4 Drøftelse og godkendelse af høringssvar vedr. Region Midtjyllands Spareplan

Transkript

1 4 Drøftelse og godkendelse af høringssvar vedr. Region Midtjyllands Spareplan Bilag: Udkast til høringssvar - Spareplan Region Midtjylland (3) DokumentID:

2 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan , og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud for den politiske proces. Silkeborg Kommune anerkender, at det i hele den offentlige sektor er nødvendigt med løbende prioritereringer for at få økonomien til at hænge sammen, også i sundhedsvæsenet. Silkeborg Kommune har forståelse for, at der i den forbindelse påhviler Regionsrådet en stor opgave. Når det er sagt er Silkeborg Kommune helt uforstående overfor, at spareforslagene er forvredet i ekstrem grad til ugunst for Hospitalsenhed Midt og i særdeleshed i forhold til Regionshospitalet Silkeborg. Hospitalsenhed Midt, som Regionshospital Silkeborg er en del af, skal spare 7,2%, mens den gennemsnitlige besparelse i Regionen er mindre end det halve, nemlig 3,4%. Og for Regionshospitalet Silkeborg er sparekravet endnu større. Det er Silkeborg Kommunes holdning og vurdering, at såfremt der skal sikres en bred forståelse i befolkningen, så giver det ikke mening at straffe et hospital, som kan dokumentere produktivitet, kvalitet, patienttilfredshed og faglige resultater i top, med et krav om besparelser langt over gennemsnittet. Det hospital burde i stedet belønnes med et mindre krav om besparelser, og samtidig være en inspiration for andre hospitaler til at stræbe efter samme resultater. Det er derfor afgørende for Silkeborg Kommune, at Regionsrådet vurderer hospitalernes produktivitet, kvalitet og faglige resultater, når Region Midtjylland skal foretage de nødvendige prioriteringer for at få budgetterne til at hænge sammen. Prioriteringerne skal være af en sådan karakter, at de ikke i urimelig grad straffer de hospitaler, som opnår de bedste resultater. Vi har således noteret os: Steen Vindum Silkeborg Kommune Søvej 1 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

3 Regionshospitalet Silkeborgs resultater Danmarks bedste hospital De seneste to år i træk er hospitalet udnævnt til Danmarks bedste mindre hospital. Produktivitet, kvalitet og faglighed Hospitalet ligger i top tre i syv ud af 10 specialer i vurderingen af Danmarks bedste hospitaler. Siden 2007 har hospitalet været udpeget til Center of Excellence for at udvikle optimale patientforløb. Som en del heraf har man udviklet det der i udlandet er kaldt Silkeborg-modellen, dvs. tværfagligt samarbejde omkring at stille hurtige diagnoser. Diagnostisk Center har forebygget indlæggelser ved at patienterne i højere grad kan blive undersøgt og behandlet ambulant. Derved er antallet af dage, patienterne er indlagt blevet reduceret markant. Et unikt samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Regionshospitalet om forebyggelse af indlæggelser har ført til, at borgerne i kommunen er dem, der opholder sig kortest tid på hospitalet i Regionen. Hurtig udredning og effektiv behandling er samtidig med til at give færre svære, behandlingskrævende og plejekrævende følgesygdomme, og færre udgifter til dyr medicin. Fra 2011 til 2012 steg antallet af behandlinger med 25 procent og i 2013 med yderligere procent. Innovation Hospitalet er anerkendt for at arbejde så innovativt, at det udvikler hospitalsvæsnet generelt i Danmark. Hospitalet er udnævnt til Universitetsklinik for Innovative Patientforløb og har således særstatus som udviklingshospital, der både udvikler og nytænker samtidig med at kvaliteten af behandlingerne er i top. Gigtcenteret er kendt og anerkendt for sin forskning og evne til at gå nye veje. Omdømme Hospitalet omdømme er anerkendt hos læger i hele Danmark og hos borgerne. Det er på den baggrund Silkeborg Kommunes vurdering, at Regionshospitalet Silkeborg rammes urimeligt hårdt af prioriteringerne i Regionens forslag til spareplan. Forslagene til besparelser straffer et hospital, der er i stand til både at være økonomisk effektivt og samtidig give en høj kvalitet. Endvidere vil hospitalets muligheder for fortsat at arbejde med innovation og nytænkning i sygehussektoren blive stærkt reduceret. Intensivfunktionen er rygraden i et hospital med mange funktioner. Fjernes intensivfunktionen, fjerner det langsomt grundlaget for et hospital i Silkeborg. Er det Side 2

4 fornuftigt og rimeligt set i lyset af, at hospitalet har en betydning for sundhedsindsatsen, der rækker langt ud over regionen? Akutlægebilen er fuldstændig afgørende i den præhospitale indsats og var en erstatning for, at Regionsrådet valgte at nedlægge Silkeborg som akuthospital. Fjerner regionsrådet akutlægebilen påvirker det markant trygheden hos borgerne i en af de største kommuner i regionen. Er det fornuftigt og rimeligt? Spareplanen foreslår, at 38 medicinske senge fjernes. Det nærmer sig en egentlig lukning af den medicinske afdeling. Er det rimeligt og hensigtsmæssigt set i lyset af den kvalitet, som leveres? Med kun et resterende medicinsk sengeafsnit vil det ikke være muligt at indlægge patienter, der går til kontrol for forskellige medicinske lidelser lokalt på vores eget sygehus. Patienterne vil ved forværring være henvist til at blive indlagt i Viborg, med deraf følgende afbrudte patientforløb til følge. Det vil uundgåeligt gå ud over både kvalitet og patienttilfredshed. Er det hensigtsmæssigt og rimeligt? De medicinske sengepladser betyder i dag, at borgerne i Silkeborgområdet kan behandles tæt på hjemmet. Fjernes sengepladserne skal de ældste og svageste borgere transporteres til Viborg. Det skaber utryghed. Og fjernes 10 medicinske sengepladser helt vil det øge presset på kommunen og de praktiserende læger. Behovet for pladserne forsvinder ikke. Er det fornuftigt og hensigtsmæssigt at flytte omkostningen et andet sted hen i den offentlige sektor uden forudgående dialog? Regionshospitalet Silkeborg har et nyt, innovativt tiltag på vej til håndtering af akutte medicinske patienter. Tilbuddet vil kunne spare mange unødvendige akutte medicinske indlæggelser, og samtidig sikre at borgeren meget hurtigt får et relevant behandlingstilbud, sandsynligvis hurtigere end hvad man kan tilbyde i de store såkaldte fælles akut modtageafdelinger. Hvordan vil denne effektivisering på anden vis kunne opnås i regionen, når der fjernes senge fra den medicinske afdeling i Silkeborg, intensivafdelingen lukkes, og akutte medicinske patienter ikke i tilstrækkeligt omfang kan visiteres fra den akutte modtagelse og akutbilen? Silkeborg Kommune finder det på den baggrund afgørende, at intensivafdelingen bevares, og at de 29 medicinske senge, som ikke foreslås nedlagt, bevares på Regionshospitalet Silkeborg. Åbningstiden på akutklinikken indskrænkes. Vi havde tidligere en skadestue i Silkeborg, så en døgnåben klinik, og nu foreslås en akutklinik, der kun er åben i dagtimerne. Er det hensigtsmæssigt og rimeligt i en af de største kommuner i Regionen? Psykiatriens Hus i Silkeborg er blevet en stor succes, der har reduceret antallet af indlæggelser med 30 %, og Psykiatriens Hus har vundet et utal af innovationspriser. I Side 3

5 spareplanen foreslås regionspsykiatrien i Silkeborg nedlagt som selvstændig enhed, så enheden ledes fra Viborg. Er det hensigtsmæssigt, når netop samarbejdet på ledelsesniveau mellem kommunen og Regionen har været fundamentet for de resultater, Psykiatriens Hus har opnået, og for det unikke samarbejde og den enestående kultur i huset til gavn for de sindslidende? Såfremt Regionsrådet alligevel skulle beslutte at fjerne den regionale ledelse (og stabsfunktioner) fra Psykiatriens Hus, vil Silkeborg Kommune invitere til en dialog snarest muligt om, hvorledes det høje ambitionsniveau for Psykiatriens Hus, der senest er blevet konfirmeret her til foråret mellem Regionens Psykiatriudvalg og Silkeborg Kommune, kan realiseres under de nye forudsætninger. Herunder vil Silkeborg Kommune ønske det undersøgt, hvorledes der kan etableres en mere fælles organisering og egentlig fælles/grænsekrydsende ledelse (som beskrevet i vores fælles sundhedsaftale) i stedet for at fastholde de to aktuelle adskilte økonomiske og ledelsesmæssige systemer. Silkeborg Kommune er den fjerdestørste kommune i Region Midtjylland. Regionshospitalet Silkeborg, det præhospitale beredskab her og Psykiatriens Hus er afgørende for rigtig mange borgeres tryghed. Regionshospitalet udgør samtidig en stor, god og attraktiv arbejdsplads for mange dygtige medarbejdere og ledere. Regionshospitalet Silkeborg er således af meget stor betydning både for vores borgere, som arbejdsplads og som flagskib blandt hospitaler. Silkeborg Kommune er af alle ovennævnte årsager særdeles bekymrede for konsekvenserne af Regionens spareplan. Med forslaget fjernes der 117 fuldtidsstillinger fra hospitalet allerede fra Og tallet stiger endnu mere i Det er meget voldsomt. Silkeborg Kommune imødeser derfor med spænding den politiske forhandling mellem Regionsrådets partier herom. Silkeborg Kommune vil gerne på baggrund af Region Midtjyllands spareplan tilbyde at indgå i dialog såvel i den politiske beslutningsproces som efter beslutningerne er truffet om, hvorledes vi fremadrettet i fællesskab kan udvikle et sundhedsvæsen til gavn for borgerne i vores lokalområde. Det er dog Silkeborg Kommunes håb og ønske, at grundlaget for en sådan dialog er, at der fortsat er et velfungerende, fuldt funktionsdygtigt og udviklingsorienteret Regionshospital Silkeborg og Psykiatriens Hus beliggende i Silkeborg. Venlig hilsen Side 4

6 Steen Vindum Borgmester Side 5

7 5 Godkendelse af dispositionsforslag for Campus Bindslevs Plads Bilag: CBP Dispositionsforslag april 2015, endelig version DokumentID:

8 campus bindslevs plads - en dynamisk og kreativ markedsplads i silkeborg dispositionsforslag april 2015

9 folkeskolerne i Silkeborg Ungdomsskolen netværk samfund / omverden (borgere, virksomheder etc.) campus Silkeborg Business College Th. Langs Skole Bibliotek Medborgerhuset Den Kreative Skole TH. LANGS HF & VUC diagram: de 8 projektparter stemningsbillederr

10 campus bindslevs plads - en dynamisk og kreativ markedsplads i silkeborg Campus Bindslevs Plads er en dynamisk og kreativ markedsplads i centrum af Silkeborg, hvor Silkeborg Kommune i samarbejde med 7 uddannelses- og kulturinstitutioner både gentænker og udvikler områdets funktioner, men også partnernes roller i et fremtidigt permanent partnerskab. Institutionernes udviklingsproces hedder Rethink Læring og indgår i den Europæiske Kulturhovedstad Processen udmøntes blandt andet i en Campusbygning, som bliver et nyt fysisk læringsmiljø på ca m2, som partnerne efterfølgende skal drive i et campusfællesskab. De 7 uddannelses- og kulturinstitutioner er: Silkeborg Bibliotekerne inkl. Medborgerhuset Silkeborg Business College TH. LANGS HF & VUC Folkeskolerne i Silkeborg Den Kreative Skole Th. Langs Skole Ungdomsskolen i Silkeborg Lad os ikke begynde med at fastlægge rammer. Lad os begynde med det, der skal indrammes. Lad rammen elastisk følge udviklingen i denne tilværelses manifestationer, så livet kan præge rammen, i stedet for at rammen tvinger og former livet. Citatet herover skulle være fremsat af Asger Jorn på en arkitekturkonference i 1947, og trods de mellemliggende år, så rammer det lige ned i hjertet af arbejdet med afklaring og udfoldelse af meningen med Campus Bindslevs Plads. Citatet er som sådan også signifikant for udviklingen af nærværende dispositionsforslag, som er skabt på basis af et bredt inddragelsesforløb, hvor både partnerne på ledelsesniveau, ambassadører udpeget blandt de mange tilknyttede medarbejdere samt interesserede borgere - børn som voksne - har bidraget til at konkretisere og nuancere dét der skal indrammes. Rethink Læring er en fortsættende udviklingsproces ligesom konkretiseringen af samskabelsens praksis og organisering, der hele tiden tilføres nye aspekter - i takt med udviklingen både i og udenfor campusfællesskabet. Udvikling af Campusbygningen står bl.a. på skuldrene af en række forstudier om læringens hovedfaser: Forforståelse, Fordybelse og Feedback ligesom det er klart mantra, at de nye rammer skal tilføre rumlige muligheder som projektets partnere ikke allerede har til rådighed - hos sig selv eller de andre institutioner. På den baggrund handler det blandt andet om at skabe: fysiske rammer, der understøtter anderledes læringsprocesser med fokus på interaktivitet, innovation og kreativitet. et sted hvor elever og personale møder det virkelige liv (borgere,virksomheder m.m) stor synlighed, åbenhed og transparens. en bygning med et råt og uformelt miljø, der tåler at blive brugt et sted som brugerne kan indtage for en periode og sætte deres præg på. en bygning med en stor grad af fleksibilitet og som kan rumme mange sceneskift fra samlinger til arbejde i grupper eller individuelt mulighed for samling og publikumsarrangementer i andre rammer. Bygningsdesignet tager afsæt i et idéoplæg, som blev udarbejdet i foråret Rammerne er skabt i en integreret proces med den indholdsmæssige kvalitficering intensivt forløb som blandt andet har omfattet koordineringsmøder med Planafdelingen, et tæt samspil med Vej og Trafik, som samtidigt projekterer parkeringskælder på Bindslevs Plads samt Open Citizen Workshop, tre ambassadør workshops foruden løbende møder i styre- og Dispositionsforslaget er udviklet i perioden jan-marts 2015 og godkendt projektets Idé og Programudvalg primo april I s. 3

11 inspirationsbillede: en attraktiv markedsplads både dag og aften Øgede åbningstider skaber nye muligheder Helheds- og udviklingsplan for Horsens midtbyen s. 41 stemningsbilleder

12 vision for campus bindslevs plads - uddrag af parternes beskrivelse Campus Bindslevs Plads - plads til læring, kultur og kreativitet Visionen for Campus Bindslevs Plads er at skabe fremtidens dynamiske og kreative markedsplads, hvor elever, studerende og borgere mødes og lærer nyt i foretagsomme fællesskaber på tværs af uddannelse, faglighed og kultur. Brugerne klædes dermed personligt og fagligt på til at leve og arbejde i deres omskiftelige og globale verden. Gentænkning af praksis En markedsplads er på en og samme tid en velkendt praksis og en fornyende praksis. Nok er mødet mellem de handlende ikke et nyt påhit, men varens karakter, markedets dynamik og summen vil altid være præget af sin samtid og de mennesker, der besøger markedspladsen. Campus Bindslevs Plads dynamik og foranderlighed i fremtiden kan bedst beskrives som en moderne markedsplads: Her mødes et mylder af mennesker, der alle er kommet for at handle og bringe noget med sig hjem. Det kan være en løsning på en udfordring hjemme, inspiration eller den gode oplevelse i fællesskabet med andre mennesker. Og den handlende har noget at bytte med: Sin egen viden, kompetencer og erfaring. Dermed kan mødet mellem brugerne give ny inspiration til alle og måske en løsning på en udfordring, som man måtte være kørt fast i selv. Fysiske forandringer For at forløse visionen har Silkeborg Kommune sammen med parterne omkring Campus Bindslevs Plads derfor indgået en aftale om at bygge en kreativ, kulturel og dynamisk Campusbygning, hvor den samskabende læring vil finde sted. Den nye Campusbygning vil rumme mange forskellige aktiviteter og funktioner. Stedet vil primært blive benyttet af elever og studerende i dagtimerne til at lære på nye og spændende måder i interaktion mellem hinanden på tværs af uddannelser. Bygningens andre faciliteter vil også stå til rådighed for andre borgere. Om aftenen vil en række nye og spændende aktiviteter finde sted, og samle mennesker på tværs af alle aldre med det formål at blive klogere på hinanden og på verden. Det er partnernes vurdering, at en skarp opdeling af før-og-efter skoletid ikke længere giver mening i hverken vores nuværende eller fremtidige samfund, ej heller som læringsramme Eksterne samarbejder Det er ligeledes et ønske, at stedet generelt skal bygge bro mellem elever, studerende, borgere, foreninger og erhvervslivet, hvis man har lyst til at udnytte faciliteterne i et arbejde med kreativitet og innovation i en erhvervsmæssig sammenhæng; f.eks. som iværksætter. På kort og lang sigt vil partnerskaber med erhvervslivet hjælpe til med at skabe og løbende udvikle samarbejdet omkring Campus Bindslevs Plads. Brugerne vil på den måde få mulighed for at prøve deres evner af med en erhvervsprofessionel samarbejdspartner. Public service På Campus Bindslevs Plads mødes uddannelsernes læringsramme med bibliotekets public service univers. Det betyder helt konkret, at Campusbygningen i hele åbningstiden vil være tilgængelig for både elever, studerende, borgere, foreninger og erhvervsliv. Kort sagt tilgængelig for alle. Public service er et væsentlig element i Campus: Tilgængelighed, fri og lige adgang, kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, det demokratiske mødested og det involverende og forpligtende mødested. Kontinuerligt, fra morgen til aften, vil uformel læring mødes med uddannelsesinstitutionernes strukturerede tilgang til læring. Derfor giver det ingen mening at tale om før og efter skoletid i klassisk forstand grænserne vil flyde sammen dagen lang, og vil derfor også passe til en omskiftelig verden. Alle får noget med hjem fra Campus Bindslevs Plads På Campus Bindslevs Plads kommer enhver med sine varer: Sine fagligheder, sine kompetencer og sine erfaringer. Når disse bringes i spil i det fælles rum, skaber vi nye og anderledes læringsforløb for elever, studerende og fagprofessionelle. Vi vil have et leben af diversitet, af varer og af handlende, så vi hele tiden er den fornyende institution i den velkendte tradition. Dette makkerskab på tværs, er netop den vigtigste præmis for måden at arbejde på i Campus Bindslevs Plads. Den vigtigste ressource er relationer og interaktion på tværs af funktioner, aldre og fagprofessionelle. For at sikre fortsat fokus på samspillet og optimal udnyttelse heraf indgår partnerne løbende forpligtende aftaler, der konkretiserer de enkelte parters bidrag og aktive deltagelse. I s. 5

13 en temadag i den fremtidige campusbygning Nedenstående aktivitetsbeskrivelse er en fiktiv beskrivelse af hvordan en temadag i det fremtidig Campus Bindslevs Plads kunne se ud. Beskrivelsen tager afsæt i beskrivelser af læringsforløb udarbejdet af den nedsatte ambassadørgruppe som har bidraget til udvikling af dispositionsforslaget. Beskrivelsen omhandler en elevgruppe på ca. 120 elever én klasse fra hhv. TH LANGS HF & VUC, Silkeborg Business Collage, Th. Langs Skole og en af folkeskolerne i Silkeborg klokken 8.00 klokken 8.15 klokken 8.40 klokken 9.15 Temadagen begynder Eleverne fra de forskellige institutioner møder ind løbende i løbet af morgenen. De fleste af eleverne hænger deres overtøj i garderoben og nogle låser deres tasker inde i de mobile lockers i foyerområdet. På vej ned mod torvet tjekkes dagen program på infoskærmen og temadagens app downloades på mobilen. Eleverne placerer sig omkring på torvet, scenen og siddetrappen. Vidensformidling/oplæg Lyset på scenen tændes og app en på mobilen signalerer, at dagen begynder. Eleverne samles på torvet med fokus på scenen. Eleverne bydes velkommen og dagens program bliver gennemgået. (Eleverne har dagen før, på skolerne, fået en introduktion til temadagens opgave med fokus på indhold, mål og krav til aflevering) En oplægsholder udefra holder et kort oplæg og viser en film som inspiration til temadagen. Filmen vises på det store lærred bag ved scenen. Vidensshopping Efter inspirationsoplægget er det tid til vidensshopping, hvor eleverne, individuelt eller i grupper, opsøger viden om dagens tema. På den åbne læringsplads, ved siden af scenen, er der opstillet forskellige boder hvor relevante personer ude fra, formidler viden til eleverne om temaet. Derudover søger eleverne også viden via. nettet, biblioteket, netværk etc. Gruppearbejde Eleverne samles i de grupper, som de på forhånd er blevet inddelt i. 9. klasse fra Th. Langs Skole går i FabLab og skal lave et forløb med Thomas med afsæt i dagens tema. Grupperne placerer sig forskellige steder i Campusbygningen, biblioteket og enkelte grupper går over på Silkeborg Business Collage, hvor nogle lokaler er ledige. Personalet vejleder eleverne løbende i forbindelse med gruppearbejdet.

14 klokken Frokost Midt på dagen er der en fælles frokostpause. I foyerområdet er der opstillet en lille bod, hvor eleverne kan købe sandwich o.lign, som er leveret fra kantinen på TH LANGS HF & VUC. Nogle af eleverne har madpakker med og andre går ud i byen og henter mad. De fleste elever indtager deres mad på den store siddetrappe, når vejret ikke tillader at sidde ude. Bibliotekets caféområde benyttes også nogle gange - ofte af de yngste elever. Resten af frokostpausen benyttes til socialt samvær enten på pladsen uden for Campusbygningen eller på torvet inde i bygningen. klokken klokken klokken klokken Gruppearbejde Eleverne samles efter frokostpausen i deres grupper og færdiggør deres produkt, så det er klar til udstilling og præsentation. Produkterne har forskellig karakter alt afhængigt af læringsmål det kan f.eks. være plancher, fysiske modeller eller forskellige digitale præsentationer. Vidensformidling Grupperne samles i fire storgrupper, hvor hver enkelt gruppe præsenterer deres produkt. To af storgrupperne benytter et lokale i hhv. Biblioteket og Medborgerhuset. Efter præsentationerne samles alle eleverne igen i Campusbygningen, for at gøre klar til temaaften samme aften. Gruppernes produkter udstilles primært i semi-lukket læringsplads, FabLab og foyerområdet, hvor der indrettes forskellige vidensstande/-boder. Torvet og dele af åben læringsplads indrettes med stole og cafeborde. Pause / fritid Mellem kl har eleverne fri. Personalet og nogle af eleverne færdiggør udstillingen og spiser aftensmad sammen i Medborgerhuset. Temaaften Elever, forældre og borgere ankommer til Campusbygningen. Aftenen begynder med et oplæg på torvet. Efter oplægget har elever, forældre og borgere mulighed for, at besøge de forskellige vidensstande med elevernes produkter. I foyerområdet er der opstillet en mindre bar med vand og snacks til alle. klokken Temadagen slutter Kl ca slutter temadagen. En af de tekniske serviceledere fra TH LANGS HF & VUC (som har vagten denne aften) hjælper elever og personale med at pakke vidensboderne sammen. Alt materialet samles, i første omgang, i semi-lukket læringsplads, hvor materialet afhentes næste dag. I s. 7

15 opgavens forudsætninger Det fysiske design af Campusbygningen taget afsæt i en række markante forudsætninger, som har haft stor indflydelse projektet. Det er en afgørende forudsætning, at Silkeborg Kommune har planlagt og projekterer en en parkeringskælder i to etager, som Campusbygningen skal indordnes efter. Campusbygningens konstruktive søjle/drage-system er således styret af parkeringskælderens konstruktive system, ligesom placering af flugtvejstrapper, elevator- og trappekerne, teknikskaktens udformning og placering udspringer af parkeringskælderens disponering. Samtidig er det forudsat, at Campusbygningen skal opføres som tilbygning til Biblioteket og således, at der skabes et fælles foyerområde og hovedindgang fra syd. Med disse forudsætninger sammenholdt med ønsker og krav til de nye rammer, har der været behov for at søge dispensation for gældende lokalplan Centerområde ved Bindslevs Plads f.hv.a. byggefelt og bygningshøjde. Samtidig bemærkes det, at forslaget ikke udnytter lokalplanens byggemuligheder maksimalt og blandt andet medfører større udsyn og væsentligt større torverum til glæde for områdets boliger og brugere. Der er foretaget naboorientering og der er ikke kommet bemærkninger til dispensationen af marts 2015.

