grobund Ud med ploven 5 Konserveret mælk til kalve 15 Heste skal da ha det bedste 20 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Transkript

1 grobund MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Konserveret mælk til kalve 15 Heste skal da ha det bedste 20 Ud med ploven 5

2 grobund 2 GROBUND Grobund nr Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken Billund Tlf John Tranums Vej Esbjerg Ø Tlf info@jlbr.dk INDHOLD Ud med ploven og ind med regnormene Foto: Jens Tønnesen Nyt liv til gammel afgrøde 8-11 Rug blev relanceret på temadag Opgør med vaner 12 Lav en stor og god aflastningsboks Som at få en foderrobot til kalve Kalve overlever på konserveret mælk Heste skal da ha det bedste 20 - men ikke nødvendigvis det dyreste REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf lsn@jlbr.dk ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf mbr@jlbr.dk FORSIDEFOTO: Lilli Snekmose NÆSTE GROBUND: 30. september OPLAG: stk. LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion Ribe Der var engang, hvor enhver landmand kendte sin landboforeningsformand, og hvor landmanden ved siden af eller kollegaen i erfagruppen sad i landboforeningens bestyrelse. I dag er foreningerne så store, at det personlige kendskab nogen steder er gået tabt, og hvor snakken landmænd imellem går på, hvad landboforeningen egentlig gør for os? I bestyrelsen for Jysk Landbrug er vi meget opmærksomme på, at kontakten til medlemmerne er vigtig, og vi arbejder lige nu med en plan for, hvordan vi kan øge kommunikationen, så det bliver lettere at få indtryk af, hvad vi er i gang med. Jeg skal dog meget indtrængende opfordre til, at hvis du føler, at landboforeningen ikke er tilstrækkelig synlig i en bestemt sag i dit

3 Formanden grobund Foreningen er til for dig lokalområde, så kontakt mig eller et andet bestyrelsesmedlem. Vi vil gerne bruges og vores indsats giver da heldigvis resultater. Det tror jeg vores medlemmer i Hoven-området vil skrive under på. Her trak Jysk Landbrug på samme hammel som de ca. 50 lodsejere, der har kæmpet for at få deres landbrugsarealer ud af en kommende Nationalpark i Skjern Å. Det så en overgang meget sort ud, men i juli måned kom den kovending, vi havde arbejdet for, og som sendte hele projektet ud i en ny høringsfase. Nu er det en del af oplægget, at landbrugsjord i Hoven-området skal tages ud. Det giver som minimum noget mere betænkningstid, og vi arbejder fortsat på, at politikerne skal overholde deres egne løfter om, at der kun skal udpeges områder til nationalpark, hvor der er lokal opbakning til beslutningen. Det er naturligt, at vi i landboforeningen sætter fuld skrue på indsatsen, Er landboforeningen ikke tilstrækkeligt synlig i en bestemt sag i dit lokalområde, så kontakt os hvor der er meget betydelige problemer for erhvervet eller enkeltlandmænd. Sådan har det været i hele indsatsen mod Grøn Vækst, i nationalparksagen, i sagerne om byggesagsgebyrer og om tvangstilslutning til offentligt vand i Vejen for at nævne nogle eksempler og sådan vil det være i sager i dit lokalområde. Budskabet til jer medlemmer er ganske enkelt: Vi kommer, når I kalder! Uanset om det er til et erfamøde eller en snak med et eller flere medlemmer i konkrete sager. I mellemtiden fortsætter vi vores bestræbelser på at informere jer bedre om bestyrelsens holdninger, initiativer, møder, forhandlinger og drøftelser. Jeg beder dog om forståelse for, at det ikke vil være alle forhandlinger, der er egnet til offentliggørelse. Målet er at opnå resultater, og derfor skal der tages skyldigt hensyn til forhandlingspartneren. Her i bladet vil meninger, kampe, sejre og initiativer fortsat få en fremtrædende plads, og ønsker man en mere hyppig information fra landboforeningen, så vil jeg anbefale at følge med på vores hjemmeside, jlbr.dk. Benyt dig eventuelt af muligheden for med et klik at tilmelde dig den gratis service, hvor du to gange ugentlig modtager en mail med nyt på hjemmesiden. Det er også her på sin plads at nævne, at Jysk Landbrug for at komme tættere på det enkelte medlem i hver kommune har udpeget et bestyrelsesmedlem, der er bindeled mellem medlemmer, myndigheder, politikere og landboforeningens bestyrelse. På side 4 kan du se, hvem der er kontaktperson i dit lokalområde. Af Bjarne Larsen formand for Jysk Landbrug

4 grobund foreningsnyt Hvad kan vi gøre for gælden i din virksomhed? Få en finansieringsanalyse i Sydbank Hvad kan vi gøre for dig for at give dig et bedre overblik over sammensætningen af virksomhedens gæld? Eller fordelingen mellem fast og variabel rente? Så du ikke risikerer, at renter og kurser løber løbsk? I Sydbank får du en erhvervsrådgiver, som du kan stille alle de spørgsmål, du vil, om din virksomheds finansiering. Og vi har også et til dig: Hvad kan vi gøre for dig? Ring til Jesper Svennesen på eller til Dennis Storgaard på og aftal tid til en finansieringsanalyse. Jysk Landbrugsrådgivning i udvalg om Vand og Natura 2000 TEKST Randi Skov Hoffmann Tlf I forbindelse med Landbrug & Fødevarers fortsatte arbejde med Vand- og Natura 2000 planerne er der nedsat en gruppe på tværs af landet, der består af både folkevalgte og konsulenter, de to viceformænd samt ansatte fra Landbrug & Fødevarer. I udvalget er Jysk Landbrugsrådgivning repræsenteret ved landboretskonsulent Per Vinther. Udvalget vil i tiden frem til, at Vand- og Natura 2000 planerne vedtages, stræbe efter at påvirke politikerne på begge fløje og involvere medierne, så landbrugets synspunkter markeres som slagkraftigt modspil til den entydige miljøvinkling fra myndighedsside. Gruppen havde i slutningen af juni sit første møde, hvor en koordineret indsats og feltture blev aftalt. Gruppen vil desuden fokusere på den juridiske vinkel, da faglig forberedelse til en eventuel retssag er vigtig. I den forbindelse efterlyses generelle eksempler på ejendomme, der vil blive særligt hårdt ramt af de endelige planer (kvælstof, vandløb, randzone m.v.). Skaf dokumentation På vandløbsområdet efterspørges lokale eksempler i forbindelse med f.eks. okker, pumpestationer og blødbundsvandløb. På mødet opfordrede flere gruppemedlemmer i øvrigt landmænd til at sikre dokumentation allerede nu, så man senere kan påvise konsekvenser og skader som følge af eksempelvis ændringer i vandløbsvedligeholdelse. Jesper Svennesen erhvervsrådgiver tlf jesper.svennesen@ sydbank.dk Jernbanegade Grindsted tlf sydbank.dk Dennis Storgaard erhvervsrådgiver tlf dennis.storgaard@ sydbank.dk Kontaktpersoner i Jysk Landbrug Jysk Landbrugs bestyrelse har udpeget en kontaktperson for hver af de fire kommuner, hvor landboforeningen fortrinsvis har medlemmer. Man er naturligvis altid velkommen til at kontakte formanden eller et hvilket som helst bestyrelsesmedlem, men personerne herunder har et særligt kendskab til og er i dialog med den respektive kommune. Vejen Kommune: Ole Jensen Hafdrupvej 5, 6600 Vejen Tlf Mobil Vejle Kommune: Søren Søndergaard Kobberbølvej 33, 7183 Randbøl Mobil Billund Kommune: Formand Bjarne Larsen Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Tlf Mobil (klip ud - hæng op) Ikast-Brande Kommune: Lars Mathiasen Buelundvej 45, Skærlund 7330 Brande Tlf Mobil

