SYGE/RE-EKSAMEN 6. semester (med svar) Vinteren 2003/04

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGE/RE-EKSAMEN 6. semester (med svar) Vinteren 2003/04"

Transkript

1 SYGE/RE-EKSAMEN 6. semester (med svar) Vinteren 2003/04 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme 16-årig danskfødt 2.-generations indvandrer af pakistansk herkomst, der indlægges med abdominalsmerter, kvalme og opkastninger samt ekskretmisfarvning i form af mørk urin og kitfarvet afføring. Er 2 uger før indlæggelsen hjemkommet fra et 6 ugers besøg hos bedsteforældrene i Pakistan. Har ved indlæggelsen en temperatur på 38. Der mistænkes hepatitis. 1. Hvilken hepatitistype bør man primært tænke på, og hvorfor? (Svar: akut hepatitis A, inkubationstid og ekspositionsforhold) 2. Angiv 5 kliniske observationer og undersøgelser, som er vigtige ved modtagelsen af patienten. (Svar: Ikterus, bevidsthedsniveau, puls, BT, temp) 3. Angiv 3 diagnostiske serologiske undersøgelser for akut hepatitis. (Svar: Hepatitis A: anti-ha-igm, Hepatitis B: HBsAg, Hepatitis C: anti-hc) 4. Angiv 5 parakliniske undersøgelser, som er relevante. (Svar: Koagulationsfaktor 2,7,10, aminotransferase, bas.fosfataser, hgb, bilirubin) 5. Hvordan skal patienten observeres de følgende dage? (Svar: bevidsthedsniveau og almentilstand, suppleret med bestemmelse af koag.faktor 2,7,10). 6. Angiv komplikationer til den formodede diagnose. (Svar: Fulminant hepatitis med leverkoma evt. død) 7. Angiv forholdsregler, der skal iagttages overfor nære pårørende. (Svar: herboende danskfødte pårørende bør have hepatitis A profylakse i form af vaccination eller gammaglobulin. Forældre må antages at have haft hepatitis A tidligere og er derfor immune). 1

2 Mikrobiologi - Bakteriologi Patientens 18-årige broder, som ledsagede patienten på rejsen til Pakistan, blev allerede for 10 dage siden indlagt med talrige slimede og blodige diaréer. Fæcesdyrkning taget på indlæggelsesdagen viste vækst af Shigella dysenteriae. 1. Angiv morfologi og Gram-farvbarhed af Shigella dysenteriae og hvilken sygdom den fremkalder? (Svar: Gram-negative stave, dysenteri) 2. Beskriv bakteriens cellevæg med benævnelse af dens 5 vigtigste komponenter? (Svar: 1: Cytoplasmamembran, 2: peptidoglykan, 3: periplasmatiske rum, 4: ydre membran med 5: LPS (Oantigen, endotoxin)). 3. S. dysenteriae producerer et exotoxin. Angiv navnet for dette toxin, og beskriv hvilken betydning det har for sygdomsbilledet. (Svar: Shiga toxinet (vero toxinet) har enterotoxiske, neurotoxiske og cytotoxiske egenskaber og giver sværere symptomer med almen påvirkning og 10-20% (kræves ikke) mortalitet) 4. Angiv en anden bakterieart, som sommetider kan producere et lignende toxin, og anfør en alvorlig komplikation til sygdommen. (Svar: E. coli (verotoxin, hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS), verotoksin-producerende E. coli (VTEC), nyresvigt, hæmolyse)) 5. Angiv navnet på tre andre Shigella arter, som også forårsager gastroenteritis. (Svar: S. flexneri, S. sonnei, S. boydii) 6. Angiv smittekilder for S. dysenteriae infektioner og hvilken smittevej, der er hyppigst? (Svar: Andre mennesker med S. dysenteriae infektion, der er intet zoonotisk reservoir af praktisk betydning, fæcal-oral) 7. Angiv hvilke smitteforebyggende forholdsregler, man vil anvende på afdelingen, hvor patienten er indlagt, og hvorfor? (Svar: patienten isoleres på enestue, håndhygiejne for besøgende og personale (andre foranstaltninger kræves ikke til eksamen) 2

