Inklusionens Dilemma. Joseph Chaula U11 Tobias Pedersen V11 Tor Ravnholt V11

Transkript

1 Inklusionens Dilemma Joseph Chaula U11 Tobias Pedersen V11 Tor Ravnholt V11

2 Indholdsholdfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Teori... 4 Inklusion / eksklusion... 4 Identitetsdannelse... 6 Pædagogiske tiltag... 9 Værdigrundlag Analyse Inklusion Identitetsdannelse Pædagogiske tiltag - læreplaner Pædagogiske tiltag - dilemmamodellen Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 Indledning Samfundet har ifølge Ulrich Beck, ændret sig fra at være et industrisamfund til et risikosamfund. Hvor industrisamfundet er baseret på fordelingen af goder, som en fundamental del af samfundets indretning. Den elitære del af samfundet er dem som har ressourcerne og adgang til viden som styrker deres karrieremuligheder, dermed en klassedeling af samfundet. Risikosamfundet baserer sig derimod på en fordeling af risici. Beck definerer disse risici som kan værende følgende: Disse risiko-vilkår er for eksempel trusler mod miljøet, rovdrift på naturressourcer, opløsning af kulturelle og sociale fællesskaber, trusler om social udstødelse, ændringer i samfundsmæssige institutioner, permanente ændringer i lovgivningen, uforudsigelighed i den statslige styring, brud og skift i arbejdsliv og familieliv, uvished om rigtige og forkerte valg af livsforløb, usikkerhed om fremtidige kvalifikationer. 1 Det kendetegnende ved disse risici er at de alle sammen er menneskeskabte og er en trussel mod alle, derved inddeler risikosamfundet ikke et klasse. Eliten bliver derfor de individer der evner at mindske de risici som livet bringer, hvilket gør at det bliver individet der kæmper for sin egen risikominimering. Institutionens rolle bliver derfor at støtte op om individets kompetencer til at tage de korrekte livsvalg i forhold til at kunne risikominimere, hvilket kan ses i følgende sætning: Individualisering er således udtryk for øget afhængighed af samfundets institutioner for at kunne foretage eksistentielle valg i livsforløbet. 2 Institutionen får derved en rollen som socialkontroludøver og er derved repræsenterer den udøvende magt i samfundet. På grund af dette er daginstitutionen i Danmark en essentiel del af samfundet, hvilket blandt andet kan ses på udviklingen der har været i antallet af børn i daginstitutionen siden 1990 og frem til i dag. I 1990 var der børn i dagtilbud, mens der i 2012 var børn i dagtilbud. 3 Dette sammenholdt med at forældre svarede i en SFI-undersøgelse, at deres børn med alderen 3 ½ år tilbragte 7 timer og 4 minutter i daginstitutionen gør, at pædagogen spiller en væsentlig rolle i barnets liv. 4 Pædagogen skal derfor arbejde med det enkelte barn men også med 1 Madsen, 2005, side Madsen, 2005, side _2012?OpenDocument 4 2

4 fællesskabet, således at hver enkelt barn oplever en sammenhængende dag, hvor det oplever tryghed og trivsel i sin dagligdag, samt få de kompetencer der sikrer barnets risikominimering, og derved sikre barnet mod social eksklusion, som er en risikofaktor. Pædagogens rolle bliver på den måde, at sikre barnets identitetsdannelse således at risikoen for barnets eksklusion minimeres. Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger støtte op omkring barnets identitetsdannelse gennem inklusion i daginstitutioner? Metode Vi vil i opgaven afklare vores problemformulering ved at belyse inklusion på baggrund af Det Nationale Videns center for Eksklusion og inklusion (NVIE) som arbejder med udviklings- og forskningsprojekter omhandlende rummelighed, inklusion og eksklusion i Danmark 5. Til dette vil vi bruge bøgerne Inklusionens pædagogik og Socialpædagogik Integration og inklusion i det moderne samfund. NVIE står for det Nationale Videnscenter for Inklusion og Eksklusion og Vi vil bruge bogen Socialpædagogik som supplement til at redegøre for inklusion og eksklusion, dette vil vi gøre da Bent Madsen er en af de førende eksperter i inklusion og eksklusion. Bent Madsen, er uddannet lærer og Cand. Pæd. Pæd. og arbejder som Ekstern lektor ved Aarhus Universitet og er selvstændig konsulent, forfatter, foredragsholder og medlem af Inklusionsakademiet, samt tidligere leder af NVIE 6. Hertil vil vi redegøre for identitetsdannelse ud fra Lars Denciks teori om dobbeltsocialisering, og Erving Goffmans teori om indrulningsprocesser. Lars Dencik, har sit grundlag for sin teori, da han er psykolog og professor i socialpsykologi på Roskilde Universitet, samt har forsket i børn, familieforhold og institutionsliv. Han var derudover ansvarlig leder af det nordiske komparative forskningsprojekt, BASUN-projektet, og publiceret en række værker om senmodernitet, børns vilkår og familiemønstre 7 og Erwing Goffman, var canadisk-amerikansk sociolog og fra 1968 professor ved University of Pennsylvania. 8 Vi vil løbende i opgaven redegøre og afgrænse for valgt teori. /EE8E22A2A298440CA97003E46D3F589F.ashx&cd=3&ved=0CCAQFjAC&usg=AFQjCNG6m3wp222_kQFd5ced_SrBKrtg YA Lars Dencik, 1999, side

5 De ovennævnte teorier og begreber vil vi benytte til at foretage en kritisk analyse af Københavns Børn og Ungdoms forvaltnings (BUF) inklusionsværdigrundlag og Børnehuset Teaterbørns værdigrundlag. Dette vil vi gøre for, at belyse om der er forskel i forhold til hvordan det politiske og det pædagogiske værdigrundlag adskiller sig, og derudover opnå en indsigt i hvordan pædagogen kan støtte op om barnets identitetsdannelse gennem inklusion. Teori Inklusion / eksklusion Vi vil i dette afsnit definere begreberne inklusion og eksklusion, ud fra bøgerne Inklusionens Pædagogik og Socialpædagogik. Da inklusion og eksklusion er begreber der forudsætter hinanden vil det være hensigtsmæssigt, at bruge inklusion til at belyse eksklusion og omvendt. Vi vil i løbet af opgaven fokusere på inklusion da det ikke er i pædagogens interesse at ekskludere, men at støtte op om inklusion. Vi vil definerer begrebet inklusion ved at anskue det ud fra NVIE s forståelse, og da de anser det som et policy-begreb vil vi ligeledes gøre dette. NVIE anser det som et policy-begreb, da det kan anskues på flere forskellige niveauer. Vi har valgt, at belyse det politiske niveau og det pædagogisk niveau. 9 Den politiske niveau definerer NVIE, som følgende: Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige mulighed for at deltage i samfundets demokratiske processer og har lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer 10 Ud fra ovenstående citat definerer NVIE inklusion på det politiske niveau, som et begreb der udspringer af en vision om at minimere eksklusion i samfundet, da forskning viser at der er sammenhæng mellem fattigdom, social ulighed og tilgang til samfundets ressourcer i forhold til eksklusion 11. For eksempel satte EU i 90 erne fokus på, at den sociale eksklusion er en trussel imod samfundet. Dette grunder i, at social eksklusion i det moderne samfund mindsker borgerens muligheder for at 9 Inklusionens pædagogik, side Inklusionens pædagogik, side

