First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle
|
|
- Rikke Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle
2 First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning for det endelige driftsresultat. Derfor har Tjørnehøj Mølle, i samarbejde med Kongskilde Industries, udviklet et unikt produkt nemlig foderautomaten First Feeder. First Feeder hjælper med at hæve sundheden, sænke medicinforbruget og dødeligheden samt give en øget tilvækst og lavere foderforbrug hos smågrisene. Desuden kan First Feeder anvendes som ammeso. Dette vil sænke det samlede antal diedage. Det betyder, at søerne kommer hurtigere videre i deres produktionscyklus, og antallet af kuld/årsso øges. Fordele Med First Feeder er hyppige udfodringer af frisk foder garanteret døgnet rundt, så grisenes vækstpotentiale udnyttes, og sundheden hæves. First Feeder udfodrer i små portioner, så grisene når at slikke udfodringsskålen ren inden næste udfodring, hvorved foderets næringsstoffer bevares, og væksten af uønskede bakterier mindskes. First Feeder er konstrueret således, at selv små grise også kommer til truget hyppigt, og derved også får udnyttet deres potentiale. Ved at tilbyde grisene frisk foder mange gange i løbet af døgnet, hjælper First Feeder grisenes uudviklede mave-tarmsystem godt på vej og derved opnås en bedre sundhed, større tilvækst og lavere foderforbrug. Den forbedrede sundhed er med til, at dødeligheden og medicinforbruget reduceres. First Feeder er nem at betjene, både for grisene og for staldpersonalet. First Feeder kan fodre restriktivt eller ad libitum og aktiveres ved hjælp af en aktiveringsbøjle. First Feeder adskiller sig fra andre foderautomater ved de mange indstillingsmuligheder. Det giver mulighed for med stor nøjagtighed at udfodre forskellige fodertyper med varierende tørstofprocent. First Feeder giver endvidere mulighed for at følge med i grisenes foderoptag over en given periode, så eventuel sygdom kan opdages i tide. Sikkerheden i First Feeder er høj, da der er indbygget en sikkerhedsafbryder i låget, som sikrer, at sneglen ikke kører, når låget åbnes. Udbytte En række besætningsafprøvninger med First Feeder sammen med et godt koncentreret foder, har vist at, produktionsparametrene, tilvækst, foderforbrug, dødelighed, medicinforbrug, sundhedsstatus og dækningsbidrag kan forbedres markant i forhold til brug af alm. tørfoder og/eller foder med lavt indhold af højt fordøjelige råvarer og lavt næringsstofindhold. First Feeder vs. tørfoderskål Ved fravænning blev de mindste grise sorteret fra og fodret med First Feed Midi i hhv. en First Feeder og en almindelig tørfoderskål i 14 dage. First Feed Midi er en del af First Feedstrategien. I de nedenstående tabeller kan resultaterne ses. Før besætningen fik First Feeder, blev de små grise lagt ved en ammeso, hvorved der var en del grise, der blev lagt ihjel. Tabel 1: First Feeder vs. tørfoderskål First Feeder Tørfoderskål Vægt dag (kg) 4,6 4,5 Vægt dag 14 (kg) 7, 6,4 Tilvækst (g/dag) Foderindtag (g/dag) Foderforbrug (kg foder/kg tilv.) 1,16 1,43 Dødelighed (%) 2* * Ved ammeso 2
3 Tilvækst (g/dag) Tilvækst (g/dag) ,6 1,4 1,2 1, 1,16 1,43 1, ,6,4,2, First Feeder Tørfoderskål Foderautomat Tørfoderskål Ved at bruge First Feeder frem for en alm. tørfoderskål opnåede besætningen at øge den daglige tilvækst med 42 g/dag og reducere foderforbruget med,27 kg foder/kg tilvækst samt at reducere medicineringen markant og dødeligheden med 2%. Dette gav en øget indtjening på kr pr. 1. producerede 7 kg s grise. Beholdes grisene til 3 kg øges indtjeningen til kr pr 1. producerede 3 kg s grise. Små vs. store grise For at se om det var muligt at opretholde en høj daglig tilvækst og et lavt foderforbrug hos små og større fravænningsgrise, er der udført et forsøg med to