Dansk luftfarts udvikling Af Dr. techn. Tom Rallis, DTU. 1. Indledning, baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk luftfarts udvikling Af Dr. techn. Tom Rallis, DTU. 1. Indledning, baggrund"

Transkript

1 Dansk luftfarts udvikling Af Dr. techn. Tom Rallis, DTU 1. Indledning, baggrund Store tekniske systemer og deres dynamik er et nyt tværvidenskabeligt forskningsområde som er vokset op i de seneste 10 år. Et transportsystem som luftfarten består ikke blot af tekniske komponenter, men også af mennesker som bygger, driver og benytter systemet, samt af organisation og de økonomiske og retslige vilkår som regulerer systemet - det er et socioteknisk system. For at forstå de forandringer som for tiden foregår indenfor EU, f.eks. privatisering 1997 inden for transportsektoren, behøver man historiske studier af, hvorledes den institutionelle udformning af systemerne er vokset frem i Danmark og udlandet samt hvad de forskellige udformninger har betydet for de forskellige delsystemers ekspansionstakt og konkurrencekraft. Konkurrencen fra jernbaner er stor. En fordel ved opbygningen af lufttransportsystemet i dette århundrede er, at det er internationalt, dvs. manøvrer og navigation er ens i alle lande ligesom sproget: engelsk og tiden: GMT, selv i USSR og Kina i modsætning til jernbanerne. I 1930 erne brugtes luftfarten til at komplettere eksisterende trafikformer skibsfart og jernbaner, men i 1960 erne overtog luftfarten næsten helt skibsfartens passagertransport og store dele af jernbanernes. I persontransport kan banerne ikke konkurrere med luftfarten på afstande over km, dog i et øland som Danmark kan selv ruten Kbh-Odense 120km klares økonomisk med lufttrafik, et moment som bortfalder ved Storebælts faste forbindelses åbning Det samme gælder Kbh-Aarhus, hvorimod Kbh-Ålborg som luftrute sikkert vil bestå (235km), på grund af omvejskørsel (over Fredericia) (ca 475km), ligesom Kbh- Rønne (150km). Med fast Øresundsforbindelse og Fehmarnforbindelse vil luftruter til Stockholm, Hamborg og Berlin sikkert tabe passagerer år ( km). Dette har betydning for lufthavnenes fremtid. Den opdeling i en infrastrukturdel, som har ansvar for lufthavnene, og en drifts del som står for flyvningen, har jo i mange år været gældende i luftfarten i modsætning til jernbanerne, hvor den netop nu gennemføres efter 150 års forløb. Det forbedrede transportsysten luftfarten satte gang i Danmarks økonomiske udvikling, senere afbrudt af energikrisen. Systemets udvikling prægede erhvervslokalisering (Danfoss, Lego), byudvikling og var derved med til at ændre livsvilkårene for befolkningen og livsmønstret. En svaghed er følsomhed overfor vejret - p.g.a. tåge, overisning mv. med forsinkelser og aflysninger til følge. - Noget der også kendes fra skibsfarten. Af betydning for lufttransportens vækst var den socioøkonomiske udvikling i Europa, som lå lidt bag udviklingen i USA. Før 1. verdenskrig var man i de fleste lande gået fra en industrialiseringsfase over i en modenhedsfase, for at tale i W.W. Rostows terminologi.

2 I mellemkrigstiden gik man fra modenhedsfasen over i masseforbrugsfasen - konsumsamfundet, der producerer forbrugsgoder, har en betydelig servicesektor og som søger at skabe en social velfærd. I Danmark knap fordobledes indbyggerantallet fra fra 3 til 5 mio indbyggere. Men mellemkrigstiden havde i modsætning til gullashbaronernes tid efter 1. verdenskrig en dyb økonomisk krise i 1930 erne, der startede i USA, og som først fortog sig efter 2. verdenskrig. Gennemsnitsindkomsten steg i Danmark fra 1920 til 1980 fra 8000 kr (målt i 1968kr), passerede i kr og endte i 1980erne på kr - altså en 10-dobling. Gennemsnitshusholdningens udgifter til rejser og transport udgjorde i 1960 ca 8% af total udgifterne, men allerede 1970 var deres relative andel oppe på 16%, en fordobling, som skyldes vækst i bilismen og luftfarten, specielt jet- og charterrejser. På det tekniske område skete nemlig store materiale- og styretekniske fremskridt. Uden nye fremstillingsmetoder og nye legeringer som krom og nikkel ville det have været umuligt at få ledeskovle og turbineblade til at holde til de temperaturer og kraftpåvirkninger, som jetmotorer er udsat for. Udviklingen af instrumenter til overvågning og navigation var betydelig. Uden radio, radar og avanceret elektronik ville udviklingen indenfor luftfarten i 1960erne ikke have været mulig. Den miljøbevidste indstilling skabtes først af Energikrisen i 1970erne, hvor luftfarten stagnerede. 2. Udviklingen I 1996 er det 90 år siden, at Ellehammer fløj med et luftfartøj tungere end luften båret frem af en forbrændingsmotor - det blev altså ikke, som cand. polyt Ness skrev i en bog i 1860 en vingeslagsflyver, der gjorde den første flyvning. I 1994 var det 50 år siden, at ICAO, Int. Civil Aviation Organisation, under FN blev dannet. 1. Flyenes vækst i størrelse og hastighed har været enorm, fra en 20m lang DC med hastigheder på 400km/h, 11 t, 21 pass. 1200m startbane og 2x1200Hk til en 60m lang Concorde 1980 med hastigheder på 2300km/h, 150t, 150 pass., 3000m startbane og 4x170KN jetmotorer. Vægten og banelængden var af stor betydning for lufthavnenes udstyr. Kastrup lufthavn startede 1939 med et areal på 1200 x 1200 m 2, idag 1100ha. Dengang græsbane, idag asfaltbaner. 2. Trafikstigningen har ligeledes været enorm - i 1939 var der pass og starter og landinger i Kastrup, idag knap 15 mio pass. og starter og landinger - og så er Kastrup ikke blandt de 25 største lufthavne i verden, i Chicago er trafikken over 65 mio pass. Det betyder, at ekspeditionsbygningen i Kastrup er vokset fra 2500m til over etagemeter i dag. Og udvidelser pågår stadig. 3. De kolossale tidsbesparelser, prisnedsættelser og øgede afgangshyppigheder var af stor betydning for væksten. Rejsetiden London-New York (5539km) er faldet fra 16h i 1950 med propelfly, til 8h i 1960 med jetfly og til 4h i 1980, dvs. til 1/4, med overlydsfly. De tilsvarende priser er faldet fra 3085$ (t/r 1993 prisniveau) 1950 til 970$ 1970 og 397$ Dvs. til 1/10.