6 deltage aktivt i samfundet. Dermed bliver fattigdom ikke kun et spørgsmål om materialistisk goder, men også et spørgsmål om manglende samfundsdeltagelse 12. På baggrund af pres fra handicaporganisationer verden over vedtog FN i 1993 standardregler om lige muligheder for handicappede, som i 2007 udmundede i handicapkonventionen 13, hvor formålsparagraffen lyder som følgende: Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 14 Ud fra citatet er handicap noget der opstår i interaktionen mellem samfundet og det enkelte individ. Altså opstår handicappet, når samfundets forventningsniveau ikke stemmer overens med individets kompetenceniveau. Sagt på en anden måde, så er et handicap ikke noget et individ har, men noget der opstår mellem samfundet og individet. Herudover tydeliggjorde konventionen, at ingen borgere må udelukkes fra samfundet uanset omfanget af deres handicap. Denne måde, at anskue et handicap på mindsker risikoen for at individet ekskluderes, yderligere gør denne anskuelse at handicap skal ses som noget alment. Dette gør, at inklusion bliver en vision der omfatter alle mennesker. 15 Inklusion på det pædagogiske niveau er underlagt de rammer den politiske vision for inklusion udlægger. Dette kan blandt ses i NVIE s definition. Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere 16 Det pædagogiske niveau kommer i Danmark blandt andet til udtryk i Salamanca-erklæringen, som er ratificeret til dansk lovgivning. Salamanca-erklæringen fra 1994 præciserer social inklusion, som et pædagogisk princip. Et princip, som i det moderne samfund skal være med til at løse specifikke 12 Socialpædagogik, side Inklusionens pædagogik, side Inklusionens pædagogik, side IBID. 5

7 politiske og sociale problemstillinger. Erklæringen har sit fokus på, at ethvert individ skal inkluderes og have mulighed for, at deltage i skoler og dagtilbuds læring- og dannelsesmiljøer. Dette skal ske ved, at der for fællesskabet er en plan for dannelsen, hvori individets særegnede dannelse tilgodeses. På den måde anses det i erklæringen ikke legitimt, at henvise børn til specialtilbud. De Lærings- og dannelsesmiljøer som omtales i Salamanca-erklæringen, mener NVIE forekommer i differentierede fællesskaber. NVIE bruger betegnelsen differentierede fællesskaber, som dækker over at alle skal være en del af gruppens fællesskab. Derved bygger differentierede fællesskaber på tanken om at gruppen som helhed, bestående af delfællesskaber, hvor individet ikke nødvendigvis behøves at indgå i hele fællesskabet. Individet behøver derfor blot indgå i et delfællesskab for, at være inkluderet. 17 Der er generelt bred enighed om, at alle skal være en del af fællesskabet, det er dog varierende hvilket ordvalg der bliver brugt for at beskrive dette. I Danmark bruges ordet rummelighed ofte for begrebet inklusion. Dette sker, for eksempel i en stor del af kommunernes børnepolitikker inklusion som rummelighed, hvilket kan ses i begreberne den rummelige folkeskole og den rummelige daginstitution. Der er dog den problematik ved, at bruge ordet rummelighed i stedet for inklusion, at man godt kan være i rummet, uden at være aktivt deltagende i det sociale samspil. Derved er der stor forskel på, at bruge begreberne rummelighed og inklusion 18. Identitetsdannelse Vi vil i dette afsnit beskrive hvilke rammer og konsekvenser institutionaliseringen har for børns identitetsdannelse, hvilket vi vil gøre ud fra Denciks teori om dobbeltsocialisering og Erwing Goffmans teori om Institutionalisering. Vi har valgt at bruge Lars Denciks teori om dobbeltsocialisering, da den tydeliggør hvilke rammer der er omkring barnets dagligdag, og derved hvilke rammer der gør sig gældende for barnets identitetsdannelse. Herudover har vi valgt denne teori, da den giver eksempler på konsekvenserne af dobbeltsocialiseringen. Vi har valgt primært at fokusere på barnets færden i institutionen, da det er her pædagogen agerer. Lars Dencik bruger begrebet Udenomsfamilære omsorgsinstanser om daginstitutioner og lignende, hvilket vi igennem opgave vil kalde daginstitutioner. Yderligere har vi valgt Erwing Goffmans institutionaliseringsteori til, at belyse konsekvenserne af børns 17 Inklusionens pædagogik, side Inklusionens pædagogik, side 14. 6

8 institutionalisering i forhold til deres identitetsdannelse. Vi er bevidste om, at Erwing Goffmans teori er skrevet med grundlag i psykiatrien, men vi mener, at den er relevant for daginstitutioner. Derfor vil vi bruge betegnelsen barnet, hvor Goffman bruger betegnelsen individet, da dette efter vores mening vil have bedre relevans. Dette specielt, som supplement til Lars Denciks dobbeltsocialisering. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i bøgerne Børn og familie i det postmoderne samfund samt Erwing Goffman sociologien om det elementære livs sociale former. Denciks teori om dobbeltsocialisering beskriver, hvordan barnets socialisering udspiller sig på to forskellige arenaer; hjemmet og daginstitution. De to arenaer agerer i et samspil, hvor den ene arena ikke tildeles en større betydning end den anden, da barnet tilbringer cirka lige meget tid i hver af arenaerne. Disse arenaer betegner Dencik som Privatlivets arena og den offentlige arena, men tildeler begge arenaer lige meget værdi for barnets socialisering, og derved identitetsdannelsen. Dette tydeliggør Dencik i dobbeltsocialiseringsmodellen, også kaldet sommerfugl-modellen. Figur I figur 1. ses hvordan barnet pendler mellem de to arenaer og hvilke aktører der gør sig gældende for barnet. På grund af barnets pendlingen i dobbeltsocialiseringen skal barnet navigere og tilpasse sig de forskellige regler, normer og forventninger, hvilket sker i interaktionen mellem barnet og aktørerne i arenaerne. Altså med Denciks egne ord: det handler ikke så meget om at blive socialiseret som at socialisere sig. 20 Dette kalder Dencik Autosocialisering Dencik, 1999, side 31. 7

