sig af de elever der har det svært At man får gode karakterer At man har en kæreste Andet 5,1 3,9 3,9 3,5 2,3 2,3 1,6 0,4 3,9 26,1 47,1 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0

11 Personlig og social udvikling

12 Social og personlig udvikling

13 Personlig udvikling At lære sig selv at kende Du får hele Fden muligheden for at afprøve, altså er jeg den morsomme type, hvor ligger jeg i forhold Fl det her fællesskab? Det her er jo sådan lidt ligesom en miniverden, for vi lever jo også lidt i vores eget samfund, ik. Man finder lidt sin rolle i det hele, synes jeg. Og du har hele Fden muligheden for at udvikle dig i forhold Fl det der med hvem jeg er. Er jeg den store foredragsholder, der har lyst Fl at sflle mig op i salen og sige noget, eller tage ansvar, eller jeg bare den, der hellere vil hjælpe. Eller jeg den effekfve, der bare gerne vil have af vide hvad jeg skal lave, eller... (Kirs9ne, elev)

14 Bivirkninger ved fællesskabets værdier Man er selv skyld i det, hvis man er udenfor Kan føre Fl yderligere marginalisering i og med at der er en opfa3else af, at det er ens egen skyld hvis man er ensom. Det er svært at tale om det at føle sig uden for

15 Stærke diskursive fortællinger om fællesskabet På en eaerskole kan du ikke blive holdt udenfor, med mindre du selv er skyld i det, er asocial og sæ,er dig op på dit værelse og spiller spil eller ser Iernsyn. (Nina, elev, Langebro EAerskole) Det er fællesskabet (som er fantas9sk). Altså du er aldrig alene, lige meget hvem det er, så kan du følges med en, fordi vi alle sammen er venner. (Iben, Elev, Trane EAerskole)

16 Bivirkninger ved fællesskabets værdier En udfordring for introverte elever Ikke alle oplever de kan bidrage lige meget Nogle har brug for ro E"erskolelivet kan virke overvældende Hvis man ikke har sovet nok og har en dårlig dag og bare har brug for at sidde sflle og tænke for sig selv, så kan man ikke sæ3e sig et sted hen i et klasselokale og sidde og tænke for sig selv eller sæ3e sig et sted hen i frikvarteret og tænke for sig selv. Så er der nogle der ser, at du har det dårligt og så kommer de over og spørger, hvad der er galt. (..) (det kan nogle gange være godt), men hvis det bare er fordi man har brug for at være lidt alene, så er det belastende at der kommer to personer hvert andet minut og spørger hvad der er galt. (Storm, elev)

17 Bivirkninger ved fællesskabets værdier En lille gruppe af elever trives ikke socialt på e"erskolen

18 Forskelle på skolerne Trives i meget høj grad varierer 29 % Fl 74 % Ingen bliver mobbet (enig/meget enig) varierer fra 26 % Fl 87 % Ingen bliver holdt udenfor fællesskabet (enig/meget enig) Varierer fra 23 % Fl 78 %

19 Forskel på skolerne Trives i høj grad socialt Alle Elevstyring, svag socio Elevstyring, stærk socio, modkultur Elevstyring, svag socio, modkultur Elevstyring, svag socio, bevidst pæd Elevstyring, stærk socio, bevidst pæd Lærerstyring, svag socio Lærerstyring, Lærerstyring, stærk socio stærk socio

20 Forskel på skolerne Ingen bliver mobbede - enig 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Alle Elevstyring, svag socio Elevstyring, stærk socio, modkultur Elevstyring, svag socio, modkultur Elevstyring, svag socio, bevidst pæd Elevstyring, stærk socio, bevidst pæd Lærerstyring, svag socio Lærerstyring, Lærerstyring, stærk socio stærk socio