grupper grise med en startvægt på hhv. 4,5 kg og 6,5 kg. Begge grupper blev fodret med First Feed Midi i en First Feeder i de første 14 dage efter fravænning. Tabel 2: Produktionsparametre ved forskellig indsættelsesvægt Små Store Vægt dag (kg) 4,5 6,5 Vægt dag 14 (kg) 8,1 12, Tilvækst (g/dag) Foderindtag (g/dag) Foderforbrug (kg foder/kg tilv.) 1,52 1,1 Tilvækst Tilvækst (g/dag) (g/dag) Tilvækst (g/dag) Dag Dag efter efter fravænning Foderforbrug (kg (kg foder/kg foder/kg tilvækst) tilvækst) ,8 1,8 1,6 1,6 1,52 1, ,4 1, ,2 1,2 1, 1, 1,1 1,1 2 2,8, ,6,6 1 1,4,4 5 5,2,2 Små Små Store Store,, Små Små Store Store 3
4 Både små og store grise opretholdt en høj tilvækst og et lavt foderforbrug i forhold til normal praksis i besætningen. De kom således hurtigere ud af klimastalden og det gav dermed mere kapacitet i stalden. Herved opnåede man en besparelse i foder og tidsforbrug til flytning og pasning af grisene. Forsøget er også udført i en anden besætning med tre grupper af grise, fodret med Zingro First 4 Piglets mel (Foderlægemiddel med 25 ppm zink) i First Feeder i de første 14 dage efter fravænning. I nedenstående tabel kan resultaterne ses. Tabel 3: Produktionsparametre ved forskellig indsættelsesvægt Små Mellem Store Vægt dag (kg) 4,59 5,9 6,29 Vægt dag 14 (kg) 7,37 8,79 9,39 Tilvækst (g/dag) Foderindtag (g/dag) Foderforbrug (kg foder/kg tilv.) 1,43 1,51 1,52 Tilvækst dag dag (g/dag) Foderforbrug dag dag (kg (kg foder/kg tilvækst) Tilvækst (g/dag) Dag -14 Dag ,54 1,54 1,52 1,52 1,51 1,51 1,52 1, ,5 1, ,48 1,48 1,46 1,46 1,44 1,44 1,43 1, ,42 1, ,4 1, små små mellem store store 1,38 1,38 små små mellem store store Også dette forsøg viser, at både små og større grise opretholder en godt tilvækst og et lavt foderforbrug ved brug af First Feeder og koncentreret foder. Grisene voksede hhv. 2,78 kg, 2,89 kg og 3,1 kg i de 14 dage, de gik ved First Feeder og havde samtidigt et lavt foderforbrug. Koncentreret vs. mager blanding Der er store forskelle i prisen på foder og dermed også i koncentration og fordøjelighed. For at teste hvordan to blandinger, en koncentreret blanding og en ikke koncentreret blanding, klarer sig til små grise fodret via First Feeder er dette forsøg udført. Begge grupper blev fodret med en First Feeder de første 14 dage efter fravænning med hhv. en koncentreret blanding med høj fordøjelighed, First Feed Midi og en ikke koncentreret blanding, Mølle Special. 4
5 Tabel 4: Fodring med to forskellige foderblandinger First Feed Midi Mølle Special Vægt dag (kg) 4,57 4,18 Vægt dag 14 (kg) 7, 4,75 Tilvækst (g/dag) Foderindtag (g/dag) Foderforbrug (kg foder/kg tilv.) 1,15 2,31 Daglig tilvækst (g/dag) Daglig tilvækst (g/dag) Foderforbrug (kg (kg foder/kg tilvækst) ,5 2, , ,5 1,,5 1,15 First Feed Midi Mølle special, First Feed Midi Mølle special Små grise har et ufærdigt mavetarmsystem, og derfor skal de have et koncentreret, letfordøjeligt foder, som er tilpasset mavetarmsystemets udviklingstrin. Hvis man anvender en for mager blanding til disse grise, går det ud over tilvækst og foderforbrug. I dette tilfælde steg tilvæksten med 133 g/dag ved at bruge et koncentreret foder. Desuden faldt foderforbruget med 1,16 kg foder/kg tilvækst. På baggrund af den øgede tilvækst og det reducerede foderforbrug er der en økonomisk gevinst ved at investere i et koncentreret foder. I dette tilfælde blev dækningsbidraget øget med kr pr kg s grise eller kr pr 1. prod. 3 kg s grise. Færdigfoder vs hjemmeblandet foder Uanset om man anvender First Feeder eller ej er det vigtigt at anvende et koncentreret foder med høj fordøjelighed til smågrisene. I dette tilfælde har vi testet færdigfoder mod hjemmeblandet foder i både fare- og klimastald. I færdigfoder fra Tjørnehøj Mølle anvendes en høj andel af varmebehandlet korn, mælkeprodukter