16 Bindslevs Plads flugtvejstrappe nedkørsel til P-kælder CAMPUS BINDSLEVS PLADS Bibliotek søjlekonstruktion forbindelse Silkeborg Business College adgang (bygning + kælder) flugtvejstrappe hovedindgang Bi nd sle v sp lad s trappe / elevator Bindslevs Plads (brandvej) Den Kreative Skole Medborgerhuset diagram: forudsætninger I s. 9

17 arkitektonisk hovedgreb Det arkitektoniske hovedgreb for Campusbygningen tager afsæt i visionen om den åbne markedsplads på pladsen. Konceptuelt ses Campusbygning ikke som en bygning, men et sted, hvor campusaktiviteterne, både fysisk og visuelt, flyder sammen med den omkringliggende kontekst og Bindslevs Plads. Hovedgrebet skabes af to store tagskiver, som er løftet fra terræn, og som skaber overdækning og ly over henholdsvis stueplan og 1.sal. De to skiver forskyder sig horisontalt fra hinanden således, at der både etableres store overdækkede udearealer samtidig med, at der skabes naturlige tilbagetrækninger og respektafstande mod naboerne mod nord og biblioteket mod vest. Tagskiverne er som dugen på et markedstelt. Søjle-/drager systemet fra p- kælderen fortsættes over terræn og udgør teltets stænger og barduner. Mod nord tilføjes en selvstændig rektangulær bygningskrop - en stor container, som skal huse værstedsfaciliteter til FabLab. Under tagskiverne placeres rummøbler, toiletkerner, trappe/elevator mv. som elementer, der skaber husets indretning og funktionsopdeling. Kernerne refererer alle materialemæssigt til den omkringliggende kontekst således, at der både anvendes beton, tegl, stål og træ. Der arbejdes generelt med en stor grad af stoflighed, variation og rå overflader som tåler at blive brugt. den kreative skole markedsgade bibliotek bindslevs plads inspirationsbilleder: tagudhæng

18 Bindslevs Plads trappekerne/ flugtvej nedkørsel p-kælder Bibliotek Campus Bindslevs Plads Plads Bindslevs Plads Silkeborg Business College indgang indgang trappekerne/ flugtvej Bindslevs Plads (brandvej) Den Kreative Skole Medborgerhuset situationsplan 1:500 I s. 11

19 hoveddisponering Campusbygningen er en tilbygning til Silkeborg Bibliotek og er disponeret som en kompakt bygning i 1 hhv. 2 etager med et samlet bruttoetageareal på ca m² + birum i kælderetage. Campusbygningen og Bibliotek får fælles hovedindgang fra syd i koblingen mellem nyt og gammelt. Stueetagen er disponeret med en række forskellige åbne læringspladser som, sammen med et FabLab, skaber rum til forskellige læringsprocesser, vidensdeling og studieaktivitet. Ved hovedindgangen disponeres et foyerområde, som flyder sammen med bibliotekets arealer. Nord for foyerområdet er der disponeret med hhv. toiletter, rengørings- og teknikrum samt et kontor og et depot. Stueetagen er fordelt på to niveauer pladsens niveau og det ca. 80 cm. højere biblioteketsniveau. Overgangen, mellem de to niveauer, optages af en stor siddetrappe og forskellige plateauer, som spænder på tværs af Campusbygningen. Centralt i bygningen er der placeret et trappeelement, som internt forbinder bygningens to etager og samtidig skaber et omdrejningspunkt i bygningen. 1. sal er disponeret med et større areal som kan benyttes enten som et stort åbent område eller opdeles i 3 mindre enheder + fællesareal, alt afhængigt af hvilken funktioner / bruger som skal benytte området. 1. sal er desuden disponeret med en række transparent projektrum og en toiletkerne. Under campusbygningen etablerer Silkeborg Kommune en parkeringskælder i to etager, hvor campusbygningens ventilationsanlæg placeres i eget teknikrum. En fælles trappe-/elevator-/ og teknikkerne, som er placeret med adgang fra syd, forbinder alle etagerne på pladsen. stemningsbilleder

20 b reol / skab spånsug båndpudser fast arb.bord søjleboremaskine multibord FabLab [154m²] 3D printer mobilt bord udeværksted bord m. vask mobilt arb.bord glasvæg udsugning lasercutter mobilt bord toilet toilet toilet toilet kontor [20m²] depot [14m²] siddetrappe toilet toilet gang [20m²] toilet toilet HC toilet bord m. vask automat skillegardiner / vægge hejses ned fra loft garderobevæg brandsk.port infovæg arb.bord siddetrappe siddegryde kan lukkes med scenekasser a foyer inkl. gard. [90m²] info/mødested mobil udstilling / bænk siddetrappe torv [146m²] scene / læringsplads [35m² indendørs] a sikringsgitter vask nyt bs-glas studie/projektrum [14m²] studie/projektrum [12m²] vindfang [11m²] brandsk.port elevator indgang semi-lukket læringsplads overdækket areal infobanner overdækket areal b stueplan 1:200 I s. 13

21 kig fra åben læringsplads mod siddetrappen

22 b tagflade åbent studieområde [86m²] projektrum [14m²] glasvæg ovenlys over trappe projektrum [5m²] ovenlys tagflade toilet toilet HC toilet reng. [5m²] projektrum [7m²] værn a fordelingsareal [38m²] åbent studieområde [62m²] ovenlys a projektrum [9m²] glasvæg elevator åbent studieområde [78m²] åbent studieområde [95m²] depot [9m²] b 1. sals plan 1:200 I s. 15

23 gruppearbejde siddekasser by Rune Fjord Studio tværsnit bb 1:200 mobilt opbevaringsmøbel: flightcase

24 en læringsplads er en samlet betegnelse for en række undervisningsplateauer, workspaces, gruppe og studierum, som understøtter forskellige læringsprocesser, vidensdeling og studieaktivitet længdesnit aa 1:200 snit 1:200 I s. 17

25 siddetrappe trappeelement med niche funktionsbeskrivelse Hovedindgang Hovedindgangen til Campusbygningen er placeret i sammenbygningen med Biblioteket. Man ankommer via en bred trappe, som leder op til et stort sydvendt plateau, hvor en stor glasfacade skaber en god fysisk og visuel forbindelse til et foyerområde. Ankomstplateauet tænkes indrettet med forskellige urbane opholds- og udstillingselementer. Fra plateauet ledes man ind i foyerområdet via et vindfang. Foyerområde Foyerområdet designes som et ny fælles foyerområde for både Campusbygningen og Biblioteket. En ny stor åbning i den tidligere facade mod biblioteket skaber fysisk og visuel forbindelse, så aktiviteterne i hhv. Campusbygningen og Biblioteket flyder sammen. I åbningen, og synligt fra hovedindgangen, er der placeret en fælles reception/ infopunkt med fire arbejdspladser for bibliotekets personale. Receptionen er disponeret med to arbejdspladser på hver sin side af åbningen. I den primære åbningstid vil betjeningen af brugerne (såvel biblioteksbrugere og campusser) tage sit udgangspunkt fra denne reception. Garderoben er etableret som en del af foyerområdet med en graderobestang til overtøj og jakker. Opbevaring af skoletasker o.lign. sker i mobile lockers/skabe placeret i foyerområdet. De mobile enheder tænkes desuden benyttet som rumskabende elementer og som møde-/ arbejdsbord (med en højde på ca. 1 meter) til f.eks. kortere møder eller gruppearbejde. Ved arrangementer hvor man ikke har behov for skabene, kan disse flyttes og parkeres enten i garderoben eller under den interne trappe til 1.sal. Garderobe og skabe skal disponeres til at kunne rumme tasker og jakker til ca. 100 elever/personer. Studie-/projektrum I forbindelse med foyerområdet er der etableret to transparente studie-/projektrum. Det ene rum er disponeret som et lukket rum og det andet som et åbent område, der flyder sammen med foyerområdet. Begge områder tænkes benyttet som møde- eller arbejdsrum også for byens borgere. Trappeelement Centralt i Campusbygningen er der disponeret en intern trappe, som forbinder stueetagen med 1. sal. Trappen er bearbejdet som et element, der skaber rum for et centralt infoområde/mødested og er kombineret med et åbent værksted med kopimaskine, printere o.lign. Det er her, hvor brugerne kan søge information via infoskærme, hvor man mødes og hvor man kan printe og producere materiale. Som en del af trappeelementet er der desuden disponeret en niche til kaffe-/ vandautomater. Nichen er placeret i sammenhæng med et mini køkken med skabe, bordplade og vask. Under trappen til 1. sal er der plads til parkering af nogle af de mobile lockers/ skabe fra foyeren. Toiletter Toiletterne i stueetagen er placeret i et samlet område bag ved foyerområdet. Området er opdelt i to af en fælles gang, som også giver adgang til bygningens teknik og rengøringsrum. Det ene område består af i alt seks toiletter med et fælles forrum og det andet område består af to toiletter samt et handicaptoilet. Toiletterne på 1. sal er placeret i en toiletkerne med hhv. to toiletter, et handicaptoilet og et rengøringsrum. Alle toiletterne er disponeret som selvstændige toiletrum med håndvask. Handicaptoiletter indrettes efter gældende normer. Kontor I stueetagen, og med visuel forbindelse via. glasvægge til foyerområdet, er der disponeret et fælleskontor for vært og FabLab-leder. Kontoret skal indrettes med tre arbejdspladser. Depot Der er i campusbygningen disponeret med et depot til opbevaring af fælles materialer samt materialer til FabLab. Mindre materialer, som sakse, papir, lim, tuscher o.lign, opbevares i mobile depotbokse/ flightcases som står parkeret i åben læringsplads. Depotboksene flyttes derfra ud i det forskellige læringspladser efter behov. Semi-lukket læringsplads Læringspladsen er den eneste læringsplads i campusbygningens stueetage, som er afgrænset med døre og vægge. Læringspladsen tænkes primært benyttet i forbindelse med formidlingssituationer (forforståelse og feedback) eller i forbindelse en filmfremvisning for en gruppe på ca. 80 personer (auditoriumopstilling). Læringspladsen er indrettet med projektor/storskærm (til Skype eller oplæg) samt løst inventar i form af stole. programskitse: centralt infoområde /mødested Læringspladsen har direkte forbindelse via glasdør til scenen, da arealet også tænkes benyttet som bagscene ved teaterforestillinger o.lign. Af denne grund er der også placeret en vask i læringspladsen. Niveauforskellen mellem scenen og den semi-lukket læringsplads medfører, at der vil være behov for en trappeløsning. Fra læringspladsen er der god visuel forbindelse og adgang til den udendørs plads. Torvet / læringsplads Torvet er campusbygningens mødested og inspirationsrum, hvor der visuel forbindelse til de omkringliggende læringspladser samt til 1. sal. Torvet er det sted, hvor alle brugere kan komme og blive inspireret og idegenerer enten i grupper eller individuelt. Torvet tænkes i dagligdagen primært benyttet ifm. formidling og gruppe- og individuelt arbejde, og er disponeret med zoner med forskellige former for inventar. Størstedelen af inventaret tænkes som mobilt-/ løst inventar, som kan disponeres efter ønsker og behov. lockers som møde-/arbejdsbord

26 toilet toilet gang [20m²] toilet toilet HC toilet bord m. vask automat skillegardiner / vægge hejses ned fra loft brandsk.port garderobevæg infovæg arb.bord siddetrappe siddegryde kan lukkes med scenekasser foyer inkl. gard. [90m²] info/mødested mobil udstilling / bænk siddetrappe torv [146m²] scene / læringsplads [35m² indendørs] sikringsgitter nyt bs-glas studie/projektrum [14m²] studie/projektrum [12m²] vindfang [11m²] brandsk.port elevator vask indgang semi-lukket læringsplads overdækket areal infobanner overdækket areal b planudsnit_stueplan 1:100 I s. 19

27 siddegryde gruppearbejde i siddegryde gruppearbejde i fatboys Som en del af torvet er den store siddetrappe, der optager stueetagens niveauforskel, disponeret som et landskab med forskellige plateauer. Området tænkes benyttet f.eks. i forbindelse med formidling for en større eller mindre gruppe, i forbindelse med gruppearbejde eller bare som hænge-ud-sted Torvet vil, sammen med åben læringsplads, kunne danne rammen om Campusbygningens større arrangementer (dimission, samlinger, optræden, koncerter m.m) i såvel eget regi, som på tværs af partnerne. Området skal rumme min. 260 personer siddende hhv. på stole og siddetrappen. Scene/læringsplads I Campusbygningens faste scene/læringsplads er placeret som del af Torvet. Scenen er hævet 60 cm over torvets gulv og vil størstedelen af tiden fungere som læringsplads indrettet med løst inventar i form af fatboys, siddepuder o.lign. I en del af læringspladsens gulv kan etableres en siddegryde som kan fyldes med en form for gulvkasser. Den faste scene tænkes endvidere konstrueret således, at det er muligt benytte rummet under scenen til depot; f.eks. til opbevaring af mobile sceneelementer. Scenen/læringspladsen er placeret ud mod facaden. I uderummet på den anden side, er der ligeledes placeret en scene/læringsplads i samme niveau hvilket muliggør, at det samlede område kan fungere som scene for både torvet inde i bygningen og for pladsen uden for. Åben læringsplads Åben læringsplads er placeret ved siden af torvet og er disponeret som et stort åbent område. Læringspladsen kan både benyttes som en selvstændig læringsplads, men kan også benyttes ifm. aktiviteter på Torvet og i FabLab. Den åbne læringsplads skal kunne rumme en bred vifte af aktiviteter og er derfor ikke indrette med fast inventar. Læringspladsen kan dog opdeles i mindre enheder, alt efter behov, v.hj.a. forskellige rumdelende elementer, som hejses ned fra loftet. Dette kunne f.eks. være hængende borde/boder, tavler eller gardiner, som det er nærmere beskrevet i afsnittet sceneskift og fleksibilitet Ud over god fysisk og visuel kontakt til FabLab og Torvet, er der også kontakt til udearealerne (pladsen uden for) hvor store glasdøre gør det muligt at åbne mod torvet. FabLab FabLab er en forkortelse af Fabrikations Laboratorium: Et værksted, hvor brugerne kan fremstille næsten alt ved brug af de nyeste digitale teknologier. Fab- Lab har fast personale og værkstedet tænkes i dagtimerne primært benyttet af skolerne i Silkeborg bl.a. ifm. FabLabschool. Om eftermiddagen og aftenen kan værkstedet benyttes, som åbent værksted for byens borgere. programskitse: scene/læringsplads med siddegryde gruppearbejde i fatboys

28 kig fra ankomstområde mod torvet og åben læringsplads I s. 21

29 spånsug båndpudser fast arb.bord flader der kan tegnes på udeværksted stille zone bord m. vask siddetrappe fin zone mellem zone reol / skabe grov glasvæg søjleboremaskine 3D printer mobilt bord multibord zone / maskinrum udsugning lasercutter mobilt bord toilet toilet diagram: FabLab værkstedet opdelt i zoner mobilt arbejdsbord arbejdsbord med opbevaring Fleksibilitet og foranderlighed er, ligesom i resten af Campusbygningen, vigtigt for FabLab. Værkstedet er derfor disponeret som et stort åbent område med forskellige zoner, hvor det brug af mobilt inventar er muligt at: indrette midlertidige arbejdspladser til at arbejde i og på bygge små modeller skabe nye opstillinger ophænge og udstille opbevare materialer, redskaber og inventar man ikke bruger lege /eksperimentere en underviser kan instruere i metoder Det store åbne værksted bryde af niveauforskellen i stueetagen, og der skabes, på det øvre niveau et mere intimt område, som har karakter af samtalekøkken. Fra dette område er der forbindelse til et udeværksted. Niveauforskellen er bearbejdet som en siddetrappe som sammen med en række stole kan rumme med ca. 30 voksne ifm. instruktion/præsentation. Det nedre niveau er opdel i to områder: Et større område med mobile arbejdsborde samt et mindre område indrettet med tre elektroniske arbejdsstationer samt fast stålbord med to store vaske. Værkstedet er disponeret med en forholdsmæssig stor rumhøjde for dels at skabe en værkstedsstemning, men også for at muliggøre, at der kan placeres en kran i loftet til bugsering af store emner. Desuden tænkes loftet benyttet til ophængning af forskellige borde, tavler o.lign. så man opnår den samme fleksibilitet, som beskrevet ved åben læringsplads. Som en del af FabLab er der disponeret et grovværksted/maskinrum, hvor de maskiner, der støjer, støver eller kræver udsugning, er placeret. Grovværkstedet har karakter af sløjdlokale og rummer bl.a. maskiner som: 3D printer / ultimaker søjleboremaskine sandblæsekabinet fræser injection maskine varcumform laser 3D scanner varmpresser laserskærer FabLab har et stort behov for opbevaring af mange små og store materialer. Materialerne skal være synlige og tilgængelige og derfor tænkes opbevaringen som transparente skabe og skuffesystemer. Større materialer opbevares i bygningens depot. Kerne med toiletter, teknikskakt og trappe Mod syd er der disponeret en kerne med trappe, elevator og teknikskakt, som forbinder alle niveauer og etager de 3 niveauer i campusbygningen og de to etager i parkeringskælderen under pladsen. Kernen er disponeret således, at elevator og trappe kan servicere parkeringskælderen også uden for Campusbygningens åbningstid. Der skal udføres adgangskontrol, som regulerer adgangsbegrænsning i forhold til Campusbygningens åbningstid. arbejdsbord

30 b reol / skab spånsug båndpudser fast arb.bord søjleboremaskine multibord FabLab [154m²] 3D printer mobilt bord udeværksted bord m. vask mobilt arb.bord glasvæg udsugning lasercutter mobilt bord toilet toilet toilet toilet kontor [20m²] depot [14m²] siddetrappe toilet toilet gang [20m²] toilet toilet HC toilet bord m. vask automat skillegardiner / vægge hejses ned fra loft garderobevæg infovæg arb.bord siddetrappe siddegryde kan lukkes med scenekasser foyer inkl. gard. [90m²] info/mødested mobil udstilling / bænk siddetrappe torv [146m²] scene / læringsplads [35m² indendørs] a planudsnit_stueplan 1:100 I s. 23 elevator vask

31 transparente rum Åbent studieområde 1. sal er disponeret som et åbent studieområde, som kan benyttes enten som ét stort åbent område eller opdeles i tre mindre enheder samt fællesareal med balkon og forbindelse til torvet, alt afhæng af brugernes behov. På denne etage vil der formentlig være en højere grad af traditionelle gruppearbejdspladser. Ungdomsskolen tænkes, sammen med de resterende parter, at benytte arealerne på 1. sal. Som en del af miljøet etableres et område hvor Ungdommens Uddannelsesvejledningen Silkeborg (UU) kan have en front-desk- funktion med medarbejdere, der er tilgængelige for de unge i Silkeborg. gardiner fra gulv til loft Studie-/projektrum 1. sal rummer desuden fire studie-/projektrum af varieret størrelse, som kan rumme fra to til ti personer. Rummene er disponeret som selvstændige rum med en stor grad af transparens med glasvægge/-døre. Studie-/projektrummene vil danne ramme om det mere stille og koncentrationskrævende studiearbejde eller som møde/samtalerum for eksterne brugere af bygningen. cortenstål som indvendig beklædning

32 åbent studieområde [86m²] projektrum [14m²] glasvæg ovenlys over trappe projektrum [5m²] ovenlys tagflade toilet toilet HC toilet reng. [5m²] projektrum [7m²] værn fordelingsareal [38m²] åbent studieområde [62m²] ovenlys a projektrum [9m²] glasvæg elevator åbent studieområde [78m²] åbent studieområde [95m²] depot [9m²] planudsnit_1.sals plan 1:100 I s. 25

33 solafskærmning - lodrette stålgardiner varierede glasfacader samhørighed mellem kontekst i tegl og cortenstål

34 campusbygningen set fra I medborgerhuset. s. 27

35 rå og industriel facadeoverflade materialer og overflader cortenstål og beton Materialer og overflader i exteriør Det arkitektoniske udtryk henter sin inspiration fra hele den omliggende kontekst, som rummer en stor variation af materialer og udtryk. Samtidig er det intentionen, at bygningens ydre udtrykker agendaen med dets indre: Mangfoldighed, transparens, dynamik og rå rammer, der tåler at blive brugt. Den centrale bygning i to etager opføres med facader i glas, der veksler mellem transparente, semi-transparente og lukkede partier samt vandrette bånd beklædt med corten-stål og solitære elementer i mørk rød tegl og glat beton. Containerbygningen i én etage mod nord udføres med facader i mat stål med lodret profilering samt glaspartier. Placeret vinkelret på facaden skaber lodrette lamelbånd af stålmesh solafskærmning på de steder, hvor de store udhæng ikke skygger for solen Mod Pladsen placeres en scenekonstruktion, som både fungerer ved udendørs og indendørs brug. Over selve scenen foreslås en type vandret lameller, som danner overdækning og kan være et mobilt scenetæppe imellem inde og ude. Materialer og overflader i interiør Gulve i Campusbygningen udføres som et sammenhængene lyst grå-hvidt epoxygulv, med undtagelse af FabLab, som ønskes i en kraftig gulvfarve. Der kan evt. også anvendes markeret gulvfarve i udvalgte studie- og møderum. Trappeelementet, siddetrapperne og scenen beklædes med krydsfiner behandlet iht. evt. brandkrav. Toiletkernen tænkes ligeledes beklædt med krydsfiner som males sort. Væggen ind mod FabLab udføres i den samme stålplade som bygningen er beklædt med udvendigt. Indvendig stålbeklædning kan evt. udføres i perforeret stål, som del af den akustiske regulering. Vægge omkring kernen med elevator og trappe fremstår med overflader i glat beton. Selve trappen udføres i lys beton. Øvrige vægflader fremstår i lyse malerbehandlede overflader. Det konstruktive system af søjler og drager tænkes at fremstå i rå og ubehandlet beton og er med til, sammen med synlige føringsveje, at fastholde et råt og ærligt udtryk med reference til ældre industribyggeri. Undersiden af etagedækket kan beklædes med sorte lydabsorbenter - afhængigt af hvordan det akustiske design bliver udviklet. Som kontrast til det rå udtryk udføres den semi-lukkede læringsplads som en fin trææske som man træder ind i. Gulv og væg udføres med træbeklædning suppleret med lange gardiner, der anvendes til mørklægning, afskærmning og som karakterdannende element. Både træbeklædning og gardiner tænkes integreret i det akustiske design. Værn ved balkon og trapper udføres generelt som galvaniseret fladstål og evt. med glasfyldinger. Studie-/projektrummet på 1. sal, som er synligt fra Torvet i stueetagen, beklædes i cortenstål (evt. med perforering) med sigtet at tilføre bygningens indre en varm nuance. facade i cortenstål

