Kriser og konflikt dommerne

Transkript

1 4 TIL SABBATTEN 23. JANUAR 2016 Kriser og konflikt dommerne Ugens vers Introduktion Hanna bad: Mit hjerte fryder sig over Herren, Herren har løftet mit horn. Jeg spærrer munden op imod mine fjender, for jeg glæder mig over din frelse (1 Sam 2,1). Dommertiden var en meget kaotisk periode i Bibelens historie. Guds folk gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne; Herren overlod dem i undertrykkeres hænder; folket råbte til Herren; og Herren udvalgte en befrier, som skaffede landet fred. Det vil sige, indtil den samme sørgelige cyklus startede forfra igen. Debora, en af dommerne i Israel, var bemærkelsesværdig på grund af den tillid, hun var i stand til at indgyde de mænd, der omgav hende. Hun og Jael er heltinder, mens mændene havde brug for opmuntring på grund af deres tilbageholdenhed og mangel på tro. Vi ser også et gentaget undertema i den store strid i fortællingerne om Gideon, hvor alt tilsyneladende talte imod Guds folks frelse. Samson var en af de sidste dommere. Efter ham havnede nationen i anarki og håbløshed. Han var en meget tøvende helt, mere interesseret i at jagte kvinder end i at følge Gud. Dette var en parallel til hans landsmænd, som var mere interesseret i at tilbede afguder end at tjene Herren. Samuel bringer landet håb. Under hans ledelse oprettes en ny styreform med konger som landets ledere, og en af hans sidste handlinger var at salve den fremtidige kong David. Ugens tekster Dom 4 Dom 6 Dom 14 Hebr 11,32 1 Sam 2,12-25; 8,1-7 38

2 SØNDAG 17. JANUAR 2016 Debora I beretningen om Debora finder vi nye interessante detaljer i temaet med den store strid. Vi opdager, at Guds folk bliver undertrykt og umuligt kan reddes. Dette svarer til, hvad vi så i Åb 12, med den ufattelige ulige kamp mellem en syvhovedet drage og et nyfødt drengebarn (Se tirsdagsafsnittet i Bibelstudium 1). Hovedpersonerne i denne fortælling indbefatter Jabin, konge i Kana an, hans hærfører Sisera, og Debora, som var profetinde og dommer en person, der afgjorde civile retssager mellem to stridende parter. Som kvinde på den tid havde Debora en usædvanlig stor autoritet og indflydelse. Dom 4 På hvilken måde kommer den store strid til udtryk i denne beretning? Hvem bragte til syvende og sidst sejr til Israel på trods af, at de ikke fortjente det? Fortællingens heltinde er Jael, Hebers hustru, som ikke var bange for at identificere sig med Guds folk, og som spillede en afgørende rolle i Guds fjenders nederlag. Set fra vores synsvinkel i dag er det ikke let at bedømme hendes handlinger. Men vi må ikke bruge hendes eksempel til at retfærdiggøre snyd og vold for at opnå vores hensigt, uanset hvor rigtige vores hensigter måtte være. I diskussionerne op til konflikten forsikrer Debora Barak om, at kampen vil ligge i Guds hånd, en genklang fra den store strid. Der benyttes to udsagnsord til at beskrive, hvordan Gud ville bringe dem sejr (Dom 4,7). Han ville trække Sisera (ordet har også betydningen af at fange fisk i et net) hen til Kishonbækken, hvor han ville give ham i Baraks hånd. Deboras takkesang (Dom 5) omtaler flere af detaljerne. Siseras vogne sad fast på grund af regn i den smalle overgang over Kishonbækken. Himlen dryppede af regn, ja, skyerne dryppede af vand (5,4-5), og dette skabte en oversvømmelse, der rev mange af de fjendtlige soldater bort (5,21), og Israel blev befriet. Til at tænke over Tænk over den tillid Israels soldater havde til Debora. Hvorfor må vi dog altid være varsomme med, hvor stor tillid vi har til et menneske, selv om det i dette tilfælde var godt? 39