samt andre højt fordøjelige råvarer, hvor der i hjemmeblandet foder ofte anvendes ubehandlet korn og billigere råvarer. Fordøjeligheden af det ubehandlede korn er lavere end varmebehandlet korn. I den nedenstående tabel kan produktionsresultaterne for begge grupper ses. Tabel 5: Fodring med færdigfoder og hjemmeblandet foder FÆRDIG- FODER HJEMME- BLANDET Vægt dag (kg) 1,45 1,34 Vægt dag 28 (kg) 7,66 7,48 Tilvækst (g/dag) Foderindtag (g/dag) 18 2 Dødelighed i farestald (%) 1,3 12,7 Vægt dag 14 efter fravænning (kg) 1,2 8,9 Vægt ved afgang (kg) 29,3 26,3 Tilvækst dag -14 efter frav. (g/dag) Tilvækst -54 efter frav. (kg) Foderindtag dag -14 efter frav. (g/dag) Foderforbrug dag -14 efter frav. kg foder/kg tilvækst ,54 1,96 Dødelighed i klimastald (%) 1,5 3, 5
6 Tilvækst (g/dag) Færdigfoder Tilvækst Tilvækst (g/dag) (g/dag) Hjemmeblandet Foderforbrug (kg foder/kg (kg foder/kg tilvækst) tilvækst) Dag Dag efter efter fravænning ,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1,54 1,54 1,95 1, , 1, ,5,5 Farestald Farestald Klimastald,, Færdigfoder Hjemmeblandet Dødelighed (%) Færdigfoder Dødelighed (%) Hjemmeblandet 14, 12, 1, 8, 1,3 12,7 I denne afprøvning fandt vi en højere daglig tilvækst på 48 g/ dag efter fravænning ved at bruge færdigfoder. Desuden blev foderforbruget reduceret med,41 kg foder pr. kg tilvækst og dødeligheden reduceret væsentligt. 6, 4, 2,, Farestald 1,5 Klimastald 3, Dette gav et øget dækningsbidrag på kr. 43 pr. årsso, når der er investeret i det dyrere færdigfoder. Uanset om man vælger at anvende færdigfoder eller hjemmeblandet foder er det vigtigt at der vælges et koncentreret foder med høj fordøjelighed. Erstatning for en ammeso eller reduktion i antallet af ammesodage Alt afhængigt af hvilken strategi, der er for ammesøer i den enkelte besætning, kan man reducere enten antallet af ammesøer eller blot antallet af ammesodage. Der er en stor økonomisk gevinst ved at reducere disse. Ved at sætte fravænningsalderen ned (min. 21 diedage) øges antallet af kuld pr. årsso, dertil kommer at smågrisedødeligheden reduceres, da soen ikke lægger nogen pattegrise ihjel. efternølerene i en nurserystald ved en First Feeder. Dermed opnås en bedre sundhed og en reduktion i medicineringen i hele besætningen. I den nedenstående tabel kan den økonomiske konsekvens af ændringer i produktionsparametre ses. Værdien er udtrykt i enten værdi i kr. pr. gris eller kr. pr. årsso. En anden vigtig faktor er at få brudt smittekæden ved at farestalden tømmes ad en gang. Når man flytter efternølere rundt i systemet, forøges og flyttes smitten i farestalden. Det kan undgås ved at tømme farestalden ad en gang og samle 6
7 Tabel 6: Økonomiske konsekvenser af ændringer i produktionsparametre DC Notering 9,7 kr. pr. kg Smågrise Slagtesvin Søer Foderudnyttelse (±,1 FEsv/kg) 5,3 14, - Daglig tilvækst (± 1 g/dag)* 45-6,9 - Foderpris (±,1 kr. pr. FE) 4,4 22, 147, Døde/Kasserede (± 1 pct. point) 2,7 6, - Fravænnede grise pr. årsso (± 1 gris) , Levendefødte pr. kuld (± 1 gris) ,5 Spildfoderdage pr. kuld (± 1 dag pr kuld ,5 Fravænningsvægt (± 1 kg) , Døde i diegivningsperioden (± 5 pct. point) , *afhænger af om produktionen øges/stiplads Hvis smågrisene får en god start opnås en højere fravænningsvægt, hvilket giver en højere tilvækst og lavere foderforbrug efter fravænning Tastatur Display Sikkerhedsafbryder På baggrund af de udførte afprøvninger er der dukket flere spørgsmål op, som vi vil få afklaret i en række nye afprøvninger. Funktion af First Feeder First Feeder er inddelt i foderperioder af 1 times varighed, hvor man for hver time kan angive, hvor mange minutter grisene skal have foder til rådighed. Ved hver start på en foderperiode afgiver First Feeder en summetone på 5 sek. samtidig med, at der udfodres en portion