Dansk luftfarts udvikling Af Dr. techn. Tom Rallis, DTU. 1. Indledning, baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk luftfarts udvikling Af Dr. techn. Tom Rallis, DTU. 1. Indledning, baggrund"

Transkript

1 Dansk luftfarts udvikling Af Dr. techn. Tom Rallis, DTU 1. Indledning, baggrund Store tekniske systemer og deres dynamik er et nyt tværvidenskabeligt forskningsområde som er vokset op i de seneste 10 år. Et transportsystem som luftfarten består ikke blot af tekniske komponenter, men også af mennesker som bygger, driver og benytter systemet, samt af organisation og de økonomiske og retslige vilkår som regulerer systemet - det er et socioteknisk system. For at forstå de forandringer som for tiden foregår indenfor EU, f.eks. privatisering 1997 inden for transportsektoren, behøver man historiske studier af, hvorledes den institutionelle udformning af systemerne er vokset frem i Danmark og udlandet samt hvad de forskellige udformninger har betydet for de forskellige delsystemers ekspansionstakt og konkurrencekraft. Konkurrencen fra jernbaner er stor. En fordel ved opbygningen af lufttransportsystemet i dette århundrede er, at det er internationalt, dvs. manøvrer og navigation er ens i alle lande ligesom sproget: engelsk og tiden: GMT, selv i USSR og Kina i modsætning til jernbanerne. I 1930 erne brugtes luftfarten til at komplettere eksisterende trafikformer skibsfart og jernbaner, men i 1960 erne overtog luftfarten næsten helt skibsfartens passagertransport og store dele af jernbanernes. I persontransport kan banerne ikke konkurrere med luftfarten på afstande over km, dog i et øland som Danmark kan selv ruten Kbh-Odense 120km klares økonomisk med lufttrafik, et moment som bortfalder ved Storebælts faste forbindelses åbning Det samme gælder Kbh-Aarhus, hvorimod Kbh-Ålborg som luftrute sikkert vil bestå (235km), på grund af omvejskørsel (over Fredericia) (ca 475km), ligesom Kbh- Rønne (150km). Med fast Øresundsforbindelse og Fehmarnforbindelse vil luftruter til Stockholm, Hamborg og Berlin sikkert tabe passagerer år ( km). Dette har betydning for lufthavnenes fremtid. Den opdeling i en infrastrukturdel, som har ansvar for lufthavnene, og en drifts del som står for flyvningen, har jo i mange år været gældende i luftfarten i modsætning til jernbanerne, hvor den netop nu gennemføres efter 150 års forløb. Det forbedrede transportsysten luftfarten satte gang i Danmarks økonomiske udvikling, senere afbrudt af energikrisen. Systemets udvikling prægede erhvervslokalisering (Danfoss, Lego), byudvikling og var derved med til at ændre livsvilkårene for befolkningen og livsmønstret. En svaghed er følsomhed overfor vejret - p.g.a. tåge, overisning mv. med forsinkelser og aflysninger til følge. - Noget der også kendes fra skibsfarten. Af betydning for lufttransportens vækst var den socioøkonomiske udvikling i Europa, som lå lidt bag udviklingen i USA. Før 1. verdenskrig var man i de fleste lande gået fra en industrialiseringsfase over i en modenhedsfase, for at tale i W.W. Rostows terminologi.

2 I mellemkrigstiden gik man fra modenhedsfasen over i masseforbrugsfasen - konsumsamfundet, der producerer forbrugsgoder, har en betydelig servicesektor og som søger at skabe en social velfærd. I Danmark knap fordobledes indbyggerantallet fra fra 3 til 5 mio indbyggere. Men mellemkrigstiden havde i modsætning til gullashbaronernes tid efter 1. verdenskrig en dyb økonomisk krise i 1930 erne, der startede i USA, og som først fortog sig efter 2. verdenskrig. Gennemsnitsindkomsten steg i Danmark fra 1920 til 1980 fra 8000 kr (målt i 1968kr), passerede i kr og endte i 1980erne på kr - altså en 10-dobling. Gennemsnitshusholdningens udgifter til rejser og transport udgjorde i 1960 ca 8% af total udgifterne, men allerede 1970 var deres relative andel oppe på 16%, en fordobling, som skyldes vækst i bilismen og luftfarten, specielt jet- og charterrejser. På det tekniske område skete nemlig store materiale- og styretekniske fremskridt. Uden nye fremstillingsmetoder og nye legeringer som krom og nikkel ville det have været umuligt at få ledeskovle og turbineblade til at holde til de temperaturer og kraftpåvirkninger, som jetmotorer er udsat for. Udviklingen af instrumenter til overvågning og navigation var betydelig. Uden radio, radar og avanceret elektronik ville udviklingen indenfor luftfarten i 1960erne ikke have været mulig. Den miljøbevidste indstilling skabtes først af Energikrisen i 1970erne, hvor luftfarten stagnerede. 2. Udviklingen I 1996 er det 90 år siden, at Ellehammer fløj med et luftfartøj tungere end luften båret frem af en forbrændingsmotor - det blev altså ikke, som cand. polyt Ness skrev i en bog i 1860 en vingeslagsflyver, der gjorde den første flyvning. I 1994 var det 50 år siden, at ICAO, Int. Civil Aviation Organisation, under FN blev dannet. 1. Flyenes vækst i størrelse og hastighed har været enorm, fra en 20m lang DC med hastigheder på 400km/h, 11 t, 21 pass. 1200m startbane og 2x1200Hk til en 60m lang Concorde 1980 med hastigheder på 2300km/h, 150t, 150 pass., 3000m startbane og 4x170KN jetmotorer. Vægten og banelængden var af stor betydning for lufthavnenes udstyr. Kastrup lufthavn startede 1939 med et areal på 1200 x 1200 m 2, idag 1100ha. Dengang græsbane, idag asfaltbaner. 2. Trafikstigningen har ligeledes været enorm - i 1939 var der pass og starter og landinger i Kastrup, idag knap 15 mio pass. og starter og landinger - og så er Kastrup ikke blandt de 25 største lufthavne i verden, i Chicago er trafikken over 65 mio pass. Det betyder, at ekspeditionsbygningen i Kastrup er vokset fra 2500m til over etagemeter i dag. Og udvidelser pågår stadig. 3. De kolossale tidsbesparelser, prisnedsættelser og øgede afgangshyppigheder var af stor betydning for væksten. Rejsetiden London-New York (5539km) er faldet fra 16h i 1950 med propelfly, til 8h i 1960 med jetfly og til 4h i 1980, dvs. til 1/4, med overlydsfly. De tilsvarende priser er faldet fra 3085$ (t/r 1993 prisniveau) 1950 til 970$ 1970 og 397$ Dvs. til 1/10.