5 pløjefri dyrkning grobund Ud med ploven ind med regnormene Jan Møllegård Jensen på Isbjerg Møllegård I/S vest for Varde har imponeret planteavlskonsulenterne i Jysk Landbrugsrådgivning. Han har nu i en årrække stædigt praktiseret pløjefri dyrkning af ejendommens ca. 370 ha. Hans resultater er overbevisende, og andre kan få glæde af hans erfaringer. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf Jan Møllegård Jensen har opskriften på at omdanne marker med pløjesål til frugtbar jord, der dræner sig selv og har en god bæreevne. På Isbjerg Møllegård har jorden en så fin struktur, at man uden vanskelighed kan stikke en hånd direkte ned i jorden. - Se! Kan du se alle de regnormehuller, spørger han med en klump jord i hånden og ja, det er let at se, at det vrimler med regnorme og biller i den nærmest porøse jord, hvor majsplanter allerede her i slutningen af juni tilsyneladende så let som ingenting sender rødder på en halv meters længde ud i jorden. Jorden er let uden at det er pulvermel, og der opstår aldrig fygning, når det blæser. Tilfældighed Det er en tilfældighed, der får Jan til at begynde med pløjefri dyrkning. Jan fortæller, at han en dag stod med noget hvede i bunden af såmaskinen og egentlig skulle til at vaske den, men så prøvede han i stedet at så udsædsresten ud, et sted hvor der kun var harvet efter roerne. Afgrøden kom fint og kunne måle sig med den hvede, der var sået i pløjet jord, og Jan kunne med det samme se perspektivet. Han kaster sig ud i blot at harve jorden og så afgrøder i: - Det går fint et par år, men så laver jeg en bommert. På den tid mente man, at der skulle harves med store vingeskær med fuld gennemskæring, men realiteten var, at vi med den teknik faktisk bare dannede en harvesål over pløjesålen. Udbyttet raslede ned og hele fidusen ved pløjefri dyrkning gik fløjten. Konsulenten skeptisk I 2006 kommer Thomas Harbo til som planteavlskonsulent på bedriften. Han indrømmer, at han dengang mest havde øje for alt det, der kunne gå galt med pløjefri dyrkning. Han frygter, at de mange uomsatte planterester i den pløjefri jord vil danne grobund for svampesygdomme. En anden alvorlig bekymring går på, at man ved pløjefri dyrkning bliver mere afhængig af planteværn end på en pløjet mark simpelthen for at få bugt med især græsukrudtet. Født med en plov Heller ikke hos naboer og kolleger, oplever Jan den store begejstring for pløjefri dyrkning. Mange pløjer en mark tør det er jo ren voldtægt af jorden!

6 grobund pløjefri dyrkning - Jeg hører mest, at det ikke ser pænt ud på mine marker, griner Jan. - Man skal huske, at landmænd er født med at pløje det er en del af kulturen, forsvarer Thomas landmændene. De ved, at de kan rydde op med en plov! På trods af en skeptisk omverden går Jan videre med den pløjefri metode. Et vendepunkt bliver det, da han investerer i en Väderstad harve model Cultus. Med smalle skær, der ikke er bredere end fem centimeter, går det fremad. I kombination med en god tilførsel af organisk materialer og flittig brug af efterafgrøder, opnår Jan gode udbytter i 6 råd fra Jan til dig, der vil dyrke pløjefrit ➊ Tålmodighed! Marken skal være helt knastør også hvor der har været fugtige huller. Men du har tid nok! Når du ikke skal pløje, bliver du hurtigere færdig med forårsarbejdet. både grovfoder og salgsafgrøder. Regnormene gør arbejdet for ham. - Jeg synes, at jeg har styr på at drive det pløjefrit nu. I begyndelsen betød det noget, at jeg kunne blive hurtigere færdig med markarbejdet men i dag gør jeg det mest for jordens skyld. Jeg opbygger jordens lager af kulstof, og jeg har marker, som det er en drøm at køre i. Og hvordan skal det forstås? Jo, når han arbejder i marken, behøver han ikke mere end 1200 motoromdrejninger i minuttet, fordi jorden er godt afdrænet og maskinerne ikke synker ned. På ny jord, der skal i gang som pløjefri, kører man med motoromdrejninger på grund af pløjesålen. Thomas Harbo anerkender i dag Jans resultater. - Med den smalle harve kan det lade sig gøre. Der er mange udfordringer, men når jeg nu graver i jorden på Isbjerg Møllegård og ser afgrøderne, så er der ingen tvivl om, at jorden er mere bekvem og markant forbedret i løbet af de seneste år. Jan har heller ikke vandpytter eller søer på sine marker, og det er derfor også smertefrit at bjærge afgrøderne. ➋ Invester i den rigtige harvetype. Harven skal have smalle skær. Vingeskær er bandlyst! ➌ Sædskifte er vigtigt. Med sædskifte undgås svampetryk og opformering af besværligt ukrudt. ➍ Undgå at overbearbejde jorden. Lad være med at harve løs kun én harvning er nødvendig. ➎ Rodukrudt skal bekæmpes. Jan bruger 1/2 liter Roundup pr. ha. ➏ accepter stubrester! Det ligner en slagmark, når der ligger majsstubbe overalt efter harvning. Du skal acceptere, at det hele ikke er så friseret, som det plejer at være. Konsulentens kommentar Planteavlskonsulent Thomas Harbo: Som erfaringerne på Isbjerg Møllegård I/S viser, er det vigtigt, at man arbejder med jorden og ikke mod den. Jorden er ikke et goldt dyrkningsmedium men derimod fyldt med biologi i form af mikroorganismer og smådyr, hvis arbejde man kan udnytte. Mest afgørende for at få succes med pløjefri dyrkning er at træffe de rigtige beslutninger fra starten. Der er mange, som har lavet begynderfejlene, så træk på de gode erfaringer, som også findes blandt dine kollegaer. Gode egnede maskiner er det første, der skal anskaffes. Hvis du samtidig har et passende sædskifte, er chancerne for en succesfuld overgang til pløjefri dyrkning gode. Det er ikke lettere at være driftsleder i et pløjefrit system, snarere tværtimod, men det bliver med et lidt andet fokus. Når du får systemet ind under huden vil det ikke opleves mere stressende, derimod bliver der bedre tid til mange opgaver, da kapaciteten i systemet alt andet lige er større. Med hensyn til maskin- og totaløkonomien er det vanskeligt at sige noget generelt, da det bør tage sit udgangspunkt i en maskinanalyse på den enkelte bedrift. De overordnede konklusioner fra storskalaforsøg i Skåne viser at: maskinomkostninger, brændstof- og tidsforbrug er hver især 20 pct. lavere i upløjede systemer udbytterne er mindst på højde med sammenlignelige ejendomme med traditionel jordbearbejdning.