9 Altså socialiseringen sker ved at barnet imitere de signifikante andre i gruppen, hvorved barnet lærer de adfærdsregler og normer som gør sig gældende i gruppen. Når barnets imitation er korrekt bliver det på den måde en del af gruppen, ifølge autosocialisering. Med gruppen henføres der til de sociale fællesskaber, hvor barnet færdes under sine ophold i de forskellige arenaer 21. I forhold til de to arenaer er det interessant at se på hvordan barnet bliver opfattet, og derved forstået forskelligt, som ses i figur 2 herunder. Familie Institution Barnets sociale position Unik Lige med andre Uerstattelig Udskiftelig Sociale relationer Privat Offentlige Gennemvævet af følelsesmæssige bånd Objekt for arbejde Barn-barn relation Få, stabile Mange, skiftende Forskellige aldre Samme aldersgruppe (mere eller mindre) Figur Dencik bruger figuren til at illustrere hvorledes barnets sociale position, sociale relationer og barnbarn relation udarter sig forskelligt i forhold til den familiære arena og den institutionelle arena. Denne forskel gør, at barnet skal agere i forskellige identitetsdannende arenaer. Dette ses for eksempel i hvordan barnet bliver opfattet som unikt i familien og udskifteligt i institutionen. Et gennemgående træk ved den institutionelle arena er, at fokusset ligger på gruppen og ikke individet. Dertil ligger at barnet i institutionen er objekt for personalets professionelle indsats, og derved ikke på samme måde følelsesmæssigt i centrum men i stedet på lige fod med andre børn 23. Goffman har med sin teori om indrulningsprocesser belyst hvorledes barnet præges af de institutionelle rammer, og derved hvilke konsekvenser disse rammer kan have for barnet. Dette har han gjort ved at opstille nogle punkter i forhold til indrulningen, som kan have utilsigtede konsekvenser for barnets identitet. 21 Dencik, 1999, side Dencik, 1999, side Dencik, 1999, side

10 Barnets oplever ved starten i dagintuitionen det Goffman kalder en rolleberøvelse, da det fra at være unik til at være en del af børnegruppen. Denne ændring af barnets rolle er barnet ikke selv herre over, men er overladt til institutionens nåde. 24 Endvidere bliver barnet objektiviseret ved at blive tilpasset institutionen, hvilket Goffman kalder omprogrammering, dette sker ved barnets indrulning gennem fotografering, garderobeplads m.v. Barnet bliver på den måde tilpasset som institutionsbarn, og må tilpasse sin livshistorie hertil. 25 Barnet kan ligeledes ved opstart i daginstitutionen opleve sig tvunget til at undlade at medbringe nogle af sine personlige ejendele, som barnet kan have en særlig relation til, dette kalder Goffman berøvelse af identitetsudstyr. Ved at fralægge sig disse ejendele vil barnet kunne blive berøvet en del af sin personlighed. 26 Dette kan for eksempel være en sutteklud. 27 Goffman beskriver også hvordan barnet i forsøget på at tage afstand til institutionens rammer for, at beskytte sig selv imod institutionens krænkelser bliver mødt, som ikke samarbejdsvillig og adfærdsvanskelig. Dette kalder Goffman Looping. 28 Barnets handlingsfrihed i institutionen påvirkes af de regler og rammer, som institutionen har opsat for barnet. På den måde begrænses barnets muligheder for at planlægge sine egne handlinger i løbet af sin institutionstid, da barnet skal tilpasse sig efter de dikterede regler og rammer. Dette kalder Goffman for ensretning eller tyrannisering. 29 Barnets identitetsdannelse påvirkes på den måde af institutionaliseringen ved, at barnet skal begynde at skabe sig en identitet der er tilpasset institutionens forventninger og krav. 30 Pædagogiske tiltag I dette afsnit vil vi belyse to tiltag der støtter op om pædagogisk praksis og derved giver pædagogen mulighed for arbejde inkluderende i daginstitutionen. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i bogen Inklusionens Pædagogik, som vi har beskrevet i ovennævnte afsnit. Disse to tiltag er følgende; læreplaner 31 og dilemmamodellen 32. Vi har valgt læreplaner da de er et grundlæggende tiltag for hvordan der arbejdes med inklusion. Dilemmamodellen vil vi bruge til at illustrere en konkret metode til inklusionsarbejdet. 24 Mørch, 2007, side Jacobsen & Kristiansen, 2002, side Jacobsen & Kristiansen, 2002, side Mørch, 2007, side Jacobsen & Kristiansen, 2002, side Jacobsen & Kristiansen, 2002, side Jacobsen & Kristiansen, 2002, side Larsen, 2009, side Pedersen, 2009, side

11 Dagtilbudsloven fra 2007 præciserer i paragraf 8 at der skal arbejdes med pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal følge 6 temaer 33 : 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer Det er gældende for alle 6 temaer at der skal tages hensyn til fællesskabet samt individet, hvilket forudsætter en inkluderende pædagogisk praksis. Læreplanerne giver ud fra de 6 temaer en praktisk tilgang for daginstitutionerne til, at formidle hvordan der arbejdes med barnets identitetsdannelse og inklusion for både børn, pårørende og pædagoger. De 6 temaerne må ikke anses som udtryk for hvad barnet skal kunne, men snarere hvilke pædagogiske muligheder der tilbydes børn i henhold til deres identitetsdannelse. På denne måde kan pædagogen evaluere og vurdere sin praksis, og derved bevidstliggøre de eksklusionsfaktorer der påvirker børns deltagelse og identitetsdannelse

12 Et andet pædagogisk tiltag der bruges i arbejdet med inklusion i daginstitutioner er dilemmamodellen. Figur I figur 3 illustreres hvorledes et for stort fokus på det individuelle individs deltagelse (værdi) fører til stigmatisering og fællesskabets opløsning (bekymring). Det positive modsatte af bekymringen er at alle børn har godt af deltagelse i fællesskaber (skyggeværdi). Ligesom der kan være en bekymring ved for stort fokus på værdien, gælder det samme ved skyggeværdien. Dette ses i figuren ved, at for stort fokus på fællesskabets præmisser medfører udsathed og eksklusion (bekymring). På den måde illustrerer modellen hvordan der er et dilemma mellem den værdi man tillægger arbejdet med det enkelte individ, og så den værdi man tillægger arbejdet med fællesskabet. Pædagogen er altså nød til at være bevidst om hvordan et for stort fokus på den ene værdi præger den anden værdi. Dette kommer til udtryk ved værdien og skyggeværdien i figur 3. I Figur 3 s værdi er at det er hensigtsmæssigt, som pædagog at støtte op om barnets individuelle deltagelse, men for megen støtte kan resultere i at barnet bliver stigmatiseret som hjælpeløs, og