21 Forskel på skolerne 90,0 Ingen bliver holdt udenfor andel af enige 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Alle Elevstyring, svag socio Elevstyring, stærk socio, modkultur Elevstyring, svag socio, modkultur Elevstyring, svag socio, bevidst pæd Elevstyring, stærk socio, bevidst pæd Lærerstyring, svag socio Lærerstyring, Lærerstyring, stærk socio stærk socio

22 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Ingen bliver mobbede/enig Ingen udenfor fælleskabet/enig Trives i høj grad socialt 10,0 0,0

23 Hvad har betydning for fællesskabet? Fire mulige indikatorer Regler/frihed DemokraFske processer/ lærerstyrede processer Socioøkonomi Geografisk spredning Opdragelsesværdier Homogenitet Elevstyring vs lærerstyring Elev- sammen- sætning Bevidst arbejde med relafoner Fælles værdier og enighed blandt lærerne Tæt lærersamarbejde Pædagogiske metoder Fysiske rammer Fællesrum Spredte bygninger Skolens størrelse

24 Spørgsmål Fl refleksion Hvordan håndterer e"erskolerne de anderledes eksklusionsmekanismer, der eksisterer på e"erskolerne? Elevfællesskaberne synes at rumme en betydelig kra", men påvirkes også af de rammer, som e"erskolerne opsfller. Hvordan kan e"erskolerne udvikle en større forståelse for sammenhængen mellem deres pædagogiske Flgange og praksisser og de implikafoner, de har for 9. klasseelevernes orienteringer og adfærd?

25 Unge med særlige udfordringer Udsa3e unge og helt almindelige unge, som har problemer i livet Eleverne på caseskolerne fremstår på papiret rela#vt ressourcestærke Flere 9. klasseelever har nega#ve skoleerfaringer Et fravalg af folkeskolen snarere end et Flvalg af e"erskolen Der meldes fra skolerne om flere sårbare og rodløse unge

26 25 % ville væk hjemmefra Hvorfor valgte du at tage på efterskole? Møllegår- dens Æbleha- vens Solskræn- tens Nørrelund Kirsebær- bakken Trane Birkehøj Langebro I alt Jeg ville gerne udvikle mig personligt og socialt Møde nye mennesker Jeg var træt af min Fdligere skole Jeg ville gerne prøve at stå på egne ben Jeg ville gerne prøve en anden skoleform Jeg savnede faglige udfordringer Jeg ville gerne væk hjemmefra Og 44 % var træt af tidligere skole

27 15 % havde det dårligt socialt på Fdligere skole Hvordan havde du det socialt på din tidligere skole? Alle e"erskoler Langebro E"erskole Birkehøj E"erskole Trane E"erskole Kirsebærbakken E"erskole Nørrelund E"erskole Solskræntens E"erskole Æblehavens E"erskole Møllegårdens E"erskole % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt

28 Fortællinger om almindelige unge med problemer Der er mange, der har ondt i sjælen, også de ressourcestærke. Man behøver ikke at have været udsat for traumer. Men en ked- af- det- hed. Det kan godt bekymre mig. (...) Vi har jo ikke så meget, vi kan gøre, men vi taler med dem og deres forældre. Vi kan sørge for, at de får psykolog9mer. (Lærer, Trane) De her elever [piger som deltager i et gruppeforløb] kommer ikke fra en dårlig socioøkonomisk baggrund. De klarer sig godt i skolen. Vi har snakket meget om, om eaerskolen bliver det rum, hvor de gerne må kræve omsorg. Fx med skilsmissebørn. Ikke fordi vi genererer problemer. Vi får også elever, som har hørt om, at man får det bedre på eaerskolen. ( ) (forstander, Møllegårdens)