3 Allerede 1967 var der 40 afgange daglig London-New York 1, hvor skibsfarten i 1955 havde ugentlige afgange, samme prisniveauer som luftfarten og rejsetid 5 døgn! 4. En hel industri er vokset op i form af ruteluftfartsselskaber, dem var der i af, idag 1200, beskæftigelsen er steget fra 0.8mio til 1.5mio ansatte og omsætningen fra 18 til 230mia$ (dagens priser). Der er idag civile fly i verden, heraf rutefly, dog kun over 9t. Verdensrutenettet mellem kontinenterne var udbygget i 1930erne, man genkender koloniherredømmerne i rutedannelsen. 5. Mange er stadig utilbøjelige til at flyve, alligevel er det langt sikrere at flyve end at køre i bil. Fra faldt antallet af flydræbte fra 1 pr 6 mio. person km i USA til 1 pr 60 mio. personkm. I 1970erne omkom ca 1000 pers. ved rute- eller charterflyulykker i hele verden pr år, hvor antallet af dræbte ved vejulykker oversteg i Europa alene og i USA alene. 6. Derimod har støjproblemerne omkring lufthavnene navnlig i 1960erne været slemme. I Kastrup er støjen dæmpet ved flyrestriktioner-, ombygning af motorer, støjvolde, facadeisolering og ekspropriering, alligevel ligger støjniveauet på db (A), hvor jernbane- og vejstøjgrænser på db (A) søges nået. 7. Med hensyn til luftforurening er navnlig kvælstofilter generende. 8. Skal vi påpege flere ulemper er energiforbruget foruroligende - ca 6000 kcal pr tkm - hvilket er 20 gange højere end forbruget ved kørsel på vejnettet. 9. Mens Kastrup lufthavn i mange år har givet driftsoverskud bl.a. p.g.a. transithandelen, har investeringerne været store ca 1 mia kr i 1985 (akkumuleret) - og inden 2005 regnes yderligere med investeringer på 7 mia kr i Kastrup lufthavn, mens SAS skal investere 20 mia kr bl.a. i nye fly - måske skal der subventioneres - som det sker i udlandet. 10. Efter mange års arbejde i ICAO og IATA lykkedes det endeligt at få EU til at medtage egentlige transportproblemer i det 4. Rammeprogram for forskning. Der er afsat mio Ecu til lufttransportforskning i perioden , et lignende beløb til jernbaner, men mindre til vejtransport. Hertil kommer mio Ecu til strategiforskning dvs. forskning i samlet fremtidig transportvækst og koordination, dvs. ialt op imod 800mio kr i Europa i 4 år indenfor luftfart. Ved transportinstituttet på DTU har vi haft eksamensprojekter i lufthavne siden 1926 (o.ing. Aage Jensen) via ing. & vekselerer B. Waagensen 1940, og forfatteren til denne artikel, som fik sin Ph.D.grad på en afhandling om lufthavne 1958, ligesom Lene Denver 1974 og Tage V. Andersen Vort Inst. er stadig det eneste i Danmark som underviser og forsker videnskabeligt i lufthavnsproblemer, det være sig konstruktion, som planlægning og drift. Inst. har et godt samarbejde med Statens luftfartsvæsen, både hvad angår prognoser, kapacitet og miljøproblemer. En trafik på 20mio pass. år om 10 år - er ikke usandsynlig i Kastrup - kapaciteten på banesystemet ligger på starter og landinger i spidstimer, men kan øges - hertil kommer så aflastningslufthavnen ved Roskilde for mindre fly. Kapaciteten i luftrummet 1 og 44 Kbh-Stockholm