7 grobund Isbjerg Møllegårds udbytter: l I gennemsnit afleveret 5,7 tons vårbyg pr. ha i l 7,1 tons hvede pr. ha i 2010 (vandet én gang). l Majsen gav i 2009 i gennemsnit FE pr. ha. Bedriftsbesøg på Isbjerg Møllegård Der er aftalt et bedriftsbesøg på Isbjerg Møllegård i begyndelsen af juni måned 2012, hvor man får mulighed for at se, hvordan afgrøderne gror, og ikke mindst får lov til med egne hænder at vurdere på muldlaget. Billeddagbog på jlbr.dk Frem til bedriftsbesøget næste år kan man i en billeddagbog på Jysk Landbrugsrådgivnings hjemmeside følge årets gang med den pløjefri dyrkning på Isbjerg Møllegård. Vi starter med etableringen af efterafgrøder efter høst.

8 grobund rugtema Nyt liv til gammel afgrøde Temadag blev en reel relancering af rug en afgrøde, som næsten var gået i glemmebogen. TEKST Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf Der er ingen tvivl om, at såvel svineproducenter som foderproducenter har behov for at se med nye øjne på rug som foderkornafgrøde, da der er penge at tjene såvel i marken som i stalden. Det stod klart efter temadagen i juni om foderrug, som Planteavlsgruppen i Jysk Landbrugsrådgivning havde taget initiativ til. 50 interesserede landmænd mødte op, og meget tyder på, at rug får en kraftig opblomstring i markplanen de kommende år. Temadagen startede i demonstrationsmarken, hvor planteavlskonsulent Finn Poulsen gennemgik alle de forskellige dyrkningsmæssige temaer, som er vigtige ved rugdyrkning: Såtid, udsædsmængde, sortsvalg, kvælstoftildeling, vækstregulering, svampe, skadedyrs- og ukrudtsbekæmpelse, og kørespor/meldrøjer der er masser af håndtag at skrue på, hvis man vil optimere sin rugdyrkning. Ved en målrettet dyrkning kan højt udbytte kombineres med lave dyrkningsomkostninger, og dermed har man lagt grundstenen til en afgrøde, der er super for bundlinjen. Men det kræver fokus! Fremtiden Temadagen viste også, at der fortsat er behov for supplerende forsøg med fodring og meddyrkning i marken. Jysk Landbrugsrådgivning anlægger nye dyrkningsforsøg og holder fortsat fokus på foderrug som afgrøde gennem erfagrupper, demonstrationer og artikler. Efter besøget i marken var der uddybende indlæg på Jysk Landbrugsrådgivnings center i Billund. Hovedbudskaberne kan du læse på disse sider. Forædling af rug Rug er modsat andre kornarter en fremmedbestøver, således at det kan være en langsommelig proces at udvikle nye sorter/populationer med forbedrede dyrkningsegenskaber, herunder udbytteniveau. Derfor har arbejdet i mange år gået på at udvikle hybridsorter, hvor man udnytter krydsningseffekten af rene linjesorter. Ved at arbejde med rene linjesorter kan man helt anderledes og målrettet selektere for ændring af vigtige sortsegenskaber. Direktør Claus Nymand fra KWS fortalte om udviklingen af de højtydende hybridsorter, hvor de første kom på markedet i Disse tidlige sorter havde problemer med meldrøjer, hvorfor dyrkningen af foderrug faktisk ophørte. I dag dyrkes der ca ha i Danmark, men tilbage i 1950 erne udgjorde rugarealet ha. Den nye generation af pollenplus hybridsorter har, som navnet antyder, en stor og langtrukken pollenproduktion, således at også de sene sideskud bestøves, og meldrøjer således i praksis ikke længere har nogen betydning. Dermed er en vigtig anke imod rug til foder ryddet af vejen. Der kan dog være lidt meldrøjer, hvor afgrøden er klemt, f.eks. i forager eller kørespor. Er det tilfældet, så bør det holdes adskilt, så det ikke anvendes til foder. KWS, som forædler nye

