Beskrivelse af klinisk undervisningssted. Lungemedicinsk Afdeling 651

Transkript

1 Beskrivelse af klinisk undervisningssted. Lungemedicinsk Afdeling 651 Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Finsensgade 35, 6700 Esbjerg,

2 Klinisk undervisningssted SVS - Lungemedicinsk Afdeling 651 Adresse Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35,6700 Esbjerg Telefon Klinisk vejleder Dato Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. . Ingeborg.havskov@svs.regionsyddanmark.dk Ena Petersen, Maria Skovbjerg, Sidsel B-Tilia og Anja Højbjerg. Præsentation af sygeplejefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur 1b) Værdigrundlag og målsætning for sygeplejen 1c) Det kliniske områdes patient/brugerkategorier 1d) Organisering af sygeplejen Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejlederuddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske uddannelse 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videreuddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere Lungemedicinsk Afd. 651 er en del af de medicinske specialer på SVS. Lungemedicinsk Afd. 651 består af en afdelingsledelse: - oversygeplejerske: Dorte Folmer - Afdelingssygeplejerske Lene Klemensen. - Overlæge: Torben Tranborg. Direktionen på SVS består af: - Sygehusdirektør: Bjarne Normark - Sygeplejefaglig direktør: Birthe Mette Pedersen. - Direktør: Anders Wang Maarbjerg. På afd.651 er der udarbejdet et værdigrundlag, som gælder alle medarbejdere. Værdigrundlaget bygger på fælles vedtagne værdier hvor nøgleordene er: samarbejde motivation kompetenceudvikling ansvar humor og loyalitet. Afd.651 modtager lungepatienter med alle former for medicinske lungesygdomme som KOL, astma, pneumothorax, lungecancer, o.a. Afd. 651 er opdelt i 5 sygeplejegrupper. Grupperne bemandes af sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter. I de enkelte grupper arbejder du som studerende i gruppen hvor din kliniske vejleder er. Der bliver lavet ugeplan for de enkelte grupper så du altid kan se hvilken gruppe du skal være i. Der er i afdelingen 3-4 kliniske vejledere. Alle har den kliniske vejlederuddannelse som svarer til en sjettedel pædagogisk diplomuddannelse. Til afdeling 651 er der tilknyttet en klinisk sygeplejelærer med diplomuddannelse i sundhedspædagogik. Den kliniske sygeplejelærer har vejledere, studerende og elever som ansvarsområde. 2

3 I afdeling 651 har mange af personalemedlemmerne stor klinisk erfaring og ekspertviden i plejen af patienter med lungesygdomme. Der investeres i uddannelse af personalet og der foregår hele tiden en løbende vurdering og prioritering af uddannelsesaktiviteterne. Flere af sygeplejerskerne har specialeuddannelse i modulet lungesygdomme, ligesom enkelte har modulet i projektledelse, og en sygeplejerske har specialuddannelse i kræftsygepleje. Derudover deltager personalet i relevante kursus og temadage. Personalet består af en dynamisk blanding af nyuddannede og af personale med mange års klinisk erfaring. Det er den kliniske sygeplejelærer som har det overordnede ansvar for læringsmiljøet i afdelingen. Den kliniske vejleder har i samarbejde med den kliniske sygeplejelærer det daglige ansvar for klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse. Der er et tæt samarbejde mellem den kliniske sygeplejelærer og den kliniske vejleder. Den kliniske sygeplejelærer tilstræber at deltage i alle 1.studiesamtaler samt efter behov. Den kliniske sygeplejelærer afholder følgedage og refleksion med alle studerende. De kliniske sygeplejelærere i medicinsk område har udarbejdet kompetencebeskrivelse for kliniske vejledere. Denne kompetencebeskrivelse tages der afsæt i når der afholdes PUS (pædagogisk udviklingssamtale) med afdelingssygeplejersken og den kliniske vejleder. Denne PUS samtale resulterer i en sammenfatning af den kliniske vejleders kompetenceplacering i beskrivelsen, samt pejling for, hvor hun evt. ønsker at udvide sine kompetencer, samt hvilke focusområder inden for læring og vejledning,hun ønsker at arbejde videre med. Den kliniske vejleder tilstræbes at deltage i alle planlagte temadage på sygeplejeskolen på UC-vest Den kliniske vejleder tilstræbes at deltage i alle samarbejdsmøder mellem skole og praktik, samt i ad. hoc. møder på skolen, samt på SVS. Det tilstræbes at de kliniske vejledere på skift deltager i årsmøder for kliniske vejledere, samt i relevante temadage og kurser. 3