4 over Danmark er meget afhængig af flyveledelsen og dens udstyr. Instrument-landing indførtes i 1954, rundstrålende fyr 1957, særlige venteprocedurer kom 1958, nye indflyvningsområder og ensrettede luftveje 1959 og Flight Progress Boards i kontroltårnene Primær radar 1961, sekundær radar ligesom øvre luftveje op til 10km s højde og 18 km s bredde. Eurokontrol etableredes. 3. Flyvning i Danmark De første 25 år. Allerede fra 1919, hvor den første danske luftfartslov kom, var 16 fyr og 7 fyrskibe i stand til at observere fly i dansk luftrum. I 1925 meldte vejrtjenesten fra Rødby til Kastrup på telefon og i 1927 etableredes radiotjenesten. Der blev opsat: retningsstrålende fyr (på 900m båndet, korte bølger), radiobaake Den egentlige luftfartslov i Danmark er fra 1/ I Danmark benyttedes 1923 Marinens Flyvebådsstation ved Refshaleøen for søluftfartøjer, Hærens flyveplads på Chr. havns fælled (kløvermark) for landluftfartøjer. Sidstnævnte lå indeklemt og havde ikke fri indflyvning, derfor anlagdes Kastrup (Eksproprieret 320 ha 1921 af Min. til flyvning) (inkl. luftskibe) (ved søsiden anlæg til vandflyvemaskiner). Esbjerg flyveplads 1937 var på 675 x 750m off. landingsplads. Ålborg lufthavn 1938 var på 1000 x 1000m off. lufthavn. Rønne flyveplads var på 700 x 550m off. landingsplads "Det danske luftfartsselskab" (DDL) blev konstitueret som aktieselskab 19/3 1920, men allerede i 1918 havde Direktør Willie Wulff 3 aftalt at etablere selskabet sammen med ØK (H.N.Andersen) og Landmandsbanken. Aktiekapitalen var knap 1mio kr. Det er et af de ældste luftfartsselskaber i verden. I 1919 dannede DDL med 4 andre selskaber IATA (Int. Air Traf. Ass.). Samme år købtes tre engelske skolemaskiner og fire De Havilland DH 9 krigsflyvemaskiner med plads ombygget til fører og 3 passagerer (marchfart 150km/h). Maskinerne var bl.a. stationeret på Avedøre flyveplads. Selskabet havde opnået koncession til ruteflyvning og åbnede 2 ruter. Første rute Kbh-Warnemünde-Berlin blev drevet sammen med "Deutsche luftreederei", den blev åbnet 7/ af flyver Duus, som fløj en tysk vandflyvemaskine FF49 Friedrichshafen med 2 pass, den danske del var Kbh- Warnemünde, den tyske del var sidste del til Berlin. Anden rute Kbh-Hamburg blev åbnet 15/ af flyver Larsen, som fløj en eng. landflyvemaskine DH9. Begge ruter indstilledes 30/ p.g.a. dårlig økonomi. I 1923 genåbnede Hamborg ruten med statssubvention og tilladelse til overflyvning af tysk område forlængedes til Rotterdam. Ruten blev drevet sammen med det tyske selskab "Aero Lloyd" og det holl. "KLM". Der chartredes to Fokkermaskiner i Tyskland F2 og F3 med plads til 4 og 5 passagerer forlængedes til Køln og Paris opstod et nyt dansk selskab "Danske Lufttransport", som fløj to ruter, den først åbnede var, Kbh-Berlin-Dresden og den anden Kbh-Malmø. "Dansk lufttransport" 2 Karlstrup, Bunderød, Sjolte, Vigsnæs og Rødby 3 Billedhugger

5 ophævedes 1926, til gengæld opstod nu konkurrence med det svenske luftfartsselskab "ABA" og "KLM" åbnedes som nævnt Kastrup lufthavn. Subventionen var på kr årlig til flymateriel og kr årlig til drift (Staten og Kbh. kommune). DDL forøgede sin flåde med to Fokker F3. Subvention blev ofte givet af militære grunde og var i: Frankrig 65pc af egenindtægt, Tyskland 40pc, Belgien 35pc, England 30pc, Danmark og Sverige 20pc og Holland 10pc. Da staten havde bekostet Kastrup lufthavns bygning (ellers en kommunal opg.) pålagde staten Kbh. kommune at betale subvention. KLM anvendte Fokker F7 (400HK) til 8 pass. og ABA Junkers til 8 pass. og med 3 motorer. "Dansk lufttransport" brugte Junkers F13 til 4 pass., hvor hjulunderstel kunne erstattes med pontoner eller ski. DDL købte nu fire franske Farman til 9 pass. og med 4 motorer. Den danske stat krævede dog, at to af maskinerne skulle bygges på orlogsværftet, herved måtte direktøren udskiftes med Ing. Krebs og selskabet DDL rekonstrueredes med ny aktiekapital købtes to Fokker F7, det samme skete I denne isvinter fløj DDL over Storebælt, der var lukket for sejlads. Sammen med "ABA" og "lufthansa" etableredes natpostrute Malmø-Kbh-Hamborg-Hannover-Amsterdam 1930 senere London, og Kbh- Berlin købte DDL to Fokker F12 (1400HK) til 16 pass. med 3 motorer bygget på orlogsværftet blev direktør Lybye udnævnt hos DDL købtes en Junkers J52 (2000HK) til 16 pass. og Ing. G. Larsen (senere trafikmin.) fik sammen med Ålborg kommune åbnet første indenlandske flyverute Kbh- Ålborg. Den blev drevet af et datterselskab til DDL A/S Provins selskabet med Lybye som dir forlængedes Malmøruten til Norrköping og Stockholm. I Ålborg benyttedes F.L. Smidts private flyveplads åbnedes efter anmodning fra Esbjerg kommune en rute til Kbh. Samme år udvidedes aktiekapitalen fra 0.7 til 3.2 mio kr og Prins Axel og Gunnar Larsen indvalgtes i repræsentantskabet, sidstnævnte senere erstattet af Ing. Per Kampmann. Trafikminister Fisker viste flyvningen stor interesse. Der blev købt to Focke Wulff Condor 1938 fra Tyskland med 26 pass. (besætning 4 mand) og 4 motorer, (marchhastighed 300km/h). Samme år forlængedes Hamborgruten til London (4 timer) og ringruten Ålborg-Silkeborg-Esbjerg-Hamborg etableredes fløj man ruten Kbh-Gøteborg-Oslo. og Ålborgruten forlængedes til Kristianssand. Imidlertid afbrødes ruterne af krigen. Kun én rute indenlands blev fløjet Kbh-Rønne (1941) og én udenlands Malmø-Kbh- Berlin (forlænget til Wien og München) udvidede DDL aktiekapitalen til 12 mio kr. Flyvestation i Sdr. Strømfjord åbnedes af USA genoptoges ruterne Kbh-London, Kbh-Stockholm og Kbh-Ålborg med to Boeing B17 (ombyggede), de skulle iøvrigt bruges til prøveflyvning Kbh-New York, en idé aftalt jan 1940.