13 derudover skaber for megen støtte et fællesskab mellem pædagogen og det enkelte barn, der opløser det oprindelige børnefællesskab. Da det er en forudsætning for individet at det er en del af fællesskabet, fordi individet kun i fællesskabet kan udvikle sin identitet. Samtidig er det en forudsætning for fællesskabet at individet deltager. Således er værdien og skyggeværdien komplimentære. Skyggeværdien forudsætter derfor at pædagogen har fokus på børnefællesskabet. Hvis pædagogen til gengæld støtter for meget op om børnefællesskabet er der en risiko for at det enkelte individ bliver ekskluderet fra børnefællesskabet, da det have svært ved at tilpasse sig. 35 Altså kan pædagogen bruge dilemmamodellen til at tydeliggøre de to modsatrettede værdier der er i et dilemma, samt fremhæve konsekvensen af et for stort fokus på den ene værdi i forhold til dennes skyggeværdi, og omvendt. Derved er dilemmamodellen et konstruktivt tiltag for pædagogen. 36 Værdigrundlag Vi vil først belyse Københavns Kommunes Børn og Ungdomsforvaltnings værdigrundlag. Dette vil vi gøre for at undersøge hvorledes de politiske rammer der er udstukket på området påvirker inklusion og identitetsdannelse og derved hvilke retningslinjer Københavns Kommunes har udarbejdet. Herefter vil vi belyse hvorledes Børnehuset Teaterbørns værdigrundlag påvirker den måde der arbejdes med inklusion og identitetsdannelse. Dette vil vi gøre for, at opnå en indsigt i hvordan de politiske visioner afspejler sig i institutionens visioner. Københavns Kommunes børn og ungdoms politik er båret af to overordnede visioner for de københavnske børn og unges liv, den ene er: Københavns Kommune bedst muligt skal udvikle børn og unges faglige, sociale, kulturelle og kreative kompetencer, fordi disse er nødvendige for at sikre vores børn og unge en fremtid med meningsfuldt livsindhold og givende samvær med andre mennesker. 37 Visions essens er at pædagogen skal støtte op om barnet således at det opnår kompetencer der fremmer barnets mulighed at udvikle sig meningsfuldt på et individuelt- og et socialt niveau Pedersen, 2009, side Pedersen, 2009, side Ibid. 12

14 Den anden vision er: Københavnske børn og unge skal opleve en sund, tryg og udviklende opvækst, hvor nøgleordene er trivsel, anerkendelse og livsglæde, fordi tryghed, trivsel og leg er en forudsætning for læring, selvværd og en tillidsfuld omgang med omverdenen. 39 I denne vision er essensen, at barnets hverdag skal været præget af nogle nøglebegreber som er; trivsel, anerkendelse og livsglæde. Disse nøglebegreber mener kommunen er en forudsætning for barnets læring muligheder og velvære, samt at skabe trygge rammer for barnet. Disse to visioner adskiller sig ved, at den første baserer sig på at det pædagogiske personale skal støtte op om barnets kompetenceudvikling. Den anden baserer sig på hvilke rammer det pædagogiske personale skal skabe for barnets udvikling i hverdagen. 40 Ud over de to visioner bygger Københavns Kommunes værdigrundlag på 4 grundlæggende værdier: Trivsel i hverdagen, Parat til fremtiden, Respekt for fællesskabet og Muligheder for alle. De uddyber hver værdi ved, at sætte fokus på nogle begreber der relaterer sig til hver enkelt. 41 Trivsel i hverdagen fokus på sundhed og tryghed Ifølge Københavns kommune styrkes barnets nysgerrighed og indlæringsevne gennem tryghed og trivsel. Pædagogen skal derfor, i samarbejde med forældrene, stimulere og udvikle barnets livslyst, samt støtte op om barnets livsduelighed. Herudover mener kommunen at pædagogen også skal have fokus på barnets sundhed, da dette også har indflydelse på barnets trivsel. Parat til fremtiden fokus på udfordringer, viden og kompetencer Disse fokuspunkter skal ske igennem faglig og personlig udvikling for barnet, som opnås gennem aktiviteter og lege. Hensigten med dette er at pædagogen skal støtte op om identitetsdannelse ved, at skabe en balance mellem udfordringer og kompetencer. Dette skal ske med hensyntagen til det 39 Ibid. 40 Ibid

15 enkelte barns udviklingstrin. Kommunen stiller derfor krav til institutionerne om at tilpasse udviklings- og læringsmiljøet, således at de kan rumme hvert enkelt barn. Respekt for fællesskabet fokus på ansvar og dannelsen Københavns kommune mener, at barnet i daginstitutionen skal lære ansvarlighed og demokratiske spilleregler, hvilket barnet skal lære gennem interaktion med andre. Interaktionen skal foregå med respekt for fællesskabet og de dertilhørende sociale spilleregler. På denne måde mener kommunen at pædagogen kan støtte op om barnets velvære og sociale udvikling, og derved forebygge eksklusion. Københavns kommune mener, at for at dette kan lade sig gøre er forældrene nød til at vedkende sig hovedansvaret for barnets sociale udvikling. Muligheder til alle fokus på børn og unge med særlige behov Med muligheder til alle mener Københavns kommune at alle med fysisk- eller psykisk funktionsnedsættelse eller i sociale problemer har krav på støtte, således at man forebygger eksklusion, og derved gives samme mulighed for at opnå succes som alle andre. Støtten skal så vidt muligt foregå i barnets nærmiljø, med mindst mulig indgriben, samt tage hensyn til barnets herkomst. Kommunen mener også at det er vigtigt at understøtter forældreopgaven, og fokuseres på kompetencer frem for problematikker. Børnehuset Teaterbørn er en selvejende integreret institutionen, der har beliggenhed i København K. Institutionen har nominering til 16 vuggestue- og 24 børnehavebørn. Institutionens værdigrundlag har sit fundament i 5 værdier; rummelighed, meningsfuldhed, ligeværdighed, nærvær og respekt. 42 Rummelighed Institutionen mener, at rummelighed støtter barnet i dets identitetsdannelse ved at institutionen ikke fortæller barnet hvordan det skal udvikle sig, men giver plads til hvert barn. Barnet har på den måde mulighed for at udvikle sig på egne præmisser, og får derved lov til at fortælle sin egen livshistorie, som skaber mening og tryghed for barnet