4 De kliniske sygeplejelærere fra de medicinske afdelinger afholder årligt 1 temadag med ERFA- udveksling og undervisning med alle kliniske vejledere fra de medicinske afdelinger. Disse møder tilstræbes det at den kliniske vejleder deltager i. Derudover foregår der evaluering og refleksion af de enkelte studieforløb, samt planlægningsmøder med den kliniske sygeplejelærer i afdelingen. 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter Du vil som studerende møde mange forskelligartede sygeplejefaglige forhold og problemstillinger. Beskrivelser af typiske patientforløb på afdeling 651: En 74-årig kvinde indlægges på lungemedicinsk afdeling 651 på grund af tiltagende dyspnø og temperaturforhøjelse igennem den sidste uge. Har ved egen læge fået tablet penicillinbehandling uden effekt. Patienten vejer ca. 50kg og ryger ca. 30 cigaretter dagligt. Bor alene og har ingen hjælp i hjemmet. Patienten ankommer til afdelingen fra Akut Medicnsk Modtageafdeling (AMMA). Har cyanotiske hænder og læber, har en hurtig respirationsfrekvens og er ved at være udtrættet. Har angiveligt ikke sovet de sidste dage, men siddet og blundet i en stol. Har ej heller fået det store mad og drikke. Patienten er bange, føler ikke hun kan få luft nok. Har smerter i ryg og skuldre. Behandlingen består i at patienten får ilt på næsekateter og iltmætningen i blodet måles jævnligt, både ved hjælp af SATmålinger samt A-punkturer. Patienten får noget afslappende / angstdæmpende medicin samt ventoline på paristar (inhalationsmedicin). Desuden behandles patienten med intravenøs medicin da røntgen af thorax viser pneumoni. Ydermere får patienten et rygeplaster på. Efter ca. 2 timer er patienten faldet til ro og har igen en ubesværet respiration i hvile. De efterfølgende dage opstartes intravenøs væsketerapi samt kostregistrering. Patienten ernæringsscreenes samt tilbydes den rette kost herefter. Der tilbydes tilmed ønskekost i et forsøg på at bedre ernæringstilstanden. Der tages kontakt til kommunens visitator, der arrangerer et møde i hjemmet efter 4

5 udskrivelsen, så hjemmeforholdene bliver forbedret og patienten sikres en ernæringstæt kost også i hjemmet. Inden udskrivelsen får patienten lavet en lungefunktionsundersøgelse (LFU) og behandles derefter med den rette inhalationsmedicin samt instrueres i den rette brug af disse. Efter ca. 8 dage udskrives patienten til ambulant kontrol i lungemedicinsk ambulatorium samt får tilbud om rygestop instruktion. En 60 årig kvinde indlægges via Akut Medicinsk Modtageafdeling (AMMA) på lungemedicinsk afdeling 651. Patienten har gennem en uge været sengeliggende i hjemmet, hvor hun har haft problemer med vejrtrækningen. Hun har tidligere været indlagt på lungemedicinsk afdeling, idet hun har en kronisk lungelidelse, KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse). Patienten stoppede med at ryge for ca. 3 år siden. Har 30 pakkeår bag sig. Patienten bor med rask ægtefælle og de klarer sig selv derhjemme. Ved ankomst til afdelingen er hendes tilstand præget af dyspnø, hun hoster og opbringer klart sekret. Hun er afebril. Hun er bange over at hun ikke kan få luft. Der tages div. blodprøver, der viser iltmangel i blodet, hvorfor hun får ilt på næsekateter. Der bliver taget røntgen af thorax, som ikke viser nogen pneumoni, blodprøverne tyder ej heller på infektion. Patienten har derimod en opblussen i sin kroniske sygdom (KOL eksacerbation). Behandlingen består i at patienten får en prednisolon tablet kur i 10 dage, dette for at dæmpe dyspnø symptomerne. Hun behandles endvidere med inhalationsmedicin, som udvider hendes luftveje og forebygger yderligere eksacerbationer. Patienten tager sin inhalationsmedicin på en aerochamper device, som hun har med hjemmefra. Der forsøges, de efterfølgende dage, udtrapning af ilten men dette er ikke muligt. Patienten har brug for ilten mindst 16 timer i døgnet. Der arrangeres derfor hjemmeilt og patient samt pårørende informeres om de nye tiltag samt forholdsregler for ilt i hjemmet. Patienten udskrives til hjemmet med opfølgning i lungeambulatoriet. Fru Jensen er en kvinde på 62 år, og hun fik konstateret lungecancer for 1,5 år siden. Hun har fået kemoterapi uden den forventede effekt. For ca. 1 måned siden blev hun terminal registreret, og hun har nu en åben indlæggelse på vores afdeling. Hjemmesygeplejersken har nu kontaktet afdelingen, fordi fru Jensens tilstand har ændret sig meget i det sidste stykke tid. Hun er blevet mere træt og hun er plaget af kvalme og manglende appetit. Fru Jensen oplever forværring af sin dyspnoe og føler sig ikke tryg ved at være derhjemme. Ved ankomsten til afdelingen bestilles forskellige 5