36 sydfacade østfacade nordfacade facader 1:200 I s. 29

37 lyst epoxygulv krydsfiner på vægge og trapper stålplade indvendigt

38 kig fra ankomstområde mod torvet og åben læringsplads I s. 31

39 ophængning af plancher sceneskift og fleksibilitet Visionen om markedspladsen tager afsæt i et ønske om at skabe nogle åbne, enkle rammer, som brugerne kan indtage og sætte sit præg på i en kortere eller længere periode, - før rammerne igen skal ændres. Parterne/brugerne er forskellige og har forskellige behov og krav til bygningen, hvilket kræver en stor grad af fleksibilitet både fysisk og mentalt. gardiner der danner rum Bygningen skal kunne rumme både den store teater/danseforestilling med op til 300 tilskuere og, til andre tider, unge og børn, som er opdelt i mange mindre grupper, der arbejder med hver sit emne side-by-side. Fælles for parterne er også visionen om, at Campus Bindslevs Plads skal være et sted hvor den vigtigste ressource er relationer og interaktion på tværs af funktioner, aldre, fagprofessionelle ; Det vil sige, at lære i fællesskab. I praksis betyder det, at Campusbygningen skal danne ramme om arrangementer og læringsforløb med mange elever, studerende og kursister og med en veksling i forskellige arbejds- og formidlingsformer. De mange og forskellige brugere og sceneskift medfører et stort behov for at bygningen rumligt, kan benyttes på forskellige måder. Mobilt inventar kan løse noget, men mobilt inventar fylder, når det ikke er i brug - hvilket taler imod for mange rumdelere, spanske vægge etc. hængende borde Vi har i dette projekt derfor arbejdet borde, tavler, rumdelere kombineret hejses ned fra loftet alt efter behov. et stort projektbord en hel dag. Når måske nogle plancher op, hvor det Campusbygningen. mårettet med fleksibilitet i højden, hvor med lydabsorbenter, gardiner o.lign. kan Eksempelvis kan en gruppe arbejde ved gruppen går hjem hejser de bordet eller så hænger til næste gang de kommer i Hejsesystemet er et vigtigt element for udmøntning af den fysiske fleksibilitet og sceneskift. Det tænkes udført som en simpelt system som brugerne (elever og personale) selv kan betjene. Systemet skal dække Torvet, åben læringsplads, FabLab og semi-lukket læringsplads, som alle er lokaler/områder, med relativt god loftshøjde. udstilling programskitse: fleksibilitet i højden

40 FabLab FabLab FabLab åben læringsplads åben læringsplads åben læringsplads foyer torv scene foyer torv scene foyer torv scene semi lukket læringsplads semi lukket læringsplads semi lukket læringsplads eksempel: stueetagen opdelt i de 5 hovedområder eksempel: stueetagen opdelt i 4 områder. eksempel: stueetagen opdelt i mindre områder/zoner. FabLab FabLab åben læringsplads åben læringsplads foyer torv scene foyer torv scene semi lukket læringsplads semi lukket læringsplads programskitse: opbevaring af materialer / depot under trappe eksempel: stueetagen opdelt på tværs af de fysiske rum. eksempel: stueetagen som ét stort samlingsområde. I s. 33

41 campusbygningen set fra nordøst / bindslevs plads

42 Campus Bindslevs Plads areal- og funktionsskema Silkeborg Kommune Dato: Vejledende funktions- og arealskema Betegnelse Areal m² Delsum Pers.belast Noter Stueplan Indgangsparti / vindfang 11 m² Ankomst- og foyerområde 90 m² 3 arbejdspladser + gæster 5-40 pers Projektrum 12 m² 4-6 pers Åbent studieområde 14 m² 6 pers Torv inkl. åbent værksted, trappe og scene 181 m² Åbnt læringsrum inkl. trappe 173 m² pers i en undervisningsdag på torvet og åbent læringsrum (300 personer til præsentation* (1-2 timer)) pers i en undervisningsdag på torvet og åbent læringsrum (300 personer til præsentation* (1-2 timer)) Der skal etableres 2 faste arbejdspladser for bibliotekspersonale. Der ud over vil området fungere som info område med gæster. Installationsskakt med niche til café-automat og mini køk. Balkon på 1. sal indgår ved storsamling med ekstra kapacitet* Balkon på 1. sal indgår ved storsamling med ekstra kapacitet* Semi-lukket læringsplads 95 m² 60 pers Semi-lukket område som benyttes ifm instruktion eller gruppearbejde Depot 14 m² Et lukket depot til opbevaring af materialer mm FabLab 154 m² 30 pers. i en undervisningssituation Et stort værksted samt et "maskinrum". Behov for punktudsugning. Kontor (vært og FabLab-leder) 20 m² 3 arb.plads. Fælleskontor til 3 personer Fordelingsareal /gang 20 m² Toiletområde med 8 toiletter + handicaptoi inkl gang 47 m² Teknikrum + rengøringsrum 24 m² Teknikrum til X-felt, el-tavle, fordelerarr. Ventilationsaggregat placeres i p-kælder. Trappe-/ elevatorkerne inkl. skakt fra kælder 49 m² Stueplan i alt sal 4 x projektrum 35 m² 4-6 personer pr. boks Studiebokse til individuelt- og gruppearbejde. Balkon - åbent miljø med udsyn til torv inde og ude 62 m² Åbent studieområde 260 m² personer Åbent / semiåbent kontormiljø Fordelingsareal 38 m² Toiletkerne m. 2, toiletter, handicaptoilet og rengøringsrum 17 m² Trappe-/ elevatorkerne inkl. skakt fra kælder og depot 49 m² Depot på 9 m² 1. sal i alt 461 Nettoareal i alt m² Brutto areal, tillæg 117 m² 9% Bruttoareal i alt - opmålt m² Kælderplan Ventilation/teknik m² Teknikrum i kælder placeres ved Trappekerne på dæk -1. Areal fastlægges af ing afpasset str. på ven Kælderplan i alt I s. 35

43 summarisk om tekniske forhold Tilstødende bygværker og arealer Opførelsen af Campusbygningen er betinget af nogle forudsætninger i forhold til tilstødende bygværker og arealer: Under terræn i forhold til den projekterede parkeringskælder, hvor bygning og kælder er baseret på samme modulære placering af bærende søjler, lodret sammenbinding af en fælles elevator og trappe, gennemgående primær teknikskakt samt en fælles flugtvejstrappe i grundens nordøstlige hjørne. Ventilationsanlægget, der betjener Campusbygningen, placeret i eget teknikrum i parkeringskælderen på niveau -1. Parkeringskælderen er også repræsenteret over terræn med en delvis overlukning af rampenedkørslen og flere flugtvejstrapper. Designet af disse elementer er grundlagt i nærværende projekt og skal senere udvikles som del af Pladssens design og med designmæssigt samspil med bygningens design. Sammenbygningen med Biblioteket medfører en række mindre ombygninger i biblioteket: Nogle af de eksisterende arealer mister facade-/vinduesareal og dermed dagslys. Dette afhjælpes ved at etablere et nyt vindue i facaden mod gaden samt ved etablering af ovenlys i indeliggende fællesrum/møderum. Den nye placering af Bibliotekekts info/reception som del af nybygningen, betyder at der skal ske en flytning af eksisterende inventar og efterfølgende reetablering af det område i Biblioteket, som ændres Konstruktive principper Som led i forslagets udarbejdelse er der foretaget nogle overordnede vurderinger af de konstruktive principper samt bygningstabilitet og laster. Vurderingerne har naturligt være fokuseret på den nødvendige koordinering mellem projektering af underliggende parkeringskælder og designet af bygningen. Resultatet af disse vurderinger er indarbejdet i nærværende dispositionsforslag, men vil naturligvis skulle genberegnes og kvalificeres i den kommende projektering af bygningen og på basis af de forudsætninger, som er lagt til grund for projektering af parkeringskælderen. Føringsveje Dimensionering af lodrette føringsveje fra parkeringskælderen er tilpasset minimumskrav for kanaler til såvel bygningens ventilationsanlæg som afkast fra ventilering af parkeringskælderen. Afløbsinstallationer og forsyninger forudsættes ført over kælderdæk. Energi og indeklima Campusbyggeriet skal som minimum opfylde lavenergiklasse Vurderingen af laster indbefatter blandt andet, at der kan udføres solceller på tagfladen. Indeklima; herunder luftkvalitet, lydforhold og temperaturer, skal projekteres i overenstemmelse med gældende lovkrav. Der bør desuden sættes være et særligt fokus på regulering af akustiske forhold. Dels for at sikre en reduktion af støj og efterklang når mange mennesker arbejder samtidigt i åbne arealer. Dels for at sikre, at de akustiske forhold kan tilpasses aktiviteternes forskellighed og de mange sceneskift mellem f.eks. workshops i grupper og forevisninger for et publikum. Brandmæssige forhold Forslagets disponering er baseret på en overordnet strategi for brandmæssige adskillelser, flugtveje og brandtekniske installationer, men det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er foretaget en myndighedsbehandling. Forudsætninger og strategi fremgår af et bagvedliggende notat. Princip for brandmæssig opdeling og flugtveje ses på diagrammerne på næste side.

44 båndpudser søjleboremaskine 3D printer mobilt bord udsugning lasercutter multibord mobilt bord båndpudser søjleboremaskine 3D printer mobilt bord udsugning lasercutter multibord mobilt bord oplæg til brandstrategi b b b reol / skab spånsug fast arb.bord reol / skab spånsug fast arb.bord tagflade bord m. vask F mobilt arb.bord glasvæg F toilet toilet siddetrappe F bord m. vask F F mobilt arb.bord åbent studieområde glasvæg F toilet F toilet glasvæg projektrum [14m²] brandport brandsk.port toilet bord m. vask toilet HC toilet garderobevæg automat infovæg arb.bord siddetrappe skillegardiner / vægge hejses ned fra loft siddegryde kan lukkes med scenekasser toilet toilet siddetrappe tagflade HC toilet reng. [5m²] projektrum [5m²] F projektrum [7m²] værn a F mobil udstilling / bænk siddetrappe F scene / læringsplads [35m² indendørs] a toilet toilet bord m. vask HC toilet automat a fordelingsareal [38m²] skillegardiner / vægge hejses ned fra loft projektrum [9m²] F åbent studieområde [62m²] F a sikringsgitter nyt bs-glas studie/projektrum studie/projektrum indgang overdækket areal brandsk.port brandport elevator a læringsplads F vask brandport brandsk.port garderobevæg brandsektion brandcelle F flugtvej F infovæg arb.bord siddetrappe mobil udstilling / bænk siddetrappe F elevator åbent studieområde siddegryde kan lukkes [78m²] med scenekasser scene / læringsplads [35m² indendørs] depot [9m²] glasvæg åbent studieområde [95m²] a F brandsektio brandcelle flugtvej infobanner overdækket areal b nyt bs-glas sikringsgitter studie/projektrum studie/projektrum brandsk.port brandport elevator vask b stueplan indgang 1. sals plan overdækket areal læringsplads F F brandsektion brandcelle flugtvej brandplan I 1. salsplan 1:200 I dato: I s infobanner overdækket areal b I s. 37

45 udarbejdet i samarbejde med RUM

46 8 Til orientering Bilag: Fælleskommunal digitalisering_udsendelse DokumentID:

47 LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK DIGITALISERING EFFEKTIV SAMMENHÆNGENDE NÆR OG TILGÆNGELIG Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Udkast

48 Lokal og digital - et sammenhængende Danmark Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Indholdsfortegnelse 1. Forord Om strategien Digitalisering frem mod Det fælles fundament for en ny strategi Fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering Borgerbetjening Offentlige data skal skabe effektivitet og merværdi Sikkerhed og tilgængelighed skal gå hånd i hånd Kommunernes rammearkitektur fælles strategiske spilleregler Smart digital beskæftigelsesindsats Borgerne skal videst muligt mestre eget liv Digital sammenhæng for børn og unge Teknologi giver bedre fysiske rammer og bæredygtig vækst Effektiv styring og administration

49 1. Forord Digitalisering og udnyttelse af modne velfærdsteknologier er i nær og fjern fremtid en af de vigtigste veje til bedre kvalitet og højere effektivitet i de opgaver, som kommunerne er sat i verden for at løse for og med borgerne og virksomhederne. For at fastholde og udvikle den menneskenære lokale opgavevaretagelse i kommunerne, er det med andre ord en helt afgørende præmis, at vi både sammen og hver for sig, kan gennemføre professionelle og effektorienterede digitaliseringsprocesser. Partnerskab med borgere og virksomheder Men bølgeplanernes tid er nu forbi! Vi har sammen med den øvrige offentlige sektor taget et digitalt tigerspring på det klassiske administrative borgerbetjeningsområde. Men med den hastige teknologiske udvikling og det store reformpres på samtlige af kommunernes kerneområder, så er og bliver fremtidens succesfulde digitaliseringsmetoder langt mere afhængige af vores evne til at involvere og motivere vores borgere og virksomheder. Det er jo dem, der i sidste ende skal nyttiggøre den teknologiske udvikling til alles fordel. Det tætte partnerskab med borgerne og virksomhederne om, hvordan digitalisering og velfærdsteknologi bedst kan udnyttes og skabe merværdi, både for den enkelte og fælleskabet, er helt afgørende for succes, tillid og accept. Kommunerne og KL vil med denne digitaliseringsstrategi Lokal og digital - et sammenhængende Danmark sætte retning for, hvordan vi frem mod 2020 skal bygge videre på vores erfaringer, mens vi løbende høster frugterne af alt det, vi indtil nu har opnået, blandt andet ved at indføre de kommunale rammearkitekturprincipper, datastandardiseringer, monopolbrud og automatisk selvbetjening. Krav til staten KL og kommunerne finder, at der er stærkt brug for, at staten sikrer, gode rammer og vilkår, så kommunerne kan løfte ansvaret for den borgernære service, bidrage til vækst og udvikling og tilvejebringe gode og effektive digitale løsninger. Det er statens opgave, at sikre grundlæggende infrastrukturløsninger, hvor særligt den utilstrækkelige mobil- og bredbåndsdækning kræver opmærksomhed. Det er også fx NemID og Digital Post, som naturligt hører hjemme på nationalt niveau. Udviklingsopgaver og konkrete løsninger, som skal anvendes i fx jobcentre og socialforvaltninger, kan ikke drives fra en styrelse i staten. Vi har brug for en tydelig arbejdsdeling og klare spilleregler i samarbejdet med staten. Et stærkt fælleskommunalt samarbejde frem mod 2020 Kommunerne har sammen formået at opbygge en stærk fælles beslutnings- og handlekraft med opbakningen til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Samarbejdet om at løfte knap 40 digitale projekter, som fører strategien ud i livet er lykkedes. Etableringen af bestillervirksomheden KOMBIT har givet kommunerne professionel gennemslagskraft, som har muliggjort monopolbruddet og udbredelsen af digital selvbetjening på en lang række områder. Digitalisering er nu for alvor i gang med at bryde lydmuren i folkeskolen. Og som det seneste skud på stammen har udbredelse af velfærdsteknologi taget fart med Center for Velfærdsteknologi, der på kommunernes vegne sikrer vidensopsamling og metodeudbredelse. Blot for at nævne nogle af resultaterne fra de senere års fælles arbejde om digitalisering. En stærk decentral offentlig sektor Kommunerne har både sammen, og hver for sig, taget det fulde politiske ansvar og ejerskab til digitaliseringen. Det kommunalpolitiske fokus skal fortsættes med uformindsket styrke i den nye strategiperiode. Digitalisering kan gennemføres på flere måder, og det er langt fra ligegyldigt, hvordan vi digitaliserer. 3

50 Hvis det gribes forkert an, kan digitalisering føre til en mere centraliseret offentlig sektor, som er fremmedgørende, og hvor service ydes og beslutninger bliver taget på stor afstand fra borgeren. Gribes det derimod rigtigt an, opnår vi gevinster i form af effektiviseringer og smartere måder at løse opgaverne på samtidig med, at vi understøtter nærheden til borgerne gennem decentral løsning af opgaverne. Kun sådan kan vi sikre det kommunalpolitiske råde- og handlerum og dermed gennemføre lokaldemokratisk forankrede processer tættest muligt på borgernes liv og virksomhedernes hverdag. Borgernes aktive medvirken og tillid er en helt afgø-rende forudsætning for, at de kommende års digitaliseringsprocesser i Danmark kan gennemføres med succes. Fokus på forandringer Dertil kommer betydningen af ledernes og medarbejdernes vilje og evne til decentralt at lede digitaliseringsprocesserne og vejlede borgerne og virksomhederne i, hvordan man bruger de digitale selvbetjeningssystemer og velfærdsteknologier. For nok handler digitalisering om tilgængelige og velordnede data og smart teknologi, men evnen til at udnytte dem hænger uløseligt sammen med evnen til at skabe forandringer i organisation og kultur. Først når det sker, kan der skabes reel merværdi i borgerens liv, for virksomhedernes konkurrenceevne og for kommunernes økonomi. Med denne nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi Lokal og digital - et sammenhængende Danmark, som rækker frem til 2020, vil kommunerne og KL tage endnu et stort spring i samarbejdet om digitalisering. Der er brug for, at videreføre en række konkrete fokusområder fra den tidligere strategi, og kommunerne skal høste alle gevinsterne af resultater, der allerede er skabt. Men vi har også store nye initiativer i gang på alle velfærdsområderne, som skal realiseres på rekordtid. Derfor har vi i kommunerne og KL ikke tid til at hvile på laurbærrene. Vi skal videre ad den sti, vi allerede har trådt et godt stykke af verden og den digitale udvikling flytter sig hurtigt og vi skal fortsat være på forkant. KL, februar

51 2. Om strategien Strategien Lokal og digital - et sammenhængende Danmark er blevet til i dialog med et stort antal repræsentanter fra kommunerne, som har deltaget i workshops og lignende om forskellige temaer i strategien. Desuden har Det Kommunale Digitaliseringsråd (DKD), Kommunernes it-arkitekturråd og en række af KL s kontaktudvalg været inddraget. Strategien præsenterer først kommunernes overordnede vision og strategiske prioritering og peger efterfølgende på en række temaer, som kommunerne bør prioritere i fællesskab frem mod Under hvert tema er der angivet en række konkrete indsatser eller målsætninger, som der skal arbejdes med i strategiperioden. Listen vil med sikkerhed ikke være en udtømmende liste over, hvad kommunerne kommer til at arbejde sammen om, på digitaliseringssiden, indtil Erfaringerne viser, at nye behov opstår undervejs affødt af nye politiske reformer eller teknologiske skift, der fordrer umiddelbar handling. Kommunernes fælles strategi skal derfor, på én og samme tid, sætte en håndfast retning og være et dynamisk redskab, så indsatsen løbende kan justeres og suppleres med nye tiltag, som tager højde for udviklingen. Når strategien har været i politisk høring i samtlige kommuner, udarbejdes en revideret udgave til endelig vedtagelse i KL s bestyrelse. Når strategien er besluttet begynder arbejdet med at konkretisere de initiativer, projekter og fælles indsatser, som udgør det operationelle indhold i den nye strategi svarende til den handlingsplan, som udmønter den digitale strategi for

52 3. Digitalisering frem mod 2020 Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi bygger på en vision om, at det fælleskommunale arbejde med digitalisering skal underbygge og styrke: - en decentralt funderet offentlig sektor, der på én gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service for og med borgerne og virksomhederne. I 2020 vil digitalisering styrke oplevelsen af nærhed og indflydelse på egen livssituation. Fordi borgerne hjemmefra eller i sit eget lokalområde har nem adgang til service og data af høj kvalitet uanset, hvor i landet man bor. De digitale services skal opleves integrerede og personlige, så de tilpasses borgerens aktuelle livssituation og behov. De er tilgængelige de steder på nettet, hvor borgeren føler sig mest kompetent og tryg ved at færdes. Borgere og virksomheder møder en tilgængelig og fokuseret offentlig sektor i digital dialog, hvor de borgervendte digitale løsninger er brugervenlige og intuitive, men hvor det samtidigt er muligt at få kontakt og hjælp til det, man ikke selv kan finde ud af i den digitale verden. I 2020 møder borgere og virksomheder en sammenhængende offentlig sektor, der er i stand til at koordinere, udveksle og genbruge data til stor gavn for borgernes oplevelse af effektfulde og sømløse forløb. Virksomhederne oplever med digitaliseringen forbedrede rammevilkår til gavn for vækst og konkurrenceevne. Digitalisering gør det muligt, at samarbejde tæt på tværs af sektorer, faggrænser, forvaltninger og systemer, for at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem de ydelser og afgørelser, som borgerne og virksomhederne søger og modtager. Når borgerne benytter de digitale services og teknologiske hjælpemidler, som kommuner og andre myndigheder stiller til rådighed, skal det være lysende klart, hvem der har ansvaret for ydelserne og for myndighedsafgørelserne. Den digitale service leveres digitalt fra start til slut, når det giver mening, eller leveres sømløst sammen med ydelserne i det fysiske rum. I 2020 møder borgere og virksomheder en effektiv kommunal sektor, hvor digitalisering sikrer, at henvendelser behandles hurtigt og on the spot, der hvor de er intelligente og automatiserede. Digitaliseringen gør det meget nemmere og hurtigere at inddrage, aftale, svare og afgøre. Smarte digitale løsninger og teknologier både i sagsbehandlingen og i de konkrete ydelser på velfærdsområder bidrager til at frigøre midler til ny kommunalpolitisk prioritering. Kommunerne samarbejder om fælles løsninger, både fælleskommunalt og fællesoffentligt, de steder, hvor fundamental infrastruktur og grunddata er helt afgørende fundamenter for succes, og hvor omkostningseffektivitet og markedsforholdene underbygger det. 6

53 4. Det fælles fundament for en ny strategi Visionen om at styrke en offentlig sektor, der er nær, tilgængelig, sammenhængende og effektiv sætter retningen for strategien. Udgangspunktet er de resultater, der allerede er opnået, og de forandringer, der er sat i gang. Og arbejdet skal bygge videre på og udvikle de modeller for samarbejde, der er etableret både i den kommunale sektor og på nationalt niveau. Målet er ambitiøse gevinster Der er i den første halvdel af 10 erne sat mange digitale udviklingsprojekter i gang. En række af disse er nu bredt implementeret i kommunerne eller i færd med at blive det. For andre projekters vedkommende venter der omfattende opgaver med implementering og gevinstrealisering forude. Den nye strategi lægger op til en ambitiøs fælles indsats frem mod Men ambitionen er også, at den fælleskommunale indsats for digitalisering har den rigtige balance mellem at sætte nye skibe i søen på de områder, hvor øget digitalisering har størst potentiale til at skabe værdi for samfundet, og at få sejlet de skibe i havn, som er søsat. Digitalisering udspringer af de muligheder, teknologien skaber. Men det er evnen til at omsætte moden teknologi til reelle gevinster i arbejdsprocesser og ydelser til borgerne og virksomhederne, som skaber successer. I den kommende strategiperiode skal vi derfor både løbende udforske nye teknologiske muligheder samtidig med, at vi sætter barren højt for at omsætte modne teknologier til reelle gevinster. Et stærkt fælleskommunalt samarbejde Hver kommune har brug for sit eget strategiske fokus på digitalisering, som tager udgangspunkt i konkrete, lokale udfordringer. Men i mange tilfælde er det nødvendigt, at kommunerne arbejder sammen om digitalisering for at nå de ønskede resultater. Det gælder fx i følgende situationer: når standarder for data og it-arkitektur skal sikre sammenhængende løsninger og sund konkurrence på markedet. Det kræver, at alle er med når det er mest omkostningseffektivt at anskaffe nye digitale løsninger i fællesskab frem for at gøre det hver for sig når der er tale om løsninger, som har karakter af infrastruktur, så det kun giver mening med én fælles løsning for at opnå god konkurrence på markedet kan det være nødvendigt, at kommunerne koordinerer eller handler i fællesskab når det er nødvendigt med fælles indsats på tværs af kommuner, regioner og staten, skal der kunne tales med én stemme når kommunerne i fællesskab har aftalt konkrete mål på det digitale område med regeringen, skal der kunne koordineres og følges samlet op på, om målet nås Kommunerne oprettede KOMBIT, som fælles itbestillervirksomhed i kølvandet på salget af KMD. KOMBIT vil også fremover være kommunernes naturlige fælles redskab, når der skal udvikles og gennemføres udbud af fælles løsninger, især komplekse og tunge løsninger, på vegne af hele det kommunale fællesskab. Der vil også være behov for andre samarbejdsmodeller mellem kommuner. De fælleskommunale digitaliseringsopgaver kan ikke løses gennem KOM- BIT alene. Det kan også ske gennem øget inddragelse af kommunale samarbejder, som fx OS2-fællesskabet, hvor grupper af kommuner går sammen om at udvikle løsninger, som derefter stilles til rådighed for fællesskabet. Eller det kan være i form af, at enkelte kommuner påtager sig at gå forrest og løse en given opgave eller udvikle en løsning på vegne af fællesskabet. Det er eksempler på samarbejdskonstruktioner, som især er velegnede, når det handler 7