16 Meningsfuldhed Børnehuset vil ved at tage udgangspunkt i barnets interesser opnå et udviklingsmiljø, hvori barnets identitet kan dannes på baggrund af barnets kompetencer. Dette mener institutionen blandt andet kan ske ved, at tage udgangspunkt i daglig dialog med barnet, således at pædagogen kan støtte op om og har indsigt i barnets ideer og interesser. Derved kan der skabes en meningsfuld dagligdag for barnet på barnets præmisser. Ligeværdighed Ved denne værdi mener institutionen at alle skal have lige deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Værdien antager at alle børn kan bidrage til fællesskabet, da ethvert individ besidder egenskaber og ressourcer som er til gavn for fællesskabet. Derved menes der at et hvert barn har ret til at blive set, hørt og anerkendt for hvem de er. Nærvær Institutionen anser nærvær en betydningsfuld del af det pædagogiske arbejde der sker ved at pædagogen er engageret og aktiv i interaktionen med børnene. Dette gør at pædagogen fordyber og inddrager sig i barnets hverdag, og derved viser barnet at pædagogen vil dem. På denne måde anerkender institutionen barnet som unikt i børnefællesskabet. Respekt Institutionen anser respekt som en rettighed for alle, hvilket gør at pædagogen i mødet med barnet skal være seriøs, lydhør og åben for barnets oplevelse af verden, da nogle af disse oplevelser kan være udfordrende og svære for barnet. Analyse Vi vil foretage vores analyse ved at belyse værdigrundlagene først ud fra inklusionsteori, hernæst identitetsdannelsesteori og sluttelig ud fra teori om pædagogiske tiltag. Ved hvert afsnit vil vi først belyse hvorledes Københavns kommunes Børn og Ungdomsforvaltnings værdigrundlag kan anskues ud fra de valgte teorier og tiltag, og det samme vil vi gøre med Børnehuset Teaterbørns værdigrundlag. Hvert afsnit vil vi afrunde med en delkonklusion for derved at skabe en rød tråd gennem analysen, samt foretage en sammenligning af de to værdigrundlag i delkonklusionen. 15

17 Inklusion I denne del af analysen vil vi analysere de to værdigrundlags værdier ud fra teori om inklusion. Dette vil vi gøre ved at gennemgå værdierne en ad gangen. Hvis man ser på Københavns kommunes værdiggrund ud fra NVIES 2 niveauer; det politiske og det pædagogiske, kan man se en bred sammenhæng. Hvis vi ser på værdien Trivsel i hverdagen, kan det ses at barnet skal opleve en tryg hverdag, pædagogen skal støtte op om barnets livsglæde, nysgerrighed og læringsevne. Dette kan ses i tydelig sammenhæng til det pædagogiske niveau, da der er en rødtråd mellem barnets livsglæde/læringsevne og lærings- og udviklingsniveauer. Dertil kan barnets som aktiv deltager udfolde sin nysgerrighed. Det at der skal støttes op om barnets livsglæde og læringsevne kan ses i sammenhæng med det politiske niveau i forhold til have mulighed for deltagelse og lige adgang til samfundets ressourcer. Det at barnet skal have mulighed for deltagelse og lige adgang til samfundets ressourcer kommer ligeledes til udtryk i værdien Parat til fremtiden. Værdien parat til fremtiden kan ses på et politisk niveau ved at kommunen sætter fokus på at pædagogen skal støtte op om barnets kompetencer, der skal til for at deltage aktivt i samfundet. Kompetencerne skal tilegnes gennem et lærings- og udviklingsmiljø, hvor det enkelte barn rummes og udfordres i fællesskabet, herved kommer det pædagogiske niveau til udtryk. Det pædagogiske niveaus fokus på lærings- og udviklingsniveauer kommer ligeledes til udtryk ved værdien Respekt for fællesskabet da pædagogen her skal sikre barnets velvære og sociale udvikling og derved forebygge eksklusion. I forhold til denne værdi kommer det politiske niveau til syne i kommunens udlægning af værdien ved, at pædagogen skal lære barnet om ansvarlighed og demokratiske værdier, hvilket ligger i god tråd om at kunne deltage i samfundets demokratiske processer. Kommunens fokus på forebyggelse af eksklusion kommer herudover også tydeligt til udtryk ved værdien muligheder for alle der har tydeligt fokus, der ligger tæt op af handicap-konventionen og derved det politiske niveau. Fokusset ses i sætningen der bliver skrevet under denne værdi, alle med fysisk- eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer har krav på støtte. Værdien ligger på den måde på linje med det politiske niveau i forhold til at forsøge at minimere eksklusion i samfundet. I forlængelse af dette kommer det pædagogiske niveau til syne gennem Salamancaerklæring, der som nævnt i teoriafsnittet siger at alle mennesker har ret til at være aktive deltagere og på den måde en del af fællesskabet, uanset udfordringer. 16

18 De 4 værdier kommunen opstiller for sit værdigrundlag afspejler på den måde de to visioner der er opstillet. Hvis vi ser på visionerne ud fra de to inklusionsniveauer NVIE opstiller så kan vi ligeledes se både det politiske og det pædagogiske niveau i dem. Det politiske og pædagogiske niveau kan ses i den første visions fokus på at udvikle barnets kompetencer, da det ligger op til et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø som skal være medhjælpende til at forberede barnet som aktiv borger. De to niveauer kan ses i den anden vision ved at pædagogen skal skabe mulighederne for barnet kan udvikle sig gennem arbejde med læring, selvværd og tillidsfuld omgang med omverdenen, og dermed skabe rammerne for lærings- og udviklingsmiljøet samt barnets deltagelse i fællesskabet. Børnehuset Teaterhusets værdigrundlag ud fra NVIE s to niveauer kan vi se ved værdien rummelighed at pædagogen skal støtte op om barnets identitetsdannelse hvilket svarer til pædagogiske niveaus mål om at ethvert individ skal inkluderes i fællesskabet, og derved have mulighed for at udvikle sig på egne præmisser. Gennemgående ved værdien meningsfuldhed er et fokusset på barnet og barnets interesser hvilket svarer til begge niveauers fokus på at give barnet mulighed for deltagelse og adgang til fællesskabet. Pædagogen skal i forhold til værdien gøre dette for at sikre barnet mulighed for udvikling af kompetencer, hvori fællesskabet skal udgøre et inkluderende udviklingsmiljø for barnet. Pædagogen skal i forhold til værdien ligeværdighed anerkende barnet som havende ressourcer der er til gavn for fællesskabet, hvilket i forhold til de to niveauer skal sikre at barnet bliver set som bidragsyder og derved får mulighed for deltagelse og lige adgang til fællesskabet. Værdien nærvær ligger vægt på det unikke barn, denne værdi kræver dog af pædagogen at det får barnet til at føle sig unikt, hvilket kan ses på begge niveauer på samme måde som ligeværdighed kunne. Pædagogens arbejde med at sikre barnet mulighed for deltagelse og adgang til fællesskabet skal i forhold til værdien respekt ske ved at pædagogen er lydhør og anerkende for barnet, dette kan ses i forhold til det pædagogiske niveau om at pædagogen skal tage hensyn til individets særegnede udfordringer. Pædagogen skal derfor sikre at alle børn i institutionen kan være en del af børnegruppen, gennem differentierede fællesskaber. Delkonklusion Begge værdigrundlag har klare træk til NVIE s version af inklusion. Forskellen er dog at Børnehuset Teaterbørns værdigrundlag er skrevet mere konkret i forhold til hvad pædagogen skal gøre og Københavns kommunes Børn og Ungdomsforvaltnings værdigrundlag er mere visionært i 17