foder. Når grisene aktiverer bøjlen, udfodrer automaten 1 gram foder, og derefter tilsættes vand efter den ønskede tørstofprocent. En sensor sikrer, at truget ikke overfyldes, og at der altid er friskt og hygiejnisk foder. Sensor Foderbøjle First Feeder er udstyret med et display, hvor en lang række indstillinger kan foretages, herunder hvor længe grisene skal have foder til rådighed, om der skal indsættes en foderpause, hvilken tørstofprocent foderet skal have, mm. Der er mulighed for at kalibrere First Feeder til forskellige typer foder og derigennem sikre en nøjagtig udfodring og tørstofprocent. Desuden er der mulighed for at aflæse foderoptaget i displayet og reagere på et evt. fald, som kan betyde, at der er sygdom undervejs. Anbefalinger ved fravænning af smågrise fra 4 kg Stalden skal være ren, tør og varm Starttemperatur skal være min C og sænkes langsomt Sorter grisene efter størrelse Brug en koncentreret foderblanding med høj fordøjelighed Brug en blanding der er tilpasset grisens vægt og alder Hvis grise skal fravænnes efter 21 diegivningsdage, skal de indsættes i en nurserystald eller lignende, hvor der er ekstra varme, og hvor der tages ekstra hånd om grisene med en First Feeder. 7
8 Foderstrategi Det er vigtig at vælge et foder som passer til de grise, det skal bruges til. Mel/Müsli Piller Zink Mel/Müsli Under 3,5 kg 3,5-6 kg Fra 6 kg First Feed Mel First Feed Midi Mel First Feed 4 Piglets Mel First Feed 4 Piglets Piller Zingro First 4 Piglets mel Zingro 6,5 Müsli Zingro 6,5 Müsli Zingro 7 Mel Zink Piller Zingro First 4 Piglets piller Zingro Maxi First piller Zingro 6 piller Zingro Maxi First piller Zingro 6 piller Zingro 7 piller Kontakt din lokale First Feeder specialist Nordjylland limfjord midtjylland Ole Dahl Jørgen Mølgaard Frank Bjerregaard Tlf Tlf Tlf Vestjylland Østjylland Sønderjylland Michael Jørgensen Jens Nielsen Henrik Andresen Tlf Tlf Tlf FAF sjælland Nord Sydsjælland / Quade / BAF Thomas Morsing Nils Frederiksen Bjarne Kromann / Lars Jørgensen Tlf Tlf Tlf / A/S Tjørnehøj Mølle Tingstedvej 47 DK-264 Hedehusene Tlf Fax tjornehoj@tjornehojmolle.dk
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater
Læs mereProfessionel tørfodring
Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mereMavesår hos søer, smågrise og slagtesvin
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereSpækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereFra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø
Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne
Læs merePRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereDOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mere1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereMavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi
Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
Læs mereNyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer
Læs mereOptimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk
Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger
Læs mereOm svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereFra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mereMælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011
Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereSucces med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F
Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereKuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014
September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser
Læs mereFosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereAktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereFærre døde og behandlede grise
Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af
Læs mereSøer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.