9 grobund rugsorter, forventer følgende de kommende år: 2015: Nye hybridsorter til salg med 20% større udbytte i forhold til i dag 2018: Nye sorter med yderligere forbedret pollenproduktion 2019: Første sorter med indbygget tørkeresistens 2020: Nye sorter med betydeligt forbedret udbytteniveau. Der er således et højt ambitionsniveau. Markøkonomi i rugdyrkning Planteavlskonsulent Henrik Madsen gennemgik økonomien i dyrkning af foderrug. Rug er billigere i drift og kræver ikke så meget vanding. Den er lidt dyrere i etablering pga. lidt højere udsædspris for hybridsorterne. Den har altid været placeret dårligt i sædskiftet, men vil selvfølgelig også kvittere for en god forfrugt. I sin økonomisammenligning går Henrik Madsen ud fra de gennemsnitsudbytter, som fremgår af årsrapporterne i Jysk Landbrugsrådgivnings område. Det er således en holdbar sammenligning, og artsforsøgene efterlader ingen tvivl om, at målrettet dyrkning af rug vil kunne give særdeles høje udbytter. Pris, kr./hkg Tabel Indtægt, kr./ha i Tabel 1 Vinter 7830 Foder Havre Hvede 9536 Hvede Triti Vinter 8344 Vinter alt Majs flere rug byg 1. års cale byg raps modenhed Stykomk., års kr./ha Udbytte, Vanding, kr./ha hkg/ha Pris, kr./hkg DB efter Indtægt, kr./ha i maskinomk., alt kr./ha Stykomk., kr./ha Vanding, kr./ha DB efter Tabeltekst: maskinomk., Af tabellen fremgår det, at der umiddelbart er et plus på ca. 500 kr. i DB2 i forhold til andet foderkorn kr./ha Jordtype og dyrkningsforhold på den enkelte ejendom er afgørende for potentialet i rugdyrkningen, men det Af er sikkert, at der især på lettere jordtyper er en gevinst. tabellen fremgår det, umiddelbart et plus på ca. 500 kr. i DB2 i forhold til andet foderkorn. Jordtype og dyrkningsforhold på den enkelte ejendom er afgørende for potentialet i rugdyrkningen, men det Tabel 2 er sikkert, at der især på lettere jordtyper er en gevinst. Tabel 2 Tabeltekst: Rug Byg Hvede Majs Af tabellen fremgår det, at der umiddelbart er et plus på ca. 500 kr. i DB2 i forhold til andet foderkorn. FE/kg 1,10 1,03 1,16 1,25 Jordtype og dyrkningsforhold på den enkelte ejendom er afgørende for potentialet i rugdyrkningen, men det er sikkert, at der især på lettere jordtyper er en gevinst. Udbytte kg/ha Tabel 2 FE/ha Kostpris, kr./ha Rug Byg Hvede Majs Kostpris, kr./fe 0,74 0,89 0,81 0,87 Ser FE/kg man på produktionsomkostningerne 1,10 i forhold til 1,03 udbyttet af foderenheder 1,16 på marken, så koster 1,25 rugen kun 74 øre pr. FE i forhold til 81 øre for foderhvede. Ser man alene på en slagtesvineproduktion, så betyder det Udbytte kg/ha Tabeltekst: Ser man på produktionsomkostningerne i forhold til udbyttet af foderenheder på marken, så ca. 3 kr. pr. produceret slagtesvin 5500 at bytte 30% 5100 rug ind i stedet hvede koster rugen kun 74 øre pr. FE i forhold til 81 øre for foderhvede. Ser man alene på en FE/ha slagtesvineproduktion, så betyder det ca. 3 kr. pr. produceret slagtesvin at bytte 30% rug ind i stedet for hvede. Kostpris, kr./ha Kostpris, kr./fe 0,74 0,89 0,81 0,87 Jeg anbefaler at stemme Tabeltekst: Ser man på produktionsomkostningerne i forhold til udbyttet af foderenheder på marken, så koster rugen kun 74 øre pr. FE i forhold til 81 øre for foderhvede. Ser man alene på en slagtesvineproduktion, så betyder det ca. 3 kr. pr. produceret slagtesvin at bytte 30% rug ind i stedet for på Anni Matthiesen fordi... hvede. vi skal have valgt en repræsentant, som bor og kender til hverdagen i vores landsdel og som vil bringe vore meninger og idéer videre til Christiansborg. Anni Matthiesen Vejenkredsens kandidat Bjarne Larsen Landmand

10 grobund 10 Rugtema Foderøkonomi med rug til svin Virksomhedsrådgiver Kjeld Askjær slog fast, at rug bestemt er interessant som fodermiddel til svin, men forsøg og erfaring er på et niveau, hvor man fortsat skal prøve sig lidt frem. Nogle spøgelser blev dog manet i jorden, fordi risikoen for meldrøjer nu stort set er fjernet via forædlingen. Direktør Martin Lauridsen, ATR, kunne bekræfte, at foderstoffen stort set ikke længere modtager partier med meldrøjer. Rugen er i det nye fodervurderingssystem i forhold til tidligere vurderet til at have et energiindhold, som ligger over vårbyg, men under hvede. Den har et lidt lavere proteinindhold end hvede. Der er til gengæld et stort fytaseindhold, således at udnyttelsen af fosfor er forbedret væsentligt. Et højt indhold af bitterstoffet alkylresorcinol, som skulle bevirke nedsat ædelyst, viser sig at være en skrøne. Indholdet er ikke højere end i hvede. Rugens lidt lave indhold af fiber kan dog fremme tendens til tynd mave. Danske fodringsforsøg viser ikke væsentlige forringelser i tilvækst og fodereffektivitet ved iblanding af 30% rug. Det er mest oplagt at bruge rug til slagtesvin, hvor der kan bruges op til 40% til vægtklassen over 40 kg. Fortjenesten pr. gris vil afhænge af prisrelationer på korn og protein, men en mergevinst på 6-15 kr. pr. gris er mulig. Tyske erfaringer Direktør Martin Lauridsen fra ATR Landhandel har erfaring fra fem foderfabrikker i Tyskland, som bruger store mængder rug til svineblandinger. Med det nye fodervurderingssystem regnes med næsten samme energiindhold som hvede. Der korrigeres for et lavere proteinindhold, og det lidt større indhold af ikke stivelsesholdige polysakkarider klares med tilsætning af xylanaseenzym. Ingen Fusarium Rugen har den kvalitet, at der ikke er problem med fusarium toxiner, som kan være et problem i hvede. Den slagtesvineblanding, som sælges mest i Tyskland, har et indhold på 25% rug. Når der optimeres på en svinefoderblanding efter det danske fodervurderingssystem med 20% rug og med en rugpris 10 kr. lavere end hvedeprisen, så er der en besparelse på 1,37 kr. pr. 100 kg. Det vil svare til en gevinst på ca. 3 kr. pr. slagtesvin. På et fodermøde den 9. juni i år beregnede Martin Lauridsen, ATR, at gevinsten med dagældende prisforhold var på 6-7 kr. pr. produceret slagtesvin. Den største gevinst i foderprisen - Vi overvejer at så rug på hektar, hvor der nu er vårbyg. Vi vil ikke selv bruge rugen til foder, men vi ser det som en god salgsafgrøde, forklarer landmand Mogens Winther-Andersen, Tistrup. Fakta På Jysk Landbrugsrådgivnings hjemmeside, jlbr.dk, er der link til de forskellige indlæg fra Rugdagen, som du kan downloade.

11 ? grobund 11 Man får ikke et større udbytte i rug ved at så tæt kun mere halm. Rådet kom fra Claus Nymand fra KWS, der endda selv sælger såsæd. Skulle det mon være meldrøjer, der er antydning af her? Nej, fastslog konsulenterne: det er pollenknapperne, der stikker ud på støvdragerne. ser man, når prisen på rug- og suppleringsprotein er lav, og prisen på foderfosfor er høj. I høst 2009 var der kr at tjene pga. lav rug- og sojapris, og går man tilbage til 2007 og tager det mest optimale prismiks dette år, kan man finde et plus på 21 kr. pr. slagtesvin!! Bliver rugen fremtidig prissat efter dens fodringsmæssige værdi, må man forvente, at kornprisen kommer til at ligge på et lidt højere niveau og følger udsvingene på andet foderkorn. I Tyskland bruges der også ca. 10% rug til drægtige søer udenfor diegivningsperioden. En forudsætning er dog, at såvel svineproducenter og rådgivere efterspørger rug i foderblandingerne. Gør man det, så vil vejen være banet for, at foderfabrikken udnytter rugens prisbillighed i blandingen. Generelt er rug interessant i svinefoderblandingen, hvis prisen er ca. 4 kr. lavere end hvede. Martin Lauridsen er overbevist om, at rug er en handelsafgrøde, også i fremtiden. Mindre ukurante partier med fx meldrøjer kan afsættes til bl.a. biogasproduktion i Tyskland. Foderrug vil finde et prisleje, som afspejler dens værdi som foder. Derfor opfordrer han til, at man sår rug i det omfang, det er en fordel i markdriften. Men kvaliteten skal være i orden, og derfor skal den høstes, inden den spirer. En god tommelfingerregel siger, at rugen skal høstes første gang vandindholdet er under 20%.

