Hver tiende lærling i skolepraktik

Transkript

1 LO s nyhedsbrev nr. 17/2001 Indholdsfortegnelse Hver tiende i skolepraktik Op mod hver tiende elev på erhvervsuddannelserne starter i dag i skolepraktik fremfor i en traditionel læreplads. Useriøst VK-forslag Forslag fra Venstre og Konservative om at spare 1,5 milliarder kroner på AF-aktiveringen på næste års finanslov vil betyde en voldsom nedgang i AF s hjælp til de ledige. Holdningen Selv om den vestlige verden er nødt til at bekæmpe fanatismen, er det vigtigt, at vi tænker videre og fremad i forhold til at skabe en verdensorden, hvor krig, terror og urimeligheder får en så lille plads som muligt, skriver LO-sekretær Ib Wistisen. Erhvervsuddannelser Hver tiende lærling i skolepraktik Mangelen på praktikpladser betyder, at op mod hver tiende elev på erhvervsuddannelserne i dag starter i skolepraktik fremfor i en traditionel læreplads. Antallet af l¾rlinge, som starter i skolepraktik, eksploderer. Siden er antallet af skolepraktikanter mere end fordoblet fra til nu Det svarer til, at op mod hver tiende af de omkring studerende pœ tekniske skoler og handelsskoler i dag starter i skolepraktik fremfor at fœ en traditionel praktikplads i en virksomhed. Det stigende antal skolepraktikanter er bem¾rkelsesv¾rdigt, eftersom der i samme periode har v¾ret stor opm¾rksomhed om problemerne med at skaffe praktikpladser. LO mener pœ den baggrund, at der er brug for, at Undervisningsministeriet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter laver en samlet strategi for udviklingen af praktikdelen pœ de mange forskellige uddannelser, som findes i dag. Uden en sœdan plan risikerer man pœ l¾ngere sigt at undergrave hele det nuv¾rende erhvervsuddannelsessystem. Ð Med de sidste par Œrs udvikling pœ praktikomrœdet frygter jeg, at vi er ved at aflive vekseluddannelsessystemet, hvor man skifter mellem teori og praksis pœ henholdsvis skolerne og i praktikvirksomhederne. EfterhŒnden er vi nœet til et punkt, hvor vi alvorligt mœ overveje, hvordan vi fœr skolepraktikken til at fungere sammen med de traditionelle l¾repladser og skoleforl b. Omvendt skal vi holde fast i, at det er arbejdsgiverne, der har det endelige ansvar for praktikdelen i erhvervsud- Elever med uddannelsesaftale og skolepraktik Indeks Antal elever i skolepraktik Udspil 20. september 2001 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12, 1634 København V Tlf , fax: , udspil@lo.dk Antal uddannelsesaftaler Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen. I redaktionen: Henrik Rasch, Susse Maria Holst, Dorte Monggaard, Erik Harr og Michael Bræmer. Layout: LO. Illustration: Knud Andersen, Skønvirke. Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO. ISSN-nr.: Indeks 100 = Kilde: Undervisningsministeriet

2 LO s nyhedsbrev side 2 dannelserne, men samtidig er der ogsœ behov for en tilpasning af vekseluddannelsessystemet til et moderne erhvervs- og arbejdsliv, siger LO-sekret¾r Harald B rsting. Derfor mœ Undervisningsministeriet sammen med arbejdsmarkedets parter analysere sig frem til nogle l sninger, som kan fremtidssikre erhvervsuddannelserne. Antal uddannelsesaftaler Kilde: Undervisningsministeriet. LO opfordrer til, at der i forbindelse med finanslovforhandlingerne afs¾ttes en pulje pœ 35 millioner kroner over de n¾ste tre Œr til finansiering af aktiviteterne i den s¾rlige udviklingsplan. Puljen skal styres i samspil mellem arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet, og pengene skal blandt andet bruges til at analysere samspillet mellem skoler og virksomheder med henblik pœ at udarbejde forslag til bedre udnyttelse af de uddannelsesm¾ssige fordele, der er ved et vekseluddannelsessystem. Desuden foreslœr LO, at der iv¾rks¾ttes fors g med kombinationer af skoleundervisning og skole- og virksomhedspraktik. Fors gene skal munde ud i nye forslag til, hvordan kvaliteten i skolepraktikken kan sikres i alle uddannelser. Desuden skal det pœ hvert enkelte brancheomrœder n je overvejes, hvilken rolle skolepraktikken skal spille i fremtiden. Samtidig mener LO, at der her og nu skal s¾ttes hœrdt ind pœ at styrke det ops gende arbejde i forhold til mulige praktikvirksomheder. Ð Vi skal holde fast i virksomhedernes engagement i opl¾ringen af fremtidens fagl¾rte arbejdskraft. Det er helt uundv¾rligt, hvis den danske arbejdstyrke fortsat skal tilh re eliten, mener Harald B rsting. Yderligere oplysninger: LO-konsulent Astrid Dahl på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon

3 LO s nyhedsbrev side 3 Arbejdsmarkedspolitik VK-forslag vil halvere aktivering Et forslag fra Venstre og konservative om at spare 1,5 milliarder kroner på AF-aktiveringen på næste års finanslov vil betyde en voldsom nedgang i AF s hjælp til de ledige. Det vil uvægerligt ramme de grupper, som i forvejen har sværest ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, med risiko for at antallet af langtidsledige igen begynder at stige. Forud for forhandlingerne for n¾ste Œrs finanslov har Venstre og konservative foreslœet afskaffelse af, hvad de to borgerlige partier betegner som Òhovedl s aktiveringó til geng¾ld for en stigning i antallet af private jobtr¾ningspladser. Begge partier angiver i deres finanslovopl¾g, at staten pœ den mœde kan spare 1,5 milliarder kroner ud af den samlede aktivbevilling pœ knap 11 milliarder kroner. Et simpelt regnestykke viser dog, at en sœdan besparelse kr¾ver en mangedobling af antallet af private jobtr¾ningspladser. Og lykkes det ikke, vil besparelsen f re til en voldsom nedgang i den aktiveringsindsats, som gennem de seneste otte Œr har v¾ret den v¾sentligste foruds¾tning for faldet i ledigheden fra til i dag knap personer. Ud af aktiveringsbevillingens 11 milliarder kroner udg r udgifterne til ren fors rgelse (dagpenge) alene godt 8 milliarder kroner. Tilbage stœr tre milliarder, som skal betale for den egentlige aktiveringsindsats. Regeringen opererer i sit finanslovforslag med en gennemsnitspris for Antal i privat jobtræning, kvartalsvis Deltagere Jobtræning, dagpengeberettiget Kilde: Danmarks Statistik Jobtræning, kontanthj.berettiget

4 LO s nyhedsbrev side 4 aktivering (inkl. fors rgelse) pœ kroner pr. helœrsaktiveret. Fratrukket udgiften til fors rgelse ( kroner) bliver der kroner tilbage, som er det offentliges nettoomkostning pr. helœrsaktiveret. Omvendt ligger prisen for en jobtr¾ningsplads i Œr pœ omkring kroner pr. helœrsperson Ð altsœ betydeligt under den rene dagpengeudgift. Svagere indsats for de ledige Alt i alt vil V og KÕs forslag sk nsm¾ssigt kr¾ve, at der pœ Œrsbasis oprettes titusindvis af nye jobtr¾ningspladser i private virksomheder, hvis forslaget skal h¾nge konomisk sammen. De to partier henviser korrekt til, at netop privat jobtr¾ning er kendt som et af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber, som umiddelbart har st rst effekt i forhold til at skaffe ledige tilbage i ordin¾r besk¾ftigelse. Men hvordan Venstre og konservative med Žt slag vil fœ de private arbejdsgivere til at oprette sœ mange jobtr¾ningspladser, har de to partier ikke givet noget bud pœ. Det mœ dog ogsœ betegnes som et noget tvivlsomt projekt al den stund, at AF i Œr kun oprettede godt jobtr¾ningspladser.. Lykkes det omvendt ikke at fœ antallet af jobtr¾ningspladser i vejret, vil VK-forslaget omvendt betyde en nedgang i antallet af aktiverede pœ mere end helœrspersoner. Til sammenligning opererer regeringens finanslovforslag med, at der i 2002 skal aktiveres knap helœrspersoner. Antal langtidsledige i forhold til antal ledighedsberørte Tusinde 180 Antal langtidsarbejdsløse Langtidsarbejdsløses andel af alle arbejdsløse, pct Note: Langtidsledige defineres som personer med 80 pct. ledighed inden for det seneste år. Kilde: Danmarks Statistik.