3 MANDAG 18. JANUAR 2016 Gideon Dom 6,1 Hvad sker der her? Se også Dom 6,10. Efter Debora havde landet fred de næste 40 år; men snart var de igen i undertrykkernes hænder. Denne gang var det midjanitterne, som sammen med deres allierede kom ind i Israel og ødelagde deres afgrøder og stjal deres dyr (Dom 6,3-5). Israel blev meget fattigt og råbte til Herren (Dom 6,6-7). De indså, at deres populære afguder ikke duede i denne situation. Dom 6,12-16 Hvad sagde Herrens engel til Gideon, og hvordan var Gideons reaktion? Burde han ikke have været klar over, hvorfor de stod i den situation, de gjorde? Se Dom 6,7-10. Til trods for Gideons klage, som var uberettiget (de var ulydige, derfor blev de undertrykt), var Gud igen rede til at befri dem, denne gang gennem Gideon. Hvor er det interessant, at Gud omtaler Gideon som en tapper kriger, selv om Gideon havde en helt anden opfattelse af sig selv. Hør mig, herre! Hvordan skulle jeg kunne frelse Israel? Min slægt er den mest ubetydelige i Manasse, og jeg er den yngste i min fars hus (Dom 6,15). Der er ingen tvivl om, at en afgørende side af Gideons styrke var hans opfattelse af egen ubetydelighed og svaghed. Læg også mærke til, hvad Gideon havde bedt Herren om i Dom 6, Det vil sige, at på trods af, at alle odds var imod dem, og på trods af hans egen svaghed, søgte han en særlig forsikring om, at Gud var med dem. Vi har altså her en mand, som fuldt og helt erkender sin fuldstændige afhængighed af Gud. I Dom 7 kan vi læse om Gideons fantastiske succes mod dem, der undertrykte hans folk, og hvordan Gud befriede Israel. Til at tænke over Hvorfor valgte Gud at bruge syndige mennesker til at befri sit folk? Kunne han ikke selv have tilkaldt mere end tolv legioner engle til hjælp (Matt 26,53) for at gøre det, der var nødvendigt for at befri Israel i dette tilfælde? Hvilken rolle spiller vi syndige mennesker både i den store strid og i at forkynde evangeliet? 40

4 TIRSDAG 19. JANUAR 2016 Samson Skillelinjerne i kampen mellem godt og ondt er noget utydelige i fortællingen om Samson. Hans liv begynder på en imponerende måde med et budskab fra Herrens engel om, at han skal være en nasiræer lige fra fødslen. Englen giver Samsons forældre instrukser om, hvordan de skal opdrage dette specielle barn. Moderen bliver befalet ikke at drikke alkohol eller spise forbudt mad (Dom 13, ; se også 3 Mos 11). Gud havde i sandhed særlige planer for Samson, men tingene gik desværre ikke så godt, som de kunne have gjort. Da Samson var blevet en moden mand og skulle begynde at udføre sin guddommelige opgave på det tidspunkt, hvor det var allermest påkrævet, at han var tro imod Gud sluttede han sig til Israels fjender. Han spurgte ikke, om han ville være bedre i stand til at ære Gud, når han havde forenet sig med den udkårne, eller om han ville bringe sig i en stilling, hvor han ikke kunne løse sin livsopgave. De mennesker, der først og fremmest søger at ære Gud, har fået løfte om visdom fra det høje; men de mennesker, som kun tænker på at behage sig selv, har ikke fået løfte om noget. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 290). Dom 14,1-4 Hvordan skal det forstås, at det kom fra Herren altså at Gud brugte Samsons svaghed for kvinder som en anledning til strid med filistrene? Samson gav anledning til strid med filistrene på mange forskellige måder. Først dræbte han 30 mænd og tog deres tøj med tilbage til sin bryllupsfest for at betale en gæld (Dom 14,19). Dernæst ødelagde han deres afgrøder, da hans kone blev givet til hans forlover (Dom 14,20; 15,1-5). Derefter dræbte Samson mange for at hævne sig på filistrene for drabet på hans kone og hendes far (Dom 15,6-8). Da filistrene forsøgte at hævne sig på ham for denne handling (Dom 15,9-10), dræbte han tusind med en æselkæbe (Dom 15,14-15). Og til sidst rev han deres tempel ned og dræbte tre tusind, fordi de havde gjort ham blind (Dom 16, ). Til at tænke over Der synes at være meget lidt fra Samsons liv, som vi bør efterligne, selv om han er med i listen over troshelte i Hebr 11. Så der er tydeligvis mere i denne fortælling, end det først ser ud til. Tænk over, hvad Gud kunne have gjort med Samson. Hvad med os selv? Hvor meget mere kunne vi gøre, hvis vi levede op til vores evner? 41