6 blodprøver,ekg og røntgen af thorax, idet der er mistanke og kliniske tegn på at fru Jensen har pleuravæske-ansamling. Fru Jensens saturation er meget lav, derfor tilbydes også iltbehandling. Når der foreligger svar på de bestilte prøver, lægges der en behandlingsplan for fru Jensen. Fru Jensen er bekymret for fremtiden og hele sin situation. Hun deler sin bekymring med personalet og er god til at komme ud med sine tanker. En stor del af plejen kommer derfor også til at dreje sig om psykisk støtte til fru Jensen. Fru Jensen udskrives efter at være sat i behandling med kvalmestillende medicin. Der bestilles lidt mere hjælp til hjemmet - i form af hyppigere besøg fra hjemmesygeplejersken. I forbindelse med afdelingens status som stamafdeling for lungecancer- patienter varetager sygeplejersker fra afdelingen håndteringen af lungepakken. Dette indebærer at en sygeplejerske fra afdelingen dagligt går på lungeambulatoriet og varetager information og støtte til patienter som er indkaldt til udredning for evt. lungecancer. Vi arbejder ud fra plejeformen tillempet patientpleje. Det betyder hos os at sygeplejersken fungerer som gruppeleder for ca. 5-6 patienter. Hos denne gruppe varetager sygeplejersken funktionen som gruppeleder, udøver sygepleje hos den enkelte patient, samt går stuegang. Vi arbejder overordnet med den sygeplejefaglige referenceramme som styrende for sygeplejen. Vi arbejder målrettet med dokumentation i afdelingen. Vores sygeplejedokumentation foregår i EPJ (Cosmic). 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan Den kliniske vejleder sikres optimale arbejdsbetingelser, idet de i perioder hvor der er studerende tildeles såkaldte U-dage, hvor de fritages for daglige opgaver, og derfor kan holde focus på de studerende og deres læring. På disse dage planlægges samtaler, følgedage, kliniske prøver o.a. 6

7 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Antallet af U-dage aftales mellem afdelingssygeplejersken, klinisk sygeplejelærer og den kliniske vejleder afhængig af hvor mange studerende den kliniske vejleder har tilknyttet. Den kliniske vejleder tilstræbes at være i dagvagt hver gang 1. semester kommer i kliniske studieperioder, idet vi vægter tilknytningen og den gode relation højt. Arbejdstiden for den kliniske vejleder planlægges med udgangspunkt i antallet af studerende og deres kliniske studieperioder. Afd. 651 modtager studerende på 1. semester modul1 og modul 2. På 2. sem. modul 4, samt 6. semester modul 11 og 12. Disse er ifølge studieordning.( 2008) Den studerende modtager klinisk undervisning i 300 timer på modul 4-11 og 12. På 1. semester, modul 1 og 2 modtager den studerende klinisk undervisning i 3 kliniske perioder på i alt 82 timer. Den studerende tilknyttes en klinisk vejleder, og sammen med den kliniske sygeplejelærer, planlægges studieforløbet. Du kan som studerende blive tildelt daglige vejledere- altså sygeplejersker som ikke er uddannet klinisk vejleder, men som har stor erfaring indenfor sygepleje og kan fungere som rollemodel. Vi prioriterer forventningssamtalen højt, idet det er her den studerendes forudsætninger og ønsker afdækkes. Det er læringsudbyttet fra studieplanen som er styrende for forløbet. Sammen med den kliniske vejleder planlægges det individuelle studieforløb. Sammen planlægger vi sygeplejeaktiviteter ud fra læringsudbytte-beskrivelsen i studieplanen, ligesom vi drøfter den individuelle studieplan, hvor vi forudsætter at denne benyttes som studieplan til kontinuerlig, online planlægning, dokumentation og evaluering af aktuel studieaktivitet. Under studiesamtalerne som er en del af den kliniske undervisning afklares den studerendes ønsker og planer for læring i forhold til læringsudbyttet, ligesom der planlægges og drøftes læringsmuligheder i afdelingen. Den kliniske undervisning retter sig mod læringsudbyttet og sammen med den studerende planlægges studie-aktiviteter i klinikken. Der er i afdelingen rig mulighed for at beskæftige sig med alle emner beskrevet under læringsudbyttet i studieplanerne, idet 7