6 1946 købtes 11 DC 3, 2 DC 4 4 (20 pass.) og 2 Vickers Viking (do) DDL inddeltes i fire afdelinger: teknisk afd., trafikafd., flyveafd. og regnskabsafd., foruden direktionen. Man så frem til SAS dannelsen. Direktionen bestod af juridisk kontor, personale kontor og reklamekontor. Trafikafd. bestod af pladsreservation, stationstjeneste, salgstj. og udenl.tj. Tekn. afd. bestod af planlægn.tj. teknisk kontroltj, driftstj., kontortj. Regnskabsafd. bestod af bogholderi, kasse og statistikkontor. Flyveafd. bestod af flyvetj., flyveklarertj., beregn.kontor, skole og instruktion 5. De variable omkostninger for DDL udgjorde ca 66pc, de faste 33pc. De faste omkostninger var uafhængige af antal fløjne km og udgjorde afskrivning (10pc) forsikring, løn, husleje og reklame. De variable omkostninger udgjorde: benzin, (20pc, fritaget for skat), (2mio l/år) landingsafg. (15pc), vedligeholdelse (10pc) mm. I 1927 kostede det 6.50kr at producere 1 tkm, i kr. I 1927 var indtægten 1.30kr pr tkm, i ,50kr. En FW 200 brugte 180l benzin pr 100km og kostede i udgift 85kr pr 100km, udnyttelsen var ca 2000 driftstimer pr år (8600 timer). Belægningen var ca 55pc. Under krigen steg benzinprisen fra 0.2 kr til 1.1 kr pr l. DDL s befordring svarende til Kastrups pass.tal starter/landinger pass el. ialt 66t (inkl. pass, bagage, post*, fragt) pass pass el. ialt 4000t pass pass el. ialt 5000t pass postflyvningen gav brevposten fra Danmark til Indien en tidsgevinst på 10 døgn, til Argentina 16 døgn. Dansk brevpost til udlandet var 100t i På korte afstande kunne jernbanen normalt konkurrere. Dog i isvinteren 1940 udgjorde luftpost i Danmark 400t. Der var flyvning mellem Kastrup og Marslev (Fyn). 4 ca 2 mio kr/stk 5 Personale rekrutereredes fra Handelsflåden og DSB

7 4. Planer efter 1945 Der har været en vekselvirkning mellem lufthavnsplaner for Danmark og luftruternes opståen besluttedes, at landets primære lufthavne var Kastrup og Ålborg, de sekundære var Esbjerg, Odense og Rønne. Aalborg og Odense var blevet anlagt af Værnemagten De militære pladser Karup, Tirstrup, Skrydstrup, Vandel, Avnø og Værløse var kun delvis inddraget til privat flyvning. Offentlige landingspladser var f.eks. Frederikshavn, Thisted, Silkeborg, Stauning og Sønderborg, hvoraf nogle senere er udbygget til lufthavne. Dertil kommer privatbyggede lufthavne som Billund (nær Vandel). Fra ca 45 pladser på km , til ca 90 idag - en rekord tæthed. I 1946 gik det danske luftfartsselskab sammen med det svenske og norske og dannede SAS (Scandinavian Airlines System). (Svenskerne ejer som bekendt 3/7 og Danmark og Norge hver 2/7). For første gang i Danmarks historie startede en flyrute 17/9 direkte fra København til New York Samme år en rute til Montevideo via Lissabon og Monrovia. DC6 indkøbtes ligeledes I 1949 kom ruten til Bangkok 7 og Tokyo, i 1951 ruten til Nairobi via Athen, 1953 forlænget til Johannesburg og i : 2 sensationelle ruter over Grønland nemlig til Los Angeles 8 (via Sdr. Strømfjord, DC7C) og til Tokyo (via Anchorage). Det er interessant at sammenligne med de sørutenet DFDS og ØK etablerede i perioden Her blev SAS virkelig berømt. Da DC8 blev indsat 1960 var rejsetiden nede på 13 og 16 timer, hvilket de andre luftfartsselskaber ikke kunne præstere. SAS s første rute til Tokyo over Bangkok (Silkeruten) tog 36 timer - dvs. man sparede 20 timer! og 12 timer. I 1959 indsattes Caravellen 9 i Europa. Til sammenligning med DDL s pass.tal 1938 på havde SAS pass, men i mio pass og idag 9mio, hvor Brit.Airw. har 26mio og Amr.Airw. 84mio pass og 66 åbnedes ruter til Chicago og Seattle kom B startede Grønlandsfly A/S, fra 1965 med Helikoptere. Ruterne Kbh-Aalborg og -Rønne genåbnede 1945,-46 kom ruten Kbh-Tirstrup (37km til Århus og Randers). Hammellufthavnen foreslået 1968 kom aldrig åbnede Kbh-Odense (fløjet af Falck) kom Kbh-Billund, 1965 Kbh-Karup, 1966 Kbh-Skrydstrup og Kbh-Sønderborg (fløjet af Ingolf Nielsen, Cimber) og Kbh- Esbjerg genoptoges åbnedes Kbh-Thisted og Kbh-Stauning. Ialt 11 indenrigsruter - alle radialer fra Kbh. Ringruten 1938 Kristianssand-Silkeborg-Hamborg er ikke genetableret. En flytning af Kastrup til Saltholm vedtaget 1973 som projekteringslov blev opgivet Til gengæld kom Roskilde lufthavn 1973 (i stedet for Skovlunde). I 1938 havde de danske indenrigsruter 3700 pass pass. 6 med trykkabine 7 36 h 8 25 h 9 Jetfly