5 ONSDAG 20. JANUAR 2016 Ruth Fremfor at fortælle om store fjendtlige hære, som truer Guds folk, taler beretningen om Ruth om noget meget mindre: en familie, der er ved at dø ud, men som i stedet bliver genoplivet. Fortællingen om Ruth indeholder to store temaer: Guds skaberværk der ødelægges, og hans folk der trues; men den fortæller også om den store strid på et personligt plan, hvor den i virkeligheden altid bliver udkæmpet. Det er ingen overraskelse, at Juda blev udsat for tørke i dommertiden (Ruth 1,1; 5 Mos 28,48; 32,24; se også Dom 17,6; 21,25). Dette var tegn på, at pagtsfolket havde forladt Gud. Synd og oprør havde reduceret landet, der flød med mælk og honning, til en øde støvgryde; men i Ruths Bog havde Gud taget sig af landet og givet det liv og føde igen (Ruth 1,6). Da Elimelek, hans hustru No omi og deres to unge sønner rejste til Moab, gjorde de det, fordi de ønskede en fremtid. Fjendens land gav dem midlertidig hjælp, men da både hendes mand og begge sønner var døde, besluttede No omi sig for at vende hjem igen. Ruth 1, Hvilken betydning har det, at Ruth ønsker at rejse med No omi? 42 Ruth kom fra et fjendtligt folk, som ved mange anledninger havde forsøgt at ødelægge Israel; men hun valgte at identificere sig med Guds folk og tilbede deres Gud. I tillæg mødte hun velvilje i sit nye hjemland både fra Boaz (Ruth 2,10) og fra de mennesker, der havde hørt om hende (Ruth 2,11). Boaz var sikker på, at hun havde fundet nåde for Herrens øjne (Ruth 2,12), og han tog sin beundring for hende et skridt videre, da han gik med til at gifte sig med hende (Ruth 3,10-11). Men der var en nærmere slægtning end Boaz, og han havde førsteret til Ruths døde ægtemands jord, hvis han giftede sig med Ruth. Denne nærmere slægtning var imidlertid ikke interesseret i en anden hustru; for det ville skade hans økonomiske situation (Ruth 4,6). På dette tidspunkt velsignede forsamlingen Ruth, og sammenlignede hende med de store kvinder i Israels historie (Ruth 4,11-12), som hun blev en del af, da hun blev stammoder til Messias (Ruth 4,13.17; Matt 1,5-6). Her finder vi en fortælling, hvor de levede lykkeligt til deres dages ende. Desværre er der ikke mange af dem i Bibelen. Det er der selvfølgelig heller ikke i vores hverdag. Men vi kan også her se, hvordan Guds vilje på trods af med- og modgang i vores liv til sidst vil sejre. Dette er gode nyheder for alle, der elsker ham og har tillid til ham.