29 Fortællinger om udsathed Me3e: Ja, jeg valgte den her e"erskole, fordi jeg havde rigfg mange problemer derhjemme, og det blev en meget trykket hverdag Fl sidst, så for ligesom at komme væk fra det hele, så e"erskole, ja (...) Jeg har gået på fem forskelige skoler, så det har været meget sådan, at jeg ikke har kunnet falde Fl. Jeg ved ikke, hvordan man kan forklare det. Jeg kunne sagtens falde Fl, men der var en masse Fng med mobning og sådan noget. Og fordi jeg havde det lidt anderledes end alle de andre derhjemme og sådan noget, og det skulle man selvfølgelig høre for (...) På min gamle skole, der fik jeg 10 og 12- taller i dansk, men så begyndte det at gå ned af bakke, fordi der var noget i hjemmet (...) Morten: Det var sgu nok mest kommunen selv [der syntes han skulle på e"erskole], for der var rimeligt meget lort (...) Altså Fl at starte med sidste år troede jeg, det var sådan totalt fængsel lort [e"erskole], men jeg kunne godt lide det bage"er. (Morten, Solskræntens) Hannah: Jeg startede på e"erskole, fordi jeg havde lyst, og det er også mig selv, som har valgt det, men kommunen er med inde over, fordi vi ikke have råd, og fordi jeg blev mobbet og sådan noget, og det er min hovedgrund Fl at vælge e"erskole (...) Jeg har bare lært at acceptere, jeg har selv ha" det på samme måde, og jeg skal ikke behandle folk på samme måde, som jeg selv er blevet behandlet på. Jeg vil ikke have, andre folk skal blive behandlet på den måde jeg har ha" det, for jeg har været tæt på at begå selvmord op #l flere gange.

30 Flere med lav selvfllid og lav livsflfredshed Hvordan var din selv#llid inden du startede på e.erskole? Hvordan var dit liv alt i alt inden du startede på e.erskole? Meget lav 7 Meget dårligt 2 Lav 19 Dårligt 12 Hverken høj eller lav 47 Herken godt eller dårligt 31 Høj 22 Godt 39 Meget høj 5 Meget godt

31 Skolerne gør en masse... Vi er fire lærere, der ugentligt har gruppesamtaler med fem piger, som har oplevet voldsomme forældresvigt, og nogle har ha" selvskadende adfærd og nogle har idenftetskrise. Det med at lave et mere finmasket net i forhold Fl at sikre, at de ikke skal gå ud. Vi har ha" konsulenter herude, og lærerne har fået supervision i forhold Fl at været gearet Fl at kunne tage sig af de elever, som på papiret ser ud Fl, at de kan klare det, og så har de et eller andet med sig. (Professionel) Man skal være dygfg for at holde sig ajour på, hvad der foregår i ungdomskulturen. Det er noget, der forandrer sig meget. Jeg har læst psykologi på et åbent kursus, hvor vi snakkede om: hvad truer de truede unge? Og det er noget helt andet, der er i spil i dag. Vi skal klæde os på. Derfor har vi en samlet indsats for, hvordan kontaktlærere bliver klædt på. Vi kommer bl.a. på kurser. (professionel)

32 og det bliver bedre Hvordan er din selvfllid lige nu? Hvordan var dit liv alt i alt lige nu? Meget lav 3 Meget dårligt 3 Lav 9 26 % 14 % Dårligt 2 Hverken høj eller lav 30 Hverken godt eller dårligt 18 Høj 47 Godt 44 Meget høj 12 Meget godt

33 Spørgsmål Fl refleksion Hvordan skærpes blikket for de sårbare unge, som fylder mere i 9. klasse sammenlignet med 10. klasse? Hvordan udvikler man sin sociale profil i videre forstand?