12 grobund 12 døde køer Opgør med vanetænkning Den nye aflastningsboks på Korsvanggård er 350 m 2 stor. Vil man sænke kodødeligheden skal man holde op med at gøre, som man plejer. Og hvis du ikke allerede har en stor og god aflastningsboks, så bør det være dit næste projekt. TEKST Morten S. Thomsen Kvægbrugskonsulent Tlf Et væsentligt element i tilvækstværdien er selvsagt dødelighed samt værdien af udsætterkøer. Dødeligheden i danske malkekvægsbesætninger har de seneste år været svagt stigende, og er nu ca. 6%. Dansk Kvæg mener, at dette niveau både er et etisk og økonomisk problem for erhvervet, hvorfor der er opsat en målsætning om, at dødeligheden skal reduceres til 3,5% ved udgangen af 2013! Se kritisk på produktionen Skal denne målsætning nås, er det nødvendigt, at vi forholder os kritisk til produktionssystemer samt produktionsgennemførelse. En reduktion til 3,5% nås ikke uden opgør med vanetænkning. På Korsvanggård ved Darum har dødeligheden samt opstart af nykælvere gennem de seneste år været et problem. Ved gennemgang af døde køers historik, var det ikke muligt at finde klare årsagssammenhænge til overdødeligheden. Fælles for hovedparten af de døde var dog en svækket produktion forud for død. Ved opstartskøer var det vurderingen, at for mange køer var svage og modtagelige for børinfektioner mm. Aflastningsboks redder koliv På den baggrund blev det besluttet at etablere en aflastningsboks med dybstrøelse, hvor halvdelen skulle være til svage køer og den anden halvdel til nykælvere. Boksen blev etableret som en åben sidebygning til malkestalden med et areal på 350 m 2, (0,7 m 2 / årsko. Fakta I en række artikler sætter vi fokus på kvægfaglige tiltag, der kan inspirere til at arbejde hen mod større kødtilvækst i mælkeproduktionen. Og hver gang bliver der sat tal på. Emner i artikelrækken Tilvækstværdi (Grobund nr. 5, 2011) Døde dyr Reproduktion Sundhed

13 grobund 13 Boksen blev taget i brug januar 2011, og resultaterne har været over al forventning. Af tabel 1 fremgår, at dødeligheden er stærkt reduceret, allerede i første halvår 2011 reduceres dødeligheden svarende til 1,7% på årsplan, et niveau som vanskeligt kan blive lavere. Opstarten af nykælvere forløber ligeledes markant bedre med et lavere sygdomstryk og en mælkeproduktion 2-4 kg over sidste års niveau. Da der er foretaget ændringer i foderstrategien ved ibrugtagning af boksen, kan boksen ikke alene tilskrives den pæne fremgang i mælkeproduktionen. Afgørende er det imidlertid, at færre dyr falder igennem, og at en betydeligt forringet produktion i opstartsfasen derved undgås. Nej til 365 dage på beton! Mange mælkeproducenter har gjort lignende erfaringer med aflastningsbokse, og vi bør spørge os selv, om mælkeproduktion med køer 365 dage på beton er hensigtsmæssig! Det er min vurdering, at der er behov for aflastningsboksen som et værktøj til opsamling af svage dyr i besætningerne. Problemerne med halte, svage, uproduktive og i værste fald døde køer, har et omfang, som pga. såvel økonomiske som etiske og arbejdsmæssige årsager bør reduceres. Vi bør spørge os selv, om mælkeproduktion med køer 365 dage på beton er hensigtsmæssig! Betalt af 14 køer om året Aflastningsbokse lader sig etablere i eksisterende bygninger, men erfaringerne er ofte, at arealet er for lille til det antal køer, som landmanden ønsker at få på dybstrøelse. På Korsvanggård blev der af denne grund etableret en ny bygning til kr., en sådan bygning koster ca kr. i forrentning og afskrivning om året. Halmforbruget er 1 bigballe i døgnet. Samlet løber omkostningerne således op i ca kr. om året til forrentning, afskrivning og drift. På Korsvanggård, hvor besætningen består af 440 køer, betyder det, at denne omkostning er dækket, hvis boksen kan redde 14 koliv om året. Det skal ses i lyset af, at Korsvanggård i 2009 og 2010 mistede henholdsvis 22 og 36 køer. Hvis tendensen fra første halvår fortsætter, så er der håb om, at dødeligheden i år kommer så langt ned, at kun 4 køer dør. Dertil kommer den daglige glæde, det er at arbejde med sunde dyr, et reduceret foderforbrug pga. af øget produktivitet i besætningen, reducerede dyrlægeomkostninger, forbedret reproduktion pga. bedre opstarter mm. Fakta I Grobund i juni beskrev vi tilvækstværdiens store betydning for det opnåede dækningsbidrag i mælkeproduktionen. Konklusionen i vores analyse var, at tilvækstværdien forklarede ca. 85% af forskellen i det opnåede DB/kg mælk mellem ejendomme, og ca. 45% af forskellen i det opnåede DB/ko. Peter Lundgaard er fantastisk glad for sin nye store aflastningsboks. Her er han flankeret af sønnerne Mads og Jeppe. Fremtid Aflastningsboksen er et nyttigt og nødvendigt værktøj i fremtidens mælkeproduktion. Skal produktiviteten forbedres, skal vore dyr gives bedre forhold i perioder, hvor de er svage som følge af kælvning eller sygdom. Ny forskning fra USA viser, at gode rammer for aflastning af svage dyr reducerer omkostningerne til almindelig produktionssygdom, lavere dødelighed, og herudover gennemføres produktionen generelt med mindre udskiftning. Aflastningsboksen er passet ind mellem de eksisterende bygninger Antal døde % døde 5,3 7,8 1,7 Korsvanggård. Dødelighed køer (% døde 2011, beregnet på baggrund af 1. halvår)