8 pass pass pass. Tirstrup er den største provinslufthavn med 0.5 mio pass, mod Kastrups 10 mio. Forbindelsen mellem lufthavn og bycentrum har altid været et problem, det er mindre jo kortere afstanden er, f.eks. Kbh-Kastrup 8 km så kort, at flyrejsetiden ikke forlænges urimeligt med køretiden til city, men f.eks. i Tirstrup, hvor afstanden som nævnt er 37 km, er køretiden ødelæggende i konkurrencen om hurtige tog og faste forbindelser, som bringer Kbh-Århus ned på 2 timers køretid, hvor Danair bruger ca 1 time til flyvning, hvortil kommer mindst 40 min s kørsel ved Århus og 20 min ved Kbh. Jernbaneforbindelse til Kastrup kom 1906 i form af Amagerbanen, men persontrafik ophørte Bybane og hurtigsporvej (LRT) har været foreslået 1936, 1946, 1965, 1982, men først nu ser det ud til, at både DSB etablerer fjernbane (Ø-V) til Sverige via Øresundsbro og Ørestadsselskabet etablerer bybane (N-S) både i Ørestadstracé og Amagerstrandvejs (den gamle Amagerbanes) tracé, med station ved lufthavnen. Man er så uafhængig af motorvejsforsinkelser og har let omstigning til IC3 tog til indland og udland via de 3 nye faste forbindelser. De store lufthavnsbygninger i Kastrup 1949, 1960 og udvidelser har været opført med arkitekt Vilh. Lauritzens planer, nu står udvidelser i indenrigsterminal, jernbaneterminal og terminal 2 for, ligesom fragtterminal, charterterminal mv. allerede er etableret. Foreløbig investerer: 1) Statens Luftfartsvæsen ca 1 mia kr inden 2000 i flysikring, flykontrol m.v. (inkl. Grønland). 2) Københavns Lufthavne A/S 6 mia kr inden 2005 i lufthavne i kbh. & Roskilde. 3) SAS 8 mia kr inden 1998 i nye fly ialt 20 mia kr inden Men også vore nabolande Norge og Sverige investerer store summer i lufthavne i disse år. Gardermoens nye lufthavn ved Oslo koster 20 mia kr, Arlanda- Stockholmjernbanen ca 10 mia kr. Den nye bygning i Frankfurt kostede ca 3 mia DM 12 mia kr. Hvilke fejl er forekommet i Danmark vedr. lufthavnsplanlægning?

9 1. På grund af landets geografi er der anlagt for mange flyvepladser og rute luftfarten har overtaget en højere indenlandsk flyprocent end i andre lande. 2. Lufthavne har været udsat for ustandselige udvidelser, men det gælder også udlandet, og det har givet problemer med hensyn til byplanlægning og miljø. 3. Det skyldes dels flyenes ustandselige udvikling, både med hensyn til arealkrav og støjpåvirkning, dels at trafikprognoserne slog fejl. 4. Trafikprognoserne kunne i 1950 erne ikke forudse jetflyvning, i 1960erne kunne man ikke forudse charterflytrafikkens vækst og i 1970erne kunne man dels ikke forudse energikrisen, dels forudså man ikke deregulering og privatisering. Konklusion Vil vi se en 100 dobling af trafikken i luften de næste 50 år? Vil raketfly bringe os fra Europa til Amerika på ½ time? Eller vil vi få billigere fly til 1000 pass. (i 2 etager)? Hvad vil det mon betyde for lufthavnene? Litteraturliste: Tom Rallis: Lufthavnes kapacitet... Lab.f.V&Js B, PL, Kbh 1958 (Ph.D.afh.) Meddelelse 16. Tom Rallis: Airports, 1963, meddelelse 27. Acta Polytechnica Scan. Ci.18 Tom Rallis: Capacity of Transport Centres 1967 (Dr.disp.), meddelelse 35. Tom Rallis: Transport mellem byer, DTU, Tom Rallis: Lufttransport IVTB, DTU, 1982 & 87. Tom Rallis: Intercity Transport, Macmillan, London Tom Rallis: City Transport, Macmillan, London Tom Rallis: Transport i Danmark, A. Busck, Kbh. 1992, [jvf. IVTB, DTU, rapport 55, 1989]. Tom Rallis & Jens Peen: Airport-City Centers, IVTB, DTU Paper Jf. (J. Advanced Transp. Vol.24 no 3, 1990). (Dansk Vejtidsskrift 1965). Vojin Tosic: Airport Passengers Terminal Analysis, Notat Tom Rallis & Dusan Teodorovic: Ranking of Air Shuttles, Notat Kbh s Lufthavnsvæsen: Kbh s lufthavn , Kbh Statens Luftfartsvæsen: Flyveledertjenesten 50 år, Kbh Jane: All the Worlds Aircraft, London 1958, V. Beyer-Desimon: Flughafenanlagen, Ernst & S, Berlin, R. Allen: Great Airports of the World, Allan, London, J. Stroud: Airports of the World, Putnam, London, F.R. Sealy: The Geography of Air Transport, Hutchinson London, R. Horonjeff: The Planning & Design of Airports, Mc Graw Hill, N.Y., C. Pirath: Die Grundlagen der Verkehrswirtschaft, Springer, Berlin, H.J. Dyos & D.H. Aldcroft: British Transport, Penquin, London, C. Froesch & W. Prokosch: Airport Planning, Wiley N.Y., J. Foltmann: Flyvebogen, Westermann Kbh., US Air Force: Radio Facility Charts and in-flight Data, Europe, Wash