6 TORSDAG 21. JANUAR 2016 Samuel Hvilken forbindelse er der mellem begyndelsen af Første Samuels bog og den store strid? Der synes ingen umiddelbar trussel mod skaberværkets orden, og der er ingen store hære ved landets grænser. Det ondes angreb er mere udspekuleret, men ikke mindre virkeligt. 1 Sam 2,12-25 Hvordan ser vi virkeligheden af kampen mellem godt og ondt i disse bedrøvelige vers? Men skønt han [Eli] var blevet valgt til at styre folket, styrede han ikke sit eget hus. Eli lod sine børn gøre, som de ville. Han elskede fred og ro og brugte ikke sin myndighed til at rette sine børns dårlige vaner. I stedet for at gå i rette med dem og straffe dem, gav han efter for deres ønsker og lod dem få deres vilje. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 298). I modsætning til Elis sønner ser vi en lille dreng, klædt som en præst (1 Sam 2,18-19), der ligesom Jesus, voksede og blev stadig mere vellidt både af Herren og af mennesker (1 Sam 2,26; Luk 2,52). Samuel blev selvfølgelig med tiden en meget mægtig og trofast leder i Israel. Og hele Israel fra Dan til Be ersheba forstod, at det var betroet Samuel at være profet for Herren (1 Sam 3,20). Men dette betød ikke, at alt var godt. Landet var i krig med filistrene, og Elis to sønner blev dræbt; filistrene tog pagtens ark, og den 98-årige Eli døde, da han hørte dette (1 Sam 4,14-18). Desværre skulle Samuel komme til at stå over for det samme problem, som Eli havde: sønner, der ikke fulgte i trofasthedens og troskabens fodspor (1 Sam 8,1-7). Samuel markerer en overgangsperiode i Guds folks historie. Han var den sidste af dommerne og en nøgleperson i udviklingen af den store strid. Hans stabile indflydelse vejledte folket i en afgørende tidsperiode. Det er synd, at hans sønner ikke fulgte i hans fodspor; men Gud er ikke afhængig af menneskelige dynastier. Som et resultat af frafaldet blandt folkets ældste, forlangte de en konge ikke nogen god beslutning. Det skulle de næste mange århundreder vise. Til at tænke over Uanset hvordan vores familieliv er, enten det er godt eller dårligt, er vi alle ansvarlige for, hvem vi tjener i den store strid. Hvorfor er det vigtigt altid at huske, at det aldrig er for sent at rette op på dit forhold til Gud i dag, nu, uanset hvilke fejl, du måtte have begået? I morgen kan det være for sent; men det er det ikke i dag. 43