34 Lærer- elev- relafonen De gør bare ens dag så meget bedre, og man får jo lyst 9l at lære, fordi de er virkeligt engagerede alle sammen. Og de er al9d forberedte, og de er glade og skøre og mærkelige og dejlige, og de gør bare et eller andet ved én. Man kommer også 9l at acceptere deres undervisning. (Katarina, elev)

35

36 klasseelever i Region Hovedstaden

37 Sådan oplever eleverne lærerne Interesserede i at eleverne udvikler sig fagligt

38 Nina: Vi har sådan tre slaggere i vores klasse. Lasse: De bliver meget hur9gt udryddet i vores klasse. Hvis du kan huske Rasmus, hvor hur9gt han begyndte at lave lek9er. Det er også Ole, der tapper med en kuglepen på bordet, og så beder han en om at sige alle kendeord i akkusa9v på tysk. Der er én 9ng, der er mere skræm- mende end Ole, der råber ad dig, og det er Ole, der råber på tysk. (Alle griner) Interviewer: Men I kan godt lide ham? Lasse: Ja. Og i weekenden der sidder vi og ser gyserfilm med ham, Nina: Ja, 9l kl. 2 om aaenen. Interviewer: Hvad er så det, der er godt ved ham? Nina: Han er sjov på den måde, han er sur på. Han vil gerne have, at du laver dine 9ng og gør det ordentligt. Han kan godt se, når du ikke har lavet dem. Fiona: Han vil virkelig gerne noget på dine vegne. Han ønsker kun det bedste for en, så han presser også en på ens eget niveau. Hvis man ikke er stærk faglig, så siger han godt gået, når du har lavet noget som måske bare er middel, men det er godt i forhold 9l, hvad man kan præstere. Hvor en, der er på et højt fagligt niveau, præsterer noget middelmådigt med, at det stadig ligger på et 10- tal, så presser han den, fordi han godt ved, at de kan mere. Simon: Han vil have presset alt juicen ud af appelsinen. Du skal blive 9l noget.

39 Sådan oplever eleverne lærerne Interesserede i at eleverne udvikler sig fagligt Interesserede i at lære eleverne at kende

40 EAerskolelærerne, de nyder virkelig at være sammen med børnene [eleverne], de arrangerer 9ng med dig, de snakker også om - i starten af året - at de kom herover, fordi de gerne vil være sammen med børnene og lære børnene at kende. (Oliver, elev) Lærernes arbejde med elevrela#onen Før du har en rela9on 9l eleverne, så betyder det ikke noget det, du siger. Det arbejder jeg med på aaenvagter eller på vores vinterlejrskole. Hvis der fx er en elev, jeg ikke har fået en rela9on 9l så tager jeg en hel dag på ski med den elev. Det giver mulighed for at give dem nogle successer, hvilket giver en god rela9on resten af året. (professionel)

41 Sådan oplever eleverne lærerne Interesserede i at eleverne udvikler sig fagligt Interesserede i at lære eleverne at kende Viser Fllid Fl eleverne

42 Altså, vi står selv for det hele. Det var kun lige lærerne, som introducerede os for det. (..) Det udstyr vi har 9l en caféaaen, der er måske for kroners udstyr, som vi spiller med scenepodier og mixer 9l og alt muligt, som de har købt 9l os, men de stoler på, at vi godt kan passe på det. (Tom, elev) Hvis man bryder Flliden.. De bliver ikke sure [hvis man bryder deres 9llid], men de bliver skuffede, og så får man det sådan wow, det gør jeg aldrig igen, mand. (Oline, elev) Lærernes vinkel Der er en selvforståelse af, at vi tager hinanden alvorligt og viser 9llid, og så er der også respekt den anden vej. Og det kan vi godt sige 9l eleverne: prøv nu at se, nu viser vi jer 9llid, nu får I lov 9l sådan og sådan, og så forventer vi også, at I gør nogle logiske 9ng som at rydde op og gøre rent på jeres områder, komme 9l jeres køkkentjans og lade være med at sæ,e andre i forlegenhed og sådan nogle 9ng.

43 Spørgsmål Fl refleksion Hvordan kan e"erskolerne i højere grad udny3e de gode relafoner mellem lærer og elever Fl at lø"e de elever som i mindre grad trives?