10 Aage Jensen: Lufthavne, eksamensprojekt IVTB B. Waagensen: Om bygning af lufthavne IVTB (særtryk af D.V.) meddelelse 4. B. Waagensen: Nogle beliggenhedsspørgsmål IVTB 1945 (særtryk af D.V.) meddelelse 12. Tom Rallis & Jens Rydal: Lufthavnstyper Inst. for Husbygn (Airports and Airport Engineering Vol.12 No 134 Feb 1959 "The Ideal Airport, Theory and Practice"). Trafikmin.: Betænkning: om sikring af indflyvn : Flyvepladser i DK : Kbh. lufthavns fremtid : Provinslufthavne : Private flyvepladser : Kastrup eller Saltholm Vejdir.: vejforbindelse til Kastrup lufthavn E. Rockwell: Kbh s bybaner 1936 Ingeniøren 8. jan. Lene Denver: Lokalisering af storbyers Flyvepladser, IVTB, 1974 Meddelelse 57. I en rapport 94-2 har forfatteren skildret udviklingen af lufthavnene i den skitserede periode i London, Paris, Frankfurt, Berlin, New York, Chicago, Los Angeles, San Francisco, Moskva, Tokyo, Singapore, Hongkong.

11

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende:

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende: Air Canada Air France Austrian Airlines British Airways/Iberia Brussels Airlines Finnair KLM LOT Polish Airlines Lufthansa Norwegian SAS Swiss International Airlines United Airlines FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE:

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier inden for luftfartsområdet

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier inden for luftfartsområdet Bekendtgørelse nr. 690 af 11. juni 2003 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier inden for luftfartsområdet I medfør af 5, i s bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE 07 Forord 09 Knudepunktet INDHOLD 13 Fremtidens lufthavn 23 Arbejdspladserne 27 Trafikvæksten 31 Infrastrukturen

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

BETÆNKNING PROVIN SLUFTHAVNSUDVALGET DE PRIMÆRE PROVINSLUFTHAVNE AFGIVET AF ANGÅENDE AFGIVET DEN 7. MARTS 1968 LABORATORIUM BETÆNKNING NR. 486.

BETÆNKNING PROVIN SLUFTHAVNSUDVALGET DE PRIMÆRE PROVINSLUFTHAVNE AFGIVET AF ANGÅENDE AFGIVET DEN 7. MARTS 1968 LABORATORIUM BETÆNKNING NR. 486. BETÆNKNING AFGIVET AF PROVIN SLUFTHAVNSUDVALGET ANGÅENDE DE PRIMÆRE PROVINSLUFTHAVNE AFGIVET DEN 7. MARTS 968 LABORATORIUM VED BETÆNKNING NR. 486. TÖ68 Indholdsfortegnelse Side Kap.. Udvalgets nedsættelse

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security)

Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) Bekendtgørelse nr. 1339 af 3. december 2007 Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) I medfør af 1 a, 52, 70, 70 a, 70 b, 70c, 149, stk. 10, og 153 i lov om luftfart,

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100

Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100 Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100 Bestemmelser, der supplerer EU-forordning nr. 923/2012 (SERAforordningen) mm. I medfør af 153, stk. 1, jf. 52 og 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Fra græsmark til Nordeuropas knudepunkt. Pionértiden 1925-1939

Fra græsmark til Nordeuropas knudepunkt. Pionértiden 1925-1939 Fra græsmark til Nordeuropas knudepunkt Københavns Lufthavn var en af de første civile lufthavne i verden. De første år var præget af pionérånden, hvor flyvning kun var for de privilegerede. Lufthavnen

Læs mere

LEMAN / Præsentation

LEMAN / Præsentation LEMAN / Præsentation LEMAN / Præsentation / Vores historie Vores historie 1900 Selskabet grundlægges i København af Paul Lehmann 1925 25 års jubilæum, kontor i København 1950 50 års jubilæum, kontorer

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

En lufthavn ved Århus - the never ending story

En lufthavn ved Århus - the never ending story En lufthavn ved Århus - the never ending story Af Martin Hansen Det fremgår af en redegørelse for Tirstrup Lufthavn fra 1971, at det fra dens ibrugtagning i 1946 var en forudsætning, at flyvepladsen kun