3 8. Beskriv den ætiologiske behandling af patienten og hvilke profylaktiske forholdsregler man anbefaler for at undgå sygdommen. (Svar: ciprofloxacin, varmebehandling af mad og drikke) Mykologi Under opholdet i Pakistans varme klima udvikler patienten fodsvamp. 1. Nævn en svampeslægt, som ofte er årsag til fodsvamp? (Svar: Epidermophyton, Trichophyton) 2. Hvorledes påvises og behandles denne svamp? (Svar: Ved mikroskopi og dyrkning, azoler, eller griseofulvin, eller terbinafin) 3

4 Virologi 1. Angiv navn og virusfamilie på tre forskellige virus, der forårsager hepatitis som det primære symptom (hepatitisvirus. (Svar: Hepatitis A virus (HAV). Picornavirus. Hepatitis B virus (HBV). Hepadnavirus. Hepatitis C virus (HCV). Flavivirus. Hepatitis D virus (HDV). Deltavirus. Hepatitis E virus (HEV). Calicivirus.) 2. Redegør for smittekilde og smittevej for hvert af de tre hepatitisvirus, du har anført i opgave nr. 1. (Svar: HAV: Mennesket, fækal-oral smittevej. HBV: Mennesket, blod, sex og vertikal smitte fra mor til barn. HCV: Mennesket, blod og kun i mindre grad sex og vertikal smitte. HDV: Mennesket, blod og sex. HEV: Mennesket samt muligvis zoonose (gris?) Smittevej fækal-oral.) 3. Nævn to hepatitisvirusinfektioner, der kan forebygges ved vaccination, og angiv vaccinens aktive bestanddel. (Svar: Hepatitis A: Formalininaktiveret hele viruspartikler. Hepatitis B: HBsAg (produceret i gærceller ved DNA rekombinantteknik).) 4. Nævn to hepatitisvirusinfektioner, der er tilgængelige for antiviral terapi, og angiv for hver af infektionerne de antivirale terapeutika. (Svar: Hepatitis B: Lamivudin eller interferon. Hepatitis C: Ribavirin i kombination med interferon) Parasitologi Det viser sig at patienten også var ledsaget af en søster, som også blev indlagt med blodige diarréer. Hos denne patient var fæcesdyrkningen negativ, men diagnosen blev dog sikret ved en anden fæces undersøgelse. 1. Hvilken undersøgelse blev foretaget og hvilken parasit påvist? (Svar: Fæces mikroskopi eller fæces for orm cyster og æg, Entamoebae histolytica) 2 Hvordan er patienten blevet smittet med denne parasit og hvad er parasittens livscyklus? (Svar: Fæcal orale rute evt seksuelt overført, man indtager parasittens cyste stadie, dette udvikler sig i tarmen til en trophozoit, cyster afgår med fæces) 4

5 3. Hvordan skal patienten behandles? (Svar: medicamentelt med metronidazol) 4. Denne parasit forårsager på verdensplan relativt mange dødsfald, beskriv hvorfor. (Svar: parasitten er kan invadere og ødelægge væv (udskiller vævs lyserende toxiner, deraf navnet histolytica), derfor kan den forårsage destruktioner lokalt i tarmen og også invadere andre væv, typisk levereren (lunger og hjerne er andre lokalisationer)og forårsage omfattende nekroser). HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilken radiologisk undersøgelse vil du vælge først ved en patient med ikterus, og hvad vil du bruge som indikation? (Svar: UL-skanning af øvre abdomen (lever, galdeveje), obs. Cholecystitis, galdesten, hepatitis) Patologisk anatomi 1. Angiv de morfologiske (lysmikroskopiske) forskelle mellem akut og kronisk inflammation. (Svar: Akut: hyperæmi, neutrofile granulocytter og eksudation. Kronisk: lymfocytter, plasmaceller, makrofager og fibrose). 5