54 om knap så komplekse og knap så kapitalkrævende udviklingsopgaver. Fra monopol til samarbejde om sund konkurrence, innovation og rammearkitektur Kommunerne har nu gennem KOMBIT konkurrenceudsat en række af de kritiske it-fagsystemer, som KMD tidligere havde monopol på. De nye fagsystemer til blandt andet kontanthjælp og sygedagpenge er under udvikling, og konkurrenceudsættelse af ESR (EjendomsStamRegister) er under forberedelse. Kommunernes opgave med at implementere de nye løsninger og opnå de gevinster, som de langt mere moderne systemer muliggør, starter i 2016 og vil løbe flere år frem i tiden. Det bliver en stor opgave især fordi der er tale om flere systemer, der skal implementeres samtidig og det vil lægge beslag på en mærkbar del af den kommunale sektors kapacitet til at implementere nye digitale løsninger. Og det vil kræve målrettet arbejde med gevinstrealisering, når de økonomiske fordele af mere effektive forretningsgange skal hentes hjem. Arbejdet med blandt andet monopolbruddet har allerede skabt resultater, med store og langtrækkende perspektiver for den offentlige sektors arbejde med digitalisering og samarbejde med it-markedet. Den fælleskommunale rammearkitektur er skabt ud af monopolbruddet. Den udgør nu fælles spilleregler, når kommuner videreudvikler, bygger og indretter digitale løsninger. Det er vejen til at sikre, at it-systemerne kan arbejde sammen på tværs fx ved brug af fælles standarder, så vi kan skabe sammenhæng for borgeren. Og det er også vejen til at skabe en frugtbar konkurrence på leverandørmarkedet. Klare spilleregler, i form af standarder og arkitekturprincipper, åbner markedet, da det gør det nemmere for nye leverandører at byde ind med løsninger. Flere leverandører skaber et mere innovativt marked, som dermed også har større muligheder for at gøre sig gældende internationalt. Det er også et led i monopolbruddet, at der kommer nye og moderne støttesystemer i kommunerne. Støttesystemerne er de underliggende it-systemer, som it-fagsystemer og brugerrettede løsninger trækker på. Hvor støttesystemerne i monopoltiden var orienteret mod kun én leverandørs systemer, så bliver der fremover adgang for alle leverandørers løsninger. Det bidrager til at styrke konkurrencen, fremtidige løsninger billiggøres og leverandørerne kan i højere grad fokusere på innovative brugerrettede løsninger. Frem mod 2020 vil kommunerne: realisere gevinsterne i monopolbruddet ved at have stærkt fokus på at implementere de nye digitale løsninger, som erstatter monopolløsningerne øge den fælles handlekraft ved at videreudvikle det kommunale samarbejde inden for rammerne af den fælles strategi, blandet andet gennem tættere inddragelse af eksisterende kommunale samarbejder. 8

55 Udvalgte projekter fra den fælleskommunale digitale handlingsplan : Rammearkitektur den fælleskommunale vej til sammenhængende, fleksibel og effektiv it-understøttelse på et marked med flere leverandører. Effektiv digital selvbetjening har løftet kvaliteten på selvbetjeningsløsninger på over 30 opgaveområder og ændret mødet mellem kommune og borger. Digital post betyder, at post til borgerne nu sendes digitalt. FLIS, Fælleskommunal Ledelsesinformation giver overblik over kommunens økonomiske nøgletal og mulighed for at sammenligne med andre kommuner. Den digitale folkeskole sikrer, at undervisningen i folkeskolen er klar til fremtidens behov, hvor bl.a. digitale læremidler konsekvent integreres i den daglige undervisning. Det digitale bibliotek (DDB) styrker bibliotekernes mulighed for at håndtere og formidle e-bøger og andre digitale materialer. Det fælles medicinkort (FMK) giver borgere og sundhedspersonale adgang til oplysninger om borgerens medicin og vaccinationer, så man kan forhindre fejlmedicinering. Monopolbruddet skal gennem konkurrenceudsættelse stille kommunerne bedre, når de indkøber it-løsninger. Det skaber øget digitalisering og lavere udgifter til it. Udbredelse af DUBU (Digitalisering - Udsatte Børn og Unge) fremmer sammenhæng og kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge. Fælles Sprog III skal sikre bedre sammenhæng, kvalitet og effektivitet i social- og sundhedsfaglig indsats for den enkelte borger, med ny fælles standard for registrering af symptomer, funktionsniveau og leverede indsatser på ældreområdet. Byg og Miljø sikrer, at borgere, virksomheder og kommuner kommer lettere gennem ansøgning og behandling af byggesager og flere og flere miljøsager. Ejendomsdataprogrammet skal sikre en mere effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata fra Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR). Fælles Kommunale Geodata (FKG) etablerer og implementerer en fælles datamodel for kommunale geodata og sikrer bedre udnyttelser af potentialer ved geodata. Udbredelse af moden velfærdsteknologi skal sikre landsdækkende udbredelse af en række modne velfærdsteknologier, fx forflytningsteknologi og vasketoiletter, som skaber både livskvalitet og effektivisering. 9

56 5. Fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering Behovet for samarbejde om digitalisering rækker i nogle tilfælde ikke kun udover kommunegrænserne. Ofte går det også på tværs af både kommuner, regioner og stat. Især der, hvor servicen til borgeren leveres på tværs af myndighederne, er der behov for at aftale for eksempel fælles standarder og i nogle tilfælde også skabe konkrete fælles it-løsninger. Et eksempel på det sidste er det udbud af en ny digital løsning for sygesikringen, som de 5 regioner og 98 kommuner netop har gennemført i fællesskab. Det er også en vigtig del af samarbejdet på tværs af sektorerne, at der er klare principper for arbejdsdelingen og spilleregler for samarbejdet. Den udvikling, som skal føre til konkrete digitale løsninger, som skal anvendes i for eksempel jobcentre, socialforvaltningen eller på hospitalet, kan ikke drives fra et kontor i en styrelse eller departement. Kun de myndigheder, som har det konkrete ansvar for opgaven og er tæt på brugerne, kan i tilstrækkelig grad sikre, at de digitale løsninger bygges til at løse virkelighedens behov. Men der er stærkt brug for, at statslige ministerier og styrelser har stort fokus på at sikre, at der er gode rammer og vilkår for, at kommuner og regioner kan løfte deres ansvar for at tilvejebringe gode og effektive digitale løsninger. Det gælder for eksempel i forhold til lovgivningen og den grundlæggende infrastruktur. Digitale muligheder i hele Danmark Danmark har en relativt veludbygget infrastruktur for mobil- og bredbåndsdækning. Men der er store forskelle i dækningen. Huller i mobildækningen og manglende adgang til højhastighedsforbindelser kendes i stort set alle kommuner. Det er ikke godt nok. Som det ser ud i dag, kan vi ikke skabe det effektive og nære samfund, vi gerne vil have, hvor vi udnytter alle potentialer, private såvel som offentlige. Det er en forudsætning for at udnytte vækstpotentialet, at den digitale infrastruktur er velfungerende og dækker hele landet. KL er enig med regeringens målsætning om, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal have adgang til bredbåndshastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload på faste forbindelser. Men det går for langsomt med at realisere målsætningen! Den kommunale sektor vil gerne støtte indsatsen, men kan ikke bidrage væsentligt, medmindre der stilles skrappere krav til teleselskabernes dækning. Det er statens ansvar, at det sker. Det er også staten, som har store indtægter på salg af licenser til udbyderne af mobilnettet. KL opfordrer derfor til, at regeringen fremskynder de initiativer, regeringen allerede har beskrevet til lukning af huller og sikring af bedre bredbåndsforbindelser. Utilstrækkelig mobil- og bredbåndsdækning er problematisk for virksomheder, som ikke kan udvikle sig på nye områder og måske er nødt til at flytte eller aldrig dukker op i områder med dårlig dækning for landbrugsvirksomheder, der ikke kan optimere produktionen for udvikling af turisme erhvervet adgang til internet er et must for turister for familier, hvis børnene for eksempel ikke kan deltage i digitale læringsforløb, eller hvis den ene af forældrene i sit rehabiliteringsforløb ikke kan benytte sig af kommunens tilbud om en telesundhedsløsning for kommunerne, når de med digitalisering sigter efter at løfte kvaliteten og effektiviteten i den borgernære service. 10

57 Samarbejde med fokus på det nødvendige Grundlæggende digitale infrastrukturløsninger som fx NemID, Digital Post og registrene for de offentlige grunddata er opgaver, som naturligt hører hjemme på nationalt niveau og er velegnede til at blive løst i et fællesoffentligt samarbejde med tilhørende fælles finansiering. Frem mod 2020 bør effektiv drift og videreudvikling af disse nationale løsninger være i centrum for det fællesoffentlige samarbejde. Det samme gælder opgaven med at sikre, at love og regler ikke udgør en barriere for digitalisering. Det gælder også EU-regulering, hvor den kommende databeskyttelsesforordning kommer til at spille en stor rolle for den offentlige sektors fremtidige muligheder for at forbedre og effektivisere ydelserne til borgerne. På samme måde er der brug for, at staten indtager en mere aktiv rolle i standardiserings- og arkitekturarbejdet de steder, hvor det på tværs af hele den offentlige sektor er nødvendigt for, at der kan skabes sammenhængende digitalisering. Dette vigtige arbejde har staten i en årrække nedprioriteret. Det er også nødvendigt, at have et fælles fokus på den udfordring, at kompleksiteten i den digitale offentlige sektor øges kraftigt i disse år. Det sker i takt med, at der udvikles flere fælles digitale løsninger, som anvendes bredt i den offentlige sektor, og i takt med, at de forskellige løsninger i stigende grad bliver indbyrdes afhængige. De gensidige afhængigheder øger sårbarheden. For eksempel kan et nedbrud et sted i systemet forplante sig til problemer mange steder i den offentlige sektor. For at imødegå denne risiko er det nødvendigt med et tæt og forpligtende samarbejde på tværs af de relevante offentlige myndigheder om krav til driften af de forskellige løsninger. Det er også en sammenhæng, hvor det er naturligt, at staten påtager sig rollen som katalysator for udviklingen. Frem mod 2020 vil kommunerne: holde regeringen fast, så forslag til bedre mobil- og bredbånddækning føres ud i livet støtte indsatsen for bedre mobil- og bredbåndsdækning, når regeringen har sikret, at mulighederne for succes er til stede arbejde for effektiv drift og videreudvikling af NemID, Digital Post og grunddataregistre ved at prioritere de fælles infrastrukturløsninger højt i samarbejde med staten og regionerne opnå en mere sammenhængende og effektiv offentlig sektor ved at arbejde for, at anvendelse af fælles datastandarder og arkitekturprincipper skal være hjørnestenen i det fællesoffentlige samarbejde. 11

58 6. Borgerbetjening 3.0 Det er blevet muligt at klare rigtig meget hjemme fra stuen. Det er resultat af Digital post til alle, selvbetjeningsløsninger på 30 områder og en omfattende indsats for at hjælpe borgere med at anvende de digitale løsninger. Det giver frihed ikke at være afhængig af åbningstider og stå i kø, når andre også vil møde en sagsbehandler i kommunen. Kommunerne har gjort meget for at udnytte de digitale muligheder, så den nære service ikke kun er tilgængelig på rådhuset. Den borgernære service er nu både lokal og digital. Den digitale service skal være tilgængelig for alle. For kan man klare sig selv, vil man gerne det. Men der er situationer, hvor der er brug for at få personlig hjælp, enten over telefonen eller i den lokale Borgerservice. Nogle borgere er ikke trygge ved at bruge de digitale løsninger eller er ikke i stand til det. Andre har brug for hjælp, fordi de ikke er vante til de offentlige systemer eller er havnet i en situation, hvor det er mest trygt at møde et menneske i systemet. Der vil altid være mennesker, der ikke er digitale, og den gruppe skal naturligvis fortsat ydes god service. En del af rationalet ved, at borgere, der kan selv, skal selv, er netop, at der kan frigives ressourcer til dem, der virkelig har brug for det. Derfor skal digitalisering og fysisk borgerservice være to sider af samme sag. Væk med det tørre forvaltningssprog Det nytter ikke noget, at nye løsninger er logiske og understøtter sammenhængende og effektiv service, hvis borgeren ganske enkelt ikke forstår sproget. Noget af det kan håndteres i den enkelte løsning og den servicesammenhæng, den indgår i. Men der kan ligge en større udfordring i, hvis det for mange er uklart, hvad der egentlig forventes af dem i et moderne velfærdssamfund. Komplicerede regler kan skygge for forståelsen af rettigheder og pligter. Men sprog, komplicerede regler og processer må ikke stå i vejen for en forståelig, effektiv og gennemsigtig service. Det er nemt at klikke sig igennem et rejsewebsite og vælge sin drømmeferie og det skal være ligeså brugervenligt og let at bruge de kommunale løsninger. Hverken borger eller kommune bør være anonym på nettet. Nærhed og tryghed er et resultat af, at man ved, hvem man kommunikerer med, at der er åbenhed og transparens, og at det er klart, hvem der har ansvaret for den opgave, borgerne skal have løst. Det er grundstenen i vores nære demokrati. Tidssvarende og tilgængelige løsninger Den hidtidige digitale udvikling har skabt store forventninger til den digitale service hos borgerne, virksomhederne og hos myndighederne selv. Kommunerne har med det fælles program Effektiv Digital Selvbetjening løftet kvaliteten i ca. 100 selvbetjeningsløsninger. Arbejdet er blandt andet sket ved samarbejde med brugerne af løsningerne, og det skal fortsættes. Det er klart, at arbejdet med at stille gode, tidssvarende løsninger til rådighed for borgerne ikke er slut. Det er kun lige begyndt. Generationen under 40 er født ind i et digitalt univers, hvor forventningen er, at løsninger er brugervenlige, intuitive og tilgængelige på den platform, som de ønsker at bruge. Den kommunale service skal også være der, hvor der er en naturlig forventning hos borgere om, at man kan finde kommunen på nettet. Det digitale univers og marked flytter sig i højt tempo og sætter nye forventninger til digitale muligheder, som kommunerne skal forholde sig til. Borgere og virksomheders forventninger til, hvordan løsninger opfylder behov, ændres ganske enkelt hurtigere, end vi hidtil har kunnet foregribe. I dag skal selvbetjeningsløsninger for eksempel være mobile. Det betragter vi i dag som en selvfølge, men det var slet ikke forventningen i 2010, da staten og kommunerne sidst i fællesskab lagde en fællesoffentlig strategi, for arbejdet med digital selvbetjening. Det burde også være en selvfølge, at borgerne kan svare digitalt på den post, de modtager via di- 12

59 gital post, men det er det ikke helt endnu. Derfor skal der fortsat arbejdes med udvikling af de kommunale løsninger, så digital post udnyttes til at sikre bedre service. Ligesom der skal stilles krav til den fællesoffentlige digitale post løsning, så den fremover i højere grad matcher de behov, som borgere og kommuner har. Kommunernes arbejde med at levere brugervenlige og tilgængelige løsninger skal baseres på viden om, hvad der virker. Derfor vil kommunerne fortsætte og videreudvikle det fælleskommunale dokumentationskoncept KOMHEN, så kommunerne kan følge udviklingen i anvendelsen af blandt andet de digitale kanaler og kan følge med i, om de digitale indsatser har de ønskede effekter. Frontservice og backoffice skal hænge bedre sammen De senere års arbejde med at udbrede digitale selvbetjeningsløsninger til borgerne udgør et væsentligt bidrag til den løbende effektivisering og omstilling. Men der er forstsat et effektiviseringspotentiale, som bør udnyttes først og fremmest ved at sikre, at selvbetjeningsløsningerne hænger bedre sammen med de bagvedliggende fagsystemer. Sammenhængen mellem de løsninger, borgerne møder, og dem, sagsbehandlerne arbejder i, er essentiel, for at sagsbehandleren hurtigt og effektivt kan behandle borgerens eller virksomhedens anliggende med kommunen. Når it-løsningerne ikke er tæt integrerede og det er ofte stadig ikke tilfældet så skal medarbejderen for eksempel genindtaste de oplysninger, som borgeren allerede har afgivet digitalt én gang, for at få dem ind i de administrative systemer. Det er fortsat den mest anvendte måde til integrationer på tværs. I 2020 skal det kun være undtagelsen, der bekræfter reglen om fuldt integrerede løsninger. Det nære digitale møde med kommunen Digitalisering skaber mulighed for at udvikle en helt ny offentlig sektor, hvor borgeren i stor udstrækning får mulighed for selv at være den aktive i samspillet med kommunen. Derfor skal alle relevante indgange til kommunerne tænkes sammen. Den gode service leveres effektivt og forståeligt både ved det personlige møde i Borgerservice, den telefoniske kontakt i det fælleskommunale kontaktcenter, dialogen med en sagsbehandler, de digitale selvbetjeningsløsninger osv. På den måde kan kommunerne sikre både den bedste brugeroplevelse og levering af effektiv service, der reelt sætter borgeren i centrum og udnytter det lokale kendskab til den enkelte borger og de lokale muligheder til at finde den bedste og mest effektive vej til målet. Virtuelle kontaktcentre skaber nær og tilgængelig service Den Digitale Hotline er et virtuelt samarbejde mellem kommuner i Midtjylland, Nordjylland og Region Midt. Den 1. april 2015 vejleder hotlinen borgere fra sammenlagt 30 kommuner. På den virtuelle borgerservice, kan borgere søge hjælp til selvbetjeningsløsninger og Digital Post udenfor åbningstiden, 60 timer om ugen. Den Digitale Hotline er bemandet af kommunernes borgerservicemedarbejdere på skift og borgerne møder her en lokal betjening. Der er således skabt en samarbejdsmodel som sikrer lokal bæredygtighed og fastholdelse af lokale kompetencer. Samtidig er modellen skalerbar og kan agilt tilpasses til udviklingen i volumen og services. Erfaringerne viser, at det virtuelle kontaktcenter leverer god service til færre omkostninger: Borgere nyder godt af længere åbningstider og øget tilgængelighed i travle perioder. Andre steder i landet er der opbygget lignende kontaktcentre og samarbejder. Kommunerne og andre offentlige myndigheder skal være til stede, der hvor borgerne er på nettet. Det kan være gennem den digitale indgang til skolen eller daginstitutionen, man møder de kommunale tilbud, eller på bibliotekets hjemmeside, hvis det er der, man ofte kommer forbi. For andre borgere er det naturligt, at starte på kommunens hjemmeside eller i Googles søgefelt, når man har brug for en konkret digital service. Borgerne er forskellige, også 13

60 i det digitale univers, og det må myndighederne tage bestik af, når kanalstrategierne udformes. Mange borgere er daglige brugere af kommunale tilbud i folkeskoler, daginstitutioner, botilbud og ældreplejen. I de sammenhænge er den løbende strøm af hverdagsinformationer mellem medarbejdere og brugerne omdrejningspunktet for, at dagligdagen fungerer. Mange informationer er på vej til at blive digitale. På en del plejehjem og andre botilbud er dagens menu eller aktivitetstilbud ikke længere et papir på opslagstavlen, men bliver formidlet på den digitale informationstavle. Men her stopper udviklingen ikke. I næste skridt bliver de relevante informationer også nemt tilgængelige på brugernes tablets og smartphones. Det vil brugerne forvente, for sådan udvikler resten af samfundet sig jo også. Og digitale informationer er nemme at dele med forældre og pårørende. Det er god service og vedkommende service, som giver værdi i dagligdagen for mange familier. Kommunerne vil frem mod 2020: arbejde for, at borgerens møde med den kommunale service opleves sammenhængende, nært og personligt, uanset om det er via digitale løsninger eller gennem det fysiske møde, ved at videreudvikle den kommunale borgerservice arbejde for, at brugerne af kommunale institutioner har nem adgang til alle hverdagsinformationer ved, at de relevante oplysninger og informationer er tilgængelige på de digitale platforme, brugerne benytter i dagligdagen sikre, at borgerne får en god serviceoplevelse, når de anvender digital selvbetjening ved at sørge for, at løsningerne er tidssvarende og tilgængelige sørge for at borgerne også har adgang til digital selvbetjening på områder, hvor det ikke er obligatorisk, ved at udbrede gode selvbetjeningsløsninger på relevante områder, Sikre borgere og virksomheder større nytte ved digital kommunikation med det offentlige, ved bedre udnyttelse af digital post og ved at arbejde sammen med staten om videreudvikling af digital post løsningen opnå viden om de digitale tiltags effekt, ved at fortsætte samarbejdet om at indsamle dokumentation om borgernes og virksomhedernes henvendelser til kommunen gøre sagsbehandlingen mere effektiv, ved at skabe tættere sammenhæng mellem selvbetjeningsløsninger og de bagvedliggende fagsystemer 14