3 Allerede 1967 var der 40 afgange daglig London-New York 1, hvor skibsfarten i 1955 havde ugentlige afgange, samme prisniveauer som luftfarten og rejsetid 5 døgn! 4. En hel industri er vokset op i form af ruteluftfartsselskaber, dem var der i af, idag 1200, beskæftigelsen er steget fra 0.8mio til 1.5mio ansatte og omsætningen fra 18 til 230mia$ (dagens priser). Der er idag civile fly i verden, heraf rutefly, dog kun over 9t. Verdensrutenettet mellem kontinenterne var udbygget i 1930erne, man genkender koloniherredømmerne i rutedannelsen. 5. Mange er stadig utilbøjelige til at flyve, alligevel er det langt sikrere at flyve end at køre i bil. Fra faldt antallet af flydræbte fra 1 pr 6 mio. person km i USA til 1 pr 60 mio. personkm. I 1970erne omkom ca 1000 pers. ved rute- eller charterflyulykker i hele verden pr år, hvor antallet af dræbte ved vejulykker oversteg i Europa alene og i USA alene. 6. Derimod har støjproblemerne omkring lufthavnene navnlig i 1960erne været slemme. I Kastrup er støjen dæmpet ved flyrestriktioner-, ombygning af motorer, støjvolde, facadeisolering og ekspropriering, alligevel ligger støjniveauet på db (A), hvor jernbane- og vejstøjgrænser på db (A) søges nået. 7. Med hensyn til luftforurening er navnlig kvælstofilter generende. 8. Skal vi påpege flere ulemper er energiforbruget foruroligende - ca 6000 kcal pr tkm - hvilket er 20 gange højere end forbruget ved kørsel på vejnettet. 9. Mens Kastrup lufthavn i mange år har givet driftsoverskud bl.a. p.g.a. transithandelen, har investeringerne været store ca 1 mia kr i 1985 (akkumuleret) - og inden 2005 regnes yderligere med investeringer på 7 mia kr i Kastrup lufthavn, mens SAS skal investere 20 mia kr bl.a. i nye fly - måske skal der subventioneres - som det sker i udlandet. 10. Efter mange års arbejde i ICAO og IATA lykkedes det endeligt at få EU til at medtage egentlige transportproblemer i det 4. Rammeprogram for forskning. Der er afsat mio Ecu til lufttransportforskning i perioden , et lignende beløb til jernbaner, men mindre til vejtransport. Hertil kommer mio Ecu til strategiforskning dvs. forskning i samlet fremtidig transportvækst og koordination, dvs. ialt op imod 800mio kr i Europa i 4 år indenfor luftfart. Ved transportinstituttet på DTU har vi haft eksamensprojekter i lufthavne siden 1926 (o.ing. Aage Jensen) via ing. & vekselerer B. Waagensen 1940, og forfatteren til denne artikel, som fik sin Ph.D.grad på en afhandling om lufthavne 1958, ligesom Lene Denver 1974 og Tage V. Andersen Vort Inst. er stadig det eneste i Danmark som underviser og forsker videnskabeligt i lufthavnsproblemer, det være sig konstruktion, som planlægning og drift. Inst. har et godt samarbejde med Statens luftfartsvæsen, både hvad angår prognoser, kapacitet og miljøproblemer. En trafik på 20mio pass. år om 10 år - er ikke usandsynlig i Kastrup - kapaciteten på banesystemet ligger på starter og landinger i spidstimer, men kan øges - hertil kommer så aflastningslufthavnen ved Roskilde for mindre fly. Kapaciteten i luftrummet 1 og 44 Kbh-Stockholm