6 Epidemiologi Under et udbrud af hepatitis (ligesom den 16-årige dreng hjemkommet fra Pakistan) havde 56% af 39 tilfælde, men kun 14% af 71 raske kontroller, spist rå blåbær. 1. Udregn odds ratio (OR) for sammenhængen mellem blåbær og infektionen, og forklar hvordan tallet skal fortolkes. (Svar: Af 39 cases havde 22 spist og 17 ikke spist blåbær, og af 71 kontroller havde 10 spist og 61 ikke spist blåbær. OR = (22 x 61) / (17 x 10) = 7,9. Da tallet er større end 1, så tyder det på en sammenhæng mellem blåbær og sygdommen.) 2. Hvilket andet mål bør præsenteres sammen med OR for at udelukke at fundet skyldes tilfældigheder? Forklar hvordan det tolkes. (Svar: 95% konfidensinterval. Den udregnede OR er vores estimat, men det er baseret på en stikprøve. Den sande værdi ligger formentlig indenfor vores 95% CI. Hvis det inkluder 1, så er OR ikke forskellig fra 1). 3. Hvis det konkluderes, at infektionen overførtes via blåbær, hvilke forholdsregler bør så tages? (Der ses bort fra forholdsregler overfor pårørende) (Svar: Fjerne og behandle smittekilderne; destruere muligt kontaminerede varer; desinficere kontaminerede redskaber, forbedre sanitære faciliteter og vaner) 6

7 TEMA B. Lungesygdomme Pludselig debut af respiratoriske symptomer hos en 37- årig mand, som aldrig tidligere har været lungesyg. Han er ryger, foretager sig ikke meget fysisk, mindre og mindre med alderen, men har ikke taget på i vægt. 1. Angiv 3 diagnoser, som patienten skal udredes for. (Svar: Astma. Larynx obstruktion. Fremmedlegme. Pneumothorax. Lungeemboli. Dårlig kondition. Hjertesygdom men det kender studenterne ikke) 2. Nævn mindst 3 yderligere kliniske oplysninger, der ville være relevante? (Svar: Kendte allergier. Familiær dispostion (allergi, astma, alfa1-anittrypsin mangel).tidligere atopiske sygdomme (allergisk rhinitis, astma eksem eller lign). Årstidsvariation, døgnvariation. Er åndenøden i hvile, ved fysisk anstrengelse, eller om natten. Hoste og opspyt. Hæshed, eller lign. hals klager. Indtagelse af føde (nødder, popkorn eller lign). Thorax smerter (resp. synkrone). Feber. Hæmoptyse. Fly rejser eller disponerende faktorer til DVT (e.g. operation)) 3. Det viser sig, at patienten siden barndommen har haft løbenæse og nasalstenose, hele året a. Angiv på den baggrund den mest sandsynlige årsag til åndenøden. (Svar: Astma) b. Angiv mindst 4 undersøgelser, som er relevante. (Svar: Lungefunktionsundersøgelse med reversibilitet efter beta-2-agonister). Peakflow dagligt i 2 uger. Metacholin provokation. Andre bronkial provokationer. Priktest. Rtg Thorax. Eosinofile og evt IgE inkl. RAST test. Dagbogsregistrering af symptomerne. Næseprovokation. NO måling inkl nasal NO) 4. Beskriv principperne (ikke præparaterne) ved astma behandling. (Svar: Målet med astma behandling er symptom ophør og normalisering af lungefunktionen. Asthmabehandlingen afhænger af sværhedsgraden af den astmatiske sygdom, som i henhold til internationale guidelines (GINA) opdeles i 4 grupper: mild intermitterende, mild persisterende, moderat persisterende, svært persisterende) 7