61 7. Offentlige data skal skabe effektivitet og merværdi Data er digitaliseringens råstof. Et råstof, der rummer stort potentiale for at målrette service for borgere og virksomheder og forbedre de kommunale budgetter. Offentlige data kan også være med til skabe nye forretningsmuligheder for erhvervslivet. Kommunerne og den øvrige offentlige sektor har mange data om borgere og virksomheder, som bliver registreret som led i udførelsen af de offentlige opgaver. Det er en global tendens, at datamængden stiger i alle sektorer. Tendensen næres blandt andet af, at muligheder for at indsamle data hele tiden udvides, som for eksempel når data i dag kan indsamles gennem sensorer i telefoner og tøj, og fra droner og satellitter. Men på samme måde som råstoffer i den fysiske verden skal bearbejdes for at skabe værdi, så kræver anvendelsen af den offentlige sektors digitale data en målrettet indsats først og fremmest i form af standardisering af data. Datastandardisering er en stor opgave, som ofte kræver mange parters medvirken og opbakning. Den er en afgørende forudsætning for, at potentialet i digitaliseringen kan udløses, så data for eksempel kan deles på tværs af relevante myndigheder eller kan kobles sammen med andre data, og ny viden kan dokumenteres og bruges. Smart anvendelse af data kan føre til bedre service i form af mere personlige og målrettede ydelser, der passer til borgerens aktuelle livssituation og behov. For kommunalbestyrelsen og direktionerne kan fokus på brug af data også bidrage til at skabe bedre beslutningsgrundlag, for eksempel gennem større grad af evidens og mulighed for at kunne identificere og reagere på tendenser på forkant. Og borgere og virksomheder indsamler og deler selv data. Borgere indsamler data, når de fx anvender velfærdsteknologiske løsninger, som gør, at de kan måle vægt, blodtryk og lignende på en tablet. Inddragelse af borgerens data rummer potentialer og udviklingsmuligheder, som skal udforskes og udnyttes der, hvor det kan skabe bedre løsninger for borgerne. Deling af data Mange data er fortsat lagret ustruktureret og forskelligartet fra kommune til kommune. Det gælder for eksempel data om borgerforløb i hjemmepleje/ hjemmesygepleje og genoptræning. Når data er defineret på forskellige måder, kan de ikke digitalt udveksles og genbruges på tværs af sektorer, kommuner eller forvaltninger. Det betyder, at data ikke bruges effektivt i alle de relevante sammenhænge, og at de samme data indsamles og behandles flere gange. Der er desværre også stadig leverandører, som tager sig for godt betalt for, at kommunerne kan få adgang til deres egne data. Kommunerne skal derfor til stadighed være opmærksomme på, at kræve data udstillet via åbne snitflader, når der laves nye aftaler om it-systemer med en leverandør. Mere effektiv datadeling, hvor alle relevante data inden for lovgivningens rammer deles mellem de forskellige it-systemer og organisatoriske enheder, vil give mere effektiv sagsbehandling og indsatser, der virker bedre for borgerne. Eksempelvis bør det være muligt for en medarbejder i PPR, at finde nødvendige data om barnet fra dagtilbudsområdet eller for en UU-vejleder, at finde oplysninger om den elev, der skal vejledes. Deling af data er imidlertid ikke kun en teknisk udfordring. Det handler også om at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer er tidsvarende, så mulighederne for at dele data på tværs ikke begrænses unødigt af forældet lovgivning, der har svært ved at følge med den teknologiske udvikling. Samtidig skal lovgivningen selvfølgelig sætte nogle klare rammer, så data om borgerne kun indsamles og anvendes, hvor det er nødvendigt og giver værdi for borgerne og samfundet. Viden i data Moderne anvendelse af data giver nye muligheder for at tilrettelægge evidensbaserede indsatser og give beslutningsstøtte både for den enkelte med- 15

62 arbejder i konkrete situationer og for kommunens beslutningstagere i forhold til fremtidige prioriteringer. Data kan sammenstilles på tværs af serviceområderne, så det bliver muligt at analysere mere komplekse sammenhænge end tidligere. Det giver nye muligheder for at målrette indsatser for borgerne, for virksomhederne eller for miljøet. Der er også med god grund fokus på en resultatbaseret indsats i kommunerne. For borgeren kan med rette forvente den indsats, der virker bedst muligt. Den digitale udvikling styrker grundlaget for den resultatbaserede indsats, fordi kommunerne kan indsamle viden om borgernes tilstand før og efter den kommunale indsats, fx den ledige, eleven eller kronikeren. Det samme gælder for naturens, vejenes, kloaknettets eller ejendommes tilstand. Data sættes fri Med det fællesoffentlige grunddataprogram, som kommuner, regioner og staten har finansieret i fællesskab, stilles en række offentlige grunddata frit til rådighed. Det giver blandt andet virksomhederne muligheder for at skabe nye innovative produkter og serviceydelser, som kan bidrage til både økonomisk vækst og konkurrenceevne. Kommunerne arbejder også med denne dagsorden i forhold til de mange lokale data, som kommunerne råder over. Flere kommuner har etableret portaler på nettet, hvor en lang række data, som ikke før har været tilgængelige nu stilles frit til rådighed for offentligheden. Det kan være alt fra affaldsbe- Åbne klima- og energidata giver virksomheder vækstmuligheder Kommunerne og Energistyrelsen er i gang med at udvikle en ny CO2-beregner. Denne vil sikre, at CO2-beregninger tager udgangspunkt i et ens-artet datagrundlag og gøre kommunernes CO2-beregninger mere sammen-lignelige. Det er målsætningen, at der bliver bred adgang til både data-grundlag og beregningerne, således at den private sektor har mulighed for at identificere potentialer på tværs af kommuner og udarbejde tilbud på tiltag, der reducerer CO2-forbrug og/eller energiforbrug. Kommunerne vil endvidere i samarbejde med energisektoren arbejde for, at alle energidata bliver tilgængelige, således at den private sektor har et bedre datagrundlag, hvilket er nyttigt f.eks. i forbindelse med tilbud på energirenoveringer m.v. holderes placering og udendørs fitnesspladser til valgundersøgelser og befolkningstal i kommunen. Udviklingen er kun i sin spæde start, men rummer store perspektiver. For at udnytte potentialet fuldt ud er der brug for, at den offentlige sektor samarbejder om at sætte fokus på de forskellige etiske, juridiske og tekniske spørgsmål, som udviklingen rejser, så data kan sættes fri og skabe merværdi i samfundet. Frem mod 2020 vil kommunerne: genbruge data på tværs og skabe sammenhæng og ny viden, ved at have stærkt fokus på standardisering af data og brug af fælles begreber og klassifikationer høste gevinsterne af de store investeringer i det fællesoffentlige grunddataprogram, ved at have fokus på at implementere den lokale anvendelse, af de fællesoffentlige grunddata få lokale data til at bidrage til udvikling og vækst, ved at stille flere relevante data til rådighed for borgere og virksomheder 16

63 8. Sikkerhed og tilgængelighed skal gå hånd i hånd Det er vigtigt, at borgere og virksomheder har fuld tillid til den offentlige sektors brug og håndtering af personlige data, og at det foregår betryggende og med højest mulig datasikkerhed. Brugervenlighed, tilgængelighed og høj datasikkerhed skal gå hånd i hånd. Kommunerne arbejder med store mængder personlige og følsomme oplysninger om borgerne og har derfor et meget stort fokus på data- og informationssikkerhed. I den kommende strategiperiode ønsker kommunerne, at skabe øget åbenhed om anvendelse af data og give borgerne bedre mulighed for digitalt at se og følge de data, kommunerne har om den enkelte, og hvem der bruger dem. Tilgængelighed og høj sikkerhed bliver på den måde hinandens forudsætninger. Samarbejde med borgeren om sikkerhed Vi er trygge ved selv at kunne holde øje med bevægelserne på løn- eller budgetkontoen i netbanken. På den måde medvirker vi selv til at overvåge egne data og til at afsløre, hvis nogen misbruger dem. I kommunerne stræber vi efter samme tilgængelighed, transparens og tryghed i samarbejde med borgerne, når vi håndterer oplysninger om private og følsomme forhold i borgerens liv det kan for eksempel være oplysninger om indlæring i skolen, beskæftigelse, helbred eller en lang række andre forhold af interesse for den enkelte. Det skal være muligt for borgerne at se, hvem der har adgang til ens oplysninger. Og man skal kunne følge sine sagsforløb, gerne lige som når man følger en pakke fra web-shoppen over postfirmaet til den bliver afleveret ved hoveddøren. Det kan være status på behandlingen af ansøgningen om tilladelse til at udvide sommerhuset eller til ansøgningen om økonomisk friplads i vuggestuen. Borgernes tiltro til, at personlige informationer og data behandles sikkert og lovmedholdeligt skal styrkes, ved at skabe transparens i de kommunale sagssystemer. Der vil også her være behov for at udvikle de rette løsninger i samarbejde med de borgere, der skal benytte dem. Adgang til egen sag Borgeren skal opleve en gennemsigtighed i sit møde med kommunen. Det handler om let overblik over, hvilke informationer kommunen har registreret om borgeren, borgerens børn, ejendomme etc. Hvem bruger disse informationer, til hvad og hvornår? Fx at kommunen har hentet information om borgerens indtægt ved SKAT og har brugt den i behandlingen af en ansøgning om økonomisk friplads. Og når borgeren søger om en ydelse ved kommunen, skal borgeren have adgang til information om aktuel status, og hvornår borgeren kan forvente et svar, hele vejen igennem forløbet. Fx når en pensionist, der søger om udvidet helbredstillæg til en tandbehandling, kan følge, at sagsbehandleren har læst ansøgningen og bedt om en vurdering fra en tandlægekonsulent. Styr på eget hus Kommunerne skal øge og tilpasse indsatsen for datasikkerhed, da trusselsbilledet mod de digitale løsninger vokser og ændrer sig hele tiden. En fortsat succesfuld digitalisering af offentlige opgaver kræver, at borgerne har tillid til, at deres data er i sikre hænder. Kommunerne skal fortsat have styr på eget hus for så vidt angår datasikkerheden. Derfor er det nødvendigt, at sætte datasikkerhed på dagsordenen. Datasikkerhed er ikke blot et teknisk anliggende for specialister. Det er også en vigtig ledelsesopgave, at sikre den løbende afvejning mellem risici, sikkerhed, omkostninger og funktionalitet i forhold til, om det dækker kravene til et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. 17

64 Det betyder, at kommunerne skal bruge flere kræfter på arbejdet med datasikkerhed og sikring mod angreb og nedbrud. Uddannelserne i reglerne for datasikkerhed skal styrkes, og kommunerne vil arbejde aktivt med risikobaseret håndtering af udfordringer med datasikkerhed ud fra ISO standarden. Samarbejdet mellem myndigheder vokser og større datamængder bevæger sig rundt mellem myndigheder. Derfor skal der også være et samarbejde på tværs af myndigheder både kommunalt og i fællesoffentligt regi. Der er fx brug for fælles aftaler om sikker udveksling af data mellem myndigheder og der kunne være en fælles indsats for at hæve offentligt ansattes bevidsthed om datasikkerhed i det daglige arbejde. Samtidig vil et nyt regelgrundlag fra EU i løbet af strategiperioden erstatte de nuværende datasikkerhedsregler i persondataloven. De nye regler kan betyde yderligere krav til både organisering, it-understøttelse og procedurer. Frem mod 2020 vil kommunerne: skabe tryghed om håndteringen af oplysninger gennem øget tilgængelighed og transparens, fx ved at give borgerne adgang til at følge egen sag og egne data forbedre sikkerheden, blandt andet gennem styrkelse af arbejdet med datasikkerhed, ved at uddanne medarbejdere i anvendelsen af risikobaseret styring af sikkerhedsudfordringer begrænse risikoen for utilsigtede hændelser, ved at hæve samtlige medarbejderes opmærksomhed og viden om håndtering af personfølsomme data i en digital tidsalder arbejde for at sikkerhedsniveauet hæves generelt, ved at styrke samarbejdet om it-sikkerhed i den offentlige sektor 18

65 9. Kommunernes rammearkitektur fælles strategiske spilleregler Det skal være slut med, at borgeren skal indtaste data, som kommunen allerede har, eller at medarbejderen skal sidde med to skærme, fordi to sagsbehandlingssystemer ikke kan tale sammen. Med den fælleskommunale rammearkitektur er kommunerne allerede i gang med at sikre, at de kommunale itsystemer bliver udviklet, så de er åbne og genbruger data på tværs af fagområderne. Dermed forbedres mulighederne for alvor for, at borgerne modtager en sømløs og sammenhængende service, når de er i kontakt med kommunen. Samtidig får kommunerne et fleksibelt it-marked, hvor flere leverandører giver bedre priser og innovation. Når kommunerne aktivt anvender den fælleskommunale rammearkitektur, åbnes der også for store muligheder for en ny generation af digitale løsninger, som kan betyde gennemgribende ændringer i den kommunale administration, hvor manuelle processer, og i nogle tilfælde afgørelser, kan automatiseres. Det sparer ressourcer og frigiver tid, så sagsbehandlerne kan fokusere på de vanskelige sager. Dermed er rammearkitekturen det grundlag, som giver kommunerne mulighed for sømløs digital service, intelligent brug af data og ikke mindst nye frihedsgrader på de løsninger, der er tæt på borgeren og udviklingen af de kommunale kerneopgaver. Den fælleskommunale rammearkitektur har været grundlaget for kommunernes og KOMBITs arbejde med monopolbruddet. Nu skal arbejdet konsolideres, gevinsterne skal realiseres i dagligdagen, og rammearkitekturen skal udbredes på de øvrige kommunale fagområder. Arbejdet med at udbygge rammearkitekturen på de store velfærdsområder undervisning og sundhedsområdet er allerede begyndt og vil fortsætte. Målet er, at rammearkitekturen dækker bredt på kommunale opgaveområder i For realiteten er, at borgeren bevæger sig mere og mere på tværs af faglige områder, myndigheder samt regionale og statslige skel, og det vil kræve øget krav til sammenhæng og kvalitet i servicen overfor borgeren i fremtiden. Det er den fælleskommunale rammearkitektur grundlaget for. Arbejdet med rammearkitekturen konsolideres løbende på rammearkitektur.dk, så leverandører og samarbejdspartnere kan se status for de enkelte dele af rammearkitekturen og let finde de aktuelt gældende fælles krav. Hvad er kommunernes rammearkitektur? Rammearkitekturen består af fælles principper, byggeblokke og standarder, som skal bruges af alle leverandører på det kommunale it-marked for at sikre tværgående sammenhæng og fleksibilitet. Det er populært sagt den spillebane og de spilleregler, der gælder, når leverandører skal være med til at levere it til kommunerne. Hvorfor kommunernes rammearkitektur? Rammearkitekturen er kommunernes redskab til at sikre et åbent it-marked, hvor kommunerne kan samarbejde med flere leverandører om innovative digitale løsninger. Den enkelte kommune og leverandør kan genbruge rammearkitekturens standarder og specifikationer, så der bliver flere ressourcer til at fokusere på det borgernære og kommunespecifikke. Samtidigt sikrer rammearkitekturen de tværgående sammenhænge, så de store effektiviseringsgevinster kan hentes. Arkitekturrådet giver fælles styring Kommunernes digitalisering realiseres i mange forskellige arenaer: I fællesskaber med alle 98 kommuner, i mindre fællesskaber og lokalt. Kommunerne har med det kommunale it-arkitekturråd skabt et fundament for den fælles styring af rammearkitekturen. Der er på nuværende tidspunkt fem fælles arkitekturmål, som skaber retningen for kommunernes 19

66 fælles digitaliseringsarbejde og for udviklingen af rammearkitekturen (se tekstboks). Med en ny fælleskommunal strategi er der behov for at efterprøve, om arkitekturmålene er tilstrækkelig dækkende til fremtidens digitalisering. Derfor skal arkitekturmålene genbesøges i en åben proces, som involverer de mange parter, som bidrager til kommunernes digitalisering og arbejder ud fra den fælleskommunale rammearkitektur. Arkitekturmålene og visionerne for den fælleskommunale rammearkitektur skal forankres mere konkret således at det bliver anvendeligt i en kommunal praksis. Arkitektur er et fælles anliggende, som har De fem nuværende arkitekturmål 1. Kommunerne vil have sammenhængende it. Det er grundlaget for attraktive brugeroplevelser for borgere og medarbejdere og for effektive arbejdsgange 2. Kommunerne vil udvikle ressourcebevidst med mulighed for at genbruge funktioner og data på tværs 3. Kommunerne vil bygge til forandring. Løsningerne skal være bygget, så de er lette og billige at tilpasse 4. Kommunerne vil have flere leverandører for at skabe konkurrencedygtige priser og innovation 5. Kommunerne vil have driftsstabile, pålidelige og sikre løsninger, så borgere og medarbejdere kan have tillid til den digitale opgaveløsning betydning for udviklingen af sammenhængskraften i hele den kommunale opgavevaretagelse. It-arkitekturrådet, som er bredt sammensat af kommunale ledelsesrepræsentanter, fortsætter sit arbejde i den kommende strategiperiode, så udviklingen og vedligeholdelsen af rammearkitekturen er i nøje overensstemmelse med de behov, som kommunerne ønsker at prioritere højest. Samtidig med at der vedbliver med at være stærkt fokus på rammearkitekturen og den lokale it-arkitekturstyring. Større råderet stiller større krav Med monopolbruddet på store dele af det kommunale it-marked er der skabt en ny situation, hvor kommunerne har fået langt større indflydelse og flere frihedsgrader i sin egen it-udvikling. Men de nye muligheder stiller også større krav. Det stiller krav til kommunerne om, at de lokalt tager ansvar for at sikre en sammenhængende digital opgavevaretagelse, blandt andet ved at sørge for at rammearkitekturen er tænkt ind ved nye it-indkøb, og at de it-løsninger, som kommunen allerede har i organisationen, er tidssvarende i forhold til rammearkitekturens krav og standarder. Derfor skal der i den kommende strategiperiode være endnu større fokus på arbejdet med it-arkitekturstyring, og kommunerne skal i fællesskab sikre, at de nødvendige kompetencer til at løfte disse opgaver er tilgængelige. Det er helt afgørende for, at høste det fulde gevinstpotentiale af digitaliseringen. Frem mod 2020 vil kommunerne: sikre at it-løsninger hænger sammen på tværs og at data kan genbruges ved at udbrede rammearkitekturen på de kommunale opgaveområder sikre, at grundlaget for den fælles arkitekturstyring er aktuel ved op-datering af arkitekturmålene sikre, at de nødvendige arkitekturstyringskompetencer er til stede, så kommunerne kan indkøbe teknologi, der udvikler kerneopgaverne og bidrager til at opfylde kommunens strategiske mål fastholde og videreudvikle rammearkitekturen, gennem en fortsat solid organisering af den fælles it-arkitekturstyring i Kommunernes It-Arkitekturråd 20

67 10. Smart digital beskæftigelsesindsats Et velfungerende arbejdsmarked er grundlaget for vækst og beskæftigelse. Derfor har det stor betydning, at jobcentrene er effektive til at få den ledige borger i beskæftigelse og hjælpe virksomheder med arbejdskraft på områder, hvor arbejdsmarkedet ikke selv dækker behovet. Allerede i dag er digitalisering en afgørende forudsætning for indsatsen. Men der er fortsat gode muligheder for at udvikle de digitale løsninger, så indsatsen kan forbedres. Bedre digitale løsninger kan give mere effektive sagsgange, så der frigives tid i jobcentrene til kontakten til de ledige og virksomhederne. Servicen kan forbedres gennem brugervenlige og sammenhængende selvbetjeningsløsninger. Og der kan gøres en endnu bedre indsats ved smart brug af data, som skaber gennemsigtighed og overblik over arbejdsmarkedet og viden om, hvilken hjælp og hvilke tilbud til de ledige, som er mest virkningsfulde. Digital selvbetjening med den ledige i centrum De ledige borgere skal opleve de digitale selvbetjeningsløsninger som tilbud, der giver mulighed for selv at tilrettelægge indsatsen og forløbet i dialog med jobcentret. Kommunerne vil derfor frem mod 2020 have fokus på at udbygge og målrette den digitale selvbetjening, der knytter sig til planer og forløb for jobcentrenes brugere. Et godt eksempel på dette er en elektronisk, dialogbaseret uddannelsesplan, hvor en ung ledig borger selv kan tilrettelægge vejen ud af ledighed og ind i uddannelse i samarbejde med jobcentret helt digitalt. På denne måde tager den unge borger selv ansvar, og kontakten mellem uddannelsesinstitutionen og jobcenter etableres af sig selv, hvis det bliver nødvendigt med efterfølgende opfølgning. Kommende selvbetjeningsløsninger skal i højere grad end i dag sikre, at brugerne oplever sammenhængende forløb på tværs af kontakten med jobcentre og andre kommunale forvaltninger, a-kasserne og andre myndigheder. Det er også nødvendigt, at myndighederne har større fokus på, at selvbetjeningsløsningerne skal være tilgængelige der, hvor det er mest naturligt for brugerne at finde dem og ikke der, hvor myndighederne af andre grunde synes, det er nemmest eller bedst at placere dem. En resultatorienteret beskæftigelsesindsats Det fremtidige fokus på beskæftigelsesindsatsen er at understøtte en resultat- og effektorienteret indsats og borgernes ansvar og indflydelse på egen situation. Ledige og sygemeldte skal kunne genanvende og supplere oplysninger, de allerede har givet, om deres situation og kompetencer. De oplysninger skal sammen med informationer om arbejdsmarkedet bruges til målrettet at foreslå borgeren jobspor og indsatser, som der er viden om virker. Når der samtidig samles oplysninger om indsatsen og borgernes situation efter indsatsen (effekten), vil der forløb for forløb blive opbygget viden om den resultatorienterede indsats i beskæftigelsessystemet, der kan anvendes til at vejlede nye borgere. Bedre virksomhedsservice med digitale løsninger Digitalisering har fortsat stort potentiale til at gøre beskæftigelsesindsatsen mere effektiv, ved både at øge gennemsigtigheden på arbejdsmarkedet og forbedre effektiv formidling og de virksomhedsvendte tilbud. Det kan for eksempel være ved at hjælpe jobkonsulenterne til at spare tid og være bedre forberedte i dialogen med virksomhederne. Arbejdskraftoplandet følger imidlertid sjældent kommunegrænserne. For at hjælpe virksomhederne bedst muligt, skal jobcentrene derfor være i stand til at formidle job og henvise relevant arbejdskraft på tværs af kommunerne. Formidling på tværs kræver blandt andet, at jobcentermedarbejderne har det samlede overblik 21

68 over de enkelte virksomheder, rekrutteringsmønstre, eventuelt ansatte med tilskudsjob, seneste besøg fra andet jobcenter og resultatet af besøget. Her er det ikke godt nok, som det er i dag, da den nuværende it-understøttelse i jobcentrene giver begrænsede muligheder for at se på tværs. Oplysninger om virksomhederne findes, men de er spredt i forskellige systemer, blandt andet i staten, og skal derfor samles og give et bedre overblik. Kommunerne må derfor frem mod 2020 arbejde sammen og samarbejde med staten for at sikre, at de eksisterende digitale løsninger på virksomhedsområdet forbedres, eller at der udvikles nye, som kan løse opgaven og målrettes. Flere aktører kræver tæt samarbejde for bedre og billigere løsninger Digitalisering af arbejdsmarkedsindsatsen er et kompliceret område, fordi der er flere aktører kommuner, a-kasser og stat med hver deres digitale løsninger. Hvis den lediges rejse gennem arbejdsmarkedssystemet skal være sammenhængende og brugervenlig, er der brug for tæt samarbejde og koordinering mellem myndighederne, når der digitaliseres. Der er tilsvarende brug for klare spilleregler for, hvem der har ansvar for hvad, og en arbejdsdeling, der sikrer, at de digitale løsninger udvikles med udgangspunkt i brugernes behov. KL og kommunerne har derfor, som en del af den fælleskommunale strategi , taget initiativ til et forpligtende samarbejde mellem de statslige arbejdsmarkedsmyndigheder, a-kasserne og kommunerne om koordinering af den digitale udvikling. Arbejdet er omsider kommet godt i gang, og bør i de kommende år blandt andet sikre, at parterne får bygget deres digitale løsninger ud fra en fælles plan for arkitekturen for hele beskæftigelsesområdet. Fælles prioritering og arkitekturprincipper er også en fordel for it-leverandørerne, da det åbner markedet og skaber sund og innovativ konkurrence og dermed i sidste ende bedre løsninger for borgerne og lavere it-regninger. De nye refusionsregler som følge af beskæftigelsesreformen betyder, at kommunerne fremover skal finansiere betydeligt større beløb i overførselsindkomsterne. Omlægningen stiller store krav til en fælleskommunal it-understøttelse. Den skal skabe en sikker opgørelse af kommunernes refusion og medfinansiering af overførselsindkomster for over 100 mia. kr. Den skal også give kommunerne administrative lettelser ved at automatisere refusionsanmodninger m.m. Og endeligt skal den give løbende overblik og grundlag for prioritering af beskæftigelsesindsatsen, så det bliver muligt at se, hvilke indsatser der giver beskæftigelseseffekt på kort og længere sigt. Frem mod 2020 vil kommunerne: gøre det er muligt for den ledige borger, at tilrettelægge eget ledighedsforløb sammen med jobcentrene, ved at udbygge og forbedre digitale selvbetjeningsløsninger i samarbejde med staten og a- kasserne forbedre den lediges jobsøgningsmuligheder og virksomhedsservicen på tværs af kommunerne ved at udvikle digitale løsninger, som giver bedre overblik over kontakten til virksomhederne og deres rekrutteringsbehov gøre de digitale løsninger mere fleksible, effektive og brugervenlige ved at fortsætte dialogen med staten om klar ansvarsfordeling og koordinering af den digitale udvikling på beskæftigelsesområdet sikre, at der er et innovativt leverandørmarked med sund konkurrence ved at fortsætte arbejdet med at udbrede den kommunale rammearkitektur og aktiv arkitekturstyring inden for beskæftigelsesområdet opnå øget fokus på resultater af indsatsen og skabe administrative lettelser, ved at udvikle en fælleskommunal digital løsning for sikker opgørelse af kommunernes refusion og medfinansiering af overførelsesindkomster. 22