4 over Danmark er meget afhængig af flyveledelsen og dens udstyr. Instrument-landing indførtes i 1954, rundstrålende fyr 1957, særlige venteprocedurer kom 1958, nye indflyvningsområder og ensrettede luftveje 1959 og Flight Progress Boards i kontroltårnene Primær radar 1961, sekundær radar ligesom øvre luftveje op til 10km s højde og 18 km s bredde. Eurokontrol etableredes. 3. Flyvning i Danmark De første 25 år. Allerede fra 1919, hvor den første danske luftfartslov kom, var 16 fyr og 7 fyrskibe i stand til at observere fly i dansk luftrum. I 1925 meldte vejrtjenesten fra Rødby til Kastrup på telefon og i 1927 etableredes radiotjenesten. Der blev opsat: retningsstrålende fyr (på 900m båndet, korte bølger), radiobaake Den egentlige luftfartslov i Danmark er fra 1/ I Danmark benyttedes 1923 Marinens Flyvebådsstation ved Refshaleøen for søluftfartøjer, Hærens flyveplads på Chr. havns fælled (kløvermark) for landluftfartøjer. Sidstnævnte lå indeklemt og havde ikke fri indflyvning, derfor anlagdes Kastrup (Eksproprieret 320 ha 1921 af Min. til flyvning) (inkl. luftskibe) (ved søsiden anlæg til vandflyvemaskiner). Esbjerg flyveplads 1937 var på 675 x 750m off. landingsplads. Ålborg lufthavn 1938 var på 1000 x 1000m off. lufthavn. Rønne flyveplads var på 700 x 550m off. landingsplads "Det danske luftfartsselskab" (DDL) blev konstitueret som aktieselskab 19/3 1920, men allerede i 1918 havde Direktør Willie Wulff 3 aftalt at etablere selskabet sammen med ØK (H.N.Andersen) og Landmandsbanken. Aktiekapitalen var knap 1mio kr. Det er et af de ældste luftfartsselskaber i verden. I 1919 dannede DDL med 4 andre selskaber IATA (Int. Air Traf. Ass.). Samme år købtes tre engelske skolemaskiner og fire De Havilland DH 9 krigsflyvemaskiner med plads ombygget til fører og 3 passagerer (marchfart 150km/h). Maskinerne var bl.a. stationeret på Avedøre flyveplads. Selskabet havde opnået koncession til ruteflyvning og åbnede 2 ruter. Første rute Kbh-Warnemünde-Berlin blev drevet sammen med "Deutsche luftreederei", den blev åbnet 7/ af flyver Duus, som fløj en tysk vandflyvemaskine FF49 Friedrichshafen med 2 pass, den danske del var Kbh- Warnemünde, den tyske del var sidste del til Berlin. Anden rute Kbh-Hamburg blev åbnet 15/ af flyver Larsen, som fløj en eng. landflyvemaskine DH9. Begge ruter indstilledes 30/ p.g.a. dårlig økonomi. I 1923 genåbnede Hamborg ruten med statssubvention og tilladelse til overflyvning af tysk område forlængedes til Rotterdam. Ruten blev drevet sammen med det tyske selskab "Aero Lloyd" og det holl. "KLM". Der chartredes to Fokkermaskiner i Tyskland F2 og F3 med plads til 4 og 5 passagerer forlængedes til Køln og Paris opstod et nyt dansk selskab "Danske Lufttransport", som fløj to ruter, den først åbnede var, Kbh-Berlin-Dresden og den anden Kbh-Malmø. "Dansk lufttransport" 2 Karlstrup, Bunderød, Sjolte, Vigsnæs og Rødby 3 Billedhugger