8 5. Det viser sig, at lungefunktionen er svært nedsat med obstruktivt mønster, ingen eller kun ringe reversibilitet overfor beta-2-agonist. Nævn 3 undersøgelser, som det giver anledning til. (Svar: Reversibilitet af obstruktionen efter steroid, undersøgelse for alfa-1-antitrypsin mangel, måling af total lungekapacitet (TLC) og diffusionskapacitet (DCO) CT-scanning, high resolution CT scanning (HR-CT)) 6. Beskriv forholdene omkring tobaksophør, herunder succesrate, motivation, behandlingsmuligheder og andet. (Svar: Motivation til livsstilsændring er væsentligt for succes. Prochaska & DiClemente cirkel for motivation ligger som basis for den indsats, der udføres i det motiverende arbejde. Udredning af patienterne har sigte mod afdækning af nikotin afhængighed i henhold til Fagerstrøm score. Succes ved rygeophør uden støtte og/eller nikotin er ca. 5%, mens den ved relevant opfølgning og nikotinsubstitution med plaster, tyggegummi, inhalator, suttetabletter, resorbletter øger successen til over 20%. Hvis nikotin og samtaler ikke har haft effekt, kan bupropion (Zyban) forsøges. De fleste skal igennem 4 til 6 ophørsforsøg, før succes, Rygereduktion er helt uden effekt på de somatiske sygdomme, det er totalt stop, der mindsker risikoen for sygdomme) 7. Det viser sig, at patienten har svært forøget total lunge kapacitet, nedsat diffusionskapacitet og moderat til svær irreversibel KOL (FEV1/FVC ratio 35%) Hvilke behandlingsmuligheder er der? (Svar: Tobaksophør. Iltbehandling ved po2 < 7,5 Kpascal. Farmakologisk behandling. Transplantation) 8. Ved emfysem med alfa-1-antitrypsin mangel er der forhold omkring familien, som man bør være opmærksomme på. Nævn disse forhold. (Svar: alfa-1 antitrypsin mangel er en arvelig lidelse med autosomal recessiv arvegang) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvordan ser et røntgenbillede af thorax ud hos en patient med emfysem? (Svar: Store lunger, affladigede diafragmakupler, lungedække af hjerte, udtyndet lungevæv (sorte lunger, horisontale costae, dråbeformet hjerte)) 2. Hvordan får man mistanke om alfa-1-antitrypsinmangel på en røntgenundersøgelse af thorax? (Svar: Emfysem hos yngre patienter, der er rygere, især i de basale afsnit) 8

9 Patologisk anatomi 1. Definer emfysem. (Svar: Permanent udvidelse af luftrummet distalt for de termimale bronkioler med destruktion af alveolevægge.) Klinisk biokemi 1. Hvordan stilles diagnosen alfa-1-antitrypsinmangel? (Svar: Plasma alfa-1-antitrypsin er 10-30% af normalt. Påvisning af type ZZ alfa-1-antitrypsin mangel kan ske ved protein fænotypning eller genotypning) Farmakologi 1. Beskriv principperne for medikamentel behandling af astma, med eksempler på præparatvalg. (Svar: Anfaldsbehandling/bronchodilatatorer: Ved lejlighedsvise anfald foretrækkes inhalationsbehandling ved beta-2-agonister (terbutalin, salbutamol, hurtigt indsættende virkning, eller evt. salmeterol, langtidsvirkende). Ved sværere akutte anfald eller vedvarende bronkospasme kan beta-2agonister indgives parenteralt, eller evt. teofyllin. Profylaktisk/antiinflammatorisk behandling: Ved hyppigere anfald eller utilfredsstillende kontrol med anfaldsbehandling alene er profylaktisk behandling indiceret, med tillæg af anfaldsbehandling. Effektiv profylakse kan opnås med glukokortikosteroider, helst som inhalationspræparat (beklometason, budesonid). hvis dette ikke giver tilfredsstillende effekt, kan der kombineres med længerevirkende beta-2-agonist og evt. med leukotrien-receptor-antagonist (montelukast). I alvorligere tilfælde suppleres inhalationssteroider med systemiske (prednisolon) i lavest mulige dosis, som enkelt-dosis om morgenen, eller hvis muligt hver anden morgen. Ved status astmatikus gives kombineret behandling med steroid (hydrocortison el. methylprednisolon i.v.) og bronkodilatator (beta-2-agonist eller teofyllin), (ilt mv.)) 9