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Europaudvalget 2009 2935 - transport, tele og energi Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2009 2935 - transport, tele og energi Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2009 2935 - transport, tele og energi Bilag 5 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. marts 2009 Dok.id J. nr. Internationalt Kontor Supplerende samlenotat om forslag om fælles regler for

Læs mere

International System Transport a-s

International System Transport a-s International System Transport a-s VORES HISTORIE 1900 Selskabet grundlægges i København af Paul Lehmann 1971 LEMAN USA stiftes 1973 Navneskifte til LEMAN, for som man siger: - det er nemmere med LEMAN

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Værdien for erhvervslivet af nye ruter fra CPH TØF konference: Luftfart med fremtid i - Rammevilkårene for luftfartsbranchen

Værdien for erhvervslivet af nye ruter fra CPH TØF konference: Luftfart med fremtid i - Rammevilkårene for luftfartsbranchen Værdien for erhvervslivet af nye ruter fra CPH TØF konference: Luftfart med fremtid i - Rammevilkårene for luftfartsbranchen Partner Martin H. Thelle København 29 Sep 2011 SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE INDHOLD: Priskrig i luften...4 Priskrigen...8 GUIDE: Sådan

Læs mere

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Ny Emirates rute til Dubai

Læs mere

Sådan gør bonuspoint din flyrejse billigere

Sådan gør bonuspoint din flyrejse billigere Sådan gør bonuspoint din flyrejse billigere Flere flyselskaber tilbyder bonuspoint, der skal gøre din flyrejse billigere. Hvordan fungerer systemet, hvor mange point skal du bruge, og hvordan registrerer

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009 IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres

Læs mere

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 NGF Nature Energy CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 CNG Globalt set Ved Christian K. Kernel IGU-medlem i arbejdsgruppe 5.3 Gas til transport. 2 Præsentation: IGU-arbejde CNG på verdensplan

Læs mere

Endelig tur beskrivelse

Endelig tur beskrivelse Endelig tur beskrivelse DMU turen 2013 Görlitz (EDBX) via Barth (EDBH) Den 6. 9. juni 2013 Görlitz Kære Turdeltager, Tiden nærmer sig, hvor vi alle drager afsted på årets DMU tur. Vi har derfor fornøjelsen

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

ACARS. Aircraft Communication Addressing and Reporting System

ACARS. Aircraft Communication Addressing and Reporting System ACARS Aircraft Communication Addressing and Reporting System OZ1LQO, 20/4-2006 Hvad er ACARS Opbygningen af ACARS Komponenter i flyet ACARS performance/begrænsninger Fra start til landing Eksempler på

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Mest storbyferie for pengene

Mest storbyferie for pengene Mest storbyferie for pengene Se hvor dine lommepenge rækker til flest middage, øl og museumsbesøg. Af Trine Steengaard, 24. september 2012 03 Guide: Mest storbyferie for pengene 04 Spar på ferien 07 Rejseredaktørens

Læs mere

EKVJ fylder 40 år. Der lægges ny asfalt på runwayen.

EKVJ fylder 40 år. Der lægges ny asfalt på runwayen. EKVJ fylder 40 år Cimber Airs De Havilland Heron (OY-DGS) under take-off. Den gik under navnet den gamle stivbenede, da understellet ikke var optrækkeligt af Allan Jensen, AFIS-operatør på EKVJ 23. august

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

eksp 050550z 0506/0515 30010kt 9999 sct035 becmg 0513/0514 26011kt 9000 bkn070 becmg 0514/0515 19013kt 7000 bkn025 ra

eksp 050550z 0506/0515 30010kt 9999 sct035 becmg 0513/0514 26011kt 9000 bkn070 becmg 0514/0515 19013kt 7000 bkn025 ra Der skal være ICAO-kort til rådighed ved løsningen af spørgsmålene. Derudover kan der være behov for andre hjælpemidler herunder adgang til internettet. Flyvningen forudsættes at foregå den 5.6.2015, og

Læs mere

BRUGSANVISNING PULSAR DIGITAL QUARTZ PV4 - KAL. W863

BRUGSANVISNING PULSAR DIGITAL QUARTZ PV4 - KAL. W863 BRUGSNVISNING PULSR DIGITL QURTZ PV4 - KL. W863 Funktioner Digital ur. Tid og kalender. Stopur med hukommelse. Nedtællingstimer. 3 daglige alarmer. Verdenstid. LED Baggrundslys - Tryk på knap D for at

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2014/0111 afsagt den 11. november 2014 ****************************** KLAGER AAS (2 voksne/1 barn) SALGSBUREAU ARRANGØR Star Tour A/S Star Tour A/S REJSEMÅL

Læs mere

Notat. Udarbejdet af Thilde Mortensen Waast, formand FPU. Skatteudvalget 2012-13 B 102 Bilag 1 Offentligt. 28. februar 2013

Notat. Udarbejdet af Thilde Mortensen Waast, formand FPU. Skatteudvalget 2012-13 B 102 Bilag 1 Offentligt. 28. februar 2013 Skatteudvalget 2012-13 B 102 Bilag 1 Offentligt Notat 28. februar 2013 Emne: Alternative ansættelser i dansk luftfart 2008-2013 Introduktion Gennem de seneste år har vi, der organiserer ansatte i luftfart

Læs mere

FLY 2013 Side 1/5. OBS! Første fly fra Kastrup afgår 30.05. Fra Til Dag Udrejs Ank. Hjemr. Ank. Fly ud/hjem Bemærkninger