69 11. Borgerne skal videst muligt mestre eget liv De fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv. At gøre de ting de ønsker, når de ønsker det, uden at være begrænset af deres funktionsevne. Kommunernes arbejde på social- og sundhedsområdet understøtter dette ønske. I de kommende års udvikling på området er der fokus på, at borgerne kan klare mere selv. Digitale løsninger spiller en vigtig rolle i at indfri det ønske. Der er både god livskvalitet og god samfundsøkonomi i at udbrede digitale løsninger, som gør den enkelte borger i stand til at klare sig selv bedst muligt. Teknologier som fx vaske- og skylletoiletter, sensorgulve eller egenmonitoreringsapp s kan gøre borgerne mindre afhængige af hjælp. Og vi kan anvende mobile løsninger, hvor borgerne selv kan opsamle og indrapportere helbredsdata og dermed undgå en tur til lægen og få viden om egen sygdom. Frem mod 2020 skal der på social- og sundhedsområdet sættes fart på udbredelsen af sådanne digitale løsninger og teknologier. Målet er, at de digitale løsninger på effektiv vis skal bidrage til, at borgere inddrages mest muligt, og får større frihed og indflydelse i forhold til deres eget forløb. Det skal bl.a. ske gennem ibrugtagning af løsninger, som understøtter tidlige og forebyggende indsatser. Sammenhængende velfærd Ovenstående ambitioner kan kun føres ud i livet, hvis borgerne møder en kommunal sektor, som tilbyder sammenhængende og effektiv service. Det forudsætter, at der sker en udvikling af den digitale sagsunderstøttelse på social- og sundhedsområdet. I dag arbejder vi med forskellig it-understøttelse af ældre- handicap-, børne-, social-, sundheds-, og beskæftigelsesområdet, selvom vi ved, at mange borgere møder kommunerne på flere af disse områder. Konsekvensen af den manglende sammenhæng, kan blive manglende koordinering i borgerens forløb og ressourcespild ved dobbeltregistreringer. Med Fælles Sprog III på ældreområdet har kommunerne allerede igangsat en proces, som vil skabe et fælles datagrundlag for ældreområdet og hjemmesygeplejen. For at skabe bedre udgangspunkt for at planlægge indsatsen, er der frem mod 2020 behov for at forbedre de relevante it-systemer, så de kan udveksle data, og så det bliver muligt at levere effektiv sagsbehandling og indsatser, der virker bedre for borgerne. Først da er det muligt, at tilbyde sammenhængende forløb, hvor fagpersonerne har et dækkende billede af borgerens behov, og hvor data følger borgeren fra start til slut. Udover behovet for at skabe sammenhæng på tværs af de kommunale sektorområder er der også i udstrakt grad behov for at skabe sammenhæng i de digitale løsninger på tværs af eksempelvis sygehuse, lægepraksis og den kommunale indsats på social- og sundhedsområdet. Dette skal bl.a. ske gennem anvendelse af fælles arkitekturprincipper og standardisering og anvendelse af fælles byggeblokke i hele den offentlige sektor. Indsatser baseret på viden om effekt De indsatser, kommunerne fremover skal levere sammen med borgerne, skal have den ønskede effekt. En vigtig forudsætning for at arbejde målrettet med effekt er, at it-systemerne på social og sundhedsområdet systematisk opsamler effektdokumentation, og at data stilles til rådighed for medarbejderne. Intelligent anvendelse af data giver helt nye muligheder for at tilrettelægge indsatser og give beslutningsstøtte. Det gælder både for den enkelte medarbejder i konkrete situationer og for kommunens beslutningstagere i forhold til de fremtidige prioriteringer. Mest muligt selvhjulpen med velfærdsteknologi og mobile løsninger Alle kommuner arbejder i dag med forskellige former for velfærdsteknologi, og kommunerne og KL 23

70 arbejder systematisk med at udbrede teknologier og realisere de forbundne gevinster. Ligeledes ser man flere steder, at telesundhedsløsninger udbredes, så borgere får adgang til sundhedsydelser fra deres eget hjem, fx via video. Center for Velfærdsteknologi KL s Center for Velfærdsteknologi understøtter kommunernes arbejde med implementering af modne og velafprøvede velfærdsteknologier. Et vigtigt led i dette arbejde er videndeling og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne. Derfor har Center for Velfærdsteknologi udviklet Det velfærdsteknologiske landkort, hvor kommunerne kan dele erfaringer og samlet set skabe et systematisk overblik over igangværende og fuldt implementeret velfærdsteknologiske projekter i kommunerne. På kortet kan man blandt andet søge efter en konkret teknologi og få information om omfanget af de mange projekter. Kortet gør det lettere for kommunerne, at komme i gang med implementeringen og lære af hinanden. Sideløbende ser vi en ny digital udvikling, som kan få stor betydning for den kommunale velfærd i de kommende år. Der foregår en hastig udvikling af apps til mobiltelefoner og tablets, som kan skabe helt nye muligheder på social- og sundhedsområdet. Både på social og på sundhedsområdet findes eksempelvis apps, som opsamler data om borgernes helbred, og som kan bruges i et forebyggende sigte, fx ved at man tidligt opdager ændringer i sygdomsmønstre og agerer på det tidligere, end vi gør i dag. På handicap og psykiatriområdet kan teknologierne fx bidrage til at skabe struktur i borgerens hverdag, skabe grundlag for ny kommunikation mellem borgere og personale, eller gøre borgeren mindre afhængig af hjælp. Målet i 2020 er, at borgerne ved hjælp af velfærdsteknologi og mobile løsninger i højere grad kan klare sig selv og tage ansvar for egne forløb. På velfærdsteknologi- og telemedicinområdet kræver det et konstant fokus på implementering og gevinstrealisering. For mobile løsninger er sagen en anden. Mobile løsninger inden for social- og sundhedsområdet befinder sig endnu på et modningsstadie. De data som opsamles i disse apps har meget svingende kvalitet og validitet. Udviklingen drives af markedet, og der lanceres nye produkter dagligt. Der er behov for, at de offentlige aktører forholder sig konkret til, hvordan disse apps kan anvendes, og hvordan borgernes egne data kan anvendes på en struktureret og velafprøvet måde. Tilsvarende er der behov for en afklaring af, om borgere kan forventes at bruge eget it-udstyr ved anvendelse af disse løsninger, eller om der er barrierer, fx lovgivning. Fremskudte indsatser med digitale løsninger Den digitale udvikling skaber nye muligheder for at nå ud til og komme i kontakt med udsatte borgere, hvis livssituationer gør, at kommunerne ikke altid er i stand til at skabe og vedligeholde kontakt. Den hurtige teknologiske udvikling muliggør nye måder at levere fremskudte indsatser på i det nære, fx når den hjemløse ved hjælp af en app kan finde et nødovernatningstilbud med ledige pladser. Det kan også hjælpe i kontakten med borgeren med et misbrug, som ikke ønsker at komme i direkte personlig kontakt med kommunen, men som via sin telefon kan finde tilbud om sundhedspleje og afvænning. Når først den digitale kontakt er skabt, kan de kommunale medarbejdere begynde motivationsarbejdet for at få den enkelte borger til eksempelvis at indgå i misbrugsbehandling. 24

71 Frem mod 2020 vil kommunerne: sørge for, at borgerens forløb bliver mere sammenhængende og at grundlaget for dokumentation af effekt styrkes ved at udbrede og videreudvikle den digitale sagsunderstøttelse på social- og sundhedsområdet forbedre sammenhængen i borgerens forløb ved at videreudvikle og implementere Fælles Sprog III landsdækkende i omsorgssystemerne inden udgangen af 2017, så data kan anvendes på tværs af ældre og sundhedsområdet forbedre borgernes muligheder for at mestre eget liv, ved at fortsætte udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger med dokumenteret effekt forbedre livskvaliteten for borgere med funktionsnedsættelser og socialt udsatte, ved at anvende mobile løsninger på socialområdet, som fremmer forebyggelse, inklusion og rehabilitering sørge for, at borgerne har mulighed for at gennemføre sundhedsforløb, der hvor de er, ved at anvende mobile sundhedsløsninger gøre det muligt for borgere med fysiske og psykiske lidelser samt funktionsnedsættelser, at få adgang til social og sundhedsvæsenet hjemmefra, ved at udbrede standardiserede telesundhedsløsninger. 25

72 12. Digital sammenhæng for børn og unge Læring og trivsel er grundlaget for, at den enkelte kan klare sig selv i voksenlivet. Med digitale løsninger kan kommunerne understøtte, at der er sammenhæng i børn og unges læring, herunder at den enkelte trives, udvikler sig og lærer nok til at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse. De digitale teknologier har for alvor gjort deres indtog i folkeskolen gennem de senere år, og udviklingen vil fortsætte. Kommunerne har investeret op mod 1 mia. kr. i skolernes digitale infrastruktur, så trådløse netværk og internetforbindelser er tidsvarende og driftssikre. I de kommende år må behovet forventes at øges løbende og kræve yderligere opgraderinger. Ligeledes er indkøbet af digitale lærermidler øget kraftigt. Den digitale folkeskole Frem mod 2020 skal den digitale omstilling af folkeskolen stå højt på dagsordenen i alle skoler. Målet er, at de digitale redskaber til læring og kommunikation i folkeskolen bruges lige så naturligt og nemt, som bøger, papir og blyant. Ellers kommer folkeskolen helt ud af trit med de allerede digitalt indfødte elever, der færdes hjemmevant i de forskellige universer, og har de digitale redskaber, som deres første valg. Eleverne skal tilegne sig det 21. århundredes kompetencer, fx til at kunne samarbejde, løse komplekse problemer og selv producere og innovere. Det indebærer i høj grad, at skolens ledelse og medarbejdere, pædagogisk og didaktisk, tager stilling til og anvender digitale medier og redskaber i undervisningen. Digitalisering har også potentiale til at gøre folkeskolen mere effektiv ved både at øge elevernes læring og frigive tid til mere undervisning. For eksempel rummer digitalisering potentiale til at hjælpe lærerne med at spare tid i forberedelsen. Men det kræver en indsats at opnå gevinsterne. Den digitale omstilling kræver både nye kompetencer hos lærere, pædagoger og skoleledelser. Omstillingen kræver også fremadrettet tænkning om next practice for læring i folkeskolen. Digitalt samarbejde og læring I samarbejde med staten er der igangsat et omfattende projekt om det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen. Her har kommunerne i fællesskab forpligtet sig til, at de inden udgangen af 2017 har anskaffet og implementeret dels en ny digital samarbejdsplatform og dels læringsplatforme, som digitalt understøtter elevernes læreprocesser og dermed også lærere og pædagogers arbejde med forberedelse, gennemførelse og opfølgning af processerne. Brugerportalsinitiativ på skoleområdet Ved økonomiforhandlingerne for 2015 blev der indgået aftale om et brugerportalsinitiativ på skoleområdet. Det er et vigtigt initiativ, hvor der fællesoffentligt etableres en fælles infrastruktur, så kommunerne kan tilvejebringe lokale løsninger, som digitalt understøtter kommunikation, læring og trivsel. Denne model kan også danne grundlag for det fremadrettede samarbejde. Gennem digitalisering kan der også skabes en mere sammenhængende og helhedsorienteret kommunal indsats for børn, unge og deres familier. Den brugervenlige og sammenhængende kommunikation med brugerne skal styrkes ved at bruge de samme digitale platforme på tværs af fx dagtilbud, folkeskole og fritidstilbud. På samme måde skal kontakten med kommunen lettes for alle parter ved, at data følger barnet ved overgange mellem forskellige tilbud. Digitale biblioteker Det lokale folkebibliotek er også en vigtig institution i den danske læringskultur. Folkebibliotekerne har 26

73 gode traditioner for samarbejde om digitalisering. Men samarbejdet har bevæget sig ind i en ny epoke med etableringen af DDB, Danskernes Digitale Bibliotek, som var et mål i den fælleskommunale strategi for Alle 98 kommuner har tilsluttet sig samarbejdet og frem mod 2020 skal der være fokus på, at høste de lokale fordele af samarbejdet. Målet er, at borgerne oplever en attraktiv digital indgang til bibliotekernes tilbud, som er forankret lokalt, så der skabes sammenhæng til bibliotekets tilbud i det fysiske rum og til andre relevante tilbud til borgerne i kommunen. Frem mod 2020 vil kommunerne: sørge for, at elever, lærere, pædagoger og forældre oplever, at der er nem og sammenhængende kommunikation og adgang til digital understøttet læring ved at gennemføre brugerportalsinitiativet for folkeskolen skabe større sammenhæng for borgerne på tværs af 0-18-årsområdet ved at udvide brugerportalsinitiativet til dagtilbudsområdet og andre relevante områder på børne- og ungeområdet, sikre, at teknisk bøvl ikke bliver en barriere for folkeskolens digitale dagligdag ved løbende at tilpasse skolernes it-infrastruktur (fx trådløse netværk og internetforbindelse) til voksende behov arbejde for, at elevernes læring bliver størst muligt og at lærernes og pædagogernes forberedelse og opfølgning bliver lettere ved at udvikle og dele viden og erfaringer (best practice) om digitale læringsforløb gøre det bliver muligt, at bruge digitale lærermidler mere fleksibelt til attraktive priser ved at udvikle nye forretnings- og indkøbsmodeller for anskaffelse af digitale læremidler i dialog med markedet sikre at digitale løsninger og kompetencer genbruges på tværs ved at have fokus på samarbejde mellem folkebibliotekerne og de pædagogiske læringscentre på det digitale område sikre at folkebibliotekerne har et attraktivt digitalt tilbud til borgerne gennem en lokal forankret digital indgang, hvor borgeren oplever sammenhæng til andre relevante lokale tilbud i både det fysiske og det digitale rum. 27

74 13. Teknologi giver bedre fysiske rammer og bæredygtig vækst Kommunerne har tradition for at være digitale frontløbere, når de fysiske rammer skal håndteres, og når der skal arbejdes med bærdygtig vækst. Resultaterne skabes sammen med og til glæde for, borgere og erhvervsliv. Målet er ved hjælp af digitalisering at skabe gode fysiske rammer for bæredygtig vækst og udvikling. Og at skabe velfungerende kommuner, som er attraktive for både borgere og virksomheder. Byggetilladelser er blevet digitale og dermed lettere at søge for både borgere og virksomheder. Det samme bliver industriens miljøgodkendelser og spildevandstilladelser. Klimaudfordringer forebygges med baggrund i digitale muligheder med geodata, fordi det gør det muligt på en helt anden måde at forudse, hvor vandet vil komme. Bring data i spil I den kommende strategiperiode skal de digitale muligheder bringes endnu mere i spil. Der vil være et særligt fokus på at bringe data i spil, når kommunerne styrker arbejdet med de fysiske rammer og skaber mere smarte og interaktive byer og landområder til glæde for borgere og virksomheder, men også til glæde for kommunernes pengekasse. Et væsentligt tema i denne sammenhæng er Smart city tænkningen, som indebærer en anden form for digitalisering og nye roller for kommunerne. Fra at handle meget om digitalisering på de indre linjer, bliver digitalisering en helt integreret del af den kommunale dagligdag, idet byer og landområder gradvis digitaliseres. Kommunerne spiller en vigtig rolle for at sikre og udvikle den nødvendige digitale infrastruktur. Digitalisering bliver noget, som er med til at sikre bæredygtig vækst og udvikling og kommer således også til at handle om at facilitere samarbejder. At være smart handler netop om på én gang at sikre, at det for eksempel er hurtigt og nemt at få en parkeringsplads, at der er intelligente affaldssystemer og en fornuftig håndtering af de stigende vandmængder, hvor man også udnytter mulighederne for synergi. Og at borgere og virksomheder deltager i, at kommunerne får løst nogle opgaver bedre, billigere og mere effektivt. Kommunerne har tætte og nære samarbejdsrelationer med erhvervslivet og borgerne og har en særlig forpligtelse i forhold til vækstdagsordenen. Behov for vækst og udvikling mødes med kommunernes ansvar for planlægning og helhedssyn i forhold til vand, natur, og miljø. Digitaliseringen er med til at sikre, at mødet mellem kommuner og borgere og virksomheder i 2020 bliver mere effektivt, sammenhængende og gennemskueligt. Men det kræver, at kommunerne gør en stor indsats for at vide, hvad borgere og virksomheder efterspørger, og det kræver en stor indsats for at få data og viden til at arbejde sammen digitalt i kommunerne. Håndteringen af vand, natur, miljø og fysisk planlægning er kendetegnet ved store datamængder, der er bundet op på geografiske positioner. For at kunne bruge data på tværs, fortsættes arbejdet med at sikre genbrug af data og sætte endnu flere data fri. Der er behov for fælles standarder og ensartet strukturering af data. Og ikke mindst skal videns- og erfaringsudveksling sikre hurtig udbredelse og fælles læring. Her vil der fx være et særligt fokus på at understøtte bæredygtig udvikling i det åbne land, så kommunerne lettere kan udveksle data og dermed understøtte benyttelse og beskyttelse af vandløb. På vej mod ambitiøse mål Der er fokus på en række nye ambitiøse indsatser i den nye strategiperiode. Men strategien vil også bygge videre på og videreudvikle de initiativer, der allerede er sat i gang. Der er stadig frugter, der skal høstes, og nogle, der ikke er helt modne. Vi er kommet langt med Byg og Miljø, den fælles ansøgningsløsning til byggesager og flere og flere miljøansøgninger, men vi kan komme endnu længere, for det er et system med stort potentiale. 28

75 Der skal også arbejdes videre med de fælleskommunale geodata for at sikre, at kommunernes geodata kan genbruges på tværs af de kommunale itløsninger. Og så skal Ejendomsstamregistret (ESR) udfases. Det sker som en del af monopolbruddet og hænger sammen med den fælles offentlige indsats for Grunddata. Endelig skal de indhøstede erfaringer i et pilotprojekt om digitale lokalplaner implementeres i alle kommuner, så reguleringer bliver lettere at overskue. Projektet skaber mulighed for yderligere digitalisring og automatisering, når der bliver direkte adgang til de enkelte bestemmelser i lokalplanerne. Byg og Miljø er det bedste fundament for effektive og brugervenlige ansøgninger på områder, der er komplekse og belagt med mange regler og planer. Byg og Miljø vil bliver udbygget, så borgere og virksomheder får fornøjelse af løsningen på flere områder. I første omgang sker det i samarbejde med Miljøministeriet i forhold til virksomheders ansøgning om miljøgodkendelser. Kommunerne vil få effektiviseringsgevinster, når der sker yderligere automatisering af datagenbrug og opdatering af registre med grunddata, for eksempel ved integration til BBR. Kommunerne har i forbindelse med Byg og Miljø set en fordel i fælles it-drift og ansvar. Det samme gælder samarbejdet mellem alle 98 kommuner og staten om en ensartet, landsdækkende digital kortlægning. Det giver effektiviseringspotentialer i kraft af deling af data om for eksempel veje, vandløb og bygninger. Det etablerede fokus på fællesskab, og samarbejde på disse områder skal videreudvikles i den kommende strategiperiode. Frem mod 2020 vil kommunerne arbejde for, at dialogen med borgere og virksomheder yderligere understøttes digitalt. For eksempel i forhold til de kommunale bygninger, som fx skoler og haller, ønsker kommunerne at udnytte de digitale muligheder for dialog og samarbejde til at sikre, at udnyttelsen af faciliteter åbnes yderligere til fordel for det lokale foreningsliv og turister. Smarte løsninger skal vise nye veje Nye veje til indsamling af oplysninger vil øge viden om effekt. Kommunerne vil fortsat indsamle data til brug i den kommunale sagsbehandling og til opdatering af grunddataregistre mv. Men fremover vil en lang række oplysninger blive indhentet automatisk i byrum og på de kommunale serviceområder via gps, sensorer, droner mv., så de bidrager til at effektivisere og modernisere den kommunale administration og service. Data fra sensorer giver store nye muligheder. Det er f.eks. muligt, at mindske antallet af cykeltyverier, at få sensorer i kantsten til at fortælle, hvor pumpeindsatsen skal prioriteres, når der er skybrud, at affaldsbeholdere tømmes, når de fortæller, at de er fyldte osv. Mulighederne er uendelige, og kommunerne tager det i brug i stor stil. Kommunerne kan ikke sikre bæredygtig vækst og udvikling alene. Det forudsætter samspil med borgere og virksomheder. Her kan teknologi og digitalisering hjælpe. Det vil fx blive muligt at opsamle, lagre og videregive viden om affaldsstrømme, så den enkelte kan arbejde med ændring af affaldsvaner. Og myndighederne kan bruge data til at sætte ind der, hvor samfundets målsætninger om at begrænse eller genbruge affald bedst kan understøttes. Smart city med digital understøttelse bliver frem mod 2020 i højere og højere grad en realitet. Tilsva- Det affaldsløse samfund Hvert år genererer den gennemsnitlige dansker over 600 kg affald. Regeringen har med Danmark uden affald formuleret en ambitiøs målsætning om, at danskerne skal genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet i Det er over dobbelt så meget som i dag. Kommunerne er vigtige medspillere i arbejdet med at realisere denne målsætning. Fremadrettet skal der anvendes smarte digitale løsninger i affaldshåndteringen så affaldsdata kan opsamles, lagres og udstilles, så viden om affaldsstrømme kan bruges af den enkelte borger til adfærdsændringer. Myndighederne kan bruge data til at realisere visionen om det affaldsløse samfund, hvor alle ressourcer indgår i nye biologiske eller tekniske kredsløb, for eksempel kan den brugte avis blive til nyt papir, ny isolering eller æggebakke. 29

76 rende kan der være et potentiale i at udforske, hvordan man kan anvende nye teknologier smart uden for byerne og på den måde sikre bedre udviklingsmuligheder og levevilkår for borgere og virksomheder i hele landet. Der skal ikke alene fokuseres på potentialet i smarte byer, men også ses på mulighederne for smarte landområder. Der er et potentiale at hente, men også et stykke vej at gå. Frem mod 2020 vil kommunerne: gøre det lettere for borgere og virksomheder, og effektivt for kommunerne, at behandle ansøgninger og registrere data ved at videreudvikle Byg og Miljø med bl.a. flere miljøsager og BBR-integration gøre det nemmere for borgere og virksomheder at få adgang til de bestemmelser, der gælder for dem, ved at digitalisere lokalplanerne understøtte bæredygtig udvikling i det åbne land, med digitale løsninger, der lettere kan udveksle data og dermed understøtte både anvendelse og beskyttelse af f.eks. vandløb forbedre og effektivisere administrationsgrundlaget gennem grunddataprojekterne og konkurrenceudsættelse af ESR understøtte arbejdet med smart-cities og smarte landområder, så viden om muligheder og erfaringer udbredes og deles sikre at samfundet får en intelligent styring og nedbringelse af affaldsstrømme, og der skabes en bæredygtig udvikling, ved at harmonisere og forenkle affaldsdata for erhvervslivet og for kommunerne. 30