10 TEMA C. Endokrinologi En kvinde henvender sig til egen læge med klagerne uro, svedtendens, hjertebanken og lettere vægttab. Lægen finder en forstørrelse fortil på halsen. 1. Hvad er den sandsynlige forklaring på patientens tilstand? (Svar: Forøget stofskifte; thyreotoksicose). 2. Hvordan sandsynliggøres diagnosen? (Svar: Ved måling af TSH og thyreoidea hormonerne (T3 og T4). 3. Nævn de to vigtigste sygdomme, der er årsag til tilstanden? Hvordan kan de adskilles fra hinanden? (Svar: Basedow-Graves sygdom og multinodøs toksisk struma; ved scintigrafi; øjensygdom i form af exopthalmus ses kun ved Basedow-Graves sygdom). 4 Hvilken behandling vil du starte? (Svar: Behandling med antithyreoide midler). 5. Hvis denne behandling ikke er tilstrækkelig, hvilken behandlingsstrategi vil du så foreslå? (Svar: Ved Basedow-Graves sygdom hos patienter med let til moderat stor struma er behandlingen som regel kurativ, men hos andre patienter er definitiv behandling med radiojod eller subtotal strumectomi nødvendig). 6. Hvilken sygdom vil du tænke på, hvis lægen finder gl. thyreoidea meget øm? (Svar: Subakut thyreoiditis). 7. Nævn tre endokrine sygdomme, der typisk er ledsaget af vægttab. (Svar: Diabetes mellitus; thyreotoksicose; binyrebarkinsufficiens (Mb. Addison). 10

11 HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilke undersøgelser henvises der til, når man henviser en kvinde med en knude i brystet til triple diagnostik. (Svar: Mammografi og UL-skanning, klinisk palpation og biopsi) Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 1. Beskriv kort princippet ved radiojodbehandling, og nævn to indikationer for radiojodbehandling. (Svar: Ved indgift af 131I (radioaktivt jodid peroralt eller i.v.) vil betastrålerne (elektronstråling) destruere det nærmest omkringliggende væv, dvs. de aktivt fungerende celler i gld. thyreoidea. Herved vil aktiviteten i kirtlen mindskes og efter nogen tid vil volumenet reduceres pga. reduktionen af mængden af fungerende celler. Indikationer for radiojodbehandling er hyperthryreose og struma (såvel ved normalt fungerende som hyperfungerende kirtel). Klinisk biokemi 1. Hvilke 3 biokemiske analyser kan udelukke de 3 endokrine sygdomme, som er nævnt i spørgsmål 7 i sygehistorien ovenfor? (Svar: faste plasma glucose, TSH (thyroidea stimulerende hormon) og ACTH (Synacthen) stimulations test) Miljømedicin Mennesker er eksponerede for klorerede organiske forbindelser som polyklorede bifenyler (PCB) og dioxiner, der bl.a. kan påvirke thyreoideafunktionen og medføre risiko i forbindelse med graviditet og amning. 1. Angiv principper for risikovurdering. (Svar: Risiko/fare-identifikation, dosis-responsestimering, eksponeringsvurdering, som samles i risikoanalyse) 11