5 ophævedes 1926, til gengæld opstod nu konkurrence med det svenske luftfartsselskab "ABA" og "KLM" åbnedes som nævnt Kastrup lufthavn. Subventionen var på kr årlig til flymateriel og kr årlig til drift (Staten og Kbh. kommune). DDL forøgede sin flåde med to Fokker F3. Subvention blev ofte givet af militære grunde og var i: Frankrig 65pc af egenindtægt, Tyskland 40pc, Belgien 35pc, England 30pc, Danmark og Sverige 20pc og Holland 10pc. Da staten havde bekostet Kastrup lufthavns bygning (ellers en kommunal opg.) pålagde staten Kbh. kommune at betale subvention. KLM anvendte Fokker F7 (400HK) til 8 pass. og ABA Junkers til 8 pass. og med 3 motorer. "Dansk lufttransport" brugte Junkers F13 til 4 pass., hvor hjulunderstel kunne erstattes med pontoner eller ski. DDL købte nu fire franske Farman til 9 pass. og med 4 motorer. Den danske stat krævede dog, at to af maskinerne skulle bygges på orlogsværftet, herved måtte direktøren udskiftes med Ing. Krebs og selskabet DDL rekonstrueredes med ny aktiekapital købtes to Fokker F7, det samme skete I denne isvinter fløj DDL over Storebælt, der var lukket for sejlads. Sammen med "ABA" og "lufthansa" etableredes natpostrute Malmø-Kbh-Hamborg-Hannover-Amsterdam 1930 senere London, og Kbh- Berlin købte DDL to Fokker F12 (1400HK) til 16 pass. med 3 motorer bygget på orlogsværftet blev direktør Lybye udnævnt hos DDL købtes en Junkers J52 (2000HK) til 16 pass. og Ing. G. Larsen (senere trafikmin.) fik sammen med Ålborg kommune åbnet første indenlandske flyverute Kbh- Ålborg. Den blev drevet af et datterselskab til DDL A/S Provins selskabet med Lybye som dir forlængedes Malmøruten til Norrköping og Stockholm. I Ålborg benyttedes F.L. Smidts private flyveplads åbnedes efter anmodning fra Esbjerg kommune en rute til Kbh. Samme år udvidedes aktiekapitalen fra 0.7 til 3.2 mio kr og Prins Axel og Gunnar Larsen indvalgtes i repræsentantskabet, sidstnævnte senere erstattet af Ing. Per Kampmann. Trafikminister Fisker viste flyvningen stor interesse. Der blev købt to Focke Wulff Condor 1938 fra Tyskland med 26 pass. (besætning 4 mand) og 4 motorer, (marchhastighed 300km/h). Samme år forlængedes Hamborgruten til London (4 timer) og ringruten Ålborg-Silkeborg-Esbjerg-Hamborg etableredes fløj man ruten Kbh-Gøteborg-Oslo. og Ålborgruten forlængedes til Kristianssand. Imidlertid afbrødes ruterne af krigen. Kun én rute indenlands blev fløjet Kbh-Rønne (1941) og én udenlands Malmø-Kbh- Berlin (forlænget til Wien og München) udvidede DDL aktiekapitalen til 12 mio kr. Flyvestation i Sdr. Strømfjord åbnedes af USA genoptoges ruterne Kbh-London, Kbh-Stockholm og Kbh-Ålborg med to Boeing B17 (ombyggede), de skulle iøvrigt bruges til prøveflyvning Kbh-New York, en idé aftalt jan 1940.

6 1946 købtes 11 DC 3, 2 DC 4 4 (20 pass.) og 2 Vickers Viking (do) DDL inddeltes i fire afdelinger: teknisk afd., trafikafd., flyveafd. og regnskabsafd., foruden direktionen. Man så frem til SAS dannelsen. Direktionen bestod af juridisk kontor, personale kontor og reklamekontor. Trafikafd. bestod af pladsreservation, stationstjeneste, salgstj. og udenl.tj. Tekn. afd. bestod af planlægn.tj. teknisk kontroltj, driftstj., kontortj. Regnskabsafd. bestod af bogholderi, kasse og statistikkontor. Flyveafd. bestod af flyvetj., flyveklarertj., beregn.kontor, skole og instruktion 5. De variable omkostninger for DDL udgjorde ca 66pc, de faste 33pc. De faste omkostninger var uafhængige af antal fløjne km og udgjorde afskrivning (10pc) forsikring, løn, husleje og reklame. De variable omkostninger udgjorde: benzin, (20pc, fritaget for skat), (2mio l/år) landingsafg. (15pc), vedligeholdelse (10pc) mm. I 1927 kostede det 6.50kr at producere 1 tkm, i kr. I 1927 var indtægten 1.30kr pr tkm, i ,50kr. En FW 200 brugte 180l benzin pr 100km og kostede i udgift 85kr pr 100km, udnyttelsen var ca 2000 driftstimer pr år (8600 timer). Belægningen var ca 55pc. Under krigen steg benzinprisen fra 0.2 kr til 1.1 kr pr l. DDL s befordring svarende til Kastrups pass.tal starter/landinger pass el. ialt 66t (inkl. pass, bagage, post*, fragt) pass pass el. ialt 4000t pass pass el. ialt 5000t pass postflyvningen gav brevposten fra Danmark til Indien en tidsgevinst på 10 døgn, til Argentina 16 døgn. Dansk brevpost til udlandet var 100t i På korte afstande kunne jernbanen normalt konkurrere. Dog i isvinteren 1940 udgjorde luftpost i Danmark 400t. Der var flyvning mellem Kastrup og Marslev (Fyn). 4 ca 2 mio kr/stk 5 Personale rekrutereredes fra Handelsflåden og DSB