77 14. Effektiv styring og administration Effektivisering er i kommunerne ikke et spørgsmål, men et vilkår. Derfor skal digitalisering frem mod 2020 muliggøre en mere effektiv og innovativ opgavevaretagelse og bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer i administrationen og servicen over for borgere og virksomheder. Kommunerne har i stor stil allerede realiseret gevinster ved digitalisering og fortsætter med at effektivisere den kommunale service ved hjælp af digital post, digital selvbetjening og billigere og bedre itsystemer. Også andre nye teknologiske redskaber fx videomøder, teletolkning eller talegenkendelse vinder gradvist indpas og bliver naturlige hjælpemidler i dagligdagen i de kommunale forvaltninger frem mod Hurtige, smarte og rigtige afgørelser Desto smartere de digitale løsninger er, og jo bedre data kan genbruges, jo flere processer kan automatiseres, så mest muligt manuelt arbejde i sagsbehandlingen overflødiggøres. I nogle situationer, vil det være muligt, at tage et skridt videre, så borgeren eller virksomheden kan få en afgørelse i sagen straks efter, at de nødvendige oplysninger er indgivet digitalt. Når kommunerne aktivt anvender den fælleskommunale rammearkitektur, åbnes der for store muligheder for en ny generation af digitale løsninger, som kan betyde gennemgribende ændringer i den kommunale administration, hvor manuelle processer, og i nogle tilfælde afgørelser, kan automatiseres. Det sparer ressourcer og frigiver tid, så sagsbehandlerne kan fokusere på de vanskelige sager. Med de nye fagsystemer, som er resultatet af kommunernes monopolbrud og med de tilhørende moderne støttesystemer byggepladen fremtidige løsninger skal bygges på er vi allerede godt på vej. Men vi skal videre, og derfor vil kommunerne målrettet forfølge mulighederne for at udnytte potentialet i de nye løsninger frem mod 2020 med fokus på øget automatisering af sagsgange og muligheder for straksafgørelser. Når det gælder smartere digitale løsninger begrænses de teknologiske muligheder imidlertid ofte af lovgivning, der er skabt i en anden tid. Derfor er der brug for hjælp fra staten til at tilpasse lovgivningen de steder, hvor den blokerer for smart digital administration. Fokus på korrekte udbetalinger og kontrol med sociale ydelser Inden for de senere år er der gennemført en række analyser, der fokuserer på sociale ydelser og udbetaling af mere korrekte beløb, så borgere ikke bringes i restancer til kommunen. Samme fokus er rettet mod effektivisering af indsatsen mod snyd med sociale ydelser. Analyserne har affødt beslutning om automatisk brug af oplysninger i eindkomstregistret, når der udbetales ydelser, for at sikre mere korrekte udbetalinger og løbende tilpasning af ydelse efter ændringer i modtagerens indkomstforhold. Det indføres nu ved lov på en række områder, herunder sygedagpenge og økonomisk friplads. Det er ligeledes aftalt, at den fælles dataenhed i Udbetaling Danmark skal styrke samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om kontrol og bistå med registersamkøring til det kommunale kontrolarbejde. Med det stærke fokus på at undgå fejludbetalinger og styrke arbejdet med kontrol er kommunerne i gang med en væsentlig omlægning og effektivisering af arbejdet, som kræver opmærksomhed i de kommende år. Der vil fortsat være fællesoffentligt fokus på korrekte udbetalinger, blandt andet skal ledelsesinformationen på området styrkes. Bedre ledelsesinformation og effektmåling af kommunernes kontrolindsats vil give større viden om, hvad der virker. Effektmålingen er ligeledes aftalt med regeringen. På den baggrund vil kommunerne i højere grad end i dag kunne sikre, at borgere får den rette udbetaling på det rette tidspunkt og mere effektivt kunne forhindre snyd med offentlige ydelser. 31

78 Professionel og effektiv it-drift Den kommunale sektors service er afhængig af, at de it-systemer, der understøtter opgaverne er velfungerende og stabile, og samtidig drives så effektivt som muligt. Fokus på professionel og effektiv it-drift kan give lavere it-omkostninger. Gevinstrealiseringsopgaven har flere forskellige vinkler: Kommunikation - det skal være tydeligt i projekterne også de fælles projekter hvilke forudsætninger, business cases hviler på og det skal kunne omsættes til kommunernes praksis. Styring og organisering tydelig placering af ansvar i kommunen er en forudsætning for at gevinsterne kan hjemtages lokalt. Særligt det tværprofessionelle samarbejde mellem digitaliserings-, fag- og økonomimedarbejderne skal være veldefineret, så ansvarsfordelingen mellem de tekniske og de organisatoriske dele af digitaliseringsprocessen står klart og er udmøntet i klare beslutnings- og opfølgningsprocesser. Topledelserne spiller en afgørende rolle for at sikre prioritering og fuldt fokus på gevinsterne. Det er også topledelsernes rolle, at få organiseret samarbejdet mellem linjeorganisationen og digitaliseringsenhederne, så gevinsterne, såvel kvalitative som økonomiske, er skarpt i fokus for alle de medarbejdere, der skal få det til at ske. Kompetencer endelig skal ledere og medarbejdere være i stand til at arbejde systematisk med gevinstrealisering og udvikle deres organisation, så den bedst muligt understøtter, at gevinsterne hives hjem. En af vejene til mere effektiv drift kan være gennem øget samarbejde mellem kommuner. Det kan give bedre udnyttelse af systemer, øget driftssikkerhed, bedre kapacitetsudnyttelse af specialiserede medarbejderressourcer, og lettere adgang til specialistkompetencer i alle kommuner. I den kommende strategiperiode vil der være fokus på at understøtte samarbejde om it-drift. Kommunerne samarbejder i stigende grad om it-drift og fælles løsninger og der er eksempler på både formelle og uformelle samarbejder. Der kan også være potentialer i øget kommunalt samarbejde vedrørende it-indkøb, it-projektledelse og leverandørstyring. For en stor del af kommunernes it-systemer er opgaven vedrørende it-drift og vedligehold outsourcet til private leverandører. Styringen bør dog forblive i kommunerne. Der er nemlig væsentlige gevinster i at skabe overblik over og sanere i de eksisterende it-systemer og it-kontrakter samt i at nyttiggøre rammearkitekturen og monopolbruddet. Det stiller store krav til, at kommunerne, der ejer systemerne, er i stand til at skabe overblik, koordination og samarbejde med og på tværs af de enkelte it-leverandører, og sikre omkostningseffektive og stabile it-systemer. Dernæst stiller det også krav til, at kommunerne kender sine behov i dag, og fremover, og kan styre leverandørernes leverancer sikkert i mål og de opgaver, som leverandørerne varetager. Kloge kvadratmetre It-porteføljen er ikke den eneste portefølje, som kommunerne håndterer. Kommunerne har også en stor ejendomsportefølje i form af administrationsbygninger, skoler, daginstitutioner osv. Der er tale om store værdier og løbende udgifter, hvor det betaler sig at have skarpt øje på alle muligheder for at optimere ejendomsdriften. Mange kommuner har derfor fokus på de muligheder, som digitale værktøjer giver for at optimere arealanvendelsen og bygningsvedligeholdelsen. Eller muligheder for at analysere og styre energiforbruget og forbedre indeklimaet til gavn for medarbejdere og brugerne af kommunens lokaler. For kloge kvadratmetre handler ikke kun om økonomisk effektivitet. Det handler også om indsatsen for både det ydre og indre miljø. Miljøet belastes mindre, og det er dokumenteret, at fx børns læring forbedres, hvis indeklimaet i klasselokalet er godt. Intelligent ledelsesinformation Der vil altid være mange steder, hvor der er muligheder for at gøre det mere effektivt. Men det betaler sig at starte der, hvor mulighederne er størst, og hvor kollegaerne i andre kommuner måske har fun- 32

79 det recepten på den mest effektive løsning. Derfor er ledelsesinformation og effektive måder at sammenligne sig med andre kommuner på fx benchmarking afgørende værktøjer i den professionelt drevne og effektive kommune. Når man vil sammenligne nøgletal på tværs, så lurer djævlen i detaljen, for hvis der bruges forskellige definitioner af begreber og opgørelser på tværs af kommunerne, så bliver sammenligningerne ikke pålidelige. Manglende standardisering af data og til tider også besværlig adgang til kommunens egne data på grund af uhensigtsmæssige leverandørkontrakter eller systemarkitektur har traditionelt været en hæmsko for brugen af benchmarking. Med opbygningen af det fælleskommunale ledelsesinformationssystem FLIS, hvor KOMBIT er operatør på vegne af kommunerne, er der skabt et fundament for nemmere, billigere og mere retvisende sammenligning på tværs. FLIS rummer standardiserede nøgletal på en lang række kommunale områder, og flere vil komme til frem mod FLIS har også betydet, at nøgletal ikke kun er noget, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan bestille i økonomisk forvaltning. De kan nu hentes direkte ind på den samme ipad, som byrådsdagsordenen læses på. I sidste ende handler det om gevinsterne Gevinstrealisering handler både om at høste økonomiske gevinster, øge kvalitet og at skabe de faktiske forandringer i arbejdsgange, organisering og adfærd. Det er en helt afgørende forudsætning for nytteværdien af digitaliseringen, at gevinstrealiseringen foregår konsekvent og professionelt. Der er ikke råd til, at kommuner, og andre offentlige og private organisationer, ikke lykkes fuldt ud med at høste gevinsterne. Hånden på hjertet er der stadig mange it-systemer, der anvendes ufuldstændigt, eller hvor interne retningslinjer og arbejdsgange ikke er justeret tilstrækkeligt. En række af de digitaliseringsopgaver, der ligger forude vil gribe dybt ind i kerneopgaverne og udfordre den måde, kommunerne plejer at løse opgaver på. Det vil gælde for skoleområdet, sundhed, beskæftigelse, miljø, trafik og mange andre opgaver. Det bliver en udfordring både at kunne regne på de økonomiske konsekvenser og få skabt forandringerne. I den kommende strategiperiode vil kommunerne fortsat arbejde målrettet med at udbrede og forankre effektive metoder for gevinstrealiseringen, og i alle fælleskommunale projekter skal der være fokus på, at understøtte gevinstrealiseringen. Frem mod 2020 vil kommunerne: sikre at processer kan automatiseres og borgeren får hurtigere svar i sin sag ved fx at anvende monopolbruddets nye moderne fagsystemer og støttesystemer til smartere sagsbehandling effektivisere administration og sagsbehandling ved at udbrede digitale redskaber, som fx talegenkendelse, videomøder og teletolkning opnå lavere omkostninger til it-drift og bedre systemudnyttelse ved at udbrede kommunalt samarbejde om it-drift, indkøb og leverandørstyring spare både penge og forbedre miljøet ved at digitalisere ejendomsdriften, så arealanvendelse, vedligeholdelse, energi- og klimastyring optimeres samarbejde om at ydelser udbetales korrekt, mere effektivt forhindre snyd med offentlige ydelser, og følge effekten af dette ved øget anvendelse af registerbaseret tilgang til kontrol styrke adgangen til tværgående nøgletal og benchmarking i FLIS, så der bliver nye og bedre muligheder for at se på indsatser, effekt, aktiviteter og økonomi inden for og på tværs af fagområderne sikre at potentialerne for bedre kvalitet og effektivitet bliver høstet i så høj grad som muligt, ved at arbejde målrettet med gevinstrealisering. 33

80 8 Til orientering Bilag: Høringssvar DokumentID:

81 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien har KLs sekretariat valgt at strukturere høringen ved hjælp af dette spørgeskema. Af hensyn til bearbejdningen af de indkomne besvarelser bedes kommunen sende en samlet tilbagemelding efter behandlingen i kommunen. Af tekniske årsager låses afsluttede besvarelser. Det er ikke muligt at vende tilbage til spørgeskemaet og ændre sit høringssvar. Høringsperioden løber fra mandag den 2. marts til og med mandag den 20. april Har du spørgsmål til høringsmaterialet, kan du kontakte Oscar Buhl på telefon eller på [email protected]. Praktisk information Kommunens navn Silkeborg kommune Hvor er forslaget blevet behandlet i kommunen? Ja Nej Kommunalbestyrelsen (1) (2) Økonomiudvalget (1) (2) Direktionen (1) (2) Vision Side 1 af 19

82 Visionen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er en decentralt funderet offentlig sektor, der på én gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service for og med borgerne og virksomhederne. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Hvordan rammer den fælleskommunale digitaliseringsstrategi kommunens egne visioner og målsætninger for digitalisering? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Strategiens temaer Strategien indeholder 10 temaer: Fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering Borgerbetjening 3.0 Offentlige data skal skabe effektivitet og merværdi Sikkerhed og tilgængelighed skal gå hånd i hånd Kommunernes rammearkitektur fælles strategiske spilleregler Smart digital beskæftigelsesindsats Borgerne skal videst muligt mestre eget liv Digital sammenhæng for børn og unge Teknologi giver bedre fysiske rammer og bæredygtig vækst Effektiv styring og administration Er kommunen enig i, at disse 10 temaer er relevante? (1) I meget høj grad

83 (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der et eller flere vigtige temaer, kommunen finder, der ikke er berørt? (2) Nej (1) Ja Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse Er der generelle bemærkninger til den samlede strategi, kan de indsættes her Silkeborg kommune er generelt meget positiv overfor den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , som indeholder meget relevante temaer. Det er ligeledes vigtigt at KL lægger sig i spidsen for hvordan digitaliseringen kan styrke borgernes oplevelse af nærhed og indflydelse. Silkeborg kommune vurderer at KOMBIT som fælles bestillervirksomhed er beskrevet ensidigt positivt. Silkeborg kommune efterlyser bl.a. højere effektivitet i implementering af nye systemer og mere sammenhæng til praksis. I sammenhæng hermed opleves gevinsterne ved konkurrenceudsættelserne ikke så tydeligt som beskrevet. Silkeborg kommune ønsker generelt større fokos på brugervenlighed. Et system kun er effektivt, såfremt borgerne kan bruge det. Brugervenligheden af de nuværende selvbetjeningsløsninger lader meget tilbage at ønske. Kommunen har derfor etableret en telefon hotline for borgerne (som nu er udvidet med samarbejde mellem flere kommuner og betjener borgere i hele RegionMidt), der har travlt med at hjælpe borgerne med svært tilgængelige selvbetjeningssystemer. En succesfuld hotline der ikke burde eksistere. Smart City/land: Vi savner en konkretisering af hele Smart City begrebet i hvilken retning skal vi arbejde? Begrebet er noget diffust det skal gøres mere nærværende og konkret også i de strategiske tiltag. Der anvendes begrebet som at undersøge/dele viden. Det er ikke ambitiøst nok det skal være mere konkret. Side 3 af 19

84 Resten af spørgeskemaet vedrører strategiens 10 temaer, som behandles i strategiforslagets afsnit Under hvert tema er der angivet en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden. Strategiens afsnit 4: Det fælles fundament for en ny strategi Her bedes kommunens holdning til afsnit 4 behandlet. I afsnittet står en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden. Er kommunen enig i strategiens indhold om det fælles fundament? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der vigtige aspekter og indsatsområder, kommunen finder, der ikke er berørt i temaet? (2) Nej (1) Ja Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse Nedenfor gengives temaets mål og indsatsområder. Hvilke af disse indsatsområder, mener kommunen, at det er vigtigt at prioritere? Vælg 0 eller flere indsatsområder, der bør arbejdes med i den kommende strategiperiode. (1) realisere gevinsterne i monopolbruddet ved at have stærkt fokus på at implementere de nye digitale løsninger, som erstatter monopolløsninger

85 (2) øge den fælles handlekraft ved at videreudvikle det kommunale samarbejde inden for rammerne af den fælles strategi, blandt andet gennem tættere inddragelse af eksisterende kommunale samarbejder Strategiens afsnit 5: Fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering Her bedes kommunens holdning til afsnit 5 behandlet. I afsnittet står en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden. Er kommunen enig i strategiens indhold om det fællesoffentlige samarbejde om digitalisering? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der vigtige aspekter og indsatsområder, kommunen finder, der ikke er berørt i temaet? (2) Nej (1) Ja Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse Nedenfor gengives temaets mål og indsatsområder. Hvilke af disse indsatsområder, mener kommunen, at det er vigtigt at prioritere? Vælg 0 eller flere indsatsområder, der bør arbejdes med i den kommende strategiperiode. (1) holde regeringen fast, så forslag til bedre mobil- og bredbånddækning føres ud i livet (2) støtte indsatsen for bedre mobil- og bredbåndsdækning, når regeringen har sikret at mulighederne for succes er til stede (3) arbejde for effektiv drift og videreudvikling af NemId, Digital Post og grunddataregistre ved at prioritere de fælles infrastrukturløsninger højt i samarbejde med staten og regionerne Side 5 af 19

86 (4) opnå en mere sammenhængende og effektiv offentlig sektor ved at arbejde for, at anvendelse af fælles datastandarder og arkitekturprincipper skal være hjørnestenen i det fællesoffentlige samarbejde. Strategiens afsnit 6: Borgerbetjening 3.0 Her bedes kommunens holdning til afsnit 6 behandlet. I afsnittet står en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden. Er kommunen enig i strategiens indhold om fremtidens borgerbetjening? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der vigtige aspekter og indsatsområder, kommunen finder, der ikke er berørt i temaet? (2) Nej (1) Ja Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse

87 Nedenfor gengives temaets mål og indsatsområder. Hvilke af disse indsatsområder, mener kommunen, at det er vigtigt at prioritere? Vælg 0 eller flere indsatsområder, der bør arbejdes med i den kommende strategiperiode. (1) arbejde for, at borgerens møde med den kommunale service opleves sammenhængende, nært og personligt, uanset om det er via digitale løsninger eller gennem det fysiske møde, ved at videreudvikle den kommunale borgerservice (2) arbejde for, at brugerne af kommunale institutioner har nem adgang til alle hverdagsinformationer ved, at de relevante oplysninger og informationer er tilgængelige på de digitale platforme, brugerne benytter i dagligdagen (3) sikre, at borgerne får en god serviceoplevelse, når de anvender digital selvbetjening ved at sørge for, at løsningerne er tidssvarende og tilgængelige (4) sørge for at borgerne også har adgang til digital selvbetjening på områder, hvor det ikke er obligatorisk, ved at udbrede gode selvbetjeningsløsninger på relevante områder, (5) sikre borgere og virksomheder større nytte ved digital kommunikation med det offentlige, ved bedre udnyttelse af digital post og ved at arbejde sammen med staten om videreudvikling af digital postløsningen (6) opnå viden om de digitale tiltags effekt ved at fortsætte samarbejdet om at indsamle dokumentation om borgernes og virksomhedernes henvendelser til kommunen (7) gøre sagsbehandlingen mere effektiv ved at skabe tættere sammenhæng mellem selvbetjeningsløsninger og de bagvedliggende fagsystemer. Strategiens afsnit 7: Offentlige data skal skabe effektivitet og merværdi Her bedes kommunens holdning til afsnit 7 behandlet. I afsnittet står en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden. Er kommunen enig i strategiens indhold om offentlige data? (1) I meget høj grad (2) I høj grad Side 7 af 19

88 (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der vigtige aspekter og indsatsområder, kommunen finder, der ikke er berørt i temaet? (2) Nej (1) Ja Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse Datadeling bør også i høj grad berøre og indeholde en klar holding/forventning til deling af data med andre offentlige sektorer (fx på sundhedsområdet) Grunddataprogrammet har sikret en del datafrikøb - Vi savner i denne strategi en mere eksplicit tilkendegivelse af supplerende datafrikøb (Ex Danmark Statistik). Der kunne godt være mere konkrete tilkendegivelser i forhold til Open Data initiativerne. Der er i strategien for lidt eller ingen fokus på slutbrugeroplevelsen hvordan bliver data gjort tilgængeligt? Er det en eller flere indgange? Der er meget tale om IT infrastruktur og meget lidt tale om tilgængelighed og gode brugeroplevelser. Hvilke kanaler skal anvendes til hvad? Det at skabe merværdi i forhold til data bliver ofte besværliggjort af en for restriktiv lovgivning og manglende muligheder for at samkøre data. Der skal findes en model for håndtering af dette i respekt for personfølsomme data. Vi savner også fokus på snitflader og ikke kun på data og standardiseringer Kommunerne vil frem mod 2020 genbruge data på tværs og skabe sammenhæng og ny viden, ved at have stærkt fokus på standardisering af data og brug af fælles begreber og klassifikationer Hvor er den strategiske tilgang til kommunernes anvendelse af Geodata tidligere var der en publikation Stedet som indgang vi savner f.eks. at konklusionerne fra denne bliver tænkt sammen med denne strategi. Big data er kardinalpunktet! Skal den service vi leverer til borgerne i fremtiden i langt højere grad baseres på data, som kommunen eller borgen selv har indsamlet via diverse digitale kanaler? Skal data med tiden afløse de socialfaglige udredningsmetoder?