19 forhold målene med inklusion. Kommunens fokus ligger derved mere på at forebygge eksklusion, hvor børnehusets værdigrundlag er bygget op omkring hvordan hvert enkelt barn kan sikres adgang til fællesskabet. Ud fra denne analyse kan vi konkludere at det kommunale værdigrundlag ligger sig mere op ad det politiske niveau for inklusion, hvor børnehusets værdigrundlag i højere grad nærmer sig det pædagogiske niveau end det politiske niveau. Identitetsdannelse Her vil vi benytte samme fremgangsmåde som i analysens inklusionsafsnit. Når vi ser på kommunens værdigrundlag med henblik på Denciks dobbeltsocialisering og Goffmans indrulningsprocesser ses der en sammenhæng i forhold til værdierne. Når vi ser på værdien trivsel i hverdagen kan vi se at det er et samarbejde mellem privatlivets arena og den offentlige arena at sikre barnets tryghed og trivsel, som er de to nøgleord kommunen ligger i værdien. I forhold til dobbeltsocialiseringen har det en gyldighed da barnet opleves forskelligt i de to arenaer. I det barnets position den offentlige arena er udskiftelig og lige med andre børns. De mange skift i barn-barn relationen må det naturligvis skabe en utryghed i forhold til privatlivets arena hvor barnet er unikt og uerstatteligt, samt har stabilitet i hverdagen. Dette vil medføre at når barnet er i den offentlige arena oplever en formindsket tryghed og derved formindskelse af trivslen, hvilket nødvendiggør et samarbejde på tværs af arenaerne i forhold til barnets tryghed og trivsel. Pædagogen kan ved at støtte op om barnets tryghed og trivsel styrke dets nysgerrighed og indlæringsevne under autosocialiseringen. Set ud fra Goffmans indrulningsprocesser vil barnet opleve en rolleberøvelse da barnet som nævnt går fra at være unikt i familien til en af mange i institutionen. Ligeledes vil barnet opleve en omprogrammering da det under sine ophold i institutionen skal tilpasse sig institutionens regler og rammer, samt bliver objektiviseret som et af mange børn for pædagogerne, da pædagogerne modsat forældrene ikke har det samme tætte bånd til barnet. Indrulningsprocesserne kan på den måde ses som grund til at kommunen ligger op til at pædagogen skal støtte om barnets tryghed og trivsel og derved støtte op om barnets identitetsdannelse. Modsat trivsel i hverdagen ligger kommunen i værdien parat til fremtiden op til at den den offentlige arena ikke behøver samarbejde med privatlivets arena om denne værdi, da samarbejde ikke bliver nævnt. Pædagogens fokus på barnets faglige og personlige udvikling kan i 18

20 forhold til Dencik anset som objekt og på lige fod med alle andre børn i fællesskabet. I forhold til barnets udvikling må det anses at skabes gennem autosocialiseringen, hvor ved barnet sikres kompetencerne til at være parat til fremtiden. Pædagogen skal dog også være bevidst om indrulningsprocesserne da omprogrammering og ensretning er faktorer i forhold til at støtte op om barnets identitetsdannelse og derved at har en indflydelse på barnets parathed til fremtiden. omprogrammering spiller ind ved at barnet tilpasses institutionslivet, og derved sker der en ensretning hvor barnets handlingsmuligheder mindskes. Institutionslivet præger på den måde barnets livshistorie og derved identitetsdannelse. Værdien respekt for fællesskabet foregår ud fra Denciks sommerfugl som et samarbejde mellem de to arenaer, da barnet pendler mellem begge arenaer. Pædagogen og hjemmet skal i forhold til denne værdi støtte op om og lære barnet ansvarlighed, demokratiske værdier samt de sociale spilleregler. Pædagogens arbejde med at lære barnet disse ting, bygger på præmissen om at barnet accepterer det er udskifteligt og lige med de andre børn i institutionen modsat i hjemmet. Også her spiller omprogrammering ind da barnet skal lære at følge institutionens regler og rammer, hvilket ses i arbejdet med de sociale- og demokratiske spilleregler, og hvis barnet ikke følge de udstykkede rammer og regler kan looping forekomme og blive set som adfærdsvanskelig, og i værste tilfælde medføre eksklusion. Samtidig kan de udstykkede rammer og regler forstås som ensretning. Det pædagogiske arbejde med værdien muligheder til alle skal i forhold til Denciks sommerfugl foregå i begge arenaer, da kommunen tydeligt skriver at støtten skal foregå i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben, da værdien, som nævnt i teoriafsnittet, omhandler børn med særlige behov. Pædagogen skal støtte barnets autosocialisering, således at barnet føler sig på lige fod med andre, og henført til Denciks tabel (figur 2) objektiviseret. Barnet går derudover fra at være unikt i privatlivets arena til at være lige med andre i den offentlige arena. I forhold til Goffmans indrulningsprocesser bliver barnet udsat for en rolleberøvelse da barnet i institutionen mister sin status som unik samt bliver objektiviseret i det pædagogiske arbejde med børnegruppen. Dette medfører derudover at barnet oplever en omprogrammering. Hvis vi ser på værdigrundlaget for Børnehuset Teaterbørn i forhold til Denciks sommerfugl så ligger værdien rummelighed og meningsfuldhed i den offentlige arena, da fokusset ligger på hvordan pædagogen skal arbejde. Forskellen på de to værdier ligger i at rummelighed anskuer 19