7 4. Planer efter 1945 Der har været en vekselvirkning mellem lufthavnsplaner for Danmark og luftruternes opståen besluttedes, at landets primære lufthavne var Kastrup og Ålborg, de sekundære var Esbjerg, Odense og Rønne. Aalborg og Odense var blevet anlagt af Værnemagten De militære pladser Karup, Tirstrup, Skrydstrup, Vandel, Avnø og Værløse var kun delvis inddraget til privat flyvning. Offentlige landingspladser var f.eks. Frederikshavn, Thisted, Silkeborg, Stauning og Sønderborg, hvoraf nogle senere er udbygget til lufthavne. Dertil kommer privatbyggede lufthavne som Billund (nær Vandel). Fra ca 45 pladser på km , til ca 90 idag - en rekord tæthed. I 1946 gik det danske luftfartsselskab sammen med det svenske og norske og dannede SAS (Scandinavian Airlines System). (Svenskerne ejer som bekendt 3/7 og Danmark og Norge hver 2/7). For første gang i Danmarks historie startede en flyrute 17/9 direkte fra København til New York Samme år en rute til Montevideo via Lissabon og Monrovia. DC6 indkøbtes ligeledes I 1949 kom ruten til Bangkok 7 og Tokyo, i 1951 ruten til Nairobi via Athen, 1953 forlænget til Johannesburg og i : 2 sensationelle ruter over Grønland nemlig til Los Angeles 8 (via Sdr. Strømfjord, DC7C) og til Tokyo (via Anchorage). Det er interessant at sammenligne med de sørutenet DFDS og ØK etablerede i perioden Her blev SAS virkelig berømt. Da DC8 blev indsat 1960 var rejsetiden nede på 13 og 16 timer, hvilket de andre luftfartsselskaber ikke kunne præstere. SAS s første rute til Tokyo over Bangkok (Silkeruten) tog 36 timer - dvs. man sparede 20 timer! og 12 timer. I 1959 indsattes Caravellen 9 i Europa. Til sammenligning med DDL s pass.tal 1938 på havde SAS pass, men i mio pass og idag 9mio, hvor Brit.Airw. har 26mio og Amr.Airw. 84mio pass og 66 åbnedes ruter til Chicago og Seattle kom B startede Grønlandsfly A/S, fra 1965 med Helikoptere. Ruterne Kbh-Aalborg og -Rønne genåbnede 1945,-46 kom ruten Kbh-Tirstrup (37km til Århus og Randers). Hammellufthavnen foreslået 1968 kom aldrig åbnede Kbh-Odense (fløjet af Falck) kom Kbh-Billund, 1965 Kbh-Karup, 1966 Kbh-Skrydstrup og Kbh-Sønderborg (fløjet af Ingolf Nielsen, Cimber) og Kbh- Esbjerg genoptoges åbnedes Kbh-Thisted og Kbh-Stauning. Ialt 11 indenrigsruter - alle radialer fra Kbh. Ringruten 1938 Kristianssand-Silkeborg-Hamborg er ikke genetableret. En flytning af Kastrup til Saltholm vedtaget 1973 som projekteringslov blev opgivet Til gengæld kom Roskilde lufthavn 1973 (i stedet for Skovlunde). I 1938 havde de danske indenrigsruter 3700 pass pass. 6 med trykkabine 7 36 h 8 25 h 9 Jetfly

8 pass pass pass. Tirstrup er den største provinslufthavn med 0.5 mio pass, mod Kastrups 10 mio. Forbindelsen mellem lufthavn og bycentrum har altid været et problem, det er mindre jo kortere afstanden er, f.eks. Kbh-Kastrup 8 km så kort, at flyrejsetiden ikke forlænges urimeligt med køretiden til city, men f.eks. i Tirstrup, hvor afstanden som nævnt er 37 km, er køretiden ødelæggende i konkurrencen om hurtige tog og faste forbindelser, som bringer Kbh-Århus ned på 2 timers køretid, hvor Danair bruger ca 1 time til flyvning, hvortil kommer mindst 40 min s kørsel ved Århus og 20 min ved Kbh. Jernbaneforbindelse til Kastrup kom 1906 i form af Amagerbanen, men persontrafik ophørte Bybane og hurtigsporvej (LRT) har været foreslået 1936, 1946, 1965, 1982, men først nu ser det ud til, at både DSB etablerer fjernbane (Ø-V) til Sverige via Øresundsbro og Ørestadsselskabet etablerer bybane (N-S) både i Ørestadstracé og Amagerstrandvejs (den gamle Amagerbanes) tracé, med station ved lufthavnen. Man er så uafhængig af motorvejsforsinkelser og har let omstigning til IC3 tog til indland og udland via de 3 nye faste forbindelser. De store lufthavnsbygninger i Kastrup 1949, 1960 og udvidelser har været opført med arkitekt Vilh. Lauritzens planer, nu står udvidelser i indenrigsterminal, jernbaneterminal og terminal 2 for, ligesom fragtterminal, charterterminal mv. allerede er etableret. Foreløbig investerer: 1) Statens Luftfartsvæsen ca 1 mia kr inden 2000 i flysikring, flykontrol m.v. (inkl. Grønland). 2) Københavns Lufthavne A/S 6 mia kr inden 2005 i lufthavne i kbh. & Roskilde. 3) SAS 8 mia kr inden 1998 i nye fly ialt 20 mia kr inden Men også vore nabolande Norge og Sverige investerer store summer i lufthavne i disse år. Gardermoens nye lufthavn ved Oslo koster 20 mia kr, Arlanda- Stockholmjernbanen ca 10 mia kr. Den nye bygning i Frankfurt kostede ca 3 mia DM 12 mia kr. Hvilke fejl er forekommet i Danmark vedr. lufthavnsplanlægning?