89 Nedenfor gengives temaets mål og indsatsområder. Hvilke af disse indsatsområder, mener kommunen, at det er vigtigt at prioritere? Vælg 0 eller flere indsatsområder, der bør arbejdes med i den kommende strategiperiode. (1) genbruge data på tværs, skabe sammenhæng og ny viden, ved at have stærkt fokus på standardisering af data og brug af fælles begreber og klassifikationer (2) høste gevinsterne af de store investeringer i det fællesoffentlige grunddataprogram, ved at have fokus på at implementere den lokale anvendelse af de fællesoffentlige grunddata (3) få lokale data til at bidrage til udvikling og vækst, ved at stille flere relevante data til rådighed for borgere og virksomheder Strategiens afsnit 8: Sikkerhed og tilgængelighed skal gå hånd i hånd Her bedes kommunens holdning til afsnit 8 behandlet. I afsnittet står en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden. Er kommunen enig i strategiens indhold om sikkerhed og tilgængelighed? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der vigtige aspekter og indsatsområder, kommunen finder, der ikke er berørt i temaet? (2) Nej (1) Ja Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse Side 9 af 19

90 Nedenfor gengives temaets mål og indsatsområder. Hvilke af disse indsatsområder, mener kommunen, at det er vigtigt at prioritere? Vælg 0 eller flere indsatsområder, der bør arbejdes med i den kommende strategiperiode. (3) skabe tryghed om håndteringen af oplysninger gennem øget tilgængelighed og transparens, fx ved at give borgerne adgang til at følge egen sag og egne data (4) forbedre sikkerheden blandt andet gennem styrkelse af arbejdet med datasikkerhed ved at uddanne medarbejdere i anvendelsen af risikobaseret styring af sikkerhedsudfordringer (5) begrænse risikoen for utilsigtede hændelser, ved at hæve samtlige medarbejderes opmærksomhed og viden om håndtering af personfølsomme data i en digital tidsalder (6) arbejde for at sikkerhedsniveauet hæves generelt, ved at styrke samarbejdet om it-sikkerhed i den offentlige sektor Strategiens afsnit 9: Kommunernes rammearkitektur - fælles strategiske spilleregler Her bedes kommunens holdning til afsnit 9 behandlet. I afsnittet står en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden. Er kommunen enig i strategiens indhold om kommunernes rammearkitektur? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der vigtige aspekter og indsatsområder, kommunen finder, der ikke er berørt i temaet? (2) Nej (1) Ja

91 Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse Nedenfor gengives temaets mål og indsatsområder. Hvilke af disse indsatsområder, mener kommunen, at det er vigtigt at prioritere? Vælg 0 eller flere indsatsområder, der bør arbejdes med i den kommende strategiperiode. (1) sikre at it-løsninger hænger sammen på tværs og at data kan genbruges ved at udbrede rammearkitekturen på de kommunale opgaveområder (2) sikre at grundlaget for den fælles arkitekturstyring er aktuel ved opdatering af arkitekturmålene (3) sikre, at de nødvendige arkitekturstyringskompetencer er til stede, så kommunerne kan indkøbe teknologi, der udvikler kerneopgaverne og bidrager til at opfylde kommunens strategiske mål (4) fastholde og videreudvikle rammearkitekturen, gennem en fortsat solid organisering af den fælles itarkitekturstyring i Kommunernes It-Arkitekturråd. Strategiens afsnit 10: Smart digital beskæftigelsesindsats Her bedes kommunens holdning til afsnit 10 behandlet. I afsnittet står en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden. Er kommunen enig i strategiens indhold om en smart digital beskæftigelsesindsats? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der vigtige aspekter og indsatsområder, kommunen finder, der ikke er berørt i temaet? (2) Nej Side 11 af 19

92 (1) Ja Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse Vigtig pointe at borgerne i de kommende selvbetjeningsløsninger oplever sammenhæng i indsatsen på tværs af aktører, herunder fx a-kasserne. Der mangler et fokus fra KL på, at der også skal være sammenhæng til social- og sundhedsområderne. De områder er i stigende grad en del af den samlede indsats også i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats. Nedenfor gengives temaets mål og indsatsområder. Hvilke af disse indsatsområder, mener kommunen, at det er vigtigt at prioritere? Vælg 0 eller flere indsatsområder, der bør arbejdes med i den kommende strategiperiode. (1) gøre det muligt for den ledige borger at tilrettelægge eget ledighedsforløb sammen med jobcentrene ved at udbygge og forbedre digitale selvbetjeningsløsninger i samarbejde med staten og a-kasser (2) forbedre den lediges jobsøgningsmuligheder og virksomhedsservicen på tværs af kommunerne ved at udvikle digitale løsninger, som giver bedre overblik over kontakten til virksomhederne og deres rekrutteringsbehov (3) gøre de digitale løsninger mere fleksible, effektive og brugervenlige ved at fortsætte dialogen med staten om klar ansvarsfordeling og koordinering af den digitale udvikling på beskæftigelsesområdet (4) sikre, at der er et innovativt leverandørmarked med sund konkurrence ved at fortsætte arbejdet med at udbrede den kommunale rammearkitektur og aktiv arkitekturstyring inden for beskæftigelsesområdet (5) opnå øget fokus på resultater af indsatsen og skabe administrative lettelser ved at udvikle en fælleskommunal digital løsning for sikker opgørelse af kommunernes refusion og medfinansiering af overførelsesindkomster. Strategiens afsnit 11: Borgerne skal videst muligt mestre eget liv Her bedes kommunens holdning til afsnit 11 behandlet. I afsnittet står en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden.

93 Er kommunen enig i strategiens indhold om, at borgerne videst muligt skal kunne mestre eget liv? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der vigtige aspekter og indsatsområder, kommunen finder, der ikke er berørt i temaet? (2) Nej (1) Ja Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse Afsnittet savner innovation, nytænkning, udvikling og konkrete initiativer. Hvilke tanker gør man sig ift. sammenhængen mellem big data og evidens? Center for velfærdsteknologiunderstøtter støtter måske nok kommunernes arbejde med videndeling og erfaringsudveksling, men evidens spiller ingen rolle? Hvordan får vi evidens for de mobile løsninger, som bliver en større og større del af virkeligheden? Nedenfor gengives temaets mål og indsatsområder. Hvilke af disse indsatsområder, mener kommunen, at det er vigtigt at prioritere? Vælg 0 eller flere indsatsområder, der bør arbejdes med i den kommende strategiperiode. (1) sørge for, at borgerens forløb bliver mere sammenhængende og at grundlaget for dokumentation af effekt styrkes ved at udbrede og videreudvikle den digitale sagsunderstøttelse på social- og sundhedsområdet (2) forbedre sammenhængen i borgerens forløb ved at videreudvikle og implementere Fælles Sprog III landsdækkende i omsorgssystemerne inden udgangen af 2017, så data kan anvendes på tværs af ældre og sundhedsområdet Side 13 af 19

94 (3) forbedre borgernes muligheder for at mestre eget liv ved at fortsætte udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger med dokumenteret effekt (4) forbedre livskvaliteten for borgere med funktionsnedsættelser og socialt udsatte ved at anvende mobile løsninger på socialområdet, som fremmer forebyggelse, inklusion og rehabilitering (5) sørge for, at borgerne har mulighed for at gennemføre sundhedsforløb, der hvor de er, ved at anvende mobile sundhedsløsninger Strategiens afsnit 12: Digital sammenhæng for børn og unge Her bedes kommunens holdning til afsnit 12 behandlet. I afsnittet står en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden. Er kommunen enig i strategiens indhold om digitale sammenhæng for børn og unge? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der vigtige aspekter og indsatsområder, kommunen finder, der ikke er berørt i temaet? (2) Nej (1) Ja Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse Digitale medarbejderkompetencer på dagtilbudsområdet mangler som et væsentligt indsatsområde og gerne i en sammenhæng med skoleområdet, hvor der har været fokus på lærernes it-kompetencer i forrige periode. For at arbejde videre med sammenhængen mellem dagtilbudsområdet og skoleområdet og udnytte potentialerne på fagområderne gensidigt kræver det at der er en kompetenceprofil for det pædagogiske personale i dagtilbud, og dernæst at der arbejdes med digitalt kompetenceløft for fagprofessionelle i dagtilbud.

95 Nedenfor gengives temaets mål og indsatsområder. Hvilke af disse indsatsområder, mener kommunen, at det er vigtigt at prioritere? Vælg 0 eller flere indsatsområder, der bør arbejdes med i den kommende strategiperiode. (1) sørge for, at elever, lærere, pædagoger og forældre oplever, at der er nem og sammenhængende kommunikation og adgang til digital understøttet læring ved at gennemføre brugerportalsinitiativet for folkeskolen (2) skabe større sammenhæng for borgerne på tværs af 0-18-årsområdet ved at udvide brugerportalsinitiativet til dagtilbudsområdet og andre relevante områder på børne- og ungeområdet (3) sikre, at teknisk bøvl ikke bliver en barriere for folkeskolens digitale dagligdag ved løbende at tilpasse skolernes it-infrastruktur (fx trådløse netværk og internetforbindelse) til voksende behov (4) arbejde for, at elevernes læring bliver størst muligt og at lærernes og pædagogernes forberedelse og opfølgning bliver lettere ved at udvikle og dele viden og erfaringer (best practice) om digitale læringsforløb (5) gøre det bliver muligt at bruge digitale lærermidler mere fleksibelt til attraktive priser ved at udvikle nye forretnings- og indkøbsmodeller for anskaffelse af digitale læremidler i dialog med markedet (6) sikre at digitale løsninger og kompetencer genbruges på tværs ved at have fokus på samarbejde mellem folkebibliotekerne og de pædagogiske læringscentre på det digitale område (7) sikre at folkebibliotekerne har et attraktivt digitalt tilbud til borgerne gennem en lokal forankret digital indgang, hvor borgeren oplever sammenhæng til andre relevante lokale tilbud i både det fysiske og det digitale rum. Strategiens afsnit 13: Teknologi giver bedre fysiske rammer og bæredygtig vækst Her bedes kommunens holdning til afsnit 13 behandlet. I afsnittet står en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden. Er kommunen enig i strategiens indhold om bedre fysiske rammer og bæredygtig vækst? (1) I meget høj grad (2) I høj grad Side 15 af 19

96 (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der vigtige aspekter og indsatsområder, kommunen finder, der ikke er berørt i temaet? (2) Nej (1) Ja Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse Handlinger og mål skal følges op af mere Usability test af løsninger. Fik vi det vi efterspurgte set fra brugerens vinkel? Der er i dag ingen strategisk tilgang til Usability ofte glemmes det, men det bør være et mere og mere nødvendigt element i alle digitale løsninger. Strategisk fokus på at videreudvikle Byg og Miljø til at indeholde flere ansøgningstyper BOM skal være det strategiske valg for ansøgninger som minimum på det tekniske område. Det er ikke kun lokalplanerne der skal yderligere digitaliseres også kommuneplanerne desuden skal der i højere grad også tænkes objektorienteret i forhold til både lokalog kommuneplaner. Der er ingen strategiske tiltag, der berører den kommunale byggesagsbehandling er der for kommunerne ikke et strategisk mål om at fastholde byggesagsbehandlingen i kommunerne det mener i hvert fald KTC. Nedenfor gengives temaets mål og indsatsområder. Hvilke af disse indsatsområder, mener kommunen, at det er vigtigt at prioritere? Vælg 0 eller flere indsatsområder, der bør arbejdes med i den kommende strategiperiode. (1) gøre det lettere for borgere og virksomheder, og effektivt for kommunerne, at behandle ansøgninger og registrere data ved at videreudvikle Byg og Miljø med bl.a. flere miljøsager og BBR-integration (2) gøre det nemmere for borgere og virksomheder at få adgang til de bestemmelser, der gælder for dem, ved at digitalisere lokalplanerne (3) understøtte bæredygtig udvikling i det åbne land, med digitale løs-ninger, der lettere kan udveksle data og dermed understøtte både anvendelse og beskyttelse af f.eks. vandløb

97 (4) forbedre og effektivisere administrationsgrundlaget gennem grunddataprojekterne og konkurrenceudsættelse af ESR (5) understøtte arbejdet med smart-cities og smarte landområder, så viden om muligheder og erfaringer udbredes og deles (6) sikre at samfundet får en intelligent styring og nedbringelse af affaldsstrømme, og der skabes en bæredygtig udvikling, ved at harmonisere og forenkle affaldsdata for erhvervslivet og for kommunerne. Strategiens afsnit 14: Effektiv styring og administration Her bedes kommunens holdning til afsnit 14 behandlet. I afsnittet står en række målsætninger og indsatsområder, som kommunerne og KL skal arbejde med i strategiperioden. Er kommunen enig i strategiens indhold om effektiv styring og administration? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad Er der vigtige aspekter og indsatsområder, kommunen finder, der ikke er berørt i temaet? (2) Nej (1) Ja Hvis ja; nævn hvilke(n) og indsæt evt. en begrundelse Sundhedsområdet snittet til den kommunale medfinansiering og at der er problemer med at få tilstrækkelige data. Flere af punkterne nævner brug af nøgletal, FLIS mm. FLIS er i dag ikke geografisk hvorfor ikke? Kunne det ikke være et strategisk tiltag at tænke FLIS geografisk? Side 17 af 19

98 Der er ingen strategiske tiltag vedr. tids-, ressource- og projektstyring hvorfor ikke - det savner vi. Overvejelse omkring en fælles tidsregistrering giver et bedre og mere ensartet grundlag for nøgletal. Nedenfor gengives temaets mål og indsatsområder. Hvilke af disse indsatsområder, mener kommunen, at det er vigtigt at prioritere? Vælg 0 eller flere indsatsområder, der bør arbejdes med i den kommende strategiperiode. (1) sikre at processer kan automatiseres og borgeren får hurtigere svar i sin sag ved fx at anvende monopolbruddets nye moderne fagsystemer og støttesystemer til smartere sagsbehandling (2) effektivisere administration og sagsbehandling ved at udbrede digitale redskaber som fx talegenkendelse, videomøder og teletolkning (3) opnå lavere omkostninger til it-drift og bedre systemudnyttelse ved at udbrede kommunalt samarbejde om it-drift, indkøb og leverandørstyring (4) spare både penge og forbedre miljøet ved at digitalisere ejendomsdriften, så arealanvendelse, vedligeholdelse, energi- og klimastyring optimeres (5) samarbejde om at ydelser udbetales korrekt, mere effektivt forhindre snyd med offentlige ydelser, og følge effekten af dette ved øget anvendelse af registerbaseret tilgang til kontrol (6) styrke adgangen til tværgående nøgletal og benchmarking i FLIS, så der bliver nye og bedre muligheder for at se på indsatser, effekt, aktiviteter og økonomi inden for og på tværs af fagområderne (7) sikre at potentialerne for bedre kvalitet og effektivitet bliver høstet i så høj grad som muligt, ved at arbejde målrettet med gevinstrealisering. Klik på knappen "Afslut" for at indsende din kommunes høringssvar. Af hensyn til bearbejdningen af de indkomne besvarelser bedes kommunen sende en samlet tilbagemelding efter behandlingen i kommunen. Af tekniske årsager låses afsluttede besvarelser. Det er ikke muligt at vende tilbage til spørgeskemaet og ændre sit høringssvar.

99 Har du spørgsmål til høringsmaterialet, kan du kontakte Oscar Buhl på telefon eller på Side 19 af 19

100 8 Til orientering Bilag: resume_-_digital_og_lokal_et_sammenhaengende_danmark.pdf DokumentID:

101 Resumé Lokal og digital et sammenhængende Danmark Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi Lokal og digital - et sammenhængende Danmark Digitalisering og udnyttelse af modne velfærdsteknologier er i nær og fjern fremtid en af de vigtigste veje til bedre kvalitet og højere effektivitet i de opgaver, som kommunerne er sat i verden for at løse for og med borgerne og virksomhederne. For at fastholde og udvikle den menneskenære lokale opgavevaretagelse i kommunerne er det med andre ord en helt afgørende præmis, at vi både sammen og hver for sig kan gennemføre professionelle og effektorienterede digitaliseringsprocesser. Partnerskab med borgere og virksomheder Men bølgeplanernes tid er nu forbi! Vi har sammen med den øvrige offentlige sektor taget et digitalt tigerspring på det klassiske administrative borgerbetjeningsområde. Men med den hastige teknologiske udvikling og det store reformpres på samtlige af kommunernes kerneområder så er og bliver fremtidens succesfulde digitaliseringsmetoder langt mere afhængige af vores evne til at involvere og motivere vores borgere og virksomheder. Det er jo dem der i sidste ende skal nyttiggøre den teknologiske udvikling til alles fordel. Det tætte partnerskab med borgerne og virksomhederne om, hvordan digitalisering og velfærdsteknologi bedst kan udnyttes og skabe merværdi, både for den enkelte og fælleskabet, er helt afgørende for succes, tillid og accept. Krav til staten KL og kommunerne finder, at der er stærkt brug for, at staten sikrer gode rammer og vilkår, så kommunerne kan løfte ansvaret for den borgernære service, bidrage til vækst og udvikling og tilvejebringe gode og effektive digitale løsninger. Det er statens opgave at sikre grundlæggende infrastrukturløsninger, hvor særligt den utilstrækkelige mobil- og bredbåndsdækning kræver opmærksomhed. Det er også fx NemID og Digital Post, som naturligt hører hjemme på nationalt niveau. Udviklingsopgaver og konkrete løsninger, som skal anvendes i fx jobcentre og socialforvaltninger, kan ikke drives fra en styrelse i staten. Vi har brug for en tydelig arbejdsdeling og klare spilleregler i samarbejdet med staten. Et stærkt fælleskommunalt samarbejde frem mod 2020 Kommunerne har sammen formået at opbygge en stærk fælles beslutnings- og handlekraft med opbakningen til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Samarbejdet om at løfte knap 40 digitale projekter, som fører strategien ud i livet, er lykkedes. Etableringen af bestillervirksomheden KOMBIT har givet kommunerne professionel gennemslagskraft, som har muliggjort monopolbruddet og udbredelsen af digital selvbetjening på en lang række områder. Digitalisering er nu for alvor i gang med at bryde lydmuren i folkeskolen. Og som det seneste skud på stammen har udbredelse af velfærdsteknologi taget fart med Center for Velfærdsteknologi, der på kommunernes vegne sikrer videnopsamling og metodeudbredelse. Blot for at nævne nogle af resultaterne fra de senere års fælles arbejde om digitalisering. Med den nye digitale strategi fortsætter kommunerne det stærke samarbejde om at løfte strategiske digitale indsatser, hvilket er afgørende for, at digitalisering kan bidrage til både effektivisering, en stærk decentral kommunal service og sammenhængende service på tværs af kommuner og andre myndigheder. En stærk decentral offentlig sektor Kommunerne har både sammen og hver for sig taget det fulde politiske ansvar og ejerskab til digitaliseringen. Det kommunalpolitiske fokus skal fortsættes med uformindsket styrke i den nye strategiperiode. Digitalisering kan gennemføres på flere måder, og

102 det er langt fra ligegyldigt, hvordan vi digitaliserer. Hvis det gribes forkert an, kan digitalisering føre til en mere centraliseret offentlig sektor, som er fremmedgørende, og hvor service ydes, og beslutninger bliver taget på stor afstand fra borgeren. Gribes det derimod rigtigt an, opnår vi gevinster i form af effektiviseringer og smartere måder at løse opgaverne på samtidig med, at vi understøtter nærheden til borgerne gennem decentral løsning af opgaverne. Kun sådan kan vi sikre det kommunalpolitiske råde- og handlerum og lokale demokratiske processer tættest muligt på borgernes liv og virksomhedernes hverdag. Borgernes aktive medvirken og tillid er en helt afgørende forudsætning for, at de kommende års digitaliseringsprocesser i Danmark kan gennemføres med succes. Fokus på forandringer Dertil kommer betydningen af ledernes og medarbejdernes vilje og evne til decentralt at lede digitaliseringsprocesserne og vejlede borgerne og virksomhederne i, hvordan man bruger de digitale selvbetjeningssystemer og velfærdsteknologier. For nok handler digitalisering om tilgængelige og velordnede data og smart teknologi, men evnen til at udnytte dem hænger uløseligt sammen med evnen til at skabe forandringer i organisation og kultur. Først når det sker, kan der skabes reel merværdi i borgerens liv, for virksomhedernes konkurrenceevne og for kommunernes økonomi. Med denne nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi Lokal og digital - et sammenhængende Danmark, som rækker frem til 2020, vil kommunerne og KL tage endnu et stort spring i samarbejdet om digitalisering. Der er brug for at videreføre en række konkrete fokusområder fra den tidligere strategi, og kommunerne skal høste alle gevinsterne af resultater, der allerede er skabt. Men vi har også store nye initiativer i gang på alle velfærdsområderne, som skal realiseres på rekordtid. Visionen frem mod 2020 Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi bygger på en vision om, at det fælleskommunale arbejde med digitalisering skal underbygge og styrke: - en decentralt funderet offentlig sektor, der på én gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service for og med borgerne og virksomhederne. Nær og tilgængelig service I 2020 vil digitalisering styrke oplevelsen af nærhed og indflydelse på egen livssituation. Fordi borgerne hjemmefra eller i sit eget lokalområde har nem adgang til service og data af høj kvalitet uanset, hvor i landet man bor. De digitale services skal opleves integrerede og personlige, så de tilpasses borgerens aktuelle livssituation og behov. De er tilgængelige de steder på nettet, hvor borgeren føler sig mest kompetent og tryg ved at færdes. Borgere og virksomheder møder en tilgængelig og fokuseret offentlig sektor i digital dialog, hvor de borgervendte digitale løsninger er brugervenlige og intuitive, men hvor det samtidigt er muligt at få kontakt og hjælp til det, man ikke selv kan finde ud af i den digitale verden. Sammenhængende service I 2020 møder borgere og virksomheder en sammenhængende offentlig sektor, der er i stand til at koordinere, udveksle og genbruge data til stor gavn for borgernes oplevelse af effektfulde og sømløse forløb. Virksomhederne oplever med digitaliseringen forbedrede rammevilkår til gavn for vækst og konkurrenceevne. Digitalisering gør det muligt, at samarbejde tæt på tværs af sektorer, faggrænser, forvaltninger og systemer for at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem de ydelser og afgørelser, som borgerne og virksomhederne søger og modtager. Når borgerne benytter de digitale services og teknologiske hjælpemidler, som kommuner og andre myndigheder stiller til rådighed, skal det være lysende klart, hvem der har ansvaret for ydelserne og for myndighedsafgørelserne. Den digitale service leveres digitalt fra start til slut, når det giver mening, eller leveres sømløst sammen med ydelserne i det fysiske rum. Effektiv service I 2020 møder borgere og virksomheder en effektiv kommunal sektor, hvor digitalisering sikrer, at hen-

103 vendelser behandles hurtigt og on the spot, der hvor de er intelligente og automatiserede. Digitaliseringen gør det meget nemmere og hurtigere at inddrage, aftale, svare og afgøre. Smarte digitale løsninger og teknologier både i sagsbehandlingen og i de konkrete ydelser på velfærdsområder bidrager til at frigøre midler til ny kommunalpolitisk prioritering. Kommunerne samarbejder om fælles løsninger både fælleskommunalt og fællesoffentligt de steder, hvor fundamental infrastruktur og grunddata er helt afgørende fundamenter for succes, og hvor omkostningseffektivitet og markedsforholdene underbygger det. Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi frem mod 2020 Visionen omsættes i en række temaer, som skal prioritereres i fællesskab. Temaerne er beskrevet kortfattet nedenfor. Frem mod 2020 vil kommunerne arbejde for, at borgernes møde med kommunen er nært og personligt, uanset om det er via digitale løsninger eller ved fysiske møder, ved at alle relevante indgange til kommunen tænkes sammen og gennem udbredelse af tidsvarende og tilgængelige løsninger. borgerne videst muligt kan mestre eget liv ved at sætte fart på udbredelsen af velfærdsteknologi og mobile løsninger og gennem udbredelse af digital sagsunderstøttelse. skabe tryghed om håndteringen af oplysninger gennem øget tilgængelighed og transparens ved, at borgerne får adgang til at følge egen sag og egne data. udvikle den digitale beskæftigelsesindsats og muliggøre, at den ledige kan tilrettelægge sit forløb sammen med jobcenteret, og virksomheder kan finde den arbejdskraft de har brug for ved, at udbrede digitale løsninger. der er sammenhæng i børn og unges læring gennem udbredelse af digitale læremidler og digital understøttelse af samarbejdet mellem lærere, elever og forældre. borgernes forløb er sømløse og sammenhængende, uanset om det handler om sundhed, uddannelse eller beskæftigelse ved at udbrede rammearkitekturen og dermed skabe sammenhæng mellem it-systemer. borgernes forløb er sammenhængende og effektfulde samt, at virksomhederne har gode vækstvilkår ved at sætte data fri og gennem smart udnyttelse af data. tilvejebringe gode fysiske rammer og vækstvilkår for borgere og virksomheder ved smart anvendelse af offentlige data og ny teknologi. muliggøre en mere effektiv og innovativ opgavevaretagelse og bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer i administrationen og servicen over for borgere og virksomheder ved at automatisere arbejdsgange og professionalisere it-driften. Den videre proces for den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Når kommunerne har forholdt sig til strategiudkastet og afgivet ønsker til prioritering af indsatserne, vedtages den endelige strategi af Bestyrelsen i KL. Derefter skal temaerne konkretiseres til projekter. Næste skridt bliver derfor, at etablere en handlingsplan, med konkrete projekter og handlinger for både den enkelte kommune og for kommunerne i fællesskab via KL eller KOMBIT. Konkretiseringen sker sammen med kommunerne og handlingsplanen vil være på plads i 2. halvår Samtidig med arbejdet med den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi, skal der laves en ny strategi sammen med stat og regioner om de næste års fællesoffentlige digitaliseringsindsats. KL vil i dette arbejde stå på denne strategi, og der kan i et vist omfang blive behov for at koordinere de to strategier.