14 grobund 14 rådgivningstilbud ERFA-gruppe for kødkvægholdere Over fem kursus-eftermiddage i efteråret og den kommende vinter kan kødkvægsholdere få inspiration til at optimere produktionsstrategierne. Kurset foregår på skift hos de deltagende kødkvægsholdere og arrangeres af Jysk Kvæg. Det fulde program kan ses på og omfatter blandt andet punkter vedrørende afgræsning, overgang til vinterfodring, forårskælvning og en evt. omlægning til økologi. De fem eftermiddage søges ind under AMU kurser. Deltagere, der har mulighed for det, vil kunne få tabt arbejdsfortjeneste på 2 x 750 kr. De fem eftermiddage svarer til to kursusdage. Første møde-eftermiddag er den 22. september kl Pris: kr. pr. deltager. Tilmelding til receptionen på tlf senest den 15. september. Kontaktperson: Peter Hegelund, Chef for Jysk Kvæg. Planlægningspakke for ammekøer God planlægning giver større sikkerhed for, at du får det optimale ud af dit ammekohold og dit markbrug. Pakken fra Jysk Landbrugsrådgivning indeholder følgende: Besøg af en kvægrådgiver inden 1. oktober: - Vurderer dine dyr - Vurderer dine græsmarker og udbytter - Formulerer hvilke krav stalden har til grovfoderet og græsarealerne i den kommende sæson - Planen afleveres til din planteavlsrådgiver Mark- og gødningsplanlægning inden 1. december: - Du får udarbejdet mark- og gødningsplan af din sædvanlige planteavlsrådgiver - Staldens krav til grovfoderet indarbejdes i din mark- og gødningsplan Planlægningspakken til dig, der har ammekøer, består af 1 times rådgivning på ejendommen og 1 times mark- og gødningsplanlægning på centeret. Samlet pris for planlægningspakken er kr. inkl. startgebyrer. Kontaktpersoner: Chef for Jysk Kvæg, Peter Hegelund, tlf og koordinator på planteavl, Christian Hansen, tlf Hans Christian Thoning Vestjyllands mand på Christiansborg Nye tider. Varig velfærd landbrugsrådgivning... MERE DIG Sdr. Omme VI HJÆLPER DIG MED MERE OVERBLIK... Ølgod Esbjerg Grindsted Tønder Brande Løgumkloster Ikast Tinglev Filskov Bording Give Billund Egtved Hellevad Engesvang Thyregod Vejle Rødekro Jelling Kolding Horsens Juelsminde Hedensted Århus Arne Jacobsen landbrugschef tlf aj@djs.dk Jens Michael Jensen landbrugschef tlf jmj@djs.dk w w w.djs.dk

15 Fodring med konserveret mælk grobund 15 Kalven her blev født lille og svag og vejede kun 15 kg men også den er nu i fin form på grund af den konserverede mælk. Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får kalvene til at overleve det får samtidig deres tilvækst til at slå rekord. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf Kalvedødeligheden hos Kurt Johansen i Vester Torsted har været høj i perioder uhyggeligt høj. I perioden fra juli 2010 til juni 2011 blev der født 133 kviekalve. Men de 31 døde, inden de blev en måned gamle. Men alt tog umiddelbart en drejning til det bedre omkring 1. juni, hvor Kurt Johansen i samarbejde med sin dyrlæge, Lars Dueholm fra Dyrlægerne Univet og Dyrlæger & Ko, begyndte at fodre kalvene med konserveret mælk. Konserveringen betyder, at mælken kan stå i varmen, uden at der sker en opformering af bakterier. Den konserverede mælk er ikke 37 grader varm. Tværtimod er mælken kold ca. 22 grader når den hældes op til kalvene, og kalvene har fri adgang til at drikke. Der går ikke fluer i mælken, og den bliver ikke ødelagt af at stå nogle timer i spanden. Konserveringen sker gennem tilsætning af myresyre. - Jeg ved godt, at landmændenes første reaktion, når de hører om myresyre er: Det har vi prøvet, det virkede ikke eller det er der ikke noget nyt i. Men det her er en anderledes måde at bruge myresyre på. Vi syrner ikke mælken, der er nærmere tale om en konservering, som bringer ph-værdien helt ned på 4-4,5. Ved en traditionel syrning når man måske ikke engang ned på 6, forklarer Lars Dueholm.

16 grobund 16 Fodring med konserveret mælk Kurt Johansen fortynder myresyren til en brugsblanding, der anvendes til at konservere mælken med. - Jeg har investeret for sølle kr., og jeg vil påstå, at det er mere effektivt end de patteanlæg til kr., der er i handlen. Jeg slipper for de svære hygiejneproblemer, der følger med, når mælken skal være varm. Kalvene hos Kurt Johansen har angiveligt ikke haft svært ved at lære at drikke den kolde og sure mælk. Det var vanskeligt med de kalve, der skulle skifte fra den almindelige mælkefodring, men med de nyfødte går det nemt, fortæller han. mæt og veltilpas Siden 1. juni er 33 kalve kommet til, og kun én er død. Årsagen var ikke fodringsrelateret, da den døde af lungebetændelse. - Siden vi skiftede til den nye metode har jeg ikke haft en eneste sondefodring, ikke brugt Elektrolyt og ikke haft nogen kalve i behandling. Ingen har diarré højst lidt tynd afføring et par dage, men det retter sig uden behandling. Kalvenes afføring minder mest af alt om hundelorte, så der er ikke afføring smurt ud over det hele i kalvehytterne. - Kalvene udstråler energi, og det er tydeligt at se, at de er mere mætte og veltilpasse end tidligere, konstaterer Lars Dueholm. Det er også bemærkelsesværdigt, at kalvenes suttebehov tilsyneladende er dækket, fordi de til hver en tid kan gå hen og patte på sutten i pattespanden. I besætninger, hvor metoden med fodring med konserveret mælk er praktiseret i længere tid, sætter man ret hurtigt kalvene sammen i grupper. Når de ikke skider på hinanden og ikke sutter på hinanden, er smitterisikoen meget reduceret. I en tredjedel af de større malkebesætninger i Finland har man i 10 år anvendt metoden, og dyrene går der sammen i grupper. Problem til vinter Til vinter kan Kurt Johansen løbe ind i problemer, hvis mælken fryser i sutterne. Men han og hans medarbejdere rumsterer allerede med at lave konstruktioner, som med hjælp af isolering og varmelamper kan sikre, at mælken ikke bliver koldere end 22 grader. Opgaven vil være lidt lettere, hvis kalvene kan gå i en gruppe, så man undgår at isolere hver eneste spand men i stedet kan isolere en større mælkebar med omrører og flere sutter. God tilvækst Lars Dueholm er imponeret over kalvenes tilvækst. Før drak kalvene tre-fire liter om dagen, men nu drikker de det dobbelte, fortæller Kurt. - Det stemmer godt overens med undersøgelser i Finland, hvor det viser sig, at en kalv gennemsnitligt drikker syv gange i døgnet, når der er fri adgang til den syrnede mælk. Dertil kommer, at fraværet af diarré naturligt medvirker til en bedre tilvækst. For Kurt er forskellen på at have syge og raske kalve nem at sætte ord på! - Før orkede jeg næsten ikke at gå ned til kalvene nu kan jeg ikke la være, erklærer han storsmilende. Man burde sælge et par havestole sammen med den her metode for nu skal jeg ikke passe syge kalve mere. Jeg skal bare sidde og nyde synet det er en fantastisk fornøjelse. Henslængt i havestole sidder Kurt Johansen (tv) og dyrlæge Lars Dueholm.