12 2. Brug principperne til at diskutere risici, kilder og eksponeringsveje for klorerede organiske forbindelser for gravide og ammende. (Svar: Risikoidentifikation: Helbredseffekter af PCB er og dioxiner omfatter pigmentering/kloracne (ved massiv eksponering), thyroideapåvirkning (via binding til receptor og transporterprotein og metabolisme), påvirkning af immunsystemet og sandsynligvis kræft (2,3,7,8-TCDD er IARC gruppe 1). Mekanismen er formentligt en promotor effekt. PCB er kan give lav fødselsvægt og påvirket intelligens hos barnet ved in utero eksponering. (TCDD giver nedsat dreng/pige ratio blandt børn af eksponerede). (4 af de 16 points) Dosis-respons: Der er fastlagt TDI (tolerable daily intake) for stofferne: For dioxiner er kritiske effekt kræft og TDI baseres på dyreforsøg. (Der benyttes toksiske ækvivalensfaktorer (TEF) for at omregne de forskellige dioxiner til én kritisk effekt). For de bioakkumulerende PCB er menes den kritiske effekt også at være knyttet til en dioxinlignende funktion og der benyttes ligeledes TEF for dem. TDI for PCB er er dog også baseret på andre effekter. Epidemiologiske undersøgelser peger på in utero dosis-respons effekt af PCB er på senere intelligens. (4 af de 16 points) Eksponeringsvurdering: PCB er stammer fra bl.a. brug som klæbe, blødgører, konsistensmiddel, industri og elektriske anlæg. Dioxiner er uønskede produkter ved afbrænding eller produktion af fx klor og klorerede stoffer som herbicider (tidligere). Dioxiner og mange PCB er er lipofile, resistente mod metabolisme, og ophobes i fødekæden. Mennesker eksponeres via marin kost, især fed fisk, og i fede animalske produkter. Stofferne ophobes i fedtvæv og udskilles i modermælk (fedtet). (4 af de 16 points) Risikoanalyse:Eksponering for PCB og formentligt dioxiner er væsentligst in utero med effekt på intelligens. Selvom TDI overskrides betydeligt ved amning vil den kumulerede dosis, ved f.eks. 6 måneders amning være beskeden i forhold til eksponeringen resten af livet. Amning indebærer så mange fordele at en evt. risiko ved PCB og dioxin indholdet må anses for underordnet (ikke mindst da kræftmekanismen formodes at være promotoreffekt) (4 af de 16 points)). 12

13 TEMA D. Bevægeapparatets sygdomme. 72-årig kvinde indbringes til skadestuen med akut opståede rygsmerter efter løft af indkøbspose på 10 kg. 1. Angiv mindst 6 årsager til rygsmerter. (Svar: Osteoporose, slidgigt, Bechterews sygdom, Discusprolaps, spinalstenose, Mb Scheuermann, discit, spondylit, knoglemetastase) Du anser, at den mest sandsynlige årsag er osteoporose, og beslutter at tage et røntgenbillede af columna. 2 Hvilke radiologiske forandringer ses ved osteoporose? (Svar: Halisterese, hvirvelsammenfald kompression, kileform, endepladedeformitet) Du beslutter, at det er vigtigt at udelukke andre årsager til knoglesvækkelse, og vælger at tage blodprøver til udelukkelse af malign sygdom og metabolisk knoglesygdom. 3. Angiv 5 klinisk biokemiske undersøgelser af relevans i denne sammenhæng. (Svar: Ioniseret Calcium, basisk fosfatase, Hgb.,SR, creatinin. PTH, 25-hydroxyvitaminD3) 4 Hvad er en osteoporotisk fraktur? (Svar: Lavenergifraktur d.v.s. fraktur opstået ved fald fra niveau i.e. fald på, terræn fra stående stilling) 5. Nævn 2 frakturer udover hvirvelsammenfald, som anses som osteoporotiske. (Svar: Collum femoris fraktur, Colles fraktur, bækkenfraktur) 6. Nævn 5 lidelser, der kan give sekundær osteoporose. (Svar: Reumatoid arthrit, gastrointestinelle lidelser med malabsorption, Hyperparathyroidisme, thyreotoxicose, Apoplexia cerebri, KOL, Prednisolon behandling) 13