FLY 2013 Side 1/5. OBS! Første fly fra Kastrup afgår 30.05. Fra Til Dag Udrejs Ank. Hjemr. Ank. Fly ud/hjem Bemærkninger FLY 2013 Side 1/5 1. Direkte fly TORSDAG fra Billund og Kastrup til Varna tur-retur Dato 16.05 23.05 30.05 06.06 13.06 20.06 27.06 04.07 11.07 18.07 25.07 01.08 08.08 15.08 22.08 29.08 1 uge 2095 2095

Læs mere

Chipmunk T.Mk.21 OY-DHJ

Chipmunk T.Mk.21 OY-DHJ Chipmunk T.Mk. 21 OY-DHJ Information om flyvning med Strut Nordjyllands Chipmunk Indholdsfortegnelse Chipmunk 2 Flyets historie 2 Genopbygning 2 Krav til piloten 3 Reservation af flyveren 3 Operationelt

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-21 Lysanlæg for natbeflyvning af offentlige VMC- og private flyvepladser Udgave 2, 1. april 1987 I medfør af 52 og 149, stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Fakta om den nye danske satsning

Fakta om den nye danske satsning Fakta m den nye danske satsning Status fr Nrwegian i Danmark efter ét år: Over 1 mi. danske passagerer 29 ruter, heraf én indenrigsrute Belægningspct. (lad factr): 82 pct. Lavere mkstninger end knkurrenterne

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Fremtidens jernbane Fremtidens jernbane Workshop på 80 minutter Ved Banebran årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Jernbane skal erstatte mere flytrafik Måske vil fremtiden umuliggøre indenrigsflyvninger!

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Tilgængelighed i Danmark

Tilgængelighed i Danmark Institut for Veje, Trafik og Byplan Danmarks Tekniske Universitet Tilgængelighed i Danmark Af Civilingeniør, Ph.D.-stud. Jacob Kronbak INDLEDNING I forbindelse med den nye landsplanredegørelse har Miljø-

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Oversigt over flyselskaber pr. rute på rammeaftalen 16.08 Flyrejser

Oversigt over flyselskaber pr. rute på rammeaftalen 16.08 Flyrejser Oversigt over flyselskaber pr. rute på rammeaftalen 16.08 Flyrejser Indenrigsruter: Ruter Lufthavne Flyselskab Flyselskab Flyselskab AALBORG-COPENHAGEN AAL-CPH Norwegian SAS AARHUS-COPENHAGEN AAR-CPH SAS

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Bilag 1: Interview med Jacob Pedersen, Senioranalytiker hos Sydbank

Bilag 1: Interview med Jacob Pedersen, Senioranalytiker hos Sydbank Bilag Bilag 1: Interview med Jacob Pedersen, Senioranalytiker hos Sydbank Vi er ved at skrive opgave omkring SAS og om de har de resurser og kompetencer der skal til for at overleve. Det går ikke umiddelbart

Læs mere

Luftfartslovgivningen. i relation til. Grønland

Luftfartslovgivningen. i relation til. Grønland Luftfartslovgivningen i relation til Grønland 1999 Trafikministeriet Grønlands Landsstyre Indholdsfortegnelse: SIDE 2 1. Indledning 4 1.1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning. 4 1.2. Rapportens

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2010/0318 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alcudia, Mallorca. 18.9.-25.9.2010 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 6.986 kr. Utilfredsstillende rejsearrangement

Læs mere

Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947

Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947 Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947 med svenske relationer På Djurslands Filatelistiske Højskole kom jeg med en appel til kursisterne om at udstille på DJURS 2013. For mit eget vedkomne ville jeg starte

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-2 Bestemmelser om etablering af offentlige IMC-flyvepladser Udgave 2, 10. marts 1993 I medfør af 52, 148 og 149, stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

KONSEKVENSER AF TERMINALKONKURRENCE

KONSEKVENSER AF TERMINALKONKURRENCE Partner Martin H. Thelle mht@copenhageneconomics.com 14. december 2010 KONSEKVENSER AF TERMINALKONKURRENCE DI Transport har på baggrund af diskussionen omkring det såkaldte Terminal A-projekt bedt Copenhagen

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark

Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0168 Bilag 1 Offentligt Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark 15. maj 2007 Grundnotat vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet

Læs mere

Lastbiltransport en vækstmotor i dansk økonomi?

Lastbiltransport en vækstmotor i dansk økonomi? Lastbiltransport en vækstmotor i dansk økonomi? Vi er nok synlige, men vi er et undervurderet erhverv Vi er alle trætte af lastbiler og tung trafik Men gulerødderne gror altså ikke henne i disken i Brugsen

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 140/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 140/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 140/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Rom, 15.04. 18.04.2004. PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt 8.790 kr. Forsinket afhentning på hotellet på hjemrejsedagen,

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 1kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Side 1 Brintbiler på vej til Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018 op imod 50% af bilparken i 2050. Hyundai: Toyota: Honda: Andre:

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

TAKSTREGULATIV FOR ESBJERG LUFTHAVN

TAKSTREGULATIV FOR ESBJERG LUFTHAVN TAKSTREGULATIV FOR ESBJERG LUFTHAVN Januar 2015 Indhold Side 1 Almindelige bestemmelser... 3 2 Startafgifter... 3 3 Nedsættelse af startafgift... 4 4 Passagerafgift.. 4 5 Opholdsafgift... 5 6 Åbning, ekstra

Læs mere