5 LO s nyhedsbrev side 5 Useriøst LO-sekret¾r Harald B rsting betegner Venstres og konservatives forslag om at sk¾re i aktiveringsindsatsen som i bedste fald useri st. Ð Hvordan Venstre og konservative vil fœ finansieringen af aktiveringssystemet til at h¾nge sammen, er et af dette efterœrs store gœder. Konsekvensen af deres forslag vil blive en markant nedgang i den i forvejen sparsomme hj¾lp til de ledige. Det er bœde menneskeligt og samfunds konomisk galimatias i en situation, hvor alle seri se parter i debatten taler om risikoen for mangel pœ kvalificeret arbejdskraft, siger Harald B rsting. Han peger samtidig pœ, at konsekvensen af VK-forslaget pœ lidt l¾ngere sigt vil blive en stigende langtidsledighed, som is¾r vil ramme de ¾ldre og kortuddannede. Ð Men til geng¾ld er der grund til at rose Venstre for at have l¾st LandsarbejdsrŒdets forslag om en modernisering af principperne for ret- og pligtaktivering. LO bakker gerne op om en model, sœ kravet om 27 mœneders aktivering fremover kan fordeles over hele den fire Œrs ydelsesperiode, ligesom der er meget fornuft i at fors ge at g re kravene til AFÕs aktivering mere fleksible og individuelt tilpassede, siger han. Yderligere oplysninger: LO-konsulent Kim Knudsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Holdningen EU s globale ansvar Af LO-sekret¾r Ib Wistisen For cirka en mœned siden fremlagde udenrigsminister Mogens Lykketoft regeringens syn pœ Europas fremtid. Under sin tale i Det Udenrigspolitiske Selskab fortalte ministeren, hvor vigtigt det er, at vi fœr et helt, bedre og ikke mindst aktivt Europa, der kan s¾tte en global dagsorden. Lykketofts tale og regeringens budskaber er blevet endnu vigtigere efter terrorangrebene mod USA i sidste uge. Der er ingen tvivl om, at USA mœ og skal reagere pœ de fuldst¾ndig uacceptable angreb pœ sin befolkning. Ingen skal acceptere terror som politisk redskab. Men selv om den vestlige verden i f rste omgang er n dt til at bek¾mpe fanatismen, er det vigtigt, at vi pœ langt sigt anvender helt andre redskaber. Det afg rende er, at vi t¾nker videre og fremad i forhold til at skabe en verdensorden, hvor krig, terror og urimeligheder fœr en sœ lille plads som muligt. Her har EU et s¾rligt ansvar. Det er vores ansvar at g re en s¾rlig indsats for at fremme demokrati, fred, stabilitet, solidaritet Ð ikke bare i et udvidet EU, men ogsœ globalt. EU har ressourcerne, mulighederne, og fagbev¾gelsen skal v¾re med til at sikre, at viljen ogsœ er der. EU skal skabe det fundament, der inspirerer og s¾tter rammerne for en positiv udvikling pœ verdensplan. I den konkrete konflikt vi stœr overfor, er det er religi se fanatikere, der er vores fjende. Men i morgen kan det v¾re helt andre grupper, der Ð n¾ret af social ulighed og frustration Ð griber til vœben og pœ den mœde

6 LO s nyhedsbrev side 6 undergraver vores sikkerhed og velf¾rd. Globaliseringen, som har skabt tusindvis af arbejdspladser verden over, har desv¾rre ikke formœet at rykke ved den ulighed, der hersker mellem den rige og fattige del af verden. Der er stadig millioner af verdensborgere, som mangler rimelige fremtidsudsigter Ð t j pœ kroppen, et sted at bo, et arbejde og en uddannelse. Derfor skal vi have drejet den konomiske verdensorden i en retning, hvor den sociale udvikling bliver ligev¾rdig i forhold til den konomiske v¾kst. Det skal v¾re en verdensorden, hvor man ikke kun bekymrer sig om sine egne nationale forhold, men ogsœ viser solidaritet med de lande og befolkningsgrupper, der ikke er lige sœ heldige som en selv. I vores umiddelbare n¾rhed er det de steurop¾iske lande, vi skal have indlemmet i EU. Men vi har ogsœ et ansvar i forhold til udviklingslandene. Og skal vi g re en s¾rlig indsats for de svageste lande, er Verdensbanken, IMF og WTO nogle af de redskaber, vi kan g re brug af. Her har EU mulighed for at lade visionerne komme til orde. Verdensbanken og IMF skal tvinges til at pœtage sig et st rre ansvar i den sociale udvikling pœ verdensplan. I jeblikket fokuserer de to institutioner kun pœ v¾kst uden at forholde sig til, hvordan v¾ksten fordeles eller anvendes. OECDÕs guidelines for, hvordan multinationale selskaber kan handle ansvarsfuldt over for bœde mennesker og milj skal udbredes. LO har for nylig gjort en s¾rlig indsats i den forbindelse ved at s¾tte fokus pœ arbejdspladsens samfundsansvar, sœ den forbedrer arbejdsforholdene og tager st rre sociale og milj m¾ssige hensyn. Dertil kommer, at EU skal v¾re med til at sikre, at de grundl¾ggende ILO-konventioner om blandt andet forbud mod b rne- og tvangsarbejde samt retten til at organisere sig bliver en del af grundlaget for internationale handelsaftaler, der forhandles om i blandt andet WTO. Den globale verden og de globale konflikter i verden forsvinder ikke, selv om der givetvis er mange, der kunne nske sig det. Men globale udfordringer kalder pœ globale svar. Sidste uges tragiske h¾ndelser understreger det perspektiv. Det g¾lder ogsœ for det faglige arbejde.