21 identitetsdannelse ud fra rammerne, hvor meningsfuldhed ser det ud fra barnets kompetencer. Pædagogen skal støtte op om barnets identitetsdannelse således at barnet kan fortælle sin egen livshistorie ved at være rummelig og støtte op om barnets kompetenceudvikling, dette sker ifølge Dencik ved autosocialiseringen, altså ved interaktion med andre i fællesskabet. I forhold til Goffmans indrulningsprocesser så bliver barnet udsat for en rolleberøvelse, da barnet ikke selv er herre over sin identitetsdannelsesproces, set ud fra Denciks autosocialisering. Derudover skal barnet på trods af rummelighed og kompetenceudvikling stadig forholde sig til at være i en institution hvorved barnet påtvunget en omprogrammering. Værdien ligeværdighed ligger i forhold til Denciks sommerfugl vægten på den offentlige arena da den omhandler hvorledes pædagogen skal arbejde. Barnet er ifølge Dencik udskifteligt i den offentlige arena men i forhold til værdiens fokus på at alle børn kan biddrage til fællesskabet ligger der en konflikt i forhold til dette. Da alle biddrager til fællesskabet vil alle børn nyde godt af interaktionen, hvilket understøtter Denciks autosocialisering i forhold til identitetsdannelsen. Barnet vil være på baggrund af omprogrammering automatisk tilpasse sig institutionen hvorved dets identitetsdannelse bliver præget af institutionslivet og dettes fællesskab. Yderligere ligger der en indirekte looping risiko hvis barnet udnyttelse af sine kompetencer ikke lever op til pædagogens forventninger. nærvær set ud fra Denciks sommerfuglemodel ligger vægten på institutionen, da der også her er pædagogen i fokus og hvordan denne interagerer med børnene. Det at pædagogen skal forsøge at være nærværende og anerkendende tydeliggør objektiviseringen af barnet gennem pædagogens arbejde. Da denne værdi hovedsageligt ligger på hvordan pædagogen skal arbejde med barnet, ses der ikke nogen indrulningsprocesser i forhold til barnet. Ligesom de andre værdier ligger respekt fokusset på hvorledes pædagogen skal arbejde, hvorved den ligeledes er fokuseret på sommerfuglens den offentlige arena. Da pædagogen møder barnet med respekt vil barnet opleve at være lige med andre. Denne respekt vil i forhold til autosocialiseringen medføre at barnet har lettere ved at interagere og derved danne sin identitet. På samme måde som ved nærvær forsøger denne værdi at minimere indrulningsprocesser ved at respektere barnets suverænitet. 20

22 Delkonklusion Vi kan konkludere at Københavns kommunes Børne og Ungdomsforvaltnings værdigrundlags værdier i forhold til Denciks sommerfugl har vægt på både privatlivets arena og den offentlige arena hvorimod Børnehuset Teaterbørns værdier kun ligger vægt på den offentlige arena. Dette gør at kommunens værdigrundlag ligger vægt på forældresamarbejdet, og derved tager højde for barnets dobbeltsocialisering, og hvordan denne har indflydelse på barnets identitetsdannelse. Modsat nævner Børnehuset Teaterbørns værdigrundlag på intet tidspunkt forældresamarbejde, hvorved barnets dobbeltsocialisering ikke tages højde for og fokuserer derfor kun på barnets identitetsdannelse i institutionen. I forhold til Goffmans indrulningsprocesser kan vi konkludere at de er tilstedeværende i begge værdigrundlag. Dog inddrager Børnehuset Teaterbørn værdier der har til hensigt at minimere indrulningsprocesser og derved skabe rammer for identitetsdannelse på barnets egne præmisser. Kommunen har derimod ingen tiltag der skal minimere indrulningsprocesserne i værdigrundlaget, dette gør at kommunens værdigrund ikke i samme grad som Børnehuset Teaterbørns børn kan danne sin identitet på egne præmisser. Pædagogiske tiltag - læreplaner I dette afsnit vil vi starte med at analysere de to værdigrundlag ud fra læreplanerne og hernæst analysere værdigrundlagene på baggrund af dilemmamodellen. Derfor vil vi også komme med forskellige delkonklusioner på baggrund af de forskellige pædagogiske tiltag. Analysen ud fra læreplanerne vil vi lave som en flydende analyse og dertil for at underbygge analysen præsentere eksempeller på hvordan pædagogen kan benytte læreplanerne i forhold til værdierne. Hvis vi ser på Københavns kommunes Børn og Ungdoms forvaltnings værdigrundlag i forhold til læreplaners temaer så kan pædagogen ved at arbejde inkluderende med fællesskabet i daginstitutionen fremme de fokuspunkter der ligger i værdierne. Pædagogen kan på den måde benytte læreplanernes temaer som guidelines og inspiration til at opnå de værdier der ligger i værdigrundlaget. Dette kan for eksempel ses i hvordan trivsel i hverdagen og det fokus denne værdi ligger på barnets tryghed og trivsel som pædagogen kan fremme ved at implementere temaet alsidig personlig udvikling da dette tema komplimentere værdien trivsel i hverdagen og de fokuspunkter der ligger i denne. På den måde kan temaet benyttes som inspiration til pædagogens 21

23 arbejde og derved tilbyde barnet mulighed for at udvikle kompetencer med relation til værdien. Læreplanernes tema alsidig personlig udvikling og værdigrundlagets værdi trivsel i hverdagen komplimenterer derved hinanden i forhold til pædagogens arbejde med barnets identitetsdannelse samt inklusionsarbejdet i forhold til barnet og fællesskabet ved at opstille mål for det pædagogiske arbejde. Der er flere af læreplanernes temaer ( alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og krop og bevægelse ) der komplimenterer værdigrundlagets værdi parat til fremtiden ved at læreplanerne opstiller kompetenceskabende mål og værdien rammerne for kompetenceudviklingen der skal til for at støtte barnets aktive deltagelse i fællesskabet og derved barnets identitetsdannelse. På samme måde komplimenterer de to værdier respekt for fællesskabet og muligheder for alle af forskellige temaer fra læreplanerne, for eksempel temaet kulturelle udtryksformer. Hvis vi ligeledes ser på Børnehuset Teaterbørns værdigrundlag ud fra læreplanerne er det også gældende her at pædagogen ved inkluderende arbejde med fællesskabet ud fra læreplanerne og værdigrundlagets værdier kan fremme barnets aktive deltagelse i fællesskabet samt barnets identitetsdannelse. Dette kan for eksempel ses i forhold til værdien rummelighed i værdigrundlaget som blandt andet afspejler læreplanens tema alsidig personlig udvikling ved sit fokus på at give det enkelte barn plads til udvikling og mulighed for at fortælle sin livshistorie på egne præmisser, derved sikre barnets identitetsdannelse gennem inklusion i fællesskabet. Ser man på værdien respekt komplementeres den læreplanernes temaer; alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer. Dette sker i forhold til værdien ved at pædagogen skal respekterer og anerkende barnets eget udviklingstempo og derved have fokus på det enkelte barn i fællesskabet. På denne måde støtter pædagogen op om barnets identitetsdannelse således at det sker på barnets egne vilkår med udgangspunkt i fællesskabet. Dermed sættes der fokus på pædagogens inklusionsarbejde. Værdigrundlagets andre 3 værdier ( meningsfuldhed, ligeværdighed og nærvær ) komplimenteres ligeledes af læreplanernes temaer i det pædagogiske arbejde med fokus på det enkelte barn i fællesskabet, og derved hvert enkelt barns identitetsdannelse gennem inklusion. Delkonklusion Vi kan konkludere at Børnehuset Teaterbørns værdigrundlag i forhold til de pædagogiske tiltag har et større fokus på det enkelte barn end Københavns kommunes Børn og Ungdoms forvaltnings værdigrundlag. Dette gør pædagogen der arbejder ud fra Børnehuset Teaterbørns værdigrundlag har 22