17 ? grobund 17 Fakta Det skal du bruge: Et piskeris To beholdere til at blande mælk og myresyre i Et litermål En dunk til myresyre-brugsblandingen Konserveringsmiddel Pattespande med låg (En havestol) Baggrund Kom med noget, jeg IKKE har forsøgt, sagde Kurt Johansen til sin dyrlæge. I kampen mod en colibakterie har Kurt været igennem alle mulige tiltag: Fodring med råmælk, total rengøring af kalvehytter og alle andre kendte metoder for at opnå bedre hygiejne. Intet løste problemet. Heller ikke en vaccination. - Man river sig i håret, når man ikke kan finde fejlkilden, og alt i øvrigt ser rent ud, erkender dyrlæge Lars Dueholm. Men på en kvægdyrlægekongres i USA i foråret fik han inspiration til et nyt fodringssystem. Den respekterede canadiske dyrlæge, Neil Anderson, redegjorde for de opsigtsvækkende resultater i Finland og Canada med brug af mælkesyre til konservering af mælk til kalve og malkegeder. Metoden har været udbredt i Finland i 10 år, og i Canada har den vundet frem siden Her kan du læse mere om den canadiske dyrlæges videnskabelige resultater (på engelsk): on.ca/english/livestock/goat/news/dgg0604a2.htm. Kurt Johansens besætning er på 280 årskøer. Der er født 317 kalve de sidste 12 måneder. Siden 1. juni har 33 kalve været på surmælk i perioden er der mistet én kalv, dødsårsagen var lungebetændelse og ikke fodringsrelateret. Tidligere troede man, at det ville skade kalvene, hvis man syrnede mælken for kraftigt. Men med en ph på ca. 4,5 er mælken konserveret men stadig til at drikke, konstaterer Kurt. Det er som at få en foderrobot til kalve! Nu kan jeg fodre kalve uafhængigt af malkningen, siger Kurt Johansen.

18 grobund 18 strategi Vækst for ingen penge det er det nye sort i kvægbruget. TEKST Peter Hegelund Chef for Jysk Kvæg Tlf Når man ser lys for enden af tunnelen, skal man lige sikre sig, at det ikke er et modkørende tog! I kvægbruget betyder det, at fokus på omkostninger skal fastholdes, og alle nye investeringer skal give bundlinje fra den første dag ellers bliver man ramt af toget. Vækst for ingen penge er derfor det nye sort i kvægbruget. Nogen siger, at kvægbruget er på vej ud af krisen. Det er også rigtigt, hvis man ser på de stigende mælkepriser. De kommer på et tørt sted, men det betyder ikke, at krisen er ovre. Alle kender de økonomiske udfordringer, som kvægbruget har været igennem og stadig står i. I en periode med lav mælkepris og lav likviditet flyttes fokus fra vækst til Nørre Nebel afdeling Bredgade 46, 6830 Nørre Nebel tlf Lunde afdeling Skolegade 53, 6830 Nørre Nebel tlf Outrup afdeling Storegade 24, 6855 Outrup tlf omkostningsjagt. Men nu stiger mælkeprisen igen er vi så på vej over i en vækststrategi igen? Nej, det vil kun være situationen for ganske få i de kommende år. De fleste vil have for høje produktionsomkostninger nu, og kreditgiverne vil være særdeles påholdende. Udnyt hvad du har Vækst for ingen penge er det nye sort for kvægbruget. Kvægbrugere er fantastisk gode til at se muligheder, og i en periode er disse evner blevet brugt til at fordoble eller tredoble produktionen. Desværre har omkostningerne fulgt med, og vi har ikke fået den fortynding af kapacitets-omkostningerne, som ellers var den bagvedliggende grund til en større produktion. I en årrække har vækst været defineret som flere køer, flere ha og nye stalde. I de kommende år vil vækst være at drive flere penge ud af det, man har i forvejen, eller som minimum at tilrettelægge produktionen på en måde, så dækningsbidraget stiger betydeligt stærkere end kapacitets- og finansieringsomkostningerne. vækst uden lån Mange kvægbrugere har erkendt vækstpotentialerne i deres produktionsrammer, slagtet et par hellige køer, ændret et par vaner og er godt i gang med at vækste uden at låne flere penge. En spændende opgave, der motiverer kvægbrugere, medarbejderne og familien. Derudover giver det nye sort likviditet fra den første dag og nogle mere behagelige bankmøder. Fakta Det nye sort er et udtryk, der er hentet fra modeverdenen, og det bruges om et fænomen eller en trend, som er blevet moderne og nu er på alles læber.

19 misvækst grobund 19 Skade og udbyttetab i majs Planteværnsmidlet Catch mistænkes for at have forårsaget omfattende skader i majsmarker. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf er majsplanter, der gror op i en tynd løgagtig top eller evt. har buler på stænglen. En række landmænd i Varde-Grindsted-området kan forvente et betragteligt udbyttetab i majs i år. I de værst ramte marker har helt op til 2/3 af planterne udviklet sig unormalt. Mistanken retter sig mod planteværnsmidlet Catch, en mistanke, der understøttes af, at skaderne også ses i de kontrollerede logaritmeforsøg, som Jysk Landbrugsrådgivning har anlagt, fortæller planteavlskonsulent Erik Helbo. Her stiger Catch-doseringen gennem forsøgsparcellen, og det er tydeligt, at skaderne er størst ved høj dosis. Siden skaderne blev konstateret på nogle få marker flere steder i landet i begyndelsen af august, har Jysk Landbrugsrådgivning nu kendskab til ca. 25 landmænd, hvis majsmarker i større eller mindre omfang er ramt af skader. Catch blev godkendt og markedsført af selskabet Dow AgroSciences til brug i majs først på året 2011, og bruges således i praksis for første gang. Tjek markerne Planteavlskonsulenterne opfordrer stadig alle, der har brugt midlet Catch, til at tjekke deres majsmarker og at kontakte Jysk Landbrugsrådgivning, hvis der Direktør Lars Dinesen fra Dow AgroSciences støtter bestræbelserne på at finde en evt. årsagssammenhæng mellem Catch og skaderne, men han understreger, at der i forbindelse med godkendelsesproceduren for Catch er lavet forsøg, som ikke har vist skader. Anmeld skader På spørgsmålet om, hvordan firmaet stiller sig i forhold til eventuelle erstatningskrav fra landmændene, siger direktøren: - Det er for tidligt at svare på, men det er naturligvis det rigtige at rejse erstatningskrav, hvis man har lidt et tab. Videncentret for Landbrug har udarbejdet et skema til registrering, som skal udfyldes hurtigst muligt. Skemaet kan fås ved henvendelse til din planteavlskonsulent, som også gerne hjælper med udfyldelsen. Stem personligt på Jens Ejner Christensen