9 1. På grund af landets geografi er der anlagt for mange flyvepladser og rute luftfarten har overtaget en højere indenlandsk flyprocent end i andre lande. 2. Lufthavne har været udsat for ustandselige udvidelser, men det gælder også udlandet, og det har givet problemer med hensyn til byplanlægning og miljø. 3. Det skyldes dels flyenes ustandselige udvikling, både med hensyn til arealkrav og støjpåvirkning, dels at trafikprognoserne slog fejl. 4. Trafikprognoserne kunne i 1950 erne ikke forudse jetflyvning, i 1960erne kunne man ikke forudse charterflytrafikkens vækst og i 1970erne kunne man dels ikke forudse energikrisen, dels forudså man ikke deregulering og privatisering. Konklusion Vil vi se en 100 dobling af trafikken i luften de næste 50 år? Vil raketfly bringe os fra Europa til Amerika på ½ time? Eller vil vi få billigere fly til 1000 pass. (i 2 etager)? Hvad vil det mon betyde for lufthavnene? Litteraturliste: Tom Rallis: Lufthavnes kapacitet... Lab.f.V&Js B, PL, Kbh 1958 (Ph.D.afh.) Meddelelse 16. Tom Rallis: Airports, 1963, meddelelse 27. Acta Polytechnica Scan. Ci.18 Tom Rallis: Capacity of Transport Centres 1967 (Dr.disp.), meddelelse 35. Tom Rallis: Transport mellem byer, DTU, Tom Rallis: Lufttransport IVTB, DTU, 1982 & 87. Tom Rallis: Intercity Transport, Macmillan, London Tom Rallis: City Transport, Macmillan, London Tom Rallis: Transport i Danmark, A. Busck, Kbh. 1992, [jvf. IVTB, DTU, rapport 55, 1989]. Tom Rallis & Jens Peen: Airport-City Centers, IVTB, DTU Paper Jf. (J. Advanced Transp. Vol.24 no 3, 1990). (Dansk Vejtidsskrift 1965). Vojin Tosic: Airport Passengers Terminal Analysis, Notat Tom Rallis & Dusan Teodorovic: Ranking of Air Shuttles, Notat Kbh s Lufthavnsvæsen: Kbh s lufthavn , Kbh Statens Luftfartsvæsen: Flyveledertjenesten 50 år, Kbh Jane: All the Worlds Aircraft, London 1958, V. Beyer-Desimon: Flughafenanlagen, Ernst & S, Berlin, R. Allen: Great Airports of the World, Allan, London, J. Stroud: Airports of the World, Putnam, London, F.R. Sealy: The Geography of Air Transport, Hutchinson London, R. Horonjeff: The Planning & Design of Airports, Mc Graw Hill, N.Y., C. Pirath: Die Grundlagen der Verkehrswirtschaft, Springer, Berlin, H.J. Dyos & D.H. Aldcroft: British Transport, Penquin, London, C. Froesch & W. Prokosch: Airport Planning, Wiley N.Y., J. Foltmann: Flyvebogen, Westermann Kbh., US Air Force: Radio Facility Charts and in-flight Data, Europe, Wash

10 Aage Jensen: Lufthavne, eksamensprojekt IVTB B. Waagensen: Om bygning af lufthavne IVTB (særtryk af D.V.) meddelelse 4. B. Waagensen: Nogle beliggenhedsspørgsmål IVTB 1945 (særtryk af D.V.) meddelelse 12. Tom Rallis & Jens Rydal: Lufthavnstyper Inst. for Husbygn (Airports and Airport Engineering Vol.12 No 134 Feb 1959 "The Ideal Airport, Theory and Practice"). Trafikmin.: Betænkning: om sikring af indflyvn : Flyvepladser i DK : Kbh. lufthavns fremtid : Provinslufthavne : Private flyvepladser : Kastrup eller Saltholm Vejdir.: vejforbindelse til Kastrup lufthavn E. Rockwell: Kbh s bybaner 1936 Ingeniøren 8. jan. Lene Denver: Lokalisering af storbyers Flyvepladser, IVTB, 1974 Meddelelse 57. I en rapport 94-2 har forfatteren skildret udviklingen af lufthavnene i den skitserede periode i London, Paris, Frankfurt, Berlin, New York, Chicago, Los Angeles, San Francisco, Moskva, Tokyo, Singapore, Hongkong.

11

Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen. Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000

Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen. Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000 Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000 Statens Luftfartsvæsen 2001 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 2. Antal operationer på betjente danske lufthavne/flyvepladser

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor!

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! v/ Claus Lassen Luftfartsforsker Lektor og centerdirektør Center for Mobiliteter og Urbane Studier (C-MUS) Aalborg Universitet Pointe 1: Den usynlige luftfart

Læs mere

Åbent høringsmøde om Aarhus Lufthavn på rådhuset. 9. juni 2015

Åbent høringsmøde om Aarhus Lufthavn på rådhuset. 9. juni 2015 Åbent høringsmøde om Aarhus Lufthavn på rådhuset. 9. juni 2015 - Luftrumsudvalget Per Givskov Kristensen per.givskov@lenticularis.dk Formand for Luftrumsudvalget i (www.dsvu.dk) Formand for Vejle Svæveflyveklub

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

TØF Godskonference 2006 Luftfragten stiger kan selskaberne følge med? TØF - 26JAN06/REN

TØF Godskonference 2006 Luftfragten stiger kan selskaberne følge med? TØF - 26JAN06/REN TØF Godskonference 2006 Luftfragten stiger kan selskaberne følge med? TØF Godskonference 2006 Tilbageblik Krystalkuglen SAS Cargo & Kina Verdens BNP vækst der er en sammenhæng mellem verdens BNP vækst