24 et bedre udgangspunkt for at arbejde inkluderede i forhold til det enkelte barns kompetenceudvikling, da fokusset her ligger på det enkelte barn og dets egne ressourcer i forhold til fællesskabet. I og med barnets egne ressourcer bliver tilgodeset til fordel for fællesskabet styrkes barnets identitetsdannelse gennem inklusion på baggrund af Børnehuset Teaterbørns værdigrundlag end Københavns kommunes Børn og Ungdoms forvaltnings værdigrundlag. Københavns Kommunes Børn og Ungdoms forvaltnings værdigrundlag indbyder ligeledes til inklusion men med fokus på hvordan pædagogen skal forholde sig til inklusion, hvorimod Børnehuset Teaterbørns værdigrundlag er handlingsorienteret. Pædagogiske tiltag - dilemmamodellen Vi vil i denne analyse belyse alle værdierne i begge værdigrundlag ud fra dilemmamodellen for derved at opnå tydeliggøre skyggeværdierne hver enkelt værdi indeholder i forhold til pædagogens arbejde med inklusion og identitetsdannelse. Københavns kommunes Børn og Ungdoms forvaltning ligger med værdien trivsel i hverdagen fokus på barnets tryghed og sundhed, hvor vi vil belyse trygheds skyggeværdi. Trygheden styrker barnets nysgerrighed og livslyst hvor hvis barnet oplever for stor tryghed i fællesskabet vil det mindske barnets lyst til at opleve nye udfordringer der overskrider barnets grænser. Derved bliver skyggeværdien barnets lyst til at udfordre sine grænser. Derfor skal pædagogen være bevidst om balancen mellem barnets tryghed i fællesskabet og udfordringer da identiteten dannes ved den samfundsmæssige brudlinje der ligger mellem tryghed og udfordringerne af barnets grænser, hvor parat til fremtiden ligger fokus på barnets udfordringer i forhold til dilemmamodellen. Her er skyggeværdien tryghed hvorved de to værdier komplimenterer hinanden. Værdien ved respekt for fællesskabet er barnets dannelse gennem fællesskabet, hvortil det bekymringen kan være at et overdrevent fokus på barnets identitetsdannelse gennem fællesskabet kvæler barnets individuelle handlemuligheder. Skyggeværdier er derved identitetsdannelse gennem individuelle handlemuligheder. Dilemmaet ligger derfor i balancen mellem individet og fællesskabet, og derved skaber det udfordringer for hvordan pædagogen skal støtte op om barnets identitetsdannelse gennem inklusion. Dilemmaet ved muligheder for alle ligger i en risiko for at det kompetente barn bliver overset til fordel for barnet med særlige behov. Dette dilemmaer forekommer ved at værdien er pædagogen skal fokuserer på barnet med særlige behov, hvor bekymringen kan være at der kan opstå en risiko for at det kompetente barn bliver overset. Derfor er skyggeværdien at pædagogens fokus ligger på 23

25 hele børnegruppen og derved fællesskabet. Pædagogen skal på grund af dette dilemma være bevidst at den enes inklusion er den andens eksklusion. Børnehuset Teaterbørns værdigrundlags værdi rummelighed har sit fokus på at der skal være plads til det enkelte barn, hvor bekymringen er at det individuelle hensyn kan medføre en opløsning af fællesskabet. Skyggeværdien er derfor at det er godt det enkelte barn deltager på fællesskabets præmisser. Dilemmaet er derfor at pædagogen skal have blik for både individet og fællesskabet i institutionen, hvor skyggeværdien ved ligeværdighed er det modsatte. På den måde komplimenterer de to værdier hinanden. Værdien meningsfuldhed har fokus på at pædagogen skal støtte op om barnets identitetsdannelse ved udvikling af barnets kompetencer ud fra barnets ideer og interesser hvilket i forhold til dilemmamodellen er værdien. Dette gør at bekymringen bliver at barnets kompetenceudviklinger sker ved en negligering af fællesskabets interesser og derved skaber en ensporet kompetenceudvikling. Skyggeværdien er derfor at barnets identitetsdannelse på baggrund af fællesskabets interesser. Pædagogen skal derfor være opmærksom på at der ligger et dilemma mellem individet og fællesskabets interesser i sit inklusionsarbejde. Hvis vi ser på værdien nærvær i dilemmamodellen så er værdien at pædagogen skal støtte op om barnet gennem aktiv interaktion. Bekymringen er derfor at pædagogen kan mindske barnets handlefrihed i forhold til børnefællesskabet, hvorved skyggeværdien bliver pædagogen skal støtte op om fællesskabet gennem aktiv interaktion. Derved er det, det samme dilemma som ved værdien meningsfuldhed. Værdien respekt har i dilemmamodellen er at pædagogen skal anerkende barnet for barnets individuelle evner og verdensopfattelse. Bekymringen ved dette er at barnets sociale kompetenceudvikling mindskes. Skyggeværdien er derfor at pædagogen respekterer og støtte op om fællesskabet, hvorved barnet skal indgå på fællesskabets præmisser. Pædagogen skal her være bevidst om at der ligger et dilemma mellem det enkelte barn og fællesskabet i arbejdet med barnets identitetsdannelse gennem inklusion. Delkonklusion Hvis vi ser på de to værdigrundlag er der i forhold til dilemmamodellen ingen klar forskel på dem. Da der i begge værdigrundlag ligger et dilemma i inklusionsarbejde i forhold til barnets identitetsdannelse mellem individuelle hensyn og hensynet til fællesskabet, da dette gør sig gældende i begge værdigrund er der ingen klar forskel. Pædagogen er derfor i arbejdet med barnets 24