20 grobund 20 hesterådgivning Heste skal da ha det bedste Men hvorfor købe dyrt færdigfoder, når man nemt og billigt kan blande selv? TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf Hvis man vil fodre sine heste billigt, så kan jeg hjælpe. Sådan lyder den kontante udmelding fra Jysk Landbrugsrådgivnings nye hesterådgiver, Anita Skou Henriksen. Anita driver stutteriet Skou Arabians ved Jernved med pt. syv heste, og for et år siden tog hun selv udfordringen med at blive fri af dyre foderstof-regninger op. Med en baggrund som faglært landmand, en uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i kvæg og diverse kurser i hestens fodring var det egentlig ingen svær opgave selv at sammensætte en fornuftig foderplan til hestene, fortæller hun. Ingredienserne er sojaskrå, korn, mineraler og vitaminer og hestene stortrives på hjemmeblandingen. Det gør Anita også, for hun vurderer, at hun sparer 2-3 kr. på hvert eneste kg foder, hun serverer for hestene. - De fleste hesteejere køber smarte færdigprodukter og får en gratis foderplan, men det er en dyr løsning, mener Anita, der altså nu er klar til at rådgive andre om fodring og hestehold i al almindelighed. Anita har i tre år arbejdet på deltid som miljørådgiver ved Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg, og det fortsætter hun med, men nu i kombination med hesterådgivningen. Hun lister rådgivningstemaerne op: Generelle velfærdsregler og miljøkrav Foderplanlægning Grovfoderplanlægning Afgræsning og ormestrategi Staldindretning Avl Desuden vil hun stå for tilrettelæggelsen af en række hestefaglige møder, og hun arbejder også på at etablere en erfagruppe for stutteriejere, som her kan gå i dybden med forskellige faglige temaer. Mød kendt hesteadvokat Et arrangement med den kendte og dygtige hesteadvokat, Pernille Skinnerup, bliver der første aktivitet, og mødet finder sted hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg den 13. oktober. - Jeg har valgt at tage fat på problemerne ved køb og salg af heste. Det er blevet meget kompliceret, efter at vi har fået en ny købelov. I hesteverdenen er det gået helt amok, fordi det nu er blevet meget normalt at bruge mange tusinde kroner på at dokumentere hestens sundhedsstatus. Man kan levere hesten tilbage til sælger op til to år efter handlen, hvis man kan bevise en fejl på hesten, fortæller Anita, der er målløs over, at mange bruger kr. eller endda mere på dyre handelsundersø- Fakta Anita anbefaler investering i: Uvildig rådgivning i god og billigere fodring Græsmarksstyring. Sådan får du bedre grovfoder og dermed billigere foder. Dyrevelfærd. Sådan opfylder du de nye staldkrav, der træder i kraft i Heste må ikke længere stå i spiltov, og der er krav til luft, lysindfald, boksstørrelse, loftshøjde og meget mere.

21 grobund 21 gelser og røntgenbilleder af hele eller dele af hesten. Det står slet ikke i forhold til, at hesten måske koster kr., siger hun. Pernille Skinnerup gennemgår ved arrangementet i oktober flere cases og fortæller om deres udfald. Hun introducerer også deltagerne til de standardkontrakter, der kan være en hjælp, og som man i øvrigt gratis kan hente på hendes hjemmeside. - Jeg håber, rigtig mange Køb og salg af hest Hesteadvokaten Pernille Skinnerup er i Esbjerg hos Jysk Landbrugsrådgivning den 13. oktober. Hvad enten du er avler, rytter eller på anden måde beskæftiger dig med heste, kommer du på et eller andet tidspunkt til at stå i en situation med enten køb eller salg af heste. I den forbindelse inviterer Jysk Landbrugsrådgivning til et aftenarrangement med den kendte hesteadvokat Pernille Skinnerup, som har 15 års erfaring med hestejura. Program: l Overvejelser før køb/salg af hest inkl. cases l Købeloven inkl. cases l Valg af dyrlæge til handelsundersøgelsen l Mere købelov l Købekontrakt inkl. cases l Forum for tvister l Åben for diskussioner og spørgsmål til Pernille Skinnerup kaffe og kage Pris 120 kr. pr. deltager. Jysk landbrugsrådgivning John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø Sidste tilmelding den 11. oktober Anita Skou Henriksen på eller eller ash@jlbr.dk. møde Temaaften om vildtpleje Læhegn, remiser og vildtpleje er i fokus ved en temaaften på I/S Hjortlund, Brunbjergvej 41, Filskov, ved Grindsted d. 13. september. Aftenen starter med en tur rundt til nogle af bedriftens mange hegn og plantninger. Her bliver vist god praksis i udtyndingen af hegn og remiser ved Hede Danmark. DLF-Trifolium viser rundt i forskellige udsåede vildt -blandinger, og fortæller om de enkelte blandingers fordele for forskellige fugle- og dyrearter. Efter turen og de inspirerende indlæg om, hvordan landbrug, rekreation, udtynding og jagtpleje kan gå i spænd, serveres der et let traktement. Se mere i kalenderen side 31. vil komme og høre Pernille, for før eller siden skal man enten købe eller sælge hest, og så har man brug for at kende regler og faldgruber, understreger Anita. Som 18-årig købte Anita sin første hest en fuldblods araber. Den blev straks sat i fol, og Anita har avlet på arabere lige siden. Hun rider lidt til husbehov, men den store interesse er at træne hestene til fremvisninger, de såkaldte shows, hvor heste bliver kåret. Hun kan bryste sig af i karrierens løb at have haft den bedste danske hoppe, flere følchampions og lige nu unghingsten med det mest klassiske hoved! Skovlund, Ansager Fritidslandbrug Markvangen Ansager Kontant: Udbetaling: Brt./nt.: / Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS Allan Elsted Hansen, Ejendomsmægler Tlf.: aeh@landbogruppen.dk Sags nr: Velbeliggende lystejendom med et pænt stuehus fra Ejendommen er beliggende nær Skovlund, og har et jordtilliggende på i alt 17,54 ha. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen i gode reelle marker med tilhørende betalingsrettigheder. Agerjorden på 13,73 ha er bortforpagtet til udgangen af Resten består af skov, eng og naturarealer, heraf 1,4 ha fredsskov. Stuehuset har et bebygget areal på 102 m2 og indeholder følgende i grundplan: Køkken med spiseplads, stue, soveværelse og et værelse, samt badeværelse, gang og bryggers. 1. sal er uudnyttet, men kan udnyttes. Driftsbygningerne består af stald på 161 m2 fra 1957, heraf 10 m2 fyrrum, som er etableret i Lade på 225 m2 fra 1957, samt udhuse/garage på 84 m2 fra LandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Jysk@landbogruppen.dk Tlf.: Hektar: 17,55 Energimærke: C