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:4 19. februar 2009. Luftfart 3. og 4. kvt. 2008. Udenrigstrafik. Se på www.dst.dk/se100

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:4 19. februar 2009. Luftfart 3. og 4. kvt. 2008. Udenrigstrafik. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER TRANSPORT 2009:4 19. februar 2009 9 pct. færre afrejsende i 4. kvt. Luftfart 3. og 4. kvt. 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Finanskrise og Sterlings konkurs vendte udviklingen

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 5-42 Bestemmelser om generelle krav til støjemission ved start og landing med subsoniske jetflyvemaskiner Udgave 3, 15. februar 1999 I medfør af

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21

MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 fly blev lavet i 1956. I 1985 holdt man op med at lave

Læs mere

Luftrums-klasse G Generelt er luftrummet i Danmark, uden for kontrolzoner og TMA er, luftrums-klasse G fra jorden (GND) op til 3500 fod.

Luftrums-klasse G Generelt er luftrummet i Danmark, uden for kontrolzoner og TMA er, luftrums-klasse G fra jorden (GND) op til 3500 fod. VFR-pilot info VFR-pilot info Denne information er udarbejdet af Naviair for at sætte fokus på flyvesikkerheden og belyse områder, der er vigtige at være opmærksom på som VFR pilot for at undgå uautoriseret

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Takstregulativ. Udgivet september 2010

Takstregulativ. Udgivet september 2010 Takstregulativ F Udgivet september 2010 Tak str egulativ Gyldig fra 1. november 2010 Godkendt af Statens Luftfartsvæsen, november 2000 Approved by the Civil Aviation Administration, November 2000 Den særlige

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Elev, mandag den 13. august 2007. Høringssvar til BL 7-16, udgave 3 Bestemmelser om særligt følsomme naturområder.

Elev, mandag den 13. august 2007. Høringssvar til BL 7-16, udgave 3 Bestemmelser om særligt følsomme naturområder. Statens Luftfartsvæsen Ellebjergvej 50 2450 København SV Elev, mandag den 13. august 2007 Høringssvar til BL 7-16, udgave 3 Bestemmelser om særligt følsomme naturområder. Dansk Motorflyver (DMU) har følgende

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Dom 2/12 Overtrædelse af luftfartslovens 149, stk. 8, jf. bl.a. Bestemmelser

Dom 2/12 Overtrædelse af luftfartslovens 149, stk. 8, jf. bl.a. Bestemmelser Ved Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 8-10 om obligatorisk indberetning, er der udarbejdet et katalog over, hvilke typer flyvesikkerhedsmæssige begivenheder der er straffrie ved indberetning. Der er

Læs mere

CPH: Oktober rekord i lufthavnen

CPH: Oktober rekord i lufthavnen KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S - København CPH: Oktober rekord i lufthavnen Med en markant vækst på 6,2 procent endte måneden som den travleste oktober nogensinde i Københavns Lufthavn. Det er ikke mindst de

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Regler for etablering og drift af private flyvepladser

Regler for etablering og drift af private flyvepladser Regler for etablering og drift af private flyvepladser Møde i Boulstrup Forsamlingshus 28. Januar 2016 Eva Nielsen Anders Madsen Center for luftfart Trafik og Byggestyrelsens Center for luftfart varetager

Læs mere

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende:

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende: Air Canada Air France Austrian Airlines British Airways/Iberia Brussels Airlines Finnair KLM LOT Polish Airlines Lufthansa Norwegian SAS Swiss International Airlines United Airlines FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Se flyselskabernes værste fejl. Uden du ved af det, rejser du med fly fulde af fejl. Det har stor indflydelse på flysikkerheden

Se flyselskabernes værste fejl. Uden du ved af det, rejser du med fly fulde af fejl. Det har stor indflydelse på flysikkerheden Se flyselskabernes værste fejl Uden du ved af det, rejser du med fly fulde af fejl. Det har stor indflydelse på flysikkerheden 03 De værste flyfejl 05 De 15 flyselskaber med flest fejl 05 Andre grove fejl

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Disposition: Forord Indledning

Disposition: Forord Indledning Disposition: Forord Indledning 1. Provinslufthavnenes nuværende situation (2 sider) lokalisering/oplande lufthavnstæthed status indenrigstal/udenrigs-trafik,netværk afg. frq fordeling af indenrigs/udenrigs

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

En 1.799 meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B 737-600/700 og Airbus 319.

En 1.799 meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B 737-600/700 og Airbus 319. NOTAT Job Notat om flytyper og banekrav Notat nr. 02 Date 25/08/2015 From To Checked by Frantz Buch Knudsen Tina Jensen ABK 1. Indledning Nærværende notatet beskriver hvilke flytyper, der kan beflyve forlængede

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Fortsat høj vækst i Københavns Lufthavn

Fortsat høj vækst i Københavns Lufthavn KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S - København Fortsat høj vækst i Københavns Lufthavn Væksten i antallet af rejsende til Københavns Lufthavn fortsatte med at stige i april. Trafikken rundede 2 millioner og det

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

RESULTATER, MARATHON, INDIVIDUELT

RESULTATER, MARATHON, INDIVIDUELT 01-07-1983 Oslo Oslo, Norge nr. Allan Hansen 3.42,56 23-09-2007 H.C. Andersen 02 Odense nr. 58 H 50-54 552 Bent Christensen 2.53,42 10-10-2004 H.C. Andersen Odense nr. 12 H 40-44 459 3.03,46 18-06-2006

Læs mere

L-F Airsport maj 2008

L-F Airsport maj 2008 L-F Airsport maj 2008 Indhold: Nyt fra Lolland-Falsters Motorflyveklub Formanden orienterer Shell Flyvekort anno 1960 Kommende arrangementer: 1. januar 2008 Maribo Radio fik ny frekvens: 130,575 MHz. 17.