14 HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilke faktorer afgør i al væsentlighed, hvordan et konventionelt røntgenbillede ser ud? (Svar: Røntgenstrålerne kvalitet, vævets atomtæthed (atomnummer), vævets tykkelse) Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 1. Ved hvilken undersøgelsesmetode kan kropssammensætningen og knoglemineralindhold bestemmes in vivo, og hvilke knogler har det specielt interesse at måle på ved osteoporose? (Svar: DEXA-skanning (dobbeltfotonprincippet) anvendes til bestemmelse af fedtfri legemsmasse, fedtmasse og knoglemineralindhold. Collum femoris, lændecolumna, radius/ulna). Patologisk anatomi 1. Beskriv forskellen mellem osteolytiske og osteosklerotiske metastaser. (Svar: Osteosklerotiske metastaser er osteoblast-stimulerende og medfører øget knogletæthed, mens osteolytiske metastaser er osteoclast-stimulerende med nedbrydning af knoglevæv.) Farmakologi 1. Beskriv fordele og ulemper (relateret til effekt og bivirkninger) ved smertebehandling med paracetamol sammenlignet med acetylsalicylsyre. (Svar: Paracetamol virker ligesom acetylsalicylsyre (ASA) analgetisk og antipyretisk, men har i modsætning til ASA ingen antiinflammatorisk og antitrombotisk effekt. Paracetamol er ækvivalent til ASA (samme potens og maksimalvirkning) ved svage til moderate smerter, hvor inflammation ikke indgår i ætiologien, hvorimod ASA er mere effektivt ved tilstande med inflammation. [Der er betydelig individuel variation i effektiviteten af paracetamol.] Begge kan udvise en additiv analgetisk effekt ved kombination med en opioid (codein, tramadol etc.). Paracetamol foretrækkes fremfor ASA hos patienter med risiko for ASAs bivirkninger, dvs. pt. med: 1) disposition for ulcussygdommen, da paracetamol er uden effekt på G-I, 2) patienter blødningsproblematik [hæmofili, antikoagulans etc.], da paracetamol er uden effekt på trombocytfunktion og blødningstid, 3) patienter med ASA/NSAID-intolerance, da der kun yderst sjældent er kryds-intolerance med paracetamol, 4) patienter med artritis urica, da det er uden ASA's interaktion med urinsyre-clearance.]disse forskelle beror alle på, at ASA er en effektiv hæmmer af prostaglandinsyntese (COX-hæmmer) i perifert væv, i modsætning til paracetamol, som kun er det i CNS.) 14

15 Medicinsk videnskabsteori 1. I en kontrolleret undersøgelse af effekten af fysioterapi på smerter ved osteoporose anføres det, at træningsgruppen fik nedsat forbruget af analgetika statistisk signifikant (p < 0,02). Hvordan vil du fortolke dette udsagn? (Svar: p-værdien angiver sandsynligheden for at få det opnåede resultat givet at 0-hypotesen er sand. P-værdien må sammenholdes med forhåndstiltroen til at der er en effekt af behandlingen og mulige bias bør overvejes.) 2. Redegør for begrebet "number needed to treat" (NNT). (Svar: NNT beregnes som den reciprokke værdi af den teraputiske gevinst og angiver det antal patienter, som skal behandles for at helbrede én patient mere) 3. Redegør kort for begreberne konsekvensetik og deontologisk etik. (Svar: Indenfor konsekvensetikken baseres afgørelsen af om en handling er rigtig alene på handlingens konsekvenser, dvs. på om den fremmer det gode. Der findes flere former for konsekvensetik. Mest betydningsfuld er utilitarismen, som er kendetegnet ved at det gode som skal fremmes er lykke eller velfærd. Man kan skelne mellem universel handlingsutilitarisme og universel regelutilitarisme. Her ud over kan nævnes patientorienteret utilitarisme. Indenfor deontologisk etik er det ikke kun konsekvenserne af en handling der har betydning, men også handlingens karakter. En handling, som f.eks. at lyve eller slå ihjel kan således være forkert uanset at den i den konkrete situation fører til de bedst mulige konsekvenser.) 4. Hvordan fortolkes en "kappaværdi" i forbindelse med interobservatørstudier? (Svar: Kappa værdien beregnes på grundlag af en udregning af hhv. den fundne overensstemmelse mellem to observatører og den forventede tilfældige overensstemmelse. Formelt defineres den således: = po pt/1-pt, Det kræves ikke at studenterne kan formlen, men trækker op hvis de gør. Kappa kan variere mellem 1 og +1. Den er +1 hvis der er perfekt overensstemmelse og 0 hvis overenstemelsen svarer til den tilfældigt forventede.) 5. Redegør kort for de forskellige måleskalaer, hvorpå data kan opgøres. (Svar: Målinger kan foretages på en nominalskala, en rangskala eller en intervalskala. På en normalskala klassificeres observationerne i navngivne kategorier. Ideelt set skal kategorierne være veldefinerede, skalaen skal være eksklusiv, dvs. at ingen observation må kunne registreres i mere end én kategori og den skal være ekshaustiv, dvs. at enhver observation skal kunne klassificeres i en af kategorierne. En nominalskala, der består af 2 klasser, kaldes en binær skala. På en rangskala er kategorierne rangordnede, men afstanden mellem skalatrinnene er ikke faste. På en intervalskala er kategorierne også rangordnede, men yderligere er afstanden mellem skalatrinnene lige stor. Skalaen kan være kontinuert eller diskontinuert. Hvis intervalskalaen har et ikke arbitrært nulpunkt, benævnes den også en ratioskala). 15