7 FREDAG 22. JANUAR 2016 Til videre studium Bibelen forsøger ikke at dække over menneskenes synd og ondskab. Hvordan kunne den det og samtidigt tegne et korrekt billede af menneskehedens tilstand? Vi finder en særlig grov beskrivelse af menneskelig ondskab i 1 Sam 2,12-25, hvor Elis sønner og den unge Samuel beskrives i modsætning til hinanden. I 1 Sam 2,12 står der egentlig: Elis sønner var Belials sønner; de kendte ikke Herren. Læg mærke til kontrasten: herkomst havde stor betydning på Bibelens tid, og i denne slægt er Elis sønner nu i stedet Belials sønner. Belial er et ord med en rig betydning, som bruges i en lang række former og sammenhænge, og det er næsten altid negativt. Det er faktisk beslægtet med det hebraiske ord bl og bli, som betyder nej eller ikke eller uden. Belial i sig selv betyder værdiløs eller ubrugelig, og andre steder bruges det på samme måde, som det blev brugt om Elis sønner; det vil sige, andre mennesker blev også kaldt Belials sønner (2 Krøn 13,7; 1 Kong 21,13). I Ordsp 6,12 sidestilles det med en ond person. (I anden mellemøstlig litteratur fra oldtiden finder vi Belial brugt som et andet navn for Satan.) Næsten hver eneste gang, det bruges i Bibelen, er det i en negativ sammenhæng. Menneskene blev skabt i Guds billede med en hensigt og en mening; alligevel var alle disse mennesker ifølge Bibelen værdiløshedens sønner. Vi er enten på Guds side og gør noget for ham, der er meningsfyldt og opfylder hans hensigt; eller vi er til syvende og sidst værdiløse. Det giver også mening, når vi tænker over, at hele vores eksistens og hensigt i livet kun kommer fra Gud. Spørgsmål til drøftelse 1. Bibelen gør det meget klart, at der ikke er nogen mellemvej i den store strid. Enten er vi på den ene side eller den anden, på Jesu side eller på Satans. Alligevel oplever vi sjældent tilværelsen, som så tydelig afgrænset som enten det ene eller det andet. Ofte ved vi ikke med sikkerhed, hvad den rigtige eller forkerte beslutning er, selv ikke i moralske situationer. Det er ikke altid let at beslutte, hvad vi skal gøre. Tænk over forskellige måder, hvorpå vi kan søge vejledning, som vil hjælpe os til at foretage de rigtige valg, når vi til tider ikke har så let ved at se, hvad det rette valg er Hvordan er du blevet skuffet over mennesker, som du har set op til? Og hvordan har du måske skuffet andre, som på et tidspunkt har set op til dig? Hvad har du lært om tro, tillid, nåde og menneskelig svaghed fra disse hændelser?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 23. JANUAR 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål Dommerbogen og dommertiden er fuld af paradokser. Samson er verdens stærkeste mand, men mister al sin moralske styrke, hver gang han ser en attraktiv kvinde. Find andre paradokser i bogen! Hvilken rolle spiller denne bog og dens beretninger i Guds folks historie? - Hovedpersonerne er langt fra helte eller gode eksempler for børn. - Hvorfor tror du, at denne bog kom med i Bibelen? Tænk over dit svar i lyset af den overordnede historie om Guds folk og Guds plan for frelse. Debora var overraskende måske både det politiske og åndelige overhoved for Israel, tydeligvis indsat og støttet af Gud selv. - Hvilken betydning har det for vores forståelse af, hvilken rolle Gud mener, at kvinder kan spille i ledelsen af sit folk? - Hvorfor er kvinder generelt set oftere blevet undertrykt af mænd i historiens løb end omvendt? Når du tænker over grundene til denne undertrykkelse, sammenlign da med Guds ord til Eva i den sidste sætning i 1 Mos 3,16. Hvordan bør vi som kristne, der er sat til at modvirke de forbandelser, synden førte med sig, forholde os til denne undertrykkelse? Beretningen om Ruth er i første omgang let læst som en smuk og sød romantisk historie om en hedning, der vælger at slutte sig til Guds folk. - Hvorfor tror du, at denne bog er med i Bibelens beretning? Hvilken rolle spiller begivenhederne i Guds overordnede plan for sit folks frelse og for Messias komme? Personligt kristenliv Af og til ser også vores liv kaotisk ud, lidt som dommertidens. Husk da midt i kaos og mørke at se ud over nuet, i lyset af den store strid mellem godt og ondt og Jesu død på korset for din og min synd. 45

9 DIALOG TIL SABBATTEN 23. JANUAR 2016 Baggrund Forstå det bedre Debora er omtalt også i Sl 68,12, når salmisten henviser til hendes sejr over fjenderne med denne beskrivelse: Herren lader sit ord lyde, stor er skaren af kvinder, som bringer glædesbud. Det er interessant, at den hebraiske vending, der oversættes med bringer glædesbud, er oprindelsen til det nytestamentlige ord evangelium eller at evangelisere. Dommerbogen er fuld af ofte groteske beskrivelser og paradokser. Den læses næsten som en skrækhistorie. Forskere understreger, at dette er fuldt bevidst og gjort med både litterær finesse og en teologisk pointe. Paradokserne er overvældende og gennemsyrer bogen, selv om de af og til er vanskelige at se. Gideon ønsker ikke at være konge, men kalder sin søn Abimelek, som betyder min far er konge (Dom 8,31). Benjamins stamme blev støttet af en udvalgt gruppe venstrehåndede krigere (Dom 20,16) Benjamins navn betyder min højre hånds søn! Og sådan kan man blive ved. Også Ruths Bog begynder med et paradoks. Elimelek flygter til Moab, fordi der ikke er brød i Judæa, i Betlehem. Byen Betlehems navn betyder brødets hus! Overordnet viser disse bøger, at uden den rette konge ville alt blive kaos i Israel. Det banede historisk vejen for Davids kongedømme med alle dets svagheder; men i sidste ende viser det også hen til Messias, den ideelle konge, som en dag skulle bringe frelse (sml. Ruth 4,18-19 med Matt 1,5). NOTER 46

10 NOTER TIL SABBATTEN 23. JANUAR