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier inden for luftfartsområdet

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier inden for luftfartsområdet Bekendtgørelse nr. 690 af 11. juni 2003 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier inden for luftfartsområdet I medfør af 5, i s bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-31 Selvvalg af helikopterflyvepladser Udgave 1, 1. juli 1987 I medfør af 82 og 149, stk. 8, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

PIPER PA32 301XTC OY-GUN

PIPER PA32 301XTC OY-GUN 07.08.2014 REDEGØRELSE Havari 1-6-2014 med PIPER PA32 301XTC OY-GUN Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 6 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Læs mere

Biltrafikkens omfang og afvikling. Fordelingen på transportmåder. Tidsforbruget til persontransport. Udgifterne til persontransport

Biltrafikkens omfang og afvikling. Fordelingen på transportmåder. Tidsforbruget til persontransport. Udgifterne til persontransport UITP s database Dataindsamlingen Biltrafikkens omfang og afvikling Fordelingen på transportmåder Tidsforbruget til persontransport Udgifterne til persontransport UITP - database Demografi Infrastruktur

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Trafikplanlægning - Intro

Trafikplanlægning - Intro Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende

Læs mere

PPL(A) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter

PPL(A) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter / / ~ Trafilestyrelsen Oonish Tronsport Authority PPL(A) Love og bestemmelser 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: Masterset: 6390 7567 ~Transportministeriet Spørgsmål l point: l ID: 69 Angiv kravene med

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Mobilitet og byudvikling Best practice i et europæisk perspektiv

Mobilitet og byudvikling Best practice i et europæisk perspektiv Mobilitet og byudvikling Best practice i et europæisk perspektiv v/ Ute Stemmann, Grontmij A/S Fyns Fremtid 5, 10. November 2014 Billede: Hovenring, Eindhoven. Copyright 2013 Grontmij A/S CVR 48233511

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Memo. Århus Kommune, Trafik & Veje Notat vedrørende ny lufthavn placeret på Østhavnen i Århus. Anton Iversen, Trafik & Veje. Hans R. Grønne m.fl.

Memo. Århus Kommune, Trafik & Veje Notat vedrørende ny lufthavn placeret på Østhavnen i Århus. Anton Iversen, Trafik & Veje. Hans R. Grønne m.fl. Memo Titel Dato 1 marts 2010 Til Århus Kommune, Trafik & Veje Notat vedrørende ny lufthavn placeret på Østhavnen i Århus Anton Iversen, Trafik & Veje COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon

Læs mere

Luftfarten i Skandinavien, værdi og betydning

Luftfarten i Skandinavien, værdi og betydning Luftfarten i Skandinavien, værdi og betydning Af Projektchef Mette Bøgelund, COWI A/S Abstract Dette paper er et af resultaterne af en stor økonomisk analyse udført for SAS i 2003-2005. 1 Analyserne viser,

Læs mere

Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 846 (Alm. del 7) af 20. juni 2012 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 846 (Alm. del 7) af 20. juni 2012 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 846 Offentligt Folketingets Transportudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2012 Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 846

Læs mere

Mulighed for international rutetrafik i Roskilde Lufthavn. Debatoplæg

Mulighed for international rutetrafik i Roskilde Lufthavn. Debatoplæg Mulighed for international rutetrafik i Roskilde Lufthavn Debatoplæg VVM og miljøgodkendelse Roskilde Lufthavn blev anlagt i 1973, efter en Folketingsbeslutning fra 1969, med det formål at fungere som

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Transportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail:

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail: Effektundersøgelse af busfremkommelighed Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: 4820 900 / mail: via@viatrafik.dk KAN DET BETALE SIG AT INVESTERE I BUSFREMKOMMELIGHED? EFFEKTUNDERSØGELSEN Gennemført af Vejregelgruppen

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Transport Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Fra statsejet virksomhed

Fra statsejet virksomhed Fra statsejet virksomhed til kommercielt aktieselskab Elisabeth Lindgren, Kommunikationsdirektør Jonas Nilsson, Chef Public Affairs 11. maj 2011 JERNBANEN i Sverige Flere og flere vil med toget 50% flere

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-maj 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2016

Læs mere

Samfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Samfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Samfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-september 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts

Læs mere

Statslig trafikplan

Statslig trafikplan Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af

Læs mere

Kina og Indien. - Verdens nye giganter

Kina og Indien. - Verdens nye giganter Kina og Indien - Verdens nye giganter ndhold Indledning Forskellige vækstmodeller Demografi og forbrug Råvareefterspørgsel Kina som eksempel Aktiemarkederne Konklusion akta om Kina og Indien Kina Indien

Læs mere