Søer og slagtesvin med topmaver Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. oktober 2012 De næste 45 minutter Hvordan finder du ud af, om dine slagtesvin/søer
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereStudietur til Letland
Studietur til Letland Ekspertgruppen Vækstmanagement var på studietur til Letland den 21 22. maj 2015 Deltagerliste: Marianne Christiansen, Svinerådgivning Herning Caroline Kold Simonsen, LandboNord Bjarne
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereOpdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen
Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion
Læs mereEt foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.
Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Vores nye foderprogram indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer
Læs mereVÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING
Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse
Læs mereDANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereBjarne Vest. COO Axzon A/S
Herning Svinekongres : Bjarne Vest Oktober 2015 1 Introduktion 51 år, polsk gift, har 2 børn på 7 og 13 år. Bjarne Vest COO Axzon A/S Har det grønne bevis fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Har boet
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereBoksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Læs mereMINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
Læs mereProfessionel styring i kalve- og kviestalden
Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne
Læs mereSammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar
Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Projektchef Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Hvordan undgår man skuldersår?:
Læs mereVejehold Trimmer produktionen
Vejehold Trimmer produktionen Af Dyrlæge Michael Agerley Gainmax.Svinevet.dk 9 Svinedyrlæger Pia Conradsen Lise-Lotte Pedersen Kristian Havn Jan Andersen Anne-Sofie Karkov Michael Agerley Peter Gram Susanne
Læs mereMINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS
MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen
Læs mereFravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereÅrsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens
Test af Presuin fodringskonceptet til pattegrise Kan vi øge produktiviteten i både farestald og klimastald ved vådfodring af pattegrise? Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens Test af Presuin fodringskonceptet
Læs mereAktuelle produkter og forårstilbud. Tilbud og aktuelle varer maj + juni. Stalosan Desinfektions Gel. hånddesinfektion til forrum.
Stalosan Desinfektions Gel hånddesinfektion til forrum. STALOSAN DES GEL 500 ML 56- VARENR. 281263 Tilbud og aktuelle varer maj + juni Aktuelle produkter og forårstilbud Varmestress hos grise - opstår,
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereSmågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen
Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR
SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereHvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Læs mereFRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN
FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Zink workshop, Dalum November 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på, at et produkt kan afløse
Læs mereMinus 30 FE pr. produceret gris. Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab
Minus 30 FE pr. produceret gris Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen og frem til slagtning En konkurrence,
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereOptimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400
Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.
Læs mereHvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Læs mereHvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereKonceptbeskrivelse AI/AU
Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden
Læs mereMAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN
MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN Lola Tolstrup 31. maj INDHOLD Hvad er mavesår? Hvor udbredt er mavesår? Hvad betyder mavesår for produktiviteten? Hvad er årsagerne, og hvad kan du gøre for at undgå
Læs mereIntroopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Læs mereSpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg
SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg BoPil SpotMix er til alle svineproducenter, som ønsker at optimere foderøkonomi, arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. SpotMix fodresystem
Læs mereSkjoldborg teststation
Skjoldborg teststation Birk Centerpark 24, 7400 Herning www.svineraadgivningen.dk CVR: 25399781 Effekt af MiaTraceZn versus zinkoxid som zinkkilder på produktivitet og sundhed hos fravænnede grise Test
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs merePattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning
Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Baggrund Kun 60% af grisene på 8 kg har lært at æde inden fravænning. Anne Marie Van Bussel 2013 Kun 50% af grisene på 6 kg har lært at æde inden fravænning
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereLøse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger
Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mere