8 afdelingen rummer patientkategorier som muliggør at beskæftige sig med alle områder. Til første studie-samtale forsøger vi at afdække den studerendes ønsker - ligesom vi forsøger at afklare hvilke læringsstrategier den studerende vil benytte og hvordan hun lærer bedst. I vores læringsmiljø på afdelingen tilstræber vi en pædagogik som understøtter den studerendes læreprocesser. Vi forsøger at blotlægge den studerendes læringsstil bl.a. gennem studiesamtalerne. Den studerende opfordres til at være spørgende og undrende. Igennem refleksion og eftervejledning med den studerende klarlægges den studerendes læringsstrategi ligesom det åbenbares, hvor det er, den studerende har brug for støtte i processen. Den individuelle studieplan kommenteres af klinisk vejleder således at den studerende udvikler evnen til refleksion og den individuelle studieplan bliver et vigtigt redskab i den studerendes læreproces. På afdeling 651 modtager du som studerende en del undervisning af intern art. Den studerende modtager undervisning fra de specialeansvarlige sygeplejersker i de 2 specialer samt undervisning i IT system o.a. Desuden tilmelder den kliniske sygeplejelærer den studerende til SVS s forflytningsundervisning samt til undervisning i blodsukker-måling, injektionsteknik, orientering i den sygeplejefaglige reference-ramme o.a. Der tilbydes derudover refleksion med medstuderende sammen med den kliniske sygeplejelærer Alle studerende introduceres til vores IT system af superbrugerne på afdelingen. Den kliniske sygeplejelærer er tæt knyttet til afdelingen og det tilstræbes at hun deltager i 1. studiesamtale og de øvrige efter aftale med klinisk vejleder eller den studerende. Der afholdes løbende følgedage hvor den kliniske sygeplejelærer har fokus på læring og læringsudbytte, samt dine kompetencer. Efter din kliniske periode drøftes din evaluering ligesom vi bruger den fremadrettet til at optimere læringsmiljøet i afdelingen. Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside. 8

9 Bilag 2 Godkendelse som klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende ved Professionshøjskolen University College Vest, Sygeplejerskeuddannelsen Afdeling/Område/Institution: Sygehus/Kommune: Adresse: Tlf.nr./ Godkendelsen gælder følgende moduler: Modul 1 Fag og profession Modul 2 Sundhed og sygdom Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modul 6 Kronisk syge patienter Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Modul 13 Sygepleje- Praksis-, udviklings- og forsknings-viden valgmodul Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder (Sæt x) Uddannelsesansvarlig kontaktperson: Godkendelse som klinisk undervisningssted gives på baggrund af opfyldelse af godkendelseskriterier i henhold til Studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen ved Professionshøjskolen University College Vest, og på baggrund af fremsendt dokumentation på følgende områder: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 2. Sygeplejefaglige forhold 3. Uddannelsesmæssige forhold Godkendelsen gælder for 3 år. Ved væsentlige ændringer af ovenstående forhold indenfor godkendelsesperioden er den ledende sygeplejerske dog forpligtet til at henvende sig til Professionshøjskolen University College Vest, Sygeplejerskeuddannelsen, mhp. revurdering af godkendelsen. Undertegnede ledende sygeplejerske erklærer hermed, at undervisningsstedet kan tilbyde kvalificeret klinisk uddannelse af sygeplejestuderende i de ovenfor nævnte uddannelsesperioder. Dato: Navn: Stilling: Ovenstående afdeling/område/institution godkendes hermed som klinisk uddannelsessted. Professionshøjskolen University College Vest, Sygeplejerskeuddannelsen. Dato: Studierektor/studiechef 9