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Håndtering af akutte situationer

Håndtering af akutte situationer Håndtering af akutte situationer Myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) Vasovagal synkope (besvimelse) Anafylaktisk shock (akut allergisk reaktion) Kronisk obstruktiv lungesygdom Fremmedlegeme i luftveje

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Astma og Allergi Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Approximate prevalence of various atopic diseases in relation to age allergic rhinitis Prevalence atopic dermatitis asthma food allergy

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Eksamensopgave modul 4 Februar 2011 Hold Erg 110 1 Case 1, Borger med somatiske problemstillinger Britta Jensen er en kvinde på 62 år, hun er tidligere

Læs mere

Modulbeskrivelse for

Modulbeskrivelse for Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

!! Når!det!er!svært!at!s,lle! diagnosen!astma! 3!Hvad!kan!sygeplejerskens!rolle!være?!

!! Når!det!er!svært!at!s,lle! diagnosen!astma! 3!Hvad!kan!sygeplejerskens!rolle!være?! Nårdetersværtats,lle diagnosenastma 3Hvadkansygeplejerskensrollevære? CelestePorsbjerg Overlæge,ph.d.,kliniskforskningslektor LungemedicinskafdelingL,BispebjergHospital 6% 4% 2% 0% Astma enhyppigsygdomidanmark

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Arbejdsbetinget lungesygdom. Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande)

Arbejdsbetinget lungesygdom. Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande) Arbejdsbetinget lungesygdom Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande) Us.: anamnese incl. erhvervsanamnese obj. us. rtg., CT LFU blodprøver

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 293 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Sebivo Resumé En

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Emneområder og studiespørgsmål

Emneområder og studiespørgsmål Emneområder og studiespørgsmål EMNE UGE TOVHOLDER Hygiejniske principper, personlig hygiejne og hudpleje Ernæring, væske og udskillelse Mobilisering, lejring, søvn/hvile og aktivering. Kredsløb, respiration

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital. Peter Jacobsen

Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital. Peter Jacobsen Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital Peter Jacobsen Log koncentration Sammenhæng mellem eksponering og antal eksponerede Ulykker/selvmord Arbejdsmiljø Generelle miljø

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente

Læs mere

Hvorfor tester vi? Summativ hensigt. Formativ hensigt. Kvalitetssikre kandidater Patientsikkerhed Samfundets forventning Kollegers forventning

Hvorfor tester vi? Summativ hensigt. Formativ hensigt. Kvalitetssikre kandidater Patientsikkerhed Samfundets forventning Kollegers forventning MCQ workshop Indledende om MCQ (Jesper 15 min) Intro til item analyse og gennemgang af tjeklisten (Lotte 30 min) Kaffe (15 min) Diskussion af eksempler fra MCQ inflammation E11 (Jesper og Charlotte 30

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger Studiespørgsmål og oversigt over emneuger EMNE UGE TOVHOLDER Respiration Dorte G Ernæring og væske Dorte J Mobilisering og lejring Anette Udskillelse Maj-Britt Kredsløb Karin At arbejde med ovenstående

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere